Aftagerundersøgelsen 2007 - Arkitektskolen Aarhus

Aftagerundersøgelsen 2007

Aftagerundersøgelsen 2007,
Arkitektskolen Aarhus
Tekst og databearbejdelse:
Karsten Frøhlich Hougaard
Redaktion:
Leif Leer Sørensen og Marius Lyhne-Knudsen.
Prepress og tryk:
Narayana Press, Kalvsømadevej 75, Gylling,
8300 Odder
Udgivet af:
Efteruddannelsen, Arkitektskolen Aarhus
Nørreport 20, 8000 Århus C, tlf. 89 36 00 00
www.aarch.dk
Publikationen er finansieret med støtte fra
Den Europæiske Socialfond og
Arkitektforbundet.
Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt.
Illustrationer:
Forsiden: Collage af professor emeritus, arkitekt MAA Nils-Ole
Lund, udarbejdet maj 2007: “A young architect jumps from the
calm paradise of education into the sea of practise where the
Excellence is waiting.”
S. 6: Arkitektskolens hovedindgang, Nørreport 20. Foto: Aage
Lund Jensen
S. 12: Arkitektskolen Aarhus, Nørreport 20. Foto: Aage Lund
Jensen
S. 22: Fra den bløde blyant til 3D modellering. RAYMOND
RICK, Index Stock/POLFOTO
S. 32: Tegnesal, Arkitektskolen Aarhus. Foto: Aage Lund
Jensen
S. 46: schmidt hammer lassens vinderprojekt fra den internationale
arkitektkonkurrence om det kommende City of
Westminster College, Paddington Centre i det centrale London.
Projektet forventes færdigt i 2010/2011. For tegnestuen
udgør internationale opgaver over halvdelen af den samlede
opgaveportefølje.
S. 52: Fra Masteruddannelsen i Bygherrerådgivning og Værdidesign,
Arkitektskolen Aarhus. Foto: Elsebeth Terkelsen.
S. 58: CO-EVOLUTION. Det danske bidrag til den internationale
arkitekturbiennale i Venedig 2006. Blev tildelt Den Gyldne
Løve. Et internationalt og tværfagligt samarbejde mellem
unge danske arkitekter fra tegnestuerne Cebra, Cobe, Effekt
og Transform og fire kinesiske universiteter. Dansk Arkitektur
Center stod bag initiativet. Temaet var bæredygtig byudvikling
i Kina: Hvordan forbedrer man menneskers leveforhold uden at
forbruge alle de ressourcer, som er grundlaget for et bedre liv?
S. 64: Vinderprojektet Light*House, Århus Havn. Bag konsortiet
står Keops Development, Frederikbjerg Ejendomme, Boligforeningen
Ringgaarden og AAB, det århusianske arkitektfirma
3XN og det hollandske arkitektfirma UN Studio samt byarkitekterne
Gehl Architects og endelig Carl Bro som rådgivende
ingeniører.

Indholdsfortegnelse
Indledning 4
Kapitel 1
Overordnede konklusioner 7
Kapitel 2
Metode 13
2.1. Aftagerundersøgelsens
overordnede metode 13
2.2. Den kvantitative undersøgelse 13
2.3. Den kvalitative undersøgelse 18
2.4. Fremstillingsform 19
2.5. Begrebsafklaring 19
Kapitel 3
Rekruttering og jobfunktioner 23
3.1. Rekrutteringspraksis 23
3.2. Arkitekternes jobfunktioner og
konkurrenter på kerneområdet 25
3.3. Fremtidig efterspørgsel og
rekruttering 29
Kapitel 4
Kvalifikationer 33
4.1. Kvalifikationsmatch 33
4.2. Kvalifikationsprioritering og
betydningen af personlige kvalifikationer 37
4.3. Tilegnelse af kvalifikationer 39
4.4. Kompetenceafklaring: Styrker og
mangler 44
Kapitel 5
Internationalisering 47
5.1. Omfanget af internationaliseringen
i arkitektbranchen 47
5.2. Tilgang til løsning af internationale
opgaver 49
5.3. International rekruttering 50
Kapitel 6
Efter- og videreuddannelse 53
6.1. Aftagernes efter- og
videreuddannelsespolitik 53
6.2. Fremtidigt behov for efter- og
videreuddannelse 54
Kapitel 7
Innovation og
fremtidsperspektiver 59
7.1. Innovationsstrategi 59
7.2. Fremtidsperspektiver 61
Efterskrift
Arkitekturen i Århus
– Århus i arkitekturen 65
Bilag 1
Medvirkende virksomheder i
spørgeskemaundersøgelsen 69
Bilag 2
Medvirkende personer i
interviews 71
Litteraturliste 72
3

Indledning
Denne publikation indeholder en afrapportering
af de væsentligste aspekter af “Aftagerundersøgelsen
2007” for Arkitektskolen
Aarhus. Aftagerundersøgelsen udgør den
ene af i alt to faser i udviklings- og analyseprojektet
“Arkitekter nu og i fremtiden”,
der er initieret og gennemført af Efteruddannelsen
ved Arkitektskolen Aarhus og støttet
økonomisk af Den Europæiske Socialfond
samt Arkitektforbundet. Projektets anden
fase omfatter en essaysamling vedrørende
scenarier for arkitektfaget, som optræder i
en selvstændig publikation.
Som fi gur 0.1.1 herunder viser, er det
overordnede formål med aftagerundersø-
Figur 0.1.1.: Aftagerundersøgelses formål og delmål
4
Beskrive
sammenhængen
mellem
udbudte og
efterspurgte
kompetencer
Fremme
samspillet
mellem
uddannelsesinstitution
og
aftagere
Grundlag for
målrettet
indsats over
for ledige
arkitekter via
efteruddannelse
gelsen at indhente informationer til den
strategiske udvikling af arkitektuddannelsen
samt skabe indblik i de opgaver og kvalifi kationskrav,
som fremtidens arkitekter vil blive
konfronteret med.
Ud over det overordnede formål ligger
der endvidere en række delmål bag initieringen
af aftagerundersøgelsen bl.a. input til
udvikling af efteruddannelse, karrierevejledning
for arkitektstuderende og fremme af innovation
i arkitektuddannelsen og erhvervet.
Aftagerundersøgelsen er således en naturlig
forlængelse af Arkitektskolen Aarhus’ Kandidatundersøgelse,
der blev afsluttet i maj
2006.
Udvikling af
arkitektuddannelsen
og perspektiver
for
fremtidens
arbejdsmarked
Grundlag for
arkitektstuderendes
karrierevalg
Afdække nye
arbejdsområder
og
opgaver for
arkitekter
Afdækning og
fremme af
innovation i
arkitektuddannelsen
og erhvervet

Ligesom Kandidatundersøgelsen er nærværende
aftagerundersøgelse i vid udstrækning
inspireret af en tilsvarende undersøgelse
fra 2002 ved Aalborg Universitet og
RUC. I den forbindelse takkes områdeleder
ved KarriereCentret på Aalborg Universitet,
Christian Volmer Nielsen, for beredvillig
videndeling. Endvidere bør en række mennesker
nævnes og takkes i forbindelse med
udarbejdelsen af aftagerundersøgelsen.
Først og fremmest en stor tak til de 133 respondenter
fra offentlige og private aftagervirksomheder,
som prioriterede at besvare
undersøgelsens spørgeskema. Ligeledes en
stor tak til alle medvirkende i undersøgelsens
fokusgruppeinterviews. En liste over
bidragsydere forefindes i bilag 1 og 2.
I tilknytning til hele projektet “Arkitekter
nu og i fremtiden” blev der nedsat
et Advisory Board bestående af følgende
medlemmer (i alfabetisk rækkefølge efter
efternavn):
•
•
•
•
•
•
Lene Bak, chefkonsulent og associeret
partner, Pluss Leadership
Marianne Gjerløv, kontorchef, Erhvervsafdelingen,
Århus Kommune
Hans Christian Kirketerp-Møller, næstformand,
Arkitektforbundet
Christian Lerche, direktør, Danske
Arkitektvirksomheder
Jens Mølbach, sekretariatschef, Akademikernes
Centralorganisation
Asbjørn Sonne Nørgaard, professor,
Institut for Statskundskab, Syddansk
Universitet
•
•
Anna Pålsson, AC’s repræsentant i Det
Lokale Beskæftigelsesråd for Århus og
Samsø
Erik Sejersen, afdelingschef, Regional Udvikling,
Region Midtjylland
Fra Arkitektskolen Aarhus deltog følgende i
projektets Advisory Board:
•
•
•
Lars Henriksen, Studienævnsformand, Arkitektskolen
Aarhus
Staffan Henriksson, Rektor, Arkitektskolen
Aarhus (formand for Advisory Board)
Carsten Rasmussen, Studiechef, Arkitektskolen
Aarhus
Samtlige medlemmer af Advisory Board takkes
for engageret deltagelse samt for gode
bidrag og vejledning til undersøgelsens udformning,
afrapportering og formidling.
En helt særlig tak skal rettes til borgmester
i Århus, Nicolai Wammen, som i forbindelse
med projektet har bidraget med et
spændende og perspektiverende efterskrift.
Vi håber og forventer, at hele projektet
“Arkitekter nu og i fremtiden”, såvel aftagerundersøgelse
som essaysamlingen, giver
indsigt og inspiration med henblik på en
positiv udvikling og forandring af arkitektuddannelsen
og faget.
God læselyst!
Marius Lyhne-Knudsen
Projektansvarlig, Leder af Efteruddannelsen
5

Kapitel 1
Overordnede konklusioner
Strukturen for nærværende publikation og
aftagerundersøgelsens overordnede konklusioner
præsenteres i det følgende:
Kapitel 2 er et metodeafsnit, hvor der redegøres
for undersøgelsens mange metodiske
overvejelser og valg samt datagrundlaget.
Endvidere foretages en afklaring af rapportens
centrale begreber. Det konkluderes at:
•
•
•
•
Bruttopopulationen for den kvantitative
undersøgelse på 200 virksomheder udgør
et tilnærmelsesvist repræsentativt udsnit
af aftagerne af Arkitektskolen Aarhus’
kandidater, hvad angår sektor, branche
og geografi og under hensyntagen til
virksomhedsstørrelse.
Den samlede svarprocent på den kvantitative
undersøgelse er 66,5.
Det omfattende interviewmateriale fra den
kvalitative undersøgelse kompletterer og
uddyber spørgeskemaundersøgelsen.
Datamaterialet samlet set må betragtes
som tilfredsstillende, både hvad angår den
kvantitative og kvalitative undersøgelse.
Dog skal det understreges, at generaliseringer
kun kan foretages med varsomhed
som følge af det relativt begrænsede antal
respondenter.
Kapitel 3-7 udgør rapportens hoveddel.
Kapitel 3 omhandler aftagernes rekrutteringspraksis
samt vurdering af den fremtidige
efterspørgsel efter arkitekter. Endvidere
beskrives arkitekternes jobfunktioner og
konkurrenter på kerneområdet. Det konkluderes
at:
•
•
•
•
•
Uopfordrede henvendelser og netværk er
de hyppigst angivne rekrutteringskilder.
85 % af respondenterne ser generelt positivt
på uopfordrede ansøgninger.
Arkitekternes jobfunktioner spænder vidt
og omfatter således mange jobfunktioner,
der ikke umiddelbart tilhører arkitektfagets
kerneområde.
Konstruktører er arkitekternes primære
konkurrenter på kerneområdet på tegnestuerne.
Inden for den offentlige sektor
er de primære konkurrenter ingeniører,
landskabsarkitekter, landinspektører og
DJØF’ere.
Et flertal af respondenterne vurderer, at
der vil være stigende efterspørgsel efter
arkitekter både på kort og lidt længere
sigt. Samtidig vurderer ca. 30 % af respondenterne,
at den fremtidige rekruttering
vil blive sværere.
I kapitel 4 undersøges, hvorvidt der er
overensstemmelse mellem aftagernes efterspørgsel
efter kvalifikationer og nyuddannede
arkitekters besiddelse af disse kvalifikationer.
Der skelnes mellem specifikke
faglige kvalifikationer, generelle akademiske
og personlige kvalifikationer. Endvidere foretages
en vurdering af, hvorvidt de enkelte
kvalifikationer bør tilegnes under uddannelsen
eller i arbejdslivet. Det konkluderes at:
7

•
•
•
•
8
Nyuddannede arkitekter er, i forhold til
specifikke, faglige kvalifikationer, godt
klædt på, hvad angår viden om æstetisk
teori og formlære, fagets teori og historie,
skitsering, fysisk modelbygning, digital 3D
modellering og grafisk layout. Æstetisk teori
og formlære samt skitsering er samtidig
mest efterspurgt blandt de specifikke,
faglige kvalifikationer.
De største mangler på kvalifikationsmatch
i forhold til specifikke, faglige kvalifikationer
er at finde inden for teknik, konstruktion
og materialer, projektering,
indsigt i samfundsforhold og økonomi,
programmering og lovgivningsstof. Et
flertal af respondenterne angiver dog
samtidig, at tilegnelsen af disse kvalifikationer
ikke overvejende er en opgave for
uddannelsesinstitutionen.
Nyuddannede arkitekter er, i forhold til
generelle akademiske kvalifikationer, godt
klædt på, hvad angår kreativitet, idé og
konceptudvikling, besiddelse af generelle
it-færdigheder samt delvist i forhold til at
evne teamwork.
De største mangler på kvalifikationsmatch
i forhold til generelle, akademiske kvalifikationer
er inden for innovations- og
forretningsforståelse, projektplanlægning
og projektstyring, skriftlig formidling samt
evnen til at arbejde tværfagligt. Et flertal
af respondenterne angiver samtidig, at tilegnelse
af innovations- og forretningsforståelse
samt projektplanlægning og projektstyring
ikke overvejende er en opgave
for uddannelsesinstitutionen. Derimod
•
•
•
angiver to ud af tre, at skriftlig formidling
bør tilegnes under uddannelsen.
God personlig fremtræden, viljen til at
påtage sig et ansvar samt selvstændighed
er de mest efterspurgte personlige
kvalifikationer hos en nyuddannet
arkitekt.
Erfaring fra studierelevant erhvervsarbejde
eller praktikophold er mere efterspurgt
blandt aftagerne end en god
afgangsbedømmelse.
I en prioritering af de forskellige kvalifikationskategorier
tillægges besiddelsen af
de specifikke, faglige kvalifikationer størst
betydning.
Temaet for kapitel 5 er internationalisering.
I kapitlet undersøges omfanget af internationaliseringen
blandt aftagerundersøgelsens
respondenter, tilgangen til løsning af internationale
opgaver samt rekrutteringen af internationale
arkitekter. Det konkluderes at:
•
•
•
Knap halvdelen af de virksomheder, som
respondenterne repræsenterer, arbejder
uden for Danmark. Flertallet af disse virksomheder
henter dog kun en beskeden
andel af omsætningen i udlandet.
Det forventes, at flere virksomheder
arbejder uden for Danmark om 3 år.
Samtidig er forventningen, at andelen
af omsætningen, der genereres uden for
Danmark, er voksende.
Næsten alle internationale opgaver løses
delvist fra Danmark.

