Udredning og behandling af funktionelle lidelser i almen praksis

TERM-modellen trin 2: Lægens bord og Anerkendelse
Giv feedback på resultatet af undersøgelsen
Når anamnesen er optaget, og patienten er klinisk undersøgt, opsummeres resultatet for patienten.
Det er vigtigt både at nævne positive og negative fund for patienten. M a n må under in
g e n
omstændig
heder si
g e , at patienten ikke fejle
r no
g e t . Man kan derimod fx sige, ”jeg har nu undersøgt
din mave (eller det organsystem, man har fokus på), og jeg har ikke fundet tegn på forandringer
(som årsag til dine smerter). Du havde lidt ømhed i venstre side, og det ser man ofte ved
muskelspændinger, og det er helt ufarligt”.
Det er vigtigt, at man udtaler sig som en autoritet og blotlægger sin ekspertviden baseret på, at
man så at sige har ”kigget ind” i patienten ved sin kliniske undersøgelse, parakliniske test mv.
Dette er en viden, som patienten ikke har mulighed for at besidde eller vurdere, hvorfor den ikke
kan anfægtes af patienten 38 .
Anerkend, at symptomerne er reelle
Hvor man på den ene side kan give sin ekspertvurdering af, at der ikke er tegn på organiske eller
patofysiologiske forandringer, hvilket ikke kan anfægtes af patienten, er det på den anden side
ekstremt vigtigt at anerkende, at symptomerne er reelle, idet man ikke som læge kan anfægte, at
patienten føle
r sig syg (dvs. den subjektive sygdomsopfattelse på engelsk ’illness’ modsat den
lægeligt verificerbare ’disease’ eller ’disorder’). På dette område er patienten autoriteten. Bemærkninger
om, at patienten ikke fejler noget, kan blive opfattet som om, lægen tror, at patienten
bevidst simulerer.
Man bør således altid, nærmest som en refleks, give udtryk for at symptomerne er reelle og plagsomme,
hver gang man udtaler sig om manglende organiske forandringer.
Man kan fx sige: ”Jeg kan se, at du er meget generet af dine smerter (symptom). Heldigvis kan
jeg berolige dig med, at intet tyder på, at der er tale om en alvorlig sygdom. Måske kunne vi se,
om vi kan finde andre forklaringer på dine smerter”.
Forklar at der ikke er indikation for yderligere udredning eller somatisk behandling
Det understreges over for patienten, at man ud fra sin ekspertviden og sin undersøgelse (klinisk
undersøgelse, parakliniske test mv.) ikke finder grundlag for at foretage flere somatiske undersø-
36
TERM-modellen Kapitel 5 – Udredning og behandling
gelser eller yderligere udredning, og at der ikke findes medicinsk eller kirurgisk behandling, som
er aktuel. Dette vil kunne modvirke, at patienten begynder at tvivle på, om der nu var en undersøgelse,
der blev glemt, straks efter at de har forladt konsultationen. Ligeledes markerer man, at
det er medicinens grænser og ikke lægens uvilje eller manglende omhu, der ligger til grund for
beslutningen. ”Jeg finder ikke nogen grund til at lave flere undersøgelser, og der findes ingen
medicinsk eller kirurgisk behandling, der vil kunne hjælp dig”. I formuleringerne er det vigtigt at
tage udgangspunkt i den/de sygdomme, som patienten selv frygtede eller den behandling, som de
troede ville hjælpe dem.
Ofte vil det være af stor effekt, at man kan give et autoritativt og billedligt feedback. Hvis man
kan anskueliggøre, at der objektivt er ”set ind i patienten”, eksempelvis ved skopier eller billeddannende
teknikker, og har set normale forhold, har det større vægt og forståelighed end udtalelser
om at ”man ikke har fundet noget”. På samme vis har det større vægt, at man har ”set på nyrer
og lever” med blodprøverne, og at de fungere normalt, frem for at ”blodprøverne ikke viste
noget galt”.
TERM-modellen trin 3: Sammenhæng for
h andl
es
Det er en almindelig basal antagelse, at fysiske symptomer må skyldes en somatisk lidelse, dvs.
organiske forandringer eller patofysiologiske fejlfunktioner. Dette på trods af, at det er vist, at