Modul 2 - JUC

More documents

Recommendations

Info

UfR ONLINE U.2012.3063H behov for tilførsel af yderligere medarbejdertimer i et omfang svarende til det varslede i sagsøgtes opsigelsesbrev (bilag 2) til sagsøger. Ad udvælgelsen af sagsøger: Det gøres gældende, • at sagsøgtes beslutning om at opnormere netop sagsøgers stilling er sagligt begrundet. • at der må lægges vægt på, at samtlige sagsøgtes 4 ansatte klinikassistenter var ansat på deltid og dermed alle omfattet af deltidslovens § 4a, hvorfor der må tilkomme sagsøgte et vidt skøn med hensyn til valg af, hvilken medarbejder der skulle normeres op i tid. • at sagsøgte ikke havde mulighed for at normere andre end netop sagsøger op til fuld tid med henblik på at få dækket sit driftsmæssige behov for yderligere medarbejdertimer. Det gøres således gældende, at sagsøgtes valg af opnormering af netop sagsøgers stilling allerede som følge heraf er sagligt begrundet. • at der må lægges vægt på, at sagsøger var den af sagsøgtes deltidsansatte med det klart laveste ugentlige antal arbejdstimer - 24 timer - og at sagsøger havde 2 hele ugentlige fridage, hvorfor sagsøgte ved en opnormering af sagsøgers stilling til fuld tid ville få forøget medarbejderressourcerne med 13 timer ugentligt og samtidig sikret fuld bemanding alle hverdage i ulige uger undtagen onsdag og alle hverdage i lige uger undtagen mandag og fredag. • at en opnormering i dette omfang var påkrævet for at kunne honorere sagsøgtes behov for øgede medarbejderressourcer som følge af sagsøgtes besluttede omstrukturering af virksomheden. Til støtte for, at sagsøgte ikke alternativt kunne have valgt at opnormere nogen af de andre deltidsansatte medarbejdere til fuld tid, gøres det i første række gældende, • at sagsøgte ikke herved kunne få dækket sit driftsmæssige behov. Hverken ved opnormering af én enkelt anden medarbejder eller flere af disse samlet. • at der må lægges vægt på, at det er ubestridt, at sagsøgte ikke var forpligtet til alternativt at opnormere C's stilling, idet hun var ansat på 32 timer med lønkompensation op til 37 timer af kommunen grundet et handicappet barn. • at D var ansat på 32 timer ugentligt af helbredsmæssige årsager, idet hun havde hyppige hovedsmerter, for hvilke hun i øvrigt ofte modtog behandling under ansættelsen. • at D allerede inden sin tiltræden hos sagsøgte havde gjort klart for sagsøgte, at hun af helbredsmæssige årsager hverken kunne eller ville gå varigt op i tid, endsige overgå til en varig fuldtidsstilling. Ved en opnormering af D's stilling til fuld tid ville sagsøgte endvidere kun have opnået yderligere 5 medarbejdertimer ugentligt, hvilket på ingen måde ville have været tilstrækkeligt til at dække sagsøgtes driftsmæssige behov for yderligere medarbejdertimer og større koncentration af dage med fuld medarbejderstyrke på klinikken. • at det allerede af disse grunde er sagligt, at sagsøgte ikke alternativt valgte at opnormere D's stilling til fuld tid. • at det er sagligt begrundet, at sagsøgte ikke alternativt valgte at opnormere B's stilling til en fuldtidsstilling. • at der i den forbindelse må lægges vægt på, at B i forvejen arbejdede 34,37 timer ugentligt, hvilket næsten svarede til en fuldtidsstilling. Ved en opnormering af B's stilling til en fuldtidsstilling ville sagsøgte således alene vinde 2,63 timer ugentligt, hvilket på ingen måde ville være tilstrækkeligt til at dække sagsøgtes driftsmæssige behov for yderligere medarbejdertimer og