IND|TRYK Februar 07 NR 23 - Københavns Tekniske Skole

kts.dk

IND|TRYK Februar 07 NR 23 - Københavns Tekniske Skole

IND|TRYK Februar 07 NR 23NYTÆNKNING MED GODERESULTATERInspektørområderne i Glostrupog Rødovre har taget nyeinitiativer i brug for at skabebedre vilkår for eleverneLæs mere på side 4VEJLEDER-TRÆFOmkring 160 vejledere fraUngdommens Uddannelsesvejledningvar inviteret til dialogmødei Julius ThomsensGade i december måned.Det årlige møde er blevet engod traditionLæs mere på side 8HTX-ELEVER PÅAALBORG UNIVERSITETHvad gør man, når manmangler en bakterie til etforsøg?To htx-elever kender svaretLæs artiklen på side 17


3 Leder»Skolens menu for 2007: Forandringer«4 »Nytænkning med gode resultater«– KTS arbejder på at nedbringe frafaldet. Læsom de nye tiltag i Glostrup og i Rødovre7 »Tag med på festival«8 »Dialogmøde med UU-vejlederne«– Regeringens velfærdsforlig stod øverst pådagsordenen, da Ungdommens Uddannelsevejledning var på besøg i Julius Thomsens Gade10 »Praktikpladssituationen«– Det er gået fremad med hensyn til oprettelseraf praktikpladser»Seminar for nye medarbejdere«11 »Få en fed oplevelse på isen«12 »Bjerregaards billige boliger«– Elever på Erhvervsakademiet kommer medløsningsforslag14 Nyt fra Sportsklubben »Godt nytår fraSportsklubben«»Nyt fra badmintonafdelinge«»Bowling«»24 timers spinning maraton«16 »Vibenhus – Aalborg, tur/retur«– Mød to htx-elever, der fik muligheden for at kommeen tur til Aalborg Universitet18 »Politidirektør støtter nyt forløb«– Politidirektør Hanne Bech Hansen gav håndtryktil nyuddannede vagter på nyt forløb19 »Indkaldelse til generalforsamling«20 Kort Nyt: »25 års jubilæum«»Indendørs streetsoccer«»Ny bygning«»Arkitektstuderende på besøg«»6 dages-løb«22 »Nyt grundforløb er en succes«– Et valg – to veje. Succesen er i hus24 »Uddannelse uden grænser«Indtryk var med på Danmarks størsteuddannelsesmesse i Forum25 »Fra guldfirer til værktøjsmager«Den tidligere roer Thomas Poulsen er begejstretfor sin nye uddannelse26 KTS-Cup27 Mærsk-legatetNye medarbejdere og fratrådteBagside:»Fest og fornøjelse«IND|TRYKer Københavns Tekniske Skoles medarbejderbladDet trykkes i 1050 eksemplarerTrykkeri: Rosenberg Bogtryk BallerupREDAKTIONAnsvarshavende redaktørDirektør Mogens NielsenDirekte: 3586 3535Mobil: 4038 0651KOMMUNIKATIONSAFDELINGENMarousca HelqvistDirekte: 3586 3572Mobil: 2170 8120Mail: bmh@kts.dkMichael SchmidtDirekte: 3586 3591Mobil: 3052 9111Mail: mics@kts.dkTheresa VindDirekte: 3586 3553Mobil: 2146 4853Mail. tvi@kts.dkDeadline for indlevering af materiale til næstenummer er fredag den 16. marts.Udkommer den 30. marts. Send materialet tilkommunikation@kts.dkIndtryk bliver fordelt til alle ansatte påKøbenhavns Tekniske Skole. Desuden bliver detsendt til skolens samarbejdspartnere, udvalgtedag- og ugeaviser og relevante fagblade. Man vilogså kunne finde en pdf-udgave afpersonalebladet på skolens hjemmeside påadressen: www.kts.dk/omkts/personaleblad.Grafik layout: GrafiSKP/Helle Seidelin


Skolens menu for 2007: ForandringerDirektør Mogens NielsenDen 14. december 2006 vedtogbestyrelsen budgettet for 2007.For første gang i 10 år budgetteresder ikke med en forøgelse iantallet af årselever. Det skyldesde uddannelsespolitiske tiltagsom allerede er gennemført i relationtil SKP-ordningen. Højkonjunktureni samfundet har tilgengæld betydet en forøgelse iantallet af praktikpladser. Detbetyder jo så, at vi først ser elevernepå skolen igen i forbindelsemed de senere skoleperioder optil selve svendeprøven. Alligevelfastholder vi et forventet bundlinjeresultati omegnen af 25millioner kroner.Vores bygningerDer er ikke p.t. aktuelle planerom køb af fl ere skoler, om end vimeget gerne ville erhverve »Sukkertoppen«,hvilket dog hørerfremtiden til. Til gengæld agtervi at gennemføre det mest ambitiøseinvesteringsprogram i skolenshistorie, nemlig 50 mio. kr.alene i vore bygninger, hvortilkommer 15 mio. kr. i rene udstyrsinvesteringer.Sigtet er fortsatat skabe de bedste såvel fysiskesom udstyrsmæssige rammer,der p.t. kan købes for penge. Deter en første forudsætning for atkunne skabe et undervisningsmiljø,der understøtter kvalitetenaf den faglige substans, som vi ifællesskab fortsat skal arbejde påat forbedre.Ved årsskiftet betalte vi 110mio. kr. kontant for henholdsvisskolen på Tæbyvej og Navigationsskolenpå ydre Østerbro.Sidstnævnte skole skal foreløbighuse de studerende på konstruktøruddannelsensslutniveau.Overfl ytningen af de studerendefra Rosenørns Allé (lejelokaler)til Navigationsskolen vil ske medio2007.Ny uddannelsesreformLige nu afventerskolen implementeringenaf den nyeuddannelsesreform,som på fl ere måderkommer til at berørevores dagligdag.Først og fremmestvil derformentlig blive indført adgangsbegrænsningerpå Teknologi ogkommunikation, hvilket vilramme tilgangen til de grafi skediscipliner. Dernæst forventesder ligeledes begrænsninger påtilgangen til SKP-ordningen indenfor tandteknikere, hvilketogså vil berøre os ganske mærkbart.Hvis det går, som direktionenforventer, vil det kræve noget afen omstillingsproces at kommegennem både 2007 og 2008, idetudgangspunktet (worst case) opererermed en nedgang i årselevtalletmed cirka 800-1.000 elever.Det forventes samtidig, atantallet af grundforløbsindgangeudvides fra de nuværende fem tilminimum 10 måske helt op til12 indgange, hvilket alt andetlige vil betyde nogle nye mulighederfor skolens udvikling. Heldigviskommer vores robusteøkonomi os til gode, idet vi kangennemføre en større omstillingsprocesuden panik, det vilsige i god ro og orden af hensyntil skolens ansatte.Hvordan KTS skal placere sig iforhold til den varslede organisatoriskekonstruktion, ud fra enuddannelsespolitisk indgangsvinkel,kan vi af gode grunde ikkesige noget fornuftigt om. Direktionenhælder mest til den anskuelse,at erhvervsakademierne»I 2007 er der foreløbig to store emner, derskal belyses og bearbejdes effektivt. Det ene erkontrolfunktionen omkring praktikpladsregistreringen,og det andet er frafaldsproblematikken,herunder en bearbejdning af de parametre, derhar placeret skolen i bunden af elevtilfredshedsmålingerne.«vil blive det omdrejningspunkt,som indeholder de tekniske skolersudviklingsmuligheder, for såvidt angår overbygning af KVUuddannelserneog op til MVUniveauet.Årets anden udfordringI 2007 er der foreløbig to storeemner, der skal belyses og bearbejdeseffektivt. Det ene er kontrolfunktionenomkring praktikpladsregistreringen,og det andeter frafaldsproblematikken, herunderen bearbejdning af de parametre,der har placeret skolen ibunden af elevtilfredshedsmålingerne.Her er vi sårbare og etklart offer for dolkestødslegendenom, at det er umuligt at skabe sågod en økonomi, uden at detsker på bekostning af kvaliteten.Jævnfør vores store nationaledigter H.C. Andersen skal manjo som bekendt kanøfl es, hvisman er aparte i forhold til fl ertallet.Alligevel ser direktionen megetpositivt på fremtiden. Vi tror på,at vi sammen med en velkvalifi -ceret og velmotiveret medarbejderstaber i stand til at overvindede små bump på vejen!Et forsinket godt nytår og godarbejdslyst3


