Trænedbrydendesvampe

Trænedbrydendesvampe 

Harry Potts Olsen 

Erhvervsakademiet Byggeri og Produktion 

Stevnsgade 17 

2200 København N 

F-2003

Forord 

Dette speciale er skrevet i forbindelse med en opgave som vi har fået stillet i 7 semester. Rapporten 

er fremstillet med et valgfrit emne, hvor jeg har valgt at skrive om trænedbrydende 

svampe. Grunden til at jeg har valgt, at skrive netop om svamp er, at jeg især igennem mit arbejde 

som tømrer, har været med til at udbedre skader efter svampeangreb, og har derfor set 

hvilke skader svampe kan forvolde på bygninger. Da det er meget sandsynligt at jeg, i min 

kommende arbejde som bygningskonstruktør, kommer til at arbejde med udbedring eller forebyggelse 

af svampeangreb, vælger jeg mit speciale skal omhandle dette emne. Det er meget 

nærliggende for mig, igennem dette speciale, at tilstræbe at få et bedre indblik i hvordan 

svampe udvikler sig i bygningskonstruktioner, samt hvordan man kommer dem til livs. 

Svampen er et stort problem i mange af bygningens trækonstruktioner. Dertil bliver der brugt 

millioner af kroner til reparationer, som måske kunne have været undgået. Jeg vil beskæftige 

mig svampens udviklingsmuligheder i konstruktioner, og hvordan man bekæmper den, samt 

hvordan man kan forbygge at den opstår. Der findes mange slags svampe, men jeg har valgt at 

beskæftige mig med de hyppigst forekommende svampe i forbindelse med indmurede konstruktioner. 

Problemformulering 

Jeg vil igennem specialet forsøge besvare på følgende problemstillinger: 

- Hvilken type af svampe er de mest almindelige, der findes i bygninger her i Danmark? 

- Hvilke betingelser skal der være for at kunne starte et svampeangreb? 

- Er der forskel på hvordan svampe overlever i træværket? 

- Hvad er forskellen på Ægte hussvamp og på feks. en tømmersvamp? 

- Hvordan kan man forebygge et svampeangreb? 

Der er flere steder i teksten, hvor der står et hævet tal efter et tekststykke. Dette tal svarer til et 

tal nederst på siden som viser litteraturen henvisning. Er teksten indsat med situationstegn i 

start og slut samt tal ( ”tekst” 5 ) er det skrevne taget direkte ud af bogen. Står tal alene til 

sidst efter en tekst, er det udpluk som er sat sammen. 

2

Indledning..................................................................................................................................5 

Specialets opbygning......................................................................................................................... 5 

Svampe generelt.........................................................................................................................7 

Opdeling af svampe .......................................................................................................................... 8 

Ægte Hussvamp (Serpula lacrymans) ....................................................................................10 

Vækstbetingelser............................................................................................................................. 10 

Væksthastighed ............................................................................................................................... 11 

Karakteristika ................................................................................................................................. 11 

Forundersøgelse .............................................................................................................................. 12 

Reparation ....................................................................................................................................... 13 

Den traditionelle metode.............................................................................................................................. 13 

Varmebehandling............................................................................................................................ 15 

Mikrobølger..................................................................................................................................... 16 

Valg af bekæmpelsesmetode .......................................................................................................... 17 

Gul Tømmersvamp (Coniophora Puteana) ............................................................................18 




Forundersøgelser ............................................................................................................................ 20 

Reparation ....................................................................................................................................... 20 

Hvid Tømmersvamp (Antrodia Sinuosa) ................................................................................22 




Forundersøgelser ............................................................................................................................ 23 

Reparation ....................................................................................................................................... 24 

Forebyggelse ............................................................................................................................25 

Projekteringsfasen .......................................................................................................................... 25 

3

Udførelsesfasen................................................................................................................................ 25 

Driftsfasen........................................................................................................................................ 26 

Taget ............................................................................................................................................................ 26 

Facader......................................................................................................................................................... 27 

Kælder.......................................................................................................................................................... 28 

Kontrolrutine 1............................................................................................................................................. 28 

Konklusion ...............................................................................................................................30 

Litteraturliste ...........................................................................................................................32 

Web-Adresser.................................................................................................................................. 32 

4

Indledning 

Der er stigende interesse de seneste år indenfor for svamp, som nedbryder bygnings konstruktioner. 

Efter at man er gået i gang med de mange renoveringer af ældre bygninger, er antallet 

af registrerede svampeangreb steget markant. 

En af grundene til stigningen i registrerede svampeangreb, kan skyldes materialets holdbarhed 

er blevet overvurderet, samtidigt med at kravene til varme i bygningerne er blevet større. I 

mange tilfælde er konstruktionerne enten projekteret eller konstrueret fejlagtigt, det kan f.eks. 

være at konstruktionerne er blevet lukkede, så eventuel indtrængende fugt ikke kan ventileres 

væk. Det kan også skyldes at mange af de ælder bygninger har fået lov til at forfalde. En anden 

grund til denne markante stigning, kan skyldes den byfornyelse og dermed renovering af 

ældre bygninger, hvor der i forbindelse med renoveringen registreres mange svampeangreb. 

Specialet henvender sig til andre bygnings konstruktør studerende, og andre der skulle have 

interesse for dette emne. 

Specialets opbygning 

Da der findes et utal af svampe, har jeg været nødt til at begrænse mig til at skrive om tre 

slags svampe. Disse er: Ægte hussvamp, Gul tømrersvamp og til sidst Hvid tømrersvamp. Afgrænsningen 

er taget ud fra den betragtning, at det ikke ville være muligt for mig at gå i dybden 

med flere svampe end disse, og dermed ville jeg heller ikke opnå den viden omkring 

svampene som jeg gerne vil. 

Jeg har valgt at dele specialet op i fem dele. I den første del af specialet, beskriver jeg svampe 

generelt, denne generelle beskrivelse er gældende for de svampe jeg har valgt at beskæftige 

mig med i dette speciale. 

I de efterfølgende tre dele, beskriver jeg vækstbetingelserne for de udvalgte svampe, samt 

hvordan de vokser og spreder sig i bygninger. Yderligere beskrives de benyttede reparationsmuligheder. 

5

I den sidste del af specialet har jeg valgt at beskæftige mig med, forebyggelse af svampeangreb. 

Dette være sig både i en renoveringsproces, samt ved opførelse af nybyggeri. Dette afsnit 

indeholder også en beskrivelse af hvordan man forebygger svampeangreb i bygninger generelt. 

Jeg har valgt at konkludere i slutningen af specialet. Derfor vil der ikke være nogen opsamlinger 

eller delkonklusioner i nogen af afsnittene. 

6

Svampe generelt 

Svampe er en del af det biologiske system, så dens historie strækker sig så langt tilbage, som 

der har været planter og træer på jordens overflade. Den første beretning som vi har om Ægte 

hussvamp kan vi læse om i 3 Mosebog, kap. 14, vers 33 – 54 hvor der berettes om at der er 

”Spedalskhed i et hus” og ud fra de forholdsregler der bliver berettet om, er der ingen tvivl 

om at talen er om Ægte hussvamp. 1 

Svampe får deres energi ved at nedbryde organiske stoffer som træ og planter. Der er sporer 

fra trænedbrydende svampearter overalt i atmosfæren, de enkelte sporer bliver ikke nedbrudt i 

naturen, med mindre de udsættes for høje varmegrader eller brænder. Alt gavntræ må således 

betragtes som inficeret. Men først når de rigtige vækstbetingelser - ilt, vand og varme - er opfyldt, 

vil sporene udvikle hyfer, som er mikroskopisk tynde tråde, der vokser i træmaterialet. 

