Modul 2 - JUC

UfR ONLINE U.2012.3063H
gerne gå ned i tid. Jo flere de er, des sværere er det at få til at køre som
et team og at vide, hvad de andre laver. De har fået mere dækning om
eftermiddagen. Det går fint, men der er nok at se til. E klarer sig godt.
Forskellen mellem hende og de andre er, at E ikke kan være med til
operationer, og hun er ikke med til receptionistarbejde.
Vidnet C har forklaret, at hun er ansat hos de sagsøgte. Hun arbejder
32 timer om ugen. Hun har en søn med et handicap, og derfor gik hun
fra 37 timer ned til 32½ time. Hun har ikke råd til at komme længere
ned. Det er ikke realistisk, at hun kan gå op i tid. Kommunen supplerer
hende op til 37 timer. Hendes funktioner er primært på kontoret. Da
sagsøger blev opsagt, og de fik en fuldtidsansat, kunne vidnet skrive
mere på ISO-certificeringen. Det er hende, der er redaktør. Hun bruger
en del tid på det. Hun er bekendt med D's hovedpine. D har sagt, at de
32 timer var det, hun kunne klare. Det har hun sagt til alle. På klinikken
taler de meget om fritid og børn m.v. Sagsøger var meget aktiv, cyklede
og gik til aerobic. Det er ikke hendes indtryk, at der vil være noget til
hinder for en fuldtidsstilling, og hun har ikke hørt det. Hun har heller
ikke hørt, at sagsøger skulle have haft influenzaagtige symptomer på
grund af sin sygdom. E klarer sig fint. Hvis de havde fået en elev ved
siden af A, havde de nok været for mange. Det er velfungerende, at de
er 8 i teamet, men hun vil ikke afvise, at det også kunne være velfungerende
med 9.
3068
Hun er ikke blevet spurgt, om hun vil gå længere ned i tid. Hendes
svar ville nok have været nej. Heller ikke 30 timer, idet hun så ville
miste kompensation fra kommunen.
Vidnet E har forklaret, at hun blev ansat hos de sagsøgte som elev
med 37 timer ugentligt. Hun vil gerne være klinikassistent. Hun var til
samtale hos Susanne. Hun havde haft et 20-ugers kursus. Hun arbejder
som de andre, men hun arbejder dog ikke i receptionen. Hun har været
med til at skrive på ISO-certificeringen én gang, ellers har hun været
med til at læse tingene igennem. Der er altid travlt på klinikken, men
de når dog det hele.
Vidnet D har forklaret, at hun nu arbejder i Køge i et tandlægecenter.
Hun stoppede den 1. maj 2009 hos de sagsøgte. Hun arbejdede 32 timer
ugentligt. Hun blev ansat i oktober 2002 som elev og blev uddannet i
april 2005. Hun blev ansat hos en anden tandlæge, hvor hun var til
november 2007, og derefter blev hun ansat hos de sagsøgte. Hun lider
af kronisk hovedpine og migræne. Hun kom på et hovedpinecenter i
2004. Migrænen påvirkede hendes arbejdsevne, og hun måtte af og til
gå syg hjem. Da hun blev ansat hos de sagsøgte i 2007, var hun til
samtale hos Claus. De talte mest om løn og timetal. Hun sagde, at hun
ikke kunne arbejde 37 timer om ugen på grund af sygdom. Det var en
betingelse, at hun var deltid. Hendes arbejde bestod i at assistere tandlægerne,
rengøring af instrumenterne - sterilisere dem - og reception.
Hun mindes, at alle vidste, at hun havde migræne. Det er hendes opfattelse,
at sagsøger klarede tingene godt også fysisk. Hun ved ikke, om
hun kunne klare en fuldtidsstilling. Vidnet ville ikke gå ned i tid, for
så havde hun ikke råd til at betale husleje. Da sagsøger stoppede, og
E kom, kunne de nå tingene. Det var en passende bemanding. Hvis de
havde fået en ekstra ud over sagsøger, ville de have været for mange.
Hun synes, at E klarede det fint. Hun havde en fast fridag hos de
sagsøgte, således at hun kunne lade op denne dag.
Parternes synspunkter
Sagsøgeren har i sit påstandsdokument af 9. december 2009, der er
uddybet under sagen, gjort gældende:
• at A er opsagt på grund af sit ønske om fortsat ansættelse 24 timer
pr. uge. Opsigelsen er dermed i strid med deltidslovens § 4 a, stk. 3,
hvorefter A har krav på en godtgørelse.
