Udviklingen i udlændinges integration i det danske ... - Ny i Danmark

politiske liv. Samtidig har udlændinge med dansk statsborgerskab ofte også opholdt
sig længere tid i Danmark, hvilket kan have indflydelse på graden af deltagelse
i det politiske liv.
Ud over valgdeltagelsen er det interessant at se på udviklingen i antallet af udlændinge,
der er valgt ind i kommunalbestyrelser, amtsråd/regionsråd og i Folketinget,
idet dette ligeledes siger noget om udlændinges politiske deltagelse. Antallet
af udlændinge i kommunalbestyrelser, amtsråd/regionsråd og i Folketinget
har været stigende siden 1981. Udlændinges repræsentation, dvs. andelen af
indvandrere og efterkommere i kommunalbestyrelserne i forhold til deres andel
af de valg- og stemmeberettigede, er forøget lidt fra 2001 til 2005, mens repræsentationen
i Folketinget fra 2001 til 2005 er blevet lidt lavere.
Det fremgår af dette kapitel, at udlændinges samlede valgdeltagelse i Danmark
er højere end i lande som Norge og Holland. Den højere valgdeltagelse kan ses
som et udtryk for, at udlændinge føler sig integreret i det danske samfund og
deltager i det politiske liv. Udlændinge stemmer dog stadig i langt mindre omfang
end den samlede befolkning i Danmark.
8.2 Indvandreres og efterkommeres rettigheder omkring valg
Danske statsborgere med fast bopæl i Danmark kan, fra de er 18 år, stille op
samt stemme til Folketinget. Derudover kan EU-statsborgere samt norske og islandske
statsborgere med fast bopæl i kommunen stille op samt stemme til amtsråds-/regionsråds-
og kommunalvalg. Udenlandske statsborgere, der har haft fast
bopæl i Danmark i de sidste tre år forud for valgdagen, har ligeledes ret til at
stille op samt stemme til amtsråds-/regionsråds- og kommunalvalg. En oversigt
over, hvem der er stemme- og valgberettigede i Danmark til centrale repræsentative
organer, fremgår af faktaboks 8.1.
1 Tredjelande er lande uden for Norden, EU og Nordamerika.
133