Nytænkning med gode resultaterDen 6. februar var der frafaldsseminar for ledere og inspektører på KTS. Følgende artikelserie vil løbe overde næste to måneder og tager udgangspunkt i, hvilke nye initiativer udvalgte skoleområder på KTS har tagetfor at mindske frafaldet. I dette nummer besøger vi Rødovre og Glostrup.Ali Malik (til ære forfotografen) i fuld svingpå værkstedetFoto: Theresa Vind4SMS’er holder eleverne fastPå Tæbyvej i Rødovre får eleverneen sms fra skolen, når de ikke ermødt op. Det er både med til atfastholde dem på deres uddannelse,og så letter det en del afdet administrative arbejde.Eleverne har taget positivt imodordningen, der indebærer, at bådeskolen og mestrene holder øjemed deres fremmødeAf Theresa VindDet lyder næsten som GeorgeOrwells fremtidsroman 1984 om”big brother is watching you”,når inspektør Ole Rømer og afdelingslederBodil Lyhne-Hansenen januardag fortæller Indtryksudsendte, hvordan eleverne får ensms tilsendt hver gang de ikke ermødt op til undervisning.Men vi er ikke i Orwells univers.Året er 2007 og vi befi nder os påKTS’ skoleområde på Tæbyvej iRødovre.– Det startede tilbage i 2005 påforsøgsbasis, hvor vi arbejdedesammen med Ishøj Kommune.Det var før UU-centrene var opfundet,fortæller Ole Rømer.– Sammen med Ishøj Kommuneog et it-selskab udviklede vi etprogram, hvor folkeskoleeleverkunne tilmelde sig brobygningsaktiviteter.Samtidig opstodidéen til et program, hvor vikunne registrere vores egne elever– kunne vi registrere deresfremmøde, kunne vi lettere holdefast i dem. Vores samarbejdspartneri kommunen havde på dettidspunkt kontakt til et fi rma iNorge, @t Work System, derhavde udviklet et system, somligner det, vi bruger i dag medsms’erne.Derpå kørte vi et pilotprojektmed handelsskolen i Ballerup for


at se, om det overhovedetkunne lade sig gøre. Vi varjo helt uafhængige af offentligemidler, fortællerOle Rømer, der også afslører,at Bodil Lyhne-Hansenvar og er en af de helt storedrivkræfter bag projektetssucces.– Ja, det var i foråret 05,fortæller Bodil. Vi kørteprojektet på grund- og hovedforløbethos tømrerne.Efter en masse tilpasningerkunne vi så i sommeren2006 indføre det som enfast del på alle vores uddannelserpå Tæbyvej.En praktisk smsKort fortalt går projektetud på, at læreren elektronisk registrererde fraværende elever.Hvis eleven ikke på forhånd harmeldt sig syg, modtager han ensms om, at skolen har registreretham fraværende. Indtil klokken10 om formiddagen har eleven såmulighed for enten at møde opeller sende en sms tilbage til skolenmed en sygemelding. Nårdagen er omme godkender faglærerensine indtastninger. Denneregistrering går både ud til skolensadministration og til denmester, eleven er ansat hos, forklarerBodil Lyhne-Hansen.– Når et fi rma skal ansætte enlærling, så kigger de først ogfremmest på om eleven møder tiltiden. Det er helt grundlæggendei håndværkerbranchen. Jegtror, eleverne bruger sms’ernesom et positivt konkurrenceparameter:hvis én kan få praktikpladspå grund af intet eller megetlidt fravær, så kan man ogsåselv. Ved at modtage en sms kaneleven selv holde øje med sit fravær,forklarer Ole Rømer og tilføjer,at skolen på ingen mådetvinger eleverne til at udleverederes mobilnummer; det gør deselv gladelig.– Mestrene melder tilbage, at deer meget glade for ordningen.Og på det administrative planhar det faktisk kun lettet voresarbejde, indskyder Bodil Lyhne-Hansen. – Alle oplysninger stårjo på skærmen – både til brugfor læreren og på kontoret. Derer langt mindre papirarbejde.Nedgang i frafaldSom følge af det nye tiltag er frafaldetpå vej ned på Tæbyvej.Når en sms bipper ind på elevensmobiltelefon, så får det ham udaf fjerene og hen på skolen.Og det er en forholdvis billigløsning:– Kontrakten med Mutax(it-fi rmaet, der via en serveri Norge, står bag teknikken)koster os årligtomkring 60.000 kroner.Det vælter ikke budgettet.Vi har været i mediernefl ere gange, men p.t. er vistadig den eneste skole, derbruger sms-systemet. Detkan jo godt undre mig. Til gengælder vi begyndt at få rigtigtmange henvendelser fra andreskoler, der gerne vil have os udog fortælle om projektet, så vihåber at kunne sprede idéen. Fra2015 skal 95 procent af en ungdomsårganggennemføre en uddannelse.Vores initiativ her påTæbyvej er et godt skridt på vejenmod det mål, afslutter OleRømer.Mester holder øjeOvenstående var ledelsens udlægaf sagen. Hvordan mon eleverneopfatter det?Indtryks udsendte satte sig for atundersøge sagen nærmere. Jegskulle dog henvende mig tilmindst 10 elever, før jeg endeligmødte en, der havde modtageten sms fra skolen.Det var 26-årige Ali Malik, derer på hovedforløbet på tømreruddannelsen:– Jeg tager min uddannelse megetseriøst, fortæller Ali og fortsætter:»Som følge af det nye tiltag er frafaldetpå vej ned på Tæbyvej. Når en sms bipperind på elevens mobiltelefon, så får det hamud af fjerene og hen på skolen.«– Jeg ved jo, at min mester følgermed i mit fravær, og jeg vilikke have, at han skal vide, jegpjækker. Så det gør jeg ikke.Men jeg har været syg noglegange, og så er det fedt, at manbare kan sende en sms, når manligger der med 40 i feber i stedetfor at skulle ringe personligt.For mig handler det også om, atjeg går glip af en masse fagligt,hvis jeg ikke kommer til undervisningen.Det er vigtigt atholde fast i timerne. Jeg synes,det er et rigtigt godt system,man har indført på skolen, smilerAli Malik.Inspektør Ole Rømervil meget gerne spredebudskabet om de goderesultater med smssystemet.– Det virkerjo, siger han.Foto: Theresa Vind5


