Det rullende børnehavebibliotek. Ringkøbing ... - Kulturstyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Spørgeskemaerne Ser man på spørgeskemaerne, fordeler holdningerne sig således: Andel 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0% 10,0% 0,0% Daginstitutionernes fordeling af tider Ja, foretrækkes Nej, foretrækkes ikke Holdning 48 Blank/ugyldig Selv bestille tid Tildeles en tid Umiddelbart foretrækker flest altså selv at bestille tid. Men for det første har flere tydeligvis ikke forstået de lidt kryptiske spørgsmål. For det andet kommer det frem i kommentarerne, at mange ganske vist gerne vil booke selv, men under forudsætning af at andre ikke forinden er løbet med alle tiderne, at man får besked om det i god tid, og at aftalen kan træffes for hele perioden på en gang. Samtidig bemærkes det omkring tildeling af tider, at flere er tilfredse med at tilpasse sig bussens køreplan, hvis bare det kan koordineres - hvilket betyder, at man dels vil kende datoerne i god tid, dels helst vil have formiddagstider. Ud fra spørgeskemaernes bemærkninger er holdningen derfor ikke helt så klar, som det umiddelbart kan synes. Derfor blev emnet også taget op på fokusgruppeinterviewet med pædagogerne. Fokusgruppemødet Her mente nogle af pædagogerne - rent bortset fra de planlægningsmæssige udfordringer, som ordningen har givet dem - at kørselskalenderen vil kunne planlægges mere rationelt, hvis bibliotekarerne selv lægger en plan. Nogle mente desuden, at fordelingen vil blive mere retfærdig på den måde, fordi det så ikke længere er ”først til mølle-princippet”, der hersker. Men nogen enkel og entydig holdning kan ikke fremsættes for pædagogerne, bortset fra at alle – også dagplejerne – helst vil kende datoerne i god tid. For pædagogernes vedkommende planlægger man gerne for et halvt år ad gangen, mens dagplejerne ikke behøver helt så langt varsel.
Bibliotekarerne Det viser sig da også, at bibliotekarerne undervejs i projektet har indstillet sig på at foretage justeringer. De har jo mærket frustrationerne hos pædagogerne og har desuden selv problemer - dels med de nogle gange meget store afstande mellem institutionerne, dels med at få programmet til at hænge sammen på dage, hvor begge besøg er hos institutioner med mange børn. Så det overvejes lidt at ændre formen og især at opstille nogle mere faste rammer for bookningen. 10.4.3 Et bud på en løsningsmodel En model kunne være, at alle tilmeldte daginstitutioner fik et klippekort med et antal formiddags- og eftermiddagstider, som de alt efter temperament kunne plotte ind i kalenderen enten løbende eller på én gang. På den måde skal ingen være bange for at gå glip af besøg, og samtidig bliver det op til den enkelte institution selv at beslutte, om de også vil bruge formiddagstiderne. Eftersom det fremgår, at transport er spildtid for bibliotekarerne, virker det også ret oplagt at tilrettelægge kørselskalenderen, så man opholder sig mindst muligt på vejen. Derfor kunne man inddele såvel kommune som kalender i syd-, øst- og vest-zoner, sådan som dagplejen allerede er det. En sådan inddeling kunne eventuelt på sigt koordineres med dagplejens områdeledere, således at dagplejebørnene kunne betjenes i forbindelse med de omtalte heldags-legestuer, når man alligevel er i området. 10.5 Delkonklusion Som sagt er Det rullende Børnehavebibliotek ikke nogen helt billig løsning. Men den første, store udgift er afholdt, nemlig etableringen af projektet. Der er indkøbt bus og bøger og ofret mange personaletimer på research, planlægning og evaluering. Nu er man nået så langt, at man kan foretage en samlet vurdering og trække på den know- how, der er oparbejdet. Bussen med udstyr er indrettet og – ja, kørt til. De sidste flere afsnit har handlet om, hvad man får for pengene. Uanset hvordan man fremover vælger at lægge og fordele tiderne, er der tale om et stærkt bibliotekstilbud til kommunens børn. Kulturelle tilbud som udligner geografiske og sociale uligheder. Understøttelse af det arbejde der udføres andre steder med henblik på at integrere, gøre børn til gode sprogbrugere og læsere - udvikle dem til at blive kompetente og demokratisk orienterede borgere i videnssamfundet. 49
Page 1 and 2: Rikke Roesen Det rullende Børnehav
Page 3 and 4: INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD.........
Page 5 and 6: Forord ’Det er et led i den demok
Page 7 and 8: 3. Anvendte metoder i evalueringspr
Page 9 and 10: viden i alle dens former i kraft af
Page 11 and 12: Tilmeldte under forsøgsperioden I
Page 13 and 14: 6.1.1 Modeller for biblioteksbetjen
Page 15 and 16: Uanset placering giver man med en e
Page 17 and 18: Børns personlige udvikling og iden
Page 19 and 20: Andel Daginstitutionernes tilfredsh
Page 21 and 22: kvalitetsvurderes forskelligt. En m
Page 23 and 24: med’, eller det anses som et for
Page 25 and 26: 8.1 Generelle sproglige tiltag 8.1.
Page 27 and 28: aktiviteter i Det rullende Børneha
Page 29 and 30: at også disse børn derhjemme stim
Page 31 and 32: det i nogle institutioner ikke lade
Page 33 and 34: Dette afspejler en tendens, som ses
Page 35 and 36: Pædagogerne har forståelse for, a
Page 37 and 38: Andel 70,0% 60,0% 50,0% 40,0% 30,0%
Page 39 and 40: Andel 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0%
Page 41 and 42: 10.1 Bibliotekspersonale En mobil b
Page 43 and 44: De registrerede materialer lægges
Page 45 and 46: svindet i bussen har vist sig at v
Page 47: Andel 60,0% 50,0% 40,0% 30,0% 20,0%
Page 51 and 52: deltage i børnekultur, hvilket giv
Page 53 and 54: 11.3 Konklusion Med opmærksomhed p
Page 55 and 56: Efterord Bibliotekarerne i Ringkøb
Page 57 and 58: kommet tættere på hinandens hverd
Page 59 and 60: Løntoft, Jette. (2002). Fortællin
Page 61 and 62: Hansbøl, Gorm & Kofod, Klaus Kaspe
Page 63: Vaughan, Liwen. (2001). Statistical

Det rullende børnehavebibliotek. Ringkøbing ... - Kulturstyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?