Kommuneplan 2004

soap.plansystem.dk

Kommuneplan 2004

Kommuneplan 2004

Juni 2005


FORORD

Kommuneplanen er det vigtigste plandokument i kommunen og har stor

betydning for både borgere, virksomheder og gæster i byen.

I kommuneplanen fastlægges de overordnede rammer for kommunens

udvikling. Planen tager udgangspunkt i de tidligere af Kommunalbestyrelsen

fastsatte visioner for udviklingen frem til år 2010 som er blevet moderniseret

og sprogligt redigeret, men i øvrigt ikke ændret. Kommuneplanen

bygger endvidere på den i 2003 vedtagne Planstrategi og strategi

for bæredygtig udvikling.

Hovedvisionen er fortsat, at Frederiksberg skal være en overskuelig, ren

og sikker by at bo og færdes i for både børn og voksne. Byen skal have

varierede områder, der imødekommer alle typer boligbehov og behovet for

grønne og rene nærmiljøer.

Frederiksberg er også en pulserende storby fuld af liv med 92.000 indbyggere

i alle aldre. Borgerne tager aktivt del i byens liv, som det udfolder sig

i handelslivet, servicevirksomhederne og på uddannelsesstederne og i det

varierede idræts- og kulturliv.

Frederiksberg har hurtige, effektive og miljøvenlige kollektive trafikforbindelser

med bl.a. Metro og Ringbane samt et veludbygget differentieret og

sikkert vejnet. Frederiksberg satser ligeledes på et velfungerende og sikkert

cykelstisystem.

Kommunen har et aktivt og internationalt orienteret erhvervsliv, der på en

række områder nyder godt af et moderne og udbygget samarbejde mellem

offentlig og privat virksomhed.

Frederiksberg er en attraktiv uddannelsesby med mange uddannelsestilbud,

og er nu blevet en af landets største universitetsbyer.

Frederiksberg indgår samtidig i et regionalt samarbejde i Hovedstadsområdet

og Øresundsregionen, hvor Frederiksberg spiller en væsentlig rolle i

udviklingen.

Mads Lebech

Borgmester

1


2

INDHOLD

INDLEDNING 3

VISIONERNE FOR FREDERIKSBERG 5

HOVEDSTRUKTUR & REDEGØRELSE 15

Frederiksberg - en vigtig del af Hovedstadsregionen ..................................... 17

Redegørelse .......................................................................................... 18

Byudvikling og lokalisering ....................................................................... 20

Redegørelse .......................................................................................... 23

Boligbyen ............................................................................................... 25

Redegørelse .......................................................................................... 28

Uddannelsesbyen .................................................................................... 31

Redegørelse .......................................................................................... 33

Den grønne by ........................................................................................ 34

Redegørelse .......................................................................................... 36

Byen rum og arkitektur ............................................................................ 38

Redegørelse .......................................................................................... 40

Trafikken ................................................................................................ 43

Redegørelse .......................................................................................... 46

Erhvervene............................................................................................. 48

Redegørelse .......................................................................................... 50

Detailhandelen ........................................................................................ 51

Redegørelse .......................................................................................... 53

Miljøet ................................................................................................... 55

Redegørelse .......................................................................................... 57

Befolkningen og den offentlige service ........................................................ 59

Redegørelse .......................................................................................... 63

RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN 69

Indledning .............................................................................................. 71

GENERELLE RAMMEBESTEMMELSER .......................................................... 73

RAMMEBESTEMMELSER FOR ENKELTOMRÅDER I KVARTERERNE .................... 77

Det centrale Frederiksberg ....................................................................... 79

Kvarterets delområder og bevaringsværdige bebyggelse ............................. 80

Rammer for lokalplanlægningen i kvarteret ............................................... 83

Kvarteret syd for Peter Bangs Vej .............................................................. 87

Kvarterets delområder og bevaringsværdige bebyggelse ............................. 88

Rammer for lokalplanlægningen i kvarteret ............................................... 90

Kvarteret omkring Flintholm ..................................................................... 95

Kvarterets delområder og bevaringsværdige bebyggelse ............................. 96

Rammer for lokalplanlægningen i kvarteret ............................................... 98

Kvarteret omkring Femte Juni Plads og Fuglebakken .................................. 103

Kvarterets delområder og bevaringsværdige bebyggelse ........................... 104

Rammer for lokalplanlægningen i kvarteret ............................................. 106

Kvarteret omkring Kronprinsesse Sofies Vej og Svømmehallen .................... 113

Kvarterets delområder og bevaringsværdige bebyggelse ........................... 114

Rammer for lokalplanlægningen i kvarteret ............................................. 116

Kvarteret nord for Gammel Kongevej ....................................................... 121

Kvarterets delområder og bevaringsværdige bebyggelse ........................... 122

Rammer for lokalplanlægningen i kvarteret ............................................. 124

Kvarteret syd for Gammel Kongevej ......................................................... 131

Kvarterets delområder og bevaringsværdige bebyggelse ........................... 132

Rammer for lokalplanlægningen i kvarteret ............................................. 134

KORTBILAG - Frederiksberg Kommune - Rammer for lokalplanlægningen


INDLEDNING

Kommuneplanens opbygning

Kommuneplanen indeholder indledningsvis et afsnit om Visionerne for Frederiksberg,

som har ligget til grund for kommuneplanlægningen.

Visionerne udgøres af en hovedvision for den helt overordnede udvikling

af Frederiksberg Kommune samt delvisioner for en lang række områder,

der tilsammen dækker hele spektret af kommunens virksomhed.

Visionerne for de forskellige områder er beskrevet som:

- hvordan Kommunalbestyrelsen ønsker at borgerne/brugerne skal opleve

området i 2010, og

- hvordan de kommunale ydelser på området er i 2010.

Kommuneplanen består af to hovedafsnit: HOVEDSTRUKTUR & REDEGØ-

RELSE samt RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN.

HOVEDSTRUKTUREN indeholder kommunalbestyrelsens mål og retningslinier

for kommunens udvikling, ligesom der er givet en REDEGØRELSE for

forudsætningerne.

RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN - udgøres dels af generelle rammebestemmelser

dels af rammebestemmelser for enkeltområderne i kvartererne

på Frederiksberg.

De enkelte kvartersafsnit indledes med en overordnet beskrivelse af kvarteret.

Herefter gives en redegørelse for kvarterets delområder. Endvidere

er kvarterets fredede og bevaringsværdige bygninger udpeget.

Kommuneplanens tilblivelse

I slutningen af 2002 besluttede Kommunalbestyrelsen at påbegynde processen

med udarbejdelse af en ny kommuneplan til afløsning af Kommuneplan

1997.

Planstrategi og strategi for bæredygtig udvikling

Som det første skridt af processen offentliggjorde Kommunalbestyrelsen i

foråret 2003 sin Planstrategi og strategi for bæredygtig udvikling - omhandlende

tretten temaer.

Strategien var genstand for en offentlig debat fra 8. april til 3. juni 2003.

I løbet af debatperioden blev der afholdt tre temamøder: Frederiksberg -

uddannelsesby, Boligerne på Frederiksberg samt Miljøet og Agenda 21.

Efter den offentlige debat blev strategien i december 2003 vedtaget med

enkelte ændringer.

Forslag til kommuneplan

Med udgangspunkt i planstrategien blev der udarbejdet et forslag til

Kommuneplan 2004.

Kommuneplanforslaget blev fra 17. november 2004 – 1. februar 2005

fremlagt i offentlig høring – herunder præsenteret på et borgermøde den

20. januar 2005. Kommunen modtog i høringsperioden 25 skriftlige høringssvar,

ligesom der på borgermødet blev fremsat en lang række synspunkter.

Et forslag om ændring af anvendelsesbestemmelserne for to ejendomme

på Roskildevej fra erhvervs- til boligområde blev sendt i nabohøring

blandt de berørte parter fra 18. april – 3. maj 2005. I den forbindelse

modtog kommunen 6 høringssvar.

Efterfølgende er der foretaget en vurdering af de samlede indsigelser, ændringsforslag

og bemærkninger, hvoraf en række har givet anledning til

ændringer og tilføjelser i forhold til kommuneplanforslaget.

Kommuneplan 2004

Kommuneplan 2004 er vedtaget af Frederiksberg Kommunalbestyrelse

den 13. juni 2005.

3


VISIONERNE FOR FREDERIKSBERG

5


VISION 2010

Kommuneplan 2004 tager udgangspunkt i følgende visioner for udviklingen

frem til år 2010.

HOVEDVISION

Frederiksberg er overskuelig, ren og sikker at bo og færdes i for både

børn og voksne. Byen har varierede områder, der imødekommer alle typer

boligbehov og behov for grønne og rene nærmiljøer, hvor der lægges

vægt på “det grønne byrum” samt bæredygtig ressourceanvendelse.

Frederiksberg er en foregangskommune med lav skat, god service og individuelt

tilpassede ydelser. Der er nem og hurtig adgang for den enkelte

borger til dialog med det politiske niveau. Kommunens tilbud er motiverende

og udviklende. De tilrettelægges i dialog med brugerne efter princippet

“hjælp til selvhjælp”. Der er respekt over for borgernes behov og

ønsker, der er social tryghed og plads til alle. Brugerne har ligeledes indflydelse

f.eks. gennem foreninger og brugerbestyrelser.

Frederiksberg er også en pulserende storby fuld af liv med 92.000 borgere

i alle aldre. Borgerne tager aktivt del i byens liv, som det udfolder sig i

handelslivet, servicevirksomhederne og på uddannelsesstederne og i det

varierede idræts- og kulturliv.

Frederiksberg har hurtige, effektive og miljøvenlige kollektive trafikforbindelser

med bl.a. Metro samt et veludbygget differentieret og sikkert

vejnet, der blandt andet leder den tunge, gennemkørende trafik

uden om kommunen. Frederiksberg har ligeledes et velfungerende og

sikkert cykelstisystem.

Frederiksberg Kommune har et differentieret tilbud af veldefinerede kommunale

ydelser. Tilbuddene er baseret på tidlig indsats, sammenhæng

og koordinering, samt borgernes frihed til at vælge mellem private og

offentlige tilbud.

Borgerne kan nemt og overskueligt gennem servicedeklarationer mv. orientere

sig om kommunens ydelser og kvalitet. Opgaverne løses i en decentral

og serviceorienteret organisation, hvor medarbejderne er inddraget

for at skabe god kvalitet. Ydelserne leveres på basis af kontrakter,

hvor de er bedst og billigst.

Kommunen har et aktivt og internationalt orienteret erhvervsliv, der på en

række områder nyder godt af et moderne og udbygget samarbejde mellem

offentlig og privat virksomhed. Liberale erhverv, handel, service og

turisme styrkes for sammen med uddannelsesinstitutionerne og de kulturelle

institutioner at skabe flere attraktive arbejdspladser. Frederiksberg

er en attraktiv uddannelsesby med mange uddannelsestilbud og er

en af landets største universitetsbyer.

Frederiksberg Kommune indgår i et regionalt samarbejde i hovedstadsområdet

og Øresundsregionen, hvor Frederiksberg Kommune spiller en væsentlig

rolle for at definere de fælles opgaver til gavn for regionen og

kommunens borgere.

Visioner

7


8

FREDERIKSBERG VOR FÆLLES BY

Borgernes/brugernes oplevelser år 2010

Integreret i boligbyen Frederiksberg oplever borgere i alle aldre grønne

områder og trafiksikre pladser til udadvendte aktiviteter og leg.

Borgerne udtrykker stor tilfredshed med den fortsatte byfornyelse og den

bygningsmæssige omsorg for de enkelte kvarterers særlige “sjæl”.

Borgerne oplever et grønt og sikkert vejnet samt en god og sikker adskillelse

af de forskellige trafikformer.

Borgerne oplever, at det er attraktivt at benytte kollektiv trafik og cykel,

men at der samtidig tages hensyn til privatbilister.

Byøkologi er en naturlig del af Frederiksberg.

Byen opleves af borgere og besøgende som ren og velholdt.

Kommunens redningsberedskab er i top.

De kommunale ydelser i år 2010

Der er helhedsorienteret planlægning for de enkelte bykvarterer, så alle

aspekter af “livskvalitet på Frederiksberg” er integreret. De smukke

grønne alléer, husfacader og gårdmiljøer med aktivitetsarealer er kædet

sammen i et æstetisk hele.

Kommunen oplyser borgere og virksomheder om måder til at mindske

miljøbelastningen og skaber overblik og sammenhæng i miljøindsatsen.

Kommunens egen miljøbelastning er så lille som praktisk muligt, hvilket

sikres gennem grønne regnskaber og grønne budgetter.

Der er tilstrækkeligt med parkeringspladser - og flere af disse er underjordiske.

DAGTILBUD TIL 0-5 ÅRIGE

Borgernes/brugernes oplevelser år 2010

Borgerne oplever, at institutionerne i Frederiksberg Kommune er fleksible,

kvalitetsprægede - og med et pædagogisk indhold, der udvikles i tæt

dialog med forældrene, og som opfylder børnenes behov og ønsker.

Der satses på stor voksenkontakt, økologisk mad og gode pladsforhold.

Forældrene har valgfrihed mellem private og kommunale tilbud samt mulighed

for selv at tage initiativ til individuelle pasningsformer.

Forældrene oplever, at børnene ved skolestart har et nuanceret sprog, en

naturlig nysgerrighed og har let ved at samarbejde med andre, i det

hele er parate til at starte i skolen.

Frederiksberg Kommune vil lade forældrenes og børnenes ønsker og behov

udvikle området.

De kommunale ydelser i år 2010

Kommunens institutioner har et højt service- og kvalitetsniveau med bl.a.

fleksible åbningstider og et pædagogisk indhold, der er planlagt efter

børnenes udviklingstrin, og med gode fysiske rammer.

Der er pasningsgaranti (fra barselsorlovens udløb).

Det er muligt at benytte kommunens institutioner fleksibelt.

Anvisningsreglerne er klare og forståelige, fleksible og retfærdige.

Der skal samarbejdes mellem institutioner og folkeskolen, så man bedst

muligt sikrer skoleparatheden hos barnet (og gennem leg forsøger at

forberede barnet på den kommende „tilværelse“ som elev).

FAMILIER MED SÆRLIGE BEHOV

Borgernes/brugernes oplevelser år 2010

Man oplever stadigt stærkere rammer omkring et familieliv, hvor boligen

og de nære omgivelser giver basis for udfoldelse og trivsel.

Alle unge oplever, at der er uddannelse og arbejde.

Visioner


På Frederiksberg er der et socialt medansvar for de svage grupper.

De kommunale ydelser i år 2010

Der er mange fleksible tilbud i nærmiljøet til familier med behov for støtte

og hjælp.

Vi hjælper børnene i deres nærmiljø.

Der gribes konsekvent og hurtigt ind i alvorlige sager.

Folkeskolens tilbud rummer alle eleverne.

Støtte og hjælp tilstræber at holde eleverne i normalklasserne.

Støtte og hjælp leveres i videst mulig omfang i samarbejde med forældrene.

SKOLER

Borgernes/brugernes oplevelser år 2010

I skolen gøres eleven bevidst om egne muligheder gennem udfordringer,

der står mål med elevens potentiale, så den enkelte elev får en optimal

udvikling.

Forældrene og børnene giver udtryk for, at børnene er glade for at gå i

skole, at de lærer noget, som de har brug for, og at de har lyst til at

lære mere, ligesom forældrene oplever, at det, børnene lærer, er relevant.

Skolen støtter forældrene i at opdrage og inspirere børnene til at dyrke

deres individuelle talenter, så deres personlige egenskaber understøttes,

og deres alsidige udvikling fremmes.

Elever og deres forældre mærker, at eleverne i folkeskolen får den ballast

- vidensmæssigt, personligt og socialt - som er nødvendig for, at de kan

og vil fortsætte deres uddannelsesforløb. Hermed lægges grunden til et

indholdsrigt voksenliv, og der sættes bredere fokus på hele læseindsatsen

og elevernes læsefærdigheder.

De unge, der forlader skolerne i Frederiksberg Kommune, er aktive i

samfundsdebatten og i det demokratiske liv.

Omverdenen oplever, at de unge har lært det i skolen, som er relevant for

deres videre uddannelsesforløb og erhvervsvalg. De er stabile, kreative,

og de kan samarbejde. De er kritiske på en god og konstruktiv måde.

Forældrene oplever, at skolebestyrelsens arbejde giver dem reel indflydelse

på skolens politik, og at deres arbejde respekteres af både lærere

og politikere.

Eleverne er i stand til at anvende it som et naturligt redskab i læringsprocessen,

samtidig med at de er i stand til at sortere i mængden af informationer.

Eleverne har, når de forlader skolen, opnået et kendskab til engelsk, som

gør dem i stand til at anvende sproget i samtale og faglige sammenhænge.

Når eleverne forlader skolen, er de bevidste om den kulturarv, de er en

del af. De har opnået forståelse for betydningen af at være borger i et

demokratisk samfund og fået indsigt i samfundets normer.

De kommunale ydelser i år 2010

Frederiksberg kommunes skoler tilbyder for de første 6 år såvel undervisning

som pasning og fritidsaktiviteter i et fuldt forløb. Der lægges vægt

på barnets udvikling, såvel fagligt, kreativt som socialt.

Herefter tilbyder skolerne undervisning, hvor der lægges vægt på det individuelle

og det faglige, hvor læreren i høj grad fungerer som konsulent

og inspirator, og hvor moderne elektroniske værktøjer indgår helt naturligt.

Skolen er fuld af aktiviteter hele dagen med mulighed for lektiehjælp og

undervisningsrelaterede aktiviteter.

Visioner

9


10

GYMNASIER OG HF

Borgernes/brugernes oplevelser år 2010

95 % af alle unge har gennemgået en ungdomsuddannelse.

Gymnasier/HF samt EGU og Ungdomsskolen indgår i et samlet system af

almene og faglige ungdomsuddannelser.

Uddannelserne fremstår med høj faglig standard. Undervisningen giver et

godt grundlag for de unges videre uddannelse og for deres deltagelse i

samfundslivet og erhvervslivet.

HF fremstår tillige som et uddannelsestilbud til de, der ikke som helt unge

fik en almen uddannelse på gymnasialt niveau.

It er en integreret del af undervisningen.

Studievejledningen sikrer i høj grad, at elevernes valg af uddannelse er

det rigtige.

De kommunale ydelser i år 2010

Frederiksberg tilbyder en bred vifte af gymnasie- og HF-undervisning i

skoler, der tillige fungerer som kulturinstitutioner i lokalområdet.

EGU tilbyder en undervisning, der sikrer den unge personlige, faglige og

sociale kvalifikationer.

Ungdomsskolens tilbud er tilpasset det stigende antal unge.

VOKSENUNDERVISNING

Borgernes/brugernes oplevelser år 2010

Den enkelte borger tager medansvar for sin egen efteruddannelse og videreuddannelse.

Borgerne oplever et bredt og fleksibelt udbud af såvel formelle som alment

dannende voksen- og efteruddannelse.

Uddannelsesudbuddet er præget af kvalitet og høj omstillingsparathed, så

nye behov hurtigt kan dækkes.

De kommunale ydelser i år 2010

Gennem vejledning og information sikres borgerne mulighed for overblik

og valgfrihed.

Gennem et bredt skolesamarbejde sikres koordination af uddannelses- og

kursusaktiviteterne samt mulighed for borgerne til at kunne sammensætte

deres uddannelses- og kursusforløb på tværs af institutioner og

kursusudbydere.

SUNDHED

Borgernes/brugernes oplevelser år 2010

Børn, unge og voksne har relevant viden om og motivation vedr. sygdomsforebyggelse

og sundhedsfremme, der medfører, at de tager reelt

ansvar for egen livssituation.

På behandlingsområdet opleves sundhedsmæssig service med høj kvalitet,

som er let tilgængelig i nærmiljøet.

De kommunale ydelser i år 2010

Der foreligger en planlægning med målrettede forebyggelses- og behandlingstilbud

baseret på relevant sundhedsforskning.

ÆLDRE- OG HANDICAPOMRÅDET

Borgernes/brugernes oplevelser år 2010

Ældreområdet

Kommunens ældre borgere er fortsat motiverede til at tage ansvar for og

planlægge deres alderdom.

Borgerne vælger tid og sted for evt. valg af specialiseret ældrebolig.

De ældre borgere udtrykker gennem brugerundersøgelser, at Frederiks-

Visioner


erg Kommunes ældreservice bygger på fleksible tilbud, valgfrihed og

værdighed.

Borgerne oplever et alsidigt aktivitetstilbud.

Handicapområdet

Handicappede borgere i Frederiksberg Kommune giver gennem brugerundersøgelser

udtryk for, at de reelt oplever en tilværelse så tæt ved

„det såkaldt normale“ som muligt - det gælder vedr. såvel bolig, aktivitet

som fritidssituationen.

Der opleves fleksibilitet, valgfrihed og værdighed.

De handicappede oplever såvel accept som respekt.

De handicappede, som magter det, er beskæftiget i skånejobs, som opleves

personligt berigende.

De kommunale ydelser i år 2010

Ældreområdet

Der eksisterer fleksible boligmuligheder tilpasset den enkelte borgers muligheder

og behov.

Der er frit valg mellem privat og kommunal service.

Handicapområdet

Der eksisterer et differentieret og integreret net af botilbud til personer

med handicap og sindslidelser.

ARBEJDSMARKED

Borgernes/brugernes oplevelser år 2010

Alle voksne borgere oplever fuld beskæftigelse uanset de personlige forudsætninger.

Alle voksne borgere oplever, at det kan betale sig at arbejde, også når der

tages hensyn til skat, sociale tilskud mv.

Borgerne oplever virksomhedernes sociale ansvar (hvor „virksomheden

Frederiksberg Kommune“ går foran) som en realitet, hvorfor også optræning,

beskyttede former for beskæftigelse etc. findes i arbejdsmiljøet.

Borgerne oplever et arbejdsmarked med mulighed for fleksibel tilbagetrækning.

Frederiksberg Kommune går også her foran med et godt eksempel.

Borgerne oplever overensstemmelse mellem deres arbejdsopgaver og

kvalifikationsniveau.

De kommunale ydelser i år 2010

I et samspil mellem kommune, borgere og virksomheder findes et fleksibelt

net af muligheder tilpasset den enkeltes handicap etc., som for personer

med særlige problemer også omfatter genoptræning, revalidering

og skåne- og fleksjob.

ERHVERV

Borgernes/brugernes oplevelser år 2010

Frederiksbergs erhvervsliv oplever Frederiksberg Kommune som en engageret

og professionel samarbejdspartner på alle erhvervsvendte berøringsflader,

hvor der lægges vægt på service og kvalitet samt dialog for

at lette sagsgangen til gavn for virksomhederne.

Frederiksbergs erhvervsliv oplever både et tilhørsforhold og en stærk

Frederiksbergidentitet, men er samtidig bevidst om sin beliggenhed i en

international metropol, hvor samarbejdet på tværs af Øresund får stadig

større betydning.

Erhvervslivet udgør en vigtig brik i varetagelsen af både lokale og regionale

behov hos borgerne - og indgår på den måde som et naturligt led i

de styrkeområder, der i øvrigt kendetegner Frederiksberg.

Visioner

11


12

De nævnte styrkeområder underbygger dannelsen af “Frederiksberg city”

omkring handelsstrøgene Gammel Kongevej, Falkoner Allé og Godthåbsvej

samt ikke mindst “Frederiksberg Nye Bymidte” med den ny Handelshøjskole,

Metro-stationen ved Frederiksberg Centret, det nye Frederiksberg

Gymnasium, det udbyggede Frederiksberg Hovedbibliotek og dannelsen

af de nye byrum i området.

De kommunale ydelser i år 2010

Kommunens lokale erhvervspolitik omfatter bl.a. information og service

gennem afholdelse af møder og etablering af erfa-grupper. I år 2005 er

elektronisk information en vigtig kilde for erhvervslivet, men der vil fortsat

være behov for skriftlig information gennem lokalaviser.

I den lokale erhvervspolitik lægges derudover vægt på offentlig/privat

samarbejde - herunder f.eks. indgåelse af udviklingskontrakter og krav

til leverandører af såvel varer som tjenesteydelser til kommunen.

Frederiksberg Kommune medvirker til, at det lokale erhvervsliv får indblik

i/mulighed for at drage nytte af de forskellige regionale erhvervsfremmeinitiativer.

KULTUR OG FRITID

Borgernes/brugernes oplevelser år 2010

Frederiksberg er en kulturby med et moderne biblioteksvæsen, professionelle

teatre, historiske museer, Zoologisk Have, biografer, moderne

udstillingsbygninger og velfungerende sportsfaciliteter.

Der er bygninger med plads til både elite og bredde inden for kulturlivet,

så aktiviteter inden for både den skabende og udøvende kunst kan udfoldes

sammen med en mangfoldighed af folkeoplysende initiativer.

Foreningsliv og folkeoplysning prioriteres højt i et samspil med de professionelle

inden for kultur og idræt.

Det særlige kulturmiljø med Frederiksberg Have og Slottet, Søndermarken

og De små Haver skaber sammen med Falkoner Centeret, muséer, gallerier,

caféer og grønne byrum fine rammer for moderne byturisme - ikke

mindst når Den Nye Bymidte, Flintholm-området og Porcelænsgrunden

er omdannet til nye levende bykvarterer.

Det organiserede idrætsliv har gode og varierede inden- og udendørsrammer

for de forskellige sportsgrene. Opvisnings- og kampfaciliteterne

matcher klubbernes niveau.

Der er overalt i de enkelte bykvarterer muligheder for børn og unges

idrætsaktiviteter.

De kommunale ydelser i år 2010

Der ligger en kulturplan, hvor „Ørestads-kultur-profilen“ og „Frederiksbergs

kulturelle profil“ indgår som et integreret hele for byens borgere.

Fremtidens kulturtilbud bygger først og fremmest på private initiativer, der

støttes af kommunen i fornødent omfang. Byens kulturliv udfolder sig på

caféer, spillesteder, biografer, skoler og andre uddannelsesinstitutioner,

parker, biblioteket, teatrene, sports-tilbuddene til børn og unge, Forum,

Radiohuset, KB Hallen og rådhuset - og i borgernes egne stuer. Den

grønne by og uddannelsesbyen er integrerede dele i kulturprofilen.

FORSYNING

Borgernes/brugernes oplevelser år 2010

Brugerne roser Frederiksberg Kommunes forsyningspolitik, hvor:

- strategiske samarbejder giver forsyningssikkerhed og konkurrencedygtige

priser,

- højteknologiske løsninger er integreret med en høj miljøprofil.

De kommunale ydelser i år 2010

Forsyningsvirksomhederne omfatter vand, el, gas og fjernvarme samt kloakker

og affaldsordninger.

Visioner


Kommunens drikkevand har en høj kvalitet. Det hentes stadig i undergrunden,

og mere end halvdelen kommer fra kommunens eget vandværk.

Fjernvarmeforsyningen har høj tilslutning, fortsat baseret på frivillighed og

konkurrencedygtighed.

Affaldsordningen er præget af høj genanvendelse.

Målet er, at borgerne er sikret en billig, stabil, sikker, miljøvenlig og tilstrækkelig

forsyning. Dette skal leveres af den, der bedst møder disse

krav - privat som kommunal.

ADMINISTRATION

Borgernes/brugernes oplevelser år 2010

Rådhusets personale yder en kompetent, hurtig og individuel service af

høj kvalitet.

Der er overalt klare og veldefinerede servicemål (sagsbehandlingstid,

åbenhed, fortrolighed, konsulentfunktion).

Borgerne giver udtryk for, at rådhuset er åbent og let tilgængeligt.

Alle borgere oplever, at de møder respekt og får individuel service.

Borgerne oplever, at deres retssikkerhed garanteres af rådhusets

forvaltningspraksis.

Borgerne betjenes bl.a. i en servicebutik, der kan tage sig af en betydelig

del af alle henvendelser.

De kommunale ydelser i år 2010

Rådhuset har centralt placerede servicearealer, hvor medarbejdere på

kvalificeret måde løser ekspeditionssager og tidsbestillinger.

It er optimalt udnyttet.

Borgerne møder et høfligt og veluddannet personale.

Rådhuset er indrettet borgervenligt - det er et rart sted at besøge.

Der er mulighed for selvbetjening såvel på rådhuset som hjemmefra via

de informationsteknologiske linjer.

INTEGRATION

Borgernes/brugernes oplevelser år 2010

Frederiksberg skal opleves som en imødekommende kommune for nye

medborgere fra andre lande med respekt for deres etniske baggrunde.

Indvandrere oplever, at der er mulighed for uddannelse og arbejde.

Der gennemføres en bevidst familie- og børnepolitik for indvandrere med

det formål at forebygge sociale problemer mv. for 3. generation.

Frederiksberg benytter en høj kvalitet og hurtig indsats for at lære indvandrere

og flygtninge at læse og skrive dansk, samt forstå det danske

samfund.

De kommunale ydelser i år 2010

Der tilbydes intensive danskkurser, og der stilles krav om danskkundskaber

for at kunne stå til rådighed for det danske arbejdsmarked, og dermed

også modtage bistandshjælp.

Der sikres en bedre kontakt og forståelse mellem kommunen og kommunens

indvandrere og flygtninge ved at ansætte personer af anden etnisk

herkomst, der kan formidle denne kontakt.

Visioner

13


HOVEDSTRUKTUR & REDEGØRELSE

15


Hovedstadsregionen fungerer som ét storbyområde, hvor Frederiksberg markerer sig som den grønne boligby midt i regionen.

FREDERIKSBERG –

EN VIGTIG DEL AF HOVEDSTADSREGIONEN

Frederiksberg er en markant medspiller i udviklingen af Hovedstadsregionen

og Øresundsregionen - og tilslutter sig HURs overordnede vision for

en stærk og bæredygtig storbyregion: „Hovedstadsregionen skal være en

storbyregion med international tiltrækningskraft, en dynamisk og mangfoldig

hovedstad for Danmark og et hovedcenter i en integreret Øresundsregion.

Hovedstadsregionen ønsker vækst som grundlag for en økonomisk,

social og miljømæssig bæredygtig udvikling.“ Frederiksberg arbejder endvidere

for Øresundskomiteens vision om at udvikle Øresundsregionen til

en af Europas reneste storbyregioner.

Hovedstadsregionen fungerer som ét storbyområde, hvor Frederiksberg

markerer sig som den grønne boligby midt i regionen og som uddannelsesby

- foruden kultur- og handelsby - og bidrager til Hovedstadsregionens

mange attraktioner med varierede boligudbud, forsknings- og uddannelsesinstitutioner,

et attraktivt og innovativt erhvervsmiljø foruden et rigt

kulturliv.

Hovedstadsregionen kendetegnes ved en sammenhængende by- og trafikstruktur

- den såkaldte Fingerby - og ved en relativ stor tilgængelighed til

byens forskellige funktioner. Med beliggenheden i Fingerbystrukturens inderste

del - tætbyen - har Frederiksberg en veludbygget trafikal infrastruktur

for såvel individuel som kollektiv trafik.

I overensstemmelse med stationsnærhedsprincippet er der i forbindelse

med etableringen af Metroen og Ringbanen åbnet muligheder for en tæt

og intensiv byudvikling af en række stationsnære områder på Frederiksberg

især ved knudepunktsstationerne Frederiksberg og Flintholm.

Flintholm-området, der er et af regionens fokusområder, får en optimal

trafikal tilgængelighed ved Ring II og Flintholm station, der er et trafikknudepunkt

mellem Metroen, Ringbanen og Frederikssundsbanen samt

flere buslinier. Områdets stationsnære beliggenhed i forhold til en effektiv

højklasset, regional trafikbetjening gør det velegnet til byomdannelse med

en fortætning i form af blandet bebyggelse med boliger, kontor- og servicevirksomheder,

detailhandel og offentlige formål af regional karakter -

herunder undervisningsinstitutioner og kulturelle aktiviteter, der understøtter

det kollektive trafiksystem. Området vil desuden blive knyttet sammen

med et overordnet stisystem, som skaber forbindelse til Den Grønne Sti,

der er en del af et regionalt rekreativt stiforløb gennem flere kommuner.

Hovedstruktur

17


18

REDEGØRELSE

Frederiksberg - en vigtig del af Hovedstadsregionen

Uddrag af Visionerne for Frederiksberg 2010

Frederiksberg indgår i et regionalt samarbejde i hovedstadsområdet og

Øresundsregionen, hvor Frederiksberg Kommune spiller en væsentlig

rolle for at definere de fælles opgaver til gavn for regionen og kommunens

borgere.

Frederiksbergs erhvervsliv er bevidst om sin beliggenhed i en international

metropol, hvor samarbejdet på tværs af Øresund får stadig

større betydning, ligesom erhvervslivet indgår som et naturligt led i

de styrkeområder, der i øvrigt kendetegner Frederiksberg: uddannelse

og forskning, kultur og turisme, handel og service samt administration

og organisation.

Regionplan 2005 for Hovedstadsregionen

Regionplanen fastlægger regionens overordnede bystruktur, trafikstruktur

og grønne struktur med henblik på at opretholde og styrke en klar og velfungerende

integreret by- og trafikstruktur og sammenhæng med en grøn

struktur af rekreative landskaber af høj kvalitet tæt på byen.

Fingerbystrukturen er grundlaget og den bymæssige udvikling skal sikres

primært ved byomdannelse og byfortætning inden for de eksisterende byområder

og ved at forlænge nogle af byfingrene, hvor der er mulighed for

højfrekvent banebetjening.

Fingerbyens grønne kiler og grønne ringe på tværs af kilerne har en afgørende

regional udflugtsfunktion for som nærmeste større grønne område

for de tæt bebyggede kommuner i Fingerbystrukturens inderste del, ligesom

tre grønne ringe - herunder Københavns indre fæstningsring med voldene,

søerne mm. og Vestvoldsringen - skaber sammenhængende grønne

forløb mellem kilerne.

Regionplanens stationsnærhedsprincip, der skaber sammenhæng mellem

bystrukturen og trafiksystemet, betyder at virksomheder med mange ansatte

eller kunder (kontor- og servicevirksomheder, større offentlige institutioner

mm.) skal placeres stationsnært. Den stationsnære placering betyder

at virksomhederne og institutionerne ikke kun kan bilbetjenes, men

også betjenes med højklasset kollektiv trafik - og dermed være med til at

fremme andelen af personer, der rejser kollektivt.

Frederiksberg og Flintholm stationer er på baggrund af deres beliggenhed

som skæringspunkter mellem regionale kollektive trafikforbindelser udpeget

som knudepunktsstationer, der har høj regional trafiktilgængelighed

og dermed særlig trafikal og lokaliseringsmæssig betydning. Flintholm-

Redegørelse

Zoologisk Have´s tårn og Frederiksberg

Slot ses på lang afstand.


området er udpeget som regionalt fokusområde, hvor byudviklingen skal

prioriteres.

I forbindelse med den øgede integration i Øresundsregionen lægger HUR i

regionplanlægningen op til i stigende grad at koordinere regional by- og

boligpolitik på tværs af Sundet. Derudover peges på at forsknings- og uddannelsessamarbejdet

med fordel kan styrkes, ligesom turisme og kultursamarbejdet

bør videreudvikles.

I internationalt perspektiv er Hovedstadsregionens rolle først og fremmest

at udvikle regionens kompetencer, viden, kreative ressourcer og kulturelle

mangfoldighed.