ELEVERNE FÅR SUCCESOPLEVELSER»Ved at matematikken megethurtigt kommer visuelt tiludtryk, så bliver det ogsåsjovere at lære.«Murer-eleverne på grundforløbet iGlostrup havde længe opfattetden teoretiske del af uddannelsensom en hæmsko. Da nye faglærereblev ansat opstod også nyeidéer til udformning af undervisning.Nu er frafaldet daletAf Theresa vind– Det hele startede for et års tidsiden. Undervisningen på grundforløbetfor vores murere var ikkeoptimalt. Vi skulle nytænke,mindes inspektør iGlostrup Hans HotherPoulsen og fortsætter:– Der var meget brok fraeleverne, som hovedsageligthandlede om teoriundervisningen– især matematikken,som mange havde sværtved. Undervisningen i et teorilokalevar ikke væsentlig og vedkommendefor dem, mente de. Isamme periode ansatte vi en syvottenye faglærere og på et efterfølgendeto dages-seminar fi k viplanlagt en ny udvikling pågrundforløbet.Kort fortalt går initiativet ud på,at faglærerne har fl yttet matematikundervisningenfra teorilokaletover i værkstedet. Her lærereleverne selv at beregne materialerne,hvad det indebærer af procentregning,tabeller, areal-,mængde- og rumfangsberegninger.Det teoretiske er nu blevetimplementeret i det praktiske.Og det er noget eleverne kanlide, for på denne måde giver detmening at lære matematikkensgrundregler. Og det giver etumiddelbart og anvendeligt resultat.Faglig stolthed– Vores elever er praktisk anlagte.Ved at matematikken megethurtigt kommer visuelt tiludtryk, så bliver det også sjovereat lære. I dag oplever jeg gladeog meget engagerede elever. Frafaldeter, uden at jeg kan sættetal på, tydeligvis på vej ned, forklarerHans Hother Poulsen, derikke er bleg for at tillægge enmeget stor del af succesen de nyefaglærere. Og netop fordi faglærerneselv har været med til atplanlægge forløbet, så har detogså givet nogle meget energiskelærere.– De er ellevilde, og kommerhele tiden med nye idéer fordi dehar fået en positiv ejerskabsfølelsetil projektet, fortæller enstolt Hans Hother.Nyt designGlostrups tilgang til matematikundervisningenhar vakt interessepå andre skoler rundt om i landet.På et seminar i Vejle, sombliver holdt en gang hvert halveår for alle murerskoler i Danmark,blev projektet fremlagt forde øvrige deltagere, og nu opleverHans Hother Poulsen, at folkudefra ringer for at høre, hvordanprojektet startede, hvordan detfungerer i praksis og så videre.– Men det er ikke det eneste, derer bud efter. Vi har selv tegnetog konstrueret nogle nye mæglere(profi ler, man murer op efter,der sikrer lige hjørner, red.).Dem har vi haft i en månedstidnu – og vi begynder at se degode resultater. Når nye eleverstarter, har de brug for succesoplevelser.De nye mæglere er sågode, at hvad der før tog omkringotte dage at mure, tagernu kun tre, vel at mærke med etforbedret resultat. Mæglerne skalselvfølgelig kun bruges i begyndelsentil at lære eleverne håndværket.Når de får lidt rutine, såklarer de sig uden dem, sigerHans Hother, og fortæller, at derer også er efterspørgsel på dem.– Det er som sagt vigtigt, at kodeordetfor eleverne er »succesoplevelser«.Det mener vi, de fårved de nye initiativer. Vi kan sedet positive resultat på frafaldskurven,men vi kan også se detpå elevernes præstationer, afslutterinspektør Hans Hother Poulsen.Murereleverne er ved at bygge en mur gennemhele lokalet. De lærer at teamworke, og det gørarbejdet meget sjovere, mener deFoto: Theresa VindSådan ser de ud, de nyemæglereFoto: Theresa Vind6


TAG MED TIL FESTIVAL…– Gå ikke glip af otte dage med god musik, festligt samvær, hygge og sjov for både børn og voksne,når personaleforeningen igen i år inviterer til festival. Nu er det nemlig blevet tid til at bestille billettertil dette års Langelandsfestival, der afholdes den 28. juli. 2007 til den 4. august 2007 !Langelandsfestivalen er blandt andet:• Et kæmpe børneland med masser af underholdning og aktiviteter samt frivillige børnepassere, så devoksne kan få et par timer for sig selv• Hyggelige Rudkøbing by med butikker og spisesteder• Festivalstrand med Beach Bar, sand og krabber• Stort campingareal opdelt efter støjniveau – KTS plejer at vise fl aget i familieområdet• Handelsgade med mange boder hvori man kan fi nde alverdens tingMen det vigtigste er stemningen !!! Det er ikke uden grund at Langelandsfestivalen bliverkaldt Danmarks største havefest…Pris for 8 dage med camping:Voksen kr. 900,00Barn kr. 350,00 (7 år-12 år)Barn u. 7 år gratisHUSK DU KUN FÅR RABAT TIL 1 LEDSAGER ( enten voksen el. barn)Der er desuden mulighed for at låne telt af personaleforeningen.For yderligere information eller fl ere bandnavne, tjek www.langelandsfestival.dk eller kontaktKeld Kurdahl på 2033-3586 eller Eva Andersen på 3721.Udfyld slippen og send den til Eva i Stevnsgade senest 3.marts 2007 !Jeg/vi vil gerne med til Danmarks største havefest på Langeland 2006NAVN (medlem): __________________________CPR:_________________AFD: ____________1 ledsager á kr. 900,00 (kryds) eller 1 ledsager (Barn) á kr. 350,00 (kryds)Derudover _____ billetter á kr. 1.395,00 og _____ á kr. 695,00Vi vil gerne låne teltBeløbet i alt ___________, – kan trækkes over min løn i august. Underskrift: ____________________Priserne er baseret på rabatten fra Langelandsfestivalen, som gælder frem til 2. marts 2007.7