Svampehyferne danner efterhånden et mycelium - svampevæv - som alt efter svampearten 

kan være overflademycelium eller usynligt inde i træet. Under forudsætning af fortsat gunstige 

vækstforhold, kan myceliet udvikle et frugtlegeme, som danner myriader af sporer, der 

hver især kan være kimen til et nyt svampeangreb. Hvis en af de tre faktorer: ilt, fugt eller 

varme, ikke er til stede, vil svampen dø ud. Visse arter kan dog gå i tørkedvale i nogle år. 2 

Det findes ca. 30 svampearter der angriber vores bygninger. De fleste af disse findes også ude 

i naturen. Men problemet er bare, at de ikke skelner imellem det træ ude i naturen, og så det 

træ, som bliver brugt i bygningerne. Der er stor forskel hvor stor skade de forskellige svampetyper 

forvolder. Som det er vist på næste side er der muligt at opdele dem i tre kategorier. 

1 Byg-erfa Erfaringsblad 92 09 01 

2 www.sns.dk (Reparation af råd- og svampeskader) 

7

Opdeling af svampe 

Svampe i bygninger kan opdeles i tre kategorier: 

• ”skimmel-, bæger- og slimsvampe; Disse er uskadelige for bygningens konstruktioner, 

men et signal om, at forholdene er usunde, dvs. risiko for alvorligere svampeangreb. 

Derfor er det vigtigt at de ovennævnte svampe bliver fjernet, svampen kan fjernes ved 

at den bliver skrabet af, det er ikke nødvendigt at udskifte det inficerede materiale. Det 

er vigtigt at de bagved liggende konstruktioner bliver undersøgte for andre mere skadelige 

svampe. 

• Gul- og HvidTtømmersvamp, korkhattearter, barksvampearter; er trænedbrydende, 

men dør ud, hvis fugtkilden stoppes, men der anbefales dog at det træ som er angrebet 

bliver skiftet ud. Da nogle af de overnævnte svampe kan overleve tørke i optil 7 år. 

• Ægte Hussvamp, der er stærkt nedbrydende og forårsager alvorlige angreb; er den farligste, 

idet den evner at gro henover og igennem murværk, lerindskud m.v. - endvidere 

er den i stand til selv at føre vand fra en fugtkilde, nedløbsrør, kloak eller lignende og 

kan således opfugte ellers tørt træ”. 3 

Betingelserne for svampe angreb er, at der er tilgang til ilt, vand og varme. Disse tre betingelser 

er fælles for de fleste typer svampe, der findes i bygningens trædele. Efter at disse betingelser 

er opfyldte, er der forskel på hvilke krav der bliver stillet til træets fugtindhold og temperaturen, 

som er vist i tabellen på næste side. 

3 www.sns.dk (Reparation af råd- og svampeskader) 

8

Svampe art Optimal 

Temp. 

Ægte hussvamp Ca.20 o 

Gul tømmersvamp Ca.23 o 

Hvid tømmersvamp 

Ca.28 o 

Korkhat Ca.35 o 

Viftesvamp Ca.28 o 

Barksvamp Ca.28-32 o 

Maks. 

Temp. 

Ca.37 o 

Ca.65 o 

Ca.80 o 

Ca.80 o 

Ca.65 o 

Ca.65 o 

Optimal Træfugthiged. 

20-30 % 55 % 

30-50 % 80 % 

35-55 % 80 % 

30-50 % 80 % 

50-70 % 90 % 

50-70 % 90 % 

Maks. Træfugtighed 

Tabellen viser 6 svampe artes optimale vækst betingelser og maks. udholdenhed af hensyn til temperatur og 

træfugtighed. 

Kilde: Ægte Hussvamp og svampe i huse 

Ud fra figuren ses at, hvis træfugtigheden, overstiger 20 % og temperaturen er over 20 o er der 

stor risiko for et svampeangreb. 4 

Svampeangreb kan forekomme i alle typer af trækonstruktioner. Fra mindre afgrænsede nedbrydningsskader 

i f.eks dele af vinduer over mere sammensatte skader i f.eks. etageadskillelser 

til store skader i f.eks. tagfod, som kan omfatte reparationer og udskiftninger i både tagværk, 

rem, etageadskillelse og murværk. Herunder er vist, i hvilke konstruktionstyper de almindeligste 

svampe er hyppigst forekommende. 

Ægte Hussvamp 

Gul Tømmersvamp 

Hvid tømmersvamp 

Korkhat 

Barksvamp 

Tåresvamp 

Primære forekomster 

Sekundære forekomster 

Kilde: www.teknologisk.dk 

4 Ægte Hussvamp og svampe i huse. 

Udv. træ Vindue Kælder Etage Tag 

9

Ægte Hussvamp (Serpula lacrymans) 

Grunden til at den har fået navnet Ægte hussvamp er, at den kun vokser i huse, i modsætning 

til de andre svampearter som lever ude i naturen. Den er dog fundet i Rocky Mounntains og 

Himmalaya i 3000-5000 meters højde. 5 Ægte hussvamp er den farligste af tømmersvamp, 

dens latinske navn er Serpula lacrymans hvilket betyder krybende tåre. Navnet har den fået 

grundet dens egenskaber. I modsætning til de andre af vores tømmersvampe kan den krybe fra 

etage til etage, langs vinduer og stolper. Ægte hussvamp har også de egenskaber at den kan 

bore sig igennem uorganiske materialer som murværk. Den kan også angribe tørt træ da den 

selv vil opfugte træet med fugt den transporterer andre steder fra. Fugtkilden kan ligge op til 6 

meter fra hvor den angriber. Er der for fugtigt, er den også i stand til at afgive den over skydende 

fugt, der kan ses som vanddråber på myceliet. 

Vækstbetingelser 

For at den Ægte hussvamp skal kunne overleve, 

er der nødvendigt at der er kalk i nærheden. 

Kalken neutraliserer oxalsyren, efter at den har 

boret sig gennem træet. Uden kalcium ville 

svampen producere for meget oxalsyre, om den 

ikke får neutraliseret oxalsyren ville dette forårsage 

svampens død. I modsætning til andre 

svampe, angriber Ægte hussvamp med en lavere 

træfugtighed end alle de andre byggesvampe. Den fortrækker nåletræ, men løvtræ, træfiberplader 

og andet celluloseholdigt materiale angribes også. Ægte hussvamp foretrækker en 

træfugtighed på 30 – 40 % (der er uenighed mellem Goritas og Hussvampe laboratoriet, hvilken 

træfugtighed Ægte Hussvamp foretrækker) og et temperaturområde mellem 18 – 22 °C. 6 

Efter at svampen har etableret sig kan den gå i tørkedvale og overleve i træ med blot 7 til 8 % 

vand i ca. 2 år ved 8 °C. Den kan vokse ved en temperatur på helt ned til -2° og overleve meget 

lave temperaturer. 7 Figur: Fugtlegeme fra ægte hussvamp. 