større koncentration af dage med fuld medarbejderstyrke på klinikken. • at B havde næsten 4 års højere anciennitet end sagsøger. • at det må lægges til grund, at der ikke var noget helbredsmæssigt til hinder for, at sagsøger kunne have bestridt den opnormerede stilling. • at det er sagsøgers bevisbyrde, at det på opsigelsestidspunktet den 15. juli 2008 skulle have ligget fast og stået sagsøgte klart, at sagsøger af helbredsmæssige årsager var afskåret fra at kunne bestride en fuldtidsstilling. • at sagsøger ikke har løftet denne bevisbyrde. • at den af sagsøger med stævningen fremlagte erklæring (bilag 8) fra overlæge Jim Larsen, der er udfærdiget efter opsigelsestidspunktet, og som sagsøgte først har set med stævningen, ikke kan tillægges nogen form for skadevirkning i forhold til sagsøgte. 3070 • at sagsøgte under ingen omstændigheder som alternativ til opnormeringen af sagsøgers stilling har været forpligtet til i stedet at opnormere B's og D's stillinger til fuldtidsstillinger, allerede som følge af at sagsøgtes driftsmæssige behov for yderligere medarbejderressourcer ikke i tilstrækkelig grad ville blive imødekommet herved, og idet sagsøgte i øvrigt herved ville have forårsaget, at 2 deltidsansatte i stedet for 1 deltidsansat blev tvunget til at overgå til fuldtidsansættelse, og at disse 2 ville kunne betragte sig som opsagte og fratræde med deraf følgende driftsmæssige problemer for sagsøgte. • at et sådant krav endvidere ville stride mod sagsøgtes ledelsesret, det almindelige proportionalitetsprincip og formålet med deltidsloven. Ad afdækning af alternativer til opnormering af sagsøgers stilling: Det bestrides, at sagsøgte ikke havde afdækket alle eventuelle alternativer til en opnormering af sagsøgers stilling, førend sagsøgte varslede denne den 15. juli 2008 (bilag 2). Det gøres i den forbindelse gældende, • at det var åbenbart, at der netop ikke var nogen alternativer i forhold til opnormeringen af sagsøgers stilling, idet sagsøgtes legitime driftsmæssige behov ikke kunne nås på anden vis. • at det ikke er nogen betingelse for sagligheden af sagsøgtes opsigelse af sagsøgers deltidsstilling, at sagsøgte skulle have afholdt et formelt medarbejdermøde eller lignende inden effektueringen af opsigelsen. • at det var åbenlyst, at der ikke var nogen alternativer til en fuldtidsopnormering af netop sagsøgers stilling på baggrund af sagsøgtes driftsmæssige behov, samt idet sagsøgte - og antageligvis også sagsøger - var fuldt bevidst om, at ingen af de øvrige klinikassistenter i øvrigt frivillig ville eller kunne overgå til en fuldtidsstilling. • at det er sagsøgers bevisbyrde, at der rent faktisk bestod realistiske driftsmæssige alternativer til en opnormering af sagsøgers stilling. Det gøres samtidig gældende, at sagsøger ikke har løftet denne bevisbyrde. Ad genbesættelsen af sagsøgers stilling: Det gøres gældende, at den opnormerede stilling, som sagsøgte varslede over for sagsøger med sit brev af 15. juli 2008 (bilag 2), er blevet genbesat i overensstemmelse med det ved varslingen forudsatte bagvedliggende driftsmæssige hensyn ved sagsøgtes fuldtidsansættelse af E og sagsøgtes omstrukturering af virksomheden, herunder reorganisering af fordelingen af arbejdsopgaverne blandt sagsøgtes medarbejdere. Det bestrides derfor, at sagsøgtes opsigelse af sagsøgers deltidsstilling skulle være usaglig på baggrund af sagsøgtes ansættelse af E. Det gøres i den forbindelse gældende, • at der ikke til skade