Frederiksberg indgår i samarbejdet

Frederiksberg deltager i Øresundssamarbejdet og har været med i udarbejdelsen

af Det fælles miljøprogram for Øresundsregionen, med sigte på

at udvikle Øresundsregionen til en af Europas reneste storbyregioner. Programmet

omfatter områderne luft, vand og miljøvenlig fysisk planlægning.

Kommunen deltager ligeledes i arbejdet med den regionale turismepolitik -

og er indgået i arbejdet med den regionale erhvervsstrategi - kulturredegørelsen

for Hovedstadsregionen - samt Trafikplan 2003.

Frederiksberg Kommune har endvidere en lang tradition for at samarbejde

om løsning af de regionale miljøproblemer i fælleskommunale selskaber -

herunder på affalds- og spildevandsområdet samt om overvågning af luftkvaliteten.

Under titlen „Copenhagen X“ indgår Frederiksberg sammen med Københavns

Kommune i et tiårigt projekt, der skal sætte hovedstaden på verdenskortet.

Gennem løbende udstillinger, konferencer mv. sættes fokus på

byens rum og arkitektur.

Frederiksbergs styrkeområder

Udover at være den grønne boligby midt i Hovedstadsregionen bidrager

Frederiksberg til regionens styrkeområder med forsknings- og uddannelsesinstitutioner,

kulturinstitutioner samt med et varieret og spændende

handelsliv.

Frederiksberg rummer i dag to store forsknings- og uddannelsesinstitutioner

CBS (Handelshøjskolen) og KVL (Landbohøjskolen). I planlægningen

lægges vægt på at give uddannelsesinstitutionerne mulighed for udvikling

og tilpasning. Der er således skabt rammer for at CBS kan samle alle sine

aktiviteter på Frederiksberg.

Frederiksberg bidrager med sine teatre, museer, musik- og koncertsteder

samt udstillingssteder og gallerier til den kulturelle mangfoldighed i Hovedstadsregionen.

Teaterudbuddet omfatter Betty Nansen og Aveny-T, Rialto, Riddersalen og

Edison.

Af museer findes Bakkehuset, Det danske Revymuseum og Storm P. Museet

foruden Museet for Moderne Glaskunst i Cisternerne i Søndermarken.

Forum fungerer som koncert- og udstillingssted, ligesom det udgør rammen

om en lang række forskellige arrangementer. Også Falkoner Centeret

med Falkoner Salen rummer koncert-, udstillings- og konferencefaciliteter.

En række mindre udstillings- og koncertsteder: Brøndsalen, Møstings Hus

og Byggeriets Hus udgør, sammen med byens musiksteder, rammerne om

et varieret musikliv.

I det varierede kulturliv indgår også De små Haver langs Pile Allé.

Herudover er der turistattraktionerne - Zoologisk Have samt Frederiksberg

Slot og Frederiksberg Have.

For at styrke turismen på Frederiksberg er der i planlægningen åbnet mulighed

for lokalisering af hotel- og kongresfaciliteter.

Som handelsby markerer Frederiksberg sig primært ved Frederiksberg

Centret og de primære centerstrøg Gammel Kongevej, Falkoner Allé og

Godthåbsvej. I planlægningen lægges der vægt på at centerstrøgene også

fremover skal fremstå som attraktive butiksgader af høj kvalitet med et

varieret udbud af specialbutikker.

Redegørelse

19


20

BYUDVIKLING OG LOKALISERING

I overensstemmelse med stationsnærhedsprincippet er der de senere år

både igangsat og planlagt en tæt og intensiv byudvikling af de stationsnære

områder omkring Frederiksberg, Solbjerg (Fasanvej) og Flintholm

stationer, ligesom der er lagt vægt på at bevare villaområderne som boligområder

- især i den vestlige del af Frederiksberg.

Med udgangspunkt i det overordnede mål - at Frederiksberg både skal

rumme byområder med markant bymæssig bebyggelse og fredelige boligområder

- fastsættes følgende mål for byudviklingen og lokaliseringen:

• Byudviklingen koncentreres primært i de stationsnære centerområder

omkring knudepunktsstationerne Frederiksberg/Solbjerg (Fasanvej)

samt Flintholm.

• Ved primært at koncentrere erhvervslokaliseringen inden for de stationsnære

områder tilstræbes de eksisterende boligområder fastholdt som

fredelige rammer for dagliglivet.

• Miljøhensyn er integreret i alle sektorer og indgår ved alle væsentlige

beslutninger, ligesom muligheden for byøkologiske løsninger indtænkes i

byudviklingen.

Stationsnære områder

Det primære centerområde ved Frederiksberg og Solbjerg (Fasanvej) stationer

og centerområdet ved Flintholm station udpeges som stationsnære

centerområder til blandede byfunktioner dvs. boliger, kontor- og servicevirksomheder,

detailhandel, caféer og restauranter, hotel- og konferencefaciliteter

samt offentlige formål - herunder undervisningsinstitutioner og

kulturelle aktiviteter.

Hovedstruktur


Det primære centerområde ved Frederiksberg og Solbjerg (Fasanvej) stationer er under udvikling.

Villa- og rækkehusområderne vest for

Fasanvejs-linien bibeholdes som rene

boligområder.

Et område omkring Nimbusparken og Porcelænsgrunden udlægges som

stationsnære blandede bolig- og erhvervsområder, hvor der foruden boliger

kan lokaliseres kontor- og servicevirksomheder og offentlige formål -

herunder undervisningsinstitutioner og kulturelle aktiviteter.

Et område omkring Forum station og området med Codanhus udlægges

som stationsnære erhvervsområder, hvor der kan lokaliseres kontor- og

servicevirksomheder, detailhandel, caféer og restauranter, hotel- og konferencefaciliteter

samt offentlige formål - herunder undervisningsinstitutioner

og kulturelle aktiviteter.

Erhvervs- og boliglokalisering

Byfunktioner af regional karakter skal fortrinsvis søges lokaliseret stationsnært

ved knudepunktsstationerne.

Intensive byerhverv skal placeres i de stationsnære centerområder, blandede

bolig- og erhvervsområder samt erhvervsområder til kontor- og serviceerhverv.

Kontor- og serviceerhverv kan endvidere lokaliseres i de øvrige områder,

der er udlagt til formålet, ligesom der i etageboligbebyggelsen langs de

større veje i forskelligt omfang kan etableres kontor- og serviceerhverv,

detailhandel, restaurationsvirksomhed o.l. For lokalisering af butikker,

der udgør en del af serviceerhvervene, gælder de særlige retningslinier for

detailhandel.

I de stationsnære centerområder og blandede bolig- og erhvervsområder

skal boliger opføres som etageboliger, og der åbnes mulighed for tæt bymæssig

boligbebyggelse.

Villaområderne

Villa- og rækkehusområderne skal fastholdes som områder med åben lav

og tæt lav bebyggelse.

Mens villaområderne vest for Fasanvejs-linien skal bibeholdes som rene

boligområder, er der i villaområderne øst for Fasanvejs-linien åbnet mulighed

for at villaerne kan indrettes til forskellige former for institutioner og

erhverv. Dette forudsætter at præget af villakvarter bibeholdes, og at det

Hovedstruktur

21


22

ikke medfører væsentlig øget trafikbelastning af området eller andre miljøgener.

Bebyggelsens udformning og tæthed

I de stationsnære områder skal bebyggelsens udformning, tæthed og

funktion være med til at skabe attraktive bymiljøer og understøtte de eksisterende

bevaringsværdige bymiljøer.

I eksisterende etageboligområder kan fortsat ske en fortætning i form af

huludfyldninger inden for eksisterende karréstrukturer. Huludfyldninger

skal dog ske under hensyntagen til de omgivende forhold i hvert enkelt tilfælde.

Bebyggelsen skal tilpasses den tilstødende bebyggelse, hvilket i

visse tilfælde forudsætter en højere bebyggelsesprocent end generelt for

etageboligbebyggelse.

Parkering

I de stationsnære centerområder kan parkeringskravet i forbindelse med

lokalisering af erhvervsvirksomheder samt institutioner - herunder undervisningsinstitutioner

- nedsættes efter en konkret vurdering i det enkelte

tilfælde.

I nye byområder tilstræbes generelt at parkering i videst muligt omfang

etableres i parkeringskældre eller -huse.

Såfremt der ved nybyggeri og ændret benyttelse af eksisterende bebyggelse

ikke kan etableres det nødvendige antal parkeringspladser på egen

grund, kan parkeringskravet fraviges ved indbetaling til en parkeringsfond.

Det skal sikres, at der også forefindes cykelparkering i tilstrækkeligt omfang

såvel ved boligbebyggelse som ved bebyggelse til center- og erhvervsformål,

undervisningsformål samt institutionsformål.

Bæredygtig byudvikling og lokalisering

Det tilstræbes - gennem miljøvenlig fysisk planlægning, miljørigtig projektering

samt inddragelse af byøkologi - at byens udvikling sker på en miljømæssig

holdbar måde.

Ved lokalisering af boliger skal det sikres, at boligerne ikke belastes af

støj. Ved huludfyldninger og lignende i trafikerede områder kan der dog,

såfremt der udføres støjdæmpende foranstaltninger, etableres boliger og

anden støjfølsom anvendelse.

I forbindelse med nybyggeri og byfornyelse søges gennemført foranstaltninger

der reducerer trafikkens miljøbelastning. I blandede bolig- og erhvervsområder

søges evt. miljøgener mellem boliger og erhverv minimeret.

Hovedstruktur

Huludfyldning på Hospitalsvej - mod gaden

og mod gården.


Flintholm station er et regionalt trafikknudepunkt

med skiftemuligheder mellem

Metro, Ringbane og S-togslinien til

Frederikssund.

REDEGØRELSE

Byudvikling og lokalisering

Uddrag af Visionerne for Frederiksberg 2010

Frederiksbergs styrkeområder bidrager til en synergieffekt, der bl.a.

underbygger dannelsen af “Frederiksberg city”, som træder endnu

stærkere frem omkring handelsstrøgene Gammel Kongevej, Falkoner

Allé og Godthåbsvej samt ikke mindst “Frederiksberg Nye Bymidte”

omkring den ny Handelshøjskole, Metro-stationen ved Frederiksberg

Centret, det nye Frederiksberg Gymnasium, udbygningen

af Frederiksberg Hovedbibliotek og dannelsen af de nye byrum i

området.

Frederiksberg har begrænsede arealer til rådighed. For at skabe plads til

nye boliger, muligheder for erhvervsudvikling og udvikling som uddannelsesby

samt udbygning med børneinstitutioner, skoler og idræt udpeges

områder, hvor der kan ske en intensiv byudvikling. Det åbner samtidig

mulighed for at bibeholde den grønne by med villaområderne og andre

boligområder i fredelige omgivelser.

Stationsnærhedprincippet

Den konkrete afgrænsning af de stationsnære områder sker i kommuneplanlægningen

på baggrund af de regionale retningslinier.

I regionplanen er alle stationerne på bl.a. S-banerne og Metroen udpeget

som lokaliseringspunkter for afgrænsning af stationsnære områder. Frederiksberg

og Flintholm stationer er tillige udpeget som knudepunktsstationer.

Byfunktioner, som på grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed og besøgsmønster

har en intensiv karakter, skal placeres inden for de stationsnære

områder, mens byfunktioner af regional karakter fortrinsvis skal søges

lokaliseret stationsnært ved knudepunktsstationerne.

Kommunerne skal endvidere tilstræbe en samlet planlægning for de stationsnære

områder – hvori kan indgå ændringer både i arealanvendelse og

bebyggelsestæthed for at sikre en mere intensiv arealanvendelse.

Der åbnes mulighed for, at der uden for de stationsnære områder kan

etableres intensive byerhverv af lokal karakter.

Redegørelse

23


24

Byudvikling og byomdannelse

Etableringen af Metroen og Ringbanen har åbnet nye muligheder for byudvikling

og byomdannelse af en række stationsnære områder på Frederiksberg.

Metrostationerne får alle højfrekvent forbindelse til City og Ørestad/

Lufthavnen og Flintholm station bliver et trafikknudepunkt i det regionale

kollektive trafiknet med skiftemuligheder mellem Metro, Ringbane og Stogslinien

til Frederikssund.

Størstedelen af Frederiksberg har en stationsnær beliggenhed, men ønsket

om en intensiv byudvikling og byomdannelse er begrænset til enkelte

områder. Derfor udlægges kun stationsnære områder med udgangspunkt i

Metrostationerne Frederiksberg, Solbjerg (Fasanvej) og Forum, i Flintholm

station samt - for Codanhus-områdets vedkommende - i Vesterport station.

Som regionalt fokusområde prioriteres byudviklingen af Flintholmområdet.

Det forudsættes, at byudviklingen og byomdannelsen sker med respekt

for byens struktur, dimensioner og bevaringsværdige bygninger som en

vigtig del af kulturarven og den lokale identitet.

Bebyggelsesregulerende bestemmelser

I de stationsnære byudviklingsområder omkring knudepunktsstationerne

Frederiksberg / Solbjerg (Fasanvej) og Flintholm station, åbnes i overensstemmelse

med lokaliseringsprincipperne mulighed for en intensiv udnyttelse.

Bebyggelsesprocenterne er for villaområder generelt fastsat til 40, for

rækkehuse og tæt-lav bebyggelse til 60 og for etageboligområder generelt

til 110. Der åbnes dog mulighed for differentierede bestemmelser om bebyggelsesprocenter

og bebyggelseshøjder i de forskellige områder udfra

en helhedsvurdering af de enkelte områder. Således kan bebyggelsesproventen

for villaområder - efter en konkret vurdering for det enkelte område

- nedsættes til 30 for villabebyggelse og 50 for rækkehus- og tæt-lav

bebyggelse.

Men det er ikke kun bebyggelsesprocenterne der regulerer hvor meget der

kan bygges. Også kravene til parkerings- og opholdsarealer og bestemmelser

om maksimalt etageantal er med til at regulere bebyggelsestætheden.

Parkeringsfonden giver Kommunalbestyrelsen mulighed for at fravige bestemmelser

i bygningsreglement, lokalplaner og byplanvedtægter om etablering

af parkeringspladser på egen grund på betingelse af at der indbetales

til parkeringsfonden. Dette gælder i sager om nybebyggelse og væsentligt

ændret benyttelse af eksisterende bebyggelse.

Kommunalbestyrelsen vedtog i 2001 et nyt regulativ for Frederiksberg

Kommunes parkeringsfond, der betyder, at der indbetales efter hvilken en

af de 2 zoner den pågældende ejendom ligger i, samt om bebyggelsesprocenten

er under eller over 110.

Miljøforhold

I forbindelse med anvendelsen og udviklingen af byen anvendes der ressourcer,

det være sig i form af energi og materialer m.v. For at reducere

miljøbelastningen herfra mest muligt gennemføres der nu miljøvurderinger

af alle større planer og projekter inden igangsætning.

Redegørelse

Forum station.


BOLIGBYEN

Boligbyggeriet er de senere år primært sket ved omdannelse af erhvervsbygninger

og erhvervsområder, inddragelse af tidligere kirkegårdsarealer

samt ved huludfyldninger og indretning af tagboliger.

Byfornyelsesindsatsen har igennem en årrække været koncentreret i

Svømmehalskvarteret, ligesom der foregår helhedsorienteret byfornyelse i

den østlige del af Svømmehalskvarteret samt i to kvarterer i den vestlige

del af Frederiksberg.

Med udgangspunkt i det overordnede mål – at Frederiksberg markerer sig

som den grønne boligby midt i hovedstaden - fastsættes følgende mål for

boligudviklingen og byfornyelsen:

• De eksisterende fredelige og grønne boligområder fastholdes og kvaliteten

i områderne udbygges.

• Gennem byudvikling og byomdannelse skabes nye attraktive, harmoniske

boligområder og friarealer - med vægt på det boligsociale aspekt og

trivsel.

• Gennem byfornyelse forbedres boligstandarden, gadebilledet og friarealerne

og gennem helhedsorienteret byfornyelse og områdefornyelse forbedres

de mest nedslidte kvarterer.

• Byfornyelsen i Svømmehalskvarteret fortsættes og der skabes fortsat attraktive

grønne gårdrum.

• Det skal sikres, at nybyggeriet og byfornyelsen sker på en miljømæssig

holdbar måde.

Hovedstruktur

25


26

Boligbyggeri

Der er åbnet mulighed for nyt boligbyggeri i området ved Frederiksberg

og Solbjerg (Fasanvej) stationer, i Flintholm-området, i Nimbusparken

samt i forbindelse med byomdannelsen af Porcelænsgrunden.

Ved Roskildevej opføres en ældreboligbebyggelse og ved Nordre Fasanvej

kan der ved huludfyldning opføres boligejendomme.

Såfremt der ikke sker udflytning af større erhvervsvirksomheder eller institutioner

er mulighederne for nye boliger herudover begrænset til omdannelse

af mindre erhvervsarealer og –bygninger til boligformål samt

huludfyldninger og indretning af tagboliger.

Eksisterende lejligheder kan udvides med rum i tagetagen, såfremt de forbindes

med en indvendig trappe. Endvidere kan der indrettes mange selvstændige

tagboliger i etageboligbebyggelse, såfremt der kan sikres de

nødvendige parkerings- og opholdsarealer på ejendommen. I bygninger

over to etager er det yderligere en forudsætning, at der etableres elevator,

hvis der ikke i forvejen er elevator til etagen umiddelbart under tagboligen.

Nye boliger vil blive opført som etageboliger, og det tilstræbes, at de enkelte

boligområder rummer varierede boligtyper.

Boliger skal være helårsboliger - dog åbnes der mulighed for indretning af

ferie- og gæsteboliger efter konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

I boligbyggeriet skal der sikres størst mulig tilgængelighed for handicappede,

ligesom der skal være uhindret og direkte adgang til de bygningsnære

friarealer og mulighed for at komme rundt på disse.

Boligformer

For at sikre at nye boliger er velegnede som familieboliger, fastsættes minimum

lejlighedsstørrelser i nybyggeriet, ligesom der i forbindelse med

byfornyelse lægges vægt på gennem lejlighedssammenlægninger at skabe

gode familieboliger.

Med henblik på at frigøre store lejligheder til familieboliger, vil der blive

lagt vægt på, at en del af det fremtidige boligbyggeri udgøres af ældreboliger

samt boliger for seniorer.

Endvidere vil der blive lagt vægt på at en del af boligudbuddet udgøres af

kollegieboliger.

For at sikre en god boligstandard fastsættes minimumstørrelser for både

ældreboliger og kollegieboliger.

Boligstørrelser

I nye boligbebyggelser skal boligerne være på minimum 85 m 2 og som hovedregel

have en gennemsnitsstørrelse på mindst 110 m 2 . Dog fastsættes

Hovedstruktur

Tagboliger i Lauritz Sørensens Gård.

Byfornyelse af karréen Godthåbsvej,

Falkoner Allé, Sindshvilevej og Adilsvej.


Der vil fortsat blive lagt vægt på, at der

skabes attraktive grønne gårdrum.

en minimumsstørrelse for ældreboliger på 70 m 2 og for kollegieboliger på

20 m 2 incl. bad og toilet.

Der skal ligeledes opretholdes en bolig på 85 m2 i de beboelseslejligheder,

hvor der gives mulighed for at indrette liberale erhverv.

I villaer, hvor der er mulighed for indretning af liberale erhverv o.l., skal

opretholdes en god stor familiebolig, som ikke må være under 120 m2 .

Byfornyelse i Svømmehalskvarteret

Den fortsatte byfornyelsesindsats i Svømmehalskvarteret tager sigte på at

forbedre boligstandarden, at give den enkelte karré og gadebilledet et

samlet kvalitetsløft samt at oprette og sikre bevaringsværdige ejendomme.

Byfornyelsen vil ske gennem beslutninger om bygningsfornyelse af enkeltejendomme.

Sideløbende vil ejere af private ejendomme blive opfordret til

at igangsætte forbedringer.

Der vil fortsat blive lagt vægt på at der i forbindelse med byfornyelsen

skabes attraktive grønne gårdrum som fælles friarealer for boligerne.

Der vil kunne ske udpegning af enkeltejendomme til boligforbedring uden

for Svømmehalskvarteret efter nærmere fastlagte kriterier.

Helhedsorienteret byfornyelse

Den helhedsorienterede byfornyelse tager sigte på at fredeliggøre og forbedre

nærmiljøerne funktionelt og visuelt - og hermed fremme trivslen i

boligområderne.

I en del af Svømmehalskvarteret samt i Lindevangskvarteret og Finsens

Have i den vestlige del af Frederiksberg arbejdes der - i samarbejde med

beboere og brugere - på en fredeliggørelse og forbedring af vejene. I Finsens

Have arbejdes der endvidere med udearealer og gårdrum, samtidig

med en boligsocial indsats.

Områdefornyelse

Gennem områdefornyelse af Flintholm Allé Vest skal tilstræbes et mere varieret

udbud af boligformer, ligesom der skal ske en omdannelse og forskønnelse

af vej- og udearealer i boligområdet.

Svømmehalskvarteret Vest udpeges til fremtidig områdefornyelse med

vægten lagt på forskønnelse af opholds- og legearealer, veje samt bygningsfornyelse.

Miljøhensyn

I forbindelse med boligbyggeriet og i byfornyelsen søges i videst mulig

omfang indarbejdet byøkologiske elementer, bl.a. gennem fastlæggelse af

retningslinier for miljøhensyn i byggeriet og opfølgning af handlingsplanen

for byøkologi i byfornyelsen.

Hovedstruktur

27


28

REDEGØRELSE

Boligbyen

Uddrag af Visionerne for Frederiksberg 2010

Frederiksberg er overskuelig, ren og sikker at bo og færdes i for både

børn og voksne, ligesom byen har varierede områder, der imødekommer

alle typer boligbehov og behov for grønne og rene nærmiljøer.

Borgerne udtrykker stor tilfredshed med den fortsatte byfornyelse.

Boliganalysen

Boliganalysen fra 2002 viser at Frederiksberg er den kommune i landet,

der rummer flest etageboliger i forhold til den samlede boligmasse. Ud af

godt 50.000 boliger er der kun ca. 1.500 enfamiliehuse, række-, kæde- og

dobbelthuse samt ca. 680 villalejligheder.

Boligernes størrelse svarer nogenlunde til gennemsnittet for Hovedstadsregionen,

men der er dog flere boliger i mellemstørrelsen 80-119 m2 . Hovedparten

af boligerne på Frederiksberg er under 80 m2 og på 3 værelser

og derunder.

Boliganalysen peger på at der er en mangel på boliger, der både er rummelige

og til at betale for den unge familie, og samtidig er der et stort behov

for at bygge boliger til unge og ældre.

Etablering af ældreboliger er specielt vigtig, idet disse vil være med til at

frigøre de større og efterspurgte familieegnede boliger og dermed sikre en

større mobilitet på boligmarkedet. Mange af kommunens ældre bor uhensigtsmæssigt

i den bolig, de har beboet i mange år. Det kan være boliger,

der er for store eller ikke er indrettet til behovet.

For at opnå en større balance mellem studiepladser og bosatte studerende

er der behov for flere boliger til de uddannelsessøgende.

Boligbyggeriet

I 1998 - 2004 er der nyopført eller indrettet ca. 600 boliger. De seneste år

er bl.a. opført en punkthusbebyggelse ved Søndermark Kirkegård med

126 lejligheder, boligbebyggelse i Nimbusparken samt ældreboligbebyggelse

ved Roskildevej. Den tidligere Windsor-biograf er omdannet til ejerboliger,

og der er opført en boligejendom på Howitzvej 43-45 på en tidligere

erhvervsgrund. Endvidere er der opført og indrettet kollegier på bl.a.

Finsensvej og Lindevangs Allé. Herudover er der indrettet et antal nye

tagboliger.

Boligstørrelser

I den hidtidige lokalplanlægning har der været fastsat krav om en minimumsstørrelse

på boliger generelt på 80 m 2. I forbindelse med en ændring

af Ejerlejlighedsloven opereres med et krav om, at nye lejligheder skal

være på mindst 85 m 2 bruttoetageareal for at sikre, at der etableres boliger,

der er egnede til familieboliger. Derfor er der fastsat en tilsvarende

minimumsstørrelse i kommuneplanen.

Boligrummelighed og boligtyper

Som det fremgår af skemaet på næste side skønnes kommuneplanens

samlede boligrummelighed at være på i alt ca. 2.800 boliger. Heraf forventes

knap 1.800 opført i perioden 2005 - 2008 og de resterende i perioden

2009 - 2016.

Der er givet tilsagn om statsstøtte til to kollegiebyggerier i Flintholmområdet

samt et kollegium ved Sylows Allé, ligesom der foregår overvejelser

om et kollegiebyggeri på Vandværksgrunden.

På Nordre Fasanvej 15 - 23 er planlagt opført såvel ungdomsboliger som

seniorboliger, ligesom der etableres flere ældreboliger ved Roskildevej.

En del af boligrummeligheden findes ved omdannelse af mindre erhvervsarealer,

fortætning i form af huludfyldning og indretning af tagboliger

samt omdannelse af erhvervslejemål til boliger.

Redegørelse

Punkthusbebyggelsen ved Søndermark

Kirkegård fra 2000.

Etageboligbebyggelse ved Howitzvej fra

2003.

Nye boliger på Emil Slomanns Vej fra

2002.


Boligrummelighed I alt heraf

kollegie /

ungdomsboliger

familieboliger

senior /

ældreboliger

blandede

boligformer

(ikke fastlagt)

Forventet

indflytningsår

Det primære centerområde 325 248 17 - 60 2005-2008

Flintholm-området 662 162 60 50 390 2005-2016

Nimbusparken 60 - 60 - - 2005

Porcelænsgrunden 289 - 289 - - 2005-2006

Ndr. Fasanvej 15 - 23 49 33 - 16 - 2005-2007

Ndr. Fasanvej 93 8 - 8 - - 2005

Ndr. Fasanvej 117 - 119 63 63 - - - 2005

Roskildevej-Solbjerg Kirkegård 48 - - 48 - 2005

Fuglebakkens Børnehospital 40 - 40 - - 2005

Holger Danskes Vej 28-30 65 65 - - - 2005

Holger Danskes Vej 87-89 124 124 - - - 2005

Holger Danskes Vej 102 22 - 22 - - 2005

Åboulevard 37 20 20 - - - 2006

Edisonsvej 3 10 - 10 - - 2005

Omdann.-huludfyld.-tagboliger 1.040 - - - 1.040 2009-2016

I alt 2.825 715 506 114 1.490

Trivsel i boligområderne

Med det formål at gøre boligområderne bæredygtige og velfungerende har

Frederiksberg Kommune siden begyndelsen af 1990-erne arbejdet med

forskellige former for boligsocial indsats.

Det vil også fremover være kommunens opgave at følge udviklingen i de

forskellige boligområder på Frederiksberg, for at undgå at de udvikler sig i

uheldig retning.

Med de nye muligheder for fleksibel udlejning kan kommunen gennem aftalerne

med boligselskaberne endvidere være med til at påvirke beboersammensætningen

i de forskellige bebyggelser.

Boligselskaberne arbejder ligeledes aktivt for at påvirke beboersammensætningen.

Udover den fleksible udlejning kan også en variation i boligtyperne

have indflydelse på sammensætningen af beboerne i en bebyggelse.

Byfornyelseslovgivningen

Siden 1986 er der på Frederiksberg arbejdet målrettet med de muligheder

den stadig skiftende byfornyelseslovgivning har givet for at yde støtte til

bygningsfornyelse, etablering af fælles friarealer og helhedsorienteret byfornyelse.

Byfornyelsesloven, der i sin nuværende udformning trådte i kraft pr. 1. januar

2004, opererer med to former for byfornyelse - bygningsfornyelse og

områdefornyelse, hvor bygningsfornyelsen kan integreres i områdefornyelsen.

Omfanget af de to former for byfornyelse, der begge er underlagt

kommunal styring, bestemmes af de økonomiske rammer som staten sætter.

Byfornyelsen på Frederiksberg

Kommunalbestyrelsen vedtog i december 1986 at udpege Svømmehals-

Redegørelse

29


30

kvarteret som samlet byfornyelsesområde. Kvarteret omfatter 28 karréer

med 340 ejendomme, som tilsammen rummer ca. 6.500 boliger.

Inden udgangen af 2005 forventes ialt 16 karréer at være færdigfornyede

med moderniserede ejendomme og anlæg af fælles friarealer. Der er sammenlagt

gennemført byfornyelse af 142 ejendomme.

Den karrévise byfornyelse i Svømmehalskvarteret har givet et samlet kvalitetsløft

og mange steder ses tillige eksempler på at byfornyelsen har haft

en afledt effekt, idet der er udført moderniseringsarbejder på privat initiativ.

Fra efteråret 2002 er fremgangsmåden for byfornyelsen i Svømmehalskvarteret

ændret. I stedet for at træffe en samlet byfornyelsesbeslutning

for en karré, lægges op til beslutninger om bygningsfornyelse for enkeltejendomme

inden for en karré på grundlag af en ansøgning fra ejerne og

mindst halvdelen af beboerne. Efterfølgende træffes beslutning om gennemførelse

af friarealforbedringer i karréen. Der er primo 2004 igangsat

byfornyelse i 2 karréer efter den nye fremgangsmåde.

Intentionerne i byfornyelsen er fortsat at bringe boliger og friarealer op til

et tidssvarende niveau og søge at fremme lejlighedssammenlægninger så

små lejligheder sammenlægges til tidssvarende familieegnede boliger.

Men det er ikke kun i Svømmehalskvarteret kommunen har arbejdet med

byfornyelsen. I karréen ved Smallegade, Hospitalsvej og Howitzvej er 6

ejendomme med 75 lejligheder blevet istandsat, og der er etableret fælles

gårdanlæg med fælleshus. Der er ligeledes opført to nye boligejendomme

som huludfyldning i karréen.

Efter en kortlægning af ejendomme med kondemnable forhold i form af

boliger med toilet beliggende udenfor lejligheden – vil der blive fastlagt

kriterier for eventuel udpegning af enkeltboliger til bygningsfornyelse uden

for Svømmehalskvarteret.

Helhedsorienteret byfornyelse

Den helhedsorienterede byfornyelse foregår i dag tre steder på Frederiksberg

- i den sydøstlige del af Svømmehalskvarteret, i Lindevangskvarteret

samt i Finsens Have-kvarteret. Svømmehalskvarterets og Lindevangkvarterets

projektperioder udløber november 2005, mens Finsens Have-kvarterets

løber indtil september 2007.

I alle projekterne arbejdes med fredeliggørelse, samt funktionelle og visuelle

forbedringer af nærmiljøerne i samarbejde med kvarterets beboere og

brugere. Ellers spænder tiltagene fra økologiske projekter med bl.a. regnvandsopsamling,

aktiviteter for børn og unge, etablering af fælleshuse og

forbedring af cykelparkering. I Finsens Have arbejdes samtidig med en

boligsocial indsats.

Områdefornyelse

I den nye byfornyelseslov er helhedsorienteret byfornyelse og kvarterløft

erstattet af områdefornyelse, der tager sigte på at forbedre nedslidte byområder

i større byer, hvor der er stort behov for bygningsfornyelse. I udvælgelseskriterierne

for at få støtte til områdefornyelse lægges bl.a. vægt

på omfang og karakteren af problemerne såsom nedslidning af bygninger,

veje og offentlige arealer, trafikale problemer, støjbelastning og manglende

servicetilbud. Endvidere lægges der vægt på omfang og karakteren af

boliger med behov for bygningsfornyelse samt sociale og beskæftigelsesmæssige

problemer.

Der er i juni 2004 reserveret statslige midler til områdefornyelse af Frederiksberg

Vest. Områdefornyelsen skal gennemføres frem til 2009.

Byøkologi i byfornyelsen

Kommunalbestyrelsen vedtog i 1997 en handlingsplan for byøkologiske

foranstaltninger i byfornyelsen. I handlingsplanen er der opstillet lister

over byøkologiske løsninger der som minimum skal gennemføres. Listen

omfatter blandt andet vandbesparende toiletter, energiglas, vandspareamaturer

m.v. Derudover findes der ”grønne positivlister” over aktiviteter

der kan vælges gennemført.

I forbindelse med byfornyelse af støjbelastede ejendomme langs de trafikerede

veje foretages støjdæmpning ved isætning af lydruder.

Redegørelse

Karréen Smallegade, Hospitalsvej og

Howitzvej er byfornyet - her Smallegade

20.

Byfornyelse Godthåbsvej 5.


UDDANNELSESBYEN

Der er i dag en række store uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg -

herunder CBS (Handelshøjskolen), KVL (Landbohøjskolen), Hærens Officersskole,

Den sociale Højskole, Frederiksberg Seminarium, Frøbelseminariet,

TEC (Teknisk Erhvervsskole Center) og Niels Brock.

Med udgangspunkt i det overordnede mål, at Frederiksberg skal markere

sig som uddannelsesby og kulturby fastsættes følgende mål for udviklingen:

• De eksisterende og fremtidige uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg

skal søges sikret muligheder for udbygning og tilpasning.

• Der skal være en god tilgængelighed til uddannelsesinstitutionerne.

• Det tilstræbes at en større del af det fremtidige boligbyggeri skal udgøres

af kollegier.

• Der skal lægges vægt på udviklingen af et godt bymiljø med et alsidigt

og tiltrækkende udbud af kultur- og idrætsaktiviteter samt rekreative

byrum.

Uddannelsesinstitutioner

Der er åbnet mulighed for etablering af uddannelsesinstitutioner i de stationsnære

centerområder ved Frederiksberg - Solbjerg (Fasanvej) og ved

Flintholm stationer samt i Nimbusparken og på Porcelænsgrunden.

Endvidere åbnes mulighed for at der ved Forum station i bl.a. Radiohuset

m.fl. bygninger kan etableres uddannelsesinstitutioner.

De eksisterende uddannelsesinstitutioner søges sikret de nødvendige ud-

Hovedstruktur

31


32

Copenhagen Business School (Handelshøjskolen) har afdelinger ved Solbjerg Plads (tv) og i Dalgas Have (th).

Landbohøjskolens hovedbygning ved Bülowsvej (tv) og afdeling ved Thorvaldsensvej (th).

bygningsmuligheder - dog under hensyntagen til de omgivende forhold.

I forbindelse med udvikling og omdannelse af byområder iøvrigt skal der –

såfremt der er behov herfor – lægges vægt på at åbne mulighed for etablering

af undervisningsinstitutioner.

Kollegier

Det tilstræbes, at en større del af det fremtidige boligbyggeri skal udgøres

af kollegier - bl.a. ved at der i forbindelse med udbygning af uddannelsesinstitutioner

etableres kollegieboliger.

Der åbnes mulighed for at der i tilknytning til undervisnings- og lignende

institutioner kan indrettes gæsteboliger til gæstelærere og udvekslingsstuderende

m.fl.

Tilgængelighed

Der skal sikres en god tilgængelighed til uddannelsesinstitutionerne især i

form af kollektiv transport samt cykel- og gangstier. Der skal lægges vægt

på at der er stiforbindelser til stationer, busstoppesteder og det overordnede

stinet - herunder Den Grønne Sti.

Det skal endvidere sikres at der er tilstrækkelige cykelparkeringspladser i

forbindelse med uddannelsesinstitutionerne.

Studiemiljø

Der lægges vægt på at skabe et godt studiemiljø med et spændende byliv

og et alsidigt og tiltrækkende udbud af kultur- og idrætsaktiviteter, der

imødekommer de studerendes behov.