•
•
•
Tilgangen til løsningen af internationale
opgaver i modtagerlandene er overvejende
projektbaseret tilstedeværelse. Kun
større virksomheder har mulighed for at
have en permanent tilstedeværelse i modtagerlandene
i form af egne filialer.
Flertallet af respondenterne har ikke
udenlandske arkitekter ansat. Forventningen
er dog, at andelen af udenlandske
arkitekter ansat i danske virksomheder er
voksende.
Kun et fåtal af respondenterne angiver
at have en strategi for, hvordan de udenlandske
arkitekter skal rekrutteres.
I kapitel 6 sættes der fokus på efter- og videreuddannelse,
herunder aftagernes politik
på området samt en vurdering af det fremtidige
behov. Det konkluderes at:
•
•
•
•
Godt halvdelen af respondenterne angiver
at have en formuleret efter- og
videreuddannelsespolitik.
Det er i vid udstrækning den enkelte medarbejder,
der er initiativtager til efter- og
videreuddannelsesaktiviteter.
Den fremtidige efterspørgsel i forhold til
efter- og videreuddannelse retter sig især
mod korte kurser. Dette gælder særligt
kurser, der er skræddersyet til den enkelte
virksomhed.
IT, ledelse og organisation samt formidling
og kommunikation vurderes på tværs af
sektor og branche som værende de mest
relevante efter- og videreuddannelsesområder.
Relevansen af de fleste, øvrige
områder er derimod tæt knyttet til sektor
og branche.
Det 7. og sidste kapitel omhandler temaet
innovation og fremtidsperspektiver, herunder
kilder til innovation, organisering samt
betydningen af rammebetingelser. Det konkluderes
at:
•
•
•
•
Kun ca. en tredjedel af respondenterne
angiver, at virksomheden har en formuleret
innovationsstrategi.
Næsten alle respondenter med en innovationsstrategi
anvender såvel brugerdreven
innovation som egne medarbejdere som
innovationskilder.
På det organisatoriske plan fremhæves
ledelsesfokus på innovative medarbejdere
som det mest centrale element i forhold
til en innovationsstrategi. En række andre
faktorer, herunder muligheden for
den enkelte medarbejder til at forfølge en
idé, anses dog som værende af næsten
tilsvarende vigtighed. Endelig fremhæves
høj risikovillighed af hovedparten
af respondenterne som en nødvendig
rammebetingelse.
Tre ud af fire respondenter forventer, at
virksomheden får nye typer af opgaver i
fremtiden. Dette dækker over nye tilgange
til opgaver inden for kerneområdet – eksempelvis
industrialisering af byggeriet –
til en udvidelse af opgaveporteføljen.
Som afslutning på publikationen følger borgmester
i Århus, Nicolai Wammens perspek-
9

tiverende efterskrift om visionerne for Århus
som arkitektur- og designby og Skolens rolle
i denne vision.
Endelig følger bilag 1 og 2 med en oversigt
over respondenterne i henholdsvis den
kvantitative og kvalitative del af aftagerundersøgelsen
samt en litteraturliste.
10

Kapitel 2
Metode
I dette kapitel beskrives de mange metodiske
overvejelser og valg, der ligger til grund
for aftagerundersøgelsen. Kapitlet omfatter
undersøgelsens overordnede metode samt
beskrivelser af henholdsvis den kvantitative
og kvalitative delundersøgelse, herunder
respondentgrundlag. Endelig følger sidst i
kapitlet en afklaring af centrale begreber i
indeværende publikation.
2.1. Aftagerundersøgelsens
overordnede metode
Aftagerundersøgelsen er baseret på en metodetriangulering;
det vil sige en anvendelse
af to forskellige perspektiver med henblik
på at generere et tredje perspektiv. I dette
tilfælde er der anvendt en kombination af en
kvantitativ spørgeskemaundersøgelse samt
en kvalitativ metode i form af fokusgruppeinterviews.
Som forarbejde til metodetrianguleringen
er der desuden foretaget en
række inspirationsinterviews. Figur 2.1.1.
herunder illustrerer den anvendte metode.
Forud for både udarbejdelsen af spørgeskemaet
og afviklingen af fokusgruppeinterviewene
blev der afholdt i alt syv inspirati-
onsinterviews hovedsageligt dækkende de
forskellige aspekter af arkitektfagets kerneområder
samt temaerne internationalisering
og innovation. Inspirationsinterviewene blev
afholdt for at kvalificere såvel udformningen
af spørgeskemaet som interviewguiden til de
enkelte fokusgruppeinterviews.
Tidsmæssigt blev det valgt først at gennemføre
spørgeskemaundersøgelsen – dels
for at skabe et generelt overblik over gruppen
af aftagere af arkitekter og dels for at
skaffe sammenlignelige oplysninger på tværs
af sektor, branche og geografi. Efterfølgende
kunne fokusgruppeinterviewene anvendes til
at uddybe og begrunde svar og sammenhænge
fra spørgeskemaundersøgelsen. Endvidere
gav fokusgruppeinterviewene mulighed for at
stille mere branchespecifikke spørgsmål.
2.2. Den kvantitative undersøgelse
Den kvantitative undersøgelse er baseret på
et spørgeskema, der i sin grundstruktur er
opdelt i syv sektioner:
• Baggrund
• Rekruttering og jobfunktioner
Figur 2.1.1.: Aftagerundersøgelsens overordnede metode
Inspirationsinterviews
Spørgeskemaundersøgelse Fokusgruppeinterviews
Samlet aftagerundersøgelse
13

•
•
•
•
•
14
Kvalifikationer
Efter- og videreuddannelse
Internationalisering
Innovation og fremtidsperspektiver
Fravær af arkitekter i virksomheden
De syv sektioner indeholder en række hovedspørgsmål
således, at hver respondent
skulle besvare op til 42 hovedspørgsmål.
Hvert hovedspørgsmål indeholder igen en
række underspørgsmål. Udformningen af
de enkelte spørgsmål varierer mellem åbne
spørgsmål og lukkede spørgsmål med faste
svaralternativer. For at gøre spørgeskemaet
mere varieret er der endvidere anvendt
både vurderings- og sammenligningsskalaer.
Endelig er der i slutningen af spørgeskemaet
mulighed for at fremkomme med generelle
kommentarer til undersøgelsen.
Før den egentlige undersøgelse blev
iværksat, er spørgeskemaet testet i en pilotundersøgelse
blandt i alt seks aftagere.
Deltagerne i pilottesten er en blanding af
offentlige og private aftagere og repræsenterer
områderne byggeri, planlægning og
design.
Dataindsamlingen for hovedundersøgelsen
blev gennemført i perioden oktober-december
2006. Bruttopopulationen udgør i alt
200 aftagere af arkitektfaglig arbejdskraft.
Nogle få enheder havde ikke arkitekter ansat
på undersøgelsestidspunktet, men er
medtaget som potentielle aftagere for at
få indblik i, hvorfor arkitekter i nogle tilfælde
bliver fravalgt. Denne gruppe skulle i
spørgeskemaet udelukkende besvare bag-
grundsspørgsmål samt sektionen “Fravær af
arkitekter i virksomheden”. I alt besvarede
133 aftagere spørgeskemaet, hvilket giver
en tilfredsstillende svarprocent på 66,5.
Udvælgelsen af aftagere til bruttopopulationen
er foretaget på baggrund af
en række kriterier, som er angivet og begrundet
nedenfor. Udvælgelseskriterierne
er senere anvendt som baggrundsvariable
i selve dataanalysen. For så vidt der kan
konstateres variation i besvarelsen inden for
de enkelte kategorier, redegøres for dette i
datafremstillingen.
a) Repræsentativitet i forhold til en
overordnet sektorfordeling.
Udgangspunktet for udvælgelse af bruttopopulationen
er, at ca. 1/3 af kandidaterne
fra Arkitektskolen Aarhus er ansat i den
offentlige sektor, mens den resterende
2/3 er ansat i den private sektor. Denne
fordelingsnøgle er et overslag foretaget på
baggrund af rapporten “Danske arkitekters
arbejdsmarked og arkitektfagets fremtid” fra
år 2000, “Kandidatundersøgelsen 2006” fra
Arkitektskolen Aarhus samt oplysninger fra
Arkitektforbundet.
Inden for de to overordnede sektorer er
der i selektionen endvidere foretaget en
underopdeling. I forhold til den offentlige
sektor anslås det, at staten som aftager
udgjorde ca. 30 % på undersøgelsestidspunktet.
Staten dækker over ministerier
og styrelser, uddannelsesinstitutioner samt
formidlingsinstitutioner, herunder museer.
Primær- og amtskommuner udgjorde hoved-

Tabel 2.2.1.: Fordelingen for den offentlige sektor
sagelig de resterende 70 % af de offentlige
aftagere på undersøgelsestidspunktet. Inden
for den kommunale sektor er aftagerne
typisk at fi nde i de tekniske forvaltninger.
Tabel 2.2.1 herover viser fordelingen for den
offentlige sektor.
I forhold til den private sektor har udgangspunktet
for bruttopopulationen været,
at ca. 75 % af privatansatte arkitekter er
ansat på en privat tegnestue, mens de resterende
25 % er ansat inden for den øvrige
private sektor. Sidstnævnte kategori omfatter
bl.a. bygge- og boligselskaber, entreprenørvirksomheder,
rådgivningsvirksomheder,
industrien, handels- og servicebranchen
samt fi nansbranchen. Tabel 2.2.2 herunder
viser fordelingen for den private sektor.
Som det fremgår af henholdsvis tabel
Tabel 2.2.2.: Fordelingen for den private sektor
Stat Kommuner/øvrige I alt
Bruttopopulationen (antal) 20 46 66
Respondentgruppen (antal) 12 25 37
Svarprocent ( %) 60,0 % 54,3 % 56,1 %
2.2.1 og 2.2.2, er der en markant forskel
på svarprocenten mellem den offentlige og
private sektor. Den relativt lave svarprocent
inden for den offentlige sektor kan især tilskrives
manglende tid hos svarpersonerne
pga. kommunalreformen, som på undersøgelsestidspunktet
i efteråret 2006 var nært
forestående.
Den skæve fordeling mellem de to sektorer
kunne afhjælpes ved hjælp af vægtning.
Det er dog valgt at se bort fra denne mulighed
af tre årsager:
1) Den offentlige sektor er ikke en homogen
gruppe, hvorfor kriterierne for vægtning
er uklare
Tegnestuer Øvrige private I alt
Bruttopopulationen (antal) 100 34 134
Respondentgruppen (antal) 73 23 96
Svarprocent ( %) 73,0 % 67,6 % 71,6 %
15

2) Der ikke noget der tyder på, at de offentlige
aftagere har svaret systematisk
anderledes på spørgeskemaet end de
private aftagere.
3) Som følge af den relativt begrænsede
population kan vægtning medføre,
at atypiske værdier tildeles for stor
betydning.
På baggrund af ovenstående samt den generelt
begrænsede størrelse på bruttopopulationen
står det dog klart, at generaliseringer
kun kan foretages med varsomhed.
b) Geografisk repræsentativitet
En anden grundlæggende præmis for udvælgelse
af bruttopopulationen har været
geografisk repræsentativitet. Fordelingsnøglen
er her et overslag udarbejdet på baggrund
af “Kandidatundersøgelsen 2006” fra
Arkitektskolen Aarhus samt bopælsregionen
Figur 2.2.1.: Geografisk fordeling for
bruttopopulationen
Geografisk fordeling af bruttopopulation (200 enheder)
Sjælland
2%
16
Hovedstaden
25%
Syddanmark
13%
Nordjylland
8%
Midtjylland
52%
Figur 2.2.2.: Geografisk fordeling for
Geografisk respondentgruppen fordeling af respondentgruppen
Sjælland
1%
Hovedstaden
26%
Syddanmark
13%
Nordjylland
8%
Midtjylland
52%
for de godt 3.200 nulevende kandidater,
der er uddannet fra Arkitektskolen Aarhus.
Figur 2.2.1 nedenfor viser den geografiske
fordeling for bruttopopulationen i forhold til
landets fem regioner.
Som figuren viser, er der en markant
overvægt af aftagere i Region Midtjylland.
Dette skyldes især, at arkitektur- og designklyngen
i Århus-området aftager en stor
andel af kandidaterne fra Arkitektskolen
Aarhus.
Figur 2.2.2. ovenfor viser den geografiske
fordeling for respondentgruppen.
Da der er stor overensstemmelse mellem
bruttopopulationen og respondentgruppen,
hvad angår den geografiske fordeling, giver
dette område ikke anledning til yderligere
bemærkninger.
c) Udvælgelse af svarperson
I besvarelsen af spørgeskemaet er det tilstræbt
at involvere de personer hos den

enkelte aftager, som besidder det personalemæssige
og/eller det faglige ansvar for
arkitekter eller relaterede faggrupper med
særlig henblik på rekruttering. I praksis vil
det sige tegnestuechefer, direktører, planchefer,
afdelings- og personalechefer m.fl ..
Blandt svarpersonerne er tre ud af fi re
mænd, og 65 % af svarpersonerne er uddannet
arkitekter.
Svarpersonen blev anmodet om at besvare
spørgeskemaet med udgangspunkt i
det område, som vedkommende har ansvaret
for. En teknisk direktør i en kommune
skulle således ikke besvare spørgeskemaet
på vegne af hele kommunen, men udelukkende
for den tekniske forvaltning, som
vedkommende er chef for. Tabel 2.2.3 til
højre viser en fordeling over svarpersonernes
ansvarsområde.
Tabel 2.2.3.: Fordeling over svarpersonernes
ansvarsområder
Ansvarsområde Frekvens
Hele virksomheden 75
Afdeling/Division/Forvaltning 53
Andet 5
I alt 133
d) Virksomhedsstørrelse
Det har i udvælgelsen af bruttopopulationen
været væsentligt, at svarpersonerne repræsenterer
både små, mellemstore og store
aftagere af arkitekter. Dette var et kriterium
inden for både den private og offentlige
sektor.
Figur 2.2.3 herunder viser en fordeling
over antallet af ansatte, som svarpersonerne
havde det faglige og/eller det personalemæssige
ansvar for på undersøgelsestidspunktet.
Figur 2.2.3.: Antal medarbejdere, som svarpersonen er ansvarlig for
1-10 medarbejdere
11-20 medarbejdere
21-50 medarbejdere
51-100 medarbejdere
100+
34
36
36
15
11
0 5 10 15 20 25 30 35 40
N = 132
17

I alt havde svarpersonerne på undersøgelsestidspunktet
ansvaret for godt 5.000
personer; heraf var ca. 1.500 personer
uddannet arkitekter. I undersøgelsen er
betegnelsen arkitekt synonym med titlen
cand. arch., der kun tildeles arkitekter uddannet
på Arkitektskolen Aarhus og Kunstakademiets
Arkitektskole. Svarpersonerne
er ikke blevet anmodet om at skelne mellem
arkitekter uddannet ved de to statsligt anerkendte
arkitektskoler, idet en sådan opgave
i forhold til spørgeskemaets karakter ikke
blev anset for mulig. Det forhold, at den
geografiske hovedvægt ligger på Vestdanmark,
er dog med til at sikre, at de 1.500
arkitekter, som den kvantitative del af aftagerundersøgelsen
vedrører, overvejende er
uddannet ved Arkitektskolen Aarhus.
2.3. Den kvalitative undersøgelse
Den kvalitative undersøgelse består af tre
fokusgruppeinterviews inden for områderne
byggeri, fysisk design og immaterielt design.
Hertil kommer et solointerview inden for
området fysisk planlægning. Opdelingen på
de fire områder kan hovedsageligt tilskrives,
at Arkitektskolen Aarhus officielt benytter en
inddeling efter uddannelsesretningerne bygningskunst,
planlægning og design. Idet design
dækker over et meget bredt felt, blev
det valgt at afholde to interviews inden for
området for at foretage en bedre afdækning.
Fysisk design dækker primært områderne
møbel og rum, industriel design og arkitekter
i industrien, herunder byggeindustrien.
Immaterielt design omfatter bl.a. brugercen-
18
treret digitalt design, oplevelsesøkonomi og
oplevelsesdesign, computerspil, branding,
kommunikation, strategi m.m. En skarp
adskillelse mellem de to designområder er
imidlertid ikke mulig.
Fokusgruppeinterviewet er valgt som
primær analyseform, idet det som udgangspunkt
er dynamisk og eksplorativt.
Ved at tilstræbe en sammensætning af
fokusgrupperne således, at fagområderne
blev repræsenteret i hele deres bredde, er
fokusgruppeinterviewene samtidig velegnede
til at afdække kontraster inden for de enkelte
grupper. Flere af interviewdeltagerne
medvirkede også i den kvantitative undersøgelse,
men det var ikke en forudsætning.
Fælles for alle fire fagområder er, at interviewpersonerne
blev bedt om at forholde sig
til følgende, overordnede spørgsmål:
1) Hvilke kvalifikationer bør akademisk uddannede
arkitekter i dag besidde, når de
kommer ud fra Arkitektskolen Aarhus?
2) Hvilke udviklingstendenser er der inden
for fagområdet?
3) Hvilke kvalifikationskrav vil det stille
til akademisk uddannede arkitekter i
fremtiden?
Ud over disse overordnede spørgsmål blev
en række fagspecifikke temaer debatteret
under de enkelte interviews.
Interviewene blev afviklet på Arkitektskolen
Aarhus i januar 2007. Hvert interview
havde en varighed på ca. to timer, og samt-

lige interviews blev båndet og efterfølgende
transskriberet. Interviewpersonerne har alle
haft det transskriberede materiale til gennemsyn.
Samtidig er det aftalt med interviewpersonerne
ikke at anvende citater med
navns nævnelse af hensyn til beskyttelse af
de virksomheder, som interviewpersonerne
repræsenterer.
2.4. Fremstillingsform
Det er valgt at strukturere fremstillingen af
aftagerundersøgelsen efter følgende temaer:
•
•
•
•
•
Rekruttering og jobfunktioner
Kvalifikationer
Internationalisering
Efter- og videreuddannelse
Innovation og fremtidsperspektiver
Temaerne følger i vid udstrækning strukturen
fra spørgeskemaundersøgelsen. Den
kvantitative undersøgelse er således det
bærende element i aftagerundersøgelsen,
men resultatfremstillingen er løbende suppleret
med indsigter og perspektiver hentet
fra de enkelte fokusgruppeinterviews. Aftagerundersøgelsens
datamateriale behandles
fortroligt uanset, om oplysningerne kan
betragtes som følsomme eller ej. Af samme
grund er fremstillingen underlagt et diskretionshensyn
således, at resultater eller udsagn
ikke kan henføres til enkeltpersoner.
2.5. Begrebsafklaring
•
•
•
Arkitekt: Er i den kvantitative undersøgelse
begrænset til personer, der er
uddannet ved én af landets to statsligt
anerkendte arkitektskoler og derfor bærer
titlen cand. arch.
Arkitektarbejde: Defineres som arbejde
på akademisk niveau inden for bygningskunst,
design og fysisk planlægning. Det
er således ikke stillingsbetegnelsen, men
det faktiske indhold af arbejdet, der afgør,
hvorvidt der er tale om arkitektarbejde eller
ej.
Arkitektfagets kerneområde: Relaterer
sig til ovenstående definition af arkitektarbejde.
Kerneområdets jobfunktioner
omfatter typisk idé og konceptudvikling,
skitsering, foranalyse, projektering, rådgivning,
tilsynsopgaver, fysisk planlægning,
byggesagsbehandling, forskning og
undervisning (der knytter sig til bygningskunst,
design eller fysisk planlægning),
kommunikationsdesign, industriel design,
grafisk design m.v.
•
Branche: Defineres bredt som virksomheder,
der producerer produkter eller leverer
serviceydelser, som er nære substitutter
for hinanden (Porter 1980: 5). Ud fra
denne definition kan eksempelvis de private
tegnestuer opfattes som en branche.
19

•
•
•
•
•
20
Innovation: Defineres som en idé, der
fører til nye eller markant forbedrede produkter,
løsninger eller serviceydelser, og
dermed skaber værdi for virksomheden
(Rambøll Management 2005: 36)
Interviewpersoner: De personer, der
har medvirket i aftagerundersøgelsens inspirations-
og fokusgruppeinterviews.
Kvalifikationer: Der skelnes mellem specifikke,
faglige kvalifikationer; generelle,
akademiske kvalifikationer og personlige
kvalifikationer, hvor der dog kan forekomme
overlap imellem kategorierne.
Overordnet sektor: Der skelnes i undersøgelsen
mellem to overordnede sektorer,
nemlig den offentlige og den private sektor.
Den offentlige sektor følger Danmarks
Statistiks klassifikation og omfatter således
den statslige sektor, sociale kasser og
fonde, den amtslige og kommunale sektor
samt offentligt ejede selskaber. Alt øvrigt
henregnes til den private sektor.
Respondenter: De personer, der
har besvaret aftagerundersøgelsens
spørgeskema.
•
Virksomhed: Betegnelsen virksomhed
er i den kvantitative undersøgelse anvendt
bredt og omfatter også offentlige
institutioner.