for sagsøgte kan lægges selvstændig vægt på sagsøgtes ansættelse af E ved bedømmelse af sagsøgtes opsigelse af sagsøgers deltidsstilling, idet det gøres gældende, at sagligheden af denne opsigelse alene skal bedømmes ud fra forholdene på opsigelsestidspunktet. Det vil sige den 15. juli 2008 og dermed før sagsøgtes ansættelse af E. • at der i forhold til indsigelsen mod sagsøgtes ansættelse af E tillige må lægges vægt på, at sagsøgtes ansættelse heraf er foranlediget af sagsøgers sygemelding straks efter modtagelsen af opsigelsen den 15. juli 2008 og sagsøgers efterfølgende kontraopsigelse. • at sagsøgte af tvingende driftsmæssige årsager var nødsaget til at finde en hurtig og passende løsning på det herved forårsagede personalemæssige problem, som sagsøgers fravær havde skabt for driften af sagsøgtes klinik. Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 5
UfR ONLINE U.2012.3063H • at sagsøgte ikke på opsigelsestidspunktet var bekendt med eller kunne forvente, at sagsøger straks ville sygemelde sig og derpå kontraopsige sin stilling hos sagsøgte. • at der i stedet må lægges vægt på, at der ikke er sket en nedgang i den samlede driftsaktivitet hos sagsøgte efter ansættelsen af E, idet sagsøgtes ansatte samlet løser de samme arbejdsopgaver i samme omfang som forudsat ved opnormeringen af sagsøgers stilling blot ved en anden intern arbejdsopgavefordeling. Ad bevisbyrden for krænkelse af deltidslovens § 4 a, stk. 3: Det gøres gældende, • at det følger af deltidslovens § 4 a, stk. 3, at det er sagsøgers bevisbyrde, at sagsøgtes opsigelse af sagsøgers deltidsstilling alene skyldtes sagsøgers angivelige ønske om at fortsætte i denne stilling. • at det er en betingelse for, at bevisbyrden kan vendes om i medfør af deltidslovens § 4 a, stk. 4, at sagsøger har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at sagsøgtes opsigelse af sagsøgers deltidsstilling alene skyldtes sagsøgers ønske om at kunne fortsætte i denne stilling. • at sagsøger ikke har påvist sådanne faktiske omstændigheder, hvorfor der ikke er grundlag for, at bevisbyrden vendes om. • at sagsøger herefter ikke har løftet sin bevisbyrde for, at der foreligger en krænkelse efter deltidslovens § 4 a, stk. 3, hvorfor sagsøgte allerede på dette grundlag skal frifindes for sagsøgers rejste krav efter deltidsloven. Til støtte for, at sagsøger ikke har påvist eksistensen af faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at det alene var sagsøgers ønske om at fortsætte i sin deltidsstilling, der forårsagede sagsøgtes opsigelse af hendes deltidsstilling, gøres det gældende, 3071 • at det forhold, at sagsøger var ansat i en deltidsstilling, og at sagsøgte opsagde denne med samtidig fremsættelse af tilbud om genansættelse i en fuldtidsstilling, ikke i sig selv kan skabe en sådan formodning for en krænkelse af deltidslovens § 4 a, stk. 3, at bevisbyrden skal vendes om. • at der i denne forbindelse må lægges vægt på, at alle sagsøgtes øvrige medarbejdere også var deltidsansatte, og at sagsøgte havde et uafviseligt objektivt behov for en opnormering af medarbejdertimer i klinikken med henblik på at kunne gennemføre sin besluttede omstrukturering af virksomheden. • at sagsøger ikke på nogen måde har godtgjort, at hun ikke kunne varetage en fuldtidsstilling, og at sagsøgte endvidere i givet fald skulle have været bekendt hermed. Såfremt retten mod forventning måtte finde, at der er grundlag for, at bevisbyrden skal vendes om i medfør af