Der åbnes mulighed for etablering af caféer og kulturelle aktiviteter samt

torve og pladser med mulighed for udendørsservering, sport og aktiviteter

i øvrigt - både i uddannelsesinstitutionernes nærområder og i byen som

helhed.

Hovedstruktur


Den Sociale Højskole

Frederiksberg Seminarium på Nyelandsvej.

Hassagers Kollegium

Kollegiet Soranernes Hus i Smallegade.

Caféliv.

REDEGØRELSE

Uddannelsesbyen

Uddrag af Visionerne for Frederiksberg 2010

Frederiksberg er en attraktiv uddannelsesby med mange uddannelsestilbud

samt en af landets største universitetsbyer.

Borgerne tager aktivt del i byens liv, som det udfolder sig i handelslivet,

servicevirksomhederne og på uddannelsesstederne og i det varierede

idræts- og kulturliv.

Uddannelsesinstitutionerne

Der er på Frederiksberg en lang række uddannelsesinstitutioner på alle niveauer

– grundskoleniveau - ungdomsuddannelsesniveau – videreuddannelsesniveau.

Fra august 2004 er det tidligere VUC, Frederiksberg Studenterkursus

og Frederiksberg Sprogcenter samlet under ét i Voksen Uddannelse

Frederiksberg (VUF).

Udover de kommunale undervisningsinstitutioner er der private skoler og

gymnasier samt de videregående uddannelsesinstitutioner: CBS (Handelshøjskolen),

KVL (Landbohøjskolen), Den sociale Højskole København, Hærens

Officersskole, Frederiksberg Seminarium, Frøbelseminariet, TEC (Teknisk

Erhvervsskole Center), Sygeplejeuddannelsen på Diakonissestiftelsen,

Danmarks Forvaltningshøjskole, Erhvervspædagogisk Læreruddannelse

samt Niels Brocks Handelsgymnasium.

De videregående uddannelsesinstitutioner på Frederiksberg udgør sammen

med de øvrige højere læreanstalter i den samlede Øresundsregionen

et af regionens markante styrkeområder.

Ialt er der omkring 25.500 studiepladser på Frederiksberg. De længerevarende

uddannelsesinstitutioner Handelshøjskolen og Landbohøjskolen har

hhv. 13.900 og 3.500 studerende. Der er godt 2.000 studiepladser på de

mellemlange og korte uddannelser. Herudover har TEC ca. 4.000 studerende

og gymnasierne og studenterkurserne sammenlagt ca. 2.000.

Handelshøjskolen og Landbohøjskolen er gennem de senere år blevet udbygget

og i fortsættelse af Handelshøjskolens nyeste afdeling ved Solbjerg

Plads udbygges skolen yderligere i et campusområde, der strækker sig

mod vest til Solbjerg station (Fasanvej).

I forbindelse med udflytningen af Danmarks Radio til Ørestaden forventes

Radiohuset at blive hjemsted for Musikkonservatoriet.

Kollegierne

De mange videregående uddannelsesinstitutioner medfører behov for boliger

til de unge studerende. Endvidere er der et behov for boliger til gæstelærere

og udvekslingsstuderende.

Der bor knap 8.000 studerende indenfor de længerevarende, mellemlange

og korte uddannelser på Frederiksberg - hvoraf størstedelen bor i den almindelige

boligmasse - herunder klubværelser.

Af kollegier er der i dag: Fjerde Maj Kollegiet / Hassagers Kollegium, KVL

Kollegiet, Soranernes Hus, Arveprins Knuds Kollegium samt Kong Georgs

Kollegiet - foruden kollegier på Finsensvej og Lindevangs Allé.

Frederiksberg har i foråret 2004 fået tilsagn om statslig til støtte til opførelse

af ialt 270 kollegieboliger, ligesom der er igangsat projekter for opførelse

af kollegieboliger uden støtte.

Studiemiljøet

De store uddannelsesinstitutioner er med til at skabe efterspørgsel efter

‘by-faciliteter’. Frederiksberg har allerede i dag et „godt byliv“ med caféer,

udendørsservering, et varieret indkøbsmiljø bl.a. med særlige forretningskoncepter

samt et levende kulturmiljø og idrætsliv. De studerende medvirker

til, at der umiddelbart er et publikum for nye tiltag inden for bylivet.

Redegørelse

33


34

DEN GRØNNE BY

Frederiksberg har med sine rekreative områder, villakvarterer og mange vejtræer

en grøn og frodig karakter. Af større parker kan nævnes: Frederiksberg

Have, Søndermarken, Lindevangsparken, Landbohøjskolens Have, Aksel

Møllers Have og Søfrontparken.

Med udgangspunkt i det overordnede mål - at fastholde og udvikle „det

grønne Frederiksberg” - fastsættes følgende mål for udviklingen:

• Frederiksbergs rekreative områder skal sammen med et grønt stinet udgøre

en sammenhængende struktur, der er let tilgængelig for byens borgere.

• De grønne rekreative områder skal bevares og udvikles med en fortsat høj

æstetisk udformning og med et højt vedligeholdelsesniveau.

• Træerne udgør fortsat en væsentlig del af „det grønne Frederiksberg“ og

skal indgå som et gennemgående element i alle kvarterer.

Grøn struktur

Frederiksberg skal fortsat fremstå som grøn kommune, hvor byens parker

og grønne områder udgør rekreative opholdsrum med varierede anvendelsesmuligheder

for byens borgere - og hvor målet er at der højst er 500 m

mellem bolig og det nærmeste rekreative område.

De rekreative områder kædes sammen af et fintmasket grønt stinet - bestående

af eksisterende stier, veje og pladser suppleret med mindre nye stistrækninger.

Den Grønne Sti, der løber diagonalt gennem Frederiksberg, udgør

en del af et ca. 10 km regionalt rekreativt stiforløb fra Lyngbyvej i nord

over Nørrebro og Frederiksberg til Valby i syd. Stien udformes for både gående

og cyklister.

Hovedstruktur


Den Grønne Sti løber diagonalt gennem

Frederiksberg.

Landbohøjskolens Have er fredet.

Legeplads i Aksel Møllers Have.

Dalgas Boulevard.

De rekreative områder

Ved C.F. Richs Vej etableres på det tidligere forbindelsesspor et nyt grønt

parkstrøg - Grøndalen - med rekreative aktivitetsmuligheder .

De rekreative områder skal bevares og udformes med størst mulig variation

og rekreativt udbytte for brugerne. Parkerne og de grønne områder

skal rumme mulighed for varierede aktiviteter - bl.a. legepladser - samt

naturoplevelser, ligesom der tilstræbes indarbejdet vandelementer i både

parkområderne og byrummene.

For at forbedre både den æstetiske og brugsmæssige værdi af de rekreative

områder søges eksisterende bunkers i videst muligt omfang fjernet.

Dette kan dog kun ske, såfremt der på anden måde sikres det tilstrækkelige

antal sikringsrum.

De rekreative områder skal udgøre en integreret del af de enkelte kvarterer

og være tilgængelige for alle, således er der til hvert område er mindst

én handicapvenlig indgang.

Legepladser skal være udfordrende og sikre, med varierende legemuligheder

til flere aldersgrupper, jævnt fordelt over hele kommunen.

Der vil blive udarbejdet en parkpolitik/friluftsstrategi så der mere målrettet

kan ske en prioritering i udviklingen af de rekreative områder.

Idrætsanlæggene udgør - sammen med kirkegårdene - også væsentlige

rekreative områder.

Grønne by- og boligområder

Det skal sikres at rekreative områder og beplantning indgår som vigtige

elementer i de nye bykvarterer.

Såvel i Bymidten som i Flintholm-området indarbejdes en række rekreative

pladser og torve, hvor beplantningen er med at understrege de enkelte

pladsers identitet.

I alle kvarterer tilføres byrummet en dimension af natur. Frodige taghaver

vil kunne supplere boligernes friarealer og sammen med begrønning af

gavle være med til at underbygge den grønne by.

Det skal tilstræbes at gaderum beplantes - gerne i samarbejde med private

grundejere - og at flere gårdrum renoveres og beplantes.

Ligeledes skal stier, hvor det er muligt, udformes så de fremstår som

grønne forløb gennem kvartererne.

Ved indretning af villaer til institutioner og erhvervsvirksomhed skal det

sikres at præget af villakvarter med forhaver, beplantning mv. bibeholdes,

ligesom hegningen skal indpasses i villakvarteret.

Træerne

Kommunens varierende træbestand skal bevares og udbygges, ligesom

det skal sikres at væsentlige privatejede træer bevares. Det tilstræbes at

man fra enhver bolig skal kunne se et træ.

Kolonihaver

Udover de syv eksisterende kolonihaveområder, der i dag findes på Frederiksberg,

er det ikke muligt at udlægge nye kolonihaveområder. Det skal

derfor tilstræbes at bevare kolonihaverne og deres grønne særpræg.

Hovedstruktur

35


36

REDEGØRELSE

Den grønne by

Uddrag af Visionerne for Frederiksberg 2010

Frederiksberg har varierede områder, der imødekommer behovet for

grønne og rene nærmiljøer, hvor der lægges vægt på “det grønne

byrum” samt bæredygtig ressourceanvendelse.

I de enkelte bykvarterer er alle aspekter af “livskvalitet på Frederiksberg”

integreret - og de smukke grønne alléer, husfacader og gårdmiljøer

med aktivitetsarealer er kædet sammen i et æstetisk hele.

Borgere i alle aldre oplever grønne områder og trafiksikre pladser til udadvendte

aktiviteter og leg samt et grønt og sikkert vejnet.

Grøn struktur

Det grønne stinet gennem kommunen består dels af egentlige parkstier

dels af grønne gangforløb, som Frederiksberg Allé og den sydlige del af

Dalgas Boulevard. Hvor det er muligt, vil det eksisterende stisystem i de

kommende år blive begrønnet og suppleret med mindre stiforløb, så de

rekreative områder kædes sammen af et grønt stinet.

I samarbejde med Københavns Kommune vil de sidste etaper af Den

Grønne Sti blive afsluttet inden for de kommende år. Stien vil lokalt få stor

betydning for udbygning af det frederiksbergske stinet.

Strækningen mellem Åboulevarden og Rolighedsvej afventer Københavns

Kommunes etablering af broforbindelse over Ågade. Stiforløbet fra området

omkring Frederiksberg station til Nordre Fasanvej kan først gennemføres

når CBS´s byggeri øst for Solbjerg station (Fasanvej) er under afslutning

i 2006. Herefter vil Den Grønne Sti indgå i den ca. 10 km lang regionale

sti, der løber gennem København og Frederiksberg Kommuner.

„Promenadestien” langs Allégade planlægges videreført til Frederiksberg

Runddel.

De rekreative områder

De største parkområder Frederiksberg Have og Søndermarken udgør de

væsentligste rekreative områder, men også Lindevangsparken, Aksel Møllers

Have, Søfrontparken, Hostrups Have og Landbohøjskolens Have har

stor betydning som nærrekreative arealer.

Redegørelse

Sti i Grøndalsengen.

Labyrinten ved Pile Allé.

Soppebassin i Lindevangsparken.

Trappeanlæg ved Søfrontparken.


Kildevæld i Søfrontparken.

Legeplads i Rosenhaven.

Frederiksberg Allé.

Beslutningen om at omlægge Solbjerg Kirkegård til Parkkirkegård vil i de

kommende år få stor betydning for borgerne i den sydvestligste del af

kommunen. Temahaverne i Solbjerg Parkkirkegård er senest suppleret

med en have, der har vand som tema.

Vandelementer som ”blå flader” og springvand har stor betydning for den

rekreative værdi af byrummet og søges indpasset i de rekreative områder

og byrum. Vandelementet indeholder ikke kun rekreative og æstetiske

værdier, men kan også indgå som ”lydkulisse” til byens trafik. Der arbejdes

med indpasning af vandelementer området omkring Frederiksberg

station, ved Aksel Møllers Have, ved ”Sløjfen” på Peter Bangs Vej samt på

pladsen ved hjørnet Godthåbsvej - Nordre Fasanvej.

Parkområderne skal rumme mulighed for naturvejleder-aktiviteter. Naturvejledning

øger borgernes forståelse og interesse for naturens sammenhænge

og aktiviteterne motiverer til øget anvendelse af parkområderne.

Legepladserne, der er et vigtigt element i parkområderne, skal tilsammen

indeholde et varieret udbud af legemuligheder for forskellige alderstrin, ligesom

sikkerheden ved legeredskaberne skal prioriteres.

Træer

Træer udgør en væsentlig del af den bolignære naturoplevelse, og det er

afgørende at kommunens vejtræbestand, på ca. 6.000 træer, vedligeholdes

og udbygges.

Efter elmesygens hærgen er alle elmetræer udskiftet med nye, sunde træarter.

Ved nyplantning anvendes der forskellige træarter, så artsspecifikke

sygdomme som elmesyge, platansyge m.fl., ikke reducerer for store dele

af vejtræbestanden. Af markante træplantninger kan nævnes Frederiksberg

Allé og Dalgas Boulevard, der er blandt de mest markante alléer i

landet.

Privatejede træer, der er over 25 år gamle, beskyttes gennem bevaringsbestemmelser

i byplanvedtægter og lokalplaner, der sikrer at kommunen

skal godkende beskæring og fældninger. I områder der ikke er omfattet af

bevaringsbestemmelser opfordres borgerne til selv at sikre og bevare

værdifuld træplantning.

Ved beplantning kan tilstræbes et fælles grønt udtryk for de enkelte kvarterer

- om muligt i samarbejde med private grundejere.

Kolonihaver

I forbindelse med etableringen af Metroen, Ringbanen og Flintholm station

er der nedlagt et antal kolonihaver. I dag er der følgende kolonihaveområder

på Frederiksberg:

- Det største - Haveselskabets Medlemshaver - er beliggende i Frederiksberg

Have.

- Kolonihaveområdet „Haveforeningen Dalgas“ ved Jyllandsvej er fredet.

Området er ejet af DSB.

- Fire kolonihaveområder er beliggende på banearealerne i den vestligste

del af Frederiksberg.

Loven om kolonihaver, der trådte i kraft i 2001, medførte at kolonihaveområder,

der var taget i brug inden den 1. november 2001, blev varige,

hvis det ikke inden denne dato var meddelt Miljø- og Energiministeriet, at

området skulle være et ikke-varigt kolonihaveområde.

At et område er varigt indebærer, at kolonihaveområdet ikke må nedlægges

helt eller delvist uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Tilladelse til

nedlæggelse kan kun gives, hvis væsentlige samfundsmæssige hensyn gør

det nødvendigt at disponere over arealet til et formål, der ikke kan tilgodeses

et andet sted i kommunen, og hvis der, inden området ryddes, tilvejebringes

et nyt kolonihaveområde til erstatning for det område, der

nedlægges.

Det skal jf. planloven sikres, at der er udlagt bynære arealer til kolonihaver

i et antal og med en placering, der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene

og mulighederne for at udlægge kolonihaveområder i

kommunen. For Frederiksbergs vedkommende vil muligheden for at udlægge

yderligere kolonihaveområder være yderst vanskelig.

Redegørelse

37


38

BYENS RUM OG ARKITEKTUR

I de senere år er der lagt vægt på at udbygge byens æstetiske kvaliteter

gennem øget fokus på bygningsbevaringen, arkitekturen og indretningen

af byens rum. Bevaringsværdig bebyggelse er sikret gennem lokalplanlægningen,

der arbejdes med nye byrum, og der er udarbejdet manualer

for byudstyr og for facader og skilte.

Med udgangspunkt i det overordnede mål - at udformning af bebyggelse

og byens rum sker på et højt arkitektonisk og æstetisk niveau - fastsættes

følgende mål for udviklingen:

• De særlige frederiksbergske kvaliteter i strukturer og bebyggelser bevares.

• Renovering af ældre bebyggelse sker med respekt for det oprindelige og

nybyggeri tilpasses den omgivende bebyggelse.

• Byens rum udformes med kvalitet i valg af byudstyr, belægning, belysning

og beplantning - og indrettes med balance mellem aktiviteter og

tilgængelighed.

• Skiltning og reklamering underordner sig den enkelte bygning og omgivelserne.

Udpegning af bevaringsværdig bebyggelse

Den bevaringsværdige bebyggelse skal sikres både gennem lokalplanlægningen

og gennem udpegning af bygninger med bevaringsværdi i kommuneplanen.

(Se nærmere i redegørelsen side 40)

Hovedstruktur


Renovering skal ske med respekt for

det oprindelige udseende.

Eksisterende og ny bebyggelse skal tilpasses.

Skiltning skal tilpasses den enkelte bygnings

arkitektur.

Plads ved Soranernes Hus.

Plads ved Godthåbsvej - Nordre Fasanvej.

Bevaring af strukturer og bebyggelse

Det skal sikres at villaområderne bibeholdes, så den varierede bebyggelsesstruktur

med etagebebyggelse og villabebyggelse bevares.

Der skal ligeledes lægges vægt på at fastholde den eksisterende karréstruktur

med ensartet bebyggelse, veldefinerede grønne gaderum og fredelige

grønne gårde.

Renovering af ældre bebyggelse skal ske med respekt for husenes oprindelige

udseende, arkitektoniske udtryk og materialevalg. Især lægges der

vægt på vinduer, facadeafrensninger, farvevalg, materialer og tagbelægninger.

Bevaringsværdige vejforløb og pladser skal sikres også med hensyn til belægning,

byudstyr, træer m.m.

Nybyggeri

Nybyggeri tilpasses - efter en vurdering i det enkelte tilfælde - den eksisterende

bebyggelse med henblik på at opnå en harmonisk sammenhæng.

Den høje arkitektoniske og materialemæssige kvalitet i nybyggeri skal

fastholdes både ved enkeltstående bygninger og ”huludfyldninger” i bestående

bygningsmasse.

Byens rum

Ved udformning af byens rum tilstræbes helhed mellem de enkelte elementer:

bebyggelse, belægning, belysning, beplantning og byudstyr.

Kvaliteten og placeringen af det byudstyr, der anvendes, skal sikre et højt

æstetisk udtryk i byens rum.

Belysningen i byrummet skal understøtte de forskellige bymiljøer gennem

hensigtsmæssig og dekorativ belysning.

Også inventaret i de mange udendørsserveringer i byen skal være af høj

kvalitet. Ved indretning af udecaféer skal det endvidere sikres, at caféborde,

stole, indhegninger og serveringsskranker mv. optager begrænset

plads i byens frirum.

Med henblik på en optimal udformning af byens rum gennemføres en byrumsanalyse.

Facader og skilte

Gennem fastlæggelse af bestemmelser om facadeudstyr, skiltning og reklamering

i alle kommende lokalplaner skal sikres et smukkere og mere

harmonisk Frederiksberg.

Skiltning, reklamering og opsætning af andet facadeudstyr skal tilpasses

den enkelte bygnings arkitektur og omgivelserne i øvrigt.

Store permanente og udskiftelige skilte (bill-boards) må ikke opsættes, ligesom

gavludsmykninger og -malerier kun kan tillades efter en vurdering

i hvert enkelt tilfælde.

Der vil fortsat blive gjort en indsats mod graffitien.

Hovedstruktur

39


40

REDEGØRELSE

Byens rum og arkitektur

Uddrag af Visionerne for Frederiksberg 2010

Frederiksberg har varierede områder, hvor der lægges vægt på “det

grønne byrum”.

Borgere udtrykker stor tilfredshed med den bygningsmæssige omsorg

for de enkelte kvarterers „særlige sjæl“.

Hidtidig bevaringsplanlægning

I forbindelse med udarbejdelsen af Kommuneatlas for Frederiksberg er

samtlige bygninger opført før 1940 registreret med bevaringsværdier på

en skala 1 - 9 efter bevaringssystemet SAVE. Hertil kommer de fredede

bygninger.

Det samlede antal af bygninger med bevaringsværdi 1-4 (fra før 1940)

nærmer sig de 3000.

Heraf udgør bygninger med:

- bevaringsværdi 1 - 2 sammenlagt ca. 165,

- bevaringsværdi 3 ca. 1.160,

- bevaringsværdi 4 ca. 1.550

I selve kommuneatlasset er bevaringsværdierne 1 - 9 samlet i tre kategorier

hvor:

1 - 3 = høj bevaringsværdi,

4 - 6 = middel bevaringsværdi, og

7 - 9 = lav bevaringsværdi.

Igennem de senere år er der udarbejdet flere bevarende lokalplaner, der

tager sigte på at sikre de enkelte områders sammenhængende arkitektoniske

præg - uanset den enkelte bygnings bevaringsværdi. I alle øvrige

lokalplaner udpeges samtlige bygninger med bevaringsværdi 1 - 4 som

bevaringsværdige.

Også i byggesagsbehandlingen har den hidtidige praksis - efter en politisk

beslutning - været, at bygninger med bevaringsværdi 1 - 4 ikke må nedrives

uden Kommunalbestyrelsens tilladelse.

Udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen

Ifølge en bekendtgørelse fra oktober 2002 skal de kommuner, der sammen

med Kulturarvsstyrelsen (tidligere Skov- og Naturstyrelsen) har udarbejdet

et kommuneatlas, inden udgangen af indeværende kommunale

valgperiode foretage en udpegning af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen.

Kommunalbestyrelsen vælger selv grundlaget for udpegningen

af de bevaringsværdige bygninger.

Retsvirkningen af udpegningen af de bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen

- som også gælder for bygninger udpeget i lokalplaner - er

dels indførelse af en offentlighedsprocedure forud for en eventuel nedriv-

Redegørelse

Ejendommen på hjørnet af Gammel

Kongevej og Falkoner Allé er udpeget

som bevaringsværdig.


Gavlmalerier i Smallegade.

Pladsen omkring Frederiksberg station.

ning af bygningerne, dels muligheden for at der kan gives støtte til de

bevaringsværdige bygninger via det lokale bygningsforbedringsudvalg oprettet

efter byfornyelseslovgivningen.

Kommunalbestyrelsen har dog i foråret 2004 vedtaget ikke at nedsætte et

bygningsforbedringsudvalg.

I nærværende kommuneplan er dels bygninger, der i forvejen er omfattet

af bevarende bestemmelser i lokalplanerne, dels bygninger med bevaringsværdi

1 + 2 udpeget som bevaringsværdige.

Med henblik på inden for de kommende år evt. at udpege øvrige bygninger

med bevaringsværdi 3 + 4 som bevaringsværdige i kommuneplanen

er der påbegyndt en ajourføring og kvalitetssikring af den foreliggende bevaringsregistrering

(SAVE-registeret). Det tilstræbes i dette arbejde også

at inddrage en vurdering af de kulturhistoriske interesser samt bygninger

opført efter 1940.

Indpasning af bebyggelse

Langs en del af vejene er der pålagt byggelinier/vejudvidelseslinier. Det er

hensigten at gennemgå og revurdere disse linier med henblik på at ophæve

eller ændre disse for at muliggøre indpasning af nybyggeri samt omog

tilbygninger i samme facadelinie som den eksisterende bebyggelse.

Byens rum

Pladser og torve danner en væsentlig rammer om byens udeliv - og i byrummet,

hvor borgerne mødes, skal der være plads til både spontane og

planlagte aktiviteter, samtidig med at trafikken skal kunne afvikles på en

hensigtsmæssig måde. Selv små pladser kan have stor betydning for et

områdes rekreative værdi og skal derfor søges indpasset hvor det er muligt

- f.eks. ved hjørner og ”lommer” i husrækker.

Kvalitet i den arkitektoniske udformning af byens rum har afgørende betydning

for udelivet i byen og for den enkelte borgers ønske om at værne

om og identificere sig med lokalområdet.

Kvalitet og placering af det byudstyr (bænke, affaldskurve, belysning

mv.), der anvendes i byens rum og vejforløb, har væsentlig betydning for

funktionen og det æstetiske udtryk af byrummet.

Den kunstige belysning har stor betydning for uderummets anvendelsesmuligheder.

Kvaliteten af byrummet øges med den rigtige belysning, der

foruden den funktionelle belysning også kan omfatte synliggørelse af elementer

som bygningsfacader, træer, skulpturer m.v. og dermed øge den

æstetiske oplevelse på stedet. Belysningen skal i højere grad gøres til et

stemningsskabende element, der skal forskønne og øge kvaliteten i oplevelsen

af byrummene.

Der er udarbejdet en belysningsplan med retningslinier for renovering og

udbygning af belysningsanlæggene på Frederiksberg. Planen opsætter mål

for den fremtidige belysning - herunder at den kunstige belysning skal øge

trygheden i og brugen af byrummene, og dermed øge borgernes mulighed

for at anvende torve og pladser når det er mørkt.

Som en konsekvens af Kommunalbestyrelsens beslutning om at øge kvaliteten

af byens rum er der udarbejdet en designstrategi og en designmanual

for valg af byudstyr, belægningstyper mv. - herunder også inventar

til udendørsserveringer. Designmanualen skal sikre overensstemmelse

mellem de forskellige elementer i det offentlige rum og anvendes som et

styringsredskab ved omlægning eller etablering af nye byrum for at skabe

balance mellem eksisterende og nye elementer så byudstyr, belysning, facader

og beplantning indgår i en samlet helhed.

Et andet styringsredskab er ”Råden over vejareal” der sætter betingelser

for udnyttelse af byrummet og samtidig befordrer tilgængelighed i byen -

herunder ved indretning af udendørsservering.

Befolkningstætheden bevirker, at byens rum og friarealer benyttes intensivt.

Derfor skal udformningen og vedligeholdelse af arealerne optimeres

og der skal løbende tages højde for brugernes behov og ønsker.

Det skal prioriteres at byens rum er bruger– og handicapvenlige. Ved udformning

af byrummet er det vigtigt at indrette arealerne, så kørestolsbrugere,

gangbesværede, blinde og svagtseende kan færdes trygt.

Redegørelse

41


42

Nye pladser og torve

Der tilføres i disse år byen en række nye pladser i tilknytning til Metroens

stationer.

Først og fremmest etableres ved Frederiksberg station et sammenhængende

system af torve og pladser, der gennem forskellig belægning, belysning

og beplantning får hver deres identitet, ligesom vandelementet

indgår i flere af byrummene.

I Flintholmområdet etableres - med anlæg af Flintholm Boulevard og tilhørende

pladser - tilsvarende byrum, hvor der lægges vægt på kvaliteten og

funktionen af de forskellige byrum.

Med udviklingen af disse områder samt Porcelænsgrunden og Nimbusparken

er der igangsat en udviklingsproces, der rummer mulighed for en

forstærket bymæssig karakter og etablering af nye interessante byrum.

Kvaliteten af byrummene er vigtig, da de udgør rammerne for livet i byen

for borgere og brugere - og samtidig fungerer som byens ansigt og velkomst

udad til.

Der vil blive gennemført en byrums- og bylivsundersøgelse og fastlagt en

strategi for byrummene, der skal medvirke til at gøre byrummene på Frederiksberg

mere attraktive og løfte den arkitektoniske og rumlige oplevelse

af hvert enkelt rum samt af Frederiksberg som helhed.

God arkitektur

For at tydeliggøre betydningen af kvalitet i bygningernes udformning og

materialer præmierer Frederiksberg Kommune god arkitektur. Frederiksberg

Kommune har været foregangskommune i forbindelse med præmiering

af ”Gode og Smukke Bygninger”, idet ordningen startede på Frederiksberg

i 1902, og den har fungeret næsten ubrudt siden da. Præmieringen

omfatter nybyggerier og renoveringer, som er færdiggjort med intervaller

på ca. 2 år.

Facader og skilte

Der er udarbejdet en skilte- og facademanual for kommunen. Manualen

redegør i store træk for butiksskiltningens forhold til den bygning de placeres

på, farver i byen, renoveringer, belysning mv. Manualen er uddelt til

samtlige butiksindehavere i centerstrøgene Gammel Kongevej, Falkoner

Allé og Godthåbsvej.

Disse tiltag bliver til stadighed fulgt op gennem detaljerede bevaringsbestemmelser

i de nye lokalplaner. De er den vigtigste forudsætning for at

kunne styre udviklingen.

Kommunalbestyrelsens ønske om øget fokus på byrummene har endvidere

medført, at der er sikret kontinuitet i sagsbehandlingen af ansøgninger om

eksempelvis opsætning af ny butiksskiltning.

Alle bestræbelser går på at dæmpe skiltning og reklamering mest muligt,

så husene får lov til at fremtræde med deres arkitektoniske detaljering

uden påklistret, sekundær facadebeklædning. Derfor tillades heller ikke

opsætning af store reklametavler (bill-boards), som på grund af størrelsen

og de pågående budskaber udgør en visuel forurening af byens rum.

Redegørelse

Facaderenoveringen blev præmieret i

2004.

Skiltning og reklamering skal dæmpes

mest muligt, så husene får lov til at

fremtræde med deres arkitektoniske

detaljering.


TRAFIKKEN

I løbet af de senere år er der sket markante trafikale ændringer på Frederiksberg.

Metroen kører nu gennem hele Frederiksberg, Ringbanen kører

langs kommunens vestgrænse og inden for den kollektive trafik er der arbejdet

på at sikre bedre skifteforhold og for at sikre en bedre busfremkommelighed.

Der er anlagt nye cykelstier og -baner langs flere veje. Der er arbejdet

målrettet med sikring af skoleveje og anlægget af Den Grønne Sti fra vest

til nord er snart afsluttet.

Med udgangspunkt i det overordnede mål - at trafikken skal afvikles på en

miljø- og trafiksikkerhedsmæssig forsvarlig måde - fastsættes følgende

mål for trafikudviklingen:

• Med henblik på at reducere trafikkens miljøbelastning skal den gennemkørende

trafik reduceres.

• Det skal være sikkert at færdes for fodgængere og cyklister.

• Den kollektive trafik – herunder Metro Cityringen – skal forbedres og udbygges

så den kollektive trafik fremstår som et attraktivt alternativ til

den individuelle transport.

• Støj og luftforureningen fra trafikken skal reduceres.

Vejstruktur

Med henblik på at afvikle biltrafikken på de bedst egnede veje og reducere

biltrafikken i lokalområderne fastlægges en vejstruktur med trafikveje og

lokalveje.

Hovedstruktur

43


44

Trafikvejene udgør det overordnede vejnet i kommunen og det skal søges

sikret, at gennemfartstrafikken samt trafikken til og fra Frederiksbergs

kvarterer til det øvrige København og regionalvejnettet afvikles på disse

veje.

Trafikvejene inddeles i 2 hastighedsklasser:

Trafikveje (50 km/t) betjenes af den kollektive trafik, og på længere sigt

skal der etableres cykelstier langs disse strækninger.

Trafikveje (40 km/t) betjenes ikke af den kollektive trafik, og på længere

sigt tilstræbes etableret cykelbaner langs disse strækninger. Kommunen vil

være positiv over for en nedsættelse af hastighedsgrænsen til 40 km/t.

Der kan etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger, hvor specielle

forhold gør sig gældende.

Lokalveje udgør i princippet det øvrige vejnet i kommunen og skal afvikle

trafikken fra trafikvejene til selve turmålet/boligen. Kommunen vil være

positiv over at nedsætte hastighedsgrænsen til 40 km/t eller derunder efter

en vurdering af de samlede trafikale konsekvenser for området. Der

etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger efter en helhedsbetragtning

af vejnettet og det enkelte boligområde.

En eventuel hastighedsnedsættelse forudsætter normalt at der er et flertal

for forslaget blandt de berørte beboere og at der foretages en vurdering

af de samlede trafikale konsekvenser for området. Kommunen forbeholder

sig dog ret til muligheden for på eget initiativ at fastlægge lokale hastighedsgrænser,

såfremt det af trafiksikkerhedsmæssige årsager vurderes

nødvendigt.

Parkering

Parkeringsudbudet søges tilpasset parkeringsefterspørgslen, idet antallet

af parkeringspladser på Frederiksberg søges øget gennem ombygning af

gadearealer og gennem benyttelse af private- og halvprivate arealer til

beboerparkering samt anlæg af parkeringshuse og –kældre.

Cykel- og gangtrafik

Det skal være sikkert og attraktivt at færdes for fodgængere og cyklister

og det er målsætningen at gang og cykel bliver de foretrukne transportformer

på de korte ture under 5 km.

Cykelstinettet skal udbygges yderligere - primært langs trafikvejene. Den

Grønne Sti, der både rummer gang- og cykelsti, skal færdiggøres.

Der skal lægges vægt på trafiksikkerheden og fremkommeligheden for cykel-

og gangtrafikken, især hvor fodgængere og cyklister oplever større

barrierer og usikkerhed.

Kollektiv trafik

I et nært samarbejde med HUR, DSB og Frederiksbergbaneselskabet skal

den kollektive trafik til stadighed søges styrket og forbedret som et attraktivt

alternativ til de øvrige transportformer. Bl.a. ved at nedsætte rejsetiden

gennem øget busfremkommelighed, gennem bedre koordination og

skiftemuligheder - særligt på de veje, hvor A-busserne kører.

Lindevang station.

Hovedstruktur

Der skal lægges vægt på trafiksikkerheden

for cykeltrafikken.

Metrostander.

Lindevang station.


Tung trafik på Peter Bangs Vej.

Tung trafik

Den tunge trafik vil blive søgt reduceret, uden at det går ud den service

der ydes byens butikker og øvrige varemodtagere. Samtidig tilstræbes

bedre forhold for den tunge trafik, der nødvendigvis har ærinde på Frederiksberg.

Der vil blive indrettet særlige læssezoner på de stærkest trafikerede butiksstrøg.

Kommunen vil desuden overveje at indføre miljøzone på Frederiksberg

med f.eks. obligatorisk krav om partikelfilter.

Trafiksikkerhed

Antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne søges frem til 2012 reduceret

med 40% i forhold til 1998 uafhængigt af trafikudviklingen bl.a. gennem

hastighedsdæmpende foranstaltninger, ombygninger, forbedring af

sikkerheden i kryds og på strækninger med mange uheld samt gennem

kampagner og information.

Støj og luftforurening

Trafikstøjen skal bekæmpes både ved kilden, i udbredelsen og ved modtageren.

Kommunen vil gøre en særlig indsats for at forbedre forholdene for

de boliger der udsættes for et støjniveau over 65dB(A).

Luftforureningen vil i lokalområder blive reduceret ved at samle trafikken

på det overordnede vejnet, ved at sikre en mere glidende trafikafvikling

samt ved at benytte mere miljøvenlige køretøjer.

Hovedstruktur

45


46

REDEGØRELSE

Trafikken

Uddrag af Visionerne for Frederiksberg 2010

Frederiksberg har hurtige, effektive og miljøvenlige kollektive trafikforbindelser

med bl.a. Metro samt et veludbygget differentieret og

sikkert vejnet, der blandt andet leder den tunge, gennemkørende

trafik uden om kommunen. Frederiksberg har ligeledes et velfungerende

og sikkert cykelstisystem.

Borgerne oplever et grønt og sikkert vejnet samt en god og sikker adskillelse

af de forskellige trafikformer.

Borgerne oplever, at det er attraktivt at benytte kollektiv trafik og cykel,

men at der samtidig tages hensyn til privatbilister.

Der er tilstrækkeligt med parkeringspladser - og flere af disse er underjordiske.

Trafikplaner

Hovedstadens Udviklingsråd har vedtaget Trafikplan 2003, der er en overordnet

trafikplan for hele Hovedstadsområdet. Både Københavns og Frederiksberg

Kommune har udarbejdet nye Trafik- og Miljøhandlingsplaner.