Kapitel 3
Rekruttering og
jobfunktioner
Dette kapitel omhandler virksomhedernes
rekrutteringspraksis i relation til arkitekter.
Endvidere giver kapitlet en oversigt over hvilke
jobfunktioner, arkitekterne udfører hos
aftagerne samt hvilke øvrige faggrupper, der
udfører arkitektarbejde og derfor må betragtes
som konkurrenter i forhold til arkitekternes
traditionelle kerneområder. Kapitlet
afsluttes med en fremstilling af aftagernes
vurdering af den fremtidige efterspørgsel efter
arkitekter samt den deraf følgende vurdering
af den fremtidige rekruttering.
3.1. Rekrutteringspraksis
Der er kommet stadig større fokus på betydningen
af de netværk, der relaterer sig
til det professionelle arbejdsliv. Således
også i forhold til rekruttering inden for arkitektbranchen,
hvor netværk synes at have
stor betydning. I “Kandidatundersøgelsen
2006” blev ti årgange af kandidater fra Arkitektskolen
Aarhus bedt om at angive den
metode eller kilde, der førte til det første
job. Undersøgelsen viste, at netværk uden
sammenligning er langt den vigtigste kilde
(Arkitektskolen Aarhus 2006: 30).
At personlige kontakter og netværk har
stor betydning i ansættelsessammenhæng
bekræftes af aftagerundersøgelsen. Figur
3.1.1. på næste side, der er hentet fra aftagerundersøgelsens
kvantitative del, viser
respondenternes angivelse af virksomhedens
rekruttering af arkitekter. Der var i spørgeskemaet
mulighed for at afgive flere svar.
Som figuren viser, har over 60 procent
af respondenterne benyttet sig af personlige
kontakter/netværk i forbindelse med
rekruttering af virksomhedens arkitekter.
Inden for den private sektor, særligt tegnestueområdet,
har de personlige kontakter
dog langt større betydning. Således angiver
mere end 80 % af respondenterne fra de
private tegnstuer, at rekruttering af virksomhedens
arkitekter bl.a. sker via personlige
kontakter.
Stillinger i den offentlige sektor skal som
udgangspunkt slås op, med mindre særlige
forhold gør sig gældende. Respondenterne
fra den offentlige sektor angiver da også i
stor udstrækning at benytte jobbanker på
internettet, dagspressen og fagblade som
rekrutteringskilder. Det er dog bemærkelsesværdigt,
at på trods af forpligtelsen til at
slå alle stillinger op, angiver knap 30 % af
respondenterne fra den offentlige sektor, at
rekruttering af arkitekter sker via personlige
kontakter/netværk.
Den største, enkelte rekrutteringskilde er
imidlertid, ifølge aftagerundersøgelsen, uopfordrede
henvendelser. Samtidig erklærer
85 % af respondenterne, at de generelt ser
positivt på uopfordrede ansøgninger, mens
23

Figur 3.1.1.: Rekruttering af virksomhedens arkitekter
kun 2 % generelt forholder sig negativt og
ofte ser bort fra uopfordrede ansøgninger
ved ansættelsesprocedurer. Den positive
holdning til uopfordrede henvendelser kan
genfi ndes både i den private og offentlige
sektor.
At være genstand for uopfordrede ansøgninger
kan for en virksomhed betragtes
som at være i besiddelse af en attraktionskraft
i forhold til kvalifi ceret arbejdskraft.
Det er da også karakteristisk, at over 90 %
24
Uopfordrede henvendelser
Personlige kontakter/netværk
Direkte fra uddannelsesinstitution
Rekrutteringsbureau
Jobbanker på internettet
Dagspressen
Via fagblade
Via fagforeninger/a-kasser
Arbejdsformidlingen
Andre kilder
Ved ikke
67%
63%
31%
7%
38%
45%
30%
1%
2%
12%
1%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%
Antal respondenter: 122
Antal afgivne svar: 363
af aftagerundersøgelsens større tegnestuer,
som typisk anses for attraktive arbejdspladser,
benytter sig af uopfordrede ansøgninger
som rekrutteringskilde af arkitekter.
Flere respondenter giver samtidig udtryk
for, at evnen til at promovere virksomheden
er tæt knyttet til rekruttering og muligheden
for at få uopfordrede henvendelser
fra kvalifi cerede ansøgere. Den uopfordrede
ansøgning som rekrutteringskilde er som
oftest kombineret med personlige kontakter

og netværk – dvs. kvaliteten af den uopfordrede
ansøger kendes på forhånd.
3.2. Arkitekternes jobfunktioner
og konkurrenter på kerneområdet
Arkitekten er i kraft af sin selvopfattelse
blevet beskyldt for at skabe barrierer for
sig selv i forhold til jobfunktioner og beskæftigelsesområder,
der ligger uden for
fagets kerne (PLS Consult 2000: 165). I
en aftagerundersøgelse er det derfor interessant
at undersøge, hvorvidt arkitekters
jobfunktioner faktisk er begrænset til at
omhandle fagets kerne, eller hvorvidt arkitekter
også udfører andre jobfunktioner og
således har mulighed for at konkurrere med
andre faggrupper inden for nye beskæftigelsesområder.
Figur 3.2.1 på næste side viser
respondenternes angivelse af hvilke jobfunktioner,
arkitekterne udfører i de respektive
aftagervirksomheder. Der var mulighed for
at afgive fl ere svar.
Generelt er det, naturligvis, jobfunktioner
inden for arkitektfagets kerneområde,
der dominerer. Det er imidlertid værd at
bemærke, at en relativ stor andel af respondenterne
angiver, at virksomhedens
arkitekter har jobfunktioner, der ligger uden
for fagets kerne – eksempelvis salg og markedsføring
samt administration.
Hvilke jobfunktioner, arkitekterne udfører
hos den enkelte aftager, er tæt forbundet
med både sektor og branche (jf. defi nition
afsnit 2.5). Det er dog interessant, at de
samlet set hyppigst angivne jobfunktioner i
fi gur 3.2.1, nemlig idé & konceptudvikling/
skitsering samt rådgivning/vejledning, er
de hyppigst angivne jobfunktioner for arkitekter
både inden for den offentlige sektor,
på de private tegnestuer samt blandt aftagerne
inden for den øvrige private sektor.
Af øvrige jobfunktioner, der er uafhængige
af sektor og branche, kan nævnes administration,
ledelse og organisation, formidling
samt it-funktioner. Derimod er programmering/foranalyse,
projektering samt grafi sk og
industrielt design tæt knyttet til de private
tegnestuer og designvirksomheder. Fysisk
planlægning og byggesagsbehandling er traditionelle
jobfunktioner for arkitekter ansat
i den offentlige sektor. Disse jobfunktioner
kan dog i lige så høj grad genfi ndes i den
private sektor.
Ligesom arkitekter udfører jobfunktioner
uden for arkitektfagets kerne, bevæger
andre faggrupper sig tilsvarende ind på
arkitekternes traditionelle beskæftigelsesområde
og bliver dermed konkurrenter. For at
afdække hvilke faggrupper, arkitekterne typisk
konkurrerer med, blev respondenterne
i spørgeskemaundersøgelsen anmodet om
at angive, hvilke øvrige faggrupper (om nogen),
der udfører arkitektarbejde i virksomhederne.
Arkitektarbejde er her som i resten
af undersøgelsen defi neret som arbejde på
akademisk niveau inden for bygningskunst,
design og fysisk planlægning. En sådan defi
nition kan naturligvis diskuteres, men må
dog betegnes som dækkende for hovedparten
af arkitekternes beskæftigelsesområde.
Mere end 60 % af respondenterne angiver,
at andre faggrupper end arkitekter
25

Idé & konceptudvikling/skitsering
Figur 3.2.1. Arkitekternes jobfunktioner
Programmering/foranalyse
26
Projektering
Rådgivning/vejledning
Tilsynsopgaver
Fysisk planlægning
Byggesagsbehandling
Ledelse og organisation
Økonomi
Administration
Forskning/innovation
Undervisning
Formidling
Grafisk design
Industriel design
Kommunikationsdesign
Facility management
Fremstilling/produktion
Salg & markedsføring
It-funktioner
Andre jobfunktioner
81%
64%
58%
75%
46%
46%
31%
46%
35%
40%
29%
19%
44%
46%
19%
19%
6%
6%
28%
23%
9%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%
Antal respondenter: 124
Afgivne svar: 955

Figur 3.2.2.: Konkurrenter på kerneområdet
Konstruktører
Civilingeniører
Øvrige ingeniører
Designere
Grafikere
Geografer
Landskabsarkitekter
Landinspektører
DJØF'ere
Øvrige faggrupper
61%
32%
21%
25%
17%
9%
18%
13%
12%
17%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70%
Antal respondenter: 77
Afgivne svar: 173
udfører arkitektarbejde i virksomheden. Der
er ingen variation mellem den offentlige og
private sektor. Tilsvarende kan der heller
ikke konstateres variation inden for den
private sektor mellem tegnestuerne på den
ene side og den øvrige, private sektor på
den anden. Heller ikke virksomhedens størrelse
synes at være en afgørende faktor i
den henseende.
Figur 3.2.2 herover viser respondenternes
angivelse af hvilke faggrupper, der udfører
arkitektarbejde.
Hverken sektor eller branche er tilsyneladende
afgørende for, hvorvidt andre
faggrupper end arkitekter udfører arkitektarbejde.
Derimod er både sektor og branche
afgørende for hvilke andre faggrupper,
der hovedsageligt udfører arkitektarbejde i
de enkelte aftagervirksomheder. I forhold
til de private tegnestuer er det især konstruktørerne,
der udfører arkitektarbejde og
således må betragtes som konkurrenter. På
tegnestuerne er magistre, kulturhistorikere
og andre universitetsuddannede imidlertid
27

også ved at vinde indpas. Spørgsmålet er
dog, hvorvidt denne gruppe skal betragtes
som konkurrenter i forhold til udførelse
af arkitektarbejde, eller der snarere
er tale om en udvidelse af tegnestuernes
kompetenceprofil.
Arkitekterne i den offentlige sektor er,
som tidligere nævnt, ikke en homogen
gruppe i aftagerundersøgelsen. Størstedelen
varetager dog opgaver inden for fysisk
planlægning, tilsyn og administration. Det er
derfor heller ikke overraskende, at faggrupper
som ingeniører, landskabsarkitekter,
landinspektører og DJØF’ere står relativt
stærkt her. Gruppen af øvrige, private aftagere
er en meget sammensat gruppe, hvorfor
der ikke kan udpeges enkelte faggrupper
som primære konkurrenter.
Der kan være mange årsager til, at andre
faggrupper end arkitekter udfører arkitektarbejde
i aftagervirksomhederne. På tegnestueområdet
kan konstruktørernes stærke
position være et udtryk for, at de besidder
nogle komplementære kvalifikationer i forhold
til arkitekter. Det kan også være et
spørgsmål om lavere lønomkostninger.
Et par af de mindre tegnestuer giver udtryk
for, at som følge af tegnestuens størrelse
foretrækkes konstruktører frem for
arkitekter. Som en respondent skriver:
“arkitekter kan ikke køre en byggesag til
ende efter skitseforslag og kan ikke projektere
deres egne idéer”.
28
Et lignende synspunkt ligger til grund for
følgende udsagn fra en anden respondent:
“Tegnestuen er så lille, at alle skal kunne
detailprojektering, hvilket ikke mange cand.
arch.’er kan”.
På de større tegnestuer og i designvirksomheder
kan et ønske om tværfaglige
miljøer være en faktor, ligesom der er en
anerkendelse af, at andre faggrupper, f.eks.
sociologer og antropologer, har en komparativ
fordel i forhold til eksempelvis brugerflader
og interfacedesign sammenholdt med
arkitekter.
Inden for den offentlige sektor har arkitekterne
længe været i en konkurrencesituation
med ingeniører, landskabsarkitekter,
landinspektører, DJØF’ere og geografer (PLS
Consult 2000: 171). Her påvirkes arkitekternes
konkurrenceposition i betydelig grad af
mangel på planlæggere med en arkitektfaglig
baggrund.
Over 50 % af respondenterne foretrækker
i “høj grad” at ansætte en arkitekt (cand.
arch.) i en stilling, der omfatter arkitektarbejde.
Respondenternes egen faglige
baggrund har dog stor betydning for besvarelsen
af dette spørgsmål. Blandt de respondenter,
som selv er uddannet cand. arch.,
foretrækker over 60 % “i høj grad” at ansætte
en arkitekt i en arkitektfaglig stilling.
Blandt respondenterne med en anden faglig
baggrund end arkitektuddannelsen er den
tilsvarende andel ca. 40 %. Denne forskel
kan være et udslag af den såkaldte Rip, Rap

og Rup-effekt, dvs. arbejdsgivernes tendens
til at rekruttere personer, der ligner den rekrutterende.
Som en interviewperson ironisk
konstaterer:
“Det er nemt at forstå sig selv, når der
kommer en og søger, som er uddannet
samme sted som en selv. Der er jo ikke
noget bedre end at se én, der synes det
samme som én selv”.
Rip, Rap og Rup-effekten er dog ikke nødvendigvis
en bekræftelse af arkitektbranchens
lukkethed, idet effekten kan konstateres
inden for mange andre brancher og
ligeledes i relation til andre parametre – eksempelvis
køn og etnicitet (Aalborg Universitet
og RUC 2002 (2. del): 12).
3.3. Fremtidig efterspørgsel
og rekruttering
Der har de seneste år været en stigende
interesse for “afsætningsmulighederne” for
kandidaterne fra de videregående uddannelser.
Dette gælder også på Kulturministeriets
område, herunder Arkitektskolen Aarhus.
Ligesom mange andre akademikergrupper
oplever arkitekterne i øjeblikket et markant
fald i ledigheden. I 2003 var det gennemsnitlige
antal ledige arkitekter i procent
af forsikrede således 13,1 % mod 6,2 % i
marts måned 2007 (Akademikernes Centralorganisation
2007: 24). Beskæftigelsen
inden for arkitektfaget er, særligt inden for
byggeriet, konjunkturfølsom, hvorfor tendensen
med faldende ledighed hurtigt kan
vende. I en aftagerundersøgelse er det derfor
interessant at undersøge aftagernes efterspørgsel
efter arkitekter både på kort og
på lidt længere sigt. I forlængelse heraf er
årsagerne til den forventede udvikling ikke
mindre interessante, idet andre faktorer end
konjunkturer også må forventes at spille ind
på efterspørgselen.
Tabel 3.3.1 herunder viser respondenternes
vurdering af den fremtidige efterspørgsel
efter arkitekter.
Både på kort og på lidt længere sigt er
den overvejende tendens blandt aftagerne
en forventning om stigende efterspørgsel efter
arkitekter. Det er dog den private sektor,
særligt de store tegnestuer, der tegner sig
for de mest optimistiske vurderinger i forhold
til den fremtidige efterspørgsel. Både på
Tabel 3.3.1.: Vurdering af fremtidig efterspørgsel efter arkitekter (N = 115-122)
Tidshorisont
Stigende behov for
arkitekter
Uændret behov for
arkitekter
Faldende behov for
arkitekter
På kort sigt (Inden for 1 år) 54 % 44 % 2 %
På længere sigt (om 1-3 år) 57 % 39 % 3 %
29

kort og på lidt længere sigt angiver ca. 70 %
af respondenterne fra de private tegnestuer
at have et stigende behov for arkitekter. For
de offentlige aftagere er hovedtendensen et
uændret behov for arkitekter, men også her
angiver flere at have et stigende behov for
arkitekter – særligt på lidt længere sigt.
For de private tegnestuer er årsagen til
det stigende behov knyttet til ønsket om
virksomhedsekspansion og vækststrategier.
Enkelte respondenter bemærker, at byggeriet
sandsynligvis vil stagnere i løbet af et
par år. Dette opvejes dog af, at tegnestuerne
bevæger sig ind på nye beskæftigelsesområder
og markeder – også internationalt.
Endvidere fremfører flere en ambition om at
komme højere op i værdikæden, hvilket kan
give større efterspørgsel efter arkitekter på
bekostning af andre faggrupper.
Strukturreformen gjorde det vanskeligt
for mange respondenter i den offentlige
sektor at overskue det fremtidige behov for
arkitekter. Det står dog klart, at alderssammensætningen
blandt offentlige planlæggere
fordrer et snarligt generationsskifte
og derfor en stigende efterspørgsel efter
arkitekter. Hvorvidt den nye struktur i det
offentlige i sig selv skaber en stigende efterspørgsel
efter arkitekter, er mere usikkert.
Nogle respondenter mener, at strukturreformen
vil medføre en oprustning for især
kommunerne på plan- og bygningsområdet,
hvilket sandsynligvis vil medføre en stigende
efterspørgsel efter arkitekter. Udlicitering
af opgaverne til private konsulentvirksomheder
er et andet scenario, hvilket vil med-
30
føre faldende efterspørgsel i den offentlige
sektor isoleret set, som dog sandsynligvis
modsvares af en stigende efterspørgsel efter
planlæggere i den private sektor. Endelig
peger flere på den voksende, tværfaglige
opgaveløsning, hvilket kan medføre såvel
en stigende som en faldende efterspørgsel
afhængig af evnen for arkitekter som faggruppe
til at vinde indpas.
I en diskussion om den fremtidige efterspørgsel
efter arkitekter er aftagernes
vurdering af muligheden for rekruttering af
kvalificeret arbejdskraft interessant – både
i en uddannelsespolitisk sammenhæng,
eksempelvis optagelsestallet af nye studerende,
og i en arbejdsmarkedspolitisk
sammenhæng i forhold til arbejdsløshed og
flaksehalse. Tabel 3.3.2 på næste side viser
respondenternes vurdering af den fremtidige
rekruttering.
Som tabellen viser, er den generelle
vurdering på kort sigt, at rekrutteringen vil
være uændret eller blive sværere. Dette
hænger sandsynligvis tæt sammen med den
nuværende, gunstige beskæftigelsessituation
for arkitekter. På lidt længere sigt er
billedet mere blandet – dog fortsat med en
overvægt af respondenter, der anser det for
sværere at rekruttere kvalificerede arkitekter
i fremtiden.
Skal man give en karakteristik af den
gruppe, der anser rekrutteringen af kvalificerede
arkitekter for at blive sværere i
fremtiden, er der typisk tale om offentlige
aftagere, private aftagere uden for fagets
kerneområde samt små, private tegnestuer.

