Det rullende børnehavebibliotek. Ringkøbing ... - Kulturstyrelsen

Rikke Roesen
Det rullende
Børnehavebibliotek
Rapport om Ringkøbing-Skjern Bibliotekernes forsøg med Børnekulturbussen

Rikke Roesen
Det rullende Børnehavebibliotek
Rapport om Ringkøbing-Skjern Bibliotekernes forsøg med Børnekulturbussen
Ringkøbing-Skjern Bibliotekernes projekt Det rullende Børnehavebibliotek er blevet afviklet i bibliotekernes
Børnekulturbus i perioden medio september 2007 – ultimo maj 2008 med støtte fra
Læselyst - Tre ministeriers kampagne for læsning, mens EU og Ministeriet for Fødevarer,
Landbrug og Fiskeri har givet støtte til de kulturelle aktiviteter i bussen via puljen
Kulturelle aktiviteter i landdistrikterne.
Evalueringen er udarbejdet som 7. semesters erhvervsrelaterede projekt af Rikke Roesen,
bachelor i biblioteks- og informationsvidenskab, i perioden august-november 2008
under vejledning af lektor Helene Høyrup, Danmarks Biblioteksskole, og
faglig koordinator Dorthe Rosenkjær, Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne.
Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
Tlf. 97 32 07 15
www.riskbib.dk
Rapporten kan downloades på www.laeselyst.nu 1
1 Vælg ’Læselystprojekter’ under ’Emner i kategorien’
2

INDHOLDSFORTEGNELSE
FORORD................................................................................................................................................................ 5
1. EVALUERINGENS FORMÅL........................................................................................................................ 6
2. HOVEDKONKLUSIONER ............................................................................................................................. 6
3. ANVENDTE METODER I EVALUERINGSPROCESSEN......................................................................... 7
3.1 AFGRÆNSNING .............................................................................................................................................. 7
3.2 UNDERSØGELSESDESIGN ............................................................................................................................... 7
3.2.1 Empiri ................................................................................................................................................... 7
3.2.2 Undersøgelsesmetoder.......................................................................................................................... 7
3.2.3 Redskaber til analyse ............................................................................................................................ 8
4. BØRNEHAVEBIBLIOTEKET I VIDENSSAMFUNDET............................................................................ 8
5. PROJEKTETS FORMÅL OG AFVIKLING................................................................................................. 9
5.1.1 Formål .................................................................................................................................................. 9
5.1.2 Målgruppe........................................................................................................................................... 10
5.1.3 Vision .................................................................................................................................................. 11
5.1.4 Afvikling.............................................................................................................................................. 11
6. BIBLIOTEKSBETJENING AF DE 1-6-ÅRIGE.......................................................................................... 12
6.1 HVORDAN FUNGEREDE DET FØR? ................................................................................................................ 12
6.1.1 Modeller for biblioteksbetjening af førskolebørn................................................................................ 13
6.1.2 De anvendte modeller før projektets start........................................................................................... 13
6.2 HVORDAN FUNGERER DET NU? .................................................................................................................... 13
6.2.1 Anbefalinger og forventninger til videnssamfundets bibliotekstilbud ................................................. 13
6.2.2 Biblioteksbetjeningen i Det rullende Børnehavebibliotek................................................................... 14
6.3 DELKONKLUSION......................................................................................................................................... 14
7. KUNST OG KULTUR .................................................................................................................................... 15
7.1 MØDET MED DEN LEVENDE KUNST OG KULTUR ........................................................................................... 15
7.1.1 Børns egen kultur................................................................................................................................ 15
7.1.2 Kultur for og med børn ....................................................................................................................... 16
7.1.3 Den professionelle kunstudøver.......................................................................................................... 17
7.1.4 Den gode oplevelse – lige uden for lågen ........................................................................................... 18
7.2 MØDET MED MEDIERNE ............................................................................................................................... 20
7.2.1 Skærmmedier ...................................................................................................................................... 20
7.2.2 Bøger er tid!........................................................................................................................................ 20
7.2.3 Hjemlån............................................................................................................................................... 22
7.3 DELKONKLUSION......................................................................................................................................... 24
8. SPROGSTIMULERING ................................................................................................................................ 24
8.1 GENERELLE SPROGLIGE TILTAG................................................................................................................... 25
8.1.1 Dagtilbuddenes sprogindsats.............................................................................................................. 25
8.1.2 Folkeskolelovens § 4 a ........................................................................................................................ 25
8.1.3 Bibliotekernes uformelle læringsrum.................................................................................................. 25
8.2 SPROGSTIMULERINGEN I DET RULLENDE BØRNEHAVEBIBLIOTEK ............................................................... 26
8.2.1 Fortælling og højtlæsning................................................................................................................... 27
8.2.2 Rim & Remser..................................................................................................................................... 28
8.2.3 Modersmålsmaterialer........................................................................................................................ 28
8.3 DELKONKLUSION......................................................................................................................................... 29
9. DE INVOLVEREDE PARTER ..................................................................................................................... 30
9.1 BIBLIOTEKSPERSONALET............................................................................................................................. 30
9.1.1 Bibliotekarerne ................................................................................................................................... 30
9.1.2 Chaufførerne....................................................................................................................................... 33
3

9.2 PERSONALET I DAGTILBUDDENE.................................................................................................................. 33
9.2.1 Pædagogerne ...................................................................................................................................... 33
9.2.2 Dagplejerne ........................................................................................................................................ 35
9.3 BRUGERNE................................................................................................................................................... 36
9.3.1 Forældrene.......................................................................................................................................... 36
9.3.2 Børnene............................................................................................................................................... 38
9.4 DELKONKLUSION......................................................................................................................................... 40
10. RESSOURCER OG PLANLÆGNING....................................................................................................... 40
10.1 BIBLIOTEKSPERSONALE............................................................................................................................. 41
10.2 BØRNEKULTURBUSSEN.............................................................................................................................. 41
10.2.1 Indretning.......................................................................................................................................... 42
10.2.2 Udlånssystem .................................................................................................................................... 42
10.3 MATERIALER ............................................................................................................................................. 43
10.4 DET STORE SPØRGSMÅL OM PLANLÆGNING............................................................................................... 45
10.4.1 Formiddag/eftermiddag? .................................................................................................................. 46
10.4.2 Bestille tid/få tildelt tid?.................................................................................................................... 47
10.4.3 Et bud på en løsningsmodel .............................................................................................................. 49
10.5 DELKONKLUSION....................................................................................................................................... 49
11. SAMMENFATNING .................................................................................................................................... 50
11.1 VISION OG VIRKELIGHED ........................................................................................................................... 51
11.2 KRITIK AF UNDERSØGELSESDESIGN ........................................................................................................... 52
11.3 KONKLUSION............................................................................................................................................. 53
11.4 ANBEFALING ............................................................................................................................................. 53
EFTERORD......................................................................................................................................................... 55
LITTERATUR TIL INSPIRATION ................................................................................................................. 58
KUNST OG KULTUR............................................................................................................................................ 58
SPROGSTIMULERING.......................................................................................................................................... 58
BØRNEHAVEBIBLIOTEKER ................................................................................................................................. 59
KILDEFORTEGNELSE .................................................................................................................................... 60
4

Forord
’Det er et led i den demokratiske proces at få mulighed for at vælge’. Sådan svarer en
pædagog på spørgsmålet om, hvorfor børnehavens børn selv skal låne i Det rullende
Børnehavebibliotek. For ganske vist er de små - men de er også borgere.
Ringkøbing-Skjern Kommune er med sine knap 1.500 km 2 Danmarks største kommune.
Fordelt over dette store areal lever færre end 58.000 mennesker, ældre som yngre.
Overalt i landet er tilgængeligheden central for den biblioteksbetjening, som er demokratiets
grundlag. I en kommune som Ringkøbing-Skjern hænger borgernes adgang til viden ikke
mindst sammen med den fysiske tilgængelighed. Skal man her give fri og lige adgang til
information, skal den geografiske barriere overvindes, før man overhovedet kan tage fat på at
overstige sociale og økonomiske.
Man må her forestille sig en dagplejer med 3, 4 måske 5 børn i alderen 1-3 år. Små børn med
korte ben, som skal klædes på, ud af døren, hen ad vejen – de største med et fast greb i
barnevognen, som rummer de mindste. Kan man således spadsere hen til sit lokalbibliotek,
går det fint. Men i bilen kan man ofte ikke være. Og skal man have denne flok med offentlig
transport, op og ind og ud igen af bus eller tog, før man når hen til biblioteket, så ender man
med trætte, sultne og tørstige børn, som ikke er særligt modtagelige for hverken historier, rim
eller farvestrålende billeder.
Trods flere hænder og større børn er man i børnehaverne ikke meget anderledes stillet. Også
pædagogerne skal have klargjort en gruppe af børn, som for resten lige skulle tisse eller finde
en vante, før man overhovedet kan komme ud af døren og begive sig på vej.
Bor man i byen, kan man spadsere i mindre grupper. I landområderne er det straks sværere.
Nogle steder er der slet ikke offentlig transport. Så er man henvist til private biler med særlige
regelsæt eller dyre, lejede busser.
Det er på denne baggrund, man skal læse rapporten om de yngste borgeres vej til biblioteket
– og bibliotekets vej til de yngste borgere.
Rikke Roesen, november 2008.
5

1. Evalueringens formål
Evalueringens formål er på baggrund af forsøgsordningen Det rullende Børnehavebibliotek at
afdække potentialerne for en mobil biblioteksløsning til tidssvarende opfyldelse af behovet
for oplysning, uformel læring og oplevelser hos dagtilbud i et område af Ringkøbing-Skjern
Kommunes størrelse og art.
2. Hovedkonklusioner
Ved at anvende en mobil bibliotekssatellit kan alle kommunens daginstitutioner
modtage biblioteksbetjening på det højeste niveau. Alternativet er uformidlede depotløsninger
eller betjening på folkebibliotekerne, hvilket vil afskære nogle fra brugen.
Ved at lade biblioteket komme ud til institutionerne udjævnes skellet mellem dagtilbud
i land og by, så børnene får de samme muligheder for at bruge bibliotekets tilbud,
herunder børnekultur som giver fælles oplevelser og livskvalitet her og nu.
Det rullende Børnehavebibliotek mindsker uligheden mellem biblioteksvante og ikkebiblioteksvante
børn og understøtter læsning i såvel dagtilbud som hjem.
Selvom Børnekulturbussen rummer meget få digitale medier, fremmer aktiviteterne i
bussen alligevel de fortolkende, skabende og formidlende kompetencer, som er vigtige
elementer i tilegnelsen af digital dannelse.
Det rullende Børnehavebibliotek understøtter det arbejde, der udføres andre steder
med henblik på at integrere og gøre børn til gode sprog- og kulturbrugere, hvilket i
sin kerne vil sige at udvikle dem til at blive kompetente og demokratisk orienterede
borgere i videnssamfundet.
En mobil bibliotekssatellit er billigere end stationære satellitter, men stadig
ressourcekrævende. Imidlertid betyder ordningen en bedre udnyttelse af såvel
bibliotekarernes kompetencer som materialerne.
Endelig er de betydelige etableringsomkostninger i dette tilfælde allerede afholdt.
Konklusionen er, at faggrupperne med tilknytning til forsøgsordningen Det rullende
Børnehavebibliotek med deres opmærksomhed på kompetencer og med en generel
brugerorientering vurderes at have udvist en fælles forståelse og indsats for det overordnede
mål at danne de yngste brugere til kompetente borgere i videnssamfundet, og derved
demonstreret et potentiale for tidssvarende betjening af dagtilbud i en mobil biblioteksløsning
med oplysning, uformel læring og oplevelser i fokus.
6

3. Anvendte metoder i evalueringsprocessen
3.1 Afgrænsning
Evalueringen har koncentreret sig om projektperioden medio september 2007 – ultimo maj
2008 og den del af målgruppen, der var tilmeldt og involveret i forsøget, samt de fast
tilknyttede bibliotekarer og projektgruppen for Det rullende Børnehavebibliotek.
Processer og ressourcer i selve Børnekulturbussen er i fokus, mens budgetter er udeladt.
Der skelnes i rapporten mellem to typer af dagtilbud: dagpleje og daginstitutioner, som består
af børnehaver og integrerede institutioner.
3.2 Undersøgelsesdesign
3.2.1 Empiri
Det empiriske materiale består af besvarelser fra en spørgeskemaundersøgelse, som
Ringkøbing-Skjern har foretaget ved udgangen af projektperioden, samt projektets logbog og
andet materiale fra projektgruppen, såsom ansøgninger, kalendere og referater. Dertil er der i
evalueringsperioden foretaget individuelle og fokusgruppe-interviews, hvorunder der er taget
notater til brug for evalueringen.
3.2.2 Undersøgelsesmetoder
Som det vil fremgå, er evalueringen efter ønske fra Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne grebet
overvejende kvalitativt an. Dataindsamlingen er imidlertid foretaget med både kvalitative og
kvantitative metoder.
Kvalitative metoder
Der er på forskellig vis foretaget semistrukturerede interviews med pædagoger, dagplejere og
bibliotekarer tilknyttet projektet. Samtlige fem bibliotekarer er blevet interviewet individuelt,
mens de to dagplejegrupper, som var udvalgt til at deltage i forsøget, blev interviewet på to
legestuedage med henholdsvis 7 og 5 tilstedeværende dagplejere. Alle tilmeldte
daginstitutioner blev inviteret til at deltage i et egentligt fokusgruppemøde, men kun 4
pædagoger fra hver sin institution formåede at afsætte en hel formiddag til det. Bl.a. derfor er
enkelte emner efterfølgende blevet underbygget via telefonopkald og e-mails.
Fokusgruppeformen er valgt for at skabe dialog mellem de interviewede og tilrettelagt
således, at ingen indbyrdes relationer skulle virke hæmmende for en åben debat.
7

Med henblik på at udrede forskelle i faggruppernes holdninger er de indsamlede kvalitative
data herefter analyseret med inspiration fra Faircloughs kritiske diskursanalyse. 2 I den mere
overordnede analyse af de kvalitative data er også de kommentarer inddraget, som er anført af
dagplejere og pædagoger i de returnerede spørgeskemaer, samt bibliotekarernes anonyme
notater i projektets logbog.
Kvantitative metoder
For også at give alle dagtilbud let og anonym adgang til at udtrykke deres mening om
projektet har Ringkøbing Skjern Bibliotekerne desuden udarbejdet og udsendt spørgeskemaer
til alle tilmeldte dagtilbud. Der er returneret 29 skemaer fra daginstitutionerne og 8 fra
dagplejerne, hvilket giver en deltagelsesprocent på henholdsvis 88 og 38. Skemaerne er
efterfølgende overdraget til evaluator, som har kodet de primært ordinale data således, at
skalaen udtrykker i hvor høj grad respondenternes holdning er i overensstemmelse med
projektets intentioner og muligheder. Herefter er de kvantitative data indtastet og bearbejdet i
Microsoft Excel regneark, hvor de enkle, statistiske beregninger er foretaget, som ligger til
grund for rapportens diagrammer.
3.2.3 Redskaber til analyse
Såvel analysen som rapporten baseres på følgende tre hovedområder: Biblioteksbetjening af
de 1-6-årige, Børnekultur og Sprogstimulering.
Derfor er der til brug for såvel analysen som gennemgangen af de indsamlede data anvendt
begreber hentet fra litteraturen på både det biblioteksfaglige, børnekulturteoretiske,
pædagogiske og sociale område.
4. Børnehavebiblioteket i videnssamfundet
Børnehavebiblioteker er ikke et nyt fænomen, men er i disse år i fokus som en af de største
succeser i programmet Læselyst – Tre ministeriers kampagne for læsning. Intentionen bag de
mange bevillinger er at styrke børns sproglige og personlige udvikling, samt fremme læselyst
og sammenhængskraft i form af en fælles, litterær vidensfond. 3
Hvorfor er børnehavebiblioteket et vigtigt indsatsområde netop nu?
FOR DET FØRSTE kan viden og oplevelser i dag betragtes som nogle af samfundets råstoffer.
For at kunne udnytte dette råstof, må den opvoksende generation være i stand til at beherske
2 Fairclough (1992) og Winther Jørgensen & Phillips (1999)
3 Poulsen & Enemark (2008)
8

viden i alle dens former i kraft af kompetencer til at skabe, tolke og dele såvel tekst, tal og tale
som levende billeder; evner som desuden må regnes for centrale demokratiske kompetencer. 4
EN ANDEN ÅRSAG er, at man fra ministerielt hold har fået øje på bibliotekernes potentiale til
med deres uformelle læreprocesser at understøtte dagtilbudenes mere formaliserede læring,
som bl.a. sker på baggrund af de pædagogiske læreplaner.
Et potentiale som også er interessant i forlængelse af Folkeskolelovens § 4 a, efter hvilken
kommunerne har pligt til at tilbyde sprogstimulering af tosprogede førskolebørn med særlige
behov.
SOM EN TREDJE ÅRSAG kan nævnes kommunalreformen, der betød en omvæltning, hvorefter
processerne som vandløb efter en storm stadig forsøger at finde og fastholde nye veje, nye
strukturer. Som en pædagog fra Hvide Sande formulerede det under et besøg af
Børnekulturbussen: ’Det rullende Børnehavebibliotek er det bedste, der er kommet ud af at
lave den nye kommune.’
5. Projektets formål og afvikling
5.1.1 Formål
Hvordan tilrettelægger man bedst betjeningen af dagtilbud i en kommune på 1.500 km 2 , hvis
man både vil give et tidssvarende bibliotekstilbud og helst også give selv de mest
fjerntliggende daginstitutioner en mulighed for at deltage i kulturelle arrangementer?
Dette var det gode spørgsmål, som Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne måtte stille sig selv efter
kommunesammenlægningen ved årsskiftet 2006/7.
Organisering
Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne består af 5 biblioteker organiseret i en matrix-struktur, så
medarbejderne samarbejder i teams på tværs af lokaliteterne. Således også Børneteamet, som
under ledelse af faglig koordinator Dorthe Rosenkjær fik til opgave at opstille en model for
den fremtidige biblioteksbetjening af dagtilbud under hensyntagen til Bibliotekslovens ord om
så vidt muligt at
1) etablere biblioteksbetjening af de børn og voksne, der er afskåret fra selv at komme på
biblioteket,
2) tilpasse bibliotekernes åbningstider til brugernes behov og
4 Drotner, Jørgensen & Nyboe (2006) kap. 1 + 8 og Jessen (2005)
9