Frederiksberg Kommunalbestyrelse vedtog i januar 2004 Trafik- og Miljøhandlingsplan

2003.

Vejstruktur og hastighedsplan

Med den fastlagte vejstruktur er vejene opdelt efter funktion og udformning

i trafikveje og lokalveje.

Der lægges op til at kommunen vil være positiv overfor at nedsætte hastigheden

til 40 km/t på trafikveje uden kollektiv trafikbetjening samt nedsætte

hastigheden på lokalveje til 40 km/t eller derunder, såfremt der er

et lokalt ønske herom. For kommunen er det vigtigt, at eventuelle beslutninger

om nedsættelse af hastigheden træffes i dialog med berørte beboere.

Cykelstier

Cykelstinettet er igennem de seneste år løbende blevet udbygget ved anlæg

af både cykelstier og –baner. Der er anlagt cykelstier på hovedparten

af trafikvejene og senest langs store dele af Nordre Fasanvej og cykelbaner

langs Thorvaldsensvej, H.C. Ørsteds Vej og langs Nyelandsvej.

Kommunen vil i de kommende år fortsætte udbygningen af cykelstier og -

baner.

Parkeringsundersøgelse og strategi

I takt med den stigende biltrafik og den dermed stigende efterspørgsel på

parkeringspladser, har det været nødvendig at udvide parkeringszonen til

at gælde vejene øst for Fasanvejslinien og udarbejde en parkeringsstrategi

for hele kommunen.

Parkeringsstrategien blev vedtaget af kommunalbestyrelsen i 2003, og siden

er der etableret nye parkeringspladser i området omkring Forum og i

Svømmehalskvarteret. Det er planen også at anlægge nye parkeringspladser

i området omkring Frederiksberg Allé og i området omkring Kronprinsesse

Sofies Vej.

Fra 1. februar 2004 er der etableret betalingsparkering i to parkeringsanlæg

ved Falkonér Plads og Sylows Plads.

Som et to-årigt forsøg stiller kommunen to P-pladser foran Frederiksberg

Brandstation ud mod Howitzvej til rådighed for en officiel delebilsordning.

Udbygning af den kollektive trafik

Den kollektive trafik har i de seneste år været inde i en stor udvikling.

Metroen åbnede til Vanløse i 2003 og i 2004 blev også Flintholm station

indviet. Samtidig blev Ringbanen mellem Hellerup og Flintholm taget i

brug og i begyndelsen af 2005 åbnede strækningen mellem Flintholm og

en midlertidig Ny Ellebjerg station.

Redegørelse

Cykelstinettet er igennem de seneste år

løbende blevet udbygget.

Der er etableret betalingsparkering i to

parkeringsanlæg ved Falkoner Plads og

Sylows Plads.


Metroen til Frederiksberg station over

Forum blev åbnet i foråret 2003 - og fra

efteråret 2003 kørte Metroen videre fra

Frederiksberg til Vanløse over bl.a. Solbjerg

station (Fasanvej).

Efter indvielsen af Metroen og Ringbanen er der sket en reduktion af bustrafikken

som en tilpasning til det samlede kollektive trafikbehov.

Der arbejdes fortsat med at udbygge Metroen. Frederiksberg Kommune

arbejder sammen med Københavns Kommune, Transport- og Energiministeriet

og Finansministeriet om at skabe etablerings- og finansieringsmuligheder

for en cityring.

En udredningsrapport fra maj 2005 skal danne udgangspunkt for en endelig

beslutning om såvel linieføring som finansiering.

Trafiksikkerhed

I 2000 fremkom Færdselssikkerhedskommissionen med handlingsplanen:

”Hver ulykke er én for meget – trafiksikkerhed starter med dig”. Planens

overordnede målsætning er, at der på landsplan i forhold til 1998 tilstræbes

en samlet reduktion af alvorlige personskader og dræbte på 40% frem

til år 2012. Færdselssikkerhedskommissionen anbefaler at der arbejdes

målrettet med følgende indsatsområder: uheld med for høj hastighed,

uheld med spiritus, uheld i kryds og uheld med lette trafikanter.

Uheldsopgørelser viser at der siden 2000 har været et svagt fald i antallet

af uheld i Frederiksberg Kommune, men kommunen er bevidst om, at skal

målsætningen opfyldes, må der fortsat i de kommende år arbejdes målrettet

med trafiksikkerhedsarbejdet. I Trafik- og Miljøhandlingsplan 2003

er der opstillet en række specifikke forslag til hvorledes antallet af uheld

kan reduceres, gennem nedsættelse af hastighederne, regulering af

venstresvingskonflikter, sortpletarbejde i kryds, etablering af fodgængerstøttepunkter

og midterheller samt ved kampagner og information.

Støj

Modelberegninger for Frederiksberg viser, at ca. 43 % af byens boliger er

belastet med et trafikstøjniveau ved facaden over 55 dB(A), hvilket er Miljøstyrelsens

vejledende grænseværdi. Heraf er godt 20 % af boligerne belastet

med et støjniveau over 65 db(A), som anses for særligt generede.

De mest belastede strækninger er Roskildevej (mellem Dalgas Boulevard

og Søndre Fasanvej), den sydlige del af Nordre Fasanvej og den vestlige

del af Godthåbsvej.

I Trafik- og Miljøhandlingsplanen nævnes en række virkemidler som kommunen

i de kommende år vil overveje at tage i anvendelse, herunder anvendelsen

af støjdæmpende asfalt samt udarbejdelse af egentlige støjhandlingsplaner.

En støjhandlingsplan kortlægger støjforholdene nærmere

i et konkret område og kommer med forslag til støjafhjælpende foranstaltninger.

Der gennemføres i den sammenhæng forsøg med støjdæmpende

asfalt.

Luftforurening og miljøzoner

Luftforureningen knytter sig især til det overordnede vejnet, hvor trafikken

er stærk og gaderummet er lukket. Der er udført modelanalyser der

viser at koncentrationen på en enkelt strækning (sydlige del af Nordre

Fasanvej) overstiger Miljøstyrelsen vejledende grænseværdier.

I de senere år er man blevet opmærksomhed på de sundhedsmæssige risici

ved partikelforurening - særligt forurening med de helt små såkaldt

ultrafine partikler. Partiklerne stammer især fra dieseldrevne køretøjer,

herunder især de tunge køretøjer over 3,5 ton. Montering af partikelfiltre

er en måde hvorpå partikeludslippet kan reduceres. Kommunen har allerede

i dag en erklæret politik om at man ved nyindkøb af dieselkøretøjer

samt ved udlicitering af opgaver, stiller krav om påmontering af partikelfiltre

- såfremt det er teknisk muligt.

Desuden giver Færdselslovens § 92 kommunen en mulighed for på forsøgsbasis

at indføre lokale trafikrestriktioner, hvis det er miljømæssigt begrundet.

Dette kan gøres i form af en miljøzone, dvs. et geografisk afgrænset

område, hvor der gælder skærpede regler, f.eks. krav om at

dieselkøretøjer skal have påmonteret partikelfiltre. Spørgsmålet om miljøzoner

indgår som et af forslagene i Trafik- og Miljøhandlingsplanen.

Redegørelse

47


48

ERHVERVENE

Ændringer i erhvervsstrukturen har gennem en årrække medført at tidligere

industriområder er omdannet til boligområder, og nye typer erhverv

er rykket ind, hvor fremstillings- og håndværksvirksomheder tidligere havde

til huse. Den kongelige Porcelænsfabriks produktion er i dag flyttet ud

og området under omdannelse, ligesom et erhvervsområde ved Flintholm

Allé er inddraget i byudviklingsområdet ved Flintholm. Novozymes, der

delvis er beliggende i København, er i dag den eneste større produktionsvirksomhed

på Frederiksberg.

Med udgangspunkt i det overordnede mål – at søge grundlaget for arbejdspladser

udvidet og at udbygge Frederiksberg som center for uddannelses-

og forskningsinstitutioner - fastsættes følgende mål for erhvervsudviklingen:

• Lokalisering af arbejdspladsintensive erhverv i form af kontor- og

servicevirksomheder samt uddannelses- og forskningsinstitutioner sker i

attraktive bymiljøer med god trafikbetjening

• Lokalisering af hotel- og konferencefaciliteter og udbygning af kulturlivet

- herunder teater og kunstnerisk udfoldelse iøvrigt - er med til at skabe

et spændende byliv.

• Ved at lægge vægt på kvalitet i byudviklingen og i indretningen af

butiksgader og byrum tiltrækkes såvel virksomheder og butikker som

turister.

• I et samarbejde mellem erhvervslivet og kommunen udvikles grønne og

miljøvenlige virksomheder.

Hovedstruktur


Byens rum skal være spændende.

Retningslinier for vareudstillinger mv.

skal være med til at sikre attraktive

indkøbsmiljøer.

Hovedindgangen til Zoologisk Have.

Byerhverv i attraktive bymiljøer

Erhvervsstrukturen præges i stigende grad af de vidensbaserede erhverv,

som søger mere centrale lokaliseringer i et attraktivt miljø. Disse nye erhverv

har brug for både god biladgang og kollektiv trafikbetjening, fordi

de har brug for kvalificeret arbejdskraft fra et større regionalt opland og

for kunde- og publikumsadgang.

I de stationsnære områder ved Frederiksberg og Solbjerg (Fasanvej) stationer,

i Flintholm-området samt i byomdannelsesområderne Nimbusparken

og Porcelænsgrunden lægges der vægt på at skabe attraktive bymiljøer

som rammer for lokalisering af de forskellige byerhverv som kontorog

servicevirksomheder samt uddannelses- og forskningsinstitutioner.

Det skal ske gennem arkitektonisk, æstetisk og håndværksmæssig kvalitet

i bebyggelsen, ligesom udformningen af byrummmene skal ske på et højt

æstetisk niveau og materialevalget være af høj kvalitet.

Langs butiksstrøgene skal bl.a. tilpasning af skiltning og reklamering til

den enkelte bygning samt retningslinier for vareudstillinger mv. være med

til at sikre attraktive indkøbsmiljøer.

Erhvervsområder

Området omkring Hillerødgade, hvor Novozymes ligger i dag, vil fortsat

være udlagt til fremstillingserhverv.

Et erhvervsområde ved Bernhard Bangs Allé bibeholdes til fremstillingsog

håndværksvirksomhed.

I området omkring Dronning Olgas Vej og Kong Georgs Vej, der hidtil har

været udlagt til håndværksvirksomheder i tilknytning til villaerne, åbnes

mulighed for at der kan placeres kontor- og serviceerhverv. Det skal sikres

at anvendelsesskiftet ikke medfører skærpede miljøkrav til den faktiske

erhvervsudøvelse, der foregår i området i dag.

De mindre områder, der spredt i byen er udlagt til kontor- og serviceerhverv,

tilstræbes fastholdt til erhvervsformål.

Erhverv i boligbebyggelse

I villaområderne i den østlige del af Frederiksberg er der åbnet mulighed

for at der i den enkelte villa kan indrettes kontor- og liberale erhverv under

forudsætning af, at der opretholdes en god stor familiebolig.

I etageboligbebyggelsen langs de større veje kan der i forskelligt omfang

etableres detailhandel, kontor- og serviceerhverv, café- og restaurationsvirksomhed

samt kulturelle aktiviteter mv.

Turisme

Zoologisk Have, Frederiksberg Slot, parkerne, museerne og det varierede

by- og kulturliv udgør turistattraktioner.

Frederiksberg udgør i dag en attraktiv del af hovedstaden og skal være

parat til fortsat at tiltrække turister fra ind- og udland, når de er i København.

For at underbygge og styrke turismen er der åbnet mulighed for etablering

af hotel- og konferencefaciliteter i bl.a. Flintholm-området. Endvidere

er der åbnet mulighed for at der evt. kan indrettes hotelfaciliteter i Codanhus-området.

Miljøhensyn

Det skal sikres at virksomheder, der udgør en forureningsmæssig gene for

omgivelserne, etableres og indrettes på en sådan måde, at de er til mindst

mulig gene for omgivelserne.

Erhvervsvirksomheder, som ligger i boligområder eller grænser op til boligområder,

skal søges indpasset så miljømæssigt hensigtsmæssigt som

muligt. Der vil som udgangspunkt ikke kunne etableres nye industrivirksomheder

på Frederiksberg.

Kommunen vil i samarbejde med udvalgte brancher og virksomheder gennemføre

miljøstyringsprojekter og undersøge muligheden for at etablere

et egentlig miljøforum.

Hovedstruktur

49


50

REDEGØRELSE

Erhvervene

Uddrag af Visionerne for Frederiksberg 2010

Kommunen har et aktivt og internationalt orienteret erhvervsliv. Liberale

erhverv, handel, service og turisme styrkes for sammen med uddannelsesinstitutionerne

og de kulturelle institutioner at skabe flere attraktive

arbejdspladser.

Det særlige kulturmiljø med Frederiksberg Have og Slottet, Søndermarken

og De små Haver skaber sammen med Falkoner Centeret,

museer, gallerier, caféer og grønne byrum fine rammer for moderne

byturisme - ikke mindst når Den Nye Bymidte, Flintholm-området og

Porcelænsgrunden er omdannet til nye levende bykvarterer.

Erhvervsudvikling

I forhold til tidligere har der været en stor fremgang i antallet af arbejdspladser

indenfor finansiering, forretningsservice samt undervisning og en

tilbagegang inden for industri og offentlig administration. De vigtigste

brancher i 2003 - set i forhold til antal arbejdspladser på Frederiksberg -

er finansiering og forretningsservice (22,6 %) og handel, hotel og restauration

(14,0%) efterfulgt af undervisning og sociale institutioner (hver

12,5%).

Generelt er virksomhedsstrukturen på Frederiksberg kendetegnet ved

mange små og få store virksomheder og mere end halvdelen af alle virksomheder

på Frederiksberg er i 2002 enkeltmandsvirksomheder.

Erhvervsområderne

Ændringen i erhvervsstrukturen har medført en betydelig forandring i anvendelsen

af erhvervsområderne og omdannelsen af erhvervsområderne

vil fortsætte i de kommende år.

Efter udflytningen af produktionen fra Den Kongelige Porcelænsfabrik vil

Novozymes være den eneste større produktionsvirksomhed på Frederiksberg.

Og senest er erhvervsområdet ved Flintholm Allé inddraget til byudviklingen

af centerområdet ved Flintholm station.

Erhverv i boligområderne

I etageboligbebyggelsen langs en række større veje kan der indrettes kontor-

og serviceerhverv i forskellig udstrækning.

På udpegede strækninger bl.a. langs Falkoner Allé, Gammel Kongevej og

Godthåbsvej - Rolighedsvej - Rosenørns Allé kan der i etageboligbebyggelsen

indrettes erhverv i samlige etager.

På udpegede strækninger, hvor der tillades indrettet kontor- og serviceerhverv

i de to nederste etager, er der tillige åbnet mulighed for at der kan

udøves kontor- og liberale erhverv på de øvrige etager. Dette forudsætter

dog, at der opretholdes en bolig på min. 85 m 2 .

Hvor der på udpegede strækninger tillades indrettet kontor- og serviceerhverv

i den nederste etage skal de øvrige etager forbeholdes til boliger.

Generelt for boliger gælder, at lejlighedsindehaveren kun kan anvende et

enkelt værelse, som samtidig bruges til beboelse, til erhverv.

Turismen

Foruden de deciderede turistattraktioner er det attraktive bymiljø og

spændende kultur- og musikliv med til at gøre Frederiksberg attraktiv for

både indenlandske og udenlandske turister.

I alt er der i dag 10 hoteller på Frederiksberg, hvoraf det største - Radisson

i Falkoner Centeret - tillige rummer konferencefaciliteter.

Der er planmæssigt åbnet mulighed for etablering af hotel- og konferencefaciliteter

bl.a. i Flintholm-området, hvilket dog skal dog ses i lyset af, at

der i Københavns City og langs havnefonten i de senere år er opført og

opføres en række nye hoteller, hvilket selvsagt vil påvirke interessen.

Redegørelse

Novozymes

Royal Copenhagen bibeholder en række

aktiviteter på Porcelænsgrunden.

Falkoner Centeret rummer bl.a. konferencefaciliteter.


DETAILHANDELEN

Den regionale detailhandelsstruktur og placeringen af store butikker fastlægges

fortsat i regionplanen. Kommunerne har imidlertid kompetencen til

konkret at afgrænse de centrale byområder og fastlægge, hvor meget de

kan vokse, samt at planlægge for lokalcentre under 3.000 m 2 .

Med udgangspunkt i det overordnede mål - at Frederiksberg skal markere

sig som handelsby - fastsættes følgende mål for detailhandelsudviklingen:

• Kommunecenteret med det primære centerområde og de primære centerstrøg

fastholdes og forstærkes som et samlet detailhandelscenter

med regional betydning.

• Der etableres et detailhandelscenter ved Flintholm station.

• De primære centerstrøg fastholdes som butiksstrøg med et varieret udbud

af butikker.

• Der fastholdes et fintmasket net af indkøbsmuligheder, der især tilgodeser

behovet for dagligvareindkøb i de enkelte kvarterer på Frederiksberg.

Detailhandelsstrukturen og butikkernes størrelse

Der kan placeres butikker inden for den fastlagte detailhandelsstruktur,

hvor det primære centerområde og de primære centerstrøg tilsammen udgør

kommunecenteret.

I det primære centerområde omkring Frederiksberg og Solbjerg (Fasanvej)

stationer kan der placeres dagligvarebutikker på op til 3.000 m2 bruttoetageareal

og udvalgsvarebutikker på op til 1.500 m2 bruttoetageareal.

Hovedstruktur

51


52

I de primære centerstrøg, der udgøres af de centrale dele af Gammel Kongevej,

Falkoner Allé og Godthåbsvej, kan der placeres dagligvarebutikker

på op til 2.000 m 2 bruttoetageareal og udvalgsvarebutikker på op til 1.500

m 2 bruttoetageareal.

I centerområdet ved Flintholm station kan der placeres dagligvarebutikker

på op til 3.000 m 2 bruttoetageareal og udvalgsvarebutikker på op til 1.500

m 2 bruttoetageareal.

I bydelscentrene, der udgøres af en række bydelsstrøg samt butikscenteret

på Nordens Plads, kan der i det enkelte butikscenter/butiksstrøg placeres

dagligvarebutikker med et bruttoareal op til 3.000 m² og udvalgsvarebutikker

med et bruttoareal op til 1.500 m². For H.C. Ørsteds Vej gælder

dog, at der ikke må placeres dagligvarebutikker større end 1.500 m² bruttoareal.

I lokalcentrene, der udgøres af en række lokalstrøg, kan der placeres dagligvarebutikker

med et bruttoareal på op til 1.000 m² og udvalgsvarebutikker

med et bruttoareal på op til 500 m².

Udenfor centerstrukturen må der til et områdes daglige forsyning i begrænset

omfang placeres dagligvarebutikker med et bruttoareal op til 500

m² og udvalgsvarebutikker med et bruttoareal op til 200 m².

Rammer for nybyggeri og omdannelse til butiksformål

I de enkelte centre kan der fremover maksimalt planlægges inden for følgende

rammer for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse

til butiksformål:

- Det primære centerområde - 10.000 m²

- De primære centerstrøg - 3.000 m²

- Centerområdet ved Flintholm - 12.000 m²

- De enkelte bydelscentre/bydelsstrøg - 3.000 m²

undtaget Nordens Plads: 5.000 m²

Finsensvej: 5.000 m²

I det enkelte lokalcenter/lokalstrøg må det samlede detailhandelsareal

ikke overstige 3.000 m².

Butikker med særlig pladskrævende varer

I den del af centerområdet ved Flintholm, der ligger nord for Metroen, kan

placeres én butik til særlig pladskrævende varegrupper med et bruttoetageareal

på op til 3.000 m².

Ved placering af butikker til særlig pladskrævende varegrupper indenfor

detailhandelsstrukturen i øvrigt (kommunecenter, Center ved Flintholm,

bydels- og lokalstrøg) skal butikkerne holde sig inden for de maksimale

butiksstørrelser, der gælder for udvalgsvarebutikker.

Miljøhensyn

Placeringen og etableringen af butikker m.v. skal ske på en miljøvenlig

hensigtsmæssig måde. Det søges blandt andet opnået ved at butikkerne

m.v. i videst muligt omfang placeres stationsnært med optimale muligheder

for anvendelse af den kollektive trafik.

Hovedstruktur

Frederiksberg Centret´s hovedstrøg.

Gammel Kongevej (t.v.), Falkoner Allé

og Godthåbsvej (t.h.) er de vigtigste

butiksstrøg med mange små butikker.


Der fastholdes et fintmasket net af indkøbsmuligheder,

der især tilgodeser behovet

for dagligvareindkøb.

REDEGØRELSE

Detailhandelen

Uddrag af Visionerne for Frederiksberg 2010

Frederiksberg er også en pulserende storby fuld af liv med 90.000 borgere

i alle aldre. Borgerne tager aktivt del i byens liv, som det udfolder

sig i handelslivet, servicevirksomhederne og på uddannelsesstederne

og i det varierede idræts- og kulturliv.

Erhvervslivet indgår som et naturligt led i de styrkeområder, der i øvrigt

kendetegner Frederiksberg - herunder handels- og servicevirksomheder

med detailhandel, forretningsservice og konsulentvirksomheder.

Styrkeområderne bidrager til en synergieffekt, der bl.a. underbygger

dannelsen af “Frederiksberg city”, som træder endnu stærkere frem

omkring handelsstrøgene Gammel Kongevej, Falkoner Allé og Godthåbsvej

samt ikke mindst “Frederiksberg Nye Bymidte” omkring den

ny Handelshøjskole, Metro-stationen ved Frederiksberg Centret, det

nye Frederiksberg Gymnasium, udbygningen af Frederiksberg Hovedbibliotek

og dannelsen af de nye byrum i området.

Nye detailhandelsbestemmelser

I september 2002 blev Planlovens bestemmelser om detailhandel ændret.

Ændringen betyder at kommunerne overtager en større del af kompetencen

for detailhandelsplanlægningen.

HUR skal således planlægge for den regionale detailhandelsstruktur og for

store butikker, mens kommunerne får kompetencen til:

• konkret at afgrænse og bestemme, hvor meget de udpegede centrale

byområder kan vokse,

• frit at planlægge for centre under 3.000 m 2 ,

• at fastsætte butiksstørrelser, så længe disse ikke overstiger 3.000 m 2 og

1.500 m 2 bruttoetageareal for hhv. dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker.

Regionplanretningslinier for detailhandel

Kommunecenteret – med det primære centerområde og de primære

centerstrøg - og Center ved Flintholm er i regionplanen udpeget som centrale

byområder, hvor rammen for nybyggeri og omdannelse til butiksformål

kan fastsættes i kommuneplanen.

Rammerne for nybyggeri og omdannelse i bydelscentrene/bydelsstrøgene

er også fastsat i regionplanen. Rammerne indbefatter de resterende byggemuligheder

i gældende lokalplaner.

For de enkelte lokalstrøg gælder at det samlede detailhandelsareal ikke

må overstige 3.000 m 2 .

De maksimale butiksstørrelser på 3.000 m 2 for dagligvarebutikker og

1.500 m 2 for udvalgsvarebutikker er ligeledes fastsat i regionplanen.

Regionplanens retningslinier om butikker, der alene forhandler særligt

pladskrævende varer, åbner mulighed for at der på Frederiksberg kan

planlægges for 1 butik på op til 3.000 m 2 .

Afgrænsningen af arealer til butiksformål er i kommuneplanen videreført

fra Regionplan 2001 med mindre justeringer i sammenhæng med de eksisterende

centre.

Hidtidig planlægning

I juni 2000 vedtog Kommunalbestyrelsen „Tillæg til kommuneplan 1997 -

Centerstruktur og detailhandel“, som efterfølgende har dannet grundlag

for detailhandelsudbygningen på Frederiksberg.

Tillægget åbnede mulighed for nybyggeri og omdannelse af til butiksformål

på sammenlagt 35.000 m². Som det fremgår af nedenstående afsnit

„Status for detailhandelsrammer“ er størstedelen af rammen reserveret.

Redegørelse

53


54

Der er kun en ledig ramme for lokalstrøgene på 4.000 m².

Tillægget blev udarbejdet på baggrund af Planlovens ændringer om detailhandel fra

maj 1997. I sommeren 1999 indgik de fem regionale enheder - herunder Frederiksberg

Kommune - en aftale om et fælles grundlag for de fem plantillæg om detailhandel.

Det fælles grundlag fastlagde den regionale centerstruktur, maksimale

butiksstørrelser og indeholdt desuden en vurdering af detailhandelens forventede

vækst.

Som baggrund for udarbejdelsen af det fælles grundlag og enhedernes plantillæg

om detailhandel udførte enhederne i 1998 en meget omfattende analyse af regionens

detailhandel, som gjorde det muligt at vurdere detailhandelen på tværs af

amts- og kommunegrænserne. HUR har i regionplantillægget om Detailhandel fra

juli 2004 vurderet, at selvom udviklingen ikke har stået stille i de forløbne fem år,

er de store linier i centerstrukturen eller i centrenes indbyrdes størrelse og betydning

for indkøbsmønsteret ikke forrykket siden da.

Da detailhandelsrammerne for de forskellige centre på Frederiksberg for langt

hovedpartens vedkommende endnu ikke er udnyttede - men ligger som reservationer

i lokalplaner, udgør detailhandelsanalysen fra 1998 for Frederiksbergs vedkommende

fortsat et anvendeligt grundlag for retningslinierne om detailhandel.

Status for detailhandelsrammer

Status for detailhandelsrammerne fra „Tillæg til Kommuneplan 1997 - Centerstruktur

og detailhandel“ er medio 2005:

Rammen for Kommunecenteret er fuldt ud reserveret:

- 300 m 2 til Føtex, Nordre Fasanvej (kommuneplantillæg 7)

- 3.000 m 2 til de primære centerstrøg (lokalplan 115)

- 200 m 2 til evt. kiosk el.lign. på Falkoner Plads (lokalplan 112)

- 250 m 2 til de fredede stationsbygninger (lokalplan 123)

- 3.000 m 2 til centerbebyggelse ved Solbjerg station (Fasanvej) - (lokalplan 133)

- 2.750 m 2 til bebyggelsen Nordre Fasanvej 15–23 (lokalplan 129)

- 1.500 m 2 * til bebyggelse ved Sylows Allé (lokalplan 143)

I alt 10.300 m 2

* heraf er 700 m2 reserveret af rammen for det primære centerområde på 10.000

m2 i nærværende kommuneplan.

Rammen for Center ved Flintholm er fuldt ud reserveret:

- 12.000 m2 i Flintholmområdet (lokalplan 126)

I alt 12.000 m2 Rammen for bydelsstrøgene er fuldt ud reserveret:

- 1.000 m 2 til Finsensvej 80 – 86 (lokalplan 126)

- 2.000 m 2 til Finsensvej 78 (lokalplan 135)

- 5.400 m 2 til Butikscenteret Domus Vista (jf. beslutning i TMU – 26. maj 2003)

I alt 8. 400 m 2

Rammen for lokalstrøgene på 5.000 m 2 er kun delvis reserveret:

- 500 m 2 i området ved Codan (lokalplan 119)

- 500 m 2 til Nordre Fasanvej 170 – 176 (lokalplan 116)

Ialt 1.000 m 2

Trafikal tilgængelighed

Det primære centerområde ved Frederiksberg og Solbjerg (Fasanvej) station har

en optimal tilgængelighed i forhold til Metro og busser, ligesom der er gode

adgangsforhold for såvel fodgængere og cyklister ad Falkoner Alle samt ad Den

Grønne Sti. Der er endvidere gode parkeringsmuligheder.

Centerområdet ved Flintholm ligger i umiddelbar tilknytning til Flintholm station,

som er et trafikknudepunkt for Metro, Ringbane, S-tog samt flere buslinier. Centeret

er således optimalt betjent af kollektiv trafik, ligesom der indgår et sammenhængende

stinet i den videre udvikling af området.

Bydelscentre/bydelsstrøg er de centre og gadestrækninger, som vurderes at have

god trafikal tilgængelighed. Bydelsstrøgene er betjent af en eller flere buslinier, der

er - eller der er planlagt - cykelstier, og bydelsstrøgene rummer parkeringsmuligheder

i forskellig udstrækning.

Lokalcentre/lokalstrøg er mindre gadestrækninger, der ligesom bydelsstrøgene har

en central placering, men de trafikale forhold gør, at det ikke vil være hensigtsmæssigt

at placere større butikker.

Redegørelse


MILJØET

Der er i dag gennemført en række aktiviteter på miljøområdet: obligatorisk

kildesortering af affald for såvel erhverv som husholdninger, fokus på

beskyttelse af grundvandet via oprensning af forurenede grunde samt i de

senere år en række ”fej for egen dør aktiviteter”, hvor kommunens institutioner

via miljøstyringsprojekter og grønne regnskaber arbejder på at

forbedre miljøforholdene. Der er dog stadig behov for en målrettet indsats

for at klare de fremtidige udfordringer på området. Der er derfor opstillet

følgende overordnede mål for området:

Bæredygtigt samfund

• Frederiksberg ønsker at arbejde for et mere bæredygtigt samfund. Kommunen

vil desuden arbejde for Øresundsregionen som en af de reneste

regioner.

Miljøbeskyttelse

• Kommunen vil som myndighed forebygge forurening og beskytte miljøet

og borgernes sundhed. En begrundet tvivl om en aktivitets påvirkning af

miljøet skal komme miljøet til gode.

Miljø på dagsordenen (Agenda 21 - tiltag)

• Miljøbelastningen fra kommunens aktiviteter skal søges gjort så lille som

mulig, hvilket skal ske ved at integrere miljø i alle forvaltningsgrene

samt ved at inddrage miljø i alle væsentlige beslutninger. Kommunen vil

selv vise vejen med gode løsninger og eksempler. Kommune vil samme

med borgerne og virksomhederne iværksætte aktiviteter der fremmer

den bæredygtige udvikling.

Hovedstruktur

55


56

Jord- og grundvandsbeskyttelse

Der arbejdes med følgende delmål indenfor området:

– At oprydnings- og undersøgelsesindsatsen prioriteres således, at områder

hvor der er en væsentlig risiko for mennesker og /eller grundvand, prioriteres

højst.

– At kortlægningen af byen i henhold til lov om forurenet jord opprioriteres.

– At al fremtidig forurening forebygges samt, at der ved arealplanlægningen

tages højde for, at mulige forurenede lokaliteter ikke bebygges

uden, at de nødvendige afværgetiltag er foretaget.

Indenfor en 300 meter beskyttelseszone (jf. kort) omkring indvindingsboringer

må aktiviteter eller virksomheder, der kan udgøre en trussel mod

grundvandet, f.eks. benzinstationer, renserier, metalforarbejdende virksomheder,

som udgangspunkt ikke etableres.

Genanvendelse af jord – herunder lettere forurenet jord fra bygge- og anlægsarbejder

– søges fremmet. Der kan evt. udlægges mindre arealer til

midlertidig oplagring af let forurenet jord.

Spildevand

Der arbejdes med følgende delmål (jf. Spildevandsplanen):

– Miljøbelastningen fra spildevandet skal på sigt reduceres, herunder skal

spildevandsmængden reduceres.

– Udsivningen fra kloaknettet vil blive mindsket via renoveringer af det eksisterende

kloaknet.

Der vil i forbindelse med blandt andet byfornyelse blive tilstræbt at fremme

nedsivningen af regnvand. Nedsivningen vil blive foretaget efter en nøjere

vurdering af evt. jordforureningsforhold.

Virksomheder, tekniske anlæg m.v.

Kommunens miljøtilsyn med virksomhederne skal udføres effektivt og på en

måde der fremmer brugen af miljøstyring og anvendelsen af renere teknologi.

Forurenende virksomheder og tekniske anlæg skal etableres på en sådan

måde, at de er til mindst mulig gene for omgivelserne. Derfor vil der i lokalplaner

kunne optages bestemmelser om, at virksomheder og aktiviteter, der

kan udgøre en forureningsmæssig gene for omgivelserne, etableres og indrettes

på en sådan måde, at de er til mindst mulig gene for omgivelserne.

Egentlige industrivirksomheder vil som udgangspunkt ikke kunne etableres

på Frederiksberg.

Affald og genbrug

Kommunen har opstillet følgende mål for affaldsudviklingen:

– At den dannede affaldsmængde begrænses mest muligt.

– At der sker mest mulig genanvendelse af det producerede affald.

– At der sker mindst mulig miljøpåvirkning ved affaldshåndteringen

Der lægges vægt på, at alle borgere og virksomheder fortsat har adgang til

en genbrugsplads. Den bedste løsning vil være en ny genbrugsplads inden

for kommunens grænser - alternativt i umiddelbar nærhed heraf. I nogle

lokalområder vil der være mulighed for at indrette supplerende mindre indsamlingssteder

betjent af R98. De mindre opsamlingssteder kan enten indrettes

på et offentligt ejet areal eller på et privat areal med adgang for de

omkringboende.

Miljø på dagsordenen (Agenda 21 - tiltag)

Kommunen arbejder med følgende delmål for området:

– Alle kommunalt ejede institutioner påbegynder arbejdet med grønne

regnskaber, miljøstyring.

– Der søges gennemført samarbejder med ikke kommunale institutioner og

virksomheder med henblik på at fremme miljøvenlige tiltag.

– Kommunen vil i samarbejde med byens borgere gennemføre aktiviteter

der gavner miljøet.

– Kommunen vil foretage miljøøkonomiske vurderinger af alle større beslutninger.

Grønne projekter og aktiviteter vil blive indarbejdet i kommunens

årlige budgetlægning, ligesom de miljøvenlige indkøb vil blive styrket via

kommunens nye grønne indkøbspolitik.

Hovedstruktur

Miljøet og borgernes sundhed skal beskyttes.

Kommunen vil i samarbejde med byens

borgere gennemføre aktiviteter der

gavner miljøet.


Der skal passes på grundvandet.

Byttecentral.

Der skal ske størst mulig genanvendelse

af det producerede affald.

REDEGØRELSE

Miljøet

Uddrag af Visionerne for Frederiksberg 2010

Byøkologi er en naturlig del af Frederiksberg.

Kommunen oplyser borgere og virksomheder om måder til at mindske

miljøbelastningen og skaber overblik og sammenhæng i miljøindsatsen.

Kommunens egen miljøbelastning er så lille som praktisk muligt, hvilket

sikres gennem grønne regnskaber og grønne budgetter.

Hovedstrukturens afsnit om Miljøet omhandler dels det miljø som har med

mere traditionel miljøbeskyttelse at gøre f.eks. grundvandsbeskyttelse

dels de miljøaktiviteter hvor kommunen selv kan gøre en indsats for at

styrke miljøet f.eks. via de grønne indkøb. Andre miljøtiltag som f.eks.

styrker den miljøvenlige trafikudvikling og byudvikling fremgår af disse afsnit

i kommuneplanen.

Affald og genbrug

Hovedprincippet i kommunens affaldssystem er, at affaldet sorteres og

behandles efter et hierarki med følgende prioritering: Materialer til genanvendelse

(f.eks. glas, papir, bygge- og anlægsaffald), materialer til specialbehandling

(f.eks. olie- og kemikalieaffald), brændbart affald til forbrænding

samt ikke brændbart til deponering. Det sorterede affald bortskaffes

af en transportør til et nærmere bestemt modtageanlæg for miljømæssig

optimal behandling. Såvel transportører som modtageanlæg har typisk

indgået særlige aftaler med kommunen herom.