deltidslovens § 4 a, stk. 4, gøres det gældende, at sagsøgte i givet fald da har løftet sin bevisbyrde. Det gøres således gældende, • at sagsøgte har dokumenteret, at sagsøgtes opnormering af sagsøgers stilling var driftsmæssigt og dermed sagligt begrundet. Ad bevisbyrden for krænkelse af funktionærlovens § 2 b: Det gøres gældende, • at det efter funktionærlovens § 2 b er sagsøgers bevisbyrde at godtgøre, at sagsøgte har forfulgt usaglige hensyn ved at vælge at opnormere sagsøger i stedet for C, B og/eller D, når henses til, at alle sagsøgtes medarbejdere var omfattet af samme generelle beskyttelse - deltidsloven - og at sagsøgte som følge af omstruktureringen havde et objektivt behov for en væsentlig tilførsel af yderligere ugentlige medarbejdertimer og en øget koncentration af den samlede medarbejderstyrkes samtidige tilstedeværelse på klinikken. • at sagsøger ikke har løftet sin bevisbyrde, hvorfor sagsøgte også må frifindes for sagsøgers krav om godtgørelse for usaglig afskedigelse efter funktionærlovens § 2 b. Ad den subsidiære frifindelsespåstand: Til støtte for den subsidiære frifindelsespåstand gøres det gældende, • at sagsøgers nedlagte principale påstand er helt ude af proportioner, og at kravet savner ethvert retligt grundlag, selv såfremt retten mod forventning måtte finde, at der foreligger en krænkelse af deltidslovens § 4 a eller funktionærlovens § 2 b. Det gøres i den forbindelse overordnet gældende, • at der ikke er noget som helst retligt belæg for, at en krænkelse af deltidslovens § 4 a skal udmåles godtgørelsesmæssigt højere end en krænkelse af ligebehandlingslovens § 9, jf. § 16, eller en krænkelse af forskelsbehandlingslovens § 7, jf. § 2-4. Det gøres tværtimod gældende, • at godtgørelsesniveauet for krænkelse af deltidslovens § 4 a skal udmåles klart lavere end det tilsvarende niveau for krænkelse af ligebehandlingslovens § 9, jf. § 16, eller forskelsbehandlingslovens § 7, jf. § 2-4. Det gøres overordnet gældende, • at godtgørelsesniveauet for krænkelse af deltidslovens § 4 a skal udmåles, på linje med hvad der - alene - ville blive tilkendt ved en tilsvarende krænkelse af funktionærlovens § 2 b, medmindre lønmodtageren godtgør eksistensen af helt ekstraordinære omstændigheder, der kan retfærdiggøre en højere udmåling. Sagsøger har ikke godtgjort eksistensen af sådanne omstændigheder i denne sag. Til støtte for ovennævnte anbringender om det generelle godtgørelsesniveau efter deltidsloven sammenholdt med ligebehandlingsloven, forskelsbehandlingsloven og funktionærloven påberåbes bl.a. opbygningen af deltidsloven sammenholdt med ligebehandlingslovens og forskelsbehandlingsloven. Herudover påberåbes deltidslovens baggrund og formål, herunder lovens bagvedliggende EU-retlige direktiv (direktiv 97/81 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS) samt lovens karakter af at være subsidiær i forhold til krænkelser efter henholdsvis ligebehandlingsloven eller forskelsbehandlingsloven. Det gøres videre gældende, • at sagsøger maksimalt vil kunne tilkendes 6 måneders godtgørelse, såfremt retten finder, at sagsøgte har foretaget en usaglig opsigelse af sagsøger efter funktionærlovens § 2 b. • at sagsøger som følge af sagens omstændigheder bør tilkendes en godtgørelse på klart under 6 måneder, såfremt retten mod forventning måtte finde, at sagsøgte har krænket enten deltidslovens § 4a eller funktionærlovens § 2 b. Rettens begrundelse og afgørelse: Retten lægger til grund, at