3) oprette filialer eller iværksætte andre betjeningstilbud, hvor kommunens størrelse og
karakter gør det hensigtsmæssigt. 5
De store afstande og et ønske om at samle den nye kommune førte til ideen om at skabe en
mobil biblioteksløsning i en Børnekulturbus. Der blev derfor nedsat en såkaldt BØK-
projektgruppe bestående af bibliotekarerne Karin Kinch, Gitte Kjær Hansen, Marianne
Merrild og naturligvis Dorthe Rosenkjær, som samtidig er medlem af styregruppen, der
herudover består af bibliotekernes øvrige ledelse: Per Høgh, Ritta Olesen og Maria Nygaard.
Erklæret formål
Formålet med projektet Det rullende Børnehavebibliotek har været at give dagtilbuddene let
adgang til biblioteket, således at børnenes sproglige opmærksomhed i første omgang skærpes,
og de på længere sigt dels får appetit på læsning, dels kender og bruger bibliotekets tilbud.
Men det er også et stærkt ønske med Børnekulturbussen at leve op til bibliotekernes tradition
for at være blandt de største udbydere af børnekultur.
Herudover har der været et behov for at udnytte de bibliotekariske kompetencer bedre i
betjeningen og opbygge et tværfagligt miljø med samarbejde og vidensdeling omkring
børnene. Dette skal ses på baggrund af kommunesammenlægningen og ønsket om et
samlende tilbud, der samtidig skal give bibliotekarerne synlighed i lokalsamfundet og gøre
alle kommunens borgere opmærksomme på bibliotekets mangfoldighed af tilbud.
5.1.2 Målgruppe
Projektets målgruppe har været børn, forældre og personale tilknyttet primært
daginstitutionerne, sekundært dagplejen i Ringkøbing Skjern Kommune.
Rekrutteringsgrundlag
Der var i følge Danmarks Statistik 4.561 børn i alderen 1-6 år i Ringkøbing-Skjern Kommune
i efteråret 2007. Heraf var 3.453 indskrevet i dagtilbud, med en fordeling på 1.089 1-3-årige i
dagpleje og 2.364 1-6-årige i daginstitutioner. 6
Der er i kommunen 45 daginstitutioner, hvoraf de 25 ligger i områder uden biblioteksadgang i
nærheden. 7 Dagplejen er delt i 3 områder: Syd, Øst og Vest, som tilsammen dækker hele
kommunen med varierende befolkningstæthed og bibliotekstilbud.
5 LOV nr. 340 af 17/05/2000, § 3, stk. 2.
6 Danmarks Statistik (2008)
7 Høgh Sørensen (2007)
10

Tilmeldte under forsøgsperioden
I følge BØK-projektgruppens materialer valgte 33 daginstitutioner med i alt ca. 1.625 børn at
tilmelde sig projektet i forsøgsperioden.
Desuden blev der fra område Syd udvalgt to dagplejegrupper, bestående af henholdsvis ca. 7
og 10 dagplejere, til forsøget. Herudover har en lille dagplejegruppe med ca. 3 dagplejere
været tilknyttet via en deltagende børnehave i område Øst. Dagplejernes antal varierer over
tid, ligesom den enkelte dagplejer kan svinge mellem at have 1 til 5 børn. Et skøn lyder på, at
der løbende har været ca. 60 dagplejebørn tilknyttet projektet.
Der har i hele projektperioden været opretholdt normal betjening på folkebibliotekerne,
således at kommunens øvrige børn har kunnet benytte sig af de sædvanlige tilbud.
5.1.3 Vision
Fokusområder
Understøttelse af læselyst og sprogstimulering i dagtilbuddene.
Inddragelse af forældre med henblik på læsning i hjemmet.
Understøttelse af de kulturelle udtryksformer.
Synlighed i lokalsamfundet.
Et samlende tilbud.
Vidensdeling på tværs af faggrupper.
Kompetenceudvikling og bedre udnyttelse af de bibliotekariske ressourcer.
Succeskriterier
Mindst halvdelen af daginstitutionerne ønsker besøg af Børnekulturbussen.
Læsning kommer på dagsordenen til forældrebestyrelsesmøderne.
Besøg i Børnekulturbussen skal opleves som en særlig begivenhed.
5.1.4 Afvikling
Den tidsmæssige afgrænsning på projektet har været fra midten af september 2007 til
udgangen af maj 2008.
Bemanding
I denne periode har Børnekulturbussen fortrinsvis været bemandet af Karin Kinch og Dorthe
Rosenkjær fra projektgruppen, samt yderligere en bibliotekar fra Børneteamet, Bodil Hejlsvig.
Dertil kommer to vikarer, Marianne Merrild og Gitte Kjær Hansen. Bibliotekarernes opgave i
Det rullende Børnehavebibliotek er at modtage børnene, pædagogerne og dagplejerne,
11

formidle bibliotekets tilbud til dem, varetage udlån, læse en historie eller afvikle
Bogvogterkurser og andre temaarrangementer. Bibliotekarerne tager sig også af de gæstende
professionelle kunstnere og andre, som afholder arrangementer i bussen for børnene.
Bus
Der er til formålet indkøbt en fleksibel Scania lastbil, som fuldt udfoldet har 26m 2 gulvplads.
To chauffører, Leif Nielsen og Søren Poulsen, vedligeholder og kører på skift bussen.
Udlånet foregår via en bærbar computer trådløst tilkoblet det centrale bibliotekssystem.
Besøg
Inden for projektperioden blev der mellem bibliotek og dagtilbud indgået 142 aftaler om
besøg af Det Rullende Børnehavebibliotek med en gennemførelsesprocent på 95,8.
Indholdet af de 136 gennemførte aftaler fordelte sig således:
Antal arrangementer
60
50
40
30
20
10
0
Kun bogbytning
Historielæsning
Fordeling af arrangementer
Bogvogterkursus
Tematisk aktiv.
Arrangementstype
12
Prof. børnekultur
Dagplejen
Daginstitutioner
Gennemsnitligt blev der gennemført 3,8 aftaler pr. dagtilbud. Men dette tal dækker over, at
den største institution har haft hele 8 besøg, mens 4 af de mindre enheder har haft det samme
antal til deling, dvs. kun 2 besøg hver.
6. Biblioteksbetjening af de 1-6-årige
6.1 Hvordan fungerede det før?
De fem Ringkøbing-Skjern Biblioteker betjente også kommunens dagtilbud, før Det rullende
Børnehavebibliotek blev iværksat, men betjeningen var da uensartet og på flere måder
utilfredsstillende.

6.1.1 Modeller for biblioteksbetjening af førskolebørn
Biblioteksbetjening af førskolebørn kan inddeles i forskellige niveauer. Som udgangspunkt
kan dagtilbudene enten inden eller uden for normal åbningstid komme på biblioteket med det
antal børn, som de selv formår at medbringe. Derudover kan bibliotekarerne eventuelt pakke
poser eller kasser med materialer, som dagtilbuddene enten får bragt ud eller selv afhenter.
En anden model er, at der etableres et børnehavebibliotek i daginstitutionen, dvs. med
mulighed for hjemlån. Denne ordning kan spænde fra rent depot til en egentlig
bibliotekssatellit med betjening og tilbud om kulturelle arrangementer.
Hverken før eller efter sammenlægningen af de nuværende Ringkøbing-Skjern Biblioteker har
der været ressourcer til etablering af stationære bibliotekssatellitter i alle kommunens 45
daginstitutioner.
6.1.2 De anvendte modeller før projektets start
Før Det rullende Børnehavebibliotek havde de heldigste institutioner depoter med
regelmæssige, men korte besøg af en bibliotekar, som lige kunne nå at skifte materialer ud og
måske læse en historie. Men langt størstedelen af dagtilbuddene måtte nøjes med en af de
andre løsninger, og nogle var af forskellige årsager afskåret fra at bruge biblioteket
overhovedet. For alle dagtilbud var det et fælles vilkår, at det enkelte barn ikke kunne
forvente at komme i direkte kontakt med en bibliotekar.
Den manglende dialog med brugerne var kilde til stor frustration for børnebibliotekarerne,
som dermed ikke kunne præstere en egentlig formidling og i realiteten ikke vidste, om de
materialer, der kom retur fra dagtilbuddene, overhovedet var blevet brugt.
6.2 Hvordan fungerer det nu?
6.2.1 Anbefalinger og forventninger til videnssamfundets bibliotekstilbud
Viden omfatter både oplevelse, oplysning og læring. Derfor anbefales det, at biblioteket
intensiverer sit arbejde med at støtte børns uformelle læreprocesser gennem
sammenhængende forløb, således at de kan udvikle tolkende, skabende og formidlende
kompetencer til at begå sig i videnssamfundet. 8 I det hele taget skal alle børn og unges
position som samfundsborgere understøttes, og biblioteket være et centralt kulturmødested
med fokus på oplevelser, frivillighed og social interaktion. 9
8 Drotner, Jørgensen & Nyboe (2006) kap. 1 + 4
9 Biblioteksstyrelsen (2006) s. 21ff.
13

Fremtidens biblioteksbetjening af børn skal på denne baggrund skabe forundring, aktiviteter
og inspiration. Bibliotekarerne forventes at samarbejde med andre professioner og komme ud
for at møde brugerne, hvor de er - både virtuelt og fysisk. 10
6.2.2 Biblioteksbetjeningen i Det rullende Børnehavebibliotek
Det rullende Børnehavebibliotek er som model en egentlig bibliotekssatellit, men mobil i
stedet for stationær. Den store fordel ved denne løsning er, at bibliotekaren følger med
samlingen rundt og kan formidle materialer og andre tilbud til den enkelte bruger, som
samtidig kan vælge blandt et alderssvarende materialeudvalg, som selv en velassorteret
stationær ordning vil have vanskeligt ved at hamle op med.
Dagplejere og pædagoger kan på egen hånd eller i samråd med børn og bibliotekarer udvælge
materialer til dagtilbuddet blandt Børnekulturbussens samling, eller de kan på forhånd bede
bibliotekarerne sammensætte en pakke ud fra et særligt ønske eller behov. Dette kan f.eks.
være tilfældet, hvis der arbejdes med et bestemt tema i institutionen, eller et barn har behov
for sprogstimulering på et andet modersmål end dansk.
Fuldstændig uafhængigt af forældrenes bibliotekstilbud og -vaner får alle børn i dagpleje og
børnehaver mulighed for at udnytte bibliotekets ressourcer og på særlige Bogvogterkurser
lære at bruge og beskytte bøger, hvorefter de modtager et kursusbevis.
De få heldige daginstitutioner med eget depot savner naturligvis dette, ligesom man de steder,
hvor der er nedlagt biblioteksfilialer, mangler disse. Men aktiviteterne og de kulturelle
arrangementer, som Børnekulturbussen tilbyder, er for alle en kærkommen fornyelse.
Samtlige, der har besvaret det udsendte spørgeskema, ønsker at fortsætte med Det rullende
Børnehavebibliotek og synes, det er en god måde at betjene dagtilbudene.
6.3 Delkonklusion
Det rullende Børnehavebibliotek opfylder nutidens forventninger om en udadrettet
børnebiblioteksbetjening, som udnytter de bibliotekariske ressourcer ved at bringe såvel
børnebibliotekarens personlighed som professionalisme i spil.
Den mobile biblioteksløsning retter op på, at ikke alle børn hjemmefra lærer at bruge
biblioteket som kilde til oplysning og oplevelser. Ved at komme rundt i hele kommunen
udligner Børnekulturbussen således både sociale og geografiske uligheder for børn i
dagtilbud, uanset som de er tilknyttet dagpleje eller børnehave.
10 Brandt & Poulsen (red.) (2008) kap. 3
14

Uanset placering giver man med en egentlig bibliotekssatellit mulighed for, at bibliotekaren
møder sin låner og øger sandsynligheden for, at bogen møder sin læser.
7. Kunst og kultur
Når man taler om børnebiblioteker og dannelse i dag, er det ikke den klassiske dannelse, man
har i tankerne, men ofte det man kalder ’digital dannelse’. Det er kompetencer til at tolke,
skabe og udveksle viden og udtryk. Disse evner tænkes ind i en digital sammenhæng, men de
kan også styrkes i de processer, som Biblioteksloven bredt udtrykker som oplysning,
uddannelse og kulturel aktivitet, der tilsammen skaber viden for den enkelte. Ikke mindst for
børn handler den kulturelle aktivitet også om redskaber til at komme i leg – ikke bare som
middel til læring, men som mål i sig selv. 11
7.1 Mødet med den levende kunst og kultur
Formålet med Det rullende Børnehavebibliotek er at give dagtilbuddene let adgang til
biblioteket, således at børnenes sproglige opmærksomhed i første omgang skærpes, og de på
længere sigt dels får appetit på læsning, dels kender og bruger bibliotekets tilbud. Men det er
også et stærkt ønske med Børnekulturbussen at leve op til de danske bibliotekers tradition for
at være blandt de største udbydere af børnekultur.
7.1.1 Børns egen kultur
Man taler ofte om en tredeling af børnekulturen i kultur for, med og af børn. Hermed
anerkender man, at børn også har en selvstændig kultur. For voksne kan børns kulturelle
udfoldelser virker absurde, ja nogle gange generende. De hopper, vrøvler og går baglæns, når
de burde gå frem. Men for børnene giver det tilfredsstillelse, social anerkendelse og en
mening, som nogle gange skal findes i selve udførelsen, der måske har krævet mange timers
træning. 12
Børnene har desuden i deres fællesskab en fond af viden og oplevelser at trække på, som de
bruger til at omformulere kulturprodukter, som så igen lagres og bliver til en del af den fælles
fond. I fangelegen er man måske ikke længere bare ”den”, men en figur fra en film eller en
forestilling, som man netop har set sammen. 13
11 Mouritsen (1996) s. 9ff, Jessen (2001) s. 199ff. og Brandt & Poulsen (red.) 2008 kap. 3
12 Mouritsen (1996), Jessen (2001) s. 53ff. + 147ff. og Jessen (2002)
13 Mouritsen (1996) s. 9ff., Jessen (2001) s. 115ff. + 147ff. og Juncker (2006) s. 188 + 236ff.
15

Arrangementer og aktiviteter i Børnekulturbussen udgør en fælles referenceramme, som
børnene kan trække på også uden for bussen og inkorporere i deres egen kultur. Pædagogerne
har iagttaget dette og giver eksempler på sprogbrug og en særlig ”tik-tak-bevægelse”, som
børnene har indført i en daginstitution.
Redskaber til leg
Førhen kunne den opsparede viden om bl.a. legeregler uhindret gives videre fra barn til barn,
men børnene løber ikke længere frit rundt i blandet flok. I stedet lever de i aldersopdelte
kredsløb med små overlap i form af f.eks. ældre søskende. Derfor er der opstået et større
behov for kulturprodukter og legeredskaber, som kan medvirke til at bringe børn i fælles leg
og anden kulturudfoldelse. 14
Bibliotekarerne har valgt, at der i Børnekulturbussen skal være et lille udvalg af legetøj, som
dels knytter sig til bevægelse, dels til litterære figurer og forskellige dyrearter. Pædagoger og
dagplejere har delte meninger om dette initiativ. Nogle mener, at det distraherer fra bøgerne
og udløser lidt for voldsom leg, som bl.a. medfører susende bolde og Pippi-penge ud over
hele gulvet. En enkelt daginstitution anfører i spørgeskemaet, at udvalget af legetøj muligvis
kunne være mindre, hvilket gives følgende begrundelse: ’Vi ønsker en focusering på bøgerne
og brug af bogbussen’. Andre mener, at det er sjovt for børnene med lidt nyt legetøj og ser det
som en god adspredelse for de ellers uvirksomme børn, når børnene på skift får registreret
deres hjemlån af materialer. Bibliotekarernes egen holdning er, at det netop er en af
Børnekulturbussens forcer, at den er indrettet specielt til børnene, og besøg derfor kan foregå
helt på deres præmisser. Et kompromis kunne være, at Det rullende Børnehave-bibliotek
rummer legetøj, som ikke er tilgængeligt andre steder – f.eks. Pippis taske.
7.1.2 Kultur for og med børn
Den øvrige børnekultur er kultur for og med børn. Dvs. kultur som voksne producerer enten
alene eller i fællesskab med børn. Kunstprodukter henhører under førstnævnte.
I Børnekulturbussen skelnes desuden mellem de aktiviteter, som forestås af skuespillere,
fortællere og billedskolelærere m.fl. udefra, og de tematiske aktiviteter, som bibliotekarerne
selv forestår med udgangspunkt i deres bibliotekariske faglighed. Det har i projektperioden
drejet sig om et Astrid Lindgren-, eventyr- og skolestartstema.
14 Mouritsen (1996) s. 9ff, Jessen (2001) s. 199ff. og Brandt & Poulsen (red.) 2008 kap. 3
16

