Tidlig hjemløs. Den Sociale Højskole, Hans, Iris ... - Gaderummet

More documents

Recommendations

Info

32 sorg og angst. Det lille barn udvikler sorg, angst, protest, fortvivlelse og fortrængning. Fælles for større børn og voksne er, at de reagerer med en større voldsom vrede. Barnets levevilkår i de tidligste år er afgørende for dets evne til at udvikle sig til et modent og handlekraftigt menneske. <strong>Den</strong> betydning, vilkårene har for en langsigtet social arv er belyst i en undersøgelse fra Socialforskningsinstituttet. Undersøgelsen startede i 1964 og børnene blev fulgt i 20 år. Af undersøgelsen fremgik det, at familier med problembarn har levet under ugunstige kår, på alle sociale og økonomiske felter 3o . Samtidig viste undersøgelsen, at mange børn levede under samme forhold, uden at udvikle problemer. Undersøgelsen af de J6-19 årige viste, at børn i 9· 12 års alderen, som har tilpasningsproblemer, også er en truet gruppe 7 år senere m.h.t. uddaImelse, erhverv og kriminalitet. Samtidig viste undersøgelsen, at langt fra alle unge fra problemgruppen har problemer i efterundersøgelsen. Gode sociale og økonomiske forhold forebygger en truende udvikling. l det vil sige at blive omsorgssvigtet, vil vi i dette afsnit se nærmere på begrebet og på de I konsekvenser, som omsorgssvigt i barndommen kan afstedkomme. 7.3 Omsorgssvigt Vi har i ovenstående afsnit flere gange kommet ind på omsorgssvigt. For at få en ide om, hvad \ Med omsorgssvigt forstås der, at forældre eller de personer, som har omsorgen for barnet, påfører det fYsisk eller psykisk skade elier forsømmer det så alvorligt, at barnets fYsiske \ o,yelier psykiske sundhed og udvikling er i fare: l I • Tilsyn = overvågning, f.eks. for at forhindre ulykker. \ - Stimulation = sikre intellektuelle indhold, f.eks. aktivitet og udfordring. - Tilknytning = skaber den følelsesmæssige basis, f.eks. tryghed og tillid. Dette vil være til stede, ved omsorg, der realiseres. 29 Vagn Christensen m.fl., "Børn og den nye sociale arv", s. 25 30 Vagn Christensen m.fl., "Børn og den nye sociale arv", s. 108 ',-J
Elsa Christensen har 4 fire forskellige fonner for omsorgssvigt3l: 33 Aktivt fYsisk omsorgssvigt: Forstået, at børn påføres skader ved aktive handlinger fra den voksnes side, f.eks. slag eller andre voldelige og denned skadelige handlinger eller seksuelle krænkelser. Passivt fYsisk omsorgssvigt: Børn lider alvorlige forsømmelser fra den voksnes side, hvor der er tale om manglende tilfredsstillelse af fYsiske behov, således at barnets sundhedstilstand er i fare, f.eks. underernæring, forladt i perioder. Aktivt følelsesmæssigt omsorgssvigt: Karakteriseres ved, at barnet fra forældrene eller andre omsorgspersoner udsættes for en skadende behandling afikke-fysisk karakter, f.eks. at barnet i perioder holdes indespærret, trues med vold, tiltales på en krænkende måde og nægtes socialt sarnvær. Passivt følelsesmæssigt omsorgssvigt: Barnet udsættes for alvorlige forsømmelser af psykisk karakter på grund af forældrenes manglende evne til at give tryghed, omsorg og kærlighed. Mangler, som medfører risiko for udviklingsrnæssige skader, f.eks. at barnet overværer fysisk mishandling af sin mor. Forældrene forstår og opfanger ikke barnets signalerIbarnets behov. Disse kategorier udelukker ikke gensidigt hinanden. Forældrenes opfattelse er vigtig for barnets selvbillede og selvfølelse. Det barn, som føler sig elsket og accepteret som det unikke menneske, det er, har et solidt grundlag for udvikling af et godt selvbillede og en god selvtillid. Omsorgssvigtede børn får det indtryk af ikke at være gode nok, at de er uønskede og rar skyld for alt, hvad der går galt i familien. Børnene oplever kun at have værdi, hvis de lever op til forældrene og at de først og fremmest skal tilfredsstille forældrenes behov. Samtidig med at børnene tager ansvar, er de også meget loyale overfor deres forældre. Disse børn udvikler et dårligt selvbillede og en lav selvtillid. Børnene bruger mange kræfter på at forstå den situation, de befinder sig i. De prøver at tolke situationen og forklare krænkerens adfærd på en måde, som sætter vedkommende i et godt lys, mens barnet selv tager ansvaret og denned bærer skylden. Omsorgssvigtede børn har både udviklingsproblemer og koncentrationsproblemer. De oplever ofte nederlag i forhold til andre børn og voksne. 31 Inger Thonnann, "<strong>Den</strong> nye psykologihåndbog", s. 62
Page 1 and 2: -tidlig bjeml_.. Hvad er årsagen t
Page 3 and 4: I : 1. INDHOLDFORTEGNELSE l 1. INDH
Page 5 and 6: "- 3 smukke blomster og har dekor
Page 8 and 9: 6 Kapitel 4 og 5 giver en redegøre
Page 11 and 12: Vi finder det dog nødvendigt at g
Page 13 and 14: . Brandt er desuden dr.med. på en
Page 15: 13 Vi har hver især dog også en p
Page 20 and 21: 5. HVOR SER MAN DE HJEMLØSE I dage
Page 22 and 23: 20 Rene: Dårlig opvækst i barndom
Page 24 and 25: I 1.1•.• 1 I '[ 22 Konsekvensen
Page 27: I ' " ··1,·. .. t 25 Af andre me
Page 31: I. , ii l' I' II løses. Man bærer
Page 37: \ I I 35 inde i sig selv; de tør i
Page 41 and 42: I I t, I 1 l sekundære har fået s
Page 45: ! II il r, trives med, men samtidig
Page 49: i : 47 Individet indgår, via socia
Page 53: I I l overtagelse afforældrenes pe
Page 59: , I '-.L.. Individualiseringsproces
Page 62 and 63: Disse to forhold giver anledning ti
Page 64: I i! ': ,'I "Hvor det i 50'erne hel
Page 69 and 70: Forvaltningsloven: Offentlighedslov
Page 71 and 72: Aktivloven: 69 §39 - Kommunen kan
Page 73: NB! Se§70.2 Ansvarsloven: Kommune:
Page 76 and 77: 74 Til sidst har vi reflekteret ove
Page 79 and 80: i I ! 77 Vi har på den baggrund al
Page 82 and 83: Modernitet og Selvidentitet Hans Re
Page 88 and 89:
, I 5. I I Spørgsmål til Preben B
show all

Tidlig hjemløs. Den Sociale Højskole, Hans, Iris ... - Gaderummet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?