juli 2008 #<strong>30</strong> <strong>DanAvl</strong> Magasinet <strong>side</strong> 07 INGELA VELANDER Projektchef Genetisk Forskning og Udvikling, DSP, Tlf.: 33 73 26 92 ive@dansksvineproduktion.dk Edinburg Castle, hvor det årlige Tatoo finder sted. fagre nye verden i avlsarbejdet Ved en konference i Edinburgh i april 2008 blev der præsenteret en helt ny avlsteknik, ”genomisk selektion”. Den åbner mulighed for selektion af avlsdyr umiddelbart efter fødsel, hvilket vil kunne øge sikkerheden i udvalget og dermed avlsfremgangen. Nyt i går – gammelt i dag ”Kan vi bruge ny genomisk viden i vores avlssystem?” Det spørgsmål blev diskuteret ved konferencen ”Animal Functional Genomics ARK Conference” i Edinburgh i april med deltagelse af mere end 150 forskere. Afdelingen for Genetisk Forskning og Udvikling (GFU) var repræsenteret ved afdelingschef Steen Petersen og mig. Her fik vi præsenteret ny genomisk viden – og hvordan den kan bruges. Når det gælder bioteknologi, går udviklingen i rasende fart. Det er som med køleskabsvarer: Det, som var nyt i går, er gammelt i dag. Men til forskel fra den sammenligning bygger den nye viden på resultater, som tidligere er fundet i forskellige forskningsprojekter. Tusindvis af markører Det, som tidligere var rigtigt spændende med QTL’er (Quantitative Trait Loci – flere gener, som styrer forskellige egenskaber) og enkeltgener, er nu ændret til at være tusindvis af markører, såkaldte SNP’er (Single Nucleotide Polymorphism – genetiske sekvensvariationer mellem forskellige individer. Kaldes “snipper” i daglig tale), som er små mutationer fundet i DNA-strengene, og som kan bruges ved selektion af avlsdyr. Det var, hvad konferencen i Edinburgh handlede meget om, og der var mange foredrag, hvor den nye metode, som kaldes ”Genomisk selektion”, blev beskrevet. Den bygger på, at man har et panel bestående af op til 50.000 SNP-markører (kvæg, grise) fordelt over alle kromosomer, og som gennem sin information giver kendskab til, hvordan den optimale genopsætning hos en gris skal være. SNP-panelet er bygget op fra tidligere opsamlet viden om ”informative” markører, hvilket i vid udstrækning er baseret på de projekter, vi i GFU har gennemført sammen med Danmarks JordbrugsForskning og kinesiske forskningsinstitutioner (Kina-projektet). Selektion af avlsdyr ved fødslen I praksis indebærer Genomisk selektion, at man har en referencepopulation, hvor alle egenskaber måles, hvorefter det optimale SNP-panel designes. På det grundlag kan man – med de 50.000 markører – allerede ved fødslen DNA-teste de dyr i avlspopulationen, man ønsker, og derefter direkte selektere avlsdyrene. Metoden er specielt interessant for egenskaber med lav arvelighed og egenskaber, hvor det tager lang tid, før de kan registreres – eksempelvis kuldstørrelse og holdbarhed. De fleste, præsenterede projekter vedrørende Genomisk Selektion er indtil nu simuleringer og teoretiske beregninger. Men et avlsselskab inden for kvæg (HG, Holland Genetics), som allerede nu er i gang med at selektere dyr med den nye metodik, præsenterede meget lovende resultater. De har øget sikkerheden i avlsudvalget og afkortet generationsintervallet ved selektion af handyr og dermed sparet tid og penge. Nu venter vi spændt Økonomien ved denne metode skal selvfølgelig vejes mod de øgede omkostninger for DNA-analyserne. Nu venter vi bare på, at et SNP-panel for grise bliver helt færdigt, så det kan testes i praksis. Ny Salmonella-handlingsplan for avl og opformering I slutningen af april 2008 trådte en ny og skærpet Salmonella- handlingsplan for avls- og