Dialogmøde medUU-vejlederneDer var lagt op til dialog,da UU-vejlederne var påbesøg i fetssalen i JuliusThomsens GadeFoto: Theresa Vind8Regeringens ambition om, at 95 %af en ungdomsårgang skal gennemføreen uddannelse fra 2015var øverst på dagsordenen, davejledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning(UU-Nord, -Vest og -Syd) var på besøg i festsaleni Julius Thomsens Gade idecember månedAf Theresa VindRegeringens velfærdsforlig varhovedemnet til dialogmødetmellem Storkøbenhavns UU-vejledereog KTS, TEC og HotelogRestaurantskolen. For en delaf forliget kræver, at 95 procentaf en ungdomsårgang fra og med2015 skal gennemføre en uddannelse.Det stiller nye krav og udfordringertil erhvervsskolerne.Erhvervsuddannelser iverdensklasse– Hvis Danmarks er i verdensklasse,så vil jeg nødigt se andrelandes, kommenterede undervisningsinspektøri UndervisningsministerietSteen Albertsen, dahan i dagens indledende oplægfortalte om regeringens målsætningom uddannelser i verdensklasse.– I dag er frafaldet på erhvervsuddannelsernekodylt højt, fortsattehan. Det er især unge medanden etnisk baggrund enddansk, der udgør det største frafald.Og det skal vi simpelthenhave gjort noget ved. Statistikkenviser, at vi får mangel påkvalifi ceret arbejdskraft i fremtiden.Om ti år vil vi mangle135.000 faglærte i landet, afsluttedeSteen Albertsen.Den offi cielle statistik fra Undervisningsministeriet– Preislerudvalgetsrapport fra 1. februar2006 fortæller, at frafaldet på erhvervsuddannelsernesgrundforløbi 2003 var på 28 procent, forde gymnasiale uddannelser vartallet 21 procent.PraktikpladssituationenInden for visse områder er situationenmed praktikpladser blevetlangt bedre end tidligere. Flereelever har fået en praktikaftale. I2006 blev der indgået 36.000 aftaler,hvilket er et næsten historiskhøjt antal. Det skyldes ikkemindst højkonjukturen og enrække nye tiltag i forhold til atindgå aftaler, eksempelvis de nyefl ex/combi-aftaler.Som del i det nye velfærdsforligforpligter både staten og kommunernesig også til at etablerepraktikpladser. For statens vedkommendeskal de øge antalletmed 25 procent inden 2008.WorkshopsI stedet for oplæg i salen kunneUU-vejlederne besøge forskelligeworkshops rundt om på skolen.Ud over KTS’ fi re indgange:Bygge og anlæg, Håndværk ogteknik, Service, Teknologi ogkommunikation samt htx, kunnede også besøge Fra jord til bordog Mekanik, transport og logistik.


Christian Bærensen fra Virksomhedssekretariatetkunne på Teknologiog kommunikation blandtandet fortælle, at praktiksituationenfor elektrikere nu har fåetomvendt fortegn:– En mester havde tilbudt firmabilog fri telefon blot for at fålærlinge.På Service-workshoppen blev detdiskuteret, hvordan man får isærfrisøreleverne ud i praktik:– De af vores elever, der kommerfra gymnasiet, har en langtstørre modenhed end andre elever,og de har egentlig ikke såstore problemer med at fi nde enpraktikplads. Men vi har ogsåder dog understregede, at detikke er umuligt at fi nde en praktikplads,det kræver blot enstørre grad af modenhedog opsøgendearbejde.Opdelt seanceDialogmødet medUU-centrene blevlagt over to dage,så alle vejledere fraKøbenhavn, Frederiksbergog Tårnby/Dragør kunne deltage – i altcirka 160 vejledere ved de to arrangementeri Julius ThomsensGade.»Inden for visse områder er situationenmed praktikpladser blevet langt bedre endtidligere. Flere elever har fået enpraktikaftale. I 2006 blev der indgået36.000 aftaler, hvilket er et næstenhistorisk højt antal.«Desuden blev det besluttet i plenum,at UU-centrene fremovermånedligt eller pr. kvartal modtageren oversigt over, hvor derer ledige praktikpladser.elever, der kommer direkte fra 9.klasse, og vi oplever, at disse eleverikke føler sig så forpligtede –de føler sig voksne og fri, fordide ikke går i folkeskole længere.Der er for meget gang i sms’erne,blandt andet. Det går ikke ude ivirksomhederne, fortalte faglærerpå Sukkertoppen Camilla Saebel,Fra begge sider var der enighedom, at det årlige møde ikke blotgiver mulighed for at diskutereher og nu-situationen på erhvervsuddannelserne,nye uddannelsermed videre, men at detogså styrker samarbejdsrelationerneidet man personligt møderhinanden.Der var fokus påpraktikppladssituationen– også her påBygge og anlægsworkshopFoto: Theresa Vind9