Børns personlige udvikling og identitet styrkes ved deltagelse i kulturelle sammenhænge,
hvilket også er temaer i de pædagogiske læreplaner. Men ikke alle kulturprodukter har samme
funktion og kan derfor heller ikke kvalitetsvurderes ens.
NOGLE TILBUD fungerer ud fra en synsvinkel om, at barndommen er et forstadium til
voksenlivet, og at børn skal dannes til velfungerende borgere i et demokratisk samfund. Til
disse kulturtilbud hører typisk den slags, som voksne hurtigt kan blive enige om er gode for
børn. Enten fordi de har en pædagogisk eller en kunstnerisk kvalitet.
ANDRE TILBUD fungerer ud fra en synsvinkel om, at barndommen er et selvstændigt
udfoldelsesfelt, hvor det eneste, der tæller, er meningsfuld væren lige her og nu. Blandt disse
kulturtilbud er der en del, som mange voksne affejer som underlødigt pjat. 15
Et bredt udvalg
Bibliotekarerne bag Det rullende Børnehavebibliotek har et ønske om at vise bredden. ’Der
skal være meget forskelligt, så børnene får præsenteret forskellige oplevelser – både teater,
gøgl, cirkus, balloner, men også musikalsk legestue, bevægelseslege, fortællinger...
Intentionen er et bredt udvalg,’ siger bibliotekar Marianne Merrild. Børnene ser noget i
Børnekulturbussen, som de ellers ikke ville se, mener faglig koordinator Dorthe Rosenkjær,
som gerne vil give børnene tilbud, de ikke får på det kommercielle marked. Og netop bredden
i tilbuddene er noget, der roses af deltagerne. En pædagog fortæller, hvordan de voksne i
hendes daginstitution havde været noget skeptiske over for et arrangement i
Børnekulturbussen. Pædagogerne syntes umiddelbart, det var noget nonsens, som man ikke
fik noget ud af. Men efterfølgende erfarede de, at børnene var vilde med arrangementet, og de
måtte erkende, at det var lige meget om børnene forstod det – det havde simpelt hen bare
været sjovt! Der havde altså været en anden kvalitet i det kulturtilbud, som pædagogerne ikke
straks kunne få øje på.
7.1.3 Den professionelle kunstudøver
Biblioteket er blandt de få udbydere af børnekultur, som kan og vil udvælge produkter til børn
alene efter den kunstneriske kvalitet. I skoler, daginstitutioner og andre formelle læresteder vil
den pædagogiske kvalitet ofte være i centrum. På det kommercielle marked er kriteriet, at det
børnekulturelle arrangement vækker opmærksomhed og tiltrækker kunder lige nu og her – det
er i den sammenhæng fuldstændig lige gyldigt, om børnene udvikler udtryksformer, som de i
voksentilværelsen kan nyde godt af i form af mere nuancerede kulturelle kompetencer.
15 Jessen (2002), Drotner, Jørgensen & Nyboe (2006) kap. 1 og Brandt & Poulsen (red.) (2008) kap. 2
17

Biblioteket kan derimod tilbyde oplevelser, som giver børnene stof til selvdannelse i æstetiske
læreprocesser, som udvikler deres kulturelle udtryks- og tolkningskompetencer. Ved at se
professionelle udøve deres kunst, kan børnene med andre ord hente materiale til deres egne
udfoldelser og erkendelser. 16
For bibliotekar Bodil Hejlsvig er det vigtigt, at børnene får oplevelsen af en professionel. Af
nogen, der kan noget. Enten fortælle en historie eller noget andet. Og Børnekulturbussen må
bestemt siges at bidrage mangfoldigt til børnenes møde med professionelle udøvere af
forskellig art. Pædagogerne fremhæver da også interaktionen med levende mennesker som en
vigtig dimension af det kulturelle arrangement. De oplever børnene more sig, blive pirrede og
nysgerrige.
Denne æstetiske læring må ikke forveksles med den faglige læring, som børnene får del i
andre steder. Denne uformelle læreproces sker som led i en æstetisk oplevelse, der har sin
egen ret og mening. Det er vigtigt at fastholde. Men i en tid, hvor det at tolke, skabe og
udveksle viden og udtryk er vigtige kompetencer, kan man jo godt samtidig glæde sig over og
være bevidst om, at de udtryks- og tolkningskompetencer, som udspringer af den kunstneriske
oplevelse, også kan bruges i andre sammenhænge. 17
7.1.4 Den gode oplevelse – lige uden for lågen
Da der ikke har været mulighed for at have arrangementer og tematiske aktiviteter som et fast
tilbud til dagplejerne, er kun daginstitutionerne blevet spurgt om tilfredsheden med disse
tilbud. Som det ses af nedenstående diagram, har tilfredsheden generelt været høj. Dog
nævnes det i forbindelse med bibliotekarernes tematiske aktiviteter, at børnene har været
optagede af det og haft noget at arbejde videre med, men at nogle børn har oplevet
aktiviteterne som lidt for lange. Svarene inkluderer også Bogvogterkurser og Rim & Remse-
forløb.
16 Juncker (2006) kap. 8
17 Drotner (2006)
18

Andel
Daginstitutionernes tilfredshed med aktiviteterne
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Meget tilfreds
Tilfreds
Nogenlunde tilfreds
Ikke tilfreds
Tilfredshed
19
Blank/ugyldig
Prof. børnekultur
Tematisk aktivitet
Under interviewet med pædagogerne omtales det samlede tilbud som ’en fantastisk oplevelse
at få som barn!’. ’Hele konceptet er bare så godt!’. Børnene får oplevelser, som bagefter
indgår i deres fælles leg. For pædagogerne går glæden især på tilgængeligheden. Det betyder
meget, at man også i de tyndt befolkede områder får kulturtilbud. Eller som en pædagog
formulerer det: ’Den gode oplevelse – lige uden for lågen!’
Andel
90%
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Vigtigt/Meget
vigtigt
Betydning af tematiske aktiviteter
Uden betydning Blank/ugyldig
Vægtning
Dagplejen
Daginstitutioner
Alle har under interviews udtrykt glæde for begge typer af aktiviteter; men nogle angiver, at
det ikke behøver være hver gang, mens nogle ligeud siger, at bøgerne og muligheden for lån
er vigtigst. Diagrammet skal måske læses på baggrund af en frygt for at miste det samlede
tilbud.

En dagplejer anfører i hvert fald, at ’Det kunne være rigtig godt, hvis der også var arrangeret
noget til dagplejen, som der er til børnehaven’, mens en dagplejer, som har været heldig at se
en forestilling med sine dagplejebørn, skriver: ’Rigtig godt – Super - Mere af det’.
Pædagogerne på deres side siger under interviewet: ’Vi vil helst ikke undvære noget.’
For nok er der arrangementer rundt omkring på folkebibliotekerne, men det kan være svært at
få fragtet børnene derhen – og selv hvis det arrangeres, kan det yderst sjældent blive alle
institutionens børn, der får denne fælles oplevelse. Ved at udbyde kulturelle arrangementer
som del af Det rullende Børnehavebibliotek kan tilbuddet komme alle børn i dagtilbud til
gode – uanset hvor de bor.
7.2 Mødet med medierne
Mange voksne taler om ’den gode historie’ uden at indse, at den også kan udfolde sig i et
computerspil. Men fortællinger kan godt være digitale - ligesom medier også er bøger. Bortset
fra CD’er har de digitale medier dog ikke fyldt meget i Det rullende Børnehavebibliotek og
heller ikke i evalueringen.
7.2.1 Skærmmedier
Bibliotekarerne har af økonomiske og praktiske årsager set sig nødsaget til at fravælge film og
computerspil i Børnekulturbussen, og ikke ét eneste spørgeskema er kommet retur med et
ønske om, at det skulle være anderledes. Under samtalen med pædagogerne bliver computere
og TV omtalt som ”skærmene”, hvis brug forbindes med inaktivitet og henregnes til
beskæftigelser, som må foregå hjemme hos forældrene. To dagplejere gav direkte adspurgt
udtryk for samme holdning til film, men så lidt mere nuanceret på det. En af dem forbandt
computerspil med læring og henviste til en børnehave, hvor børnene har computeradgang.
Begge fandt dog deres egne dagplejebørn for små til brugen.
Computerspil kan imidlertid også være udmærkede redskaber til leg og socialt samvær. 18 Ved
at udpege kvalitetsprodukter kunne bibliotekarerne måske mindske berøringsangsten på
området, hvor der lader til at være en holdningsændring undervejs.
7.2.2 Bøger er tid!
Bogmediet er til gengæld rigt repræsenteret i Det rullende Børnehavebibliotek, og også via
bøgerne kan børnene få kulturelle oplevelser. Men nøjagtigt som for de øvrige
kulturprodukter gælder det også for bøger, at de har forskellige funktioner og derfor må
18 Jessen (2001) s. 81ff.
20

kvalitetsvurderes forskelligt. En måde at inddele bøgerne på er at anvende disse tre
kategorier: 19
Modernisme: eksperimenterende formsprog til alle tider, dvs. også ældre bøger.
Mainstream: traditionelle, kommercielle bøger.
Pædagogisk tilrettelagt litteratur: opdragende, inkl. fag- og faktabøger.
Selvom mange bøger ikke vil falde entydigt ind i en kategori, så kan man på baggrund af
denne inddeling dels forsøge at bedømme bøgerne på deres egne præmisser, dels vurdere om
man har sørget for tilstrækkelig bredde i bogudvalget, så børnene både får det udfordrende,
det velkendte og det oplysende.
Bibliotekarerne i Det rullende Børnehavebibliotek har sørget for en god spredning blandt de
tre kategorier. Det både ses i bussen og anføres af mange under evalueringen, som roser
alsidigheden i materialeudbuddet. Kritikken går mest på antallet, hvilket kan hænge sammen
med, at når Børnekulturbussen når til dagens andet stop, så har børnene i den første institution
taget for sig på hylderne, som jo ikke er uudtømmelige.
De gode, gamle
En af daginstitutionerne efterspørger imidlertid ’de gode, gamle børnebøger’. Hermed menes
formentlig eksperimenterende klassikere i stil med Alfons Åberg og Bennys Badekar, som ved
udgivelsen svarede til nutidens bøger af blandt andre Cato Thau-Jensen og duoen Oscar K. &
Dorte Karrebæk. Da kommentaren ikke er knyttet til bestemte forfattere eller titler, kan det
ikke afgøres præcist.
Men det kan diskuteres helt principielt, om ”de gode, gamle” bøger skal opprioriteres eller ej.
Af en undersøgelse af bogbestanden i danske daginstitutioner, som lektor Anne Petersen har
foretaget i 2003-2004, fremgår det, at den nye, eksperimenterende billedbog ofte tilsidesættes
af pædagogerne til fordel for de ældre. 20
Til forsvar for dette kan man fremsætte et kulturarvs-argument, som også høres under
interviewene med både dagplejere og pædagoger i nærværende undersøgelse. ’For eksempel
hvis én siger ”stærk pige” – ”Pippi” siger det så! Det skal børnene også have med,’ som en
pædagog forklarer det. Ligesom rim og remser (Halfdan Rasmussen m.fl.) hører det bare med
til at være dansk, lyder det, samtidig med at der grines lidt, for alle omkring bordet ved jo
godt, at Pippi ikke er nogen dansk opfindelse.
19 Petersen (2007) kap. 4
20 Ibid.
21

Doseringen kan diskuteres. Men som sagt hører såvel de gamle som de nye billedbøger til i et
alsidigt udvalg. Efter mange års diskussioner er det – trods nuanceforskelle - blevet anerkendt,
at børnebøger kan være kunst, kendetegnet ved at have en værdi i sig selv. Det er vigtigt, at
børnene tilegner sig udtryks- og tolkningskompetencer i et nutidigt, kunstnerisk
billedformsprog, på samme måde som det er vigtigt, at de optager alle mulige andre originale
udtryk i deres praksis. Også selvom den voksne professionslæser måske gemmer en
nostalgilæser i maven... 21
Medie med nærvær
Noget som mange fremhæver, er meddigtningen og det nærvær, der er omkring historier. Men
historier kan også indtales og fås som digitalt medie. Og så er det stadig i orden, selvom
papir-bogen har en særlig kvalitet.
’Bøger er tid!’. Sådan formulerer en pædagog sagens kerne, da hun skal sætte ord på børns
oplevelser med bøger. Når man sætter sig med sit barn for at læse højt, så kan man ikke
samtidig rydde bordet og klare opvasken. ’Og det ved børnene jo godt’, siger bibliotekar
Bodil Hejlsvig.
Ikke mindst dagplejerne er meget bevidste om at lære børnene at bruge bogen som medie. At
lære dem at se på billeder i bogen og koble billederne med ord. Der er bred enighed om, at det
giver børnene en god basis at lære at sidde stille og fokusere på en historie. Nogle peger også
på bogen som en kilde til viden.
Tilgængelighed regnes for at være vigtig. Og der er en forhåbning blandt pædagogerne om, at
forældrene opdager, hvor hyggeligt det er med læsning, når børnene kommer hjem med
bøger, de har lånt - for så undgår forældrene nok ikke at læse højt, gættes der.
7.2.3 Hjemlån
For en måde at sikre børnene adgang til alderssvarende bøger i hjemmet er at lade dem låne
materialer med hjem fra Det rullende Børnehavebibliotek. Det har daginstitutionerne haft
mulighed for i hele projektperioden, men ikke alle har taget imod tilbuddet. Et sted
involverede man forældrebestyrelsen, hvorefter pædagogerne tog den endelige beslutning om
ikke at give lov til hjemlån. Et andet sted bestemte forældrene suverænt, at børnene skulle
have lov til at tage bøger med hjem. Men tilsyneladende har pædagogerne de fleste steder på
egen hånd afgjort, at de ikke vil lade børnene låne, ’fordi det har vi ikke lyst til at have bøvlet
21 Weinreich (2004) s. 61ff. + 137ff., Juncker (2006) kap. 8 og Petersen (2007) s. 38f. + kap. 6 + 7
22

med’, eller det anses som et forældreansvar – enten helt principielt, eller fordi det er ’alt for
tidskrævende’.
En sidste faktor viser sig at være adgangen til eget depot eller lignende lokale
biblioteksordninger, hvoraf flere imidlertid bortfalder i øjeblikket. Antallet af daginstitutioner,
der lader børnene låne, formodes derfor at stige; men de øvrige faktorer er nok svære at
minimere (se dog også afsnit 10.2.2).
Børnenes hjemlån
80%
70%
60%
50%
40%
30%
20%
10%
0%
Føler sig godt
informeret
Information om hjemlån
Føler sig ikke
godt
informeret
Informationsdækning
23
Blank/ugyldig
Børnene låner ikke
Børnene låner
Der måtte i starten informeres ekstra omkring ansvaret for de hjemlånte materialer, og det
lader nu til at være nået ud til alle, at det ikke er dagtilbuddet, som hæfter for eventuelle
mangler. Men som det fremgår af ovenstående diagram, så er information alene ikke nok til,
at daginstitutionerne lader børnene låne materialer med hjem.
Den demokratiske proces
Men mange har givet lov. Om grunden til at lade børn låne selv i bussen, svarer en pædagog
kort, men præcist: ’Formålet’. Dem der bruger lidt flere ord, fortæller bl.a. om stoltheden hos
børnene. ’De er pavestolte – de vokser 5 cm. ved selv at kunne låne de her bøger!’, siger
bibliotekar Bodil Hejlsvig og fortæller om skuffelsen for et barn, hvis far en dag havde glemt
at få den bog med hjem, som barnet selv havde valgt. Det hjalp slet ikke, at man i hjemmet
havde alle mulige andre bøger. Tilsvarende beretninger kommer fra pædagogerne i de
institutioner, som lader børnene låne selv. Om glæden ved for første gang at kunne låne sin
egen bog og dermed ’få adgang til en ny verden’, som en pædagog udtrykker det. I en
daginstitution mener man, at ’det er et led i den demokratiske proces at få mulighed for at
vælge’. Nogen af pædagogerne kan tolke af børnenes adfærd, om de er biblioteksvante eller
ej. Om de f.eks. har lært at se bogen igennem, eller de bare dømmer den på forsiden.