Kilde:www.goritas.dk 

Svampen stopper med at vokse ved 28 °C og dør efter ca. 15 min i 35 

°C. Den forekommer over alt i huset, dog er det oftest i forbindelse med murværk, vor den får 

den nødvendige kalk for at overleve. Den er også at se i forbindelse med andre kalkholdige 



7 www.goritas.dk 

10

materialer som: Mørtel, lerindskud, puds, beton, stenuld, glasuld, gibsonite, gasbeton og leca. 

Den kan hente sin livs nødvendige kalk op til 100 cm fra sin myceliespids. 8 

Væksthastighed 

Her beskrives svampens væksthastighed under 

optimale vækst betingelser og hvilke konsekvenser 

den har, hvis den ikke bliver opdaget i 

tide. 

Under optimale vækstbetingelser, som er 

fugtmættet, stillestående luft, træ med vandindhold 

på 20 til 30 % og ca. 20 °C vokser 

ægte hussvamp ca. 5 mm i døgnet. Ved højere 

eller lavere temperaturer vokser den langsommere, 

og lige under fryse punktet stopper den med at vokse. 9 

Det som gør hussvampen så uvelkommen i bygninger er at den kan formå at ødelægge træmaterialerne 

så hurtigt på de udsatte steder. Ca. 40 % af træet i et hus, kan den forbruge på tre 

måneder. 10 Når svampen er så hurtigt voksende som det er beskrevet. Er det vigtigt at der bliver 

grebet ind hurtigst muligt. Omkostningerne for reparationen kan derfor nemt fordobles pr. 

år. Så en skade der koster 100.000 kr. det første år kan nemt komme til at kost 200.000 kr. og 

400.000 kr. det andet og det tredje år. 11 

Karakteristika 

Ægte Hussvamp har et kraftigt mycelium, for at myceliestrengene 

skal være i stand til at transportere vand. Frugtlegemet er 

først gulligt, men får efterhånden en mere brunlig farve. Rundt 

om frugtlegemet vil der være en bred lys afgrænsning. Fugtlegemet 

vil hurtigt danne flere milliarder sporer, som drysser ned 

og ligger sig i nærheden af fugtlegemet, som et brunrødt pulver. 

Det meget kraftigt udviklede overflademycelium med myceliestrenge 

op til blyantstykkelse, muliggør udbredelse over meget 



10 www.pegasus-lab.se 


Figur. Ægte Hussvamp i kælder 

Kilde: www.Pegasus-lab.se 

Figur: Strengmycelium af 

Ægte Hussvamp. 

Kilde: Byg –erfa 92 09 01 

11

store områder, som strækker sig langt udover oprindelsesstedet. 12 Til at starte med, kan et angreb 

lugte næsten som champion, men lugten går hurtigt over til at være ildelugtende. Udtørrede 

angreb kan ikke lugtes. 13 

Forundersøgelse 

I forbindelse med forundersøgelse af et svampeangreb, 

kan det anbefales at man tager kontakt 

med en specialist indenfor område. Da det er 

vigtigt at der bliver lavet en grundig undersøgelse 

af svampeangrebet, så vil undersøgelsen danne 

grundlag for valg af metode til at bekæmpe 

svampen med. 

Traditionelt foretages sådanne undersøgelser 

ved en indledende vurdering og registrering af svampeangreb samt af fugtindhold i træværk 

osv. Herefter undersøges skjulte konstruktioner, ved f.eks. optagning af gulvbrædder langs 

facader og frihugning af indmuret træværk. 14 

Figur: Angreb af Ægte Hussvamp i træbjælke. 

Kilde: Byg-erfa 92 09 01 

Hunde er i stand til at registrere lugten af Ægte 

Hussvamp. Svampehunden kan anvendes mest fordelagtigt 

ved den indledende undersøgelse. Kombinationen 

af en erfaren svampespecialist og en 

svampehund med fører giver større sikkerhed for, at 

angreb konstateres uden væsentlige konstruktionsindgreb. 

Der er det problem med svampehund, er at de ikke 

reagerer på andre svampe so f.eks. Hvid Tømmersvamp. 

Dette kan give alvorlige konsekvenser da 

den ufornøden kan vokse videre. Også Gul Tømmersvamp har de problemer, da lugten ligner 

meget den fra Ægte Hussvamp. 15 

Figur: Svampehund og fører i aktion 

Kilde: www.handr.co/uk 

12 Husets skadedyr og svampe. 




12

”Trækonstruktioners tilstand eller svækkelsesgrad vil snart kunne undersøges med Radiologisk 

Densitetsscanning, RDS, som er en ny metode under udvikling på Dansk Teknologisk 

Institut. Apparatet er i stand til at måle vægtfyldefordelingen over et bjælketværsnit uden fjernelse 

af gulvbrædder. Det vil sige, at det kan undersøges om større eller mindre dele af en 

bjælkes tværsnit er nedbrudt f.eks. af svampe.” 16 

Reparation 

Ved identificering af Ægte Hussvamp, er det grundigheden af reperationsarbejdet meget vigtig. 

Det skyldes at de eventuelle efterladte rester af svampe i træ og murværk, nemt kan vokse 

ud i de nye materialer i konstruktionerne. Er de rigtige vækstbetingelser til stede, kan svampen 

hurtigt vokse og dermed har man et nyt svampeangreb. 

Der findes flere måder at bekæmpe Ægte Hussvamp på, som f.eks. højfrekventstråling. Jeg 

har valgt at beskæftige mig med ”den traditionelle metode”, varmebehandling og bekæmpelse 

med mikrobølger. 17 

Den traditionelle metode. 

”1. Vandtilgangen standses. Vandet kan stamme fra utæt tag, tagrende eller nedløbsrør, opstigende 

fugt i grundmur eller fra kældergulv m.m. 

2. Alt det synligt angrebne træ fjernes. Da angreb i randområdet ikke altid kan ses med det 

blotte øje, fjernes desuden 50-100 cm ekstra. Skal sikkerhedszonen reduceres, må specialister 

inddrages. 

3. Det nedtagne træ brændes, da det er stærkt smittefarligt. Under udførselen skal det inficerede 

materiale sikres mod tyveri. 

4. Da svampemycelium gennemvokser puds, mørtel etc. i murværk, fjernes pudslag, og fuger 

udkradses i en dybde af 3 cm, så langt myceliet findes, til alle sider plus en sikkerhedszone på 

50-100 cm. 

5. Murværket svides med gasbrænder, da ny mørtel ikke binder på eventuelle mycelierester. 

Hvor der er risiko for brand, kan murværket renses ved støvsugning eller med stiv børste. 



13

6. Derefter smøres eller sprøjtes muren med et egnet og godkendt svampemiddel, f.eks. Boracol 

20RH, Boracol 40RH, Gori desinfektion 2 eller BETA Imprægnering 60. Svampemidlet 

påføres første gang i halv mængde af den anbefalede dosering. Herefter fyldes de udkradsede 

fuger i murværket, og den anden halvdel af svampemidlet påføres. Murværket berappes eller 

pudses med mørtel således, at svampegiften ligger indbygget i murværket. Denne behandling 

af murværk fortsættes ud i dør- og vindueslysninger til facadekant. 

7. Bærende bjælker udskiftes med trykimprægneret træ, imprægneret til klasse A eller AB i 

henhold til NKT. Den ende, som placeres i murværk, bør ikke forarbejdes efter imprægnering. 