Tabel 3.3.2.: Vurdering af fremtidig rekruttering (N = 114-117)
Tidshorisont
Rekrutteringen vil
blive lettere
Rekrutteringen vil
være uændret
Rekrutteringen vil
blive sværere
På kort sigt (Inden for 1 år) 7 % 64 % 29 %
På længere sigt (om 1-3 år) 20 % 50 % 31 %
En geografisk placering i periferien, dvs.
uden for Århus og København, påvirker ligeledes
i pessimistisk retning.
At det skulle blive sværere at rekruttere
kvalificerede arkitekter i fremtiden bunder
ifølge respondenterne fra den offentlige
sektor i, at der uddannes for få planlæggere
fra arkitektskolerne til at udfylde det hul,
der opstår som følge af det tidligere omtalte
generationsskifte blandt de nuværende offentlige
planlæggere. Enkelte respondenter
henviser endvidere til, at den offentlige sektor
ikke anses som værende attraktiv.
Det kan være vanskeligere at svare entydigt
på, hvorfor det primært er hos de
mindre tegnestuer samt private virksomheder
uden for fagets kerneområde, at
den fremtidige rekruttering af arkitekter
vurderes til at blive sværere. I en tid med
lav ledighed kan en del af forklaringen henføres
til samme fænomen, som gør, at de
store tegnestuer hovedsageligt vurderer
ikke at få sværere ved at rekruttere. Flere
af respondenterne fra de store tegnestuer
peger på virksomhedernes eksponering eller
branding som attraktionskraft i forhold
til kvalificeret arbejdskraft. Dette er netop
parametre, hvor såvel små tegnestuer som
virksomheder, der ikke umiddelbart appellerer
til arkitekternes kernekompetencer, har
det vanskeligt og derfor risikerer at tabe i
rekrutteringskonkurrencen.
Et andet element, der kan få indflydelse
på den fremtidige rekruttering af arkitekter,
er muligheden for ansættelse af udenlandsk
arbejdskraft. Fra marts 2007 er
denne mulighed væsentligt forbedret, idet
bl.a. arkitekter, bygningskonstruktører og
landinspektører kan meddeles opholds- og
arbejdstilladelse efter den såkaldte jobkortordning.
Flere respondenter angiver allerede
på nuværende tidspunkt at have en bevidst
rekrutteringsstrategi i forhold til udenlandske
arkitekter. Igen vil de større, private
virksomheder i en rekrutteringskonkurrence
stå bedst, idet muligheden for at kunne
tilbyde et internationalt arbejdsmiljø eller
internationale opgaver typisk vil påvirke attraktionskraften
(se i øvrigt kapitel 5 for en
uddybning af internationaliseringstemaet).
31

Kapitel 4
Kvalifikationer
I kapitel 4 fokuseres der på hvilke kvalifikationer,
aftagerne generelt lægger vægt på
ved ansættelsen af en arkitekt. Indholdet
ligger således i naturlig forlængelse af det
foregående kapitels fokus på rekruttering.
Samtidig giver nærværende kapitel mulighed
for at få et indblik i aftagergruppens
vurdering af de kvalifikationer, som nyuddannede
arkitekter besidder, og dermed
et fingerpeg om, hvorvidt aftagerne finder
nyuddannede kandidater godt rustet til
opgaverne.
Der sondres mellem tre typer af
kvalifikationer:
1) Specifikke, faglige kvalifikationer,
der omfatter beherskelsen af fagspecifikke
arbejdsredskaber og metoder,
grundlæggende viden inden for faglige
discipliner, ekspertise, paratviden m.m.
2) Generelle, akademiske kvalifikationer,
der omfatter beherskelsen af
almenfaglige arbejdsredskaber og metoder,
samarbejdsformer, evnen til at
tænke nyt og kreativt m.m.
3) Personlige kvalifikationer – det vil
sige kvalifikationer, der primært knytter
sig til individet, frem for en bestemt uddannelsesmæssig
baggrund. Under personlige
kvalifikationer hører også sociale
kompetencer.
Den indholdsmæssige placering i de enkelte
kategorier vil givet kunne diskuteres, ligesom
der vil forekomme overlap kategorierne
imellem.
Forholdet mellem nyuddannedes kvalifikationer
og aftagernes behov indebærer også
en diskussion om graden af anvendelsesorientering
i forhold til de kvalifikationer, en
nyuddannet arkitekt har med fra Arkitektskolen
Aarhus. Ved manglende overensstemmelse
mellem nyuddannedes kvalifikationer
og aftagernes efterspørgsel efter
kvalifikationer er det samtidig interessant,
hvem der bærer ansvaret for manglende
kvalifikationsmatch. Påhviler det uddannelsesinstitutionen
alene at sikre et kvalifikationsmatch,
eller har aftagerne også et
ansvar? Emnet tages op i slutningen af kapitlet,
hvor der redegøres for aftagernes forventninger
til fremtidens arkitektuddannelse.
4.1. Kvalifikationsmatch
Respondenterne i aftagerundersøgelsens
kvantitative del har, som tidligere nævnt, et
personalemæssigt og/eller et fagligt ansvar
for arkitekter i de respektive virksomheder
med særlig henblik på rekruttering. Respondenterne
sidder således i en ideel position
til at vurdere, hvorvidt der er match mellem
efterspurgte kvalifikationer ved ansættelsen
af arkitekter generelt og nyuddannede
arkitekters besiddelse af de samme
kvalifikationer.
Figur 4.1.1 på næste side viser aftagernes
vurdering af efterspurgte specifikke,
faglige kvalifikationer hos arkitekter sammenholdt
med vurderingen af nyuddannes
besiddelse af samme. Søjlerne, der beskriver
efterspurgte kvalifikationer, er fremkommet
ved, at respondenterne har tilkendegivet “i
33

1 Specifi kke it-færdigheder re-
fererer her til bl.a. CAD, GIS,
etc.
Æstetisk teori og formlære
Fagets teori og historie
Figur 4.1.1.: Kvalifi kationsmatch – Specifi kke, faglige kvalifi kationer
Programmering
Skitsering
Projektering
Teknik, konsktrution og materialer
Fysisk modelbygning
Digital 3D modellering
Grafisk layout
Indsigt i samfundsforhold og økonomi
Lovgivningsstof
høj grad” eller “i nogen grad” at lægge vægt
på en given kvalifi kation ved ansættelsen af
en arkitekt. Tilsvarende er søjlerne, der beskriver
besiddelse af en given kvalifi kation,
fremkommet ved en tilkendegivelse af, at nyuddannede
arkitekter “i høj grad” eller “i nogen
grad” besidder denne kvalifi kation..
Som fi guren viser, er de største kløfter at
fi nde inden for områderne teknik, konstruktion
og materialer; projektering, samfunds-
34
87%
85%
53%
51%
50%
74%
82%
85%
18%
65%
15%
72%
65%
30%
72%
72%
68%
Specifikke it-færdigheder
82%
1
75%
76%
24%
53%
44%
64%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%
Efterspurgt Besidder
N = 112-121
forhold og økonomi samt programmering.
Her matcher nyuddannede arkitekters kvalifi
kationer således ikke med aftagernes efterspørgsel.
Omvendt bliver et område som
fysisk modelbygning af aftagerne samlet set
vurderet som et område, hvor nyuddannede
kandidater har et “videnoverskud” i forhold
til det efterspurgte. Der er dog samtidig
respondenter, som oplever en kvalifi kationskløft
i forhold til fysisk modelbygning.
100%

I den tidligere omtalte kandidatundersøgelse
fra Arkitektskolen Aarhus blev
kandidaterne bedt om at vurdere forholdet
mellem tilegnelse af og efterspørgsel efter
kvalifikationer, der var inddelt efter tilsvarende
kategorier. Også i Kandidatundersøgelsen
var kategorierne samfundsforhold
samt teknik, konstruktion og materialer
blandt de områder, hvor kandidaterne
oplevede den største mangel på kvalifikationsmatch
(Arkitektskolen Aarhus 2006:
51). Det er dog værd at bemærke, at de
kvalifikationer, som den største andel af
aftagerundersøgelsens respondenter lægger
vægt på, at arkitekter besidder ved en ansættelse,
samtidig er de kvalifikationer, som
den største andel vurderer, at nyuddannede
arkitekter besidder. Det drejer sig om kvalifikationer
inden for æstetisk teori og formlære
samt skitsering.
En vurdering af kvalifikationsmatch på
baggrund af figur 4.1.1 er ikke uden problemer,
idet aftagergruppen fagligt spænder
over både bygningskunst, design, fysisk
planlægning samt øvrige områder. Det vil
ofte være vidt forskellige kvalifikationer, der
efterspørges, ligesom vurderingen af nyuddannedes
kvalifikationer vil være forskellig.
Betragter man alene de private tegnestuer,
er respondenternes oplevelse af en
kvalifikationskløft særlig udtalt på områderne
teknik, konstruktion og materialer
samt projektering. 80 % af respondenterne
fra de private tegnestuer lægger i høj grad
eller i nogen grad vægt på viden om teknik,
konstruktion og materialer ved ansættelsen
af en arkitekt. Kun 4 % mener i høj grad
eller i nogen grad, at nyuddannede arkitekter
har viden inden for samme område. Et
næsten identisk billede gør sig gældende i
forhold til projektering.
Hvis man alene fokuserer på de offentlige
aftagere, er respondenternes oplevelse,
at der i højere grad er kvalifikationsmatch
i forhold til både teknik, konstruktion og
materialer samt projektering. Matchet opstår,
idet disse kvalifikationer ikke er særligt
efterspurgte blandt offentlige aftagere.
Samtidig er der blandt samme aftagere en
mere positiv vurdering af nyuddannede kandidaters
besiddelse af kvalifikationer inden
for både teknik, konstruktion og materialer
samt projektering. Til gengæld oplever de
offentlige aftagere i langt højere grad en
kvalifikationskløft i forhold til indsigt i lovgivningsstof
sammenholdt med det generelle
billede for hele aftagergruppen.
Betragter man hele spektret af specifikke,
faglige kvalifikationer oplever de private
tegnestuer samlet set den største mangel på
kvalifikationsmatch sammenholdt med både
aftagergruppen som helhed og offentlige
aftagere specifikt. En nærliggende forklaring
er, at en lang række af de specifikke, faglige
kvalifikationer vedrører kerneydelserne for
de private tegnestuer. De specifikke, faglige
kvalifikationer er derfor både meget efterspurgte
samtidig med, at vurderingen af
nyuddannedes besiddelse af disse kvalifikationer
er mere kritisk.
I forhold til generelle, akademiske
kvalifikationer er der samlet set en større
35

Helhedsforståelse, overblik og alsidighed
Kreativitet, idé- og konceptudvikling
Innovations- og forretningsforståelse
2 Generelle it-færdigheder om-
fatter eksempelvis Microsoft
Offi ce-pakken etc.
Figur 4.1.2.: Kvalifi kationsmatch – Generelle, akademiske kvalifi kationer
Analytisk sans
Projektplanlægning og projektstyring
Evnen til teamwork
Evnen til at arbejde tværfagligt
Evnen til at arbejde under pres
Omstillingsparathed
Mundtlig formidling
Skriftlig formidling
kvalifi kationskløft sammenholdt med de specifi
kke, faglige kvalifi kationer. Til gengæld er
der mindre variation mellem aftagergruppen
som helhed sammenholdt med de private
tegnestuer og de offentlige aftagere isoleret
set. Dette gælder både i forhold til hvilke
generelle, akademiske kvalifi kationer, der
efterspørges, samt i vurderingen af, hvorvidt
nyuddannede arkitekter besidder disse
36
69%
98%
91%
96%
24%
79%
76%
97%
22%
73%
84%
97%
63%
97%
73%
92%
76%
94%
84%
Generelle it-færdigheder
89%
2
79%
97%
54%
92%
0% 30%10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%
Efterspurgt Besidder
N = 119-123
kvalifi kationer. Figur 4.1.2 herover viser
hvilke generelle, akademiske kvalifi kationer,
respondenterne lægger vægt på ved ansættelsen
af en arkitekt sammenholdt med en
vurdering af nyuddannede arkitekters besiddelse
af disse kvalifi kationer. Figurens søjler
er fremkommet på tilsvarende måde som
søjlerne i fi gur 4.1.1
Ifølge undersøgelsen vurderes nyuddan-
100%

nede arkitekter til især at være i besiddelse
af kvalifi kationer inden for kreativitet, idé-
og konceptudvikling; have gode, generelle
it-færdigheder samt besidde en evne til
teamwork. Til gengæld vurderer ca. tre ud
af fi re aftagere, at nyuddannede arkitekter
kun “i mindre grad” eller “slet ikke” besidder
kvalifi kationer inden for innovations- og
forretningsforståelse eller inden for projektplanlægning
og projektstyring. Det er således
også inden for disse to områder, at de
største kvalifi kationskløfter kan konstateres.
Det skal dog bemærkes, at projektplanlægning
og projektstyring samt innovations- og
forretningsforståelse komparativt set er
de mindst efterspurgte kvalifi kationer inden
for spektret af generelle, akademiske
kvalifi kationer.
4.2. Kvalifi kationsprioritering
og betydningen af personlige
kvalifi kationer
Som nævnt i det foregående afsnit kan der
samlet set konstateres en større mangel på
kvalifi kationsmatch inden for de generelle,
akademiske kvalifi kationer sammenholdt
med de specifi kke, faglige kvalifi kationer.
Det kan især tilskrives, at aftagerne – uanset
fagområde –lægger vægt på hele spektret
af generelle, akademiske kvalifi kationer
ved ansættelsen af en arkitekt, hvorimod
efterspørgselen efter specifi kke, faglige kvalifi
kationer er langt mere varierende i forhold
til fagområder. Dette betyder imidlertid
ikke, at aftagerne prioriterer de generelle,
akademiske kvalifi kationer højest. Faktisk
gør det modsatte sig gældende. Tabel 4.2.1
herunder viser respondenternes prioritering
af de tre kvalifi kationskategorier.
Som det fremgår af tabellen, er der blandt
aftagerne en markant større andel, der anser
de specifi kke, faglige kvalifi kationer som værende
vigtigst sammenholdt med de to øvrige
kategorier. Det er samtidig interessant, at de
personlige kvalifi kationer prioriteres højere
end de generelle, akademiske kvalifi kationer.
Hvis man blandt aftagerne igen sondrer mellem
de private tegnestuer på den ene side
og de offentlige aftagere på den anden side,
er der ingen forskel i prioriteringen af de tre
Tabel 4.2.1. Prioritering af kvalifi kationskategorier (Antal respondenter: 109-114)
Vigtigst Mindre vigtig Mindst vigtig
Specifi kke, faglige kvalifi kationer 56 % 23 % 21 %
Generelle, akademiske
kvalifi kationer
27 % 22 % 51 %
Personlige/andre kvalifi kationer 28 % 52 % 19 %
37