Pædagogerne mener, at børnene ved at låne bøger både bliver mere kritiske og lærer
processen med at få en bog med hjem for senere at skulle aflevere den igen. Faglig
koordinator Dorthe Rosenkjær mener, at børnene i det hele taget lærer, hvordan man begår sig
på et bibliotek. At børnene aflurer hinanden, så de mindre rutinerede børn lærer af de
biblioteksvante.
7.3 Delkonklusion
Læring kan sagtens foregå utilsigtet, og mens man er fuldt opslugt af noget andet. Måske
lærer man i virkeligheden allerbedst på denne måde, når det kommer til at tilegne sig
kompetencer til at tolke, skabe og udveksle viden og udtryk, dvs. i realiteten tilegne sig digital
dannelse. Det er bare en anden form for læring, en uformel læring. Men at man således kan
drage nytte af kunstneriske oplevelser må ikke overskygge, at kunst har og skal have en værdi
i sig selv for overhovedet at være kunst.
Man skal også være opmærksom på, at hvis film og computerspil fravælges, fravælges
samtidigt muligheden for at foretage kvalitetsvalg og guide børnene i brugen. Det kan betyde,
at børnene afskæres fra såvel oplevelses- som læringspotentiale, hvilket dårligt hænger
sammen med samfundets ønske om at udruste børnene med digital dannelse.
Dette aspekt ændrer dog ikke ved, at Børnekulturbussen opleves som et helstøbt tilbud. Den
samlede mængde af oplysning, oplevelse og uformel læring i Det rullende Børnehavebibliotek
giver børnene adgang til såvel et kulturelt fællesskab som æstetiske og intellektuelle
kompetencer, der kan hjælpe dem til at begå sig – også i et moderne videnssamfund.
8. Sprogstimulering
”Når der er tale om børns sprogtilegnelse, skal børnene opleve, at indholdet i
det, sproget bruges til, har en nødvendighed og dermed en værdi i sig selv.
Indholdet skal være værd at lytte til. Indholdet skal være så godt, at den
værdifulde gentagelse opleves som noget rart, noget børnene finder glæde ved.
Og endelig skal indholdet give barnet andet og mere end bare mulighed for
tilegnelse af sprog. – Disse krav og flere andre er opfyldt, når fortælling og
højtlæsning er redskaber i arbejdet med børnenes sprogtilegnelse.”
Jette Løntoft (2002) s. 9f.
24

8.1 Generelle sproglige tiltag
8.1.1 Dagtilbuddenes sprogindsats
De pædagogiske læreplaner, som blev lovpligtige i 2004, udpeger ’Sprog’ som et af de seks
temaer, der skal arbejdes med som en integreret del af hverdagen i dagtilbuddene. Ved sprog
forstås også barnets nonverbale udtryksmuligheder, men afsnittet her vil have talesproget i
fokus.
Den mundtlige ytring kan som al anden kommunikation opdeles i: 22
Funktion: Afsenderens intention med ytringen.
Indhold: Hvad ytringen handler om eller henviser til.
Form: Udtale, bøjninger, syntaks.
I dagtilbuddene ydes en helt generel sprogindsats, som først og fremmest udfoldes som
almindelig samtale i dagligdagssituationer, hvor der skelnes mellem situationsbundent og
situationsuafhængigt sprog. For ca. 5 % af børnene er der herudover brug for en særlig indsats
under vejledning af en talepædagog.
Der hvor de sprogstimulerende aktiviteter i Det rullende Børnehavebibliotek først og
fremmest kan understøtte den formelle læring i dagtilbuddet, er den fokuserede sprogindsats
med brug af oplæsning, billedlæsning, samtale, rim og remser, lyttelege, sang og sanglege,
mundmotorik og sprogrelaterede spil m.v. 23
8.1.2 Folkeskolelovens § 4 a
Ud over den almindelige sprogstimulering som foretages i dagtilbuddene, har kommunerne
siden 1999 haft pligt til at give støtte til tosprogede førskolebørn, hvis sproglige udvikling
ikke i tilstrækkelig grad kan fremmes inden for daginstitutionens egne pædagogiske
muligheder.
Sprogstimuleringen forestås af personale med særlige kvalifikationer rettet mod arbejde med
tosprogede småbørn, men tilegnelsen af et nyt sprog fremmes ved aktiviteter, hvor barnet
møder sproget på forskellige måder i lighed med den fokuserede sprogindsats. 24
8.1.3 Bibliotekernes uformelle læringsrum
Styrelsen for Bibliotek og Medier er i disse år meget opmærksomme på bibliotekets centrale
position for sprogstimulering og integration af børn med dansk som andetsprog og støtter med
22 Vejleskov (2007)
23 Månsson (2007)
24 Fehrmann & Dyhr (2005)
25

l.a. vejledning det arbejde, der pågår på mange biblioteker landet over. 25 Det er i den
sammenhæng vigtigt at påpege, at biblioteket også i den sammenhæng skal ses som et frirum,
en uformel ramme om gratis sociale og kulturelle aktiviteter, herunder sprogstimulering i
form af bl.a. højtlæsning. 26 For tosprogede børn har nøjagtigt lige som alle andre børn behov
for at etablere kontakter, få både tryghed og udfordring, forstå og blive forstået. Og selvom
tosprogethed ikke i sig selv er et problem, men tværtimod kan være en rigdom, så kan
manglende danskfærdigheder være et problem i forhold til at opfylde disse behov i en
dansksproget hverdag. 27
Andel
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
10%
5%
0%
Ja, meget
Øget fokus på læsning og sprog
Ja, noget
I begrænset omfang
Slet ikke
Fokusforøgelse
26
Blank/ugyldig
Dagplejen
Daginstitutioner
8.2 Sprogstimuleringen i Det rullende Børnehavebibliotek
Som supplement til den læring, som foregår i dagtilbuddene, sørges der i Det rullende
Børnehavebibliotek for uformelle læreprocesser, som kan understøtte de formelle.
Ovenstående diagram viser, hvorvidt man i dagtilbuddene vurderer, at læsning og sprog er
kommet mere i fokus i daginstitutionen eller dagplejen efter tilbuddene i Det rullende
Børnehavebibliotek. Et par stykker angiver, at de vurderer, at tilbuddene slet ikke har øget
fokus. Disse giver ikke selv en forklaring; men flere andre forklarer en moderat ændring med,
at de allerede i forvejen har haft læsning og sprog i fokus, hvilket også er indtrykket under
interviewene. Under disse kommer det samtidig frem, at aktiviteterne i Børnekulturbussen
inspirerer til fortsatte aktiviteter i dagtilbuddene. For som sagt er de sprogstimulerende
25 Bl.a. Ellert & Poulsen (2005)
26 Brandt & Poulsen (red.) (2008) kap. 3
27 Normann Jørgensen (2006)

aktiviteter i Det rullende Børnehavebibliotek godt i tråd med den fokuserede sprogindsats,
som kan antage et væld af former.
Forcen ved Børnekulturbussens aktiviteter er, at de i sig selv skaber situationer og fælles
oplevelser, som er gode rammer for den meningsfulde kommunikation, der er så fremmende
for processerne i barnets sprogtilegnelse – oplevelsen af nye ord, nye måder at bruge sproget
på. 28 Jvf. førnævnte inddeling, så har den mundtlige ytring her en klar funktion. Under
fokusgruppeinterviewet med pædagogerne kommer det da også frem, at børnene i bussen
tilegner sig ord og vendinger, som de efterfølgende bruger i deres leg.
8.2.1 Fortælling og højtlæsning
Blandt de professionelle udøvere, som gæster bussen, er blandt andet fortællere, som kan
kunsten at levere en historie på en levende måde og derved demonstrerer den mundtlige
fortælletradition.
Ud over den historiefortælling, som forestås af folk udefra, sørger bibliotekarerne også selv
for masser af højtlæsning fra billedbøger og eventyr. Både som del af tema-aktiviteterne og
som et supplement på de dage, hvor der ellers udelukkende er bogudlån.
Jvf. inddelingen i afsnit 8.1.1., så er der her fokus på indhold. Børnene får historier, så de bl.a.
lærer at genkende basale fortællestrukturer som ’balance – kaos – genoprettet balance’. Der
åbnes med andre ord for tilegnelsen af en narrativ kompetence. Denne består af en opøvet
færdighed i at fortælle og forstå fortællinger.
En anden kompetence, som stimuleres under højtlæsning og fortælling, er børnenes
fiktionskompetence, hvilket vil sige evnen til at opleve fiktive universer. 29
Under interviewene fokuserer pædagoger og dagplejere mest på at evnen til at sidde stille og
koncentrere sig, mens flere af bibliotekarerne netop er inde på, at det kræver tilvænning selv
at skulle danne billeder, men at børn faktisk ret tidligt kan sætte sig i fiktive personers sted og
dermed også erkende, at ’andre har det ligesom mig’.
Selvom det umiddelbart kan virke let, så kræver brugen af historier altså en række
færdigheder. Det kan måske forklare, hvorfor undersøgelser viser, at selvom højtlæsning ikke
er en garanti for, at børnene bliver læseheste senere, så kan man øjensynligt godt regne med
28 Normann Jørgensen (2006)
29 Petersen (2007) kap. 6
27

det modsatte – idet børn har mindre sandsynlighed for selv at læse, hvis de ikke har oplevet
højtlæsning som små. 30
8.2.2 Rim & Remser
I genren tematiske aktiviteter er Rim & Remser et af de tilbud, som bibliotekarerne har på
programmet. I spørgeskemaerne optræder netop dét tema hyppigst på listen over aktiviteter,
som dagtilbuddene gerne vil have i Børnekulturbussen fremover; formentlig fordi det som
sagt ligger i meget fin forlængelse af den fokuserede sprogindsats.
Et Rim & Remse-arrangement kan bestå af en introduktion med dagens vers og nogle remser,
hvorefter der af en pose fremtrylles ting og sager, som børnene først skal sætte navn på og
dernæst finde ord, der rimer. Det er en leg, der gør rimene konkrete og engagerer børnene.
Dette kan efterfølges af en omgang billedlotteri, hvor børnene først skal omsætte figurerne på
deres plade til ord, dernæst sætte ord på figuren på bibliotekarens brik, og endelig skal de
finde ud af, om de to ord rimer. Efter denne sproglige udfordring trænger børnene efter al
sandsynlighed til at bevæge sig, og til det formål kan organiseres sanglege som Bjørnen
Sover, Tornerose og Fingersangen.
Således anspores børnene på en sjov og hyggelig måde til sproglig opmærksomhed omkring
ikke mindst form, altså udtale og sætningsopbygning m.v., samtidig med at der sker en
udvidelse af deres ordforråd.
Sproglig bevidsthed har stor betydning for børns sprogtilegnelse, fordi de ved at betragte
sproget som fænomen bedre kan forholde sig til det, diskutere og vurdere det. 31
8.2.3 Modersmålsmaterialer
Ud over den generelle sprogstimulering kan bibliotekarerne som tidligere nævnt sørge for
materialer på andre sprog end dansk i Det rullende Børnehavebibliotek.
Forskning viser, at beherskelse af førstesproget fremmer børns muligheder for bl.a. social
udvikling og indlæring, herunder tilegnelsen af nye sprog, andetsproget. 32
Både i Det rullende Børnehavebibliotek og i dagtilbuddet stimuleres de tosprogede på mange
forskellige måder med det danske sprog i fokus. Ved at sikre, at de ligesom børnene med
dansk som førstesprog kan få modersmålsmaterialer med hjem, fremmer man muligheden for,
30 Øster (2006)
31 Normann Jørgensen (2006)
32 Ibid.
28

at også disse børn derhjemme stimuleres og udfordres på førstesproget – hvilket har
fundamental betydning for dem. 33
Under evalueringen kommer det frem, at man hos såvel daginstitutioner som dagplejer har
flere børn med andet førstesprog end dansk. Mindst tre daginstitutioner har i forsøgsperioden
bedt om modersmålsmaterialer på forskellige sprog forud for besøg af Det Rullende
Børnehavebibliotek. Det viser sig imidlertid, at flere dagtilbud har behovet, men ikke har
været klar over at de kunne benytte sig af denne service. Det samme gælder for de øvrige
temapakker, som bibliotekarerne gerne sammensætter til dagtilbuddene, ligesom der kan lånes
sprogstimulerende materialer i form af bl.a. spil.
Under interviewene fremsættes forslag om, at bibliotekarerne løbende informerer om, hvad
der vil komme til at foregå i Børnekulturbussen, således at pædagoger og dagplejere kan
forberede børnene og evt. bestille understøttende materialer.
På den måde ville synergieffekten mellem dagtilbud og Det rullende Børnehavebibliotek uden
tvivl kunne forstærkes.
8.3 Delkonklusion
Alle børn har behov for at etablere kontakter, få både tryghed og udfordring, forstå og blive
forstået, hvilket fremmes med et nuanceret sprog. Bl.a. derfor sætter flere instanser meget ind
på at stimulere børns sprogtilegnelse.
Disse bestræbelser understøttes af Det rullende Børnehavebibliotek, idet aktiviteterne i
Børnekulturbussen skaber situationer og fælles oplevelser, som er gode rammer for
meningsfuld kommunikation, der fremmer oplevelsen af nye ord og måder at bruge sproget på
og dermed børnenes sproglige bevidsthed. Både børn og voksne inspireres samtidig til
yderligere sproglig aktivitet, hvilket efterspørges af ikke mindst dagplejen.
Rim & Remse-tilbuddet er for længst slået igennem, men der kan godt gøres mere reklame for
praksissen med at få bibliotekarerne til på forhånd at sammensætte materialepakker med
særlige temaer eller sprog. De dagtilbud, som har opdaget og prøvet denne mulighed, har i høj
grad værdsat og rost den.
33 Løntoft (2002) s. 72ff.
29

9. De involverede parter
Under et projekt som Det rullende Børnehavebibliotek er der mange interesser i spil.
Bibliotekarer, chauffører, pædagoger og dagplejere skal finde ud af at arbejde sammen,
hvilket kan være en udfordring.
Men måske lettes samarbejdet ved, at der i disse år på mange områder breder sig et
markedstema og med det en øget opmærksomhed på brugerne og deres behov – i dette
tilfælde børnene og til dels deres forældre.
9.1 Bibliotekspersonalet
9.1.1 Bibliotekarerne
Bibliotekarerne har oplevet frustrationer omkring den tidligere biblioteksbetjening af
dagtilbuddene og selv været med til at definere formålet med forsøgsprojektet. Ud over de
helt konkrete ekstra tilbud, som de gerne vil give børnene med henblik på at skabe gode
oplevelser og fremme læselysten, så har målet også været at bruge de bibliotekariske
kompetencer bedre i betjeningen og opbygge et tværfagligt miljø med samarbejde og
vidensdeling omkring børnene. Dette skal ses på baggrund af kommunesammenlægningen og
ønsket om et samlende tilbud, der samtidig skal give bibliotekarerne synlighed i
lokalsamfundet og gøre opmærksom på bibliotekets mangfoldighed af tilbud.
De bibliotekariske kompetencer
Fra at være én, der bare ”bevidstløst” pakker bøger, som et par stykker udtrykker det, er
bibliotekaren blev en ressourceperson, som børn, dagplejere og pædagoger møder og kan
trække på i forskellige spørgsmål. Nogle af de små brugere havde bibliotekarerne slet ikke
kontakt med før, og de, der kom på biblioteket, måtte ofte konkurrere med voksne brugere,
computere og ringende telefoner. Den uforstyrrede kontakt med børnene fremhæves af alle de
bibliotekarer, som betjener bussen. De får nu lejlighed til at bruge deres
formidlingskompetencer og ikke udelukkende forestå materialevalget, hvilket giver dem stor
glæde og tilfredshed i arbejdet.
I bussen foregår alt på børnenes præmisser, og bibliotekarerne er indstillet på kaos. Vil et barn
gerne snakke, lege eller høre en historie, så sætter bibliotekaren sig med barnet. Den høje grad
af hjælpsomhed og fleksibilitet roses da også af pædagoger og dagplejere. Men først og sidst
vil bibliotekarerne gerne låne bøger ud til de børn, som viser interesse, og de frustreres, når
30

det i nogle institutioner ikke lader sig gøre, selvom de forsøger at gøre hjemlånet så bekvemt
og gnidningsfrit for dagtilbuddet som muligt.
Kompetenceudvikling
Bibliotekarerne forestår med udgangspunkt i deres faglighed forskellige aktiviteter, der som
nævnt er blevet godt modtaget af dagtilbuddene. Forinden har de deltaget på et mindre kursus
i afvikling af Bogvogterkurser. Et andet kursus ved en skuespiller var planlagt for en enkelt
bibliotekar, som imidlertid endte med at måtte aflyse. Sidst har den faglige koordinator med
en chauffør haft Børnekulturbussen med på et bogbustræf i Flensburg for at vidensdele med
andre bibliotekarer fra ind- og udland. På sigt er der foreløbigt planlagt et inspirationskursus
for en enkelt bibliotekar og et dagskursus i animation for alle fem bibliotekarer.
Forud for de forskellige temaer udarbejdes fælles drejebøger. Bibliotekarerne har desuden
deres solide faglighed og mangeårige erfaring at holde sig til, men et par stykker giver udtryk
for et ønske om redskaber til at bringe denne faglighed i spil på nye måder, hvilket de dog
allerede har vovet at kastet sig ud i og roses for.
Denne nye måde at agere på sammen med brugeren ses af bibliotekar Karin Kinch i
forlængelse af det nye paradigme inden for biblioteksbetjening, hvor bibliotekaren selv træder
mere i karakter. 34
Dannelsesaspektet
Bibliotekarerne i Det rullende Børnehavebibliotek er meget opmærksomme på deres rolle som
formidlere og skelner skarpt mellem denne og rollen som underviser, som de hverken vil eller
kan påtage sig. Bibliotekarerne har erfaring med børn, men de er ikke pædagoger, og de er
meget omhyggelige med, at de ikke overskrider egne og børnenes grænser ved at tage hul på
følsomme emner, uden at have den afgørende baggrundsviden om børnene og uden mulighed
for opfølgning.
Som formidlere har de det traditionelle dannelses- og kvalitetsbegreb i ryggen, samtidig med
at de opererer med et nyt dannelsesbegreb, der kommer til udtryk i inddragelsen af leg og
aktiviteter, som har en anden kvalitet end den pædagogiske og kunstneriske.
Den frie og lige adgang til bibliotekets ressourcer sidder på rygraden, og ’fri’ betyder for dem
i høj grad også ’frivillig’. Det er i det uformelle læringsrum, at bibliotekarerne trives og kan
yde en stor indsats ved at bruge deres kompetencer inden for informationssøgning,
materialevalg, oplysning og oplevelsesformidling. Netop i et lystbetonet rum som
34 Se bl.a. Graulund (2006) og Schreiber (2006)
31

Børnekulturbussen kan de hjælpe børnene i deres selvdannelse ved at give dem udtryks- og
tolkningskompetence i kulturelle læreprocesser. 35
Vidensdeling i et tværfagligt miljø
Spørger man bibliotekarer, dagplejere og pædagoger om, hvorvidt der sker en vidensdeling
mellem dem, så svarer de i første omgang nej. Men i løbet af interviewene kommer det frem,
at de alligevel - måske uden at tænke nærmere over det - ser hinanden og de gæstende
kunstnere som kilder til inspiration. Herudover bliver bibliotekarerne naturligvis spurgt til
råds omkring konkrete materialer. Selv de, som endnu ikke har rådført sig direkte med
bibliotekarerne, opfatter dem som en ressource med hensyn til materialekendskab.
Faggrupperne har med Det rullende Børnehavebibliotek fået kontakt på en ny måde og lærer
hinandens dagligdag at kende. ’Der skabes netværk, så man kan tænke hinanden ind i andre
sammenhænge også’, siger bibliotekar Karin Kinch.
Selvom kun en enkelt af bibliotekarerne har sat sig ind i de pædagogiske læreplaner, så er
læreplanerne noget, der har været taget op på møder, og det høres under interviewene, at
bibliotekarerne både kender og bruger udtryk fra dem. At bibliotekarerne ikke har arbejdet
bevidst med de pædagogiske læreplaner skal da heller ikke tages som et udtryk for, at de ikke
gerne vil understøtte de andre faggruppers arbejde; tværtimod bruges ordet ’understøtte’ af
flere i den sammenhæng. Men som faglig koordinator Dorthe Rosenkjær udtrykker det, skal
brugen af Det rullende Børnehavebibliotek være lystbetonet og rart – ikke en pligt eller del af
et pensum.
Synlighed i lokalsamfundet
Ud over etableringen af et fagligt netværk har Det rullende Børnehavebibliotek også betydet,
at bibliotekarerne oplever at blive genkendt på gaden af børn fra bussen. Dette har bl.a.
betydning i det øjeblik, hvor nogle af børnene siden kommer på det almindelige
folkebibliotek. Genkendelsen betyder nemlig, at den såkaldte ”skrankebarriere” forsvinder.
’Børnene har jo mødt os før!’, som bibliotekar Gitte Kjær Hansen forklarer. Hun fortæller
videre, at bibliotekarerne er meget opmærksomme på at produktudvikle og matche tilbuddene
til målgruppen. Også forældrene tænkes med ind. De skal gerne komme til at føle et ejerskab
af Børnekulturbussen, så det ikke bare er ”børnehavens”. Når hun møder dem på biblioteket,
bruger hun derfor tid på at fortælle forældrene om tilbud, som de måske ikke var
opmærksomme på før.
35 Brandt & Poulsen (red.) (2008) kap. 2 + 3 og Juncker (2006) kap. 8.
Se også Vesterdal & Dehlholm (red.) (2002)
32