Afkortes f.eks. en bjælkeende, vil uimprægneret kernetræ blive blotlagt. Kan forarbejdning 

ikke undgås, må endefladen beskyttes på anden vis. Eventuelt bores 3-5 huller, der fyldes ca. 

tre gange med træbeskyttelsesmiddel til beskyttelse af kernetræ. Vinduer og døre vakuumimprægneres 

til klasse B, i henhold til NKT eller til en tilsvarende kvalitet. 

8. Træ med kontakt til mur, som f.eks. trappevanger, gulvbrædder og fodpaneler, stryges på 

bagsiden med et godkendt, farveløst grundingsmiddel mod svampe. Ved at placere et stykke 

murpap imellem træ og murværk, forhindrer man lugten i at blive transport fra murværk ind i 

tømmeret. 

9. Det vil ofte være klogt at erstatte trægulv i kælder eller over kryberum og terræn med beton 

og et kapillarbrydende lag, og undlade fodlister, paneler og lignende af træ i kælderen og andre 

områder, hvor opfugtning ikke kan udelukkes.” 18 


14

Varmebehandling 

Når et angreb af Ægte hussvamp bliver varmebehandlet, 

forgår det ved at der rejses et isoleringstelt omkring 

svampeangrebet. Det kan være en bygningsdel, et rum eller 

et helt hus, hvorefter der bliver blæst varmluft ind i teltet, så 

konstruktionerne gennemvarmes til en temperatur på min 50 

°C i 16 timer. Ved brug af denne metode kan et angreb af 

Ægte hussvamp forvandles til almindelig rådangreb, hvor 

man kun udskifter det ikke bæredygtige materiale. Hvis for 

eksempel en gulvbjælke er nedbrudt, behøver man kun at 

fjerne gulvbrædderne for at forstærke bjælken. Murværk 

behøver ingen behandling. 19 

Denne behandlingsform har vist sig effektiv. Såfremt omfanget af nedbrydningen er moderat, 

og behovet for udskiftning af konstruktionsdele derfor ikke er meget omfattende, har varmebehandlingen 

en række klare fordele frem for den traditionelle behandling: 

• Det er en hurtig behandlingsform og behandlingstiden er kun i minimal udstrækning 

bestemt af behandlingens omfang. D.v.s. at selv meget omfattende angreb har en kort 

behandlingstid. 

• Bruges et minimum af kemiske bekæmpelsesmidler. Det er således en miljøskånsom 

behandlingsform. 

• Der kan spares op til 60% af omkostningerne i forhold til en traditionel behandling. 

• Der er få og små gener, da konstruktive indgreb er begrænsede og murværksbehand- 

ling er unødvendig. 

• Behandlingformen er gennemprøvet og kunden er således sikret ved en kontrolordning 

(VKS) og en 10-årig ansvarsforsikring. 20 

VKS varmebehandlingskontrol mod svamp er ordning som er oprette a nogle håndværkere 

og teknologisk institut. VKS er en kvalitetssikring der bliver styret af teknologisk institut. 

19 www.eichen.dk 

20 www.tekonologisk.dk (søg VKS) 

Figur: Varmebehandling af 

Ægte Hussvamp 

15

Mikrobølger 

Mikrobølger er i princippet bare radiobølger, 

men når de svinger med 2450 

MHz, får de vandet i emnet til at blivevarmere. 

Ca. 1,5 °C pr. minut for træ og 

1,2 °C for mursten. 21 

Princippet er det samme som ved varmebehandling, 

altså at opvarme emnet 

indtil svampen dør. Med mikrobølger 

kan man fokusere direkte på et emne. 

Dette er en fordel, da det er talen om et Figur: Behandling af en bjælke med Mikrobølger. 

Kilde: Egen 

angreb, der er af et mindre omfang, det 

kunne f.eks. være behandlingen af bærende bjælke i en konstruktion, og dermed slippe for 

udskiftning af en masse materialer, dette kræver dog at bæreevne i bjælken er tilstrækkeligt. 

Ved brug af mikrobølger opvarmer man et emne ved at stille apparatet ovenpå emnet, dække 

siderne af med Alukraft for at øge effekten og for at begrænse strålingen. Ved at placeret et 

termometer på den modsætte side af hvor apparatet står, kan man sikre at hele træet opvarmes. 

Når termometret viser 80 °C stopper behandlingen (træet har opnået en temperatur på 80 °C). 

Behandlingen tager ca. 45 minutter, ved en 200 x 200 mm bjælke, dette afhænger dog af træets 

konsistent. Efter en behandling er emnet, kan skaden behandles som råd. Det er derfor vigtigt, 

at der efterimprægneres hvis det er risiko for opfugtning. 


16

Valg af bekæmpelsesmetode 

Ved valg af bekæmpelses metode er det visse faktorer der skal være på plads, så som økonomi, 

miljømæssige og sikkerhedsmæssige forhold. Det forudsætter en nænsom men præcis undersøgelse 

af angrebets omfang og en vurdering af de angrebne konstruktioners reststyrke. 

Er angrebet af sådan et omfang, at der skal lavest et større ingreb i bygningens konstruktion, 

som f.eks. store skader på bygningens bærende konstruktioner, er det ikke sikkert at varmebehandling 

er den optimale løsning. Det kan skyldes at konstruktionerne er så svækket at de skal 

skiftes ud, så den traditionelle metode er både økonomisk og sikkerhedsmæssigt bedre egnet. 

Bekæmpelse med mikrobølger anvendes hovedsageligt ved mindre skader, og i kombination 

med dan traditionelle metode. Det kan være træ som har forbindelse med murværk, hvor træet 

bliver skiftet og murværket bliver behandlet med mikrobølger. 

Selv om der er sket en stor udvikling i af bekæmpelsen af Ægte Hussvamp, kan de nye bekæmpelses 

metoder ikke erstatte den traditionelle metode. 

De nye metoder har gjort det muligt mindske indgrebet i bygningens konstruktioner, og der 

med at bevare, fredede eller bevaringsværdige bygninger. 

17

Gul Tømmersvamp (Coniophora Puteana) 

Gul Tømmersvamp hører lige som Ægte Hussvamp til svampeordenen Aphyllophorales og 

familien Coniophoraceae. Gul Tømmersvamp har fået sit danske navn, på grund sit af at fugtlegemes 

udsender. Fugtlegemet er i begyndelse gulligt af det svage gullige overflademycelium, 

der forekommer under forhold med høj luftfugtighed. 22 

Gul Tømmersvamp er en af de mest almindelige trænedbrydende svampe i vore bygninger. 

Svampen optræder hyppigst i indendørs, men den er ikke kræsen da det er talen om træarter, 

den angriber bygningenstømmer uanset træart. 23 Den optræder i alle vore bygninger ligegyldigt 

om der er nybyggeri eller ælder bygninger, den optræder også i skibe. Det er derfor vigtigt 

at forebygge angreb allerede i projekteringsfasen. 24 


Gul Tømmesvamp har ikke de samme egenskaber som den Ægte 

Hussvamp. Den har f.eks. ikke de egenskaber at den kan transportere 

vand og således ikke opfugtet tørt træ, og dermed angribe tørt 

og friskt træ. Aktivt Gul Tømmer svamp har derimod ikke behov 

for kalk, da den i modsætning til Ægte hussvamp producerer andre 

organiske syrer en oxalsyre. Den producerer en stor del eddikesyre 

og andre organiske syrer, der er med til at regulere PH værdien. I 

den forbindelse kan svampen vokse fjernt fra kalk. 