Positiv udvikling i antalletaf praktikpladserDet er gået fremad med hensyntil oprettelser af praktikpladser.I alt en fremgangi antallet påomkring 21 procent iforhold til 2005.Aldrig før har der påKøbenhavns TekniskeSkole været oprettet såmange praktikpladser pået årAf inspektør Jens Peter Munk,virksomhedssekretariatetDen nedgang i antallet afskolepraktik (SKP)-aftaler,som 2006 bød på, er blevetopvejet af fremgangen ioprettelse af ordinære (almindelige)aftaler.Konjunkturerne i Danmarkog måske specielt ibygge og anlægsbranchenhar også gjort sit til, atden registrerede fremganghar sat sit prægpå antallet af igangværendeelever.Jeg opfatter, at virksomhedernehar benyttet lejlighedentil vise, at de også er motiveredeog gerne vil deltage ioplæringen af kommende ny arbejdskrafttil deres brancher.Resultatet af Københavns TekniskeSkoles indsats for at få voreselever ud i praktik kan ses på voreshjemmeside.Med til det gode resultat hørerogså det kæmpe arbejde, som deforskellige personalegrupper harudført for at motivere og engagereeleverne til selv at søge ogskaffe sig en praktikplads.Det høje beskæftigelsesniveau iKøbenhavn har desuden væretendnu en årsag til elevernes motivering,ligesom det systematiskevirksomhedsopsøgendearbejde, som virksomhedssekretariatetsmedarbejdere har udøvetblandt nye og etablerede virksomhederhar betydet, at mangefl ere er blevet godkendt til attage elever og rent faktisk ogsåhar gjort det.10Så er det igen ved at være tid forSeminar for nye medarbejdere.Seminaret er en del af skolenspersonalepolitik, der blandtandet skal sikre, at nye medarbejderebliver introduceret tilskolens målsætninger og denmangfoldighed af aktiviteter, derforegår på vores fælles arbejdsplads.Medarbejdere, der er ansat efteroktober 2007, bliver indkaldt tilseminaret, der fi nder sted tirsdagden 6. og onsdag den 7.marts, begge dage fra kl. 8.00til 15.30.Det sker på seminaret• Mogens Nielsen byder velkommen• Skolens organisation v/FlemmingBrandt• Skolen som arbejdsplads• Skolens historie• Skolens produkter, vedligeholdelseog udvikling på detpædagogiske område• Personaleudvikling• Driftsudvikling• Kommunikation• Budget• Personaleforeningen• Rundtur på skolens adresser• Morgenmad og frokostbegge dageSeminaret er struktureret medoplæg om formiddagen og besøgom eftermiddagen til skolens forskelligeadresser. En indkaldelsebliver sendt ud til den enkeltemedarbejder.– BMH


Dream Team Cup 2007VI HAR VÆRET MED FØR, NU ERMULIGHEDEN DER IGEN !FÅ EN FED OPLEVELSE PÅ GLAT IS – ELLER SE PÅ SOM HEPPERVi spiller ISHOCKEY lørdag den 14. april 2007For begyndere kl. 8.00 - 12.30 – efter kampene er der frokostFor dem der kan lidt mere kl. 12.30 - 17.00 – efter kampene er dermiddag. Hvert hold er garanteret minimum tre kampe.I 2006 spillede Københavns Tekniske Skole mod blandt andre• PK Byg• Toms• Tean Party• Rødovre CentrumVi stillede med tre hold, og blev nr. 2 og 4Det foregår i Rødovre Skøjte Arena, Rødovre Parkvej 425, RødovreFor dem, der skal på isen, er der udstyr, skøjter og en træner– og ikke mindst er der mulighed for en træningstime i forvejenJo flere vi bliver, jo sjovere er det, og du behøverikke være verdensmester, eller at spille i NHL !Mail din/dine tilmeldinger til Marouscabmh@kts.dkHusk din hockeytrøje, hvis du har væretmed før !Marousca Helqvist2170 812011


Af Tom Sørensen, underviser i byggerietplanlægning, styring og økonomived Københavns Erhvervsakademi,Stevnsgade»København skal have boliger,som almindelige indkomster kanbetale. Derfor skal der nu bygges1.000 boliger pr. år over de næstefem år, så vi sikrer at Københavnbliver ved med at leve.derende forslag til løsninger,hvor den månedlige husleje ercirka 5.000 kr. for en familieboligpå omkring 80 m 2 . Boligstørrelserneer varierende og er baseretpå den demografi skesammensætning og udvikling iden enkelte kommune.De studerende arbejder efter densuccessive metode, hvor – og underhvilke betingelser – der kanstørrelsen af et mindre børneværelse.OrganiseringVed studieture til blandt andetStorbritannien har de studerendestiftet bekendtskab med en rækkeforskellige måder at organisereog drive et byggeprojekt på,som endnu er i sin vorden i Danmark.Partnerskaber mellem pri-Bjerregaardsbillige boliger12Det fremgår af Københavns KommunesOverborgmester RittBjerregaards hjemmeside. Andrekommuner i Danmark har et tilsvarendebehov for bedre og billigereboliger.«Sådan starter en afsluttende eksamensopgaveved Københavns Erhvervsakademifor studerende,der efter eksamen kan smykkesig med titlen: Professionsbachelor,Bygningskonstruktør medspeciale i Facilities Management.Flere af byggebranchens organisationerhar ved forskellige lejlighedergivet udtryk for, atoverborgmesterens politiske målkan være vanskelige at indfri forden traditionelt tænkende del afbyggebranchen.Erhvervsakademiets studerendeer imidlertid fremkommet meden række forlag til løsninger iforskellige storkøbenhavnske omegnskommunermed tilhørendeøkonomisk dokumentation – løsningerder tager afsæt i betingelserog forudsætninger for projekternesløsning og gennemførelse.ResultatSom udgangspunkt giver de stu-skabes økonomisk balance i projekternei forholdet mellem indtægterog udgifter.Metoden rummer en række fordele,der vil være til gavn forgennemførelse af politisk følsommeprojekter. Blandt andetkan nævnes, at metoden kræver,at vi som interessenter i byggebranchen,stiller alle de godespørgsmål før projekternesigangsætning frem for underbyggeriet og/eller efter byggerietsafslutning. Metoden sikrerendvidere, at vi med en givenindsats opnår det optimale resultat.Bæredygtigt byggeriDer er tre forhold, der er altafgørendefor projekternes bæredygtighed:1) husleje 2) boligarealog 3) investorafkast. Andre forholdhar mindre eller ubetydeligindfl ydelse på det økonomiskeslutresultat.Stiger renten med eksempelvis0,5 % betyder det, at huslejenstiger med cirka 700 kr. pr. månedeller at boligarealet reduceresmed cirka 7 m 2 , der svarer tilvate fi rmaer og det offentlige(OPP projekter), omvendte totalentrepriser,hvor entreprenørerneejer bygningerne i en årrække,hvorefter de overdrages til enslutinvestor (BOT – BOOT)samt konkurrencepræget dialoger nogle af de anvendte modelleri projekterne. I andre konstellationersuppleres med mulighed forat give kommunerne anvisningsrettil en del af boligerne.ByggegrundenI Socialministeriets nøgletalsoversigtfor det støttede byggeri– familieboliger, fremgår enkøbspris på byggegrunde fracirka 750 kr. til cirka 1.500 kr.pr. m 2 byggemulighed. I forholdtil markedsprisen er dette lavtsat, og kritikere kan med rettesige, at grundpriser på dette niveauvil være en kamufl eretstøtte til projektets gennemførelse.Som udgangspunkt arbejdervi da også med en markedsværdipå omkring 5.500 kr. pr.m 2 byggemulighed, afhængig afbeliggenhed.Skal byggegrunden erhverves vedkøb, vil boligarealet blive redu-


