Udredning og behandling af funktionelle lidelser i almen praksis

patienten, er det derfor nødvendigt, at de nye idéer passer ind i patientens tankeverden og er af-
prøvet og accepteret af patienten, dvs. den endelige autoritet. Dette kan opnås ved at lade patien-
ten selv komme frem til løsningsmulighederne. Man kan gøre det ved opsummeringsteknikken,
idet man diskret guider patienten ved de vægtninger, understregninger og det fokus, der bliver
valgt i opsummeringerne. Det er vigtigt, at patienten ikke føler, at man afviser deres udlægning,
men at de føler, de bliver taget alvorligt. Ideelt set bør samtalen fremstå som en dialog mellem
læge og patient. Man kan anerkende patientens tanker igennem ytringer som ”Jeg kan godt forstå
din tankegang. Man kunne jo også forstå det på den måde …” eller ”Jeg kan følge din tankegang.
Jeg har svært ved at forstå …”.
Empowerment er i øvrigt kraftigt forbundet med patienttilfredshed 65
Simple forklaringer
Det skal anføres, at det er helt almindeligt at kunne reagere med fysiske symptomer ved stress og
belastninger, og/eller at bestående fysiske symptomer kan forværres. Det er kun sjældent, at fysi-
ske symptomer skyldes organisk forandring eller patofysiologiske fejlfunktion. Fx ”Alle menne-
sker kan reagere med fysiske symptomer og gener, når man har problemer eller føler sig presset
eller stresset”. ”Det er ufarligt, men jeg kan forstå, det bekymrer dig og er ubehageligt”. ”Jeg ser
ofte sådanne symptomer hos nogen, der er stressede eller belastede. Kunne det også være tilfæl-
det hos dig?” I nogle tilfælde har patienten svært ved at tro på det. Ofte er det en meget radikal
ændring i patientens opfattelse af årsagen til symptomerne, man forsøger at introducere, hvorfor
man må give patienten tid til at bearbejde det. Dette foregår bedst ved, at patienten selv kommer
med indfald og forslag, som man hjælper patienten med at vurdere og veje for og imod.
Eksempler på simple forklaringer kan være:
Man får hjertebanken, åndenød og andre fysiske symptomer, når man bliver
forskrækket eller er nervøs for noget, man skal. De fleste patienter vil kunne udbygge
dette med egne eksempler
38
TERM-modellen Kapitel 5 – Udredning og behandling
Man er mere følsom for fysiske symptomer, når man er nedtrykt.
Man spænder musklerne når man bliver angst eller stresset. Dette kan give smerter,
som igen kan forstærke spændingerne og give flere smerter, så man kommer ind i en ond
cirkel.
Demonstrationer
Praktiske øvelser og demonstrationer kan være effektfulde til at demonstrere sammenhæng mellem
fysiske symptomer og adfærd. Endvidere er det meget vigtigt, at patienten igennem demonstrationerne
oplever, at de selv kan påvirke symptomerne, og at symptomerne ikke er helt uden
for egen kontrol.
Muskelsmerter kan demonstreres ved at bede patienten spænde musklerne i
eksempelvis armen (løfte en bog ud fra kroppen), hvilket næsten altid medfører smerter
efter nogen tid: Selv en ringe muskeltonus kan give muskelsmerter på kort tid. Logisk set
må derfor en endnu ringere muskeltonus kunne give muskelsmerter, når tonus persisterer
næsten døgnet rundt. Tensionshovedpine kan i nogle tilfælde demonstreres ved at trykke
på patientens spændte nakkemuskler.
Dertil er det ofte muligt at forbinde emotionelle reaktioner og hændelser i patientens
liv med fysiske reaktioner. Patienten guides langsomt ind på at tale om generne i
forbindelse med belastende og stressende begivenheder. Man har formodentligt fået nogle
oplysninger fra anamneseoptagelsen, som kan anvendes. Det mest effektive er, hvis
patientens egne ek- sempler anvendes: ”Du fortalte mig før, at du havde det specielt dårligt
i mandags; det var også den dag, du fortalte mig, at din mand var kommet meget sent hjem;
jeg tænkte, om
der måske var en sammenhæng; hvad tænker du om det?”