18 

25 

Figur: Fugtlegme af Gul 

Tømmersvamp 

Kilde: www.teknologisk.dk 

Gul Tømmersvamps vækstbetingelser dækker over et bredt 

område med hensyn til temperatur og fugtighed, og derfor 

kan der registreres en bred vifte af forskellige nedbrydningsformer, 

hvilket gør at der registreres en bred vifte af forskellige 

nedbrydningsformer. 

Gul Tømmersvamp foretrækker nåletræ med et konstant fugtindhold 

på ca. 50%. Den stopper med at vokse og gå i tørkedvale 

når træfugtigheden er på ca. 15 til 20 %. Herfra kan 

den genoplives efter flere år, hvis den genoptager vandtilfør- Figur: Ned brudt træ af Gul 

Tømmersvamp. 

Kilde: www.goritas.dk 

22 

Ægte Hussvamp og svampe i huse. 

23 

Husets skadedyr og svampe. 

24 

Ægte Hussvamp og svampe i huse. 

25 

Ægte Hussvampe og svampe i huse.

selen og vokse videre. Det optimale temperaturområde ligger mellem 22° og 24°C, men vækst 

er mulig ved 5°- 35°C. 

Gul Tømmersvamp optræder eksempelvis i træ, der har kontakt til fugtigt murværk, i fugtige 

gulvkonstruktioner, og i træ der er udsat for damp. 26 

Mens den Ægte Hussvamp fordrer kalk og øger nedbrydningseffekten ved stigende kalktilførsel. 

Ved øget tilførsel af kalk hos den Gule Tømmersvampe er nedbrydningseffekten kon- 

stant. 27 


Udbredelsens hastighed er afhængig af de givne mikroklimatiske forhold, dvs. primært fugt 

og temperatur. 

Gul Tømmersvamp er meget hurtigt voksende når de optimale vækstbetingelserne er til stede. 

Med en konstant fugttilførsel, som svarer til en træfugtighed på mindst 50 %, og en temperatur 

på 23 ºC vokser myceliet ca. 13,5 mm pr. dag. Ved mindre gunstige forhold vil udbredelse 

og ødelæggelse kunne ske væsentligt langsommere, og der vil dermed gå meget lang tid, før 

der opstår styrkesvækkelse af det angrebne træ. Ved langsomt forløbende nedbrydning er skadeårsagen 

typisk af en sådan karakter, at den giver anledning til periodiske opfugtninger 

og/eller mindre gunstige vækstbetingelser over en lang periode. 28 Ved en træfugtighed fra 20- 

30% Arbejder den langsomt og giver måske først direkte konstruktionsskader efter 20-50 år. 29 


Ved et friskt angreb af Gul Tømmersvamp 

dannes et fint, lyst og vifteformet overflademycelium. 

Ved hurtigt fortløbende nedbrydning 

forbliver det angrebne træ lyst, senere 

bliver træet rødbrunt og der vil ses gullige til 

brunlige stribede misfarvninger i træet. Når 

cellulosen i træet nedbrydes til sukker, revner 

træet langs årerne og der dannes skrumperevner 

med en afstand på 0,5-5 cm. 30 Forårsager 



28 www.groitas.dk 


30 Byg-erfa Erfaringsblad 94 09 16. 

Figur: Overflademyceliet af Gul Tømmersvamp 

19

svampen derimod en langsomt fortløbende nedbrydning ved lav luftfugtighed, er der normalt 

ikke noget overflademycelium, men derimod et substratmycelium indvendigt i træet. Dette 

forårsager nedbrydning af træet bag en intakt træoverflade. Nedbrydningen er i dette tilfælde 

også karakteriseret ved at sprækkeklodserne er mindre i størrelse. 31 

På fugtigt murværk i kældre kan Gul Tømmersvamp ses som hvide til brune tråde i murværket 

lige omkring det angrebne træ, men på resten af murværket danner den næsten sorte strenge, 

der grener sig henover overfladen, men svampen vokser aldrig så langt ind i murværket, 

som ægte hussvamp. 

Den Gule Tømmersvamp gennemvokser træ ofte uden synlige spor på overfladen, således at 

der efterlades en tynd finèr på det angrebne træ ud mod omgivelserne. 

Forundersøgelser 

Da Gul Tømmersvamp i mange af tilfældene udvikler sig i det skjulte. Hvor træfugtigheden 

blot er lidt høj. Indsænkninger eller buler i træets overflader kan somme tider indikere dette, 

ved nærmere undersøgelse med en spidse gensande f.eks. syl er det muligt at lokalisere eventuelle 

skade og dens omgang. Men ved højere luftfugtighed dannes et karakteristisk overflademycelium, 

der i begyndelsen er gulligt, senere bliver det mørkere for til sidst at blive helt 

mørkebrunt. 

Reparation 

Reparation af Gul Tømmersvamp er sjældent så kostbar, som de store angreb af Ægte Hussvamp, 

men har der været forhøjet fugttilgang i en konstruktion, kan der være en lang række 

enkeltangreb, der skal repareres hver for sig, og som kan give store udgifter. 32 

I forbindelse med inficeret vægge, er det ikke nødvendigt at etablere giftspærre, da svampen 

ikke angriber fra inficerede vægge. Tømmer som er inficeret og har en tilstrækkelig reststyrke, 

og der er mulighed for at holde en konstant træfugtighed på 15%, er der ikke behov for 

videre behandling. Men er der fare for at træfugtigheden i perioder overskrider de 15% er det 

tilstrækkeligt at efterimprægnere med et bordiffusionsmiddel. 33 




20

Til bekæmpelsen bruges der 6 g borsyre pr. liter træ. Ved smøring af overflade og borehulsvanding 

med bordiffusionsmiddel, kan fyr og gran, og splint såvel som kerne, gennemimprægneres. 

Terpentinholdige midler, med fx. organiske tinforbindelser som fungicid, kan give 

en beskyttelse af tørt træ, men de kan dårligt blandes med vand i fugtigt træ. Ved forhøjet 

fugttilførsel bør der yderligere indsættes Impel borpatroner. 34 Hvis træet ikke har tilstrækkelig 

reststyrke tilbage eller overstiger træets vandindhold periodevis 20% afkortes det ca. 10-20 

cm fra angrebet, og der pålaskes nyt trykimprægneret træ, efter at fugtkilden er elimineret. 

En forudsætning herfor er, at fugttilgangen helt standses, og at restbæreevnen er tilstrækkelig. 

Ved udskiftning af træ anbefales trykimprægneret træ efter NKT klasse A og klasse AB. 

Fugtkilden skal altid elimineres ved en reparation. 35 



21

Hvid Tømmersvamp (Antrodia Sinuosa) 

Minesvamp (Antrodia vaillantii) 

De 2 ovenstående Hvide Tømmersvampe er et fællesnavn for flere nært beslægtede poresvampe 

som hører til svampeordenen Poriales og familien Poriaceae. Her udover kan nævnes: 

Række-Poresvampe (Antrodia serialis) samt Bleggul Poresvamp (Antrodia xantha) som ikke 

beskrives i nedenstående. Den Hvide Tømmersvamp optræder som regel i tagtømmer, ved 

built-up tag eller tagrum, samt udvendigt træværk. 36 

Minesvamp findes i Europas miner og i Danmark har den været kendt længe i fugtige kældre. 