Kommunens genbrugsplads på Finsensvej er på grund af den kommende

byudvikling i området nødt til at lukke. Kommunen arbejder p.t. på at

finde erstatningsmuligheder.

Der er udarbejdet en ny affaldsplan der dækker perioden 2005 – 2008.

Planen opsætter mål og aktiviteter indenfor området og kommer blandt

andet med forslag til, hvordan vi fremmer genanvendelsen og indsamlingen

af det farlige affald, samt hvordan vi få mest muligt miljø for de

penge vi anvender på affaldsområdet.

Forurenede grunde

I det sidste århundrede har der i kommunen været en væsentlig industriaktivitet

eller benzinsalg, hvor der har været arbejdet med farlige stoffer,

hvor der ved spild o. lign. er sket en forurening af drikkevandsressourcen.

Derudover er byen generelt belastet af diffus forurening (tungmetaller og

tjærestoffer) stammende fra opfyld, forbrændingsprocesser og trafik og

erhverv. Kommunen foretager i den forbindelse – i henhold til lov om forurenet

jord – forureningsundersøgelser og oprydninger på ejendomme

hvor der kan være risiko for beboernes sundhed og/eller grundvandet.

Med udgangen af 2003 er der kortlagt (registreret) 76 ejendomme på Frederiksberg

som værende forurenet samt 48 ejendomme som værende

muligvis forurenet. I de senere år har kommunens indsats primært været

rettet mod områder forurenet med rensemidler samt områder der har været

anvendt til følsom anvendelse som f.eks. børneinstitutioner eller legepladser.

Med henblik på en prioritering af indsatsen udarbejdes der hvert

år en 4 –årig handlingsplan.

Grundvandsbeskyttelsen

Der bruges ca. 6,3 mio. m 3 grundvand på Frederiksberg. Heraf indvindes

ca. 40 % på Frederiksberg og resten købes hos Københavns Kommune. En

stor del af Frederiksberg er udpeget som et område med særlige drikkevandsinteressenter,

hvilket betyder at der i området skal gøres en særlig

indsats for at beskytte grundvandet. Kommunen udfører hvert år en omfattende

undersøgelse af grundvandets kvalitet fra ca. 40 boringer placeret

i kommunen. Grundvandet analyseres blandt andet for rensemidler,

Redegørelse

57


58

pesticider samt udvalgte naturligt forekommende stoffer (f.eks. nikkel).

Kommunen har i 2001 udarbejdet en grundvandsplan som fastsætter aktiviteter

til beskyttelsen af grundvandsressourcen for perioden 2001 –

2005. I forbindelse med indførelsen af EU´s vandrammedirektiv i Danmark

forventes udpeget vandområdedistriktmyndigheder som skal varetage

de fremtidige planlægningsmæssige opgaver på området. Kommunen

udarbejder i den sammenhæng en Basisanalyse (en art statusopgørelse)

over grundvandsressourcen.

Virksomheder – miljøtilsyn, spildevand m.v.

Kommunen fører tilsyn med ca. 500 forureningsrelevante virksomheder. I

forbindelse med tilsynene gennemgås virksomhedens miljøforhold; opbevaring

af kemikalier, affaldshåndteringen, udledningen til luft, spildevand

og støjforhold. Ved tilsynene lægges der mere og mere vægt på - udover

kontrollen, at miljøproblemer forebygges. Dette sker ved at vejlede virksomhederne

om miljø- og ressourceforhold samt ved at udbrede kendskabet

til miljøstyring. Der gennemføres i øjeblikket miljøstyringsaktiviteter

på autoværksteder, i grafiske virksomheder og ved bygge- og anlægsarbejder.

Klager over støj og luft fra restauranter mv. udgør på grund af kommunens

struktur med blandede bolig- og erhvervsområder en væsentlig del

af arbejdet. Desuden varetager kommunen rottebekæmpelse ved opsætning

af fælder, udlægning af gift mv.

Kommunen gennemfører i øjeblikket en række indsatser på spildevandsområdet

blandt andet overfor sygehuse og laboratorier. Arbejdet gennemføres

i et tæt samarbejde med øvrige kommuner i Lynettefællesskabet.

Kommunen fejer for egen dør - og sætter miljøet på dagsordenen.

Kommunen har i en længere årrække haft en politik om, at kommunen

skal varetage sine opgaver på en miljø- og ressourcebevidst måde – og så

at sige feje for egen dør.

Kommunen har således siden 1995 tilrettelagt sin indkøbspolitik på grundlag

af en bevidst grøn politik, og de grønne områder har siden 1997 været

plejet uden brug af pesticider. Desuden har en række af kommunens institutioner

udarbejdet grønne regnskaber og udarbejdet konkrete forslag til

hvordan de kan forbedre miljøet.

Fra 2004 udarbejdes grønne regnskaber med blandt andet opgørelser af

el, varme, vand, og gas. Regnskabet vil repræsentere såvel kommunens

egne aktiviteter som hele byens.

Tilsvarende udarbejdes der i 2005 et aktivitetsprogram for de kommende

4 år, som nærmere beskriver kommunens mål og aktiviteter indenfor området.

Programmet vil også indeholde mål og aktiviteter som omhandler

kommunens miljøsamarbejde med eksterne aktører.

Desuden vil der blive arbejdet for et miljøledelsessystem, som styrker

kommunens miljøarbejde.

Redegørelse


Der lægges vægt på, at kommunen har

varierede pasningstilbud.

Der lægges vægt på, at folkeskolen er

for alle børn.

Frederiksberg Gymnasium har opholdsarealer

både udendørs (øverst) og indendørs

(nederst).

BEFOLKNINGEN

OG DEN OFFENTLIGE SERVICE

Frederiksberg Kommune ønsker at fastholde servicetilbuddene over for

borgerne - både for så vidt angår børnepasning, undervisning, fritids- og

kulturtilbud samt boliger og andre institutioner til borgere med særlige behov.

Børnepasning

Der lægges vægt på, at kommunen har et varieret tilbud af pladser i dagpleje

og daginstitutioner, og at antallet af pladser svarer til efterspørgslen.

Derfor har kommunen en pladsgaranti, der indebærer tilbud om pasning til

alle børn i førskolealderen.

Det tilstræbes, at tilbuddet gives i nærheden af forældrenes hjem, hvorfor

udbygningen søges foretaget spredt i kommunen, hvor behovene er. Målet

er, at det størst mulige antal forældre kan få imødekommet deres ønsker

om institution.

Der kan opføres og indrettes bebyggelse til børneinstitutioner dels i områder

udlagt til offentlige formål, dels i boligområder udlagt til etageboligbebyggelse

samt - i den østlige del af kommunen - i områder udlagt til villaog

rækkehusbebyggelse.

Skoler

Der lægges vægt på, at folkeskolen er for alle børn uanset sociale, kulturelle

eller intellektuelle forudsætninger.

Der er i dag ni folkeskoler med eget skoledistrikt, hvor de børn, der bor i

distriktet, har ret til optagelse. Der er mulighed for at søge om optagelse i

andre distrikter end ens eget, ligesom der er mulighed for at søge optagelse

på kommunens syv privatskoler eller privatskoler uden for kommunen.

Alle folkeskoler har skolefritidsordninger med pladsgaranti fra børnehaveklasse

til 3. klasse. Fra 4. klasse kan børn optages i kommunens fritidsklubber.

Skolernes lokaler står til rådighed for folkeoplysningsvirksomhed uden for

skoletiden.

Den løbende om- og tilbygning af folkeskolerne forventes at kunne ske inden

for de områder i kommunen, der er udlagt til formålet.

Gymnasier og HF

Der lægges vægt på at bevare en stor bredde i de tilbud, der gives til den

frederiksbergske ungdom inden for gymnasie- og HF-uddannelsen.

Kapaciteten på de to gymnasier - Frederiksberg Gymnasium og Falkonergårdens

Gymnasium og HF - samt Frederiksberg HF vil kunne dække det

øgede behov, som følger af udviklingen af elevtallet i kommunen.

Det tilstræbes at udvikle gymnasierne og kurserne som kulturinstitutioner

i lokalområderne.

Voksenuddannelse

Frederiksberg har samlet tilbuddene til voksne i ét VoksenUddannelsescenter

Frederiksberg (VUF), hvor der tilbydes prøveforberedende enkeltfagsundervisning

i almene fag og HF-fag - studenterkursusundervisning,

danskuddannelser, foruden kursusvirksomhed til erhvervsvirksomheder

samt kurser i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner.

Endvidere tilbydes undervisning i en lang række fag i mere end tredive

aftenskoler og oplysningsforbund.

Fritids- og idrætstilbud

Der lægges vægt på, at der som supplement til foreningstilbuddene findes

kommunale tilbud, der kan give børn og unge mulighed for en aktiv fritid.

De kommunale tilbud omfatter bl.a. fritids- og ungdomsklubber med tilbud

om organiserede aktiviteter i fritiden. Herudover yder kommunen tilskud

til specielle aktiviteter gennem idrætsforeninger og foreninger for børn og

Hovedstruktur

59


60

unge, ligesom de kommunale idrætsanlæg stilles til rådighed for idrætsforeningernes

virksomhed.

Det er fortsat målet, at frederiksbergborgere skal have gode muligheder

for at dyrke idræt gennem hele livet på Frederiksberg, og at der skal

kunne tilbydes gode og tilstrækkelige faciliteter inden for alle kerneidrætter.

Der søges placeret yderligere udendørs og indendørs idrætsfaciliteter, herunder

til mindre aktiviteter i de nye byudviklingsområder.

Der er således planlagt etableret idræts- og fritidsfaciliteter i forbindelse

med byudviklingen af Flintholm-området.

Det er besluttet at udarbejde en perspektivplan for idræts- og fritidsområdet

i Frederiksberg Kommune, til dels som en fortsættelse af den

sektorplan for idrætsområdet - Idræt mod år 2000 - som Kommunalbestyrelsen

fastsatte i 1996.

Kulturtilbud

Frederiksberg biblioteksvæsen fastholdes som center for information gennem

en udvikling i takt med teknologiens muligheder.

Det tilstræbes at styrke kommunens museums- og udstillingsaktiviteter -

bl.a. gennem koordinering af aktiviteterne i de tre frederiksbergske museer,

med hver sin egen identitet.

Der er inden for de kommende år planlagt etableret et kulturhus.

Ældregenerationen - Boformer - Omsorg og pleje

For at de ældre har mulighed for at vælge tid og sted for evt. valg af specialiseret

ældrebolig, er der behov for at have et bolig- og omsorgstilbud

til de ældre.

Gennem et varieret boligudbud tilstræbes at kunne tilbyde en hensigtsmæssig

bolig, der opfylder den enkeltes behov for fysisk indretning og

eventuelle behov for praktisk bistand samt personlig pleje.

Almindelige ældreboliger

Kommunen tilvejebringer ældreboliger, som gennem deres indretning tager

hensyn til de fysiske svagheder, som kan komme med alderen. Hjælpen

til beboerne ydes af Hjemmeplejen.

Integrerede institutioner/ ældreboliger med servicering

For pensionister med et overvejende fysisk handicap og et samtidigt behov

for et tæt netværk og personalebistand, er det målet at kunne tilbyde

ældreboliger med servicering placeret i umiddelbar nærhed/forlængelse af

et plejehjem, hvorfra personaleserviceringen organiseres. Det tilstræbes,

at borgeren kan undgå flytninger efter indflytning i denne boligtype.

Hovedstruktur

Der skal være gode muligheder for at

dyrke idræt gennem hele livet.

Fra Det danske Revymuseum.


Østervang blev renoveret for nogle år

siden.

Plejeboliger

Borgere med et døgnbehov for pleje og omsorg, der ikke lader sig opfylde

i eget hjem, skal tilbydes en plejebolig.

Der vil blive udarbejdet en plan for modernisering af eksisterende plejehjem.

Planen vil medføre reduktion af antallet af pladser dels i ombygningsperioden

og dels varigt. For fortsat at dække behovet for plejeboliger

vil der blive opført ca. 100 nye plejeboliger evt. fordelt på flere lokaliteter

Hjemmeplejen (hjemmehjælp og hjemmesygepleje)

Hjemmeplejen har som mål at yde serviceorienteret hjemmepleje, hvor

praktisk bistand og vejledning til borgeren samt forebyggende og aktiv

hjælp til selvhjælp tilrettelægges ud fra en helhedsbetragtning, der tilgodeser

borgernes behov for sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger.

Det tilstræbes at placere hjemmeplejegrupper lokalt i boligområderne tæt

på brugerne.

Socialområdet - Særlige tilbud

Døgntilbud for børn og unge

Målet er at sikre, at familien forbliver intakt, og at barnet i videst muligt

omfang bliver i hjemmet og nærmiljøet.

Såfremt det er nødvendigt at placere barnet eller den unge uden for eget

hjem, er det målet at sikre en så tryg og harmonisk opvækst som muligt.

For at sikre, at de børn, som ikke kan bo i deres hjem, kan bevare tilknytningen

til lokalsamfundet, er der placeret fem institutioner for børn og unge

i kommunen.

Dag- og døgntilbud for voksne handicappede

For borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, herunder også

sindslidende, tilbydes hjælp, støtte og vejledning, således at beboernes fysiske,

psykiske og sociale funktionsevne opøves, styrkes eller vedligeholdes

i bedst mulig omfang.

Der arbejdes løbende på at gøre boligerne så tidssvarende som muligt og

på at imødekomme den efterspørgsel der er efter boliger i kommunen. I

botilbuddene fokuseres der på beboersammensætningen, således at beboerne

fortrinsvist bor sammen med jævnaldrende.

Der er tilbud om beskæftigelse og fritidsarrangementer for handicappede

og værestedstilbud til sindslidende. I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt

søges tilbuddene tilrettelagt på en sådan måde, at borgerne

får mulighed for at indgå i forskellige fællesskaber og med den størst mulige

grad af valgfrihed. Dette for at give borgeren mest mulig adspredelse

og for at borgeren kan danne relationer i andre netværk end udelukkende

dem, de bor og eventuelt arbejder i.

Der vil over en årrække blive etableret yderligere bofællesskaber for psykisk

udviklingshæmmede og yderligere et plejehjem for psykisk syge.

Sundhedsområdet

Der er en række nye initiativer med det formål at fremme sundhedstilstanden

og skabe et forbedret behandlingstilbud.

Styrkelse af koordinationen inden for sundhedsområdet

Sammen med H:S vil Frederiksberg Kommune arbejde på at skabe en organisation,

der kan styrke koordinationen inden for det samlede sundhedsområde

i Frederiksberg Kommune.

Princippet er at koordinere den samlede sundhedsindsats med henblik på

at skabe hensigtsmæssige patientforløb for borgerne - herunder udgående

hospitalsfunktioner og en effektiv udnyttelse af sundhedsområdets samlede

tilbud. Endvidere er det tanken i højere grad end hidtil at skabe sammenhæng

mellem forebyggelse, behandling og genoptræning/rehabilitering.

Koordinationen tænkes organiseret i et ”Sundhedscenter”.

Hovedstruktur

61


62

Forsyningsvirksomhederne

Fjernvarmeforsyning

Fjernvarmenettet er fuldt udbygget, og varmeforsyningen dækker p.t. 93

% af hele byens varmebehov. Konverteringen af olieopvarmede og individuelt

opvarmede ejendomme fortsætter.

Gasforsyning

Det er besluttet både i København og på Frederiksberg, at den nuværende

bygas konverteres i efteråret 2007 til en naturgas-luft blanding, som kaldes

Bygas 2.

Inden denne konvertering skal alle gasforbrugende apparater registreres,

og alle apparater, som ikke kan anvendes til den nye gas, skal være udskiftet

eller nedtaget.

Vandforsyning

Siden 2003 er Frederiksbergs egen vandproduktion baseret på indvinding

fra 6 boringer, heraf 3 nye boringer, hvortil der er givet midlertidige indvindingstilladelser.

I 2005 forventes givet endelig indvindingstilladelser på

uændret i alt 2,5 mio. m3/år, baseret på indvinding fra 5 boringer, idet en

af de tidligere boringer ventes nedlagt.

Kloakforsyning

Det er målet, at kommunens spildevand og regnvand skal bortledes på en

måde, så miljøet beskyttes i så høj grad som muligt.

Indsatsen på kloakområdet fremgår af Spildevandsplanen, der i sin nuværende

form dækker perioden 1998 - 2007. Arbejdet med forbedring af

kommunens kloaksystem fortsættes i de kommende år – herunder fortsættes

renovering og supplering af kloaksystemet, og sidstnævnte især i

forbindelse med igangværende og kommende byudviklingsområder.

Spildevandsplanen forventes revideret i 2006, og i denne revision forventes

også at indgå en revurdering af samarbejdet inden for Lynettefællesskabet.

Hovedstruktur


Børn på legepladsen i Aksel Møllers Have.

Studenter på Rådhuspladsen.

REDEGØRELSE

Befolkningen og den offentlige service

Befolkningsudviklingen

Antallet af indbyggere på Frederiksberg har de seneste år været stigende.

Den 1. januar 2005 boede der således 91.757 mennesker i kommunen,

hvilket er 6.430 flere end i 1989, hvor stigningen i indbyggertallet begyndte.

På linie med tidligere år har Frederiksberg Kommune i marts 2005 udarbejdet

en prognose for befolkningsudviklingen de kommende år.

Befolkningsprognose 2005

2005

Antal indbyggere

2017

Antal indbyggere

0-6 årige 7.417 (8,1%) 6.716 (7,4%)

7-16 årige 6.501 (7,1%) 7.348 (8,1%)

17-24 årige 8.148 (8,8%) 9.431 (10,4%)

25-64 årige 54.648 (59,6%) 51.019 (56,1%)

65 år og derover 15.043 (16,4%) 16.559 (18,2%)

85 år og derover 2.801 (3,0%) 2.370 (2,6%)

I alt 91.757 90.073

Ifølge prognosen forventes befolkningstallet på Frederiksberg at være stigende

til og med 2008, hvor der vil være 93.014 indbyggere i kommunen.

Herefter forventes befolkningstallet at falde til 91.073 i 2017, svarende

til et fald på 0,75%.

Antallet af børn i daginstitutionsalderen (0 - 6 årige) forventes at stige de

kommende år. Frem til 2008 skønnes antallet af 0 - 6 årige at stige med

knap 4%.

Antallet af børn i den skolepligtige alder (7 - 16 årige) skønnes at stige

jævnt frem til 2015. Frem til 2017 forventes en tilvækst på ca. 13% i

denne aldersgruppe.

Antallet af erhvervsaktive (25 - 64 årige) forventes at stige en smule til og

med 2007, hvorefter det vil falde støt gennem resten af prognoseperioden

svarende til et fald på ca. 7%.

Antallet af personer over 65 år forventes at falde indtil 2007 med i alt ca.

2%. I hele prognoseperioden forventes der dog en stigning på ca. 10%.

Antallet af personer over 85 år forventes at falde frem til 2017.

De årlige befolkningsprognoser kan på grund af ændringer i forudsætningerne

være forbundet med stor usikkerhed. Det drejer sig bl.a. om usikkerhed

om størrelsen af til- og fraflytninger samt om hvilke befolkningsgrupper,

der flytter ind i det nye boligbyggeri.

Børnepasning

Frederiksberg Kommune har pasningsgaranti for alle børn fra 7 mdr. til og

med 5. klasse.

Pasning af de 0-2 årige sker i daginstitution - vuggestuer og kombinerede

institutioner - samt kommunal dagpleje, hjemmedagpleje og andre alternative

pasningsordninger.

Pasning af de 3-5 årige sker i børnehaver eller kombinerede institutioner.

En del af børnehavepladserne er etableret som skovbørnehavepladser,

hvor børnene hver dag kører i bus til en skovbørnehave uden for kommunen.

Der er siden 1992 sket en kraftig udbygning af daginstitutionspladserne

Redegørelse

63


64

for at opretholde pladsgarantien. I 2004 var kapaciteten 279 dagplejepladser,

641 vuggestuepladser, 451 børnehavepladser og 3.607 kombinerede

institutionspladser - foruden 126 pladser i såkaldte puljeinstitutioner.

Skoler

Frederiksberg Kommunes Skolevæsen har altid lagt vægt på at have en

høj faglig standard og et godt serviceniveau.

Der er i dag otte folkeskoler med klasser fra børnehaveklasse til 9. klasse:

- Skolen ved Bülowsvej

- Ny Hollænderskolen

- Skolen på Nyelandsvej

- Skolen på Duevej

- Skolen på La Cours Vej

- Lindevangskolen

- Søndermarkskolen

- Skolen ved Søerne, der er indrettet i de tidligere gymnasiebygninger på

Niels Ebbesens Vej, og fra august 2005 tillige i de tidligere studenterkursusbygninger

på Filippavej.

Hertil kommer Tre Falke Skolen, der rummer samtlige kommunens 10.

klasser samt 7. – 9. klasse, der står åbent for alle kommunens børn.

Endvidere har kommunen to specialskoler:

- Skolen på Ingemansvej

- Frederikskolen, Sofus Francks Vænge

Fra 1. august 2005 etableres en ny specialskole i skolebygningerne på Sofus

Francks Vænge ved Nordens Plads. Denne skole skal bl. a. indeholde

den udvidede specialundervisning, der i dag finder sted på Skolen på

Ingemannsvej og i gruppeordninger på enkelte folkeskoler.

Der er på Frederiksberg syv privatskoler, hvoraf de to - Johannesskolen og

Prins Henrik Skole har tilknyttet gymnasium.

Folkeskolen på Frederiksberg har ca. 5.000 elever. Ca. 1.600 børn - bosiddende

på Frederiksberg - går i privatskoler på Frederiksberg eller i andre

kommuner.

Ungdomsskolen har heltidsundervisnig og fritidsundervisning for 14-18årige

på Sofus Francks Vænge ved Nordens Plads.

Gymnasier og HF m.m.

Frederiksberg har i dag tre institutioner:

- Frederiksberg Gymnasium på Falkoner Plads

- Falkonergårdens Gymnasium og HF på Sønderjyllands Allé.

- Frederiksberg HF-Kursus på Sønderjyllands Allé.

Der er stor søgning til de frederiksbergske institutioner. Elever fra hele hovedstadsområdet

kan søge optagelse på de forskellige skoler, og i dag

kommer ca. ¾ af eleverne fra Københavns Kommune og Københavns

Amt.

Voksenuddannelser

VoksenUddannelsescenter Frederiksberg (VUF) på Falstersvej har de uddannelser,

der tidligere fandt sted på tre selvstændige institutioner Frederiksberg

VUC, Frederiksberg Studenterkursus og Frederiksberg Sprogcenter.

Disse blev nedlagt fra 1. august 2004.

Fritidstilbud

Stort set alle idrætsgrene kan i dag dyrkes på Frederiksberg, og der er i

de senere år etableret en række nye idrætsfaciliteter til imødekommelse

af borgernes behov.

Hal 4 i forbindelse med Frederiksberghallerne ved Jens Jessens Vej stod

færdig i 2000. I 2001 blev Tre Falke Hallen i tilknytning til Tre Falke Skolen

taget i brug, ligesom den tidligere kedelhal ved Forsyningsvirksomhederne

på Stæhr Johansens Vej åbnede som kultur- og idrætsbygning. I

2004 blev der etableret en skaterbane i nogle tunnelrør under Bispeengbuen

foruden en rulleskøjtehocky-bane på Nandrupsvej.

Der er i dag følgende idrætsanlæg: Frederiksberg Stadion, anlægget på

Nandrupsvej og banerne på Jens Jessens Vej.

Redegørelse

Frederiksberg Gymnasium set indefra.

Indgangen til Kedelhallen.

Tre Falke Hallen ligger ved Frederiksberg

Idrætspark.

Hal 4 - Frederiksberghallerne.


Beachvolley på Rådhuspladsen.

Børnearrangement på Rådhuspladsen.

Møstings Hus.

Udover haller og gymnastiksale på alle skolerne er der følgende haller

mv.: KB-hallen, tennishallen på Pile Allé, Hermeshallen, Mariendalshallen,

Frederiksberghallen, Hal 4, Idrætshallen på Bülowsvej, skoleidrætshallen

Tre Falke Hallen samt kultur- og idrætshallen Kedelhallen - foruden Damsøbadet

og Frederiksberg Svømmehal og skaterbanen ved Bispeengbuen.

Mere end hundredehalvtreds foreninger og aftenskoler dækker praktisk

taget alle udfoldelsesmuligheder inden for alle interesseområder. Frederiksberg

Kommune yder tilskud eller stiller lokaleplads til rådighed og yder

aktivitetstilskud til en række foreninger.

Der er otte kommunale fritids- og juniorklubber, hvoraf de tre desuden

har tilknyttet ungdomsklubber:

- Fritids- og ungdomsklubben Den nye Klub, Finsensvej 39 A,

- Fritids- og juniorklubben Pomfritten, Roskildevej 63,

- Fritids- og juniorklubben Udhuset, Finsensvej 39 A,

- Fritids- og juniorklub Jokeren, Mariendalsvej 27,

- Fritids- og ungdomsklubben Louis P, Guldborgvej 22,

- Fritids- og juniorklubben Fortet, Edisonsvej 3,

- Fritids- og ungdomsklubben Huset, Skt. Knuds Vej 7,

- Fritids- og juniorklubben Tempeltræet, Bülowsvej 14A,

samt Gadepiloterne, som er en såkaldt ”murstensløs” klub

Kulturtilbud

I august 2004 åbnedes Frederiksberg Hovedbibliotek med en ny underjordisk

tilbygning på 1.500 m 2 og med en modernisering af hovedbygningen

fra 1935. Tilbygningen rummer børnebibliotek, musikbibliotek, som hidtil

har ligget særskilt på Allégade samt en avislæsesalon.

Frederiksberg har foruden Hovedbiblioteket og filialbibliotekerne en bred

vifte af kulturtilbud.

Af museer er der Storm P-museet ved Frederiksberg Runddel, Det danske

Revymuseum på Allégade samt Bakkehus-museet ved Rahbeks Allé.

Møstings Hus ved Andebakkestien anvendes til skiftende udstillinger, litteraturarrangementer

og en række unikke koncerter. Byggeriets Hus på

Godthåbsvej anvendes til udstillinger, koncerter og andre kulturelle aktiviteter.

Derudover er der i kommunen en række private gallerier.

Frederiksberg har i dag fire teatre: Rialto Teatret på Smallegade, Aveny T

og Betty Nansen Teatret på Frederiksberg Allé samt Riddersalen på Allégade.

Hertil kommer, at Edison-bygningen er indrettet som teaterscene

og udstillingssted mv., ligesom der i Falkonercentret er scenefaciliteter,

der anvendes til større teaterarrangementer og en screeningsbiograf.

I budgetaftalen for 2005 - 2008 indgår endvidere ombygning af en lokalitet

til kulturhus.

Redegørelse

65


Igennem hele året afvikles en række kulturelle arrangementer for børn og

voksne inden for teater, dans og musik.

Ældregenerationen - Boformer - Omsorg og pleje

Frederiksberg Kommune har anvisningsret til forskellige typer af ældreboliger

- ca. 1200 ældreboliger og 1011 plejehjemspladser.

Plejehjemspladserne er fordelt på følgende plejehjem:

- Akaciegården

- Betaniahjemmet

- Plejehjemmet Betty Nansen

- Dr. Anne Marie Centret

- Ingeborggården

- Kong Frederik den IX´s Hjem

- Kredsens Hus

- Lioba Hjemmet

- OK-Centret Prinsesse Benedikte

- OK-Hjemmet Thea

- Sophie Amalie Gården

- Søndervang

- Søster Sophies Minde

- Vestervang

- Østervang

Der er i alt 20 hjemmeplejegrupper placeret i det lokalområde, som de betjener.

Socialområdet - Særlige tilbud

Døgntilbud for børn og unge

Der er følgende fem institutioner for børn og unge placeret i kommunen:

- Allégårdens Ungdomspension

- Familieinstitutionen Bülowsvej

- Josephine Schneiders Hus

- Behandlingshjemmet Solbjerg

- Ungdomspensionen Jens Jessens Vej

Døgntilbud for voksne handicappede

Der er følgende dag- og døgntilbud til psykisk udviklingshæmmede og

sindlidende:

- Pensionatet Bakkegårds allé

- Pensionatet Frydendalsvej

- Minibo

- Huset på Dronningensvej

- Huset på Lindevej

- Mathildebo

- Bofællesskabet Frydendalsvej

- Bofællesskabet Borgmester Fischers Vej

- Kommende bofællesskaber Sdr. Fasanvej 42

- Bofællesskaber Mariendalsvej

- Bofællesskaber Dronningensvej

- Kollegiet på Svanholmsvej

66 Redegørelse


Forsyningsvirksomhederne

Fjernvarmeforsyning

Med udgangen af 2004 var 3280 ud af hele byens i alt 4040 ejendomme

forsynet med vandbåren fjernvarme. Ud af de resterende 760 ejendomme,

der endnu ikke er fjernvarmeforsynede, er 691 ejendomme olieopvarmede.

Gasforsyning

Frederiksberg forsynes med bygas produceret på Sundby Gasværk - i et

produktionssamarbejde med Københavns Energi (KE). På gasværket omdannes

naturgas til bygas og sendes ud i bygasnettet.

Vandforsyning

Med det nye vandbehandlingsanlæg ved Stæhr Johansens Vej kan Frederiksberg

producere 2,5 mio. m3/år, svarende til ca. 40 % af vandforbruget.

De resterende ca. 60 % købes af Københavns Energi (KE).

Kloakforsyning

I de senere år er der foretaget en omfattende forbedring af kommunens

kloaksystem ved renoveringer og suppleringer. I årene 1999-2002 er der

udført supplerende hovedkloakker i Peter Bangs Vej m.m. samt i området

mellem Nordre Fasanvej - Godthåbsvej - Falkoner Allé - Nyelandsvej og i

og ved Nordre Fasanvej på strækningen mellem Nyelandsvej og Peter

Bangs Vej, blandt andet grundet Metroen og sænkningen af broen over

jernbanen på Nordre Fasanvej.

I forbindelse med byudviklingen omkring det nye gymnasium ved Solbjergvej

er supplering i form af blandt andet et lukket bassin afsluttet, og

i forbindelse med kommende byudvikling i Flintholmområdet vil nye hovedkloakker

og et bassin skulle etableres.

Redegørelse

67


RAMMER

FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

69


Indledning

Der skal udarbejdes lokalplan før der gennemføres større udstykninger eller

større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse,

og i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse.

Kommunalbestyrelsen kan modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret

anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen

eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel.

Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen

er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af

en lokalplan eller byplanvedtægt.

Lokalplaner skal være i overensstemmelse med rammebestemmelserne.

Uanset rammebestemmelser og lokalplaner kan en ejendoms eller et områdes

lovlige anvendelse fortsætte som hidtil.

Rammerne for lokalplanlægningen består af dels de generelle rammebestemmelser

dels af rammebestemmelser for de enkelte områder i kommunen.

De generelle rammebestemmelser er fælles for hele kommunen. Nogle

af de generelle rammebestemmelser gælder for alle typer af anvendelse,

f.eks. krav om parkering samt opholds- og legearealer, mens andre bestemmelser

kun gælder for en bestemt type af anvendelse, eksempelvis

boligområder.

De generelle rammebestemmelser omfatter følgende forhold:

• Boligområder - generelt - villaer og rækkehuse - etageboliger

• Centerområdernes anvendelsesmuligheder

• Bolig- og erhvervsområdernes anvendelsesmuligheder

• Erhvervsområdernes anvendelsesmuligheder

• Maksimale rammer for nybyggeri og omdannelse til butiksformål

• Parkeringsarealer

• Opholds- og legearealer

• Bevaringsværdig bebyggelse og beplantning

• Facader og skilte

• Miljøforhold

• Tekniske anlæg

Rammer for enkeltområderne i kvartererne fastlægger områdets

fremtidige anvendelse samt bebyggelsesregulerende bestemmelser som

bebyggelsesprocent og maksimal etagehøjde samt evt. særlige bestemmelser,

der gælder for det enkelte område.

Arealanvendelsen er fastlagt gennem følgende anvendelseskategorier:

A: Villaer og rækkehuse

B: Etageboliger

C: Centerområder

D: Bolig og erhverv

E: Erhvervsområder - kontor- og serviceerhverv

F: Erhvervsområder – fremstillings- og håndværksvirksomhed

O: Offentlige formål

R: Rekreative områder

T: Tekniske anlæg

J: Banearealer

71


GENERELLE RAMMEBESTEMMELSER

Boligområder generelt

Hvor andet ikke er nævnt, skal ny og bestående bebyggelse i områder, der

er udlagt til boligformål, anvendes til helårsbeboelse i selvstændige lejligheder.

Bebyggelsen må ikke anvendes til nogen form for erhverv, hotel,

pensionat, klublejligheder eller lignende form for udlejningsvirksomhed.

I områder, der er udlagt til boligformål, kan der dog indrettes mindre butikker

og serviceerhverv med henblik på betjening af lokalområdet, ligesom

der kan etableres offentlige servicefunktioner af mindre omfang, som

naturligt finder plads i et boligområde.

Uanset ovenstående bestemmelser må i en lejlighed et enkelt værelse,

som samtidig bruges til beboelse, anvendes til erhverv af lejlighedsindehaveren

uden medhjælp. Erhvervet må ikke bestå i produktionsvirksomhed,

være led i en sådan eller kræve lagerplads. En mindre del af en lejlighed

må udlejes til logerende.

Ældreinstitutioner og kollegier kan indrettes i bebyggelse, der i omfang og

ydre udformning svarer til anden boligbebyggelse i området.

Efter Kommunalbestyrelsens konkrete vurdering kan der etableres ferieog

gæsteboliger.

Ved opførelse af ny boligbebyggelse skal det sikres:

– at boligbebyggelsen indrettes med boliger på minimum 85 m 2 og som

hovedregel med en gennemsnitsstørrelse på mindst 110 m 2 .

Ved indretning af boliger i en eksisterende ejendom, hvor det ikke er

muligt at overholde kravet om en gennemsnitsstørrelse af lejlighederne

på 110 m 2 , kan gennemsnitsstørrelsen nedsættes. Minimumsstørrelsen

på 85 m 2 gælder dog fortsat.

– at ældreboliger skal være på minimum 70 m 2 ,

– at kollegieboliger skal være på minimum 20 m 2 nettoareal inklusive bad

og toilet.

A: Villaer og rækkehuse

I områder, der er udlagt til villaer og rækkehuse, kan der efter en konkret

vurdering for det enkelte område, ske en nedsættelse af bebyggelsesprocenten

for villabebyggelse fra 40 til 30 og for rækkehusbebyggelse fra

60 til 50.

I områder, der er udlagt til villaer og rækkehuse, skal det sikres:

- at der på hver ejendom kun opføres én beboelsesbygning med højst 2

etager til boligformål og højst 2 boliger,

- at der ikke opsættes hegn højere end 1,80 m, og at hegning primært

sker som levende hegn eller efter nærmere godkendelse.

I områder, der er udlagt til villaer og rækkehuse, og hvor der tillades indrettet

institutioner og liberale erhverv, skal det endvidere sikres:

- at præget af villakvarter med forhaver, beplantning m.v. bibeholdes,

- at det ikke medfører en væsentlig øget trafikbelastning,

- at der ved indretning af erhverv opretholdes en bolig på mindst 120 m2 for virksomhedens ejer. Ved indretning af institutioner kræves der ikke

opretholdt en bolig.

