Udviklingen i udlændinges integration i det danske ... - Ny i Danmark

More documents

Recommendations

Info

vurderede 47 pct. af de indvandrere og efterkommere, der deltog i undersøgelsen, at de havde gode danskkundskaber, mens andelen var steget til 67 pct. i første halvår 2006. Det er dog kun lidt over halvdelen af indvandrerne og efterkommerne, der mener, at deres danskkundskaber er gode nok til, at de kan hjælpe deres børn med lektier. Alt i alt er vi således fortsat langt fra målet om en vellykket integration, når det gælder udlændinges uddannelse og danskkundskaber. Integration på arbejdsmarkedet Overordnet set er udlændinges tilknytning til arbejdsmarkedet forbedret i de senere år. Blandt 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er beskæftigelsesfrekvensen — dvs. den andel, der er i beskæftigelse — således steget med 6 procentpoint fra 1999 til 2005. Blandt danskere er beskæftigelsesfrekvensen faldet med 1 procentpoint i samme periode. Udviklingen i arbejdsmarkedstilknytningen har dog været meget forskellig for indvandrere og efterkommere. For indvandrere fra ikke-vestlige lande har der været en positiv udvikling, da beskæftigelsesfrekvensen er steget med 5 procentpoint fra 1999 til 2005. Blandt efterkommere fra ikke-vestlige lande er beskæftigelsesfrekvensen derimod faldet en smule. Trods den positive udvikling for indvandrere er status dog, at betydeligt færre indvandrere og efterkommere end danskere er i beskæftigelse. Målet om en vellykket integration på arbejdsmarkedet er således langt fra opfyldt. Den 1. januar 2005 var beskæftigelsesfrekvensen 48 pct. blandt de 25-64-årige indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, mens beskæftigelsesfrekvensen blandt danskere var 78 pct. Efterkommere klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end indvandrere, men har fortsat en ringere arbejdsmarkedstilknytning end danskere. Den 1. januar 2005 var beskæftigelsesfrekvensen således 67 pct. blandt 25-64-årige efterkommere fra ikke-vestlige lande mod 47 pct. blandt indvandrere og 78 pct. blandt danskere. 11
Det er især blandt kvinder, at der er en betydelig forskel i beskæftigelsesfrekvensen mellem indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere. Den 1. januar 2005 var beskæftigelsesfrekvensen for 25-64-årige kvinder fra ikke-vestlige lande således kun 41 pct. mod 75 pct. blandt danske kvinder, dvs. en forskel på 34 procentpoint. For mænd var den tilsvarende forskel på 26 procentpoint. Selvforsørgelse I de senere år har indvandreres selvforsørgelse bevæget sig i den rigtige retning. Andelen af 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande, der er selvforsørgende, er således steget fra 30 pct. i 1999 til 36 pct. i 2004. Denne stigning hænger bl.a. sammen med, at en mindre andel af udlændingene er på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse. Til sammenligning har andelen af danskere, der er selvforsørgende, ligget uændret på 59 pct. i samme periode. Selv om der har været en positiv udvikling i graden af selvforsørgelse blandt indvandrere, er indvandrere således fortsat i betydeligt mindre omfang end danskere selvforsøgende. Det er særligt bekymrende, at kun 35 pct. af de indvandrere fra ikke-vestlige lande, der har været i Danmark i mere end 10 år, var selvforsørgende i 2004. De har haft mulighed for at lære det danske sprog og det danske samfund at kende samt i nogen grad at opbygge et netværk. Derfor kunne det forventes, at flere var selvforsørgende. Efterkommere fra ikke-vestlige lande er i højere grad selvforsørgende end indvandrere, men i mindre grad end danskere. Andelen af efterkommere, der er selvforsørgende, er faldet fra 50 pct. i 1999 til 47 pct. i 2004. Diskrimination Tænketankens mål om fravær af diskrimination vedrører den faktiske diskrimination. Faktisk diskrimination omfatter hændelser, hvor der objektivt set er tale om ulovlig forskelsbehandling i henhold til dansk og international lov. Der har i perioden fra januar 2000 til april 2005 været rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens § 266 b (racismeparagraffen) i så få sager, at det er vanskeligt at sige noget entydigt om udviklingen. 12 KAPITEL 1. KOMMENTERET SAMMENFATNING
Page 1 and 2: Udviklingen i udlændinges integrat
Page 3 and 4: Udviklingen i udlændinges integrat
Page 5 and 6: 4.7 Indvandreres og efterkommeres h
Page 8 and 9: Forord Indenrigsministeren nedsatte
Page 11 and 12: 1. Kommenteret sammenfatning 1.1 In
Page 13 and 14: lægger Tænketanken nogle anbefali
Page 15 and 16: da det kan forhindre kvinder med ud
Page 17: Frivillige personlige værter. Anbe
Page 21 and 22: fra ikke-vestlige lande — på tro
Page 23 and 24: Skema 1: Udvikling og status for ud