Hvid Tømmersvamp og Minesvamp angriber 

fortrinsvis nåletræ med stor træfugtighed fra 35 

til 55%, men den drukner ved en træfugtighed 

på 80%. 

Der er en væsentlige forskel på Hvid Tømmersvamp 

og Minesvamp. Minesvampen kan ikke 

tåle udtørring som Hvid Tømmersvamp. Derfor 

findes den kun hvor der er vedvarende fugtkilder som f.eks. afløb eller under vådrum. 

Alle arter af Hvid Tømmersvamp foretrækker temperaturer mellem 28 - 40 °C. Væksten hos 

Minesvamp og Række-Poresvampe går i stå ved 35 °C, hvorimod Hvid Tømmersvamp kan 

klare sig op til 40 °C. På nær Minesvamp findes Hvid Tømmersvamp oftest i tagtømmer. Antrodia 

sinuosa ses hyppigt i vinduestræ og andet udvendigt træværk, 37 hvorimod Minesvampen 

oftest findes i forbindelse, med bjælker af gran og fyr, indstøbt i beton under badeværelser, 

og ligeledes i etageadskillelser mellem kælder og stueetage og i trapperum. I enkelte tilfælde 

kan også løvtræ angribes. 38 

Figur: Svampe-mycelier og nedbrudt træ 

efter angreb af Hvid Tømmer-svamp. 




22


”Under optimale vækstbetingelser, herunder en konstant fugttilførsel, vokser Antrodia vaillantii 

ca. 12,5 mm i døgnet. Hvid Tømmersvamp tåler periodisk udtørring og kan overleve i tørkedvale 

op til 7 år. Inden for dette tidsrum kan væksten begynde igen, hvis der bliver tilført 

ny fugt”. 39 


Hvid Tømmersvamp (Antrodia sinuosa) har et 

etårigt hvidt frugtlægme som med alderen bliver 

lysebrunt.. Sporerne er små og pølseformede, op 

til 5 mm. Som til tider er kantede og tandede. Angrebet 

kan først ses når frugtlægmet viser sig. På 

det angrebne træ kommer der små lysebrune 

skrumpelodser på 1-1,5 cm, også kaldet brunmuld. 

I områder med høj luftfugtighed, kan svampen 

godt danne et svagt vifteformet mycelium. I tilfælde 

af udtørring kan fugtlegemet dele sig til flere 

små fugtlegemer. Antrodia sinuosa findes i tagkonstruktioner 

og i udvendigt træværk i konkurrence 

med korkhat, der også kan tåle de høje tem- 

peraturer. 40 

”Alle arter af Hvid Tømmersvamp har stor nedbrydningsevne 

under gode betingelser og forårsager 

brunmuld i det angrebne træ, som bliver brunt og falder hen i kraftige sprækkeklodser”. 41 

Figur: Træ nedbrudt af Hvid Tømmersvamp 

under dannelse af brunmuld. 


Forundersøgelser 

I forbindelse forundersøgelse af et angreb af Hvid Tømmersvamp, er det derfor vigtigt at få 

fastslået arten. Da den art, der hedder Antrodia Vaillantii, kan forveksles med Ægte Hussvamp. 

I tvivlstilfælde bør man derfor konsultere en specialist i trænedbrydende svampe. 




Figur: Fugtlegemer af Antrodia vaillantii. 


23

Da det ikke er nødvendig at gå så drastisk til værks, som ved et angreb af Ægte Hussvamp. 42 

Reparation 

Ved total udskiftning af skadet træ anbefales en sikkerhedszone 

på 25 cm, dvs. alt angrebet træ plus ekstra 25 

cm fjernes. Ved angreb i f.eks. spær ses ofte, at angrebet 

breder sig længst i midten af træet, dvs. i kernen. 

Man må derfor se på såvel tværsnittet som på overfladen 

af træet, når det afgøres, hvor langt der skal skæres. 

Hvis fugtkilden kan elimineres, så konstruktionen til 

stadighed holdes under 20% træfugt, er det ikke nødvendigt 

at bruge trykimprægneret træ ved udskiftning. 

Er der risiko for opfugtning, f.eks. omkring badeværelser 

og i kælderbjælkelag, bør der anvendes trykimprægneret 

træ, imprægneret til klasse A eller AB, iht. 

NTR, dette er under forudsætning af, at alt angrebet træ 

fjernes. I nogle tilfælde kan der med fordel anvendes uorganiske materialer, f.eks. omkring 

vådrum. Lettere nedbrudt træ kan efterlades i konstruktionens, om der efterimprægneres. 43 

Man skal dog være opmærksom på, at hvide tømmersvampe er resistent over for kobber. Dvs. 

trykimprægneringsmidler samt de fleste grønne overflademidler, hvor det svampedræbende 

stof er kobber, er mindre effektive. Ved en eventuel efterimprægnering og overfladebehandling 

af lettere angreb, bør man derfor anvende andre bekæmpelsesmidler f.eks. midler indeholdende 

tinforbindelser eller bormidler. 44 

Figur: Udskiftning af træ. 


Figur: Efterimprægnering af træ. 





24

Forebyggelse 

Projekteringsfasen 

Det er vigtigt at der bliver taget højde for at svampe angriber træet, som vi bygger inde i vore 

bygninger, og det er både i nybyggeri og ældre bygninger. Derfor bør forebyggelse af svampeangreb 

allerede ske i projekteringsfasen. 

I nybyggeri kan dette foretages på et tidligt tidspunkt, allerede i forbindelse med udformningen 

af bygningen, hvor den stadig ligger i papir form, og hvor der er muligheder for at vælgte 

de rigtige konstruktioner og derved sikre at svampen ikke for mulighed for at udvikle sig. Det 

kan sikres ved at udforme klimaskærmen, på sådan en måde at al nedbør ledes væk fra facaderne, 

og ved ventilering af konstruktionerne, så eventuelt indtrængende vand ikke har mulighed 

for at samle sig i bygningens konstruktioner. 

I modsætning til ældre bygninger, hvor der ikke er mulighed for at ændre på bygningens udformning 

og i fleste tilfælde dens konstruktioner. Og hvor tømmeret er i direkte kontakt med 

murværk og er derved udsæt for konstant fugttilførsel. Det er derfor vigtigt at risikoen for opfugtningen 

bliver vurderet, så en eventuel konstruktiv og kemisk træbeskyttelse kan planlægges 

optimalt. 45 

Hvor der er risiko for, at eksisterende trækonstruktioner får tilført fugt, f.eks. ved indmurede 

remme, trempelstolper, bjælkeender og lignende, bør der foretages en efterimprægneringen, 

som kan udføres ved borehulsvanding kombineret med overfladebehandling. Ved reparationsarbejde 

bør der anvendes trykimprægneret træ, imprægneret til klasse A eller AB i henhold til 

NKT, eller der kan udføres en lokal efterimprægnering af f.eks. bjælke- og spærender før 

montering. Trækonstruktionerne bør i videst muligt omfang være godt ventilerede. 46 

Ved projektering bør der foreskrives, at træmaterialet skal have en lav fugtighed under 20 %. 

Udførelsesfasen 

I forbindelse med udførsel er det vigtigt at alt træ, der indbygges overholder den træfugtighed 

der er beskrevet i projektmaterialet. Hvis træfugtigheden overstiger 20 %, er der risiko for angreb. 

Det er vigtigt at forhindre byggefugt i at bliv lukket inde i konstruktionerne. 