B: Etageboliger

I områder, der er udlagt til etageboliger, kan Kommunalbestyrelsen modsætte

sig opførelse af ny etageboligbebyggelse, som ikke opføres i sammenhæng

med den eksisterende etagebebyggelse.

Ny bebyggelse, som opføres i allerede bebyggede områder, skal med hensyn

til husdybde, gesimshøjde, tagform og materialevalg tilpasses den tilstødende

bebyggelse.

Generelle rammebestemmelser

73


C: Centerområder

For de stationsnære centerområder skal tilstræbes en samlet planlægning

for at sikre en mere intensiv arealanvendelse, og bebyggelsens udformning,

tæthed og funktion skal være med til at skabe attraktive bymiljøer.

I de stationsnære centerområder kan etableres byfunktioner, som på

grund af arealudnyttelse, arbejdspladstæthed og besøgsmønster har en

intensiv karakter - såsom arbejdspladsintensive kontor- og servicevirksomheder,

detailhandel, privat og offentlig service - herunder administration,

liberale erhverv, undervisning, institutioner og kulturelle aktiviteter,

café- og restaurationsvirksomhed, hotel- og konferencefaciliteter m.v.

samt etageboliger.

D: Bolig og erhverv

For de stationsnære blandede bolig- og erhvervsområder skal tilstræbes

en samlet planlægning for at sikre en mere intensiv arealanvendelse, og

bebyggelsens udformning, tæthed og funktion skal være med til at skabe

attraktive bymiljøer.

I de stationsnære blandede bolig- og erhvervsområder kan etableres

arbejdspladsintensive kontor- og servicevirksomheder, privat og offentlig

service - herunder administration, liberale erhverv, undervisning, institutioner

og kulturelle aktiviteter, café- og restaurationsvirksomhed m.v.

samt etageboliger. Områderne må alene rumme helt lokale butikker.

E: Erhvervsområder - Kontor- og serviceerhverv

I erhvervsområder til kontor- og serviceerhverv samt i etageboligområder,

hvor der tillades indrettet kontor- og serviceerhverv, kan åbnes mulighed

for etablering af f.eks.:

Kontorerhverv (administration, forsikrings- og revisionskontorer), liberale

erhverv (læge, tandlæge, psykolog, advokat, arkitekt, ingeniør) serviceerhverv

(ejendomsmæglere, køreskoler, motionscentre, møntvaskerier og

-renserier, forskellige terapeuter, frisører, solcentre, pengeinstitutter, postkontorer,

rejsebureauer, netcaféer), institutioner og kulturelle aktiviteter,

café- og restaurationsvirksomhed m.v.

F: Erhvervsområder - Fremstillings- og håndværksvirksomhed

I erhvervsområder udlagt til fremstillings- og håndværksvirksomhed kan

åbnes mulighed for etablering af:

Fremstillings- og håndværksvirksomhed, herunder værksted, lager med

dertil hørende administration og andre lignende funktioner, der ikke medfører

væsentlig forurening.

Detailhandel

Butikker kan etableres inden for den fastlagte detailhandelsstruktur, som

fremgår af kortet i hovedstrukturens afsnit om detailhandel side 51 og af

kortene for de enkelte kvarterer.

For de på kortet side 51 viste primære centerstrøg samt bydels- og lokalstrøg

gælder, at der kan etableres butikker i facadebebyggelse langs strøgene

samt langs tilstødende veje, i de tilfælde hvor facadebebyggelsen inden

for samme ejendom fortsætter om hjørnet. Endvidere kan der, hvis en

hensigtsmæssig indretning af en butik nødvendiggør dette, etableres butiksareal

i mindre omfang bag facadebebyggelsen.

I de enkelte centre kan der maksimalt planlægges inden for følgende rammer

for nybyggeri og omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål:

I det primære centerområde ved Frederiksberg/Solbjerg (Fasanvej)

stationer 10.000 m²

I de primære centerstrøg - Gammel Kongevej, Falkoner Allé og

Godthåbsvej 3.000 m²

I centerområdet ved Flintholm station 12.000 m²

I bydelscentrene/bydelsstrøgene: *)

Nordens Plads 5.000 m²

Finsensvej 5.000 m²

Nordre Fasanvej 3.000 m²

Peter Bangs Vej 3.000 m²

74 Generelle rammebestemmelser

*) For bydelscentrene/bydelsstrøgene

gælder at rammerne for

nybyggeri og omdannelse indbefatter

de resterende byggemuligheder

i gældende lokalplaner.


Borups Allé 3.000 m²

Vesterbrogade 3.000 m²

H.C. Ørsteds Vej 3.000 m²

Godthåbsvej - vestlige del 3.000 m²

Falkoner Allé - nordlige del 3.000 m²

Gammel Kongevej - østlige del 3.000 m²

I lokalcentrene/lokalstrøgene:

Roskildevej

Smallegade

Rolighedsvej

Rosenørns Allé

Værnedamsvej

Frederiksberg Allé

må det samlede detailhandelsareal for det enkelte lokalstrøg ikke overstige

3.000 m².

Udenfor detailhandelsstrukturen må der til et områdes daglige forsyning i

begrænset omfang placeres dagligvarebutikker med et bruttoareal op til

500 m² og udvalgsvarebutikker med et bruttoareal op til 200 m².

Ved placering af butikker til særlig pladskrævende varegrupper indenfor

detailhandelsstrukturen i øvrigt (kommunecenter, center ved Flintholm,

bydels- og lokalstrøg) skal butikkerne holde sig inden for de maksimale

butiksstørrelser, der gælder for udvalgsvarebutikker.

Parkering

Bilparkering

Ved opførelse af ny bebyggelse eller nyindretning af bebyggelse skal der

sikres følgende bilparkeringspladser:

- Boliger generelt: mindst 1 plads pr. bolig.

- Kollegieboliger samt ældreboliger: mindst 1 plads pr. 150 m2 bruttoetageareral.

- Erhvervsformål: antallet af parkeringspladser fastsættes udfra en vurdering

af virksomhedens art og beliggenhed, antallet af beskæftigede,

samt behovet for kundeparkering og lignende - dog mindst 1 plads pr.

50 m2 bruttoetageareal.

- Institutions- og undervisningsformål: antallet af parkeringspladser fastsættes

udfra en vurdering af behovet i det konkrete tilfælde - dog

mindst 1 plads pr. 150 m2 bruttoetageareal.

I de stationsnære områder kan parkeringskravet ifm. bebyggelse til erhvervs-,

institutions- og undervisningsformål evt. nedsættes efter en vurdering

i det konkrete tilfælde.

Såfremt der på den enkelte ejendom ikke kan udlægges det nødvendige

antal parkeringspladser, kan Kommunalbestyrelsen forlange, at der for de

manglende parkeringspladser indbetales til en parkeringsfond.

Cykelparkering

Ved opførelse af ny bebyggelse eller nyindretning af bebyggelse skal der

sikres følgende cykelparkeringspladser:

- Familieboliger: mindst 2 pladser pr. bolig.

- Kollegie- og ungdomsboliger: mindst 1 plads pr. bolig.

- Center-, erhvervs-, undervisnings- samt institutionsformål: antallet af

cykelparkeringspladser fastsættes udfra en vurdering af behovet i det

konkrete tilfælde - herunder med hensyn til beliggenhed, antallet af beskæftigede/studerende,

behov for gæsteparkering og lignende - dog

mindst 1 plads pr. 50 m 2 bruttoetageareal.

Opholds- og legearealer

Ved opførelse af ny bebyggelse eller nyindretning af bebyggelse skal der

sikres følgende opholdsarealer:

- For boliger skal opholdsarealet udgøre mindst 50% af bruttoetagearealet.

- For erhverv, institutioner og undervisning skal opholdsarealet udgøre

mindst 10% af bruttoetagearealet.

Altaner på minimum 2,5 m 2 og tagterrasser kan indgå i beregningen af

opholdsarealer.

Generelle rammebestemmelser

75


Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om, at en del af opholdsarealet

skal indrettes til legepladser og/eller idrætsformål, og at opholdsarealet

skal anlægges efter en samlet godkendt plan.

Bevaringsværdig bebyggelse og beplantning

Lokalplaner, der omfatter bevaringsværdig bebyggelse (bevaringsværdi 1 -

4 jf. SAVE-registret), skal sikre:

- at den bevaringsværdige bebyggelse ikke må nedrives uden Kommunalbestyrelsens

tilladelse,

- at bebyggelsen ikke må ombygges eller på anden måde ændres, dog

undtaget indvendig ombygning som ikke ændrer bebyggelsens ydre karakter,

- at eksisterende bygninger ved konstruktive ændringer, ved ændret facadeudformning

samt ved udskiftning af tag, vinduer og døre får en sådan

ydre udformning, at den oprindelige karakter bibeholdes.

Træer, der er over 25 år gamle, må ikke fældes eller beskæres uden Kommunalbestyrelsens

tilladelse.

Facader og skilte

Skiltning, udhængsskabe, belysning, markiser og opsætning af andet facadeudstyr

skal tilpasses bygningens arkitektur og omgivelserne i øvrigt,

og skal respektere facadernes opdeling med døre og vinduer, materialer

og farvesætning.

Sokler, gesimser og andre karakteristiske facadeelementer skal holdes fri

for skiltning.

Facadeskilte skal begrænses til stueetagen og skal så vidt muligt samordnes

med den øvrige skiltning inden for samme facade.

Lysskilte eller belyste skilte skal være dæmpet og afstemt efter forholdene

og må ikke blænde, pulsere eller blinke.

Store permanente skilte, udskiftelige skilte (billboards) må ikke opsættes.

Gavludsmykning/gavlmalerier kan kun tillades efter en vurdering af den

kunstneriske værdi i hvert enkelt tilfælde.

Stilladsreklamer må kun opsættes i kortere perioder i forbindelse med renoveringer

og lignende tidsbegrænsede aktiviteter.

Miljøforhold

Lokalplaner skal sikre:

- at bebyggelse og primære opholdsarealer placeres, udføres og indrettes

sådan, at beboere og brugere i fornødent omfang skærmes mod støj fra

trafikanlæg samt mod forurening fra omliggende virksomheder.

- at indretningen af bebyggelsen ikke uden tilladelse må ske således, at

erhverv, institutioner og lignende placeres over etager med boliger.

- at ”ensidige boliger” ikke må være nordvendte eller indrettes ud mod

stærkt trafikerede veje og jernbaner.

Tekniske anlæg

Uanset rammebestemmelserne i øvrigt kan der i en lokalplan gives mulighed

for etablering af anlæg, som er nødvendige til forsyning og fordeling

af energi (el, gas, varme), vand og lignende samt anlæg til bortskaffelse

af spildevand og affald. Det er en forudsætning, at anlæggene placeres,

udføres og anvendes under størst mulig hensyntagen til det område, hvori

de placeres.

76 Generelle rammebestemmelser


RAMMEBESTEMMELSER

FOR ENKELTOMRÅDER I KVARTERERNE

Rammebestemmelserne

Rammerne for enkeltområderne er delt op i afsnit - ét for hver af syv

kvarterer på Frederiksberg.

I rammeskemaerne har hvert enkelt område en farve, der angiver anvendelsen,

samt en betegnelse bestående af en tal- og bogstavkombination,

som henviser til kvarter- og rammeområde. Samme tal- og bogstavkombination

kan genfindes på kortene over hvert enkelt kvarter.

De evt. særlige bestemmelser for et område er angivet i skemaet eller

med henvisning til en tekst umiddelbart efter rammeskemaet.

Endvidere er der for de enkelte kvarterer fastlagt bestemmelser om hvor

og i hvilket omfang, der må indrettes kontor- og serviceerhverv i etageboligområder

samt fastlagt bestemmelser om indretning af detailhandel -

herunder maksimale butiksstørrelser.

Kvartererne

De enkelte kvartersafsnit indledes med en overordnet beskrivelse af kvarteret.

Herefter gives en redegørelse for kvarterets delområder. Endvidere

er kvarterets fredede og bevaringsværdige bygninger udpeget - ligesom

det er angivet, hvilke områder, der er omfattet af bevarende lokalplaner.

Kvartersinddelingen

1) Det centrale Frederiksberg

2) Kvarteret syd for Peter Bangs Vej

3) Kvarteret omkring Flintholm

4) Kvarteret omkring Femte Juni Plads og Fuglebakken

5) Kvarteret omkring Kronprinsesse Sofies Vej og Svømmehallen

6) Kvarteret nord for Gammel Kongevej

7) Kvarteret syd for Gammel Kongevej

3

2

4 5

1

7

6

77


DET CENTRALE FREDERIKSBERG

Kvarteret afgrænses mod nord af Nyelandsvej, mod vest af Nordre Fasanvej/Søndre

Fasanvej, mod syd af Bag Søndermarken/Valby Langgade og

mod øst af Pile Allé/Allégade/Falkoner Allé.

Den nordlige del af det centrale

Frederiksberg rummer boliger, arbejdspladser,

en lang række uddannelsesinstitutioner

og andre offentlige

institutioner, mange kulturtilbud

og et varieret handelsliv.

Foruden det egentlige centerområde

omkring stationerne Frederiksberg

og Solbjerg (Fasanvej) -

omfatter den nordlige del af kvarteret

både ældre og nyere etageboligområder,

et mindre villaområde

samt Porcelænsgrunden,

der er under omdannelse til et helt

nyt byområde.

Frederiksbergs ældste bebyggelse

- hovedsageligt fra 1800-tallet -

ligger langs Allégade. Bebyggelsen

omkring Domhuset og Solbjerg

Kirke ved Howitzvej stammer fra

begyndelsen af 1900-tallet.

Af markante bygninger kan nævnes:

Frederiksberg Rådhus, Falkoner

Centeret samt Frederiksberg

Centret. Senest er tilført: Handelshøjskolens

afdeling ved Solbjerg

Plads - samt det nye Frederiksberg

Gymnasium.

Den sydlige del af kvarteret rummer

Frederiksberg Have og Søndermarken

samt boligbebyggelsen

ved Søndre Fasanvej - Bag Søndermarken.

De to parker udgør sammen med

Frederiksberg Slot og Zoologisk

Have udflugts- og turistmål. Frederiksberg

Slot og tårnet i Zoo

kan ses fra store dele af Frederiksberg

og København.

3

2

4 5

1

7

6

79


80

Det primære centerområde.

Kvarterets delområder

Centerområdet

Området mellem Falkoner Allé og

Nordre Fasanvej er udlagt som et

stationsnært centerområde.

I den østlige del af centerområdet

- ved Frederiksberg station -

ligger Frederiksberg Centret, CBS

(Handelshøjskolen), Hovedbiblioteket,

det nye Frederiksberg Gymnasium

samt de fredede stationsbygninger

fra den tidligere Frederiksberg

station.

Den østlige del af centerområdet

bindes sammen af et integreret

system af pladser og torve, der

gennem deres udformning, møblering,

beplantning og ikke mindst

belysning, har hver deres identitet.

Pladserne udgør rammerne for

udendørs rekreation, leg og naturoplevelser.

De renoverede fredede stationsbygninger

kan indrettes til kiosk,

billetsalg, rejsebureau o.l. samt

café og kulturelle formål.

Under Frederiksberg Gymnasium

er etableret en offentlig parkeringskælder.

Vest herfor - ligeledes

under jorden - har Hovedbiblioteket

fået en tilbygning, ligesom

der er etableret café og fittnescenter.

Den østlige del af centerområdet

rummer endvidere Falkoner Centeret

med hotel-, koncert-, udstillings-

og konferencefaciliteter og

syd herfor Rialto-komplekset, der

Kvarter 1 - Redegørelse

foruden Rialto-teateret også rummer

kontor- og serviceerhverv.

Vest herfor - ved Sylows Allé - er

planlagt opført et kollegium.

I den vestlige del af centerområdet

- omkring Solbjerg station

(Fasanvej) – er åbnet mulighed for

en centerbebyggelse med publikumsorienterede

funktioner såsom

butikker, caféer, kontor- og serviceerhverv

samt boliger - hovedsageligt

ungdoms-, kollegie- og

ældreboliger foruden enkelte penthouselejligheder.

Frederiksberg station.

Øst for Solbjerg station (Fasanvej)

er CBS under udbygning. De nye

bygninger vil sammen med Det

Erhvervsøkonomiske Fakultet ved

Solbjerg Plads, CBS´s afdeling

ved Howitzvej og det fredede

vandtårn komme til at udgøre et

„campusområde“ - et samlet uddannelsesmiljø

i parklignende omgivelser.

En del af Vandværksgrunden udlægges

som grønt område med

mulighed for parkering i mindre

omfang.


Centerstrøgene

I etageboligbebyggelsen langs Falkoner

Allé, Smallegade, Nordre

Fasanvej og Nyelandsvej kan der i

et vist omfang indrettes serviceog

kontorvirksomheder, liberale

erhverv o.l.

Endvidere er Falkoner Allé, Nordre

Fasanvej og Smallegade udlagt

som hhv. primært centerstrøg, bydelsstrøg

og lokalstrøg, hvor der

kan placeres butikker.

Porcelænsgrunden

I forbindelse med udflytningen af

Den kongelige Porcelænsfabrik er

der planlagt et nyt byområde med

en blanding af boliger, serviceerhverv

og uddannelsesinstitutioner.

Størstedelen af den eksisterende

bebyggelse bevares, mens der,

hvor der nedrives bebyggelse, kan

opføres ny boligbebyggelse.

Porcelænsfabrikkens hovedkontor,

fabriksudsalg, turistbutik og museum

kan bibeholdes i området.

Fra Porcelænsgrunden etableres

en ny adgang til Frederiksberg

Have.

Boligområder

Kvarterets boligområder er overvejende

udlagt til etageboligbebyggelse.

Omkring Virginiavej ligger

dog et mindre villaområde.

Ved Smallegade - Solvej ligger Soranernes

Hus med kollegieboliger.

På Frederiksberg Bredegade ligger

endvidere Fjerde Maj Kollegiet -

herunder Hassagers Kollegium.

Erhvervsområder

I et område ved Allégade, der er

udlagt til serviceerhverv og offentlige

formål, ligger i dag TV-Lorry,

teateret Riddersalen, Det Økologiske

Teaterværksted samt Det danske

Revymuseum. I området må

ikke opføres ny bebyggelse af væsentligt

omfang.

Offentlige områder

Der er udlagt følgende områder til

offentlige formål:

• Område ved Nyelandsvej med

Frederiksberg Seminarium og

Skolen ved Nyelandsvej.

Solbjerg station (Fasanvej) med det fredede vandtårn til venstre.

Museet for Moderne Glaskunst i Søndermarken markeres af to glaspyramider.

• Frederiksberg Rådhus, der rummer

kommunens administration,

samt Møstings Hus, der anvendes

som udstillingsbygning.

• Frederiksberg Slot, der bl.a.

rummer Hærens Officersskole.

• Lakajgården med idrætsfaciliteter.

• Zoologisk Have, der ligger på

begge sider af Roskildevej. Der

er planlagt opført et nyt elefanthus,

hvis tilhørende areal vil

komme til at integrere en lille

del af Frederiksberg Have i Zoologisk

Have.

Rekreative områder

Følgende områder er udlagt til rekreative

formål:

• Frederiksberg Have og Søndermarken,

der ejes af staten og er

fredede.

• Ved hovedindgangen til Frederiksberg

Have rummer bygningerne

omkring Frederiksberg

Runddel i dag bl.a. Storm P. Museet

og en restaurant. Brøndsalen

anvendes til udstillinger og

koncerter.

• Syd for ligger Haveselskabets

Have og langs Pile Allé De små

Haver.

• Haveselskabets Medlemshaver i

den sydøstlige del af Frederiksberg

Have.

• I Søndermarken er i en af de

underjordiske cisterner etableret

et museum for moderne glaskunst.

• K.B.´s anlæg ved Allégade med

tennisbaner mv.

• Allégadeanlægget - der kommer

til at udgøre en grøn promenade

mellem Rådhuspladsen og Frederiksberg

Runddel.

Kvarter 1 - Redegørelse

81


82

Kvarterets bevaringsværdige bebyggelse

Fredede bygninger

Kvarteret rummer følgende fredede

bygninger:

• Godthåbs Kirke

• Vandtårnet, P. Andersens Vej

• Tidligere stationsbygninger

• Frederiksberg Domhus

• Solbjerg Kirke

• Møstings Hus

• Hassagers Kollegium

• Allégade 1

• Allégade 3A, 3B, 3C, 3D, 3E, 3F

• Allégade 5, 7, 9, 11

• Det kinesiske Lysthus

• Storm P. Museet

• Brøndsalen

• Pile Allé 6-8

• Pile Allé 10

• Pile Allé 16-18

• Fasangården

• Schweizerhuset

• Apistemplet

• Frederiksberg Slot

• Lakajgården

• Det Norske Hus

Bevaringsværdige bygninger

Udover bygninger, der i forvejen

er omfattet af bevarende lokalplanbestemmelser,

udpeges bygninger,

der er opført før 1940 og

har bevaringsværdi 1 + 2, som

bevaringsværdige.

(Se endvidere redegørelsen s. 40)

Bevarende lokalplaner

Følgende områder er i dag omfattet

af bevarende lokalplaner:

• Bebyggelsen langs Allégade, syd

for Frederiksberg Bredegade og

omkring Frederik VI´s Allé er

omfattet af bevaringsbestemmelser,

som skal sikre, at bygningernes

karakter og detaljerigdom

fastholdes.

• Området med Domhuset, Hovedbiblioteket,

Brandstationen

mv. er omfattet af bestemmelser,

der sikrer bevaring af den

karakteristiske bebyggelse samt

de omgivende arealer med beplantning,

befæstelse, belysning

mv.

• Området med de fredede stationsbygninger.

• Villaområdet ved Poul Møllers

Vej er ligeledes omfattet af bevaringsbestemmelser.

Kvarter 1 - Bevaringsværdig bebyggelse

Domhus. Politistation.

Brandstation.


Rammer for lokalplanlægningen

Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets

og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende

anvendelses- anvendelse faktiske

kategori anvendelse

1.A.1 Villaer og 40/60 2 etager Villaer

Steen Blichers Vej rækkehuse

m.fl.

1.B.1 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Nordre Fasanvej/

Nyelandsvej

1.B.2 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Falkoner Allé

1.B.3 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Smallegade

1.B.4 Etageboliger 130 6 etager Etageboliger

Howitzvej

1.B.5 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Smallegade

1.B.6 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Frederik VI's Allé

1.B.7 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Løvgården

1.B.8 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Søndre Fasanvej/

Bag Søndermarken

1.C.1 Stationsnært 150 6 etager P-pladser i Metrostationer,

Det primære centerområde konstruktion. detailhandel,

centerområde 300 for Falkoner Der skal sikres undervisnings-

Centeret areal til Den formål, offentli-

Grønne Sti ge formål

1.D.1 Stationsnært 150 6 etager Porcelænsfabrik

Porcelæns- bolig- og under delvis udgrunden

erhvervsområ- flytning

de, kontor- og

serviceerhverv,

undervisningsformål

1.E.1 Kontor- og Der kan ikke TV station,

Lorry serviceerhverv opføres ny be- teater, økologisk

og offentlige byggelse af væ- forsøgshus

formål sentligt omfang

1.O.1 Offentlige formål 110 6 etager Skolen på

Nyelandsvej og undervis- Nyelandsvej,

ningsformål Frederiksberg

Seminarium,

børneinstitution

1.O.2 Offentlige formål 110 Frederiksberg

Frederiksberg Rådhus,

Rådhus Møstings Hus

1.O.3 Offentlige formål 100 Zoologisk Have

Zoologisk Have

(Frederiksberg

Have)

1.O.4 Offentlige formål 100 Zoologisk Have

Zoologisk Have

(Søndermarken)

Kvarter 1 - Rammer

83


84

Målestok 1:7.000


Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets

og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende

anvendelses- anvendelse faktiske

kategori anvendelse

1.O.5 Offentlige formål Der kan ikke Hærens

Frederiksberg Slot (undervisnings- opføres ny be- Officersskole

formål) byggelse af væsentligt

omfang

1.O.6 Offentlige formål Der kan ikke Idrætsanlæg

Lakajgården (undervisnings- opføres ny beformål)

byggelse af væsentligt

omfang

1.O.7 Offentlige formål 110 6 etager Kong Frederik

Kirstinedalsvej (institutioner) IX's Hjem

1.R.1 Park, rekreative Kun bebyggelse Park, restaura-

Frederiksberg formål der knytter sig tioner, museer

Have til områdets

funktion

1.R.2 Park, rekreative Kun bebyggelse Park, restaurant,

Søndermarken formål der knytter sig museum

til områdets

funktion

1.R.3 Grønt anlæg, Kun bebyggelse Grønt anlæg,

Allégadeanlægget rekreative der knytter sig parkering

formål til områdets

funktion

1.R.4 Kolonihaver Kun mindre Haveselskabets

Pile Allé bygninger der Medlemshaver

knytter sig til

områdets

funktion

1.R.5 Idrætsformål, 50 K.B.s anlæg,

Pile Allé/ rekreative for- tennisbaner,

Roskildevej mål idrætshal

1.R.6 Rekreative Kun bebyggelse De Små Haver

Pile Allé formål, restau- der knytter sig

rationer til områdets

funktion

A

B

C

D

E

F

O

R

T

Boligområder -

villaer og rækkehuse

Boligområder - etageboliger

Centerområder

Bolig og erhverv

Erhvervsområder - kontorog

serviceerhverv

Erhvervsområder – fremstillings-

og håndværksvirksomhed

Offentlige formål

Rekreative områder

Tekniske anlæg

J Banearealer

Kvarter 1 - Rammer

85


86

Kontor- og serviceerhverv

i etageboligområder

Der kan i en lokalplan gives

mulighed for:

• at de to nederste etager i

randbebyggelsen vist med

mørkeblåt - udover til beboelse

- kan benyttes til

kontor- og serviceerhverv.

De øvrige etager skal forbeholdes

beboelse - dog

kan der i den enkelte beboelseslejlighed

udøves liberale

erhverv under forudsætning

af, at der opretholdes

en beboelse på

mindst 85 m 2 .

• at den nederste etage i

randbebyggelsen vist med

lyseblåt - udover til beboelse

- kan benyttes til kontor

og serviceerhverv. De

øvrige etager skal forbeholdes

beboelse.

Detailhandel

Der kan i en lokalplan gives

mulighed for:

• at der i centerområder kan

placeres dagligvarebutikker

på op til 3.000 m² bruttoareal

og udvalgsvarebutikker

på op til 1.500 m²

bruttoareal.

• at der langs bydelsstrøg

kan placeres dagligvarebutikker

på op til 3.000 m2 bruttoareal og udvalgsvarebutikker

på op til

1.500 m2 bruttoareal.

Den enkelte butik kan indrettes

i flere etager og omfatte

kælder, stueetage og

1. sal, såfremt adgang sker

fra gadeniveau.

• at der langs lokalstrøg kan

placeres dagligvarebutikker

på op til 1.000 m2 bruttoareal

og udvalgsvarebutikker

på op til 500 m2 bruttoareal.

Den enkelte butik kan indrettes

i nederste etage.

Om maksimale rammer for

nybyggeri og omdannelse af

eksisterende bebyggelse til

butiksformål se side 74-75.

Kvarter 1 - Rammer

Beboelse og/eller kontor- og

serviceerhverv i alle etager

Beboelse og/eller kontorog

serviceerhverv i de to nederste

etager

Beboelse og/eller kontor- og

serviceerhverv i nederste

etage

Målestok 1:10.000

Centerområde/centerstrøg

Bydelscentre/bydelsstrøg

Lokalcentre/lokalstrøg


KVARTERET SYD FOR PETER BANGS VEJ

Kvarteret afgrænses mod nord af Peter Bangs Vej, mod vest af banearealet

til Ringbanen, mod syd af kommunegrænsen mod København og mod

øst af Søndre Fasanvej.

Kvarteret syd for Peter Bangs Vej

er karakteriseret ved at være et af

de mest åbne og grønne i kommunen

med store villaområder,

Solbjerg og Søndermark Kirkegårde

på hver side af Roskildevej

samt de store idrætsarealer ved

K.B. Hallen og Jens Jessens Vej.

Den vestligste del af Roskildevej

er på nordsiden karakteriseret af

en række større boligejendomme

fra 1950’erne, der ligger trukket

tilbage fra vejen.

Syd herfor ligger tæt-lave boligbebyggelser

i form af række- og

terassehuse samt Domus Vista på

30 etager med den store åbne

Nordens Plads mod Roskildevej.

Roskildevej øst for Dalgas Boulevard

er præget af højhusene ved

Borgmester Fischers Vej og af de

6 - 7 etages punkthuse ved Søndermark

Kirkegård med 126 lejligheder

opført i 2001.

Vest for Solbjerg Kirkegård er på

Roskildevej opført ca. 90 ældreboliger

i 6-etages punkthuse.

Sydsiden af Peter Bangs Vej er karakteriseret

af boligejendomme fra

3

2

4 5

1930’erne. Ved Diakonissestiftelsen

ligger Klammergården - en

punkthusbebyggelse fra 1990´erne.

Den Grønne Sti er anlagt på

strækningen mellem Peter Bangs

Vej og Roskildevej.

Ringbanen har stationer ved Peter

Bangs Vej (KB-Hallen station) og

ved Roskildevej (Ålholm station).

1

7

6

87


Kvarterets delområder

Centerstrøgene

I etageboligbebyggelsen langs

størstedelen af Peter Bangs Vej og

Søndre Fasanvej, på mindre

strækninger langs Roskildevej

samt i Domus Vista kan der i et

vist omfang indrettes service- og

kontorvirksomheder, liberale erhverv

o.l.

Endvidere er Domus Vista og Peter

Bangs Vej udlagt som hhv. bydelscenter

og bydelsstrøg – og dele af

Roskildevej som lokalstrøg, hvor

der kan placeres butikker.

Boligområder

Villaområderne omkring Dalgas

Boulevard – Kronprinsensvej, omkring

Troels-Lunds Vej og omkring

Magnoliavej fastholdes som rene

boligområder. Det samme gælder

boligområderne, der rummer rækkehusene

ved Skellet og terassehusene

ved Johannes V. Jensens

Allé – Betty Nansens Allé.

Erhvervsområder

Ved Roskildevej er der udlagt to

mindre områder til erhvervsformål.

I området på nordsiden af

Roskildevej ved Solbjerg Kirkegård

ligger et stenhuggeri. Området

på sydsiden af Roskildevej er

udlagt til kontor- og serviceerhverv.

88 Kvarter 2 - Redegørelse

Offentlige områder

Der er udlagt følgende områder til

offentlige formål:

• Diakonissestiftelsen, der bl.a.

rummer sygeplejeskole og social-

og sundhedsskole.

• Områder ved hhv. Frederiksvej

og Borgmester Fischers Vej med

børneinstitutioner.

• Områder ved hhv. Troels-Lunds

Vej og Skellet med ældreinstitutioner.

• Område ved Jens Jessens Vej

med børne- og ældreinstitution.

• Område ved Troels-Lunds Vej/

Hoffmeyersvej med Søndermarkskolen

og Johannesskolen.

• Skolebygningskomplekset på

Sofus Franks Vænge ved Betty

Nansens Allé/Nordens Plads.

• Område ved Roskildevej, der

bl.a. rummer spejderhytte.

Rekreative områder

Følgende områder er udlagt til rekreative

formål:

• Den Grønne Sti på strækningen

fra Peter Bangs Vej til Haveforeningen

Dalgas samt et mindre

kolonihaveområde ved Frederiksvej/Kronprinsensvej.

KB - hallen.

Punkthusene ved Søndermark Kirkegård. Terrassehuse ved Johannes V. Jensens

Allé.

• Haveforeningen Dalgas ved Roskildevej,

som er fredet. Der er

givet dispensation fra fredningen

med henblik på at føre Den

Grønne Sti igennem. I øvrigt

medfører fredningen, at der

skal være offentlig adgang til

kolonihaveområdet.

• Solbjerg Parkkirkegård, hvor der

på en del af kirkegården er anlagt

en række temahaver.

• Søndermark Kirkegård.

• Idrætsområdet ved Jens Jessens

Vej med K.B. Hallen og Frederiksberghallerne.

• Grønt anlæg ved Borgmester

Godskesens Plads.

Teknisk område

Syd for Betty Nansens Allé er udlagt

et område, der i dag rummer

Frederiksberg Gartner- og Vejservice.


Kvarterets bevaringsværdige bebyggelse

Fredede bygninger

Kvarteret rummer to fredede bygninger:

• Lindevangs Kirke

• Emmaus Kirke

Bevaringsværdige bygninger

Udover bygninger, der i forvejen

er omfattet af bevarende lokalplanbestemmelser,

udpeges bygninger,

der er opført før 1940 og

har bevaringsværdi 1 + 2, som

bevaringsværdige.

(Se endvidere redegørelsen s. 40)

Bevarende lokalplaner

Følgende område er i dag omfattet

af bevarende lokalplaner:

• Den Hvide By (Frederiksberg

Gasværksarbejderes Byggeforening)

er en bebyggelse fra

1898 - 1900 med 45 dobbelthuse

og 7 enkeltvillaer beliggende

Diakonissestiftelsen er udpeget som bevaringsværdig.

umiddelbart syd for Peter Bangs

Vej. Bebyggelsen er stramt opbygget,

og vejrummene fremstår

bymæssige. Vejene har en

markant træplantning, og en beplantet

plads forbinder Jyllandsvej

med Folkets Alle.

Endvidere er Søndermarkskolen

og villaen øst for skolen sikret

gennem bevarende lokalplanbestemmelser.