Page 25 and 26: Skema 1 (fortsat): Udvikling og sta
Page 28 and 29: 2. Den demografiske udvikling 2.1 I
Page 30 and 31: 2.3 Udlændingegruppen i Danmark
Page 32 and 33: en opholdstilladelse ikke en øget
Page 34 and 35: Desuden er der både i 1999 og 2005
Page 36 and 37: Tabel 2.5: Fremskrivning af antalle
Page 38 and 39: uddannelsessystemet og efterfølgen
Page 41 and 42: 3. Uddannelse og danskkundskaber 3.
Page 43 and 44: get med 1 procentpoint. Det er et a
Page 45 and 46: skoleåret 2004/2005, mens den tils
Page 47 and 48: Tabel 3.3: Frafald fra ungdomsuddan
Page 49 and 50: På henholdsvis de mellemlange og l
Page 51 and 52: eller videregående uddannelse) fra
Page 53 and 54: Tabellen viser, at særligt gabet m
Page 55 and 56: Catinét Research har endvidere for
Page 58 and 59: 4. Integration på arbejdsmarkedet
Page 60 and 61: Afslutningsvis belyser kapitlet må
Page 62 and 63: Tabel 4.1: Arbejdsmarkedstilknytnin
Page 64 and 65: Tabel 4.2: Beskæftigede 25-64-åri
Page 66 and 67: Tabel 4.4: Beskæftigelsesfrekvense
Page 68 and 69:
Tabel 4.6: Arbejdsmarkedstilknytnin
Page 70 and 71:
grupper er steget med henholdsvis 1
Page 72 and 73:
Tabel 4.8: Beskæftigelsesfrekvense
Page 74 and 75:
Sammenlignes beskæftigelsesfrekven
Page 76 and 77:
Tabel 4.11: 25-59-årige indvandrer
Page 78 and 79:
Undersøgelsen viser for det først
Page 80 and 81:
velfærdsydelsernes kompensationsgr
Page 82:
den til at besætte en ledig stilli
Page 85 and 86:
Endvidere vises det i kapitlet, at
Page 87 and 88:
iode. Pr. 1. juli 2002 blev introdu
Page 89 and 90:
point. Det skal dog bemærkes, at a
Page 91 and 92:
sammenførte i højere grad er i be
Page 93 and 94:
Tabel 5.5: Andelen af modtagere af
Page 95 and 96:
Tabel 5.6: Andelen af 25-64-årige
Page 97:
Det fremgår af tabellen, at der i
Page 100 and 101:
Den oplevede diskrimination belyses
Page 102 and 103:
Faktaboks 6.1: Nationale love, der
Page 104 and 105:
Tabel 6.1: Antal sager, hvori der e
Page 106 and 107:
Figur 6.1: Oplevet diskrimination b
Page 108 and 109:
Tabel 6.2 belyser udviklingen i den
Page 110 and 111:
Tabel 6.4: Situationen, hvor indvan
Page 112 and 113:
Robles, der, i sin efterfølgende r
Page 115 and 116:
7. Kontakt i hverdagen 7.1 Indledni
Page 117 and 118:
elyser indvandreres og efterkommere
Page 119 and 120:
Figur 7.1: Indvandrere og efterkomm
Page 121 and 122:
Faktaboks 7.1: Betingelserne for at
Page 123 and 124:
Tabellen viser, at andelen af viede
Page 125 and 126:
Figur 7.2: Indvandreres og efterkom
Page 127 and 128:
Tabel 7.5: Udviklingen i andelen af
Page 129 and 130:
Byggeforskningsinstitut kan udlænd
Page 131 and 132:
Interviewundersøgelsen viser, at i
Page 133 and 134:
holdninger til egen kontakt med dan
Page 135 and 136:
I interviewundersøgelsen er de ung
Page 137:
Tabellen viser, at blandt de 31 eur
Page 140 and 141:
politiske liv. Samtidig har udlænd
Page 142 and 143:
Faktaboks 8.2: Hvordan opnår man d
Page 144 and 145:
Valgdeltagelse ved kommunalvalgene
Page 146 and 147:
Tabel 8.3: Valgdeltagelsen ved komm
Page 148 and 149:
Tabel 8.4: Stemmeprocenten ved komm
Page 150 and 151:
stemmeberettigede mv., er det dog i
Page 152 and 153:
Udlændinge er ligeledes underrepr
Page 154 and 155:
Tabel 8.9: Andelen af indvandrere o
Page 156 and 157:
på baggrund af disse interview, hv
Page 159 and 160:
9. Grundlæggende værdier og norme
Page 161 and 162:
Før resultaterne af denne undersø
Page 163 and 164:
Det betyder, at der kan forventes e
Page 165 and 166:
Tabel 9.2: Kriminalitetshyppighed b
Page 167 and 168:
voldsforbrydelser og ejendomsforbry
Page 169 and 170:
afsnit beskrives resultaterne af tr
Page 171 and 172:
kompetencer. Til modspillerne høre
Page 173:
Denne vurdering understøttes af en
Page 176 and 177:
tanthjælpen for at give nyankomne
Page 178 and 179:
pelige indvandringsregler. Dette di
Page 180 and 181:
nede job. Udlændinge kan endvidere
Page 182 and 183:
det danske arbejdsmarked, de høje
Page 184 and 185:
fales det, at der i grundskolen og
Page 186 and 187:
grupper og faglige forudsætninger
Page 188 and 189:
Tænketanken anbefaler, at der gør
Page 190 and 191:
klagede over helbredsmæssige probl
Page 192 and 193:
således — i kombination med indv
Page 194 and 195:
fra 12,70 kr. til som minimum 30,94
Page 197 and 198:
Bilag A-G. Metode og definitioner B
Page 199 and 200:
Bilag B. Definition af udlændinge
Page 201 and 202:
Bilag C. Definition af vestlige og
Page 203 and 204:
Bilag D. Definition af personer i d
Page 205 and 206:
en dansker samt politisk deltagelse
Page 207 and 208:
Bilag G. Fremskrivninger af antalle
show all

Udviklingen i udlændinges integration i det danske ... - Ny i Danmark

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?