45 Træ 40 skader træværk. 

46 Byg-erfa Erfaringsblad 95 12 21, 94 09 16, 95 02 27 

25

Træværk bør isoleres fra murværk ved fugtspærre og/eller ventileres. Hvor træ bør indmures, 

skal det beskyttes med et kemisk træbeskyttelsesmiddel mod svampe og insekter godkendt af 

Miljøstyrelsen, enten ved trykimprægnering eller efterimprægnering. Tag og facader, tagrender 

og nedløb bør udføres, så vand afvises. Terrænet skal lede vand væk fra ejendommen, og 

der skal være en vandret fugtspærre i fundamentet. 47 

Driftsfasen 

Der er en begrænset levetid på de materiale der anvendes i bygninger, det er derfor vigtigt at 

vi er med til at forlænge levetiden. Det kan gøres ved at vedligeholde bygningerne. Da vejrets 

påvirkning af tag og facader før eller siden medfør huller og revne, tilstopning af tagrender og 

nedløb. Dette medvirker ofte til opfugtning af trækonstruktionerne, det kan både være direkte 

opfugtning eller opsugning af vand fra murværk. Hvis fugttilgangen ikke standses hurtigt, vil 

der være risiko for svampeangreb. 

Risikoen kan mindskes betydeligt, ved regelmæssigt og systematisk besigtigelse af relevante 

konstruktioner og bygningsdele. I denne forbindelse er det muligt at registrere eventuelle huller 

og utætheder som efterfølgende bør repareres. 48 

Taget 

Taget er en udsat bygningsdel. Da det er den største del af nedbør falder på huset. Er det derfor 

vigtigt at foretage regelmæssige eftersyn af taget så eventuelle utætheder opdages og repareres, 

så man kan forhindre at vand trænger ind i bygningen. I forbindelse med gennemgang 

af tagkonstruktioner er der flere ting man skal være opmærksom på. 

Tagdækningen, brandkamme, skotrender og inddækninger (i forbindelse kviste og skorstene 

o.l.) bør gennemgås for huller og revner. Derud over bør al begroning fjernes, dette kan være 

mos og lignende, da vandet dermed kan flyde frit at løbe væk, istedet føre det ind i konstruktionerne 

hvor vandet kan forårsage store skader. Tagrenderne og nedløb er en vigtig del, da 

det er disse der skal sikre at alt det vand som kommer på tagfladerne bliver samlet og ført videre 

ned til kloakken. Et par gange om året bør tagrenderne og nedløbene tilses og om nød- 

47 Byg-erfa Erfaringsblad 95 12 21, 92 09 01, 94 09 16, 95 02 27. 

48 Byg-erfa Erfaringsblad 95 12 21, 92 09 01, 94 09 16, 95 02 27. 

26

vendigt renses. Nedløbene kan afprøves ved at hælde en spand vand i tagrenden. Undersøges 

af eventuelle huller og revner gøres bedst i regnvejr, da det giver mulighed for at se om der 

løber vand ned ad facaderne nogen steder. Endelig kontrolleres nedløbsbrøndene på samme 

måde og renses om nødvendigt. 

Der bør også foretages indvendig inspektion, hvor der kan forekomme små revner og huller, 

der ikke er synlige udefra, dette kan gøres ved at undersøge om spær og lægter har misfarvning. 

I ældre bygninger er remme der understøtter bjælker, spær og trempelkonstruktioner, 

der ofte er i direkte kontakt med murværk eller er muret inde, derfor er det vigtig at undersøgt 

murværket for eventuel opfugtning disse steder. 49 

Figur: I saddeltage ligger bjælkeender 

ofte meget udsat for fugtpåvirkning. 


Facader 

Facaderne er også en del af klimaskærmen, det er derfor også vigtigt at holde disse tætte for 

eventuelt indtrængende vand. I forbindelse med facaderne er der også flere konstriktioner der 

skal holdes øje med. 

I facader er der ofte relieffer, gesimser og lignende, som kan forøge risikoen for opfugtning. 

Vandet bør ikke kunne trænge ind igennem facaderne men det kan ske via revner i mellem 

mursten og fuger eller ved afskalling og fra altaner og andre fremspring i facaden. Får vandet 

lov til at trænge ind i ydervæggen kan det få fatale konsekvenser, da det i de fleste tilfælde er 

for sent, når opfugtning bliver opdaget indvendigt i bygningen, og træet er nedbrud af svam- 


Figur: Spær, trempler, bjælkeender og remme 

opfugtes ved tag- og facadeutætheder. 


27

pe. Da vinduerne også er en del af klimaskærmen bør disse efterses 

i samme omfang som ydervæggen. I forbindelse med 

eftersyn af vinduerne, bør fuger imellem vindue og murværk 

gennemgås for revner og huller. Dette gælder også for sålbænke. 

Selve vinduet bør også efterses. I denne forbindelse bør 

man være særlig opmærksom på glaslisten som sidder i bunden, 

da disse er de mest udsætte for vandpåvirkning. 

Det er derfor vigtigt at foretage regelmæssige eftersyn af ydervæggen 

og vinduerne, ved fund af eventuelle skader bør disse 

udbedes straks. 50 Ved undersøgelse og efter følgen udbedrelse 

forhindres vand i at trænge ned i murværket og ind i vinduet. 

Kælder 

Kældere er også en meget udsat del af bygningen, da der er en stor påvirkning af fugt. Da 

største delen af kælderen ofte befinder sig under jord, vil det sige at den kan bliver påvirket 

fra fugt flere sider. I ældre bygninger, er der ofte er kolde kældere og samtidig dårlig ventilation. 

Dette giver høj fugtighed og gode betingelser for svampe. Dette kan forhindres ved at 

forbedre ventilationen. Meget forenklet, skal der være gennemtræk i alle rum i kælderen. 51 

Vandet kan trænge ind igennem kælderens ydervægge, dette sker ofte via revner i kældervæggen/sokkelen, 

rævnerne kan skyldes sætningsskader eller defekte overliggere og lignende. 

Vandpåvirkningen kan også komme udefra og nedefra i kælderen, og det kan trække såvel ind 

og op gennem ydervægge/indervægge. Det er derfor vigtigt at foretage regelmæssige eftersyn 

af kælderen, Udvendigt undersøges væggen/sokkelen for revner og sprækker, indvendigt undersøges 

bjælker som har kontakt med vægge, ved fund af eventuelle skader bør disse udbedes 

straks. 

Kontrolrutine 1 

”Denne kontrol foretages uden brug af instrumenter. Særlig kundskab er ikke nødvendig. 

Kontrollen bør fore tages mindst 2 gange om året.” 52 

50 

Byg-erfa Erfaringsblad 95 12 21. 

51 

SBI 131. 

52 

SBI 131 

Figur: Fra altaner og andre 

fremspring opfugtes etagebjælkelaget 

ofte som vist. 


28

• ”Det konstanters, om luften –især i kælderen ved trapperene virker frisk eller muggen. 

• Det konstanters, om træværket virker tørt eller fugtigt. 

• Alle bygningsdele af træværk inspiceres for svampe og mug (skimmelsvampe). 

• Gulv og murede vægge inspiceres for tegn på, om vand er trængt ind udefra”. 

• Eventuelle lukkede rum sikres adgang til, så de kan inspiceres. 