Personlig fremtræden/god kemi
Vilje til at påtage sig et ansvar
kvalifi kationskategorier. Dog vurderer en lidt
større andel af respondenterne fra de private
tegnestuer, at de specifi kke, faglige kvalifi kationer
er vigtigst. Omvendt vurderer en lidt
større andel af respondenterne fra de offentlige
aftagere, at personlige kvalifi kationer er
de vigtigste.
Kategorien personlige/andre kvalifi -
kationer er bredt favnende, hvilket giver
stor variation i forhold til, hvilken vægt de
enkelte kvalifi kationer tillægges. For en uddannelsesinstitution
er det i en aftagerun-
38
dersøgelse særligt interessant at undersøge
hvilke personlige/andre kvalifi kationer,
der lægges vægt på ved ansættelsen af
nyuddannede. Figur 4.2.1 herunder viser
således svarfordelingen i forhold til hvilke
personlige/andre kvalifi kationer, der “i høj
grad” prioriteres ved ansættelsen af en
nyuddannet arkitekt.
Der er ikke noget odiøst i, at ni ud af ti
respondenter “i høj grad” lægger vægt på
personlig fremtræden eller god kemi ved
ansættelsen af en nyuddannet arkitekt. Den
Figur 4.2.1. Efterspurgte personlige kvalifi kationer hos nyuddannede arkitekter
Selvstændighed
Lederpotentiale
Gode sprogkundskaber (fremmedsprog)
Erfaring fra praktikophold
Erfaring fra studierelevant erhvervsarbejde
Erfaring fra udlandsophold
Relevant afgangsprojekt
God afgangsbedømmelse
Gode anbefalinger
God portfolio
90%
71%
67%
2%
15%
21%
22%
10%
14%
16%
34%
42%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%
Antal respondenter: 122-123
100%

personlige fremtræden eller gode kemi er
helt central både i medarbejder-leder forholdet,
men også i forhold til det at fungere i
teambaserede arbejdsprocesser, i kundeforhold
etc.. Mere overraskende er det måske,
at afgangsprojektet fra Arkitektskolen, både
i indhold og bedømmelse, spiller en mindre
rolle end eksempelvis erfaring fra praktikophold
og studierelevant erhvervsarbejde. Her
ligger arkitekterne dog på linje med andre
akademiske faggrupper. I en større undersøgelse
fra 2007 om overgangen fra uddannelse
til erhverv blandt akademikere er én
af konklusionerne netop, at virksomhederne
vægter praktisk erfaring, personlighed og
drive højt ved ansættelsen af dimittender,
hvorimod det smalle CV ikke bliver belønnet
(Rambøll Management 2007: 7).
Efterspørgselen efter kvalifi kationer er
naturligvis stærkt afhængig af aftagervirksomhedens
profi l. Som det tidligere er vist,
kommer dette bl.a. til udtryk i forskellen
på de private tegnestuers og de offentlige
aftageres efterspørgsel efter specifi kke,
faglige kvalifi kationer. I forhold til de
personlige kvalifi kationer kan der ligeledes
konstateres en forskel mellem disse to aftagergrupper.
Således tillægger de private
tegnestuer både afgangsprojekt og en god
portfolio større vægt ved ansættelsen af
en nyuddannet arkitekt sammenholdt med
de offentlige aftagere. Afgangsprojektet
vurderes dog fortsat til at være af mindre
betydning end gode anbefalinger eller
erfaring fra praktikophold og studierelevant
erhvervsarbejde.
Andre parametre end sektor og branche
kan imidlertid også spille ind. Et eksempel
er, hvor stor en andel af virksomhedens
omsætning, der genereres i udlandet. Dette
har betydning for prioriteringen af erfaring
fra udlandsophold ved ansættelsen af en
nyuddannet arkitekt. Som det fremgår af
fi gur 4.2.1, angiver 10 % af respondenterne
således, at de “i høj grad” lægger vægt på
erfaring fra udlandsophold ved ansættelsen
af en nyuddannet arkitekt. For de virksomheder,
hvor mindst 10 % af omsætningen
genereres uden for Danmark, er det derimod
over 25 % af respondenterne, der “i
høj grad” lægger vægt på udlandsophold
ved ansættelsen af en nyuddannet.
4.3. Tilegnelse af kvalifi kationer
Arkitektuddannelsen bør være en kombination
af en generalist og en specialistuddannelse.
Arkitekten skal have et bredt
fundament, der omfatter både generel
viden inden for de specifi kke, faglige
kvalifi kationer eksempelvis fagets teori
og historie, viden om teknik, konstruktion
og materialer samt mestre redskabs- og
metodefag såsom skitsering, formgivning,
it-færdigheder etc. Kendskab til økonomi og
lovgivning er også vigtigt. Hertil kommer
fortrolighed med de generelle, akademiske
kvalifi kationer – særligt analytisk sans,
evnen til teamwork og tværfaglighed, formidling
etc. Oven på det brede fundament
bør den nyuddannede arkitekt endvidere
besidde én eller to spidskompetencer inden
for et specifi kt fagområde.
39

Ifølge aftagerundersøgelsens kvalitative
interviews samt kommentarerne fra
spørgeskemaundersøgelsen repræsenterer
de normative udsagn ovenfor et skelet til
den ideelle arkitektuddannelse. Imidlertid
er arkitektuddannelsen berammet til 5 år,
mens den skitserede arkitektuddannelse
utvivlsomt ville have en betydelig længere
varighed.
I spørgeskemaundersøgelsen blev aftagerne
derfor bedt om at prioritere hvilke
kvalifikationer, arkitekten helt fundamentalt
bør have med fra uddannelsen på Arkitektskolen;
hvilke kvalifikationer, der bedst tilegnes
i en kombination mellem uddannelse
og job samt hvilke kvalifikationer, der udelukkende
bør tilegnes “post graduate”.
Figur 4.3.1 på næste side viser respondenternes
prioritering i forhold til tilegnelsen
af specifikke, faglige kvalifikationer. Kategorien
“overvejende under uddannelsen”
indbefatter også praktik og udlandsophold,
mens kategorien “overvejende i jobbet”
også indbefatter efter- og videreuddannelse.
Ifølge respondenterne er æstetisk teori og
formlære, fagets teori og historie samt skitsering
kerneelementer i arkitektuddannelsen,
som derfor overvejende bør tilegnes på
Arkitektskolen. I forhold til de øvrige, specifikke
faglige kvalifikationer er der større
variation i forhold til, om kvalifikationerne
overvejende bør tilegnes i uddannelsen eller
i en fordeling mellem uddannelse og job.
Derimod kan der ikke udpeges et kvalifikationsområde,
hvor tilegnelsen, ifølge respondenterne,
overvejende bør ske i jobbet.
40
I figur 4.1.1 er det tidligere vist, at
teknik, konstruktion og materialer samt
projektering er blandt de områder, hvor
aftagerne oplever den største kløft mellem
efterspurgte kvalifikationer og vurderingen
af nyuddannede arkitekters besiddelse af
samme kvalifikationer. Det er derfor interessant,
at netop teknik, konstruktion og materialer
samt projektering er blandt de områder,
hvor et flertal af respondenterne finder,
at tilegnelsen af kvalifikationerne bør være
ligeligt fordelt mellem uddannelse og job.
Over 20 % af aftagerne vurderer endog, at
kvalifikationer inden for projektering overvejende
bør ske i jobbet. Fokuserer man udelukkende
på de private tegnestuer, er denne
andel endda lidt større.
Ræsonnementet bag denne fordeling kunne
være, at det nok er muligt at tilegne sig
viden om eksempelvis projektering i uddannelsen
eller via et praktikforløb. Oparbejdelsen
af en egentlig kompetence inden for
projektering er dog i stor udstrækning erfaringsbaseret.
Det er derfor bedre i uddannelsen
at bruge tid på oparbejdelse af kvalifikationer
i forhold til den idébaserede fase frem
for projektering. Det samme kan hævdes i
forhold til teknik, konstruktion og materialer.
Det skal dog understreges, at der blandt
respondenterne i både den kvantitative og
kvalitative del af undersøgelsen er stærkt divergerende
holdninger til det netop fremførte
ræsonnement, hvilket igen er tæt knyttet til
diskussionen om, hvorvidt arkitektuddannelsen
skal betragtes som en professionsuddannelse
eller en akademisk uddannelse.

Figur 4.3.1.: Tilegnelsen af specifi kke, faglige kvalifi kationer
Æstetisk teori og formlære
Fagets teori og historie
Programmering
Skitsering
Projektering
Teknik, konsktrution og materialer
Fysisk modelbygning
Digital 3D modellering
Specifikke it-færdigheder
Grafisk layout
Indsigt i samfundsforhold og økonomi
Lovgivningsstof
15%
84%
10%
89%
4%
55%
36%
1%
28%
70%
22%
66%
8%
8%
71%
19%
2%
32%
58%
37%
59%
4%
45%
47%
3%
44%
51%
12%
56%
28%
26%
57%
16%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%
Overvejende under uddannelse Ligeligt fordelt mellem uddannelse og job Overvejende i jobbet
N = 114-121
41
100%

Lovgivningsstof er et andet område, hvor
en relativt stor andel af respondenterne
finder, at kvalifikationer inden for området
enten bør ske i en fordeling mellem uddannelse
og job eller overvejende i jobbet. Der
er ingen markant variation i svarafgivelsen
fra henholdsvis de private tegnestuer eller
de offentlige aftagere. Argumentet er her, at
lovgivningen ændrer sig over tid, hvad enten
det drejer sig om planlovgivningen, bygningsreglementet
etc. Som en interviewperson
eksempelvis udtaler:
“Det med at kaste sig over byggeregulativer
og standarder – det vil jeg i hvert fald ikke
anbefale. Så mister man modet”
I uddannelsen er det derfor vigtigere at få
et grundkendskab til relevant lovgivning
samt viden om, hvor man skal søge yderligere
oplysninger. Omvendt fremhæver flere
respondenter et brist i uddannelsen netop
på lovgivningsområdet. Disse respondenter
har en oplevelse af, at helt elementære
ting – eksempelvis kendskab til indhold og
anvendelse af en lokalplan – ikke er standard
viden blandt nyuddannede arkitekter.
Et tredje område, der bør nævnes her, er
programmering. Dette er et område, hvor
aftagerne oplever en relativt stor mangel
på kvalifikationsmatch. I modsætning til
lovgivningsstof, projektering samt teknik,
konstruktion og materialer er programmering,
ifølge figur 4.3.1, dog et område,
hvor tilegnelsen af kvalifikationen overvejende
bør ske i uddannelsen eller i en
42
fordeling mellem uddannelse og job. Der er
således tale om en kvalifikationskløft, hvis
udbedring, ifølge respondenterne, påhviler
uddannelsesinstitutionen.
Figur 4.3.2 på næste side viser respondenternes
prioritering i forhold til tilegnelsen
af generelle, akademiske kvalifikationer.
Kategorien “overvejende under
uddannelsen” indbefatter igen praktik og
udlandsophold, mens kategorien “overvejende
i jobbet” også indbefatter efter- og
videreuddannelse.
Som det var tilfældet med de specifikke,
faglige kvalifikationer er holdningen
til ovenstående kvalifikationer blandt respondenterne
den, at tilegnelsen enten bør
ske overvejende under uddannelsen på
Arkitektskolen eller i en fordeling mellem
uddannelse og job. Der kan således ikke
udpeges en generel, akademisk kvalifikation,
hvor tilegnelsen, ifølge respondenterne,
overvejende bør ske i jobbet. Som det tidligere
blev vist i figur 4.1.2, er de største
kvalifikationskløfter i relation til generelle,
akademiske kvalifikationer inden for innovations-
og forretningsforståelse samt
projektplanlægning og projektstyring. Som
figur 4.3.2 viser, er det også inden for disse
to områder, at den største andel af respondenterne
mener, at tilegnelsen overvejende
bør ske i jobbet eller i en fordeling mellem
uddannelse og job.
Der er dog også områder, hvor aftagerne,
ifølge figur 4.1.2 oplever en stor kvalifikationskløft,
men hvor ansvaret for tilegnelsen
af kvalifikationen overvejende tillægges

Figur 4.3.2. Tilegnelsen af generelle, akademiske kvalifi kationer
Helhedsforståelse, overblik og alsidighed
Kreativitet, idé- og konceptudvikling
Innovations- og forretningsforståelse
Analytisk sans
Projektplanlægning og projektstyring
Evnen til teamwork
Evnen til at arbejde tværfagligt
Evnen til at arbejde under pres
Omstillingsparathed
Generelle it-færdigheder
Mundtlig formidling
Skriftlig formidling
2%
57%
40%
31%
69%
20%
64%
14%
24%
72%
19%
67%
12%
50%
50%
3%
62%
34%
10%
56%
31%
12%
59%
26%
2%
31%
65%
1%
30%
68%
2%
29%
67%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%
Overvejende under uddannelse Ligeligt fordelt mellem uddannelse og job
Overvejende i jobbet
N = 119-122
43

uddannelsesinstitutionen. Et eksempel på
dette er skriftlig formidling. Ved ansættelsen
af en arkitekt efterspørger ca. ni ud af ti af
respondenterne “i høj grad” kvalifi kationer
inden for skriftlig formidling, mens kun ca.
halvdelen af respondenterne “i høj grad”
vurderer, at nyuddannede arkitekter besidder
kvalifi kationer inden for området. Som
fi gur 4.3.2 viser, vurderer ca. to ud af tre
respondenter, at tilegnelsen af kvalifi kationer
inden for skriftlig formidling overvejende
bør ske under uddannelsen. Den samme
tendens, dog mindre udtalt, gør sig gældende
i forhold til mundtlig formidling.
4.4. Kompetenceafklaring:
Styrker og mangler
På tværs af de tre kvalifi kationskategorier
blev respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen
anmodet om at liste de, efter de-
44
res mening, tre største, kvalifi kationsmæssige
styrker hos en arkitekt. Tilsvarende blev
de anmodet om at liste de tre væsentligste
mangler. Til trods for, at der til disse spørgsmål
ikke var knyttet faste svaralternativer,
var der blandt respondenterne en bemærkelsesværdig
konsensus – både hvad angår
styrker og mangler. Tabel 4.4.1 herunder viser,
i prioriteret rækkefølge, de ti hyppigst
angivne kvalifi kationsmæssige styrker og
mangler.
Respondenternes prioritering af kvalifi kationsmæssige
styrker kan betragtes som en
kompetenceafklaring for arkitekter. En arkitektfaglig
baggrund er et vidt begreb afhængig
af, om den faglige baggrund er knyttet
til bygningskunst, planlægning eller design.
Alligevel har kompetenceafklaringen nedenfor
stor gyldighed på tværs af både sektor
og branche.
Tabel 4.4.1. Vurdering af arkitekters kvalifi kationsmæssige styrker og mangler
Kvalifi kationsmæssige styrker Kvalifi kationsmæssige mangler
1) Evnen til kreativitet, idé- og konceptudvikling
2) Helhedstænkning
3) Analytisk sans
4) Formidling (visualisering)
5) Æstetisk sans
6) Evnen til samarbejde og teamwork
7) En høj grad af faglighed
8) Rumlig forståelse
9) Formgivningsevne
10) Evnen til tværfagligt samarbejde
1) Økonomisk og forretningsmæssig forståelse
2) Teknisk indsigt
3) Formidling (skriftlig og mundtlig)
4) Lovgivningsmæssig indsigt
5) Struktur i arbejdsprocesser og respekt for deadlines
6) Projektering
7) Praksisforståelse
8) Indsigt i samfundsforhold og politiske beslutningsprocesser
9) Evnen til tværfagligt samarbejde
10) Helhedstænkning

Hvad der ligger i de enkelte kvalifikationsbegreber
kan derimod variere afhængig
af den faglige baggrund. Helhedstænkning
inden for byggeri og design kan eksempelvis
være det at kunne tænke funktion, brugere
og produktion ind i formgivningsprocessen.
Som en interviewperson udtrykker det:
“Man lærer simpelthen (på Arkitektskolen
(red.)) at overskue helheder, der går fra det
meget abstrakte og hen til det meget konkrete,
og kan sagtens håndtere det”.
For planlæggeren kan helhedstænkning
betragtes som forståelse for hele processen
omkring udarbejdelsen af en plan for et
område med inddragelse af interessenter,
facettering af området etc. Fælles for helhedstænkningen
er dog, at arkitekten ikke
kun tænker problem-løsning som en kausal
sammenhæng, men i løsningsprocessen har
forståelse for og inddrager hele spektret af
elementer eller interessenter.
De kvalifikationsmæssige mangler i tabel
4.4.1. kan ikke overraskende genkendes fra
de kvalifikationskløfter, der kom til udtryk i
figurerne 4.1.1 og 4.1.2.
Det er imidlertid interessant, at evnen
til tværfaglighed både optræder som en
kvalifikationsmæssig styrke og mangel.
Vurderingen af styrker og mangler hos arkitekter
kan afhænge af hvilken faglig optik,
der foretager vurderingen. Vurderingen af
evnen til tværfaglighed hænger således tæt
sammen med svarpersonernes egen faglige
baggrund. Næsten alle de svarpersoner, der
anser tværfaglighed som en kvalifikationsmæssig
mangel hos arkitekter, er eksempelvis
ikke selv uddannet arkitekt.
Det er ikke mindre interessant, at også
helhedstænkning optræder både som en
kvalifikationsmæssig styrke og svaghed.
Den høje placering på styrkesiden vidner
om, at netop helhedstænkning ofte fremhæves
som et særkende hos arkitekter. Skal
man forklare dette paradoks kan man, ifølge
en interviewperson, tage fat i arkitekters
selvforståelse:
“Der har været en lille smule indbygget
selvtilfredshed. Vi bliver meget “vi ved alt,
og vi kan alt” (…) Vi begynder at ansætte
andre faggrupper i erkendelse af, at vi ved
ikke alt; vi kan ikke alt”.
Helhedstænkningen som mangel skal således
forstås som værende knyttet til andre
kvalifikationer også. Det kan eksempelvis
være manglende blik for projektrealiseringsfasen,
manglende samfundsmæssig indsigt i
helhedstænkningen etc.
45