Dette afspejler en tendens, som ses helt generelt blandt bibliotekarerne i en tid, hvor man ikke
anskuer de individualiserede, bevidste brugere som klienter og bibliotekarerne som
autoriserede eksperter – men i stedet tager udgangspunkt i brugerens behov for at opnå en
ligeværdig dialog mellem borgeren og den fagligt funderede bibliotekar. 36
I en stor, ny kommune, som på et tidspunkt gerne skulle føle et fællesskab, kan Det rullende
Børnehavebibliotek utvivlsomt komme til at fungere som en fælles referenceramme, fordi
mange mennesker over hele kommunen vil få et kendskab til den og de ansatte. Den gør det
allerede i et vist omfang for de ansatte i dagtilbuddene, men endnu er ordningen nok for ny til,
at man kan tale om en egentlig samlende faktor.
9.1.2 Chaufførerne
En ting er sikker: Chaufførerne i Det rullende Børnehavebibliotek er på vej til at blive lidt af
et fænomen i dagtilbudskredse. Selvom de to chauffører ikke er blevet interviewet, er de
kommet til at fylde overraskende meget under evalueringen, fordi de udfylder en rolle, som
har vist sig mere nuanceret end først antaget. Chaufførerne er en del af Børnekulturbussen og
dermed også med til at skabe stemningen ombord. Ud over at køre bussen hjælper de nemlig
også aktivt til med børnene, hvilket bemærkes og prises af såvel pædagoger og dagplejere,
som af de nære kolleger, bibliotekarerne. Ikke mindst dagplejerne, som jo ellers er alene om
børnene, sætter stor pris på hjælpen.
Ud over at være hjælpsomme roses chaufførerne for at være gode til at tackle børnene og de
situationer, der nu engang opstår et sted som Det rullende Børnehavebibliotek.
Som den dag da et barn havde pillet alle navnesedlerne ud af hjemlånsposerne...
9.2 Personalet i dagtilbuddene
9.2.1 Pædagogerne
Som på mange andre fagområder er der sket en kraftig professionalisering af det pædagogiske
arbejde, og pædagogerne regnes i dag blandt fagprofessionerne. 37 På den baggrund er det ikke
underligt, at mange af daginstitutionerne i evalueringen vurderer det øgede fokus på læsning
og sprog som moderat. For som følge af de pædagogiske læreplaner har pædagogerne løbende
opmærksomhed på bl.a. børnenes sproglige kompetencer, og ikke mindst har de med
italesættelsen af kompetencer inden for det personlige; sociale; sprog; krop & bevægelse;
36 Schreiber (2006) m.fl.
37 Hansbøl & Kofod (2004)
33

naturen & naturfænomener; kulturelle udtryksformer & værdier fået et fælles sprog til
rådighed. 38
Derimod ser pædagogerne Det rullende Børnehavebibliotek som et ’pust i hverdagen’ og en
kilde til inspiration, som de kan bruge i det daglige arbejde med børnene. Det er dem, som har
den daglige kontakt med og fornemmelse for det enkelte barn og gruppen, og derfor mærker
de også betydningen af Børnekulturbussen aktiviteter. De fortæller om nærværet, når de læser
højt for børnene – en aktivitet, som de både bruger til hygge og til at informere børnene om
forskellige emner. Ikke mindst glædes de over at opleve, hvor meget børnene socialt får ud af
de fælles oplevelser i bussen.
Land- og bybørnehaverne
Netop fælles oplevelser har som sagt manglet i daginstitutionerne, og det gælder ikke kun i
landbørnehaverne. For selvom biblioteket ligger i gåafstand fra institutionen, så betyder det
ikke, at hele børnehaven kan komme af sted til arrangementer på én gang.
Men selvfølgelig er glæden størst, hvor de andre tilbud er længst væk. Det mærkes også af
bibliotekarerne, som i deres logbog bl.a. noterer efter et besøg: ’Et dejligt sted at komme,
langt ude på landet, hvor man virkelig får en god modtagelse og føler, man gør en forskel.’
Alle giver udtryk for stor glæde over Børnekulturbussen og dens mangfoldighed af tilbud,
men ikke mindst i landbørnehaverne opleves det som en stor service for pædagogerne, at
arrangementerne kommer til dem.
Pædagogerne fremhæver også betydningen af, at alle børnene mærker atmosfæren på et
bibliotek og får et øget kendskab til bøger. Der udtrykkes håb om, at børnene senere i livet
selv vil bede om at komme på biblioteket, fordi de så er blevet vant til det.
Kendte rammer
Alle landets pædagoger møder mange og til tider modsatrettede krav fra såvel samfund som
forældre, og det kan meget vel være baggrunden for, at det er vigtigt for dem at afklare, hvem
der har ret og pligt til at få og gøre hvad. 39 De interviewede pædagoger sagde selv, at eftersom
de har børnene meget af tiden, må de også være med til at skærpe og fastholde interessen for
bøger og læsning. Men samtidig skinner det igennem i interviews og spørgeskemaer, at de er
nødt til af såvel praktiske som ideologiske grunde at sætte grænser for, hvad der er deres og
forældrenes ansvar og opgaver. Hvor grænsen går, lader dog til at afhænge en del af kulturen i
den enkelte daginstitution.
38 Nielsen & Thorgård et al. (2008)
39 Hansbøl & Kofod (2004)
34

Pædagogerne har forståelse for, at Det rullende Børnehavebibliotek har visse begrænsninger,
men det betyder meget for dem, at der er retfærdighed i fordelingen af goderne. Som sagt
roses bibliotekarernes høje grad af fleksibilitet, men samtidig er pædagogerne lidt uforstående
over for de vide rammer. Formentlig fordi de selv i deres hverdag er nødt til at have mere
faste rammer. Derfor efterspørges bl.a. regler, langsigtet planlægning og præcise ankomst- og
afgangstider for bussen. Desuden vil pædagogerne gerne have hjælp til selvhjælp ved at blive
instrueret lidt i placeringen af de forskellige materialer.
9.2.2 Dagplejerne
I forsøgsperioden er de udvalgte dagplejere blevet betjent ved, at de er tilbudt den første tid i
Det Rullende Børnehavebibliotek, når bussen har holdt ved en institution i dagplejernes
nærområde. I 2007 var 55 % af de 0-2-årige i Ringkøbing-Skjern Kommune i dagpleje,
nemlig 1.202 børn. For de 1-årige gjaldt det hele 83 %. 40 Selv hvis samtlige dagplejere havde
5 børn på det tidspunkt, så fordeler dagplejebørnene sig på så mange små enheder, at
Børnekulturbussen desværre har vanskeligt ved at overkomme det reelle behov for besøg.
Dagplejernes eget løsningsforslag er, at Børnekulturbussen kommer på de dage, hvor
dagplejerne alligevel mødes i større grupper til heldags-legestuer. Selvom hele 93 % af de 3-
4-årige at dømme efter statistikken for 2007 kommer i daginstitution og dermed får del i
biblioteksbetjeningen der, så er det alligevel beklageligt, hvis Børnekulturbussens tilbud ikke
formår at nå de helt små.
Børnenes præmisser
Det er især dagplejerne, som taler om, at det er skønt at komme i Børnekulturbussen, fordi det
er på børnenes præmisser, og den er indrettet specielt til dem, så de ikke skal tage så mange
hensyn og være urolige for børnene. I den føler de ikke, at de generer andre brugere af
biblioteket. Dagplejerne er desuden den gruppe, som har haft sværest ved at benytte de
almindelige folkebiblioteker, fordi mange af dem har for langt til, at børnene selv kan gå.
Nogle gange har de for mange børn til, at de må være i en personbil, og de offentlige
transportmidler er ikke uproblematiske. Selvom man er heldig at have bus eller tog i
nærheden - hvad ikke alle har - så kan transporttiden ende med at blive for lang for de små
børn. Flere af dagplejerne er fortrolige med den ordinære bogbus og er generelt glade for at få
mobile tilbud ud, hvor de bor, så de let kan få skiftet bøgerne ud. Men de almindelige
bogbustider passer ikke altid ind i dagplejernes hverdag med børnene.
40 Danmarks Statistik (2008)
35

Øget professionalisering
Skønt dagplejerne ikke nødvendigvis har en uddannelse bag sig, så oplever også de et
stigende krav om professionalisering. 41 Dette har bl.a. medført, at de skal indrette deres
arbejde med børnene efter pædagogiske læreplaner, som følges op med egnethedsskemaer for
det enkelte barn.
Indførelsen af læreplaner i dagplejen har naturligvis betydet et øget fokus omkring læring
også her, 42 og eftersom de færreste af dem er uddannede pædagoger, må det formodes at være
endnu vigtigere for dem med bibliotekets uformelle læreprocesser til at understøtte arbejdet
med børnene. Denne antagelse underbygges af det ofte gentagne ønske om at bruge
aktiviteterne i bussen som inspiration. Men samtidig er dagplejerne meget beskedne og siger,
at det er fint, bare der er lidt for deres børn, så de kan få en smule afveksling i hverdagen. Det
behøver heller ikke nødvendigvis være professionelle, som udfører aktiviteterne, ’bare nogen
tør gøre lidt’. Ikke desto mindre taler de alligevel meget positivt om de gange, hvor de har
haft mulighed for at opleve professionelle udøvere, enten i Børnekulturbussen eller andre
steder.
9.3 Brugerne
9.3.1 Forældrene
I evalueringen lægges der mest vægt på børnene som målgruppe, men forældrene er i flere
henseender også brugere af såvel dagtilbuddene som Børnekulturbussen.
Ligesom der i følge pædagoger og dagplejere er store individuelle forskelle på, om forældrene
går på biblioteket med deres børn eller ej, så varierer det også fra dagtilbud til dagtilbud, om
forældrene har udvist interesse for Det rullende Børnehavebibliotek. Det må dog formodes, at
der også her gemmer sig individuelle forskelle bag tallene.
41 Schultz Jørgensen (2006)
42 Nielsen & Thorgård et al. (2008)
36

Andel
70,0%
60,0%
50,0%
40,0%
30,0%
20,0%
10,0%
0,0%
Forældreinteresse i dagligdagen
Ja, har udvist
interesse
Nej, har ikke
udvist
interesse
Udvisning af interesse
37
Blank/ugyldig
Dagplejen
Daginstitutioner
I en af daginstitutionerne forklares det, at hjemlån principielt ses som en forældreopgave, og
at pædagogerne ved at informere og anbefale forældrene bøger til læsning gerne vil signalere,
at ’det er lige så vigtigt som at tage i LEGO-land og den slags – hvis ikke vigtigere!’ De
mener, at det er et prioriteringsspørgsmål for forældrene. Samtidig siger de, at ’uanset hvad
man gør, så er der nogle, som ikke vil bruge biblioteket’. Her vælger man altså at forsøge at
opdrage forældrene - velvidende, at det ikke vil slå igennem over for alle. Andre steder vælger
man i stedet at se daginstitutionens indsats som en service for forældrene, som samtidig
kommer børnene til gode. Mange forældre er glade for at få bøger med hjem, og som en
pædagog siger, så betyder Det rullende Børnehavebibliotek, at de i forvejen travle forældre
ikke behøver stresse for at nå biblioteket. Dette aspekt er da også noget, som nævnes i
indstillingen fra Læselyst, som jo er Tre ministeriers kampagne om børn og bøger, herunder
Velfærdsministeriet. Foreløbigt er det da også holdningen hos 62 % af institutionerne, at
børnene skal have lov at låne materialer med hjem, og tallet forventes som sagt at stige den
kommende tid.
Både pædagoger og bibliotekarer har da også indtryk af, at bøger og læsning er kommet mere
på dagsordenen i hjemmene – simpelt hen fordi børnene er ivrige efter at bruge de materialer,
som de selv har valgt, lånt og hjembragt.
Inddragelse
Over halvdelen af stederne er forældrene ikke blevet inddraget i beslutningen om at deltage i
projektet, men ingen børn får bøger med hjem, uden at forældrene har skrevet under. Dette
har så ført til mindst et tilfælde, hvor et barn måtte se de andre tage bøger med hjem uden selv

at have lov. I det konkrete tilfælde fik barnet i stedet lov til at deltage i udvælgelsen af bøger
til institutionen - og endte i øvrigt siden med at blive en meget stolt hjemlåner.
Kun en enkelt daginstitution tog imod tilbuddet om at få en bibliotekar ud til et forældremøde
i starten af forsøgsperioden. Derudover har der været kontakt mellem forældre og
bibliotekarer på lokalbiblioteket, hvor nogle vælger at aflevere de hjemlånte materialer, og
desuden omkring aflevering og afhentning af børnene ved bussen. En situation der i følge
flere bibliotekarer og dagplejere har et potentiale, man måske kunne udnytte, fordi forældrene
her kan få et indtryk af Børnekulturbussens tilbud. Flere af aktiviteterne i bussen har en
karakter, hvor det ikke betyder så meget, om forløbet forstyrres lidt af forældre, som kommer
forbi. Det var også ved sådan en lejlighed, at faglig koordinator Dorthe Rosenkjær hørte fra en
forælder, at hjemme hos dem var et besøg af Børnekulturbussen lige så godt som juleaften.
9.3.2 Børnene
Først og sidst er der dem, som det hele handler om – børnene. I følge de voksne er alene det at
skulle op i en lastbil en ’wauw-oplevelse’ for børnene, som jo højest er 6 år.
Det er ikke undersøgt under evalueringen, hvor meget og med hvilke begrundelser de
involverede forældre bruger folkebibliotekerne, og ingen af de interviewede har kunnet
vurdere, om brugen har ændret sig som følge af projektet. Men det fremgår klart, at mange af
børnene ikke kommer på biblioteket, medmindre dagtilbuddet sørger for det.
Mange børn må formodes at få kommercielle kulturtilbud sammen med deres forældre på
markeder og i butikscentre, men i Det rullende Børnehavebibliotek og på bibliotekerne
generelt er der ud over de gængse tilbud også oplevelser, som man ikke får så mange andre
steder. Disse er de ikke-biblioteksvante børn også normalvis udelukket fra.
Det er endnu en af Det rullende Børnehavebiblioteks forcer, at alle børn i de tilmeldte
dagtilbud får kendskab til og glæde af bibliotekets tilbud, uanset bopæl og social baggrund.
Omstående diagram viser pædagoger og dagplejeres vurdering af børnenes udbytte af Det
rullende Børnehavebibliotek.
38

Andel
60,0%
50,0%
40,0%
30,0%
20,0%
10,0%
0,0%
Stort udbytte
Vurdering af børnenes udbytte
Middel udbytte
Intet udbytte
Vurdering
39
Blank/ugyldig
Dagplejen
Daginstitutioner
Det er væsentligt her at bemærke, at dagtilbuddets antal besøg ikke nødvendigvis gælder det
enkelte barn, som sandsynligvis har besøgt bussen færre end de gennemsnitlige 3,8 gange.
Af interviewet med pædagogerne fremgår det bl.a., at umiddelbart efter et besøg af bussen er
børnene ekstra opsatte på at få læst højt – på det tidspunkt er bøgerne er jo nye og spændende.
Som tidligere beskrevet mærker pædagogerne også straks effekten af såvel
sprogstimuleringen som de øvrige tilbud. Men nogle af effekterne af bibliotekarernes indsats
vil først kunne mærkes senere.
Forberedelse til skolen og livet
I følge bibliotekar Gitte Kjær Hansen er det bibliotekarernes ønske at få børnene til at ’trives i
bussen og på den måde blive kørt på 1. klasse ind i bøgernes verden som små V.I.P.’. Såvel
bibliotekarer som dagplejere og pædagoger har en forventning om, at brugen af bøger er med
til at fremme børnenes evne til at sidde stille og fokusere, hvilket man ser som en fordel for
børnene i forhold til bl.a. deres senere skolegang. Bøgerne ses desuden af alle tre faggrupper
som en kilde til information. Men først og fremmest ser mange bøgerne som adgangen til en
ny verden – fantasien - og samtidig som en kilde til at forstå den store – virkelige - omverden.
Som bibliotekar Marianne Merrild udtrykker det: ’Hele børnenes opfattelse omkring verden
bliver udvidet ved at få læst.’ Det sker, hvad enten man lærer, at det tottede dyr siger mæh,
eller man indser, at andre børn også har prøvet at blive væk og være bange.
Når børnene med bibliotekar Bodil Hejlsvigs ord ’hænger i hegnet, når bussen kommer’, så
handler det nok mest om udsigten til en sjov og hyggelig oplevelse. Men de får også
redskaber med hjem til senere at begå sig i tilværelsen.