”Hvis alt forekommer tørt og friskt, er der ikke nødvendigt at gøre mere. Hvis kontrollen giver 

anledning til mistanke om for høj fugtighed, overgås til kontrolrutine 2.” 53 

Kontrolrutine 2 

”Denne kontrol kræver blandt andet brug af instrument. Den bør også udføres af en byggeteknisk 

sagkyndig. 

• Fugtindholdet i udsatte bygningsdele af træ måles. Målingen kan ske på stedet med en 

fugt måler.” 54 

• Alle rum skal være tilgængelige, så alt træ i udsætte konstruktioner kan måles. 

Hvis træets fugtighed er for høj, mellem 18 og 20 % 

ved første kontrol, bør der foretages yderligere 3 

gange med et interval på 3 måneder. ”Da fugtindholdet 

kan være sæsonbetonet, størst om sommeren”. 

Hvis træets fugtighed forsætter med at være 

for høj, bør ventilationen af kælderen gøres bedre. 

Endvidere bør der foretages en undersøgelse af tilstødene 

konstruktion so f.eks. kældervægge, er disse 

årsagen til problemet sikres træet mod videre fugt 

påvirkning. Dette kan f.eks. føres ved udlægning 

af omfangsdræn og ved fugtisolering af bjælkeenderne. 

”Når forbedringsarbejdet er færdigt, genoptages 

kontrolrutine 2,med et inderval på 6 måneder i 2 år. Viser det sig at træfugtighed er tilfredsstillende, 

under 18 %. Overgås til kontrolrutine 1.” 55 

Figur Figur: Typisk kælderbjælkeslag i en 

ældrebeboelsesejendom. 

Farven viser de udsætte steder typisk med direkte 

kontakt med kældermuren 

Kilde: SBI 131 

53 SBI 131. 

54 SBI 131 

29

Konklusion 

I forbindelse med gennemgangen af en del litteratur, findes der flere slags svampe, end umiddelbart 

forventet.. Dem jeg referer til i dette speciale kan dog deles op i to grupper, nemlig 

Ægte hussvamp samt Gul- og Hvid tømmersvamp. Disse svampe er alle skadelige for de 

træindholdige konstruktioner. 

Gældende for begge svampetyper er, at der skal være fire forhold til stede for at svampen kan 

udvikles. Ilt, vand, varme og næring er grundelementet for et angreb. Såfremt en disse faktorer 

mangler, er det ikke muligt for svampen at udvikle sig. 

Den svamp, der ses hyppigst er Gul Tømmersvamp. Ud af de registrerede svampeangreb, viser 

laboratorieundersøgelser at 50% af de anmeldte skader, er forårsaget af Gul Tømmersvamp. 

Grunden til dette kan skyldes, at Gul Tømmersvamp, udvikles under temperaturer 

mellem 23 og 65 ºC, samt med en træfugtighed på op til 80 %. Dettes skal ses i modsætning 

til Hvid Tømmersvamp, som udvikles mellem 28 og 80 ºC, hvor den optimale træfugtighed 

ligger mellem 35 og 55 %. Den Ægte hussvamp udvikles allerede fra 20 ºC og går i dvale ved 

45 ºC. Træfugtigheden er også lav, set i forhold til de andre svampe. 

En af faktor er, at der skal være tilstede er kalk, da Ægte Hussvamp producerer Oxalsyre, og 

derfor skal have tilført kalk for at neutralisere syren og dermed overleve. Udover dette kan 

Ægte Hussvamp, i modsætning til Gul- og Hvid Tømmersvamp, vokse sig igennem uorganiske 

materialer samt transporterer vand til et tørt område. Dette medfører, at angrebene bliver 

mere omfattende end ved andre svampearter. Derimod er der ikke nogen særlig forskel på 

hvordan Ægte Hussvamp og Gul- og Hvid Tømmersvamp, nedbryder træet. 

Man bør være meget opmærksom på, hvilken svamp man har med at gøre under selve reparationen, 

da man ved Ægte Hussvamp skal være langt grundigere end ved Gul- og Hvid Tømmersvamp. 

Alt materiale omkring det inficerede sted skal behandles med en sikkerhedsafstand 

på en meter, dette medfører, at en svampeangreb af Ægte Hussvamp, er væsentligt dyrere 

at reparere end angreb af Gul- eller Hvid Tømmersvamp. 

55 SBI 131. 

30

Denne forskel i reparation af svampeangreb, indebærer at det er væsentligt at man får identificeret 

hvilken slags svamp der er talen om, således at den rigtige reparationsform, vælges i 

forhold til svampen. 

Som nævnt ovenfor, ødelægger et svampeangreb træet i bygningerne. Er svampen af arten 

Ægte hussvamp, er det også de omkringliggende materialer der angribes. Derfor kan det være 

ret bekosteligt at reparere efter et svampeangreb. For at undgå store udgifter, er det vigtigt at 

man forebygger således, at der ikke opstår svampeangrebet i bygningerne. Det er vigtigt at 

man forebygger i byggeriets tre faser, nemlig i projekterings-, udførelses- og drifts fasen. Dvs. 

at man udformer bygningerne på sådan en måde, at forhindrer at vækstbetingelserne for 

svampe. Ud af de førnævnte fire faktorer, er det muligt at forhindre svampeangreb ved at stanse 

fugtkilden. 

Man kan forebygge svampeangreb i bygninger i driftsfasen ved at have vedligeholdelseplan. 

Hvor man bør være opmærksom på klimaskærmen på bygningen, og regelmæssigt undersøger 

og reparerer eventuelle utætheder. Yderligere bør man rense, og fjerne mos og lignende begroninger, 

da disse kan være med til, at forhindre vandet i at løbe frit væk fra klimaskærmen. 

Derudover kan dette være med til at transportere og tilføre vand til bygningen. Hvilket ikke er 

hensigtsmæssigt. 

Der bør også foretages regelmæssige undersøgelser af utætheder inde i bygningen, specielt 

ved baderum og bygningens rørinstallationer, da disse ofte ved utætheder, giver anledning til 

opfugtning og derved svampeskade. 

31

Litteraturliste 

Ægte hussvamp og svamp i huse 7 udgave 1996 

Hussvamp Laboratoriet ApS V/ Jørgen Bech-Andersen ISBN 87-89560-24-8 

Skadet Træværk Reparation og vedligeholdelse TRÆ 40 2. udgave, 1. oplag, maj 2001 

Træbranchens oplysningsråd ISBN 87-90856 12-0 

Husets skadedyr og svampe Nr. 3. september 1999 Toke Skytte 

Naturhistorisk Museum Århus ISBN 87-89137-66-3 

Forebyggelse af svampeangreb i ældre etageejendomme SBI 131 1982 

Statens Byggeforskninsinstretut ISBN 87-563-0423-4 

BYG-ERFA Erfaringsblad 92 01 08 Svampe som afslører fugt 

BYG-ERFA Erfaringsblad 92 09 01 Ægte Hussvamp 

BYG-ERFA Erfaringsblad 94 09 16 Gul Tømmersvamp 

BYG-ERFA Erfaringsblad 95 02 27 Hvide tømmersvampe 

BYG-ERFA Erfaringsblad 95 12 21 Nedbrydning af indmuret træ 

Web-Adresser 

www.goritas.dk 

www.sns.dk 

www.teknologisk.dk 

www.pegasus-lab.se 

www.eichen.dk 

32

Trænedbrydendesvampe

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?