Kapitel 5
Internationalisering
Internationalisering er et tværgående tema
i aftagerundersøgelsen. Således må internationalisering
forventes at have indflydelse
på såvel rekrutteringsstrategi, kompetenceefterspørgsel
samt på virksomhedernes
mulighed for at etablere nye markedsområder
– geografisk såvel som substantielt.
Inspirationsinterviewene efterlod imidlertid
indtrykket af, at internationalisering er et
emne, der tales meget om, mens omfanget
af internationaliseringen inden for arkitektbranchen
fortsat er mere begrænset. Det
følgende kapitel har til formål netop at undersøge
omfanget af internationaliseringen
samt afdække de forskellige metodiske tilgange
til det at løse internationale opgaver.
5.1. Omfanget af
internationaliseringen i
arkitektbranchen
Internationalisering kan betragtes som
grænseoverskridende udveksling af arbejdskraft,
kapital, varer og tjenesteydelser. En
sådan udveksling går to veje. I erhvervsøjemed
giver internationaliseringen danske
virksomheder mulighed for at erobre
markedsandele i udlandet, men omvendt
indebærer det samtidig risikoen for at tabe
indenlandske markedsandele til udenlandske
virksomheder. Det samme gør sig gældende
på arbejdsmarkedsområdet, hvor et internationalt
arbejdsmarked både kan medføre et
dræn af kvalificeret arbejdskraft såvel som
en tilstrømning af ditto.
Knap halvdelen af respondenterne i aftagerundersøgelsen
har på undersøgelsestids-
punktet angivet, at virksomheden arbejder
uden for Danmark. Dette må siges at være
en overraskende stor andel, men dækker
dog også over store forskelle. Både respondenter
fra den offentlige og private sektor
angiver at arbejde uden for Danmark. For
de offentlige aftagere drejer det sig typisk
om et EU-samarbejde eller et samarbejde
inden for rammerne af Nordisk Råd. I forhold
til gruppen af private aftagere uden
for tegnestuesektoren er differentieringen
så stor, hvad angår branche, er det ikke er
muligt meningsfyldt at generalisere i forhold
til internationalisering.
I denne undersøgelse må de private
tegnestuer derfor karakteriseres som den
mest interessante aftagergruppe i et internationaliseringsperspektiv.
I lighed med det
generelle billede angiver ca. halvdelen af
respondenterne fra de private tegnestuer,
at virksomheden på undersøgelsestidspunktet
allerede arbejder uden for Danmark.
Omfanget er dog meget forskelligt. Flere
af de små og mellemstore tegnestuer
har gennemført enkelte projekter i udlandet
– typisk i Norden eller i det øvrige
Vesteuropa. I procent af den samlede
omsætningen er den andel, der genereres
uden for Danmark, dog begrænset. For de
tegnestuer, der har aktiviteter uden for
Danmark, genereres samlet set i gennemsnit
ca. 16 % af omsætningen i udlandet.
For halvdelen af tegnestuerne er det dog
kun 5 % af omsætningen eller mindre, der
genereres i udlandet.
Der er ifølge aftagerundersøgelsen tale
47

om ganske få private tegnestuer, der for
alvor gør sig gældende internationalt, hvis
graden af internationalisering måles som
andelen af virksomhedens omsætning genereret
uden for Danmark. For enkelte af de
store tegnestuer genereres dog over 50 %
af omsætningen i udlandet. Opgavernes geografiske
placering er for de store tegnestuers
vedkommende også langt mere spredt
sammenholdt med de små og mellemstore
tegnestuer. Det vil dog være forkert at betegne
den internationale ageren som global,
idet Europa for de fleste af tegnestuerne udgør
den geografiske referenceramme.
Ifølge respondenternes vurdering er den
internationale orientering dog voksende
inden for den private tegnestuesektor. En
større andel af tegnestuerne forventer således
at arbejde uden for Danmark inden for
tre år end tilfældet er i dag. Samtidig er forventningen,
at andelen af virksomhedernes
samlede omsætning genereret i udlandet om
tre år udgør over 25 % i gennemsnit sammenholdt
med det nuværende niveau på
16 %. Betragter man opgavernes geografiske
placering er forventningen, at Europa
fortsat vil være det primære arbejdsområde.
En større andel forventer dog også at agere
i øvrige verdensdele, primært i Asien og
Nordamerika.
Forventningen om en voksende, international
orientering blandt tegnestuerne understøttes
af udsagn fra flere interviewpersoner
fra undersøgelsens kvalitative del.
Der er dog også en række forhold som
vanskeliggør internationaliseringsprocessen.
48
Sprog fremhæves som en væsentlig barriere
både i forhold til det at sætte sig ind i
lokale byggeforhold, men i lige så stor udstrækning
i den daglige kommunikation med
bygherren, entreprenøren og øvrige interessenter.
Det ekstraarbejde, som den sproglige
barriere skaber, medfører, at de danske
virksomheder bliver omkostningstunge i en
konkurrencesituation.
Det forhold, at det kan være vanskeligt
at finde internationalt orienterede medarbejdere,
udgør også en barriere. Som en interviewperson
bemærker:
“Alle folk vil jo gerne rejse (…). Indtil du
skal ud at rejse for 30. gang. Når du skal op
04:45 … og så er heldig, hvis du er hjemme
kl. 00:30 (…), og så skal du helst være på
kontoret kl. 08:00. Så er det svært at deltage
i dine børns møder på skolen. På den
måde er der i hvert fald nogle ting, vi skal
planlægge og se anderledes på”.
En tredje barriere er manglende markedsføring.
En interviewperson beskriver det
således:
“Jeg tror kun, vi arbejder med en brøkdel af
et meget stort potentiale. Jeg tror, der vil
være meget mere til os at lave. Vores branche
markedsfører sig knapt nok i udlandet.
Det er nogle beskedne fremstød vi laver,
kan man sige(…..) I forhold til nogle lande
og hvad de laver, er vi jo helt rystende
amatøragtigt. Og alligevel gør vi det godt”

Opgaver løses hjemmefra
Projektbaseret tilstedeværelse
Strategisk alliance
Ad hoc baseret
Egne fiilialer
Internationalt arbejde er dog præget af en
form for stiafhængighed. Det, at nogle af de
store tegnestuer inden for de seneste år har
vundet store og ofte prestigefyldte projekter
i udlandet, kan således være med til at slå
hul igennem internationalt for den samlede
danske tegnestuebranche.
En sidste barriere for internationalisering,
der skal nævnes her, er arkitektbranchens
relativt beskedne størrelse, som sætter en
kapacitetsgrænse i forhold til indtaget af
internationale opgaver. En interviewperson
udtrykker det således:
“Hvis du vil lave noget i eksempelvis Dubai,
så skal du have et kontor i Dubai. Det er
måske der, at det bliver svært(…) at det
så viser sig, at vi er små fi rmaer, alligevel.
Fordi det er ekstremt ressourcekrævende at
have et kontor på alle markeder”.
Figur 5.2.1. Tilgang til løsning af internationale opgaver
96%
55%
58%
72%
36%
N = 45-54
I en international konkurrencesituation må
danske virksomheder således udvælge de
substantielle og geografi ske områder, hvor
der er en komparativ fordel.
5.2. Tilgang til løsning af
internationale opgaver
På baggrund af inspirationsinterviewene stod
det klart, at tilgangen til løsning af internationale
opgaver var meget forskellig afhængig
af opgavens karakter, geografi ske placering
samt ikke mindst virksomhedens strategiske
valg. I spørgeskemaundersøgelsen blev respondenterne
således anmodet om at vurdere
anvendelsen af forskellige tilgange til
løsning af internationale opgaver. Figur 5.2.1
herunder viser svarfordelingen for samtlige
respondenter, der varetager opgaver i udlandet.
De enkelte søjler beskriver andelen af
respondenter, der “i høj grad” eller “i nogen
grad” gør brug af de respektive tilgange.
0% 10% 20% 30%
40% 50% 60% 70% 80% 90%
49
100%

Som figuren viser, har internationale opgaver
i næsten alle tilfælde en forankring i
hjemlandet. Jævnfør det foregående afsnits
omtale af barrierer for internationalisering
er lokalt samarbejde eller tilstedeværelse
dog nødvendig i varierende udstrækning.
Projektbaseret tilstedeværelse betegner
her udstationering af egne medarbejdere i
tilknytning til et projekt – modsat en filial.
Strategisk alliance og ad hoc baseret samarbejde
beskriver begge samarbejde med
lokale partnere. Hvor den strategiske alliance
beskriver et samarbejde med faste,
lokale partnere, er det ad hoc baserede
samarbejde derimod knyttet til det enkelte
projekt.
Hvor stor en del af den enkelte opgave,
der løses hjemmefra, er varierende. Visse
typer af serviceydelser, eksempelvis digitale
kommunikationsløsninger, er i sin karakter
uafhængig af tid og sted. For produktionsvirksomheder
kan hele opgaven med
undtagelse af distributionen foretages fra
hjemlandet. Omvendt outsources produktionsdelen
ofte til lavtlønsområder, mens udviklingsarbejdet
bibeholdes i hjemlandet.
I forhold til de private tegnestuer er
én model, at både idéfasen og projekteringsfasen
hovedsageligt gennemføres i
Danmark – typisk med “in-house” bistand
fra medarbejdere med lokalkendskab. Det
forhold, at arkitekter og bygningskonstruktører,
som tidligere nævnt, er kommet på
jobkortordningen, vil fremover gøre denne
tilgang nemmere.
Flere interviewpersoner anser dog den
50
model, hvor kun idéfasen foretages fra
Danmark, som mest sandsynlig. Resten
af projektet gennemføres hovedsageligt
lokalt – primært for at holde omkostningsniveauet
nede. Da de færreste tegnestuer
har kapacitet til at have et verdensomspændende
net af filialer eller datterselskaber,
må den lokale gennemførelse forestås af lokale
partnere. En interviewperson beskriver
det således:
Til at starte med har vi den store del af opgaven,
og så bliver det mindre og mindre.
Men vi slipper det ikke (…) Vores project
management er med til aflevering også. Vi
vil vide, om de nu ikke også i sidste øjeblik
skifter de der sorte ud med de hvide”.
Ifølge denne udlægning er en form for
supervision af projektet fra den danske
projektholder således påkrævet for at
sikre sammenhængen mellem idéfasen og
byggeprocessen.
5.3. International rekruttering
Som tidligere nævnt indebærer internationalisering
også grænseoverskridende
udveksling af arbejdskraft. Ifølge “Kandidatundersøgelsen
2006” fik mere end hver
10. kandidat fra Arkitektskolen Aarhus i perioden
1995-2004 det første job i udlandet
(Arkitektskolen Aarhus 2006: 36). Blandt
aftagerundersøgelsens respondenter har
ca. 4 % af virksomhedernes arkitektfaglige
medarbejdere et andet statsborgerskab.
Betragter man udelukkende de private virk-

somheder, er andelen ca. 5 %. Mere end
70 % af virksomhederne har dog ikke ansat
én eneste arkitektfaglig medarbejder med et
andet statsborgerskab end dansk.
I forhold til den relativt store andel af
nyuddannede kandidater fra Arkitektskolen
Aarhus, der søger til udlandet efter afgangen,
må indtaget af udenlandsk arbejdskraft
med arkitektfaglig baggrund siges at være
beskeden blandt de danske aftagervirksomheder.
I et treårigt perspektiv er forventningen
dog, at andelen af arkitektfaglige
medarbejde med andet statsborgerskab end
dansk samlet set er fordoblet blandt aftagerundersøgelsens
respondenter. Samtidig
er andelen, der slet ikke forventer at have
udenlandsk, arkitektfaglig arbejdskraft ansat,
faldet til ca. 40 %.
For virksomhederne er der flere argumenterer
for at tilstræbe en internationalt sammensat
medarbejderstab. Dels er der ønsket
om at sikre sig “in-house” bistand i forhold
til internationale opgaver. Ønsket om at
styrke de eksisterende faglige og kulturelle
tilgange til opgaveløsningen bliver dog også
fremhævet af flere interviewpersoner. Det
er imidlertid bemærkelsesværdigt, at kun
13 % af respondenterne i spørgeskemaundersøgelsen
angiver, at virksomheden har
en bevidst strategi i forhold til rekruttering
af udenlandske arkitekter. Blandt de private
virksomheder er andelen en smule højere,
og betragter man udelukkende de private
tegnestuer, angiver knap 20 % at have en
bevidst, international rekrutteringsstrategi.
For nogle af de store private aftagere kan
virksomhedernes attraktionskraft muligvis
friholde virksomheden i at have en udfarende,
international rekrutteringsstrategi.
Flere mindre tegnestuer har naturligvis heller
ikke behov for en decideret international
rekrutteringsstrategi for at kunne løse enkelte
opgaver i nabolande. Trods disse forbehold
må der siges at være et misforhold
mellem andelen af aftagere, der nærer et
ønske om at have arkitektfaglig arbejdskraft
med udenlandsk baggrund i medarbejderstaben
inden for tre år og andelen, der har
en bevidst strategi i forhold til en realisering
af ønsket.
51

Kapitel 6
Efter- og videreuddannelse
Der fokuseres i stigende grad på akademikeres
efteruddannelse. Forestillingen
om, at akademikere i vid udstrækning selv
holder sig opdateret, har måttet vige som
følge af den stigende forandringshastighed
og kompleksitet på arbejdsmarkedet.
Aftagerundersøgelsen viser, at den generelle
udvikling for akademikere på dette
område i nogen udstrækning også gør sig
gældende for arkitekter. Kapitel 6 sætter
fokus på aftagernes efter- og videreuddannelsespolitik
samt det fremtidige behov på
området, herunder behovet for information
om uddannelsestilbud samt udformning og
indhold af kursusforløb.
6.1. Aftagernes efter- og
videreuddannelsespolitik
I den kvantitative del af aftagerundersøgelsen
blev svarpersonerne bedt om at angive,
hvorvidt virksomheden har en formuleret
efter- og videreuddannelsespolitik. Ca. 57 %
svarede bekræftende på dette spørgsmål.
Hvorvidt dette er en stor andel, kan være
vanskeligt at vurdere. I en aftagerundersøgelse
foretaget af Aalborg Universitet og
RUC i 2002 angav 61 % af de adspurgte
respondenter, at efter- og videreuddannelse
blev prioriteret højt eller meget højt
(Aalborg Universitet og RUC 2002: 38 (del
2)). Sidestilles det at prioritere efter- og
videreuddannelse højt med det at have en
formuleret politik på området, er forholdet
mellem aftagerne af arkitekter og aftagerne
Figur 6.1.1.: Initiativtager til efter- og videreuddannelsesaktiviteter
Den enkelte medarbejder fremsætter selv ønsker
Ledelsen er initiativtager
Det aftales ved medarbejdersamtaler
Det aftales i Samarbejdsudvalget
Det sker automatisk jf. virksomhedens politik
Andet
81%
64%
80%
10%
6%
4%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%
Afgivne svar: 302
N = 124
53

af kandidater fra Aalborg Universitet og RUC
næsten identisk. Omvendt betyder manglen
på en formuleret efter- og videreuddannelsespolitik
ikke nødvendigvis, at der ikke er
fokus på området.
Virksomhedens størrelse er, ikke overraskende,
helt afgørende for, hvorvidt efter-
og videreuddannelsespolitikken er formuleret
eller ej. Jo flere medarbejdere, som
svarpersonen har ansvaret for, jo større
er sandsynligheden for, at virksomhedens
efter- og videreuddannelsespolitik er formuleret.
Hvorvidt virksomheden har en formuleret
efter- og videreuddannelsespolitik har
tilsyneladende ingen betydning i forhold til,
hvem der er initiativtager til aktiviteter på
området. Figur 6.1.1 på foregående side viser
respondenternes angivelse af, hvem der
i virksomheden tager initiativet til efter- og
videreuddannelsesaktiviteter. Der var mulighed
for at afgive flere svar.
Som figuren viser, er det i vid udstrækning
den enkelte medarbejder, der er initiativtager
– enten ved selv at fremsætte
ønsker til efter- og videreuddannelse eller
via aftaler med ledelsen ved medarbejdersamtaler.
At medarbejderen i vid udstrækning
selv er initiativtager til planlægningen
af egen kompetenceudvikling understøttes
af data fra Arkitektskolen Aarhus’ Kandidatundersøgelse.
Her angav kun et fåtal af
respondenterne, at deltagelse i efter- og videreuddannelse
havde været et krav fra arbejdsgiveren.
Det er ønsket om egen faglig
og personlig udvikling, der er de afgørende
faktorer (Arkitektskolen Aarhus 2006: 59).
54
Over 60 % af respondenterne i aftagerundersøgelsen
angiver dog også, at ledelsen
har været initiativtager. Her ses en tydelig
forskel til Kandidatundersøgelsen, idet aftagerne
nødvendigvis må tænke efter- og videreuddannelse
ind i en strategisk udvikling
af virksomheden.
6.2. Fremtidigt behov for
efter- og videreuddannelse
Efter- og videreuddannelsesområdet er
præget af mange aktører – både på området
generelt og inden for arkitektfaget
specifikt. Uden for arkitektfaget tilbyder
både private og offentlige aktører kurser
og videreuddannelsesforløb med relevans
for arkitekter – eksempelvis inden for
ledelse og organisation, formidling, økonomi,
jura, personlig udvikling etc. Inden
for arkitektfagets kerneområde tilbyder
flere højere læreranstalter efter- og videreuddannelse,
men også her optræder
adskillige private udbydere, herunder
brancheorganisationerne.
Større virksomheder har mulighed for at
medvirke direkte til efter- og videreuddannelse
for egne medarbejdere ved selv at afholde
kurser. De fleste aftagere af arkitekter
er dog henvist til eksisterende udbud.
I en aftagerundersøgelse er det oplagt at
få en vurdering af virksomhedernes fremtidige
efter- og videreuddannelsesbehov.
Dette gælder både med hensyn til form og
indhold. I forhold til uddannelsesformen viser
tabel 6.2.1 herunder respondenternes
vurdering af efter- og videreuddannelses-