Kvarter 2 - Bevaringsværdig bebyggelse

89


90

Rammer for lokalplanlægningen

Målestok 1:7.000

Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets

og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende

anvendelses- anvendelse faktiske

kategori anvendelse

2.A.1 Villaer og 40/60 2 etager Villaer

Folkets Allé m.fl rækkehuse

2.A.2 Villaer og 40/60 2 etager Villaer

Goldschmidtsvej rækkehuse

Kvarter 2 - Rammer


A

B

C

D

E

F

O

R

T

Boligområder -

villaer og rækkehuse

Boligområder - etageboliger

Centerområder

Bolig og erhverv

Erhvervsområder - kontorog

serviceerhverv

Erhvervsområder – fremstillings-

og håndværksvirksomhed

Offentlige formål

Rekreative områder

Tekniske anlæg

J Banearealer

Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets

og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende

anvendelses- anvendelse faktiske

kategori anvendelse

2.A.3 Villaer og 40/60 2 etager Villaer

Pelargonievej rækkehuse

2.A.4 Villaer og 40/60 2 etager Rækkehuse

Skellet rækkehuse

Kvarter 2 - Rammer

91


Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets

og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende

anvendelses- anvendelse faktiske

kategori anvendelse

2.B.1 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Peter Bangs Vej

2.B.2 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Peter Bangs Vej

2.B.3 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger og

Frederiksvej villaer

2.B.4 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Glahns Allé

2.B.5 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Roskildevej (ældreboliger)

2.B.6 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Roskildevej (Venskabshusene)

2.B.7 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger og

Søndre Fasanvej/ villaer

Roskildevej

2.B.8 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Borgmester

Fischers Vej

2.B.9 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Nordens Plads

2.B.10 Etageboliger 110 3-5 etager Bebyggelsen Erhverv, boliger

Roskildevej med udnyttet skal tilpasses

tagetage højderne af den

tilstødende bebyggelse

2.E.1 Erhvervsområ- 110 6 etager Administration

Roskildevej de, kontor- og

serviceerhverv

2. F.1 Erhvervsområ- 40 2 etager Stenhuggeri

Roskildevej de, fremstillingsoghåndværksvirksomhed

2.J.1 Jernbanedrift Kun bebyggelse Der skal sikres Sporarealer

Baneareal der knytter sig areal til Den

til områdets Grønne Sti

funktion

2.O.1 Offentlige formål 110 6 etager Ældrecenter,

Diakonisse- (institutioner) institutioner mv.

stiftelsen

2.O.2 Offentlige formål 110 6 etager Børne- og

Jens Jessens Vej (institutioner) ældreinstitution

2.O.3 Offentlige formål 50 1 etage Børneinstitution

Frederiksvej (institutioner)

2.O.4 Offentlige formål 110 6 etager Søndermarks-

Troels-Lunds Vej/ (institutioner, skolen, børne-

Hoffmeyersvej undervisnings- institutioner,

formål) Johannesskolen

2.O.5 Offentlige formål 110 6 etager Ældreinstitution

Troels-Lunds Vej (institutioner)

92 Kvarter 2 - Rammer


Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets

og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende

anvendelses- anvendelse faktiske

kategori anvendelse

2.O.6 Offentlige formål 50 2 etager Børneinstitution

Borgmester (institutioner)

Fischers Vej

2.O.7 Offentlige formål 110 6 etager Der skal sikres Ungdomskole

Betty Nansens Allé (undervisnings- areal til Den

formål) Grønne Sti

2.O.8 Offentlige formål 110 6 etager Ældreinstitution

Skellet (institutioner)

2.O.9 Offentlige formål 110 Erhverv, spejder-

Roskildevej hytte

2.R.1 Rekreative for- Den Grønne Sti

Den Grønne Sti mål, cykel- og

gangsti

2.R.2 Rekreative for- Kun mindre Haveforeningen

Kolonihaver ved mål, kolonihaver, bygninger der Dalgas,

Roskildevej/ cykel- og gangsti knytter sig til Den Grønne Sti

Den Grønne Sti områdets

funktion

2.R.3 Rekreative Kun bebyggelse Grønt anlæg

Borgmester formål der knytter sig

Godskesens Plads til områdets

funktion

2.R.4 Rekreative Kun bebyggelse Kirkegård, park

Solbjerg formål der knytter sig

Parkkirkegård til områdets

funktion

2.R.5 Rekreative for- Kun bebyggelse Kirkegård

Søndermark mål, kirkegård der knytter sig

Kirkegård til områdets

funktion

2.R.6 Idrætsformål 50 Idrætsanlæg,

Peter Bangs Vej K.B. Hallen,

(K.B. Hallen mv.) Frederiksberg

Hallerne mv.

2.T.1 Tekniske anlæg 110 Vejplads

Betty Nansens Allé

Kvarter 2 - Rammer

93


94

Kontor- og serviceerhverv i

etageboligområder

Der kan i en lokalplan gives mulighed

for:

• at de to nederste etager i randbebyggelsen

vist med mørkeblåt

- udover til beboelse - kan benyttes

til kontor- og serviceerhverv.

De øvrige etager skal forbeholdes

beboelse - dog kan der i

den enkelte beboelseslejlighed

udøves liberale erhverv under

forudsætning af, at der opretholdes

en beboelse på mindst

85 m 2 .

Beboelse og/eller kontor- og

serviceerhverv i alle etager

Beboelse og/eller kontorog

serviceerhverv i de to nederste

etager

Beboelse og/eller kontor- og

serviceerhverv i nederste

etage

Målestok 1:10.000

Kvarter 2 - Rammer

• at den nederste etage i randbebyggelsen

vist med lyseblåt -

udover til beboelse - kan benyttes

til kontor og serviceerhverv.

De øvrige etager skal forbeholdes

beboelse.

Detailhandel

Der kan i en lokalplan gives mulighed

for:

• at der langs bydelsstrøg kan

placeres dagligvarebutikker på

op til 3.000 m 2 bruttoareal og

udvalgsvarebutikker på op til

1.500 m 2 bruttoareal.

Centerområde/centerstrøg

Bydelscentre/bydelsstrøg

Lokalcentre/lokalstrøg

Den enkelte butik kan indrettes i

flere etager og omfatte kælder,

stueetage og 1. sal, såfremt adgang

sker fra gadeniveau.

• at der langs lokalstrøg kan placeres

dagligvarebutikker på op

til 1.000 m 2 bruttoareal og udvalgsvarebutikker

på op til 500

m 2 bruttoareal.

Den enkelte butik kan indrettes i

nederste etage.

Om maksimale rammer for nybyggeri

og omdannelse af eksisterende

bebyggelse til butiksformål se

side 74-75.


KVARTERET OMKRING FLINTHOLM

Kvarteret afgrænses mod syd af Peter Bangs Vej, mod øst af Nordre

Fasanvej, mod nord af banearalet til Metroen og mod vest af banearealet

til Ringbanen.

I kvarteret ligger Frederiksbergs

to store byudviklings- og byomdannelsesområder,Flintholm-området

og Nimbusparken. Der foregår

endvidere helhedsorienteret

byfornyelse af flere områder i

kvarteret.

Bebyggelsen i den østlige del af

kvarteret består hovedsageligt af

etagebebyggelse overvejende i

form af store boligkarréer mellem

Metroen - Finsensvej - Peter

Bangs Vej.

Nord for Finsensvej ligger Solbjerg

Have, en tæt-lav boligbebyggelse

fra 1980.

Kvarterets vestlige del rummer

villaområder ved Gustav Johannsens

Vej og C. N. Petersens Vej

samt villaområdet Ved Grænsen.

I den sydvestlige del af kvarteret

ligger Den Sønderjyske By fra

1925 og bag denne Herman Bangs

Have opført i 1991.

Den helhedsorienteret byfornyelse

finder sted i hhv. Lindevangskvarteret

og i Finsens Have-kvarteret.

I førstnævnte område kombineres

byfornyelsen med bygningsfornyelse

specielt i nogle af de store

beboelsesejendomme ved Dalgas

Boulevard. I begge områder er

den helhedsorienterede byfornyelse

med til at skabe forbedringer

af trafikforholdene og uderummene

foruden sociale og kulturelle

forbedringer.

Bebyggelsen ved Flintholm Allé,

der grænser op til Flintholm-området,

er udpeget til områdefornyelse.

3

2

4

De vigtigste grønne områder i

kvarteret er Lindevangsparken,

der rummer kommunens største

legeplads, og Frederiksberg Kommunes

Idrætspark ved Sønderjyllands

Allé.

På banearealet mod vest ligger en

række kolonihaveforeninger.

Den Grønne Sti løber gennem

kvarteret fra krydset Nordre Fasanvej

- Finsensvej til Peter Bangs

Vej.

Metroen har stationer ved Lindevang

og Flintholm, hvor også

Ringbanen og Frederikssundbanen

krydser.

1

5

7

6

95


Kvarterets delområder

Centerområdet ved Flintholm

Det nye byområde ved Flintholm

station vil kunne rumme bebyggelse

til såvel centerformål som

boliger, kontor- og serviceerhverv,

undervisningsinstitutioner, hotelog

konferencefaciliteter, offentlige

og kulturelle formål samt grønne

områder. Der er endvidere planlagt

etableret idræts- og fritidsfaciliteter

i området.

Flintholm-området vil få adgang

via et torv ved Finsensvej. Herfra

vil en bred, grøn boulevard lede

trafikken til områdets bebyggelser

og til Flintholm station og forplads.

En rammelokalplan fastlægger detaljerede

bestemmelser for et centerbyggeri

umiddelbart op til stationen

med servicerehverv og butikker,

ligesom der kan indrettes

butikker i stuetagen langs Finsensvej

og boulevarden.

Rammelokalplanen vil blive fulgt

op af supplerende lokalplaner efterhånden

som udbygningen af de

forskellige elementer bliver aktuel.

Den ny bebyggelse tænkes opført

i 4-6 etager.

I Flintholm-området vil der kunne

opføres ca. 750 nye boliger, hovedsagelig

som famileboliger - og

i mindre omfang som kollegie- og

ældreboliger.

Centerområdet

ved Nordre Fasanvej

Området ved Nordre Fasanvej udgør

en del af det stationsnære primære

centerområde og rummer

butikker, posthus mv.

Der er ud mod Nordre Fasanvej

åbnet mulighed for opførelse af

boligejendomme som huludfyldning.

Centerstrøgene

I etageboligbebyggelsen langs

Nordre Fasanvej, langs Peter

Bangs Vej og langs Finsensvej

kan der i et vist omfang indrettes

kontor- og serviceerhverv, liberale

erhverv o.l.

Hovedparten af Nordre Fasanvej,

Peter Bangs Vej og Finsensvej er

endvidere udlagt til bydelsstrøg,

hvor der kan placeres butikker.

Området omkring Nimbusparken

Det stationsnære bolig- og erhvervsområde

mellem Peter Bangs

Vej og Finsensvej rummer bl.a.

96 Kvarter 3 - Redegørelse

FLINTHOLM STATION

g

S

E

Stationsforpladsen

S

S

VED GRÆNSEN

D

S-BANEN

FLINTHOLM ALLÉ

OMRÅDE I

EINER JENSENS VÆNGE

Flintholm-området jf. rammelokalplanen, der vil blive fulgt op af supplerende lokalplaner.

Nimbusparken, hvor der i forbindelse

med en byomdannelse af

den tidligere Nilfiskgrund er opført

ca. 100 boliger. En række af de

tidligere fabriksbygninger er indrettet

til kontor- og serviceerhverv

samt undervisningsformål, ligesom

der er åbnet mulighed for opførelse

af ny erhvervsbebyggelse i

Nimbusparken.

Ved H. V. Nyholms Vej ligger privathospitalet

Hamlet.

Omkring Lindevangs Allé ligger såvel

bolig- som erhvervsejendomme

- herunder bl.a. Forvaltningshøjskolen

og Bibliotekarforbundet.

Der er endvidere påbegyndt et

kollegiebyggeri på Lindevangs Allé.

Boligområder

Villaområdet på begge sider af banearealet

- ved Gustav Johannsens

Vej og C.N. Petersens Vej –

samt villaområdet Ved Grænsen

og Buen fastholdes som rene boligområder.

Offentlige områder

Der er udlagt følgende områder til

offentlige formål:

• Område ved Sarepta med børneinstitution.

• Område ved P.G. Ramms Allé /

Dalgas Boulevard med Lindevangsskolen.

a

Kulturpladsen

K

Boulevarden

C

OMRÅDE III

k

Byhaven

j

h

b

FINSENSVEJ

c d

Målerhuset

e

OMRÅDE II

Flintholm

Torv

METRO

OMRÅDE IV OMRÅDE V

• Område på den østlige side af

Sønderjyllands Allé med Tre Falke

Skolen og Sønderjyllandsskolen.

• Område på den vestlige side af

Sønderjyllands Allé med Falkonergårdens

Gymnasium.

Rekreative områder

Følgende områder er udlagt til rekreative

formål:

• Den Grønne Sti.

• Lindevangsparken, der er fredet.

• Frederiksberg Kommunes

Idrætspark.

B

A

BERNHARD BANGS ALLÉ

SOLBJERG HAVE

Tekniske anlæg

På Finsensvej har Frederiksberg

Forsyning et område med tekniske

anlæg.

Banearealer

På Ringbanens baneareal mellem

Finsensvej og Peter Bangs Vej ligger

haveforeningerne ”Ved grænsen”,

”Zenia” og ”Lindevang”, som

har status som varige kolonihaveområder.

Desuden ligger kolonihaver ved

Mørk Hansens Vej - på arealet

mellem Herman Bangs Have og

Ringbanen.

f

i


Kvarterets bevaringsværdige bebyggelse

Fredede bygninger

Kvarteret rummer to fredede bygninger:

• Flintholm Kirke

• Målerhuset fra Frederiksberg

Gasværk

Bevaringsværdige bygninger

Udover bygninger, der i forvejen

er omfattet af bevarende lokalplanbestemmelser,

udpeges bygninger,

der er opført før 1940 og

har bevaringsværdi 1 + 2, som

bevaringsværdige.

(Se endvidere redegørelsen s. 40)

Bevarende lokalplaner

Følgende områder er i dag omfattet

af bevarende lokalplaner:

• Villaområdet Ved Grænsen og

Buen - opført i 1915–1918 af

Frederiksberg Kommunale Funktionærers

Boligforening - rummer

46 enkelt- og 28 dobbelthuse.

Husene er forskellige,

men alle opført i „Bedre Byggeskik“-stilen

og med en byggeli-

Frederiksberg Idrætspark med Sønderjyllandsskolen og den nye Tre Falke Hallen.

nie tæt på vejen, hvilket giver

bebyggelsen et homogent præg.

Lokalplanen sikrer såvel bebyggelsesplanen

som bygningernes

ydre fremtræden.

På Lindevangs Allé 11 ligger en

villa tegnet af arkitekt Martin Nyrop

og opført i 1885. Lokalplanbestemmelser

sikrer bevarelse af

villaens ydre karakter.

Villaområdet Ved Grænsen.

Den Sønderjyske By.

Kvarter 3 - Bevaringsværdig bebyggelse

97


98

Rammer for lokalplanlægningen

Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets

og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende

anvendelses- anvendelse faktiske

kategori anvendelse

3.A.1 Villaer og 40/60 2 etager Villaer

Ved Grænsen rækkehuse

3.A.2 Villaer og 40/60 2 etager Villaer

Gustav Johansens rækkehuse

Vej

3.A.3 Villaer og 40/60 2 etager Villaer

C. N. Petersens rækkehuse

Vej

3.B.1 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Flintholm Allé

3.B.2 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Nis Lorenzens Vej

Kvarter 3 - Rammer


A

B

C

D

E

Boligområder -

villaer og rækkehuse

Boligområder - etageboliger

Centerområder

Bolig og erhverv

Erhvervsområder - kontorog

serviceerhverv

F

O

R

T

Erhvervsområder – fremstillings-

og håndværksvirksomhed

Offentlige formål

Rekreative områder

Tekniske anlæg

J Banearealer

Målestok 1:7.000

Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets

og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende

anvendelses- anvendelse faktiske

kategori anvendelse

3.B.3 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Den Sønderjyske

By

3.B.4 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Peter Bangs Vej

3.B.5 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Finsensvej

3.B.6 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Søndre Fasanvej/

Smallegade

Kvarter 3 - Rammer

99


Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets

og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende

anvendelses- anvendelse faktiske

kategori anvendelse

3.C.1 Stationsnært 150 6 etager P-pladser i Etageboliger,

Det primære centerområde konstruktion erhvervsformål,

centerområde posthus,

(Nordre Fasanvej) butikker

3.C.2 Stationsnært 150 6 etager P-pladser i Nedlagt gas-

Flintholm-området centerområde konstruktion værk mm.,

erhverv ,

rækkehuse

3.D.1 Stationsnært 135 6 etager Boliger, privat-

Ved Nimbus- bolig- og hospital,

parken erhvervsområde, erhverv,

kontor- og undervisning

serviceerhverv,

undervisningsformål

3.J.1 Jernbanedrift, Kun bebyggelse Sporarealer,

Baneareal kolonihaver der knytter sig kolonihaver

til områdets

funktion

3.O.1 Offentlige formål 110 1 etage Børneinstitution

Ved Sarepta (institutioner) Den Grønne Sti

3.O.2 Offentlige formål 110 6 etager Lindevangs-

P. G. Ramms Allé/ (undervisnings- skolen

Dalgas Boulevard formål)

3.O.3 Offentlige formål 110 6 etager Tre Falke Skolen,

Sønderjyllands (undervisnings- Sønderjyllands-

Allé formål) skolen, kirke

3.O.4 Offentlige formål 110 6 etager Falkonergårdens

Sønderjyllands (undervisnings- Gymnasium

Allé/A. D. Jør- formål)

gensens Vej

3.R.1 Rekreative Den Grønne Sti

Den Grønne Sti formål, cykelog

gangsti

3.R.2 Rekreative Kun bebyggelse Fredet park

Lindevangsparken formål der knytter sig

til områdets

funktion

3.R.3 Idrætsformål 50 Idrætsanlæg

Frederiksberg

Kommunes

Idrætspark

3.T.1 Tekniske anlæg 110 Frederiksberg

Finsensvej Forsyning

100 Kvarter 3 - Rammer


Kontor- og serviceerhverv i

etageboligområder

Der kan i en lokalplan gives mulighed

for:

• at de to nederste etager i randbebyggelsen

vist med mørkeblåt

- udover til beboelse - kan benyttes

til kontor- og serviceerhverv.

De øvrige etager skal forbeholdes

beboelse - dog kan der i

den enkelte beboelseslejlighed

udøves liberale erhverv under

forudsætning af, at der opretholdes

en beboelse på mindst

85 m 2 .

Detailhandel

Der kan i en lokalplan gives mulighed

for:

• at der i centerområder kan placeres

dagligvarebutikker på op

til 3.000 m² bruttoareal og

udvalgsvarebutikker på op til

1.500 m² bruttoareal.

• at der langs bydelsstrøg kan

placeres dagligvarebutikker på

op til 3.000 m 2 bruttoareal og

udvalgsvarebutikker på op til

1.500 m 2 bruttoareal.

Den enkelte butik kan indrettes i

flere etager og omfatte kælder,

stueetage og 1. sal, såfremt adgang

sker fra gadeniveau.

Om maksimale rammer for nybyggeri

og omdannelse af eksisterende

bebyggelse til butiksformål

se side 74-75.

Beboelse og/eller kontor- og

serviceerhverv i alle etager

Beboelse og/eller kontorog

serviceerhverv i de to nederste

etager

Beboelse og/eller kontor- og

serviceerhverv i nederste

etage

Centerområde/centerstrøg

Bydelscentre/bydelsstrøg

Lokalcentre/lokalstrøg

Kvarter 3 - Rammer

101


102


KVARTERET OMKRING

FEMTE JUNI PLADS & FUGLEBAKKEN

Kvarteret afgrænses mod syd af banearalet til Metroen, mod vest og nord

af banearealet til Ringbanen og mod øst af Nordre Fasanvej.

Kvarteret rummer nogle af Frederiksbergs

største villaområder,

mens der langs de større veje

Nordre Fasanvej, Godthåbsvej og

Borups Allé overvejende ligger

etagebebyggelse.

Omkring Femte Juni Plads og Tesdorpfsvej

ligger villaerne i et kuperet

terræn, der falder mod

Grøndalsengen, hvilket giver bebyggelsen

en særlig landskabelig

karakter.

Villaområdet på Fuglebakken rummer

- foruden villaer - rækkehuse,

dobbelthuse og enkelte etageboliger.

Syd for villakvarteret ligger rækkehusene

på Fuglebakken, der er

opført som en samlet bebyggelse i

1928. Bebyggelsen er opført i fire

enklaver, symmetrisk udformet

omkring Drosselvej. Langs Godthåbsvej

afsluttes bebyggelsen af

etageboligbebyggelse, som i stueetagen

rummer forretninger.

Endvidere rummer kvarteret en

række samlede bebyggelser.

Ringparken ved C. F. Richs Vej består

af fem let krumme tre-etages

boligblokke med oplevelsesrige

rum mellem bygningerne.

I Dalgas Have, som er opført i

slutningen af 1980´erne, udgør de

16 punkthuse og de to store buede

boligbebyggelser sammen

med bygningen, hvor en del af

Handelshøjskolen i dag har til

huse, et sammenhængende miljø.

Ved Borups Allé ligger endnu et

nyere boligbyggeri - Borups Have

- opført i 1990.

Frederiksberg Hospital ligger i et

sammenhængende grønt og åbent

område mellem Godthåbsvej og

Nyelandsvej. Frederiksberg Hospital

består af mange forskellige

bygninger opført fra begyndelsen

af 1900-tallet og frem til 1970’ -

erne. Frederiksberg Hospitals område

har en parkagtig karakter

med mange store træer og mindre

anlæg, som binder området sammen.

Frederiksberg Forsynings aktiviteter

er samlet i et

område ved Stæhr

Johansens Vej.

3

2

4 5

Femte Juni Plads er kvarterets

største grønne område. Pladsen

skærer sig som et grønt vejforløb

gennem villaområdet. Ned mod

Grøndalsengen udvider pladsen

sig og får karakter af et egentligt

grønt anlæg.

Femte Juni Plads og Tesdorpfsvej-

Dalgas Boulevard er et sammenhængende

grønt vejforløb, som

giver karakter og identitet til kvarterets

sydlige del. Tesdorpfsvej er

anlagt med en bred beplantet

midterrabat.

1

7

6

103


Kvarterets delområder

Centerområde

syd for C.F. Richs Vej

Området syd for C.F. Richs Vej udgør

en del af centerområdet ved

Flintholm.

I området kan etableres kontorog

serviceerhverv samt butikker,

herunder én butik med særlig

pladskrævende varegrupper.

Centerstrøgene

I etageboligbebyggelsen langs en

stor del af Nordre Fasanvej, Godthåbsvej

og Borups Allé kan der i

et vist omfang indrettes serviceog

kontorerhverv, liberale erhverv

o.l.

Nordre Fasanvej, Godthåbsvej og

Borups Allé er endvidere udlagt til

bydelsstrøg, hvor der kan placeres

butikker.

Boligområder

Villaområderne ved Femte Juni

Plads og ved Fuglebakken samt de

øvrige samlede boligbebyggelser

fastholdes som rene boligområder.

Det tidligere Fuglebakkens Børnehospital,

der i en årrække har været

anvendt som kontorbygning,

indrettes til boligformål.

Erhvervsområder

Området, hvor Novozymes ligger i

dag, er udlagt til fremstillings- og

håndværksvirksomhed.

Endvidere er et område mellem

Metroen og Berhard Bangs Allé

udlagt til fremstillings- og håndværksvirksomhed.

104 Kvarter 4 - Redegørelse

Solbjerg Have.

Femte Juni Plads. Dalgas Have.

Offentlige områder

Der er udlagt følgende områder til

offentlige formål:

• Området under og syd for

Bispeengbuen med bl.a. en

skaterbane og Falck-station.

• Område med ”Skolen på Duevej”.

• Området med Frederiksberg

Hospital.

• Område ved Nyelands Plads

med ældreinstitutionen Søndervang.

• Område med ”Skolen på La

Cours Vej” samt en børneinstitution.

• Område ved Stæhr Johansens

Vej / Nordre Fasanvej med

Teknisk Erhvervsskolecenter

(TEC).

• Område ved Dalgas

Have, hvor bygningerne

i dag huser

dele af Handelshøjskolen

(CBS).

• Område ved Nyelandsvej

med Kedelhallen,

der i

2001 blev ombygget

og taget i

brug som kulturog

idrætshus.

Rekreative områder

Følgende områder er udlagt til rekreative

formål:

• Grønt anlæg ved Egernvej.

• Femte Juni Plads/Grøndalsengen.

• Grøndalen - på det tidligere

forbindelsspor mellem Ringbanen

og Metroen.

Tekniske anlæg

Frederiksberg Forsynings område

ved Stæhr Johansens Vej, som

rummer forsyningsvirksomheden

med CTR, administration og lager.


Kvarterets bevaringsværdige bebyggelse

Fredede bygninger

Kvarteret rummer følgende fredede

bygninger:

• Store Godthåb

• Skolen på Duevej

Bevaringsværdige bygninger

Udover bygninger, der i forvejen

er omfattet af bevarende lokalplanbestemmelser,

udpeges bygninger,

der er opført før 1940 og

har bevaringsværdi 1 + 2, som

bevaringsværdige.

(Se endvidere redegørelsen s. 40)

I lokalplanen for området mellem

Solsortvej og Drosselvej sikrer bevaringsbestemmelser

det tidligere

Fuglebakkens Børnehospitals hovedbygning.

I lokalplanen for Skolen på La

Cours Vej sikrer bevaringsbestemmelser

både den oprindelige skolebygning

og den vest for liggende

villa.

Store Godthåb og de tilhørende bygninger er fredede.

Kvarter 4 - Bevaringsværdig bebyggelse

105


106

Rammer for lokalplanlægningen

Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets

og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende

anvendelses- anvendelse faktiske

kategori anvendelse

4.A.1 Villaer og 40/60 2 etager Villaer og

Fuglebakken rækkehuse rækkehuse

4.A.2 Villaer og 40/60 2 etager Villaer

Femte juni Plads rækkehuse

4.B.1 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Borups Allé

4.B.2 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Duevej

4.B.3 Etageboliger 110 3 etager Etageboliger

Fuglebakkevej

4.B.4 Etageboliger 110 6 etager Stueetagen kan Tidl. Børne-

Solsortvej/ indrettes til hospitalet

Drosselvej kontor- og Fuglebakken

serviceerhverv

og offentlige

formål

Kvarter 4 - Rammer


Målestok 1:7.000

A

B

C

D

E

F

O

R

T

Boligområder -

villaer og rækkehuse

Boligområder - etageboliger

Centerområder

Bolig og erhverv

Erhvervsområder - kontorog

serviceerhverv

Erhvervsområder – fremstillings-

og håndværksvirksomhed

Offentlige formål

Rekreative områder

Tekniske anlæg

J Banearealer

Kvarter 4 - Rammer

107


Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets

og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende

anvendelses- anvendelse faktiske

kategori anvendelse

4.B.5 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Godthåbsvænget

4.B.6 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Godthåbsvej/

Ved Fuglebakken

4.B.7 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Seedorffs Vænge

4.B.8 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Dalgas Have

4.B.9 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Bernhard Bangs

Allé

4.B.10 Etageboliger 110 3 etager Etageboliger

Moltkesvej

4.B.11 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

C. F. Richs Vej/

Bernhard Bangs

Allé

4.B.12 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Ringparken

4.B.13 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

C.F. Richs Vej

4.B.14 Etageboliger 110 3 etager Etageboliger

Kristian

Zarthmanns Plads

4.C.1 Stationsnært 150 6 etager P-pladser i Erhverv,

Flintholmområdet centerområde konstruktion kontor- og

(C.F. Richs Vej) serviceerhverv,

jernbaneareal

4.F.1 Erhvervsområde, 110 6 etager Erhvervsvirk-

Hillerødgade fremstillings- og somhed

håndværksvirk- (Novozymes)

somhed

4.F.2 Erhvervsområde, 110 6 etager Erhvervsvirk-

Hillerødgade fremstillings- og somhed

håndværksvirk- (Novozymes)

somhed

4.F.3 Erhvervsområde, 110 6 etager Erhverv

Bernhard Bangs fremstillings- og

Allé håndværksvirksomhed

4.J.1 Jernbanedrift Kun bebyggelse Sporarealer

Metro der knytter sig

til områdets

funktion

4.J.2 Jernbanedrift, Kun bebyggelse Sporarealer

Ringbanen-syd kolonihaver der knytter sig

til områdets

funktion

4.J.3 Jernbanedrift, Kun bebyggelse Sporarealer

Ringbanen-nord kolonihaver der knytter sig

til områdets

funktion

108 Kvarter 4 - Rammer


Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets

og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende

anvendelses- anvendelse faktiske

kategori anvendelse

4.O.1 Offentlige formål 110 6 etager Falck Station,

Nordre Fasanvej/ parkering under

Bispeengbuen Bispeengbuen

4.O.2 Offentlige formål 110 6 etager Skolen på

Duevej (undervisnings- Duevej

formål)

4.O.3 Offentlige formål 110 6 etager Frederiksberg

Frederiksberg (hospital) Hospital, ældre-

Hospital og børneinstitution

4.O.4 Offentlige formål 110 6 etager Ældreinstitution

Søndervang (institutioner)

4.O.5 Offentlige formål 110 6 etager Skolen på

La Cours Vej (undervisnings- La Cours Vej

formål)

4.O.6 Offentlige formål 50 6 etager Børneinstitution

La Cours Vej (institutioner)

4.O.7 Offentlige formål 110 6 etager Teknisk

Stæhr Johansens (undervisnings- Erhvervsskole-

Vej/Nordre formål) center (TEC)

Fasanvej

4.O.8 Offentlige formål 110 6 etager Handelshøj-

Dalgas Have (undervisnings- skolen (CBS)

formål)

4.O.9 Offentlige formål 110 6 etager Max. gesims- Offentlige

Kedelhallen (kultur- og højde 20 m formål, kulturidrætsformål)

og idrætsformål

4.R.1 Rekreative Kun bebyggelse Grønt anlæg

Egernvej formål der knytter sig

til områdets

funktion

4.R.2 Rekreative Kun bebyggelse Grønt anlæg,

Femte Juni Plads, formål der knytter sig park

Grøndalsengen til områdets

funktion

4.R.3 Rekreative Kun bebyggelse Grønt område

Grøndalen formål der knytter sig

til områdets

funktion

4.T.1 Tekniske anlæg 110 Frederiksberg

Stæhr Johansens Forsyning,

Vej varmeværk

Kvarter 4 - Rammer

109


110

Beboelse og/eller kontor- og

serviceerhverv i alle etager

Beboelse og/eller kontorog

serviceerhverv i de to nederste

etager

Beboelse og/eller kontor- og

serviceerhverv i nederste

etage

Centerområde/centerstrøg

Bydelscentre/bydelsstrøg

Lokalcentre/lokalstrøg

Målestok 1:10.000

Kvarter 4 - Rammer


Kontor- og serviceerhverv i

etageboligområder

Der kan i en lokalplan gives mulighed

for:

• at de to nederste etager i randbebyggelsen

vist med mørkeblåt

- udover til beboelse - kan benyttes

til kontor- og serviceerhverv.

De øvrige etager skal forbeholdes

beboelse - dog kan der i

den enkelte beboelseslejlighed

udøves liberale erhverv under

forudsætning af, at der opretholdes

en beboelse på mindst

85 m 2 .

• at den nederste etage i randbebyggelsen

vist med lyseblåt -

udover til beboelse - kan benyttes

til kontor og serviceerhverv.

De øvrige etager skal forbeholdes

beboelse.

Detailhandel

Der kan i en lokalplan gives mulighed

for:

• at der i centerområder kan placeres

dagligvarebutikker på op

til 3.000 m² bruttoareal og udvalgsvarebutikker

på op til

1.500 m² bruttoareal, og at der

kan placeres én butik til særlig

pladskrævende varegrupper på

op til 3000 m2 .

• at der langs bydelsstrøg kan

placeres dagligvarebutikker på

op til 3.000 m2 bruttoareal og

udvalgsvarebutikker på op til

1.500 m2 bruttoareal.

Den enkelte butik kan indrettes i

flere etager og omfatte kælder,

stueetage og 1. sal, såfremt adgang

sker fra gadeniveau.

Om maksimale rammer for nybyggeri

og omdannelse af eksisterende

bebyggelse til butiksformål se

side 74-75.

Kvarter 4 - Rammer

111


112


KVARTERET OMKRING

KRONPRINSESSE SOFIES VEJ & SVØMMEHALLEN

Kvarteret afgrænses mod syd af Nyelandsvej, mod vest af Nordre Fasanvej,

mod nord af Ågade-Bispeengen og mod øst af Falkoner Allé.

Den sydlige del af kvarteret udgøres

af Svømmehalskvarteret, der

er Frederiksbergs tættest bebyggede

område og samtidig kommunens

store byfornyelsesområde.

Svømmehalskvarteret rummer homogene

karrébebyggelser overvejende

opført i slutningen af 1800og

begyndelsen af 1900-tallet.

Store dele af bygningsmassen undergår

i disse år forandringer med

fornyelse af lejlighederne, renovering

af ejendommenes facader og

anlæg af grønne beplantede friarealer

i gårdrummene.

I den østlige del af Svømmehalskvarteret

foregår endvidere helhedsorienteret

byfornyelse, hvor

også de trafikale forhold, gaderummenes

udformning og anvendelse

samt kultur- og fritidsaktiviteter

inddrages i byfornyelsesarbejdet.

Centralt i Svømmehalskvarteret

ligger Aksel Møllers Have med

opholdsmuligheder og udendørs

servering. På pladsen ud mod

Godthåbsvej ligger Byggeriets

Hus, som fungerer som foredragsog

udstillingshus, og syd for Aksel

Møllers Have ligger Frederiksberg

Svømmehal.

Langelands Plads rummer en legeplads

og ved Nandrupsvej ligger

en idrætsplads.

Også den nordlige del af kvarteret

rummer en del ældre karrébebyggelse

foruden blandede bebyggelsesformer

af nyere og ældre dato.

Herudover ligger ved Nordre Fa-

sanvej boligområdet, Stjernen -

og omkring Kong Georgs Vej et

blandet villa- og erhvervsområde.

3

2

4 5

Endvidere ligger der spredt i området

en del mindre erhvervsvirksomheder.

1

7

6

113


I forbindelse med byfornyelsen i Svømmehalskvarteret indrettes grønne gårdrum.

Kvarterets delområder

Centerstrøgene

I etageboligbebyggelsen langs

størstedelen af Nordre Fasanvej,

Borups Allé, Godthåbsvej, Falkoner

Allé og Nyelandsvej kan der i

et vist omfang indrettes kontorog

serviceerhverv, liberale erhverv

o.l.

Endvidere er Godthåbsvej og Falkoner

Allé samt dele af Nordre Fasanvej

og Borups Allé udlagt til

hhv. primære centerstrøg og bydelsstrøg,

hvor der kan placeres

butikker.

Boligområder

Kvarterets etageboligområder

fastholdes som sådan, og der er

flere steder i etageboligområderne

mulighed for omdannelse af tidligere

erhvervsbygninger til boliger.

Blandet bolig og erhverv

I det blandede bolig- og erhvervsområde

omkring Dronning Olgas

Vej - Kong Georgs Vej kan etableres

kontor- og serviceerhverv i

tilknytning til villaerne.

Erhvervsområder

I den nordligste del af kvarteret er

der udlagt et erhvervsområde til

114 Kvarter 5 - Redegørelse

fremstillings- og håndværksvirksomhed.

Desuden rummer kvarteret en

række mindre erhvervsområder til

kontor- og serviceerhverv.

I et af områderne ligger Den sociale

Højskole.

Offentlige områder

Der er udlagt følgende områder til

offentlige formål:

• Idrætshallen på Mariendalsvej.

• Voksen Uddannelse Frederiksberg

(VUF) på Falstersvej og

Lollandsvej.

• Frederiksberg Svømmehal ved

Aksel Møllers Have.

• Område ved Nandrupsvej med

idrætsanlæg.

• Område under Bispeengbuen

med parkering.

Rekreative områder

Følgende områder er udlagt til rekreative

formål:

• Bispeengen ud mod Ågade.

• Aksel Møllers Have.

• Langelands Plads.

Boligbebyggelse ved Nitivej.

Bolig og erhverv ved Kong Georgs Vej.

Legeplads i Aksel Møllers Have.


Frederiksberg Svømmehal, indefra.

Frederiksberg Svømmehal, udefra.

Vartegn for tempel ved Priorvej.

Tempel ved Priorvej.

Kvarterets bevaringsværdige bebyggelse

Fredede bygninger

Kvarteret rummer følgende fredede

bygninger:

• Mariendals Kirke

• Dronning Olgas Vej 17

• Dronning Olgas Vej 19

Bevaringsværdige bygninger

Udover bygninger, der i forvejen

er omfattet af bevarende lokalplanbestemmelser,

udpeges bygninger,

der er opført før 1940 og

har bevaringsværdi 1 + 2, som

bevaringsværdige.