opformeringsbesætningerne i kraft. Planen er baseret på en frivillig aftale mellem Dansk Svineproduktion, Dansk Svineavl og <strong>DanAvl</strong> Opformering og har til formål yderligere at reducere det i forvejen lave Salmonellaniveau i <strong>DanAvl</strong>. Af hensyn til mennesker Avls- og opformeringsbesætningerne i <strong>DanAvl</strong> har gennem en længere årrække været underlagt en særlig Salmonellahandlingsplan, der var aftalt mellem branchen og myndighederne. Hensigten var naturligvis at minimere forekomsten af Salmonella i <strong>DanAvl</strong> og – ikke mindst – i de avlsdyr, der sælges fra <strong>DanAvl</strong>. Som bekendt giver Salmonella kun yderst sjældent sygdomsmæssige problemer i svinebesætninger. Salmonella-handlingsplanen har derfor først og fremmest til formål at minimere risikoen for, at mennesker smittes med Salmonella ved at spise svinekød. Myndighederne har derfor konstant fokus på Salmonellaudviklingen og arbejder for øjeblikket på en ny Salmonella-handlingsplan for svin. Handlingsplanen har virket Den hidtidige handlingsplan har i det store og hele virket efter hensigten, idet langt de fleste <strong>DanAvl</strong>-besætninger generelt har haft et Salmonella-indeks på ”0” – eller meget tæt derpå. Dog kan det ikke helt undgås, at nogle af disse besætninger – af forskellige årsager – ind imellem oplever et lidt højere Salmonella-niveau. Men ved konsekvent brug af den tilgængelige viden og rådgivning på området lykkes det som regel hurtigt at bringe Salmonella-niveauet ned igen. Incitamentet til at gøre noget ved et for højt Salmonella-indeks har ligget i: • at der ved salg af avlsdyr er oplysningspligt om besætningens Salmonellaindeks (på grundlag af blodprøver fra besætningen) og Salmonella-niveau (på grundlag af kødsaftsprøver fra slagteriet) • at der er krav om kortlægningsprøver ved Salmonella-indeks over 4,9 eller Salmonella-niveau over 2. • at danske kunder (svineproducenter) fravælger avlsdyr fra besætninger med højt Salmonella-indeks. ”Elevatorbesætninger” Desværre findes der enkelte besætninger, hvis Salmonella-indeks svinger meget op og ned (”elevatorbesætninger”) - eller konstant ligger højt, selv om der i de fleste af dem tilsyneladende gøres, hvad der kan gøres for at nedbringe det. Enkelte har dog enten opgivet at gøre noget ved problemerne – eller bevidst undladt at gøre noget, da de har haft mulighed for at eksportere deres salgsdyr – primært til Tyskland. Af figuren på næste <strong>side</strong>, fremgår det, at det gennemsnitlige Salmonella-indeks i avl og opformering – trods kampagnen mod Salmonella – er steget lidt <strong>side</strong>n august 2006, og i de sidste måneder af 2007 har Salmonellaniveauet været højt. Det er ikke acceptabelt, og derfor besluttede Dansk Svineproduktion i samarbejde med Dansk Svineavl og <strong>DanAvl</strong> Opformering at gøre en ekstra, frivillig indsats på området, frem for at vente på myndighedernes reaktion. Salmonella-testen virker, som den skal For at se, om stigningen i Salmonellaniveau omkring august 2006 skyldes ændringer i prøveudtagningen og analysen, eller om der er tale om en systematisk forøgelse af Salmonellaniveauet i besætningerne, blev der i første omgang gennemført en undersøgelse af tidligere analyserede blodprøver. Blodprøverne HANS HOLMEGAARD Seniorkonsulent <strong>DanAvl</strong> Opformering Tlf. 60 40 04 46 hhb@danavlopformering.dk “ Salmonellahandlingsplanen har først og fremmest til formål at minimere risikoen for, at mennesker smittes med Salmonella ved at spise svinekød ” Fortsættes på næste <strong>side</strong>