Tabel 6.2.1. Vurdering af fremtidig efter- og videreuddannelsesbehov (N=114-120)
Korte (1-5 dage), generelle
kurser
Korte kurser (1-5 dage), skræd-
dersyet til virksomheden
Længerevarende, generelle kur-
ser (mere end 5 dage)
Længerevarende kurser (mere
end 5 dage), skræddersyet til
virksomheden
Videreuddannelsesforløb (Ma-
steruddannelser, moduler af ma-
steruddannelser, HD m.v.)
Stigende
efterspørgsel
behov med eksterne undervisere inden for
de kommende tre år. Der sondres mellem
skræddersyede og generelle kurser og mellem
korte og længerevarende kurser samt
videreuddannelsesforløb.
Længerevarende kurser og videreuddannelsesforløb
er som hovedregel forbeholdt
nøglemedarbejdere i virksomhederne. Det er
derfor ikke overraskende, at det er de korte
kurser, som respondenterne umiddelbart vurderer
at have en stigende efterspørgsel efter.
Som tabel 6.2.1 viser, er det respondenternes
vurdering, at især korte kurser, der er
skræddersyet til virksomheden, vil opleve
den største efterspørgselsstigning. Skræddersyede
kurser er imidlertid krævende – både
for efterspørgsels- og udbudssiden. På
efterspørgselssiden skal man klart kunne defi
nere et behov og eventuelt være villig til at
gå sammen med øvrige aftagervirksomheder
for at have et tilstrækkeligt kursistgrundlag.
For udbudssiden kræver skræddersyede kurser
en langt tættere og hyppigere dialog med
efterspørgselssiden samt et stort netværk af
potentielle undervisere.
I forhold til de skræddersyede kurser
Uændret
Faldende
efterspørgsel
supplerede en interviewperson, at det ville
være at foretrække ikke alene at skræddersy
de enkelte kurser til virksomhedernes
behov, men også at skræddersy kurserne til
de enkelte medarbejdergrupper. Argumentet
er, at efter- og videreuddannelsesbehovet
hos den øverste ledelse er markant forskelligt
fra mellemlederniveauet, som igen er
forskelligt fra medarbejderniveauet.
I forhold til videreuddannelsesforløb er
udbuddet af masteruddannelser i de seneste
år vokset markant. Der fi ndes alene i Danmark
ca. 100 forskellige masteruddannelser.
For arkitektfaget i snæver forstand er der
derimod ikke tradition for masteruddannelser.
Således blev den første danske masteruddannelse
rettet mod arkitekter og forestået
af en arkitektskole påbegyndt i 2006
på Arkitektskolen Aarhus. I tabel 6.2.1 er
det derfor værd at bemærke, at 26 % af respondenterne
vurderer at have en stigende
efterspørgsel efter videreuddannelsesforløb
inden for de kommende tre år. Den stigende
efterspørgsel efter videreuddannelsesforløb
sker muligvis på bekostning af længerevarende
kurser, hvor fl ertallet af responden-
55
Ved ikke/
Ikke relevant
41 % 42 % 9 % 8 %
63 % 27 % 2 % 8 %
8 % 47 % 27 % 18 %
10 % 46 % 19 % 25 %
26 % 37 % 9 % 28 %

terne vurderer den fremtidige efterspørgsel
som værende uændret eller faldende.
Hvad angår uddannelsesformen, er der i
vurderingen af det fremtidige efter- og videreuddannelsesbehov
ingen markant variation
i svarafgivelsen mellem den offentlige og den
private sektor. Derimod har virksomhedernes
størrelse også her en betydning for svarafgivelsen,
idet de større virksomheder i højere
grad efterspørger skræddersyede kurser og i
nogen grad også videreuddannelsesforløb.
Bevæger man sig fra form til indhold viser
fi gur 6.2.1 på næste side respondenternes
tilkendegivelse af, inden for hvilke områder
virksomhederne vil gøre brug af efter- og videreuddannelse
de kommende tre år.
Betragter man hele aftagergruppen på
tværs af sektor og branche, er ledelse og
organisation, formidling og kommunikation
samt IT alle efter- og videreuddannelsesområder,
som hovedparten af respondenterne
vurderer “i høj grad” eller “i nogen grad” at
gøre brug af inden for de kommende 3 år.
For de private tegnestuer er det ikke overraskende
byggeri og studierejser, der vurderes
som mest relevante. Endvidere vurderer
ca. 75 % af tegnestuerne “i høj grad”
eller “i nogen grad”, at miljø og energi er
et område, hvor der er behov for efter- og
videreuddannelse. Bæredygtighed er kommet
på den offentlige dagsorden, og som en
interviewperson konstaterer, er “det (bæredygtighed
(red.)) et naturligt salgsargument
i enhver sammenhæng”. Bæredygtighed er
således et konkurrenceparameter.
Planlægning som efter- og videreuddan-
56
nelsesområde topper ikke overraskende hos
respondenterne fra den offentlige sektor. I
forhold til gruppen af øvrige, private aftagere
er det også på efter- og videreuddannelsesområdet
vanskeligt at sige noget generelt,
idet der ikke er tale om en homogen gruppe.
Det er interessant, at ca. 70 % af respondenterne
angiver “i høj grad” eller “i nogen
grad” at ville gøre brug af efter- og videreuddannelse
inden for personlig udvikling
og coaching. Her er der tale om et typisk
managementområde, som tilsyneladende
har vundet indpas også inden for arkitektbranchen.
Dette gælder både for den private
og offentlige sektor.
I lyset af det foregående kapitels fokus på
internationalisering er det ligeledes interessant,
at kun godt 25 % vurderer “i høj grad”
eller “i nogen grad” at efterspørge efter- og
videreuddannelseskurser inden for sprog. Det
er til trods for, at netop sprog blev fremhævet
som én af de store barrierer i forhold til
løsning af internationale opgaver.
Som afsluttende bemærkning kan det
nævnes, at en tidshorisont på tre år i spørgeskemaundersøgelsen
blev anset som
realistisk i forhold til aftagernes vurdering af
den fremtidige prioritering af både form og
indhold på efter- og videreuddannelsesområdet.
I forhold til denne tidshorisont havde
en interviewperson følgende bemærkning:
“I vores horisont er det 18 måneder. Der
skal du kunne noget nyt. Ikke bare lidt noget
nyt, men over 50 % af det, du kan nu –
der er det noget andet, du skal kunne”.

Figur 6.2.1.: Vurdering af relevante efter- og videreuddannelsesområder
Byggeri
Planlægning
Design
Formgivning og materialer
Miljø og energi
Ledelse og organisation
Formidling/kommunikation
IT
Økonomi
Jura
Læring og pædagogik
Personlig udvikling/coaching
Sprog
Studierejser
32%
68%
38%
62%
60%
41%
50%
50%
28%
72%
26%
74%
29%
72%
21%
80%
49%
51%
45%
55%
77%
24%
32%
69%
74%
27%
36%
64%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%
I høj grad/nogen grad I mindre grad/slet ikke/ikke relevant
Antal respondenter: 104-117
57
100%

Kapitel 7
Innovation og
fremtidsperspektiver
Innovation defineres i denne publikation
som en idé, der fører til markant forbedrede
produkter, løsninger eller serviceydelser
(Rambøll Management 2005:36). At
være innovativ er således ikke begrænset
til det at få en idé. Idéen skal også finde
anvendelse, hvorfor temaet i en aftagerundersøgelse
naturligt knyttes sammen med
fremtidsperspektiver. Innovation og fremtidsperspektiver
er således temaet for det
syvende og sidste kapitel.
7.1. Innovationsstrategi
I den kvantitative undersøgelse blev respondenterne
bedt om at angive, hvorvidt virksomheden
på undersøgelsestidspunktet var i
besiddelse af en formuleret innovationsstrategi.
Med innovationsstrategi menes i denne
sammenhæng formulerede målsætninger for
dele af eller hele innovationens cyklus; dvs.
fasen for idégenerering, planlægning, test
& prototypeudvikling, udarbejdelse af forretningsplan
samt fasen for implementering
(Center for Ledelse, 2005). Kun ca. én ud
af tre respondenter svarede bekræftende på
dette spørgsmål. I en større undersøgelse
om innovation blandt danske virksomheder
fra 2005 fremgår det, at ca. 50 % af danske
virksomheder generelt er i besiddelse af
en formuleret innovationsstrategi samtidig
med, at hele 85 % anser innovation som
værende af strategisk betydning (Center for
Ledelse 2005: 9). Der er således et misforhold
mellem den betydning, som innovation
tillægges, i forhold til konkret at sætte innovation
på virksomhedens strategiske dagsorden
– et misforhold, der tilsyneladende er
mere udtalt blandt aftagere af arkitektfaglig
arbejdskraft.
Blandt respondenterne i nærværende
undersøgelse er hverken sektor eller branche
afgørende for, hvorvidt virksomheden
har en formuleret innovationsstrategi.
Derimod er virksomhedens størrelse af
betydning. Blandt de respondenter, som på
undersøgelsestidspunktet havde det faglige
og/eller det personalemæssige ansvar
for mere end 50 personer, angav knap
50 %, at virksomheden har en formuleret
innovationsstrategi.
Som det også blev bemærket i forhold til
efter- og videreuddannelse er manglen på
en formuleret strategi ikke ensbetydende
med, at der ikke er fokus på området. Som
en interviewperson bemærker: “Vi er jo innovative
hele tiden”, underforstået, at en
del af arkitektfagets kerne netop er kreativitet
og idéudvikling.
I et forsøg på at afdække hvilke elementer,
der tillægges strategisk betydning i forhold
til innovation, blev respondenterne med
en formuleret innovationsstrategi bedt om
1) at angive de anvendte kilder til de innovative
processer; 2) at angive hvilke tiltag,
59

Forskningsbaseret
Egne medarbejdere
Brugere/kunder
der på det organisatoriske plan fremmer
innovation og endelig 3) at angive hvilke
rammebetingelser, der tillægges betydning
i relation til innovationsstrategien. Figur
7.1.1-7.1.3 herunder viser svarfordelingerne
i forhold til de respondenter, der har besvaret
spørgsmålene med “i høj grad” eller “i
nogen grad”.
Næsten samtlige respondenter med en
formuleret innovationsstrategi angiver at benytte
egne medarbejdere som innovationskilde.
I denne sammenhæng blev respondenterne
anmodet om at angive hvilke tre
egenskaber eller kvalifi kationer, den innovative
medarbejder i særlig grad bør besidde.
I spørgeskemaet var der ikke angivet faste
svaralternativer.
Her kan ikke konstateres en systematik
i svarafgivelsen modsat vurderingen af arkitekters
kvalifi kationsmæssige styrker og
svagheder i kapitel 4, hvor der er en bemærkelsesværdig
konsensus blandt respondenterne.
Den hyppigst angivne egenskab,
Figur 7.1.1. Kilder til innovation
60
42%
96%
91%
N = 45-47
en innovativ medarbejder i særlig grad bør
besidde, er ikke overraskende kreativitet
og idérigdom. Derudover fremhæver fl ere
respondenter evnen til tværfagligt samarbejde,
procesforståelse og nysgerrighed
som centrale kvalifi kationer. Det er derimod
bemærkelsesværdigt, at kun et fåtal af respondenterne
har sat faglighed på listen
over centrale kvalifi kationer hos den innovative
medarbejder.
Cirka ni ud af ti af respondenterne med
en formuleret innovationsstrategi har fokus
på brugerdreven innovation. For et kreativt
fag som arkitektfaget er begrebet brugerdreven
innovation interessant. Flere interviewpersoner
fremhæver kommunikation
med og evnen til at lytte til brugerne som
én af de vigtigste kvalifi kationer, en arkitekt
bør være i besiddelse af. Omvendt understreges
det, at én af forcerne hos arkitekter
netop er evnen til at inddrage ikke-erkendte
behov i helhedstænkningen, formgivningen
eller produktudviklingen.
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%
100%

En sidste bemærkning, der kan knyttes
til fi gur 7.1.1, er, at den forskningsbaserede
innovation ikke kun er forbeholdt de tradi tionelle
uddannelsesinstitutioner. Også private
virksomheder bedriver forskningsbaseret
innovation.
Som det fremgår af fi gur 7.1.2 nedenfor,
er ledelsesfokus på innovative medarbejdere
samt muligheden for at forfølge egen idé de
hyppigst angivne svar i forhold til hvilke organisatoriske
tiltag, der fremmer innovation
i virksomheden.
Det billede, der generelt tegner sig på
baggrund af fi gur 7.1.2 er dog, at de fl este
innovationsstrategier er fl erstrengede – dvs.
strategierne både indeholder styringsredskaber,
eksempelvis løbende evaluering af
projektforløb; holdningsbearbejdelse i form
af bevidsthed blandt medarbejderne om in-
novationsstrategiens indhold samt dyrkning
af det kreative talent – herunder coaching.
Bevæger man sig over til de betingelser,
der rammer innovationsstrategien ind, viser
fi gur 7.1.3 på næste side, at særligt høj risikovillighed
på virksomhedsplan af respondenterne
betragtes som et centralt element.
Kategorien “gode dispensationsmuligheder”
dækker over muligheden for at fravige lovgivningen
på området, fravige virksomhedens
generelle politik etc.
7.2. Fremtidsperspektiver
Figur 7.1.2. Organisatoriske tiltag til fremme af innovation
Løbende evaluering af projektforløb
Mulighed for at forfølge en idé
Ressourcer til talentudvikling og coaching
Ledelsesfokus på innovative medarbejdere
Formuleret strategi om videndeling
Bevidsthed om innovationsstrategi
78%
87%
78%
89%
78%
83%
N = 45-47
“Vi skal til at klatre op i træet og have os
fl yttet helt rent over på den innovative del”.
Sådan beskriver én af interviewpersonerne
den forestående udvikling og dermed sam-
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100%
61

Figur 7.1.3. Rammebetingelser for innovation
Gode dispensationsmuligheder
Høj risikovillighed
menhængen mellem innovation og fremtidsperspektiverne
for arkitektfaget. Særligt
de internationalt orienterede tegnestuer og
designvirksomheder har en forventning om,
at en større del af opgaverne i fremtiden
vil ligge i idéfasen, mens hele eller dele af
de senere faser kan outsources. En sådan
udvikling vil grundlæggende ændre tegnestuerne,
idet en stor mængde projekteringsarbejde
dermed vil falde bort. Dette skal
sammenholdes med, at projektering i dag
er det område, hvor tegnestuerne generelt
tjener deres penge.
Til dette fremtidsperspektiv bemærker en
interviewperson følgende:
“For mig at høre er det en enormt positiv
udvikling. Jeg vil helst arbejde med den
første del, det er det allersjoveste(…) Jeg
tror så også, at det vil skærpe kravene til,
hvad man lærer hernede (på Arkitektskolen
Aarhus (red.)) fordi vi skal huske på, at vi
jo laver et hierarki, hvor vi ønsker at sidde
øverst i det innovative og så regner vi med,
at der er nogen nede i hierarkiet til en la-
62
55%
73%
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%
N = 42-44
vere pris, der vil tage sig af det lidt mindre
spændende”.
Udfordringen i forhold til det at “klatre op i
træet” og “fl ytte helt rent over på den innovative
del” er at kvantifi cere den immaterielle
del af arbejdsprocessen. Som det blev
bemærket i ét af fokusgruppeinterviewene:
“Vi lever stadigvæk af at sælge nogle relativt
banale ydelser, mens vi underprisfastsætter
vores kernekompetencer, som er
analyse og koncept”.
Fremtidsperspektiver handler imidlertid ikke
kun om innovation. Blandt respondenterne i
spørgeskemaundersøgelsen forventer ca. tre
ud af fi re “i høj grad” eller “i nogen grad”
at få nye opgavetyper i fremtiden. Heraf er
mange af de nye opgavetyper blot en udvidelse
af opgaveporteføljen hos den enkelte
virksomhed, mens selve produktet eller
serviceydelsen ikke er nyt, som defi neret i
forhold til innovationsbegrebet.
Blandt respondenterne fra den offentlige

sektor peger fl ere således på, at strukturreformen
skaber nye opgavetyper for både
staten, de fem nye regioner og ikke mindst
for kommunerne. Opgaverne i sig selv er
imidlertid ikke nye. De løses blot i et andet
regi. Et eksempel er planlægning i forhold
til det åbne land – en opgave, der tidligere
hørte under amterne. Efter strukturreformen
kommer en stor del af disse opgaver til at
ligge i kommunerne.
Flere respondenter fra den offentlige sektor
peger endvidere på erhvervsudvikling
og turisme som et nyt område, hvor det må
forventes, at arkitekter kan spille en rolle.
De private tegnestuer vil naturligvis også
i fremtiden beskæftige sig med nybyggeri.
Tilgangen vil for nogle tegnestuer blot ændre
sig som følge af byggeriets industrialisering
og muligheden for at outsource hele
eller dele af projekteringsfasen. Flere respondenter
fra de private tegnestuer peger
endvidere på de mange renoveringsopgaver
i forhold til den eksisterende bygningsmasse,
der må forventes at komme inden
for den nærmeste fremtid. Særligt de nye
energibestemmelser vil få indfl ydelse på
omfanget af renoveringsopgaver. Endelig
peger fl ere respondenter på bygherrerådgivning
som et område, hvor der forventes en
stigende efterspørgsel.
I forhold til gruppen af øvrige, private aftagere
er forventningen til nye opgavetyper
så differentieret, at det ikke giver mening at
lave en generel fremstilling for gruppen.
63