(Se endvidere redegørelsen s. 40)

Kvarter 5 - Bevaringsværdig bebyggelse

115


116

A

B

C

D

E

F

O

R

T

Boligområder -

villaer og rækkehuse

Boligområder - etageboliger

Centerområder

Bolig og erhverv

Erhvervsområder - kontorog

serviceerhverv

Erhvervsområder – fremstillings-

og håndværksvirksomhed

Offentlige formål

Rekreative områder

Tekniske anlæg

J Banearealer

Kvarter 5 - Rammer

Målestok 1:7.000


Rammer for lokalplanlægningen

Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets

og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende

anvendelses- anvendelse faktiske

kategori anvendelse

5.B.1 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Nordre Fasanvej/

Hillerødgade

5.B.2 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Mariendalsvej/

Kronprinsesse

Sofies Vej

5.B.3 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Svømmehalskvarteret

5.D.1 Bolig og 110 3 etager Villaer, hånd-

Dronning Olgas erhvervsområde, værksvirksom-

Vej/ Kong Georgs kontor- og heder, kontor-

Vej m.fl. serviceerhverv og serviceerhverv

5.E.1 Erhvervsområde, 110 6 etager Ubenyttet grund

Nordre Fasanvej/ kontor- og

Ågade serviceerhverv

5.E.2 Erhvervsområde, 110 6 etager Erhverv

Nitivej kontor- og

serviceerhverv

5.E.3 Erhvervsområde, 110 6 etager Den Sociale

Kronprinsesse kontor- og Højskole

Sofies Vej serviceerhverv,

undervisningsformål

5.E.4 Erhvervsområde, 110 6 etager Erhverv

Nordre Fasanvej/ kontor- og

Holger Danskes serviceerhverv

Vej

5.E.5 Erhvervsområde, 110 6 etager Administrative

Godthåbsvej kontor- og formål

serviceerhverv

5.F.1 Erhvervsområde, 110 6 etager Erhverv

Hillerødgade/ fremstillings- og

Nordre Fasanvej håndværksvirksomhed

5.J.1 Jernbanedrift Sporarealer

Jernbaneareal

5.O.1 Offentlige formål 110 6 etager Idrætshal,

Hallen på (idrætsformål, børneinstitution

Mariendalsvej institutioner)

5.O.2 Offentlige formål 110 6 etager Voksen Uddan-

Lollandsvej (undervisnings- nelse Frederiksformål)

berg (VUF)

5.O.3 Offentlige formål 110 6 etager Frederiksberg

Frederiksberg (idrætsformål) Svømmehal

Svømmehal

5.O.4 Offentlige formål 110 6 etager Idrætsanlæg

Falstersvej/ (idrætsformål)

Nandrupsvej

Kvart–mmer

117


Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets

og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende

anvendelses- anvendelse faktiske

kategori anvendelse

5.O.5 Offentlige formål Parkering under

Bispeengbuen Bispeengbuen

5.R.1 Rekreativt Kun bebyggelse Grønt anlæg

Bispeengen område der knytter sig

til områdets

funktion

5.R.2 Rekreativt Kun bebyggelse Byggeriets Hus,

Aksel Møllers Have område der knytter sig grønt anlæg,

til områdets legeplads

funktion

5.R.3 Rekreativt Kun bebyggelse Grønt anlæg,

Langelands Plads område der knytter sig legeplads

til områdets

funktion

118 Kvarter 5 - Rammer


Kontor- og serviceerhverv i

etageboligområder

Der kan i en lokalplan gives mulighed

for:

• at alle etager i randbebyggelsen

vist med violet - udover til beboelse

- kan benyttes til kontorog

serviceerhverv.

• at de to nederste etager i randbebyggelsen

vist med mørkeblåt

- udover til beboelse - kan benyttes

til kontor- og serviceerhverv.

De øvrige etager skal forbeholdes

beboelse - dog kan der i

den enkelte beboelseslejlighed

udøves liberale erhverv under

forudsætning af, at der opretholdes

en beboelse på mindst

85 m 2 .

• at den nederste etage i randbebyggelsen

vist med lyseblåt -

udover til beboelse - kan benyttes

til kontor og serviceerhverv.

De øvrige etager skal forbeholdes

beboelse.

Detailhandel

Der kan i en lokalplan gives mulighed

for:

• at der langs de primære centerstrøg

kan placeres dagligvarebutikker

på op til 2.000 m²

bruttoareal og udvalgsvarebutikker

på op til 1.500 m² bruttoareal.

Den enkelte butik kan indrettes i

flere etager og omfatte kælder,

stueetage og 1. sal, såfremt adgang

sker fra gadeniveau.

• at der langs bydelsstrøg kan

placeres dagligvarebutikker på

op til 3.000 m 2 bruttoareal og

udvalgsvarebutikker på op til

1.500 m 2 bruttoareal.

Den enkelte butik kan indrettes i

flere etager og omfatte kælder,

stueetage og 1. sal, såfremt adgang

sker fra gadeniveau.

Om maksimale rammer for nybyggeri

og omdannelse af eksisterende

bebyggelse til butiksformål se

side 74-75.

Beboelse og/eller kontor- og

serviceerhverv i alle etager

Beboelse og/eller kontorog

serviceerhverv i de to nederste

etager

Beboelse og/eller kontor- og

serviceerhverv i nederste

etage

Målestok 1:10.000

Centerområde/centerstrøg

Bydelscentre/bydelsstrøg

Lokalcentre/lokalstrøg

Kvarter 5 - Rammer

119


120


KVARTERET NORD FOR GAMMEL KONGEVEJ

Kvarteret afgrænses mod syd af Gammel Kongevej, mod vest af Falkoner

Allé, mod nord af Ågade-Åboulevard og mod øst af Julius Thomsens Gade

- Rosenørns Allé - Svineryggen.

Kvarterets bebyggelse er karakteriseret

ved at være meget sammensat

og fra forskellige tidsperioder.

Ned mod Sankt Jørgens Sø ligger

både store ældre villaer og flere

punkthusbebyggelser - de to nyeste

omkring Søfrontparken.

Langs Vodroffsvej ligger tæt bebyggelse

fra begyndelsen af 1900tallet

blandet med flere nyere bebyggelser

opført på tidligere industrigrunde.

Langs H.C. Ørsteds Vej ligger etageboligejendomme,

mens bebyggelsen

øst for H.C. Ørsteds Vej

fremtræder mere blandet med vil-

laer, etageboligbebyggelse og erhvervsejendomme.

Bebyggelsen langs Gammel Kongevej

er meget varieret i højde,

volumen, arkitektonisk udtryk og

alder. Mange af bygningerne er

rigt detaljerede, og flere hjørner

er markerede med tårne og karnapper.

Hostrups Have er en sammenhængende

etageboligbebyggelse

fra midten af 1930´erne, der omslutter

et stort indre haverum.

Landbohøjskolen (KVL) sætter

med sine bygninger og med sine

grønne områder og anlæg sit

præg på kvarteret.

3

2

4 5

1

7

6

Kvarterets afgrænsning mod nord

og øst danner samtidig grænse

mellem Frederiksberg og Københavns

Kommuner. Markante bygninger

udgør flere steder en slags

„indkørsler“ til Frederiksberg.

Ved Rosenørns Allé markerer Forum

og Radiohuset på hver sin

side af vejen en af indkørslerne,

mens tårnene på bebyggelsen ved

Danas Plads udgør en anden.

Ved Gammel Kongevej ligger mod

øst Codanhus som et landmark for

adgangen til Frederiksberg og

mod vest markerer rådhustårnet

sig i gadebilledet.

Landbohøjskolens Have, der er

fredet, er kvarterets største rekreative

område.

Ved Sankt Jørgens Sø ligger Søfrontparken

med vandtrappe ned

mod søen.

Danas Plads fremstår som et grønt

byrum med to mindre græsklædte

og rigt beplantede pladser.

Den Grønne Sti løber gennem

kvarteret fra Ågade

på det tidligere baneareal

langs Landbohøjskolen

til Falkoner

Allé.

121


Kvarterets delområder

Bebyggelsen ned mod Sankt Jørgens Sø. „Lagkagehuset“ til venstre er fredet.

Centerstrøgene

I etageboligbebyggelsen langs hovedparten

af Gammel Kongevej,

Falkoner Allé, H.C. Ørstedsvej

samt på strækninger på Rolighedsvej,

Danasvej, Rosenørns

Allé/Vodroffsvej og Åboulevarden

kan der i et vist omfang indrettes

service- og kontorvirksomheder,

liberale erhverv o.l.

Endvidere er Falkoner Allé og

Gammel Kongevej udlagt til hhv.

primære centerstrøg og bydelsstrøg,

H.C. Ørsteds Vej er udlagt

til bydelsstrøg og dele af Rolighedsvej

og Rosenørns Allé udlagt

til lokalstrøg. På disse strækninger

kan der placeres butikker.

Boligområder

I villaområderne ved hhv. Falkonergårdsvej,

Rathsacksvej og ved

Bülows-vej/Kastanievej kan der i

et vist omfang etableres institutioner

samt liberale erhverv.

Resten af kvarterets boligområder

består af etageboligbebyggelse,

der fastholdes som sådanne.

Erhvervsområder

Kvarteret rummer tre områder udlagt

til erhvervsformål i form kontor-

og servicerhverv.

Området omkring Forum station

med bl.a. Radiohuset og Forum, er

udlagt som et stationsnært område.

Her kan udover kontor- og

serviceerhverv etableres undervisningsinstitutioner,

detailhandel og

boliger.

Området ved Gammel Kongevej,

122 Kvarter 6 - Redegørelse

med Codanhus, er ligeledes udlagt

som et stationsnært område.

Et mindre område ved Danasvej

rummer dels hotel dels filialbibliotek,

der samtidig fungerer som

medborgerhus.

Offentlige områder

Der er udlagt følgende områder til

offentlige formål:

• Område ved Falkonergårdsvej,

bla. med børneinstitution og

kirke.

• Landbohøjskolens område langs

Rolighedsvej - Bülowsvej.

• Områder ved N.J. Fjords Allé og

Henrik Steffens Vej med børneinstitutioner.

• Område ved Steenwinkelsvej,

med Hermes Hallen.

• Område med „Skolen ved Bülowsvej“.

• Område ved Bülowsvej med

idrætshal.

• Område ved Kastanievej med

efterskole.

• Områder til „Skolen ved Søerne“

hhv. ved Vodroffsvej og

Niels Ebbesens Vej.

• Område ved Forhåbningsholms

Allé/Svanholmsvej, med kirke

og en børneinstitution.

• Område ved Tårnborgsvej med

Kaptajn Johnsens Skole.

• Område ved Vodroffsvej med en

række institutioner.

Landbohøjskolens Have.

Forum Metrostation.

Bibliotek og medborgerhus ved Danasvej.

Rekreative områder

Følgende områder er udlagt til rekreative

formål:

• Den Grønne Sti fra Ågade til Falkoner

Allé.

• Landbohøjskolens Have.

• Julius Thomsens Plads, hvor

Sankt Markus Kirke danner et

flot point de vue mod syd.

• Svineryggen langs Skt. Jørgens

Sø.

• Søfrontparken mellem Vodroffsvej

og Skt. Jørgens Sø.

Tekniske anlæg

Et område ved Skt. Knuds Vej

rummer bl.a. transformerstation.


Kvarterets bevaringsværdige bebyggelse

Fredede bygninger

Kvarteret rummer følgende fredede

bygninger:

• Radiohuset

• H.C. Ørsteds Vej 54

• Sankt Markus Kirke

• Vodroffsvej 51 (”Gymnastikhuset”)

• Vodroffsvej 2A og 2B (”Lagkagehuset”

)

• Vodroffsvej 8

• Vodroffsvej 10

• Schønbergsgade 15

• De Døves Kirke

• Rolighedsvej 21 (”Villa Rolighed”)

• Rolighedsvej 23

• Bülowsvej 17 (Landbohøjskolens

hovedbygning)

• Sankt Thomas Kirke

• Sankt Lukas Kirke

Bevaringsværdige bygninger

Udover bygninger, der i forvejen

er omfattet af bevarende lokalplanbestemmelser,

udpeges bygninger,

der er opført før 1940 og

har bevaringsværdi 1 + 2, som

bevaringsværdige.

(Se endvidere redegørelsen s. 40)

Bevarende lokalplaner

Følgende områder er i dag omfattet

af bevarende lokalplaner:

• Område mellem Falkoner Allé,

Den Grønne Sti og Gammel Kongevej,

hvor lokalplanen bl.a.

skal medvirke til en bevaring af

villakvarteret og dets bebyggelse.

• Område mellem Sankt Markus

Allé, Vodroffsvej, Niels Ebbesens

Vej, Svend Trøsts Vej og Forchhammersvej,

hvor lokalplanen

bl.a. tager sigte på at bevare

helheden i bebyggelserne omkring

Danas Plads og Sankt Markus

Plads

• Område mellem Gammel Kongevej,

Bülowsvej, Thorvaldsensvej

og H.C. Ørsteds Vej, hvor lokalplanen

bl.a. skal medvirke til en

bevaring af villakvarteret og

dets bebyggelse.

• Bebyggelsen langs Gammel

Kongevej hvor lokalplanen skal

sikre, at bygningernes karakter

og detaljerigdom bevares.

Endvidere er bebyggelse langs

Vodroffsvej samt den ældste del af

KVL Kollegiet sikret gennem bevarende

lokalplanbestemmelser.

Kvarter 6 - Bevaringsværdig bebyggelse

123


124

Rammer for lokalplanlægningen

A

B

C

D

E

F

O

R

T

Boligområder -

villaer og rækkehuse

Boligområder - etageboliger

Centerområder

Bolig og erhverv

Erhvervsområder - kontorog

serviceerhverv

Erhvervsområder – fremstillings-

og håndværksvirksomhed

Offentlige formål

Rekreative områder

Tekniske anlæg

J Banearealer

Kvarter 6 - Rammer

Målestok 1:7.000


Kvarter 6 - Rammer

125


126

Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets

og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende

anvendelses- anvendelse faktiske

kategori anvendelse

6.A.1 Villaer og 40/60 2 etager 1) Villaer

Falkonergårdsvej rækkehuse

6.A.2 Villaer og 40/60 2 etager 1) Villaer

Ratsacksvej rækkehuse

6.A.3 Villaer og 40/60 2 etager 1) Villaer

Bülowsvej/ rækkehuse

Kastanievej

6.B.1 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Falkoner Allé/

Rolighedsvej

6.B.2 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Hostrups Have

6.B.3 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Grundtvigsvej

6.B.4 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Steenwinkelsvej/

Svanemosegårdsvej

6.B.5 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Worsaaesvej

6.B.6 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Thorvaldsensvej

6.B.7 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Sankt Markus Allé

6.B.8 Etageboliger, 110 6 etager Hotel

Vodroffsvej herunder hotel

og lign.

6.B.9 Etageboliger 110 4 etager Etageboliger,

Søfronten nord villaer

6.B.10 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Forhåbningsholms

Allé

6.B.11 Etageboliger 110 4 etager Etageboliger,

Søfronten midt villaer

6.B.12 Etageboliger 110 4 etager Villaer

Vodroffsvej

6.B.13 Etageboliger 130 6 etager Etageboliger

Søfronten syd

6.E.1 Stationsnært 150 6 etager P-pladser i Metrostation,

Rosenørns Allé erhvervsområde, konstruktion Radiohuset,

(Radiohuset, kontor- og Forum, under-

Forum)/Julius serviceerhverv, visningsformål

ThomsensPlads boliger, detailhandel,undervisningsformål,

P-hus

6.E.2 Stationsnært 350 6-17 etager P-pladser i Codanhus,

Gl. Kongevej erhvervsområde, konstruktion erhverv

(Codanhus) kontor- og

serviceerhverv,

detailhandel

1) I villabebyggelsen gives der mulighed for at indrette institutioner og liberale erhverv som advokat, arkitekt, læge, ingeniør, klinikker

og lignende samt kunstnerisk udøvelse. Såfremt der indrettes erhverv i en villa, skal der opretholdes en bolig på mindst 120 m 2

for virksomhedens ejer. Ved indretning af institutioner kræves der ikke opretholdt en bolig.

Kvarter 6 - Rammer


Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets

og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende

anvendelses- anvendelse faktiske

kategori anvendelse

6.E.3 Erhvervsområde, 110 6 etager Administration,

Danasvej kontor- og bibliotek

serviceerhverv,

offentlige formål

(bibliotek)

6.O.1 Offentlige formål 50 Børneinstitution,

Falkonergårdsvej (institutioner) kirke

6.O.2 Offentlige formål 110 Der skal sikres Landbohøjskolen,

Landbohøjskolen (undervisnings- areal til Den Veterinærdirekformål)

Grønne Sti. toratet mv.

2)

6.O.3 Offentlige formål 110 1 etage Børneinstitu-

N.J. Fjords Allé (institutioner) tioner

6.O.4 Offentlige formål 110 6 etager Frøbelsemina-

Henrik Steffens (undervisnings- riet

Vej formål)

6.O.5 Offentlige formål 110 6 etager Max. gesims- Hermes Hallen

Steenwinkelsvej (idrætsformål) højde 20 m (idrætshal)

6.O.6 Offentlige formål 110 6 etager Skolen ved

Bülowsvej (undervisnings- Bülowsvej

formål)

6.O.7 Offentlige formål 110 6 etager Idrætshal,

Bülowsvej (idrætsformål) Skolen ved

Bülowsvej

6.O.8 Offentlige formål 110 2 etager Kastanievej

Kastanievej (undervisnings- Efterskole

formål)

6.O.9 Offentlige formål 110 6 etager Uddannelses-

Vodroffsvej (undervisnings- institution

formål)

6.O.10 Offentlige formål 110 6 etager Skolen ved

Niels Ebbesens (undervisnings- Søerne

Vej formål)

6.O.11 Offentlige formål 110 6 etager Valgmenigheds-

Forhåbningsholms (institutioner) kirken, børne-

Allé/Svanholmsvej institution

6.O.12 Offentlige formål 110 6 etager Kapt. Johnsens

Tårnborgvej (undervisnings- Skole

formål)

6.O.13 Offentlige formål 110 4 etager Institutioner

Vodroffsvej (institutioner)

6.R.1 Rekreative Kun bebyggelse Den Grønne Sti,

Den Grønne Sti formål, cykel- der knytter sig grønt anlæg

og gangsti til områdets

funktion

6.R.2 Rekreative Kun bebyggelse Fredet park

Landbohøjskolens formål der knytter sig

Have til områdets

funktion

2) Området kan opdeles i underområder, indenfor hvilke bebyggelsesprocenten kan tillades fastsat til maksimalt 150 under forudsætning

af at bebyggelsesprocenten for hele området under ét ikke overstiger 110. I området mellem Rolighedsvej, Bülowsvej og Thorvaldsensvej

kan bebyggelsens højde fastsættes til 7 etager, når formålet er at bygge til den eksisterende 7-etagers bebyggelse.

Kvarter 6 - Rammer

127


Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets

og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende

anvendelses- anvendelse faktiske

kategori anvendelse

6.R.3 Rekreative Kun bebyggelse Grønt anlæg

Julius Thomsens formål, under- der knytter sig

Plads jordisk p-anlæg til områdets

funktion

6.R.4 Rekreative Kun bebyggelse Offentlig sti,

Svineryggen formål der knytter sig private haver

til områdets

funktion

6.R.5 Rekreative Kun bebyggelse Park

Søfrontparken formål der knytter sig

til områdets

funktion

6.T.1 Tekniske anlæg 110 Transformer-

Sankt Knuds Vej station

128 Kvarter 6 - Rammer


Kontor- og serviceerhverv i

etageboligområder

Der kan i en lokalplan gives mulighed

for:

• at alle etager i randbebyggelsen

vist med violet - udover til beboelse

- kan benyttes til kontorog

serviceerhverv.

• at de to nederste etager i randbebyggelsen

vist med mørkeblåt

- udover til beboelse - kan benyttes

til kontor- og serviceerhverv.

De øvrige etager skal forbeholdes

beboelse - dog kan der i

den enkelte beboelseslejlighed

udøves liberale erhverv under

forudsætning af, at der opretholdes

en beboelse på mindst

85 m 2 .

• at den nederste etage i randbebyggelsen

vist med lyseblåt -

Målestok 1:10.000

udover til beboelse - kan benyttes

til kontor og serviceerhverv.

De øvrige etager skal forbeholdes

beboelse.

Detailhandel

Der kan i en lokalplan gives mulighed

for:

• at der langs de primære centerstrøg

kan placeres dagligvarebutikker

på op til 2.000 m²

bruttoareal og udvalgsvarebutikker

på op til 1.500 m² bruttoareal.

Den enkelte butik kan indrettes i

flere etager og omfatte kælder,

stueetage og 1. sal, såfremt adgang

sker fra gadeniveau.

• at der langs bydelsstrøg kan

placeres dagligvarebutikker på

op til 3.000 m 2 bruttoareal og

udvalgsvarebutikker på op til

1.500 m 2 bruttoareal.

Den enkelte butik kan indrettes i

flere etager og omfatte kælder,

stueetage og 1. sal, såfremt adgang

sker fra gadeniveau.

• at der langs lokalstrøg kan placeres

dagligvarebutikker på op

til 1.000 m 2 bruttoareal og

udvalgsvarebutikker på op til

500 m 2 bruttoareal.

Den enkelte butik kan indrettes i

nederste etage.

Om maksimale rammer for nybyggeri

og omdannelse af eksisterende

bebyggelse til butiksformål

se side 74-75.

Beboelse og/eller kontor- og

serviceerhverv i alle etager

Beboelse og/eller kontorog

serviceerhverv i de to nederste

etager

Beboelse og/eller kontor- og

serviceerhverv i nederste

etage

Centerområde/centerstrøg

Bydelscentre/bydelsstrøg

Lokalcentre/lokalstrøg

Kvarter 6 - Rammer

129


130


KVARTERET SYD FOR GAMMEL KONGEVEJ

Kvarteret afgrænses mod nord af Gammel Kongevej, mod øst af Værnedamsvej,

mod syd af Vesterbrogade - Rahbeks Allé - Kammasvej og mod

vest af Pile Allé - Allégade.

Kvarteret rummer primært ældre

villa- og etagebebyggelse. Den

tætte etagebebyggelse er især

koncentreret omkring kvarterets

store veje - Gammel Kongevej,

Frederiksberg Allé og Vesterbrogade.

Mellem de store veje er bebyggelsen

mere åben med villabebyggelse

og fritliggende ejendomme i

grønne omgivelser. Der er langs

flere af de mindre veje anlagt forhaver,

ligesom der mange steder

mellem de 4-5 etagers ejendomme

er kik til gårdrum og baghaver,

hvilket er med til at forstærke

kvarterets grønne præg.

Frederiksberg Allé løber gennem

kvarteret som en grøn linie, der

ender i Frederiksberg Have. Den

grønne promenade er anlagt med

7 meter brede promenadefortove

med hver to rækker klippede lindetræer.

Alléen indgår i en flot

sammenhæng med Frederiksberg

Slot og Have og er en af hovedstadens

smukkeste alleér, fremhævet

af de to pladsdannelser -

Frederiksberg Runddel og Sankt

Thomas Plads.

Sankt Thomas Plads danner en

smuk indgang til Frederiksberg fra

Vesterbrogade og markerer samtidig

starten på Frederiksberg Allé.

I det hele taget har kvarteret et

grønt præg som - trods den tætte

bebyggelse - er karakteristisk for

Frederiksbergs ældste områder.

Rosenhaven ved Allégade samt

anlægget mellem Nyvej og Mynstersvej

– kaldet Pariserhaven - er

sammen med Frederiksberg Kirkegård

kvarterets grønne områder.

Sankt Thomas Plads.

3

2

4

1

5

7

Frederiksberg Allé - promenadefortove.

6

131


Kvarterets delområder

Omkring den nuværende Allégade blev Ny Hollænderby anlagt i 1650’erne med to parallelle

rækker af gårde. Landsbyens oprindelige fællesareal fremtræder i dag grønt

med store gamle træer og må ikke bebygges.

Centerstrøgene

I etageboligbebyggelsen langs

Gammel Kongevej, Alhambravej,

Værnedamsvej, Kingosgade og

Vesterbrogade samt langs størstedelen

af Frederiksberg Allé kan

der i et vist omfang indrettes service-

og kontorvirksomheder, liberale

erhverv o.l.

Endvidere er Gammel Kongevej

udlagt til primært centerstrøg,

Vesterbrogade er udlagt til bydelsstrøg

og Frederiksberg Allé og

Værnedamsvej er udlagt til lokalstrøg.

Dette betyder, at der kan

placeres butikker på disse strækninger.

Boligområder

Kvarteret rummer tre villaområder

hhv. ved Amicisvej, ved Hauchsvej

og ved Frydendalsvej, hvor der i

et vist omfang kan etableres institutioner

samt liberale erhverv.

Resten af kvarterets boligområder

består af etageboligbebyggelse,

der fastholdes som sådanne.

Erhvervsområder

Kvarteret rummer fire mindre områder

udlagt til erhvervsformål i

form af kontor- og serviceerhverv.

De to ved Frederiksberg Allé rummer

teatrene Aveny-T og Betty

Nansen og et tredje Prins Henrik

Skolen. Det fjerde område ligger

ved Rahbeks Allé.

132 Kvarter 7 - Redegørelse

Offentlige områder

Der er udlagt følgende områder til

offentlige formål:

• Område ved Rosenhaven med

børneinstitutioner.

• Område ved Edisonsvej med

teater og en børneinstitution.

• Område med „Ny Hollænderskolen“.

• Område ved Rahbeks Allé med

Bakkehuset.

Rekreative områder

Følgende områder er udlagt til rekreative

formål:

• Rosenhaven ved Allégade.

• Frederiksberg Ældre Kirkegård

og Frederiksberg Kirke.

• Grønt anlæg ved Nyvej / Mynstersvej.

Skøjtebane på Frederiksberg Runddel.

Allégade - tårne og spir.

Bebyggelse på Kochsvej.

Bakkehuset.


Kvarterets bevaringsværdige bebyggelse

Fredede bygninger

Kvarteret rummer følgende fredede

bygninger:

• Allégade 2

• Allégade 4

• Allégade 6A-6D

• Allégade 8A

• Allégade 8D

• Allégade 10

• Allégade 22A-22E (”Ludvigs

Minde”)

• Frederiksberg Kirke

• Pile Allé 1 (Præstegården)

• Bakkehuset

• Rahbeks Allé 21

Bevaringsværdige bygninger

Udover bygninger, der i forvejen

er omfattet af bevarende lokalplanbestemmelser,

udpeges bygninger,

der er opført før 1940 og

har bevaringsværdi 1 + 2, som

bevaringsværdige.

(Se endvidere redegørelsen s. 40)

Bevarende lokalplaner

Følgende områder er i dag omfattet

af bevarende lokalplaner:

• Område omkring Hauchsvej,

med store to-etages villaer, alle

opført i årene 1871-74, der

sammen med den eksisterende

træbeplantning på vejen danner

en karakteristisk og miljømæssig

helhed. Lokalplanen tager

sigte på at bevare det karakteristiske

miljø.

• Område afgrænset af Pile Allé,

Kammasvej, Rahbeks Allé og

Vesterbrogade, hvor bebyggelsen

for størstepartens vedkommende

er opført i de sidste årtier

af 1800-tallet eller lige i begyndelsen

af 1900-tallet. Lokalplanen

tager bl.a. sigte på at

bevare bygningerne typiske stiltræk

i form af karnapper, tårne,

spir, gavlkviste, frontispicer, pilastre,

relieffer m.m.

• Område ved Jacobys Allé, Fry-

dendalsvej, Asgårdsvej og

Kochsvej, hvor lokalplanen sikrer,

at området bevarer sit præg

af villakvarter, og at den eksisterende

villabebyggelse bevares.

• Bebyggelsen mellem Gammel

Kongevej og Frederiksberg Allé,

langs sydsiden af Frederiksberg

Allé og østsiden af Pile Allé er

omfattet af bevaringsbestemmelser,

som skal sikre, at bygningernes

karakter og detaljerigdom

bevares.

Endvidere er hele bebyggelsen

langs østsiden af Kochsvej samt

en række ejendomme på Henrik

Ibsens Vej, Vesterbrogade, Carit

Etlars Vej og Carl Bernhards Vej,

sikret gennem bevarende lokalplanbestemmelser.

Kvarter 7 - Bevaringsværdig bebyggelse

133


134

Rammer for lokalplanlægningen

Målestok 1:7.000

1) I villabebyggelsen gives der mulighed for at indrette institutioner og liberale erhverv som advokat, arkitekt, læge, ingeniør, klinikker

og lignende samt kunstnerisk udøvelse. Såfremt der indrettes erhverv i en villa, skal der opretholdes en bolig på mindst 120 m 2

for virksomhedens ejer. Ved indretning af institutioner kræves der ikke opretholdt en bolig.

Kvarter 7 - Rammer

A

B

C

D

E

Boligområder -

villaer og rækkehuse

Boligområder - etageboliger

Centerområder

Bolig og erhverv

Erhvervsområder - kontorog

serviceerhverv

F

O

R

T

Erhvervsområder – fremstillings-

og håndværksvirksomhed

Offentlige formål

Rekreative områder

Tekniske anlæg

J Banearealer

Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets

og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende

anvendelses- anvendelse faktiske

kategori anvendelse

7.A.1 Villaer og 40/60 2 etager 1) Villaer

Amicisvej rækkehuse

7.A.2 Villaer og 40/60 2 etager 1) Villaer

Hauchsvej rækkehuse

7.A.3 Villaer og 40/60 2 etager 1) Villaer

Frydendalsvej rækkehuse


Område nr. Områdets Max. bebyg- Max. etage- Supplerende Områdets

og navn samt fremtidige gelsesprocent antal bestemmelser nuværende

anvendelses- anvendelse faktiske

kategori anvendelse

7.B.1 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Gl. Kongevej/

Frederiksberg Allé

7.B.2 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Frederiksberg Allé

7.B.3 Etageboliger, 250 6 etager Etageboliger,

Frederiksberg Allé teatervirksomhed café

7.B.4 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Sankt Thomas Allé

7.B.5 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger

Gl. Kongevej/

Vesterbrogade

7.B.6 Etageboliger 110 6 etager Etageboliger og

Rahbeks Allé villaer

7.E.1 Erhvervsområde, 110 6 etager Max. gesims- Aveny-T

Frederiksberg Allé kontor- og højde 20 m (teater)

serviceerhverv

7.E.2 Erhvervsområde, 110 6 etager Max. gesims- Betty Nansen

Frederiksberg Allé kontor- og højde 20 m Teatret

serviceerhverv

7.E.3 Erhvervsområde, 110 6 etager Prins Henrik

Frederiksberg Allé kontor- og Skolen, erhverv

serviceerhvev,

undervisningsformål

7.E.4 Erhvervsområde, 110 6 etager Børneinstitution

Rahbeks Allé kontor- og mv.

serviceerhverv,

undervisningsformål

7.O.1 Offentlige formål 110 1 etage Børneinstitution

Ved Rosenhaven (institutioner)

7.O.2 Offentlige formål 110 6 etager Børneinstitution,

Edisonsvej (institutioner) teater

7.O.3 Offentlige formål 110 6 etager Ny Hollænder-

Hollændervej (undervisnings- skolen

formål)

7.O.4 Offentlige formål 110 6 etager Bakkehuset

Rahbeks Allé (museum)

7.R.1 Rekreativt Kun bebyggelse Rosenhaven

Allégade område der knytter sig

til områdets

funktion

7.R.2 Rekreativt Kun bebyggelse Frederiksberg

Frederiksberg område der knytter sig Kirke og Ældre

Ældre Kirkegård (kirke og kirke- til områdets Kirkegård

gård) funktion

7.R.3 Rekreativt Kun bebyggelse Grønt anlæg

Nyvej/Mynsters- område der knytter sig

vej til områdets

funktion

Kvarter 7 - Rammer

135


136

Kontor- og serviceerhverv i

etageboligområder

Der kan i en lokalplan gives mulighed

for:

• at alle etager i randbebyggelsen

vist med violet - udover til beboelse

- kan benyttes til kontorog

serviceerhverv.

• at de to nederste etager i randbebyggelsen

vist med mørkeblåt

- udover til beboelse - kan benyttes

til kontor- og serviceerhverv.

De øvrige etager skal forbeholdes

beboelse - dog kan der i

den enkelte beboelseslejlighed

udøves liberale erhverv under

forudsætning af, at der opretholdes

en beboelse på mindst

85 m 2 .

Kvarter 7 - Rammer

• at den nederste etage i randbebyggelsen

vist med lyseblåt -

udover til beboelse - kan benyttes

til kontor og serviceerhverv.

De øvrige etager skal forbeholdes

beboelse.

Detailhandel

Der kan i en lokalplan gives mulighed

for:

• at der langs de primære centerstrøg

kan placeres dagligvarebutikker

på op til 2.000 m²

bruttoareal og udvalgsvarebutikker

på op til 1.500 m² bruttoareal.

Den enkelte butik kan indrettes i

flere etager og omfatte kælder,

stueetage og 1. sal, såfremt adgang

sker fra gadeniveau.

• at der langs bydelsstrøg kan

placeres dagligvarebutikker på

op til 3.000 m2 bruttoareal og

udvalgsvarebutikker på op til

1.500 m2 bruttoareal.

Den enkelte butik kan indrettes i

flere etager og omfatte kælder,

stueetage og 1. sal, såfremt adgang

sker fra gadeniveau.

• at der langs lokalstrøg kan placeres

dagligvarebutikker på op

til 1.000 m2 bruttoareal og udvalgsvarebutikker

på op til 500

m2 bruttoareal.

Den enkelte butik kan indrettes i

nederste etage.

Om maksimale rammer for nybyggeri

og omdannelse af eksisterende

bebyggelse til butiksformål

se side 74-75.

Beboelse og/eller kontor- og

serviceerhverv i alle etager

Beboelse og/eller kontorog

serviceerhverv i de to nederste

etager

Beboelse og/eller kontor- og

serviceerhverv i nederste

etage

Centerområde/centerstrøg

Bydelscentre/bydelsstrøg

Lokalcentre/lokalstrøg

Målestok 1:10.000


A

B

C

D

E

F

O

R

T

Boligområder -

villaer og rækkehuse

Boligområder - etageboliger

Centerområder

Bolig og erhverv

Erhvervsområder - kontorog

serviceerhverv

Erhvervsområder – fremstillings-

og håndværksvirksomhed

Offentlige formål

Rekreative områder

Tekniske anlæg

J Banearealer

FREDERIKSBERG KOMMUNE

KOMMUNEPLAN 2004

RAMMER FOR LOKALPLANLÆGNINGEN

DET CENTRALE FREDERIKSBERG ........................................................ 79

KVARTERET SYD FOR PETER BANGS VEJ ............................................ 87

KVARTERET OMKRING FLINTHOLM .................................................... 95

KVARTERET OMKRING FEMTE JUNI PLADS

OG FUGLEBAKKEN ............................................................................ 103

KVARTERET OMKRING KPRS. SOFIES VEJ OG

SVØMMEHALLEN .............................................................................. 113

KVARTERET NORD FOR GAMMEL KONGEVEJ ..................................... 121

KVARTERET SYD FOR GAMMEL KONGEVEJ ........................................ 131

Teknisk Direktorat

Projekt- og Planafdelingen

Juni 2005

More magazines by this user
Similar magazines