Udviklingen i udlændinges integration i det danske ... - Ny i Danmark

Efterkommere klarer sig bedre på arbejdsmarkedet end indvandrere, men har
fortsat en ringere arbejdsmarkedstilknytning end danskerne. Den 1. januar 2005
var beskæftigelsesfrekvensen således 67 pct. blandt 25-64-årige efterkommere
fra ikke-vestlige lande, mod 47 pct. blandt indvandrere og 78 pct. blandt danskere.
Det er især blandt kvinder, at der er en betydelig forskel i beskæftigelsesfrekvensen
mellem indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande og danskere.
Den 1. januar 2005 var beskæftigelsesfrekvensen for 25-64-årige kvinder fra
ikke-vestlige lande således kun 41 pct. mod 75 pct. blandt danske kvinder, dvs.
en forskel på 34 procentpoint. For mænd var den tilsvarende forskel på 26 procentpoint.
Det fremgår endvidere af kapitlet, at indvandreres beskæftigelsessituation har
forbedret sig fra 1999 til 2005, mens det — noget nedslående — ikke er tilfældet
for efterkommerne. Beskæftigelsesfrekvensen blandt 25-64-årige indvandrere fra
ikke-vestlige lande er således steget med 5 procentpoint fra 1999 til 2005, mens
beskæftigelsesfrekvensen for efterkommerne i samme periode er faldet med 2
procentpoint. Udviklingen i efterkommernes beskæftigelsesfrekvens skal dog fortolkes
med betydelig varsomhed, da efterkommerne er en meget ung befolkningsgruppe.
Især i 1999 var der derfor få efterkommere i alderen 25-64 år. Samtidig
har Danmarks Statistik ændret opgørelsesmetode i 2003. Beskæftigelsesfrekvensen
for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er lidt lavere
efter den nye end efter den gamle opgørelsesmetode. 2
2
Dette kapitel er baseret på data fra Danmarks Statistik. Danmarks Statistik har — med offentliggørelsen
af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik den 1. januar 2003 — foretaget en række ændringer
i opgørelsesmetoden, som betyder, at tallene for 2003, 2004 og 2005 ikke er direkte sammenlignelige
med tallene fra tidligere år. Sammenlignende analyser viser, at forskellene mellem resultater
baseret på henholdsvis den nye og den gamle opgørelsesmetode er størst for efterkommerne og
mindst for danskerne. Det kan forklares med, at hovedparten af efterkommerne er unge og dermed
har en løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Med den nye opgørelsesmetodes bedre kildegrundlag bliver
disse løse ansættelsesforhold frasorteret, hvis der ikke har været nogen aktivitet på opgørelsestidspunktet.
For 16-66-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande var beskæftigelsesfrekvensen den 1. januar
2003 0,7 procentpoint lavere efter den nye opgørelsesmetode end efter den gamle. For 16-66årige
efterkommere fra ikke-vestlige lande var den tilsvarende forskel på 1,2 procentpoint, mens for-
52 KAPITEL 4. INTEGRATION PÅ ARBEJDSMARKEDET