Trygt oplevelsesrum
Pædagogerne fremhæver også ved Børnekulturbussen, at børnene her kan få nye oplevelser
under former, der giver dem mod til at interagere med kunstnerne, de fremmede voksne, fordi
børnene er i et lille, trygt og velkendt rum omgivet af lutter kendte ansigter. De får sjov og
ballade, samtidig med at de bliver bedre til sprog og til at tolke og skabe tegn. De får læselyst
og de får oplevelser, som de kan brygge videre på i deres børnekulturelle
fortolkningsfællesskab. Børn er ikke rationelt kompetente, men de anerkendes mere og mere
som sensitivt kompetente og dermed som modtagere og brugere af den børneæstetik, som kan
beskrives som fællesmængden mellem kunst og børnekultur. 43 Alt sammen medvirkende til at
børnenes livskvalitet øges her og nu.
9.4 Delkonklusion
Fælles for de tilknyttede faggrupper er den direkte kontakt til brugerne af den service, der
tilbydes. I samarbejdet mellem dem er det frivillighed og nødvendighed, der skal gå op, men
alle har de brugerne og deres behov i fokus, og der er en klar, fælles opfattelse af, at
oplevelser og især bøger er vigtige for børn.
Børnene er de primære brugere, men forældrene er også brugere af såvel dagtilbuddene som
biblioteket. Mens børnene får tilbud i selve Børnekulturbussen, er servicen over for
forældrene, at de kan få bøger med hjem til højtlæsning, selvom de ikke selv kommer på
biblioteket. Mens alle er enige om, at det er godt at kunne give børnene et bibliotekstilbud, er
der delte meninger om, hvorvidt forældrene selv skal yde en indsats. Her til kan siges, at det
først og fremmest er børnene, der går glip af læseoplevelsen og dermed den sproglige
stimulering, hvis de hverken selv får lov at låne eller forældrene sørger for at låne til dem,
hvilket lader til at være tilfældet i mange hjem.
10. Ressourcer og planlægning
At yde en service som Det rullende Børnehavebibliotek er selvfølgelig ikke helt billigt, som
man vil sige det herovre vestpå. Det koster at holde en Scania lastbil kørende med både
chauffør og bibliotekar. Hertil kommer administrationen.
Der er i denne sammenhæng to væsentlige overvejelser at gøre sig: Hvad får man for
pengene? Og dernæst - har man råd til at lade være?
43 Juncker (2006) kap. 3 + 8. Se også Weinreich (2004) s. 137ff.
40

10.1 Bibliotekspersonale
En mobil bibliotekssatellit som Det rullende Børnehavebibliotek kræver både en bibliotekar
og en chauffør. Som ordningen fungerer nu, er begge beskæftiget tre dage om ugen med ca. 8
timer om dagen. Disse timer fordeler sig på 5-6 timer dagligt i direkte kontakt med børnene
og 2-3 timer med klargøring og transport, alt afhængigt af hvor store daginstitutionerne er, og
hvor langt de ligger fra hinanden. Med disse sammenlagt 48 personaletimer om ugen kan ca.
40 daginstitutioner hver modtage omkring 5 årlige besøg, hvilket må regnes som minimum,
hvis der skal sikres en vis kontinuitet i tilbuddet.
Normalt indgår børnebibliotekarerne i det ordinære vagtskema på lige fod med de andre
bibliotekarer, hvilket nævnes som en medvirkende faktor til den overfladiske kontakt med
børnene på biblioteket. Når børnebibliotekaren rykker en del af arbejdet ud i bussen, betyder
det, at der mangler en bibliotekar tre dage om ugen, når vagterne på de fem folkebiblioteker
skal fordeles. Selvom timerne er fordelt på flere biblioteker kan det stadig mærkes, og ideelt
set bør timerne dækkes af en vikar, hvilket også til dels er sket.
Planlægning for to par hænder
At børnebibliotekarerne tages ud af det ordinære vagtskema giver så til gengæld bedre kontakt
til brugerne og dermed bedre udnyttelse af bibliotekarens kompetence.
Hvad chaufførerne angår, har de som sagt flere vigtige funktioner ud over at have hånden på
rattet, så det vil ikke være en løsning bare at udstyre alle bibliotekarer med et stort kørekort.
Der er rigeligt brug for to par hænder til afviklingen. Derimod har bibliotekarerne reelt
hænderne i skødet under transporten, hvilket betyder, at det er forholdsvis afgørende at
minimere transporttiden.
Ordningen kræver naturligvis planlægning og forskellige former for forberedelser. Fra januar
2007 til juni 2008 er der brugt over 400 personaletimer på møder og planlægning i forbindelse
med opstart og drift. Tidsforbruget forventes dog at falde med rutinen og den opnåede
erfaring i afviklingen.
10.2 Børnekulturbussen
Børnekulturbussen er en fleksibel Scania lastbil, som fuldt udfoldet har 26m 2 gulvplads og
tidligere har tjent som bogbus for Herning Bibliotek. Der har været visse udfordringer med
varmesystem, utætheder og sikringer, der sprang, når der skulle trækkes strøm (380V/16A),
men efterhånden som parterne har lært hinanden at kende, er problemerne minimeret.
41

10.2.1 Indretning
Som det første efter overtagelsen blev bussen minutiøst gennemgået af en tømrer med
pædagogisk erfaring, som sikrede den med henblik på små pilfingre.
Ud over at fungere som ramme for Det rullende Børnehavebibliotek har Børnekulturbussen
siden haft så forskellige funktioner som overnatningssted og animationsværksted, men dog
hele tiden ud fra en holdning om, at bøgerne skal være der for at signalere bibliotek og dertil
knyttede værdier.
For nylig er der blevet skabt egentlige dekorationer til bussen af kunstneren Kirsten Borger
Wodstrup, som bl.a. kan trække på mange års erfaring inden for børneteater. Da
Børnekulturbussen blev fremvist under det nyligt afholdte bogbustræf i Flensburg, vakte
hendes fantasifulde indretning megen beundring blandt de øvrige deltagere. En af flere smarte
indretninger er, at der langs siderne er dekorerede rullegardiner, som kan trækkes op og ned
efter smag og behov. Motiverne kan således bruges som del af aktiviteterne.
Teenagere vil måske nok betakke sig for at skulle agere mellem nuttede dukkehuse og
periskoper med undersøiske væsener, men det er en kendt sag, at hvis man forsøger at ramme
alle, risikerer man ingen at ramme. Med Borger Wodstrups indretning er Børnekulturbussen
blevet et slaraffenland for førskolebørnene, og som det er fremgået, nyder denne aldersgruppe
da også godt af at have sit eget biblioteksrum, hvor børnene trygt kan boltre sig.
10.2.2 Udlånssystem
Børnene har hver sit personlige lånerkort med stregkode, som alle opbevares i bussen. Disse
kort er uafhængige af børnenes eventuelle ordinære lånerkort til folkebiblioteket.
Det har fra starten været hensigten at benytte elektronisk udlånsnotering i bussen og derved
undgå problemer med mere eller mindre hjemmelavede systemer. Til formålet anvendes en
bærbar computer med opkobling via mobiltelefoni G2 til det fælles bibliotekssystem
DDElibra, som understøtter såvel interne som eksterne søgebaser. Inden for systemet
optræder Børnekulturbussen i princippet som filial; dog med den forskel at de særlige BØK-
materialer kun cirkulerer internt. Således kan materialer søges og lånes fra de andre samlinger
til brug i bussen, men ikke omvendt.
Det trådløse system betyder, at systemet kan være langsomt online, hvilket er et velkendt,
men overkommeligt problem. Opstår egentlige vanskeligheder med den trådløse forbindelse
anvendes bibliotekssystemets nødsystem som backup, og kun deciderede strømsvigt
umuliggør således registrering.
42

De registrerede materialer lægges i hjemlånsposer sammen med en opgørelse over antallet af
lånte enheder. Posen forsegles derefter med en strip, så daginstitutionen undgår, at bøgerne
blandes. Samtlige institutioner, som har prøvet ordningen, mener i følge evalueringen, at den
fungerer godt.
Nogle dagtilbud efterspørger, at man i bussen modtager en liste over lånte titler, men en sådan
kan foreløbigt kun trækkes via bibliotekernes hjemmeside, hvor den til gengæld er frit
tilgængelig for alle lånere med pinkode. Imidlertid har ingen forældre hidtil benyttet sig af
denne mulighed, hvorfor behovet må antages at være begrænset.
10.3 Materialer
At udvælge materialer til Børnekulturbussen tager en del tid, fordi der skal vælges meget
målrettet, hvilket kræver et større materialekendskab. Det kræver også lydhørhed over for
dagtilbuddenes ønsker, fortæller bibliotekar Gitte Kjær Hansen, som er en af de fagreferenter,
hvis opgave det er at udvælge materialer til Det rullende Børnehave-bibliotek. Hele 81 % af
de dagtilbud, som har besvaret spørgeskemaet, er enten ’Meget tilfreds’ (over halvdelen) eller
’Tilfreds’ med materialeudbuddet i bussen. Kun en enkelt daginstitution har anført at være
’Ikke tilfreds’, men uden at angive en begrundelse.
I følge Biblioteksloven 44 skal materialerne udvælges efter kvalitet, aktualitet og alsidighed.
Netop alsidigheden roses meget af pædagoger og dagplejere, som er glade for det brede
udbud. Som nærmere behandlet under afsnit 7.2.2 kan materialerne deles op i følgende tre
kategorier: Modernisme, mainstream og pædagogisk tilrettelagt litteratur, som hver især har
forskellige funktioner og dermed kvalitetskriterier. 45 Alle tre kategorier er repræsenteret i
bussen, hvor der desuden også fås musik-CD’er.
I spørgeskemaerne er dagtilbuddene blevet bedt om at angive, hvilke slags materialer der skal
prioriteres i bussen. Prioriteringerne fordeler sig som følger:
44 LOV nr. 340 af 17/05/2000.
45 Petersen (2007) kap. 4
43

Materialeprioritering daginstitutioner
Billedbøger
44
Oplæsningsbøger
Emnebøger
Historier og musik
på CD
Hobbybøger
Sprogstimulerende
materialer
Pegebøger
Pædagogisk
litteratur
Naturligt lægger daginstitutionerne betydeligt mindre vægt på pegebøger end dagplejen, der
især efterspørger kartonbøger, som de mindste børn selv kan håndtere. Daginstitutionerne er i
langt højere grad interesseret i emnebøger end dagplejen, som til gengæld udviser mere
interesse for pædagogiske litteratur, hvilket formentlig hænger sammen med forskellen i den
uddannelsesmæssige baggrund.
Cirkulation
Materialeprioritering dagplejen
Billedbøger
Oplæsningsbøger
Emnebøger
Historier og musik
på CD
Hobbybøger
Sprogstimulerende
materialer
Pegebøger
Pædagogisk
litteratur
Fordi Det rullende Børnehavebibliotek ikke kommer regelmæssigt, har man ikke et
bødesystem som det almindelige folkebibliotek, og der skal meget til, før man opkræver
erstatning for et materiale. Men faktisk er der en meget høj grad af materialeudnyttelse, og

svindet i bussen har vist sig at være forsvindende lille - måske fordi børnene introduceres til
biblioteket med et Bogvogterkursus.
En tommelfingerregel siger, at en depotordning med løbende udskiftning konstant kræver 300
materialeenheder ude i depotet. Hertil skal lægges en vis buffer-mængde alene til cirkulation.
Det rullende Børnehavebibliotek har betjent 33 daginstitutioner og 3 dagplejegrupper med
kun 5.000 enheder, hvilket dog har været lige i underkanten. Målet er derfor at nå op på 7.000
enheder til betjening af ca. 40 daginstitutioner. Det vil med andre ord sige, at en mobil
bibliotekssatellit som Det rullende Børnehavebibliotek med samme antal materialeenheder
kan servicere mindst 70 % flere betjeningssteder.
Den helt enkle grund til dette er, at hvis bøgerne ikke vælges det første sted, har de chancen
igen en time efter på et nyt sted, hvilket selvfølgelig forstærkes af, at der i Det rullende
Børnehavebibliotek sker en reel formidling. Ved at stå i bussen har bogen simpelt hen større
sandsynlighed for at møde sin læser.
10.4 Det store spørgsmål om planlægning
Der lyder næsten lutter lovord under evalueringen. ’Jeg har slet ikke fantasi til at forestille
mig forbedringer’, lød det fra en pædagog under fokusgruppemødet. Men netop projektets
store popularitet fører til nogen utilfredshed, fordi alle vil nyde tilbuddet så ofte som muligt
og helst på det bedst mulige tidspunkt. Som en pædagog udtrykker det, er der fare for, at
projektet sejrer sig ihjel. Der er netop åbnet for bookninger i 2009, og ud af kommunens 45
institutioner forventes 42 at komme med, dog under forudsætning af at tiderne kan fordeles
rimeligt. For er der ikke kontinuitet i biblioteksbetjeningen og aktiviteterne, så smuldrer det.
Det erkender både bibliotekarer, dagplejere og pædagoger. Dels fordi børnene glemmer
processen, dels fordi materialerne bliver ”gamle” mellem udskiftningerne, og endelig fordi
pædagogerne så i mindre grad vil være tilbøjelige til at inddrage bussens tilbud i dagligdagens
aktiviteter.
Erfaringer fra forsøgsperioden
Kun 2 daginstitutioner angiver, at de har været decideret utilfredse med antallet af besøg i
forsøgsperioden og forklarer det bl.a. med, at det har været svært at booke tider. Men flere
andre skriver også, at de gerne ville have haft flere besøg. Lidt over halvdelen har ganske vist
været tilfredse med muligheden for at booke en tid, men mange er mellemfornøjede. Med til
historien hører, at nogle daginstitutioner i starten misforstod ordningen med selv at booke sig
ind i kalenderen. Dette kommer også til udtryk under spørgeskemaets punkt om information.
45

75 % mener, at informationerne generelt har været tilstrækkelige, men flere skriver, at man i
starten af perioden manglede information om bookningen. Dette er naturligvis taget til
efterretning af bibliotekarerne.
Hvad angår tilfredsheden med tidspunkterne for besøg, fordeler svarene sig således:
Andel
100,0%
80,0%
60,0%
40,0%
20,0%
0,0%
Ja, tilfredse
Tilfredshed med tidspunkt for besøg
Delvis tilfredse
Nej, ikke tilfredse
Tilfredshed
46
Blank/ugyldig
Ugedagene
Tidspunkt på dagen
Det rullende Børnehavebibliotek kører altid på tirsdage, onsdage og torsdage, hvilket ser ud til
at passe langt de fleste dagtilbud rigtig godt. Hver dag holder bussen ved én institution om
formiddagen og en anden om eftermiddagen, og på dette punkt er billedet knapt så entydigt.
Ganske vist angiver 70 % at være tilfredse med deres tider, hvilket må siges at være flot. Men
næsten alle bemærkninger handler om, at formiddagstiderne passer bedst ind i dagtilbuddenes
hverdag.
10.4.1 Formiddag/eftermiddag?
Først på eftermiddagen sover en del af børnene til middag, og senere på eftermiddagen bliver
de alle løbende afhentet af deres forældre. Angiveligt er børnene også generelt mest friske og
modtagelige for nye oplevelser om formiddagen. Derfor er det populært at få Det rullende
Børnehavebibliotek fra morgenstunden. Imidlertid er der med den nuværende vagtplan lige
mange formiddags- og eftermiddagstider, som skal besættes.
I spørgeskemaet har dagtilbuddene fået lejlighed til at angive, om de enten vil have
formiddagstider, men til gengæld færre besøg, eller de vil have flere besøg, der så til gengæld
også ligger om eftermiddagen. Det indlysende svar fra flere er, at man helst vil have mange
besøg – om formiddagen!

Andel
60,0%
50,0%
40,0%
30,0%
20,0%
10,0%
0,0%
Villighed til at tage eftermiddagstider
Ja, villige Nej, ikke
villige
Villighed
47
Blank/ugyldig
Flere besøg, også
eftermiddag
Færre besøg, kun
formiddage
De to forholdsvis markante og indbyrdes overensstemmende tilkendegivelser er, at man
1) ikke er villig til at inkludere eftermiddage for at få flere besøg.
2) er villig til at give afkald på besøg, hvis det til gengæld kun er på formiddage.
Under interviewene med dagplejerne udtalte nogle stykker, at det også kunne passe ind i
hverdagen med børnene, hvis Det rullende Børnehavebibliotek kom efter kl. 15 – hvis
børnene så eventuelt kunne blive hentet af forældrene i bussen. Men andre med helt små børn
mente slet ikke, at dette ville være en realistisk mulighed for dem.
Den indlysende løsning er selvfølgelig, at man fordeler bussens 24 ugentlige timer på flere
dage, så man f.eks. har 4 dage fra kl. 8-12 og 1 dag fra kl. 8-16, hvilket vil give det samme
antal besøg som nu. Problemet er, at man så inddrager mandage og fredage, hvilket også
forventes at udløse protester - i hvert fald i nogle dagtilbud.
10.4.2 Bestille tid/få tildelt tid?
Det er af afgørende betydning for bibliotekarerne, at ordningen er frivillig og et aktivt tilvalg i
dagligdagen. Derfor har man valgt, at daginstitutionerne ikke bare skal tilmelde sig ordningen
én gang for alle og derefter få tildelt et antal besøg, men selv aktivt booke samtlige besøg.
Dette har forvirret og frustreret pædagogerne. De har svært ved at overskue, hvornår de skal
booke, hvor langt frem de kan booke, og hvor meget de må booke. Som udenforstående må
man forstå, at hver eneste gang pædagogerne skal aftale tider, så skal disse være drøftet på et
møde og koordineret med institutionens ret langsigtede kalender. Hvorpå de måske finder ud
af, at de ikke har udvalgt dage nok, eller at de alligevel ikke kan få dem, fordi andre kom
først. Så må man starte forfra.

