Tidlig hjemløs. Den Sociale Højskole, Hans, Iris ... - Gaderummet

"DEN REVNEDE KRUKKE"
2
En vandbærer i Indien havde to store krukker, hver hang de for enden afen stor kæp, som han
bar over nakken. Den ene afde store krukker havde en revne i sig, mens den anden krukke var
perfekt. Den perfekte krukke afleverede altid en fuld portion afvand for enden afden lange
vej fra floden og til herrens hus - den revnede krukke ankom kun halvfuld.
I to år fortsatte det på den måde, hver dag, med vandbæreren, der kun afleverede l og Y,
krukke med vand til sin herres hus.
Selvfølgelig var den perfekte krukke stolt over sin præstation, helt igennem perfekt til det, den
var skabt til.
Men den stakkels revnede krukke var flov over sin egen fejl og var forfærdelig trist og
ulykkelig over kun at kunne præstere halvdelen af, hvad den var designet til.
Efter to år, hvor den følte sig som en bitter fejltagelse, talte den til vandbæreren en dag ved
floden: "Jeg er flov over mig selv og jeg vil gerne undskylde overfor dig." "Hvorfor?" spurgte
vandbæreren, "hvad er du flov over?" "De sidste to år har jeg kun klaret at levere en halv
portion vand. Denne revne i siden gør, at vandet løber ud langs siden på mig hele vejen fra
floden og tilbage til din herres hus. På grund afmin revne må du gøre alt dette arbejde og du
rar ikke fuld fortjeneste for dine anstrengelser", sagde krukken.
Vandbæreren synes det var synd for den gamle revnede krukke og sagde medfølende: ''Når vi
går vejen tilbage til min herres hus, skal du lægge mærke til alle de smukke blomster i
grøftekanten."
Sandelig, da de gik op over bakken, bemærkede den revnede krukke solen, der varmede og de
smukke vilde blomster i grøftekanten og det varmede dens hjerte. Men da de nåede frem følte
den sig stadig ulykkelig over at have mistet halvdelen afsit vand, så den undskyldte igen sin
fejl overfor vandbæreren.
Vandbæreren svarede den: "Lagde du mærke til, at det kun var i din side afgrøftekanten, der
var blomster og ikl{e i den anden side? Det er fordi jeg altid har kendt til din revne og har
taget højde for det. Jeg har strøet blomstemø på din side afgrøftekanten og hver dag, når vi er
gået tilbage fra floden, har du vandet dem. I to år har jeg været i stand til at plukke disse