Udviklingen i udlændinges integration i det danske ... - Ny i Danmark

dersøgt den oplevede diskrimination i forbindelse med jobsøgning blandt indvandrere
og efterkommere fra otte udvalgte ikke-vestlige lande. Forskningsenheden
konkluderer på baggrund af undersøgelsen, at diskrimination, som den opleves af
indvandrere og efterkommere, nok har spillet en rolle for udlændinges beskæftigelse,
men omvendt muligvis ikke i noget dominerende omfang har hindret integrationen
på arbejdsmarkedet. Undersøgelsens resultater beskrives nærmere i
kapitel 6.
Generelle barrierer
Generelle barrierer på arbejdsmarkedet og i det danske velfærdssystem kan ligeledes
forklare udlændinges svage arbejdsmarkedstilknytning.
I Danmark har vi relativt høje sociale ydelser, som alle borgere som hovedregel
har ret til, helt eller delvist uafhængigt af optjening på arbejdsmarkedet og tidligere
skattebetaling. Det sikrer, at indkomstuligheden er betydeligt mindre end
uligheden i befolkningens indtjeningsevne.
I et samfund med høje sociale ydelser bliver mindstelønningerne imidlertid også
høje, da det ellers ikke vil kunne betale sig at arbejde. Derfor forsvinder de job,
som kræver beskedne kvalifikationer, og som potentielt skulle aflønnes under
mindstelønnen. Den del af befolkningen, der har relativt svage kvalifikationer,
får således vanskeligt ved at komme i beskæftigelse og bliver henvist til offentlig
forsørgelse. Det har afgørende betydning for integrationen på arbejdsmarkedet,
da udlændinge fra ikke-vestlige lande generelt har svage kvalifikationer, som det
fremgår af kapitel 3.
Der er således et dilemma mellem på den ene side høje sociale ydelser, der
mindsker indkomstuligheden, og på den anden side udlændinges beskæftigelsessituation.
Gunnar Viby Mogensen har i “Folkevandringen til de rige lande” 12 illustreret
dette dilemma ved at vise, at i lande — som Danmark, Sverige og Holland
— hvor de samlede velfærdsydelser i høj grad kompenserer for løntabet ved arbejdsløshed,
har indvandrere fra udviklingslande en betydeligt lavere beskæftigelsesfrekvens
end resten af befolkningen. I lande — som USA og Canada — hvor
12 Gunnar Viby Mogensen, “Folkevandringen til de rige lande”, Syddansk Universitetsforlag, 2006.
72 KAPITEL 4. INTEGRATION PÅ ARBEJDSMARKEDET