økonomiske poster, idet uafhængigeposter mindsker ”dominoeffekten”,når økonomien i et projekter ved at skride.For eksempel vil honoraraftalertypisk være baseret på incitamentsaftalerpå grundlag af etfast honorar og en andel af opnåedebesparelser og/eller forbedringeri projektet.HåndværkerudgifterEntreprenørens samlede udgifterligger i de viste eksempler påcirka 7.200 kr. (eks. moms) pr.»Som udgangspunkt giver de studerende forslag tilløsninger, hvor den månedlige husleje er cirka5.000 kr. for en familiebolig på omkring 80 m 2 .«bejder med, er opkøb af industriejendomme,der ombygges tilbeboelse. Vi har gode eksemplerpå at denne model nemmere kanopfylde de strenge krav til økonomiskbæredygtighed. En andenmulighed er en økonomiskintegration i blandet byggerimed erhverv, forretninger og familieboliger.ParadoksetSelv om det er muligt at fi ndeøkonomiske, bæredygtige løsningerindenfor de politiske rammer,er det naturligt, at byggebranchener tilbageholdende, nårsalgspriser på mere end 50.000kr./m 2 forekommer i de sammeperioder, som de politiske målfremsættes.ceret eller huslejen vil stige, nårberegningens betingelser i øvrigtikke ændres. Herved er det næstenumuligt at nå de politiskemål. Derfor arbejdes der med enmodel, hvor byggegrundene lejes.Byggegrundene kan værestillet til rådighed af kommunen,og lejebetaling kan beregnes påbaggrund af en forrentning afgrundværdien. I Københavnfi ndes allerede eksempler påboliger, bygget på kommunaltejede byggegrunde.Som udgangspunkt må forurenedebyggegrunde oprenses, naturligvisbetalt af forureneren.Hvis tidligere grundejere er sammenfaldendemed nye grundejeremå grundene leveres miljøopryddetfør iværksættelse af projektet.Huslejer på 5.000 kr. pr. månedkan ikke fi nansiere fortidensmiljøsvineri. Udgifter til miljøoprensningindgår derfor ikke ide økonomiske beregninger. Deudillince begrebet forholder destuderende sig også til.OMKOSTNINGER:Hvor det er muligt, er omkostningergjort uafhængig af andrem 2 . Det er lavere end V+S priserne,men højere end prisniveauetfor typiseret byggeri.Prislejet for de samlede håndværkerudgiftervurderes derfor atvære tilstrækkeligt robust tilprojektets gennemførelse udenbudgetoverskridelser. I landeneomkring Danmark er markedetknap så overophedet. Import afleverancer og ydelser indgår ligeledesi de studerendes overvejelser.Alternative løsningerEn af de varianter, som de studerendeved Erhvervsakademiet ar-SimuleringsprogramPå Københavns Erhvervsakademihar vi udarbejdet et simuleringsprogram,der kan håndtere devæsentligste faktorer i forbindelsemed økonomisk planlægningog gennemførelse af omtalte byggerier.Resultat fra seks eksemplerfra simuleringsprogrammetEMNE MODEL 1 MODEL 2 MODEL 3 MODEL 4 MODEL 5MODEL 6GRUND Ejet Lejet Ejet Lejet EjetLejetBoligareal 92 m2 100 m2 54 m2 60 m2 93 m2100 m2Husleje/måned 5000 kr 6700 kr 5000 kr 5000 kr 9300 kr8300 krInvestorafkast(start)2,45 % 3,65 % 5,00 % 5,00 % 5,50 %5,00 %AktuelDiskonto fra8. december20063,50 % 3,50 % 3,50 % 3,50 % 3,50 %3,50 %13


Så gik vi ud af 2006 – et år medmasser af god sport. Der er kommetnye medlemmer til klubben,hvilket viser at interesse for sportpå kollegialt plan stiger. Det erdejligt at se, at der kollegaerne imellem udspiller sig mange sjoveog intense kampe i de forskelligesportsgrene.Den 28. februar holder vi generalforsamling,hvor jeg håber rigtigmange vil møde op. Allemedlemmer af sportsklubben harfået en indkaldelse til dette Hardu glemt at tilmelde dig, så ringtil Susanne på lok. 3580 ellersend en e-mail til sua@kts.dkSøren OlesenFormand for sportsklubbenNyt fra badmintonafdelingen14I badminton bliver ketsjerensvunget i tide og utide. Der erstor træningsindsats fra alle. Herved årsskiftet har vi skiftet spillestedog dag, så vi nu trænertorsdage fra kl. 15:00-17:00 iRyparkens Badmintonhal. Ifremtiden vil vi spille voreshjemmekampe i Ballerup Hallenlørdage kl. 09:00-11:00. De lør-dage, der ikke er kampe, vil dervære mulighed for at træne i halleni stedet.I denne sæson har vi igen fi rehold tilmeldt FKBU’s holdturnering.1. holdet består af Dan Røien,Frits Edslev, Per Ludvig, SørenOlesen, Yvonne Pedersen og SusanneAndersen. Holdet er rykketen række op, og det kanmærkes ! Der er spillet trekampe, alle kampe er endt mednederlag. Frits har dog orlov nu ito måneder, så Morten Bruhn fårfornøjelsen af en masse hårdesingle kampe.2. holdet består af Keld Kurdahl,Morten Bruhn, Bjarne Lottrup,Erling Schmidt, Eva Andersenog Jeanette Hall. Det er et holdmed succes, de har vundet fi re udaf seks kampe – tillykke meddet.Herreholdet består af Bjarne Lottrup,Erling Schmidt, MogensSørensen og Anker Christensen.Desværre er Anker blevet langtidsskadet,så han dækkes for detmeste af hhv. Morten Bruhn ogKeld Kurdahl.Oldboysholdet er for det mestede samme spillere som på 1. holdet.Her går det væsentligt bedrefor spillerne: Tre kampe er blevetvundet og en er blevet uafgjort.Her er det Keld Kurdahl, derprimært dækker Frits.Susanne AndersenBadmintonleder