Spørgeskemaerne
Ser man på spørgeskemaerne, fordeler holdningerne sig således:
Andel
70,0%
60,0%
50,0%
40,0%
30,0%
20,0%
10,0%
0,0%
Daginstitutionernes fordeling af tider
Ja, foretrækkes Nej,
foretrækkes
ikke
Holdning
48
Blank/ugyldig
Selv bestille tid
Tildeles en tid
Umiddelbart foretrækker flest altså selv at bestille tid. Men for det første har flere tydeligvis
ikke forstået de lidt kryptiske spørgsmål. For det andet kommer det frem i kommentarerne, at
mange ganske vist gerne vil booke selv, men under forudsætning af at andre ikke forinden er
løbet med alle tiderne, at man får besked om det i god tid, og at aftalen kan træffes for hele
perioden på en gang.
Samtidig bemærkes det omkring tildeling af tider, at flere er tilfredse med at tilpasse sig
bussens køreplan, hvis bare det kan koordineres - hvilket betyder, at man dels vil kende
datoerne i god tid, dels helst vil have formiddagstider.
Ud fra spørgeskemaernes bemærkninger er holdningen derfor ikke helt så klar, som det
umiddelbart kan synes. Derfor blev emnet også taget op på fokusgruppeinterviewet med
pædagogerne.
Fokusgruppemødet
Her mente nogle af pædagogerne - rent bortset fra de planlægningsmæssige udfordringer, som
ordningen har givet dem - at kørselskalenderen vil kunne planlægges mere rationelt, hvis
bibliotekarerne selv lægger en plan. Nogle mente desuden, at fordelingen vil blive mere
retfærdig på den måde, fordi det så ikke længere er ”først til mølle-princippet”, der hersker.
Men nogen enkel og entydig holdning kan ikke fremsættes for pædagogerne, bortset fra at alle
– også dagplejerne – helst vil kende datoerne i god tid. For pædagogernes vedkommende
planlægger man gerne for et halvt år ad gangen, mens dagplejerne ikke behøver helt så langt
varsel.

Bibliotekarerne
Det viser sig da også, at bibliotekarerne undervejs i projektet har indstillet sig på at foretage
justeringer. De har jo mærket frustrationerne hos pædagogerne og har desuden selv problemer
- dels med de nogle gange meget store afstande mellem institutionerne, dels med at få
programmet til at hænge sammen på dage, hvor begge besøg er hos institutioner med mange
børn. Så det overvejes lidt at ændre formen og især at opstille nogle mere faste rammer for
bookningen.
10.4.3 Et bud på en løsningsmodel
En model kunne være, at alle tilmeldte daginstitutioner fik et klippekort med et antal
formiddags- og eftermiddagstider, som de alt efter temperament kunne plotte ind i kalenderen
enten løbende eller på én gang. På den måde skal ingen være bange for at gå glip af besøg, og
samtidig bliver det op til den enkelte institution selv at beslutte, om de også vil bruge
formiddagstiderne.
Eftersom det fremgår, at transport er spildtid for bibliotekarerne, virker det også ret oplagt at
tilrettelægge kørselskalenderen, så man opholder sig mindst muligt på vejen.
Derfor kunne man inddele såvel kommune som kalender i syd-, øst- og vest-zoner, sådan som
dagplejen allerede er det. En sådan inddeling kunne eventuelt på sigt koordineres med
dagplejens områdeledere, således at dagplejebørnene kunne betjenes i forbindelse med de
omtalte heldags-legestuer, når man alligevel er i området.
10.5 Delkonklusion
Som sagt er Det rullende Børnehavebibliotek ikke nogen helt billig løsning.
Men den første, store udgift er afholdt, nemlig etableringen af projektet. Der er indkøbt bus og
bøger og ofret mange personaletimer på research, planlægning og evaluering.
Nu er man nået så langt, at man kan foretage en samlet vurdering og trække på den know-
how, der er oparbejdet. Bussen med udstyr er indrettet og – ja, kørt til.
De sidste flere afsnit har handlet om, hvad man får for pengene. Uanset hvordan man
fremover vælger at lægge og fordele tiderne, er der tale om et stærkt bibliotekstilbud til
kommunens børn. Kulturelle tilbud som udligner geografiske og sociale uligheder.
Understøttelse af det arbejde der udføres andre steder med henblik på at integrere, gøre børn
til gode sprogbrugere og læsere - udvikle dem til at blive kompetente og demokratisk
orienterede borgere i videnssamfundet.
49

Alternativt
Alternativet er at gå tilbage til en af de gamle modeller. Betjening på lokalbiblioteket vil
udelukke nogle. Egentlige, stationære bibliotekssatellitter i alle institutioner er ikke nogen
realistisk mulighed. Tilbage er så depoter. Hvis man i stedet for bussen sendte
bibliotekspersonale ud til de enkelte dagtilbud i en personbil med bøger, så ville børnene
stadig kunne få bøger med hjem, men ville ikke samtidig få fornemmelsen af at ’gå på
biblioteket’ og dermed vænne sig til at bruge bibliotekets tilbud. Og selv hvis en bibliotekar
tog rundt på denne måde, ville de bibliotekariske kompetencer ikke blive fuldt udnyttet.
Børnene ville heller ikke opleve den særlige stemning og interaktion i et trygt rum indrettet
specielt til dem og med en række skræddersyede kulturelle og sproglige tilbud. Desuden ville
selv denne middelgode løsning kræve mange ressourcer i form af personale, transport og
materialer, bl.a. fordi denne betjeningsform kræver en langt større buffer-mængde end den
mobile ordning. Har man så råd til at lade være?
Som i alle andre forhold er det jo et prioriteringsspørgsmål.
11. Sammenfatning
Det overordnede mål med projektet var at finde en god model for en økonomisk og praktisk
overkommelig biblioteksbetjening af dagtilbuddene i et område af Ringkøbing-Skjern
Kommunes størrelse og art. Uanset placering giver man med en egentlig bibliotekssatellit
mulighed for, at bibliotekaren møder sin låner og øger sandsynligheden for, at bogen møder
sin læser. En mobil bibliotekssatellit er billigere end stationære satellitter, men stadig
ressourcekrævende. Imidlertid betyder ordningen en bedre udnyttelse af såvel bibliotekarernes
kompetencer som materialerne. Endelig er de betydelige etableringsomkostninger i dette
tilfælde afholdt.
Men først og fremmest kan man ved anvendelse af en mobil bibliotekssatellit tilbyde alle
kommunens daginstitutioner biblioteksbetjening på det højeste niveau. Alternativet er
uformidlede depot-løsninger eller betjening på folkebibliotekerne, hvilket vil afskære nogle
fra brugen.
Udjævner skel og uligheder
Ved at lade biblioteket komme ud til institutionerne udjævnes skellet mellem dagtilbud i land
og by, så børnene får de samme muligheder for at bruge bibliotekets tilbud. At børnene
betjenes i en Børnekulturbus betyder samtidig, at alle børn i daginstitution får mulighed for at
50

deltage i børnekultur, hvilket giver fælles oplevelser og livskvalitet her og nu. De får ganske
enkelt serveret såvel den gode historie som den gode oplevelse - lige uden for lågen.
Bøger er tid, som en pædagog udtrykker det. Tid som ikke alle forældre selv forstår eller
formår at bruge. Ved at give alle børn adgang til at låne bibliotekets materialer, mindsker Det
rullende Børnehavebibliotek uligheden mellem biblioteksvante og ikke-biblioteksvante børn
og understøtter læsning og dermed den sproglige stimulering i såvel dagtilbud som hjem.
Kompetenceudvikling i uformelle læreprocesser
Interaktionen med de professionelle aktører i bussen kan ses som en læreproces i at agere i
nutidens komplekse sammenhænge. Selvom Børnekulturbussen rummer meget få digitale
medier, fremmer de uformelle læreprocesser i bussen alligevel de fortolkende, skabende og
formidlende kompetencer, som er vigtige elementer i tilegnelsen af digital dannelse.
Ved deltagelse i Børnekulturbussens mange forskelligartede aktiviteter fremmes ligeledes
børnenes evne til at sidde stille og koncentrere sig, hvilket i høj grad er noget, de forventes at
lære netop i årene frem til skolestart.
På mange forskellige områder understøtter Det rullende Børnehavebibliotek således det
arbejde, der udføres andre steder med henblik på at integrere og gøre børn til gode sprog- og
kulturbrugere, hvilket i sin kerne vil sige at udvikle dem til at blive kompetente og
demokratisk orienterede borgere i videnssamfundet.
11.1 Vision og virkelighed
Er Ringkøbing-Skjern Bibliotekernes målsætning så nået?
Fokusområder
Der er sket en understøttelse af læselyst og sprogstimulering i dagtilbuddene.
Det formodes, at mange forældre har læst højt af de hjemlånte materialer.
Der er sket en understøttelse af de kulturelle udtryksformer.
Børnekulturbussen har i sig selv givet øget synlighed i lokalsamfundet.
Det rullende Børnehavebibliotek er et fælles tilbud for alle daginstitutioner.
Der er sket en uformaliseret vidensdeling på tværs af faggrupper.
Der er sket en bedre udnyttelse af de bibliotekariske ressourcer, mens nye
kompetencer i nogen grad udvikles som en fortløbende proces.
51

Succeskriterier
Langt over halvdelen af daginstitutionerne deltog i projektet under forsøgsperioden. I
2009 forventes hele 93 % af daginstitutionerne at være med i ordningen.
Læsning er kun i mindre omfang kommet på dagsordenen til
forældrebestyrelsesmøderne, men til gengæld i højere grad i institutionens dagligdag
og i følge pædagogernes formodninger også i hjemmene.
Besøgene i Børnekulturbussen opleves som en særlig begivenhed af børnene, der med
en bibliotekars ord ”hænger i hegnet”, så snart bussen ventes.
Projektet må hermed siges i høj grad at have indfriet bibliotekernes forventninger.
11.2 Kritik af undersøgelsesdesign
Det ville have været formålstjenligt med en stort anlagt undersøgelse af bibliotekarisk praksis
på området, men det ligger desværre uden for min formåen i det korte tidsrum, der er til
rådighed. Imidlertid ville både egentlige observationer i bussen og inddragelse af såvel
chauffører som forældre og ikke mindst børnene have været prioriteret, hvis undersøgelsen
havde strakt sig over en bare lidt længere periode.
I et projekt af et omfang som dette er det næppe realistisk at høre alle, men alle har som
udgangspunkt haft lige mulighed for at deltage i evalueringen. Dagplejen er mest talstærkt
repræsenteret i interviewdelen, mens pædagogerne i højere grad har anvendt spørgeskemaet.
Jeg har ikke fundet anledning til at tro, at repræsentationen har ført til en skævvridning af
resultaterne. Selvom kun 4 pædagoger deltog på fokusgruppemødet og 3 telefonisk, var der
spredning, hvad angår såvel institutionens størrelse, som holdning til hjemlån og placering i
land/by. Imidlertid skal der ikke sås tvivl om, at det ville have gavnet undersøgelsen med et
større fremmøde.
Allerhelst ville jeg have foretaget sammenlignende undersøgelser før og efter projektperioden,
således at der kunne være foretaget en egentlig analyse af projektets effekter. Her kan
imidlertid henvises til evalueringen af et andet Læselyst-projekt, nemlig Den levende bog,
som belyser effekten af stimulering af læsning hos institutioner og forældre i Hillerød
Kommune.
52

11.3 Konklusion
Med opmærksomhed på kompetencer og med en generel brugerorientering vurderes
faggrupperne med tilknytning til forsøgsordningen Det rullende Børnehavebibliotek at have
udvist en fælles forståelse og indsats for det overordnede mål at danne de yngste brugere til
kompetente borgere i videnssamfundet, og derved demonstreret et potentiale for tidssvarende
betjening af dagtilbud i en mobil biblioteksløsning med oplysning, uformel læring og
oplevelser i fokus.
11.4 Anbefaling
Når Børnekulturbussen fungerer så godt som rullende børnehavebibliotek og derfor må
anbefales at fortsætte som sådan, så skyldes det ikke mindst, at tilbuddet er så målrettet de
yngste brugere. Det er en glæde for såvel børn som dagplejere, pædagoger og bibliotekarer.
Dette udelukker ikke nødvendigvis, at bussen kan anvendes til andre formål, men det må
anbefales at gøre det med nænsomhed over for kernebrugeren.
Børnekulturbussens goder er efterspurgte, og en måde at gribe fordelingen an er som allerede
beskrevet at indføre klippekort til bussen for tilmeldte dagtilbud og i øvrigt forsøge at
anvende ressourcerne bedst muligt ved at samle besøgene geografisk.
Det er næsten overflødigt at skrive, at det må anbefales så vidt muligt at inddrage dagplejen i
tilbuddet. Dagplejerne har såvel behovet som motivationen og har for manges vedkommende
hårde odds for at tilbyde børnene anden adgang til biblioteket. Til gengæld – og trøst - kan
man sige, at næsten samtlige børn må formodes at komme i daginstitution på et tidspunkt og
der få glæde af Børnekulturbussens tilbud.
Læringsrum
Det er bibliotekernes fornemme opgave at være et åbent rum for læring. Bibliotekarerne er i
den lykkelige situation at kunne tilbyde alle frivillig og gratis adgang til viden, hvilket de er
stolte af og holder fast ved. Heldigvis for det. Men de kan også være stolte af med deres
uformelle læreprocesser at kunne understøtte den formelle læring, som foregår andre steder.
Dette må gerne i højere grad bevidst- og synliggøres.
Ligeledes kan bibliotekarerne med fordel informere dagtilbuddene om kommende aktiviteter i
bussen og tilbyde materialer, som kan understøtte tilsvarende aktiviteter i dagtilbuddet. Der er
ingen tvivl om, at dette vil øge synergieffekten af den fælles indsats. Bibliotekarerne tilbyder
allerede nu at sammensætte temapakker, men både dette og muligheden for at låne
53

modersmåls- og andre sprogstimulerende materialer kan annonceres bedre og bredere.
Evalueringen viser, at ikke alle har opfattet muligheden for denne ellers meget værdsatte
service.
Kulturformidling
Bibliotekarerne har gjort en stor, modig og prisværdig indsats for at tilbyde børnene en flot
vifte af tilbud. Det kan kun anbefales at fortsætte med blandingen af bibliotekarernes egne
aktiviteter for og med børnene og de arrangementer, som indkøbes særligt til
Børnekulturbussen.
Hvad angår materialerne må også disse roses for stor alsidighed, med det forbehold at de
digitale medier kunne fylde lidt mere. Også – og ikke mindst - på dette område er der brug for
bibliotekarisk vejledning om kvalitet og brug. Derfor må det anbefales at inddrage disse
medier mere, hvis de på et tidspunkt når et mere tilgængeligt prisleje.
Endelig kunne man genoverveje typen af legetøj i Børnekulturbussen. Kriterierne kunne være,
at det skal knytte sig til fiktionens verden og ikke genere anden brug af bussen. Samtidig er
det nok vigtigt at udtrykke eksplicit over for dagtilbuddene, at man i bussen er meget fleksibel
– også når det gælder børnenes fysiske udfoldelser. I det hele taget skal pædagoger og
dagplejere måske guides lidt mere om brugen af bussen og materialernes placering m.v., så de
bedre kan udnytte de frie rammer.
Det rullende Børnehavebibliotek udstikker en retning, efter hvilken børnebiblioteket er stedet,
hvor man bliver klogere – frivilligt og for sjovs skyld. Det anbefales Børnekulturbussen
fortsat at følge denne rute.
54

Efterord
Bibliotekarerne i Ringkøbing-Skjern Kommune, der har arbejdet med projektet Det rullende
BørnehaveBibliotek, vil her gerne knytte nogle kommentarer til den udmærkede og meget
fyldestgørende rapport, som Rikke Roesen har udarbejdet.
Ideen i projektet
Som udgangspunkt var ideen i projektet at skabe et bibliotekstilbud til børnehave- og
dagplejebørn i Ringkøbing-Skjern kommune, som kunne nå ud i hele kommunen. Et tilbud
som kunne give børnene mulighed for at opleve børnebibliotekets mange tilbud og lade
børnene opleve læselyst og læseglæde.
Eller som det er formuleret i visionen: Forankring af børnehavebiblioteksideen med en
børnekulturbus.
I en kommune af Ringkøbing-Skjerns størrelse var løsningen for oplagt - en mobil ordning.
Hvis biblioteket kunne køre ud til børnene, kunne alle børn nås, og langt flere børn ville blive
stillet lige i adgangen til biblioteket, end hvis børnene skulle henvises til at bruge de
eksisterende biblioteker og bogbussen.
Desuden havde biblioteket ved kommunesammenlægningen den udfordring, at nogle af de
gamle kommuner havde haft børnehavebiblioteker i børneinstitutionerne, mens andre
kommuner ikke havde. Valget stod derfor mellem at lave børnehavebiblioteker til alle 45
institutioner, eller finde en ny måde at definere børnehavebibliotekstanken på.
Den sidste mulighed var den mest tillokkende. De bibliotekarer, der havde arbejdet med
børnehavebiblioteker fandt, at det var svært at få kontakt med børn og forældre i børnehaven,
når man med sjældne og måske uregelmæssige mellemrum kom på besøg.
Løsningen blev derfor en lastvogn med ét stort børnehavebibliotek, hvor bibliotekaren altid
var med ude og kunne være synlig i forhold til børn og institutioner.
Efter projektperiodens gennemførelse er det vores opfattelse, at vi i forhold til både visionen
og formålet i projektet er godt på vej.
Resultaterne af projektet
Vi har fået skabt et rullende børnehavebibliotek, som kan fungere i en kommune med den
geografi, som nu er vores vilkår. Børnekulturbussen er fleksibel og kan nå ud til alle
børneinstitutioner. Ordningen forener det, der kendetegner et børnebibliotek. Materialerne,
kulturarrangementerne og bibliotekaren - som formidler og fagperson.
55