• at Tandlægerne Susanne Kleist & Claus Poulsen i medfør af deltidslovens
§ 4 a, stk. 4, har bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke skyldes,
at lønmodtageren har anmodet om at arbejde på deltid. Videre skal det
bevises, at omstruktureringerne var sagligt begrundet, hvilket ikke er
sket.
Subsidiært gøres gældende,
• at opsigelsen ikke er rimeligt begrundet i hverken virksomheden
eller A's forhold, og at der derfor skal udmåles en godtgørelse efter
funktionærlovens § 2 b.
Ved vurdering af sagligheden af opsigelsen må der i første omgang
lægges vægt på to forhold. For det første
• at A's stilling ikke er genbesat med en klinikassistent. A havde i
virksomheden anciennitet fra 1. november 1993, men blev erstattet
med en voksenelev, der ikke kan antages at have samme kvalifikationer
som A.
For det andet
• at virksomheden ikke har undersøgt mulighederne for at afdække
et eventuelt yderligere personalebehov på anden måde, herunder ved
tilrettelæggelse med de øvrige ansatte klinikassistenter. Det er en forudsætning
for gennemførelse af en saglig opsigelse af en medarbejder
med lang anciennitet, at sådanne bestræbelser iværksættes.
Godtgørelsen bør udmåles højt henset til A's lange anciennitet.
Sagsøgte har til støtte for sin påstand i påstandsdokument af 18. december
2009, der er uddybet under sagen, gjort gældende:
Ad den principale frifindelsespåstand:
• at hverken deltidsloven eller funktionærloven er til hinder for, at
en arbejdsgiver kan træffe en driftsmæssigt begrundet beslutning om
at varsle en ændring af en deltidsansats stilling om til en fuldtidsstilling.
• at sagsøgtes opsigelse af sagsøgers deltidsstilling med tilbud om
genansættelse i en fuldtidsstilling, jf. bilag 2, er driftsmæssigt og dermed
sagligt begrundet, hvorfor sagsøger ikke har krav på nogen godtgørelse
hverken efter deltidslovens § 4a eller funktionærlovens § 2b.
I det følgende vil sagsøgtes hovedanbringender til støtte for den
principale frifindelsespåstand blive nærmere uddybet.
Sagsøgtes beslutning om omstrukturering af virksomheden og behov
for yderligere medarbejderressourcer:
Det gøres gældende,
• at det er ubestridt, at sagsøgte forud for opsigelsen af sagsøgers
deltidsstilling havde truffet beslutning om at ville omstrukturere sin
virksomhed, idet sagsøgte havde besluttet at lade klinikken ISO-certificere,
samtidig med at tandlæge Claus Poulsen ønskede at påtage sig
yderligere arbejdsopgaver (operationer), og at tandplejer I vendte tilbage
fra barsel og dermed forøgede sagsøgtes samlede patientbehandlingskapacitet.
• at sagsøgte som følge af ovennævnte forhold fik et objektivt og
driftsmæssigt begrundet behov for tilførsel af yderligere medarbejdertimer
i et omfang svarende til det varslede i sagsøgtes opsigelsesbrev
(bilag 2).
• at sagsøgte også rent faktisk efterfølgende har effektueret denne
omstrukturering, idet Claus Poulsen har
3069
påtaget sig ekstra arbejde, tandplejer I er vendt tilbage til arbejde fra
barsel og forestår herunder selvstændig patientbehandling, samtidig
med at sagsøgte den 1. september 2008 blev optaget hos »din Tandlæge«
f.m.b.a., med hvem sagsøgte har indledt et samarbejde omkring
ISO-certificeringen af sagsøgtes klinik.
Det bestrides, at retten kan eller skal foretage en prøvelse af omstruktureringens
saglighed, i den forstand at det bestrides, at selve sagsøgtes
beslutning om at gennemføre omstruktureringen, herunder Claus Poulsens
beslutning om at påtage sig ekstra arbejde, sagsøgtes »accept« af
tandplejer I's tilbagevenden fra barsel og sagsøgtes beslutning om at
lade klinikken ISO-certificere, kan gøres til genstand for prøvelse.
Det gøres i den forbindelse gældende,
• at det afgørende alene er, at sagsøgte besluttede sig for at iværksætte
en omstrukturering af sin virksomhed, at denne omstrukturering også
efterfølgende er blevet gennemført, og at den medførte et objektivt
Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 4