BowlingNu er der fl ere af bowlingdeltagernefra KTS der er ved af vågneaf deres »vinterhi«. Vi er p.t. 22medlemmer, nogle somkun er med til at trænenår vi bowler i Balleruptirsdage fra 16-18. Andreer kun med til FKBU(Firmaer KlubbernesBoldspil Union) kampe,som spilles i Rødovre.Nogle er med begge steder.Det er under overvejelseat træne i Rødovrefra august, da det nu erblevet muligt at få banerder og så vil det være sammested som vi spiller kampe.P.t. ligger KTS 1 på en 5. plads,KTS 2 på en 3. plads og KTS 3ligger som nr. 4. i de forskelligeserier som vi spiller i. Når vi erude og træne er det hyggeligt atvære sammen med nogle af dekollegaer som man ellers ikkeville se så ofte, fra andre afdelinger.Det samme gælder de afvores kollegaer som nu er blevetseniorer og derfor ikke har deresdaglige gang på KTS´s adresser.Hvis bowling og hyggeligt samværhar din interesse, kan duhenvende dig til Helle Ludvig påVibenhus, enten på lokalnr. 7321eller hwl@kts.dk24 timers spinning maraton hvor overskuddetgår til Børnecancer FondenCykelklubben er igen i år medtil et 24 timers spinning maraton– et forrygende arrangement,der løber af stablen lørdag den10. februar til søndag den 11. februar2007. Arrangementet foregåri Slangerup Idræts & Kulturcenter.Sidste år var vi seks fyre, dercyklede i alt 24 timer, dennegang er vi 11 spinnere (10 fyreog 1 pige – Annie Pettersson)der samlet skal spinne i 24 timer.I alt vil 200 cykler stå pårad og række og vente på at blivetrampet igennem. Indimellembliver der mulighed for at spise,hygge og naturligvis også at sovelidt. Overskuddet fra dette frem-ragende arrangement går tilBørnecancer Fonden, hvor arrangørernei år forventer etoverskud på kr. 400.000,- iforhold til de kr. 205.000,-sidste år.Michael MadsenCykelleder15


To htx elever fra Vibenhus besøgtei januar måned AalborgUniversitet, hvor de udover at fåbakterier og enzymer med hjemtil deres fermenteringsprojekt(gæring) også fik erfaring medprofessionel laboratorium-teknikAf Theresa VindAnne Eriksen og Naya Baggesenskal i februar måned afl evere enfermenteringsprojekt-opgave tilderes lærer på htx, Vibenhus. Dehar besluttet at have fokus påproteinspaltede enzymer, der eksempelvisbruges i noget så jordnærtsom vaskepulver. De vil fåbakterier til at vokse, og når detsker, udskilles enzymer.De gik i gang med planlægningenaf projektet sidste år, menmanglede både bakterierne ogenzymerne. Derfor googlede denavnet på bakterien, »bascilluspseudofi rmus«, og faldt i denforbindelse over lektor Lars Haastrupfra afdelingen forKemi, miljø ogbioteknologipå AalborgUniversitet.– Vi sendte Lars en mail, og blevpositivt overraskede over, at haniniviterede os over og arbejde ilaboratoriet i Aalborg i fi re dagei januar måned. Det sagde viselvfølgelig ja tak til, fortællerAnne og Naya.For ikke blot havde Lars denbakterie, som pigerne skullebruge, han havde også professioneltudstyr og rammer, som dekunne lære meget af.Sterilt arbejdeMens pigerne slår om sig med latinskeog bio-kemiske gloser virkerde ikke synderligt benovedeover at have begået sig i universitets-regi.– Det erselvfølgeliglidtnyt forvores fagligeniveau.Viarbejdedesammenmed forskere og civilingengiøreri bioteknologi,men de var alle sammenfl inke til at hjælpe osmed forsøget derovre, fortællerpigerne og fortsætter:16Sådan ser maskinen ud, derkan adskille enzymer fraanden væskeFoto: Naya Baggesen


Anne og Naja i laboratorietpå VibenhusFoto: Theresa Vind– Men først og fremmest fi k virigtig meget erfaring med at arbejdei et laboratorium. Alt varhelt sterilt. For eksempel lærte viat brænde glasoverfl ader af, havehelt sterile hænder og bruge enanden slags pipetter. Og så lærtevi også om nye metoder til at påvisevores arbejde og resultater.Så professionelt kan man af godegrunde ikke køre vores laboratoriumher på skolen med såmange elever. Men det var fantastiskat prøve det.FremtidenOpholdet på Aalborg universitetvar en stor succes. Anne og Nayafi k 25 ml enzymer, der går undernavnet AL-89, med hjem. Deskal nu oprenses, det vil sigeskilles fra den væske, som de liggeri. Og så skal der skrives enrapport, hvis karakter har betydningfor årskaraktererne.– Vi vil undersøge nogle af deting, man ikke ved om enzymetendnu – eksempelvis hvordan deter opbygget, forklarer pigerne.Anne og Naya har begge kemipå b-niveau og proces og levnedsmiddelpå a-niveau. Pigernemener dog, at deres baggrund forprojektets succes skal fi ndes i undervisningeni teknologi i 1. og2. g, hvor de lærte om procesorienteretprojekter.– Vi gør det her, fordi vi synesdet er sjovt, lyder begrundelsenfra de to målrettede elever, derdog samtidig afslører, at fremtidsplanernemere går i retningaf et medicinstudium og nanobioscience.17


Politidirektør HanneBech Hansen overrakteuddannelsesbevisernetil de nye vagterFoto: Birgit SkovgaardPetersenPolitidirektør støtter nyt forløb for vagter18Københavns politidirektør HanneBech Hansen overrakte uddannelsesbevisertil et hold nyuddannedevagter i Sukkertoppens atriumgårdi december månedDer blev holdt reception, da ethold bestående af 17 ny-danskerefi k overrakt uddannelsesbevisersom vagter. De var det førstehold på helt nyt vagtkursus.Alle parter i samarbejdet omkringuddannelsen var repræsenteretved receptionen. John Dybart,formand for Vagt ogsikkerhedsfunktionærernes Forbund(VSL), indledte med atsige, at der blev skrevet historiepå et europæisk plan med dettevagtkursus for nye danskere. Forløbeter blevet fulgt intenst afEU – kommissionen, der vil indhøsteerfaringer, som andre landekan bruge.John Dybart sagde blandt andet isin tale:– Således vil vagtbranchen efterhåndenkomme til at afspejlesammensætningen i befolkningeni øvrigt… og »fl ersprogethed«,det er godt for hele branchen,for kammeratskabet og forkunderne. Eleverne har vist seriøsitetog interesse for hele forløbet.I bliver gode kolleger påvagtrunden, sluttede John Dybart.Hvad går uddannelsen ud på?Uddannelsen er økonomisk støttetaf EU socialfonds midler.Fagligt Internationalt Center(FIC) har sammen med sikkerhedsbranchensparter stået forden praktiske planlægning. Undervisningenaf de 17 elever foregårpå Sukkertoppen i fem intensiveuger.Inden eleverne starter bliver dekompetenceafklaret og derefterfår de undervisning i dansk, konflikthåndtering og et tre-ugerslovbefalet kursus, der hedder»grundlæggende vagt«.Forude venter der en ansættelse iet vagtfi rma, hvor de nye vagterbliver modtaget af medarbejdere,der vil varetage introduktionentil arbejdspladsen og opgaverne.Så intet er overladt til tilfældighederne.Eleverne får en tre månederskontrakt, og der venteryderligere tre ugers efteruddannelsepå Københavns tekniskeSkole efter eget ønske og behov.Målet er 40 nye vagter i 2007Lars S. Gaardhøj fra FIC fortalteved receptionen kort om forløbet,som blev indledt med enmassiv markedsføring på busserog plakater og via mund tilmund metoden. Eleverne, derkommer fra hele København, harfået mulighed for en uddannelseog en varig plads på arbejdsmarkedet.Undervejs har Lars S.Gaardhøj været i tæt kontaktmed både eleverne og de socialemyndigheder.Derpå holdt PolitidirektørHanne Bech Hansen en tale,hvor hun fremhævede, at vagternenu var kommet i uniformog i samme branche som politiet,og skal fremover være med til atskabe sikkerhed og tryghed i landet.Vagterne modtog et håndtryk,et uddannelsesbevis og ettillykke fra Politidirektøren.En af de nye vagtelever Shkar harudsigt til et praktisk forløb på 3måneder i Dansikring og skalvære ronderende vagt. Han og deandre vagtelever, havde ros tillærerne. De havde efter fl ereelevers mening, gjort en storindsats.Et nyt hold er startet i januar2007.Birgit Skovgaard Petersen, Sukkertoppen