Efterskrift
Arkitekturen i Århus –
Århus i arkitekturen
Af borgmester Nicolai Wammen
Det bobler med idéer i Århus. Det kreative
miljø blomstrer i byen. Århus-pulsen mærkes
ikke kun i byen, men også uden for Århus’
og landets grænser.
Både inden for musik, kunst, design og
arkitektur gør en række århusianere sig i
disse år bemærket. På mange måder udgår
en stor del af nytænkningen på det
kreative område fra Århus. Ikke mindst på
arkitekturområdet sætter byens mange virksomheder
både nationale og internationale
fingeraftryk og standarder. Det har de gjort
gennem en længere årrække. Og vi kan
glæde os over, at indflydelsen ikke er blevet
mindre de seneste år.
Om det er i form af spektakulære byggeprojekter
i ind- og udland, eller mere
ydmyge og knap så omtalte planer, så finder
byens kompetencer inden for arkitektur
og design bred anvendelse rundt omkring i
verden.
Jeg skal da heller ikke lægge skjul på, at
Århus efter min mening har nogle helt enestående
forudsætninger for også fremadrettet
at medvirke til at præge arkitekturområdet
både nationalt og internationalt.
Vi har en arkitektur- og designklynge i
Århus. Helt centralt placeret i denne klynge
er Arkitektskolen, som agerer den væsentligste
fødekæde til en række store og internationalt
anerkendte arkitektfirmaer samt
en underskov af små og mellemstore arkitektfirmaer
i Århus. I klyngen indgår også
mindre designvirksomheder og en række
videninstitutioner, som eksempelvis forsker i
og afprøver nye materialer med spændende
egenskaber både til bygninger og dagligdagens
brugsting. I klyngen samarbejder
virksomheder og videninstitutioner om at
udnytte fælles og supplerende kompetencer
til gavn for alle parter, ligesom flere
af virksomhederne indgår i netværk med
hinanden.
Hertil kommer de mange dygtige ingeniør-
og byggevirksomheder og ikke mindst
alle de mennesker, der skal omsætte arkitekternes
planer og tegninger til virkelighed
ude på byggepladserne.
Disse forudsætninger er med til at skabe
et helt unikt fundament for, at Århus kan
markere sig som en arkitekturby.
Det er en væsentlig opgave for hele Århus
at udnytte disse forudsætninger, bygge
videre på fundamentet og give arkitekturområdet
et yderligere løft. Vi skal styrke
arkitektklyngen i Århus.
Århus Kommune lægger vægt på at
fremme denne proces. I efteråret 2007
igangsættes et omfattende arbejde med at
formulere kommunens arkitektur- og designstrategi.
Her vil kommunens Erhvervsafdeling,
gennem en systematisk indsamling
af behov, ønsker og idéer til den fremtidige
satsning på arkitektur- og designområdet,
65

lægge den overordnede plan for de kommende
år. Det bliver ikke alene kommunens
egne forslag, der skal danne grundlag for
strategien. Nej, idéerne skal især komme
fra interessenterne på området. Det er ikke
mindst Arkitektskolen og arkitekterhvervene,
samt arkitektstuderende, byggeentreprenører,
ingeniørfirmaer og andre, der kan
tænkes at indgå i den arkitekt- og designklynge,
som vi vil styrke yderligere.
Vi har endnu ikke lagt os fast på, hvordan
den systematiske indsamling af idéer vil ske.
Dog ligger det fast, at vi vil invitere centrale
aktører, fremtidens arkitekter og designere
samt en lang række andre relevante personer
til en candle light dinner, hvor vi ved
10-mandsborde skal diskutere, hvordan vi
kan styrke arkitektur- og designklyngen i
Århus.
Indsamlingen af idéer vil ikke kun begrænse
sig til den systematiske proces.
Erhvervsafdelingen vil løbende være i dialog
med interessenterne i andre sammenhænge,
hvor de ligeledes vil have mulighed for at
aflevere input til arkitektur- og designstrategien.
For at brede inspirationen ud, vil Århus
Kommune samtidig anspore til en bredere
debat om arkitektur og design i Århus, som
ikke kun omfatter de direkte og åbenlyse
interessenter, men også interessenter uden
direkte tilknytning til design- og arkitekturområdet.
Vi skal skabe en bred forståelse
af, at Århus er en arkitektby med visioner.
Fælles for idégenereringen gælder, at
der vil være højt til loftet. Og jeg vil opfordre
alle til at tænke stort og kreativt. Men
66
også helt jordnære forslag, som f.eks. kan
fremme samarbejdet på arkitektur- og designområdet,
vil være meget velkomne.
Målet med strategien vil være at fremme
et øget samarbejde mellem alle interessenter
på arkitekturområdet med henblik
på at styrke betingelserne for en egentlig
arkitekturklynge. Det skal indkredses, hvordan
både arkitektfirmaer, Arkitektskolen,
studerende, entreprenører, ingeniørfirmaer,
Århus Kommune og andre interessenter kan
bidrage til det.
Med afsæt i en styrket design- og arkitekturklynge
vil Århus og relevante interessenter
uden tvivl kunne klare sig endnu bedre
ikke kun i konkurrencen om projekter, men
også i konkurrencen om studerende, medarbejdere
og kompetencer.
Min vision for Århus på arkitektur-, design-
og byggeriområdet er todelt. Udover
at en styrket klynge vil kunne give en erhvervsmæssig
vækst til gavn for byen, vil
vi også på et andet plan kunne udnytte
vores unikke position på området: Århus
skal drage nytte af byens exceptionelle forudsætninger
og udnytte de unikke kompetencer
på arkitekturområdet i byen til også
at udvikle byens eget visuelle udtryk. Med
vores viden skal vi – med respekt for rødderne
– give byen endnu mere puls. Vi skal
vise omverden, at vi tør i Århus.
Tag f.eks. den aktuelle debat om højhuse
og ikonbyggeri. For mig er det ikke blot et
spørgsmål om at bygge højt. Alle byer kan i
princippet bygge højt. Faktisk er der mange
indikationer på, at vi for tiden kan tale om

en højhus-trend. Men i Århus behøver vi
ikke nødvendigvis blot gøre det samme som
i alle andre byer. Med de kompetencer, vi
har i Århus, bør vi kunne sætte barren en
anelse højere. Vi skal have ikonbyggeri, der
giver omtale. Omtale, som ikke bare skyldes
det ekstravagante byggeri, men omtale,
som bunder i, at byggeriet er indpasset i
den arkitektur, byudvikling og det historiske
udtryk, som Århus er kendt for. Overbevisende
og gennemtænkt arkitektur.
Vi kan vel alle blive enige om, at højhuse
påvirker oplevelsen af byen. De er ikke kun
identitetsskabende for byen. De udgør også
markante orienteringspunkter. Netop derfor
er vi nødt til at tænke os om, når vi placerer
højhusene. De skal kunne tilføre byen noget
positivt.
Vi skal tage hensyn til landskab og til byens
skyline. Vi skal sikre udsigtskiler i byen
og fastholde de historiske træk, som Århus
er så kendt for. Det gælder eksempelvis de
klassiske karréområder i mange af vore bydele.
Dem vil og skal vi ikke ødelægge.
Vi skal ikke placere højhusene bevidstløs
i dette bybillede, men indtænke dem i
bystrukturen.
Der findes mange oplagte og mulige
placeringer af ikonbygninger: F.eks. på de
bynære havnearealer, eller i udvalgte markante
vejkryds, hvor bygningerne vil kunne
danne en port og åben invitation ind til
byen.
Under alle omstændigheder mener jeg, at
vi skal turde det ekstravagante. Turde det
innovative design. Turde byggerier og byg-
ninger, som giver international genlyd. Og
turde eksperimentere med materialer.
Århus Kommune har vedtaget en højhuspolitik,
som skal sikre mulighederne for,
at vi kan bygge i højden. Højhuspolitikken
skal danne grundlaget for at skabe enestående
ikoner og vartegn, som vi udadtil kan
bruge i brandingen af vores by. Så vi kan
vise, at Århus er en innovativ by, når det
gælder byggeri og arkitektur. Det skal ikke
kun være på det visuelle plan, men også i
relation til at indtænke konkrete funktioner i
bygningerne. Det gælder eksempelvis intelligent
kommunikationsudstyr eller innovative
og banebrydende byggematerialer. Allerede
i dag arbejdes der på intelligente byggematerialer,
eller materialer med særlige funktioner.
Vi skal være parate til at være foregangsby
i anvendelsen af disse materialer
og funktioner.
Med en helhedsorienteret indsats, som
omfatter repræsentanter fra alle interessenter
på design-, arkitektur- og byggeriområdet,
vil vi kunne levere et overbevisende
stykke arbejde, som vil cementere den nationale
og internationale klasse i Århus og
vores kreative erhverv.
Århus har forudsætningerne. Århus Kommune
har viljen til at støtte op om indsatsen.
Jeg er sikker på, at alle med interesse
for arkitektur- design og byggeri vil tage
handsken op og bidrage til arbejdet.
67

Bilag 1
Medvirkende virksomheder i
spørgeskemaundersøgelsen
I spørgeskemaet havde respondenterne mulighed
for at give samtykke til, at deres virksomheds
navn måtte optræde på en samlet
liste over bidragsydere. Af de 133 medvirkende
gav 109 et sådant tilsagn. Nedenfor
følger i alfabetisk rækkefølge de virksomheder,
der har tilkendegivet, at de ønsker at
blive nævnt:
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
3PART Århus
3XN A/S
A.A.R.T. A/S
A2 Arkitekterne A/S
Albertsen & Flarup Arkitekter MAA
Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue
Arkitekterne Ramvad og Thomsen
Arkitektfirma Kristian H. Nielsen
Arkitektfirmaet C. F. Møller A/S
Arkitektfirmaet Frost Larsen A/S
Arkitektfirmaet KAMP ApS
Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S
Arkitektfirmaet Seier + Sølvsten A/S
Arkitektgruppen Regnbuen K/S
Arkitektgården Ringkøbing
Arkitektskolen Aarhus
Arkitema K/S
Bascon A/S
Birk Nielsens Tegnestue
Bjarke Ingels Group
Bjerg Arkitektur A/S
Byggeselskab Olav de Linde
Byggeskadefonden
Bygningskultur Danmark
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Cadpeople ApS
Carl Bro Gruppen
CBD A/S
Cebra A/S
Comonto ApS
Creo Arkitekter A/S
CUBO Arkitekter A/S
Danfoss Industri Service
Danmarks Radio
Dansk Arkitektur Center
De Jyske Arkitekter A/S
Den gamle by – Danmarks
Købstadsmuseum
Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole
Design-people
DISSING + WEITLING arkitektfirma a/s
Esbjerg Kommune
Exners Tegnestue A/S
Fjorden Arkitekter M.A.A. K/S
Frederiksberg Kommune
GBL Gruppen for by & landskabsplanlægning
ApS
Grenaa Kommune
Haderslev Kommune
Hadsten Kommune
Hallen og Nordby A/S
Hammel Kommune
Henning Larsens Tegnestue A/S
Hobro Kommune
Holm & Grut A/S
Holstebro Arkitektkontor A/S
Horsens Kommune
Hvam Arkitektkontor A/S
69

•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
70
JJW Arkitekter A/S
Juul | Frost Arkitekter
Jyske Bank
Jørgen Hjersings Tegnestue
Kant Arkitekter A/S
KHR Arkitekter A/S
Knudsen & Halling A/S
Kobra Arkitkekter A/S
Kolding Kommune
KOMPOZIT Tegnestue MAA
KPF Arkitekter A/S
Kuben Boplan A/S
Kulturarvsstyrelsen
Lundgaard & Tranberg Arkitektfirma A/S
Luplau & Poulsen Arkitekter
Michael Lange Arkitekt MAA PAR
Modul Retail Solutions A/S
MT Højgaard A/S
Møller & Grønborg, Arkitekter og Planlæggere
A/S
Nationalmuseet
NCC Property Development A/S
Nielsen & Rubow A/S Arkitekter MAA
NNE A/S
Nordea Ejendomme
Odense Kommune
Plan-X
Poulsen & Partnere A/S
PRISME Arkitekter A/S
R Arkitekter Esbjerg
Rambøll Nyvig
Ribe Amt
Riis Retail A/S
Rønde Kommune
Schmidt Hammer Lassen
Schønherr Landskab K/S
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Skov- og Naturstyrelsen
SLA
Smærup & Wessman A/S
Socialministeriet
Statens Byggeforskningsinstitut
Sven Allan Jensen A/S
Søholm Arkitekterne ApS
Sønderborg Kommune
Tegnestuen Klint
Tegnestuen Mejeriet A/S
Teknologisk Institut
Vestsjællands Amt
Vilhelm Lauritzen A/S
Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S
Vitus Bering Danmark
Witraz Arkitekter A/S
Aalborg Kommune
Aalborg Universitet
Århus Kommunale Værker
I pilottesten havde respondenterne ligeledes
mulighed for at give samtykke til, at
deres virksomheds navn måtte optræde på
en samlet liste over bidragsydere. De virksomheder
fra pilottesten, der har tilkendegivet,
at de ønsker at blive nævnt, er listet
nedenfor:
•
•
•
•
Arkitektfirmaet Ole Dreyer
Horsens Kommune
Made by Makers I/S
Ringsted Kommune

Bilag 2
Medvirkende personer i
interviews
I efteråret 2006 blev der afholdt en række
samtaler og inspirationsinterviews med
henblik på at kvalificere udformning af aftagerundersøgelsens
spørgeskema og de fire
interviewguides til fokusgruppeinterviewene.
Nedenfor er listet de enkelte bidragsydere
i alfabetisk rækkefølge efter efternavn. I
parentes er endvidere angivet det emne,
der var hovedgenstand for samtalerne og
interviewene.
•
•
•
•
•
•
•
Kristian Agger, lektor, Arkitektskolen Aarhus
(Det digitale byggeri)
Bendt Almvig, partner, Arkitema K/S
(Internationalisering)
Christian Bason, business manager, Rambøll
Management A/S (Innovation)
Thomas Dickson, lektor, Center for Designforskning
(Design)
Jens Erik Gram, indehaver, ArkiGram
(Byggeindustrien)
Bjarne Hammer, indehaver og Marlene
Mørup Pedersen, gruppeleder, Schmidt
Hammer Lassen (Internationalisering,
innovation)
Ulrik Løssing, lektor, Arkitektskolen Aarhus
(Planlægning)
De fire interviews inden for områderne byggeri,
planlægning, fysisk og immaterielt
design blev afholdt i januar 2007. Nedenfor
er bidragsyderne listet op – igen i alfabetisk
rækkefølge efter efternavn – under de respektive
fokusområder.
Byggeri:
•
•
•
Kim Christiansen, adm. direktør, 3XN A/S
Janne Kiel, sektionsdirektør, MT Højgaard
A/S
Erik Vestergaard, ingeniør, repræsentant
for Bygherreforeningen
Planlægning:
• Hans Martin Skou, afdelingsleder, Niras
Konsulenterne A/S
Design – Fysiske produkter:
• Erik Ipsen, udviklings- og designchef, Danoline
A/S
• Anne Qvist, designchef, Arkitema K/S
• Hans Thyge Raunkjær, indehaver af RKDO
ApS
Immaterielt design:
• Helle Elgaard, adm. direktør, Comonto
ApS
• Anders Geert-Jensen, medindehaver,
Designit
• Andreas Lykke-Olesen, medindehaver,
Kollision I/S
71

Litteraturliste
Akademikernes Centralorganisation (2007): “Ledighedsstatistik” marts 2007.
Arkitektskolen Aarhus (2006): “Kandidatundersøgelsen 2006”, Udarbejdet af Efteruddannelsen,
Arkitektskolen Aarhus.
Center for Ledelse (2005): “The Seven Circles of Innovation – An Innovation Management
Model”, Center for Ledelse og Fremtidstanken.
Hellevik, Ottar (1999): “Forskningsmetode i sosiologi og statsvitenskap”, Universitetsforlaget,
Oslo
Kulturministeriets Rektorer (2006): “Beskæftigelsesrapport 2005”. Udgivet januar 2006.
PLS Consult (2000): “Danske arkitekters arbejdsmarked og arkitektfagets fremtid”, PLS
Consult for DAL, AAR, Arkitektskolen Aarhus og Kunstakademiets Arkitektskole, januar
2000.
Porter, M. E. (1980): “Competitive Strategy: Techniques for Analyzing Industries and Competitors”
The Free Press
Rambøll Management (2005): “Innovationsspringet – En analyse af innovation i små og
mellemstore virksomheder”, september 2005. Udarbejdet i samarbejde med Akademikernes
Centralorganisation, Børsen og Center for Ledelse.
Rambøll Management (2007): “Højtuddannedes veje fra uddannelse til beskæftigelse”,
Rambøll Management for Akademikernes Centralorganisation, januar 2007.
Aalborg Universitet & RUC (2002): “Kandidat- og Aftagerundersøgelsen 2002”. Udarbejdet
med støtte fra Den Europæiske Socialfond samt Arbejdsmarkedsrådene i Roskilde, Vestsjælland
og Nordjylland.
72