Besøgene i børnehaverne har også fundet deres form. Kernen i besøgene er mødet med
bøgerne, altså det at børnene og børnehaven låner bøger, samt den oplæsning og sprogleg,
som bibliotekarerne laver med børnene. Det er en aktivitet, der er fast indslag ved alle besøg.
Men det er også meget vigtigt at kunne give børnene kulturoplevelser og give dem mulighed
for at opleve professionel børnekultur. Det har vi takket være tilskud fra forskellige
kulturpuljer været i stand til at gøre.
At vi har ramt plet i forhold til daginstitutionernes behov, har vi tydeligt mærket på de
tilkendegivelser, vi har fået fra pædagoger og dagplejere.
Det er svært at måle effekten af det arbejde, der gøres i Det rullende BørnehaveBibliotek, men
det er vores opfattelse, at vi med tilbuddet understøtter arbejdet med læsning og sprog i
børnehaverne og er med til at styrke børnenes bevidsthed om bøger, litteratur og biblioteket.
Alle børnehaverne låner til børnehaven, og mange børnehaver giver mulighed for, at børnene
også selv låner bøger med hjem. Spørgsmålet om hvorvidt børnene skal kunne låne bøger
med hjem, vil vi gerne have afgøres af forældrene og ikke af børnehaven, så her er fortsat et
vist lobbyarbejde at udføre.
Sidegevinster
En afledt sidegevinst, vi i planlægningen ikke havde så megen fokus på, er at ved at komme
ud til børnehaverne og gøre besøget til en aktivitet i børnehaverne, bliver tilbuddet et reelt
tilbud til alle børn. Det bliver ikke begrænset til de børn, hvis forældre har tid og lyst til at
bruge et børnehavebibliotek.
Især børnehaverne har også anført det gode i, at besøget af Det rullende BørnehaveBibliotek
er blevet en fælles begivenhed for hele børnehaven og ikke kun for en mindre flok børn. Det
at have fælles oplevelser i børnehaven nævnes som noget værdifuldt.
Selvom vi ikke direkte har kontakt med forældrene, har vi oplevet stor indirekte opbakning.
Efterhånden har mange forældre været inde og se bussen i forbindelse med aflevering og
afhentning af børn. Ved disse lejligheder har vi også haft mulighed for at fortælle lidt om
ordningen og tilbuddet om at kunne låne bøger med hjem.
Da vi gik i gang med projektet, havde vi ingen forestilling om, hvor nyttigt det ville blive at
besøge børnene og personalet i deres miljø. Når man kommer ud til børnehaven eller får
besøg af en flok dagplejere, får man lejlighed til at opleve de andre faggruppers hverdag og
arbejdsvilkår. Omgivelserne i bussen giver også meget bedre mulighed for at tale om børn,
formidling og de arbejdsvilkår, personalet i dagpleje og institution arbejder under. Så vi er
56

kommet tættere på hinandens hverdag. De veldefinerede rammer i Det rullende
BørnehaveBibliotek giver også plads til ro og fordybelse i formidlingen til børnene. Her er
ingen andre forstyrrende ting eller andre lånere, der står i kø, som der tit er på bibliotekerne.
Fremtiden
Ordningen er så populær, at vi må erkende, at skal børnehaverne sikres et rimeligt antal besøg
om året, så kan vi ikke også betjene dagplejen inden for rammerne af Det rullende
BørnehaveBibliotek. I forhold til dagplejen må vi overveje en alternativ betjeningsform.
Efter selve projektperiodens afslutning har ingen børnehaver ønsket at stoppe med at få besøg,
men flere børnehaver har ønsket at komme med i ordningen.
I 2009 har Kultur- og Fritidsudvalget i Ringkøbing-Skjern Kommune bevilget 300.000 til
fortsat drift af tilbuddet. Udvalget vil så vurdere, om man ud over 2009 fortsat vil støtte
ordningen økonomisk, hvilket biblioteket naturligvis håber på.
Foruden støtten til selve projektperioden er der givet støtte fra Landdistriktspuljen og LAG
midlerne.
Det er en krævende opgave at sikre, at førskolebørnene får adgang til bibliotekstilbud. Men
den arbejdsindsats, biblioteket lægger i opgaven, er givet godt ud. Vi får masser af kontakt til
både børn og voksne, og vi får mulighed for som bibliotek at blive synlige i børnenes
hverdag. Derfor vil Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne arbejde for, at Det rullende
BørnehaveBibliotek fortsætter som et fast tilbud til førskolebørnene i kommunen.
57
Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne
På projektgruppens vegne
Dorthe Rosenkjær.

Litteratur til inspiration 46
Kunst og kultur
Breuning, Ulrich (red.). (2002). De pokkers unger : Antologi om dansk børnefilm.
København K: Høst & Søn. Indeholder bidrag om computerfortællinger.
Grünbaum, Pia. (1997). Børn og computere : en håndbog for voksne. Copenhagen:
Gyldendal.
Larsen, Hanne et al. (red.) (2006). Når børn møder kultur : En antologi om formidling i
børnehøjde. København K: Børnekulturens Netværk.
Møller Madsen, Trine (red.). (2006). Slip fortællingen løs : Kunst- og kulturformidling til de
3-6 årige. København K: Børnekulturens Netværk.
Møller Madsen, Trine (red.). (2006). Børnekultur i kommunen : Idéer og inspiration til
kommunalreformen. København K: Børnekulturens Netværk.
Møller Madsen, Trine (red.). (2006). Kunst i børns dagligdag : En guide til kunst og kultur i
dagtilbud. København V: Børnekulturens Netværk.
Petersen, Anne. (2007). Den tilsidesatte bog : om den moderne billedbog i dagtilbud :
undersøgelse, diskussion og teoretisk ramme for billedbogen i pædagogisk arbejde. Århus:
Klim.
Riis, Benedicte (red.). (1995). Politikens Lystige Børneviser. Copenhagen: Politikens Forlag.
Bind 1-3. Indeholder anvisninger på koreografi. Et udvalg af sangene er udkommet med Tante
Andante Band.
Weinreich, Torben. (2008). Børnenes litteraturhistorie. København: Gyldendal.
Sprogstimulering
Ellert, Marianne og Poulsen, Ann K.. (2005). Integration med sprogstimulering i fokus :
bibliotekets tilbud til tosprogede småbørn. København K: Biblioteksstyrelsen. (Råd og vink
fra Biblioteksstyrelsen; 11).
Hede Jørgensen, Hanne (red.). (2007). Sprog som værktøj og legetøj : Om sprog, kultur og
kommunikation. Århus: Academica.
Klausen, Lis & Hodal, Gry. (2005). Et sprog – flere sprog : En håndbog om
sprogstimulering og børns sprogudvikling. København K: Hans Reitzels forlag.
(Socialpædagogisk Bibliotek).
46 Publikationer fra Børnekulturens Netværk og Styrelsen for Bibliotek og Medier (tidl. Biblioteksstyrelsen) er
tilgængelige i pdf-format via internet.
58

Løntoft, Jette. (2002). Fortælling, højtlæsning & tosprogede børn – en grundbog. [Herning]:
Special-pædagogisk forlag. Hertil knytter sig: Et eventyrligt materiale med fortælleark.
Nygaard Jensen, Mette. (2005). Dialogisk oplæsning i dagtilbud. København: DPU.
Børnehavebiblioteker
Brandt, Anna Enemark & Poulsen, Ann (red.). (2008). Fremtidens biblioteksbetjening af
børn. København V: Biblioteksstyrelsen.
Cranfield, Vibeke (red.). (2004). Børnehavebiblioteket – når pædagoger og bibliotekarer
går hånd i hånd. København K: Biblioteksstyrelsen
Cranfield, Vibeke (red.). (2004). Børnehavebiblioteket - en ny variant i folkebibliotekernes
betjening af daginstitutioner. København K: Biblioteksstyrelsen
Madsen, Monica C. og Poulsen, Ann K. (2008). Børnehavebiblioteker : At opleve
fortællingens hede i kinderne. [Kbh.]: Styrelsen for Bibliotek og Medier.
59

Kildefortegnelse
Brandt, Anna Enemark & Poulsen, Ann (red.). (2008). Fremtidens biblioteksbetjening af
børn. København V: Biblioteksstyrelsen.
Biblioteksstyrelsen (2006). Fra information til viden : Biblioteksstyrelsens oplæg til strategi
for dansk biblioteksudvikling. [Kbh.]: Biblioteksstyrelsen. Lokaliseret 24.10.2008 på
http://www.bs.dk/content.aspx?itemguid={76D747A9-AE5A-40CB-B4A8-1B16C84707A8}
Dam Christensen, Hans. (2006). Fra oplysning til oplevelse – om film og visuelle
massemedier på biblioteket. I: Emerek, Leif, Hvenegaard Rasmussen, Casper & Skot-Hansen,
Dorte (red.), Folkebiblioteket som forvandlingsrum (s. 165-182). [Kbh.]: Danmarks
Biblioteksforening og Danmarks Biblioteksskole.
Danmarks Statistik. (2008). Statistikbanken. Lokaliseret 28.8.2008 på
http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/
Drotner, Kirsten. (2006). Formidlingens kunst : Formidlingsformer og børnekultur. I:
Larsen, Hanne et al. (red.), Når børn møder kultur : En antologi om formidling i børnehøjde
(s. 8-15). København K: Børnekulturens Netværk.
Drotner, Kirsten, Jørgensen, Heidi og Nyboe, Lotte. (2006). Børnebiblioteket som
læringsrum : Kultur, kommunikation og transformation (PDF). [Odense]: Center for Børne-
og ungdomsmedier, Syddansk Universitet.
Ellert, Marianne & Poulsen, Ann K.. (2005). Integration med sprogstimulering i fokus :
bibliotekets tilbud til tosprogede småbørn. København K: Biblioteksstyrelsen. (Råd og vink
fra Biblioteksstyrelsen; 11).
Fairclough, Norman. (1992). Discourse and Social Change. Cambridge: Polity Press.
Fehrmann, Tina & Dyhr, Stine West. (2005). Vejledning om obligatorisk sprogstimulering
af tosprogede småbørn : Folkeskolelovens § 4 a. København K: Undervisningsministeriet.
(Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie; 1 – 2005).
Gorman, G. E. & Clayton, Peter. (2005). Qualitative research for the information
professional : A practical handbook (second edition). London: Facet Publishing.
Graulund, Jan. (2006). Folkebiblioteket - et rum for dannelse? I: Emerek, Leif, Hvenegaard
Rasmussen, Casper & Skot-Hansen, Dorte (red.), Folkebiblioteket som forvandlingsrum (s.
55-71). [Kbh.]: Danmarks Biblioteksforening og Danmarks Biblioteksskole.
Hansen, Mogens, Fibæk Laursen, Per & Nielsen, Anne Maj. (2005). Perspektiver på De
mange intelligenser : introduktion – diskussion – kritik (indledning + s. 45-68). Frederiksberg
C: Roskilde Universitetsforlag.
60

Hansbøl, Gorm & Kofod, Klaus Kasper. (2004). Pædagogernes arbejde set i et
professionsprisme. I: Moos, Lejf, Krejsler, John & Fibæk Laursen (red.),
Relationsprofessioner - lærere, pædagoger, sygeplejersker, sundhedsplejersker,
socialrådgivere og mellemledere (s. 99-141). København NV: Danmarks Pædagogiske
Universitets Forlag.
Hansbøl, Gorm og Krejsler, John. (2004). Konstruktion af professionel identitet – en
kulturkamp mellem styring og autonomi i et markedssamfund. I: Moos, Lejf, Krejsler, John &
Fibæk Laursen (red.), Relationsprofessioner - lærere, pædagoger, sygeplejersker,
sundhedsplejersker, socialrådgivere og mellemledere (s. 19-58). København NV: Danmarks
Pædagogiske Universitets Forlag.
Hede Jørgensen, Hanne (red.). (2007). Sprog som værktøj og legetøj : Om sprog, kultur og
kommunikation. Århus: Academica.
Hjort, Katrin. (2005). Professionaliseringen i den offentlige sektor. Frederiksberg: Roskilde
Universitetsforlag.
Høgh Sørensen, Per. (2007). Kunsten at genvinde balancen. Danmarks Biblioteker, 2007(3),
2 s.. Lokaliseret 19.8.2008 på http://www.danmarksbiblioteker.dk
Høgsbro, Kjeld. (2008). Kvalitative metoder i forskning og evaluering. København: Anvendt
KommunalForskning AKF. Lokaliseret 17.9.2008 på
http://www.akf.dk/udgivelser/2008/pdf/kvalitative_metoder.pdf/
Jessen, Carsten. (2001). Børn, leg og computerspil. Odense M: Odense Universitetsforlag.
(Udspil; 9).
Jessen, Carsten. (2002). Kulturel kvalitet for børn. I: Jessen, C., Johnsen, H. og Mors, N.
(red.), Børnekultur og andre fortællinger (s. 23-37). Odense: Syddansk Universitetsforlag.
Jessen, Carsten. (2005). Mediepædagogik, den lærende skole og situerede læreprocesser. I:
Buhl, Mie, Holm Sørensen, Birgitte & Meyer, Bente (red.), Medier og it – læringspotentialer
(s. 173-190). København NV: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.
Joen Jacobsen, Laust & Nørregaard Nielsen, Esther (et al.). (2008).
Pædagogprofessionens udfordringer de kommende år - omgivelsernes bud. København Ø:
BUPL. Lokaliseret 28.10.2008 på http://www.bupl.dk/pp/pp.nsf/dok/hafd!opendocument
Juncher, Beth. (2006). Om processen : Det æstetiskes betydning i børns kultur. København
K: Tiderne Skifter.
LOV nr. 224 af 31/03/2004. Lov om ændring af lov om social service (Lov om pædagogiske
læreplaner). Socialministeriet 2004.
LOV nr. 340 af 17/05/2000. Lov om biblioteksvirksomhed (Biblioteksloven).
Kulturministeriet 2000.
61

Løntoft, Jette. (2002). Fortælling, højtlæsning & tosprogede børn – en grundbog. [Herning]:
Special-pædagogisk forlag. Hertil knytter sig: Et eventyrligt materiale med fortælleark.
Martin, Allan. (2005). DigEuLit – a European Framework for Digital Literacy; a Progress
Report. Journal of eLiteracy, vol.2/2005(2), 7 sider. Glasgow: University of Glasgow.
Lokaliseret 22.10.2008 på http://www.jelit.org
Mouritsen, Flemming. (1996). Legekultur. Odense M: Odense Universitetsforlag. (Udspil;
6).
Månsson, Hans. (2007). Pædagogisk vurdering af og arbejde med børns sprogudvikling. I:
Mikkelsen, Peter & Holm-Larsen, Signe (red.), Dansk, kultur og kommunikation (s. 94-112).
[Frederikshavn]: Kroghs Forlag. (Pædagoguddannelsen i fokus; 2).
Nielsen, Hanne & Thorgård, Thomas et al.. (2008). Arbejdet med pædagogiske læreplaner
- kort gennemgang af den landsdækkende evaluering. København: AKF, NIRAS
Konsulenterne, UdviklingsForum og EVA. Pjece, marts 2008. Lokaliseret 28.10.2008 på
http://www.akf.dk/udgivelser/container/2008/udgivelse_2525/
Normann Jørgensen, Jens. (2006). Sprogs betydning for tosprogede børn. I: Karrebæk, M.
S. (red.), Tosprogede børn i det danske samfund (s. 19-74). København K: Hans Reitzels
Forlag.
Petersen, Anne. (2007). Den tilsidesatte bog : om den moderne billedbog i dagtilbud :
undersøgelse, diskussion og teoretisk ramme for billedbogen i pædagogisk arbejde. Århus:
Klim.
Poulsen, Ann K. & Enemark, Anna. (2008). Børnehavebiblioteker : Vejledning fra
Styrelsen for Bibliotek og Medier. København V: Styrelsen for Bibliotek og Medier.
Lokaliseret 31.10.2008 på: www.bs.dk/showfile.aspx?IdGuid=%7B7E8FEDA0-BED7-4861-
8453-14BF45FEF047%7D
Rieper, Olaf & Foss Hansen, Hanne. (2007). Metodedebatten om evidens. København:
Anvendt KommunalForskning AKF. Lokaliseret 17.9.2008 på
http://www.akf.dk/udgivelser/2007/pdf/metodedebat_evidens.pdf
Rosenkjær, Dorthe. (2008). Børnekulturen sat på hjul. Danmarks Biblioteker, 2008(4), 2 s..
Lokaliseret 19.8.2008 på http://www.danmarksbiblioteker.dk
Schreiber, Trine. (2006). Bibliotekarprofessionen siden 1960’erne. I: Schreiber, Trine &
Elbeshausen, Hans (red.), Bibliotekarerne : En profession i et felt af viden, kommunikation og
teknologi (s. 15-46). Frederiksberg C: Forlaget Samfundslitteratur.
Schultz Jørgensen, Per. (2006). Dagplejen : Livsform og relation. København K: Hans
Reitzels Forlag. (Socialpædagogisk Bibliotek).
62

Vaughan, Liwen. (2001). Statistical methods for the information professional : a practical,
painless approach to understanding, using, and interpreting statistics. New Jersey:
Information Today, Inc. (ASIST monograph series).
Vejleskov, Hans. (2007). Kommunikation i dagtilbud. I: Mikkelsen, Peter & Holm-Larsen,
Signe (red.), Dansk, kultur og kommunikation (s. 26-51). [Frederikshavn]: Kroghs Forlag.
(Pædagoguddannelsen i fokus; 2).
Vesterdal, Ida & Dehlholm, Kirsten (red.). (2002). Omdannelse : 11 former. [Kbh.]:
Informations Forlag i samarbejde med Hotel Pro Forma og VIA.
Weinreich, Torben. (2004). Børnelitteratur – mellem kunst og pædagogik (2. udgave).
Frederiksberg C: Roskilde Universitetsforlag.
Winther Jørgensen, Marianne & Phillips, Louise. (1999). Diskursanalyse som teori og
metode. Frederiksberg: Samfundslitteratur og Roskilde Universitetsforlag.
Øster, Anette. (2006). Findes læsehesten? Børn og unges læsevaner I: Chrisensen, Nina og
Skyggebjerg, Anna Karlskov (red.), På opdagelse i Børnelitteraturen (s. 141-153).
København: Høst & Søn.
63