deltidsloven også gælder i en situation, hvor den på deltid ansatte af arbejdsgiveren anmodes om at arbejde fuldtid og afskediges, fordi den ansatte afslår dette. Det påhviler sagsøger at påvise, at der foreligger faktiske omstændigheder, som har givet anledning til at formode, at afskedigelsen skyldes den omstændighed, at sagsøger blev anmodet om at arbejde på fuld tid. Retten finder efter bevisførelsen, at sagsøger har påvist dette, idet sagsøger, straks hun afslog at arbejde 37 timer ugentlig, blev opsagt fra sin stilling som deltidsansat klinikassistent på 24 timer. 3072 Det bemærkes i den forbindelse, at det har været helt op til de sagsøgte at vurdere, om det har været nødvendigt at udvide arbejdskapaciteten for klinikassistenterne med 13 timer, og de sagsøgte skal ikke nærmere begrunde dette, da det er de sagsøgtes ledelsesbeføjelse. Derimod skal de godtgøre, at dette ikke har kunnet lade sig gøre uden at afskedige den deltidsansatte sagsøger, jf. deltidslovens § 4 a, stk. 4. Det må efter Susanne Kleists forklaring lægges til grund, at lønnen ikke var afgørende, idet hun har forklaret, at opnormering af sagsøger til 37 timer ville have kostet klinikken mere end ansættelse af E. Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at de sagsøgte var tilfredse med sagsøgers arbejde. Copyright © 2012 Karnov Group Denmark A/S side 6
Page 1 and 2:
JUC - ANSÆTTELSES- OG ARBEJDSRET I
Page 3 and 4:
Fleksjob - nye eller gamle regler
Page 5 and 6:
Fleksjob - gamle regler Højesteret
Page 7 and 8:
Nye fleksjob - midlertidige fleksjo
Page 9 and 10:
Nye fleksjob - fastholdelsesfleksjo
Page 11 and 12:
Nye fleksjob - løn- og arbejdsvilk
Page 13 and 14:
Nye fleksjob - løn- og arbejdsvilk
Page 15 and 16:
Nye fleksjob - tilskud • Arbejdsg
Page 17 and 18:
Nye fleksjob - funktionærarbejde
Page 19 and 20:
Ændring af eksisterende fleksjob
Page 21 and 22:
Ændring af eksisterende fleksjob D
Page 23 and 24:
Lovforslag - Ligebehandlingsloven
Page 25 and 26:
Vikardirektivet Ligebehandlingsprin
Page 27 and 28:
Vikardirektivet Adgang til kollekti
Page 29 and 30: Vikardirektivet Øvrige forhold •
Page 31 and 32: 1. Indledning Almindelige bemærkni
Page 33 and 34: Menneskerettigheder (IMR), Kvinder
Page 35 and 36: 1) Loven indeholder bestemmelser, d
Page 37 and 38: Ligestillingsudvalget 2012-13 L 105
Page 39 and 40: DA 5.12.2008 Den Europæiske Unions
Page 45 and 46: UfR ONLINE U.2012.1782H U.2012.1782
Page 47 and 48: UfR ONLINE U.2012.1782H gelsestidsp
Page 49 and 50: UfR ONLINE U.2012.1782H med ligebeh
Page 51 and 52: [person1] havde arbejdet på tilfre
Page 53 and 54: Ansættelsesret - Ligebehandlingslo
Page 55 and 56: lønforhøjelse. Hun var nu overass
Page 59 and 60: UfR ONLINE U.2012.2602H hende, at h
Page 61 and 62: UfR ONLINE U.2012.2602H Retten i Å
Page 63 and 64: UfR ONLINE U.2012.2602H kontrol med
Page 65 and 66: UfR ONLINE U.2012.2602H sættelsen,
Page 69 and 70: UfR ONLINE U.2011.2602H at sagsøgt
Page 71: UfR ONLINE U.2011.2602H sted, kan e
Page 77 and 78: UfR ONLINE U.2012.3063H 15.00 i lig
Page 79: UfR ONLINE U.2012.3063H gerne gå n
Page 83 and 84: UfR ONLINE U.2012.3063H en tryg og
Page 89 and 90: Sag 223/2010 (2. afdeling) HK Danma
Page 91 and 92: - 3 - Dansk Erhverv som mandatar fo
Page 93 and 94: - 5 - Spørgsmålet om godtgørelse
Page 95 and 96: - 7 - B skal til A yderligere betal
Page 97 and 98: I en e-mail af 23. marts 2012 blev
show all

Modul 2 - JUC

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?