PersonaleforeningenvedKøbenhavns Tekniske SkoleGENERALFORSAMLINGTirsdag den 13. marts 2007 kl. 16.00iLærerkantinen på Drejervej 16, bygning E, 1. salmed følgende dagsorden:1. Valg af dirigent samt 2 stemmetællere2. Formandens beretning3. Fremlæggelse af budget4. Indkomne forslag - skal være bestyrelsen i hænde senest den 5. marts 20075. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer:Kasserer Per Ludvig, villig til genvalgBestyrelsesmedlem Karin Søndergaard, villig til genvalgBestyrelsesmedlem Keld Kurdahl, villig til genvalg6. Valg af 2 revisorer og 2 suppleanter7. Fastsættelse af kontingent8. Fremtidigt virke9. Eventuelt10. SpisningVenlig hilsenBestyrelsenSlippen sendes til EAn Stevnsgade eller mailes senest den 5. marts 2007.Jeg kommer til generalforsamlingen d. 13. marts 2007jeg deltager gerne i spisningjeg deltager kun i generalforsamlingenNavn19


KORT NYTMogens Valdemarlykkeønskes afinspektør påTæbyvej Ole RømerFoto: Theresa Vind25 års jubilæumI januar måned holdt MogensValdemar Nielsen sit 25 års jubilæumpå Københavns TekniskeSkole.I talen til sine mange gæster løddet blandt andet:– De 25 år på KTS har været enudfordring: Jeg har arbejdet underfi re direktører: Hornby,Berntsen, Kristiansen og MogensNielsen, arbejdet sammen medto vicedirektører: Ole Andersenog Flemming Brandt, arbejdetunder syv inspektører, fem uddannelsesledereog på fem forskelligearbejdspladser: Tuborgvej,Drejervej, Thorshavnsgade,Brønderslev Allé og Tæbyvej.Jeg er medlem af CSU, LSU, FUog KTS’ bestyrelse. Og så har jegendda også været fællestillidsmandi 14 år.Derfor er de 25 år gået temmelighurtigt, smilede en på dagen ensmule rørt Mogens Valdemar.Dagen blev fejret på Tæbyvej,hvor både nye og gamle kolleger,skolens ledelse, familie og vennerfejrede ”Valde”.TviArkitektstuderende på besøgEt hold 1. semester-elever fra Arkitektskolener på besøg i Glostrup.– Det er en helt anden oplevelseat tegne huse, når man selv harstået med fi ngrene i dejen, sigeren af de arkitektstuderende, derganske frivilligt begår sig udimurerfaget. Han og hans medstuderendekører for tiden et projektom murværk, og Arkitektskolenhar en aftale medGlostrup om, at eleverne kan fålov at snuse til håndværket.TviFoto: Theresa VindPr. 1. januar 2007 overtog KøbenhavnsTekniske Skole bygningenpå Lersø Parkallé 2.Når renovation og ombygningaf lokalerne står færdig, er detplanen at 5., 6. og 7. semesterpå bygningskonstruktøruddannelsenrykkerind.Bygningen er i rimeliggod stand.Den ombygning,som KTS udfører,skal føre bygningens indvendigerum tilbage tilden oprindeligestil.KTS udvider20Foto: Theresa Vind


KORT NYTMini 6-dagesløb på sidelinjenI Ballerup Super Arena træderprofferne i pedalerne omgang efteromgang på den 250 meterlange bane for at vinde ære ogplaceringer.På sidelinjen bliver der trådt pedaleraf drenge og piger ogvoksne i alle aldre. Den yngsterytter er fi re år, den ældste fortæller,at han startede som 10-årig for 70 år siden.Mini 6-dagesløb er på fi re gange250 meter, som kan ses på enstorskærm. Med sved på pandenog rystende knæ efter omgangenegør et glas koldt saftevandunderværker. Inden rytterne venderblikket med profferne, får deen lyseblå t-shirt som belønningfor veludført dåd. Gennemsnitstidener på 2 minutter. En kædeaf ishockeyspillere og en enkeltfodboldspiller står klar til atsætte rytterne i gang, reguleresadler og spænde fødderne fast ipedalerne. De er med til at sætterekord på tiden, som bliver på1,12 minutter.BMHCCERSTREETSI samarbejde med Brian Laudrup,Lars Høgh og TV2 – var der linetop til et super stævne den28. januar 2007 fra årgangene`93-94. 16 hold var tilmeldt.Vi letter på hatten for et af holdene– Talentoz United fra Nørrebroi København! Tilmeldt påeget initiativ, ingen voksen, ingenholdleder – bare seks Nørrebro-drenge.Det i sig selv er super.At de så samtidig med ligedele charme og frækhed ringertil Københavns Tekniske Skole –som er Streetsoccer Leagues normaletøjsponsor – og spørgerdem om de ikke kunne tænke sigat sponsorere seks sæt spillertøj,så de kan se pæne ud til stævnetpå søndag. Det er ganske enkeltverdensklasse – vi snakker altsådrenge på 13-14 år. Og de såhammer godt ud i deres gule trøjerog sorte knickers!Lennart BoelStreetsoccerFremad ValbyDet gik godt. Vi var kun et målfra at gå til fi nalerne. Desværreendte vi på en 9. plads ud af 16hold…Med venlig hilsen AhmedAhmed, Hasan, Muddi, Jacob, Sami, Kwame21


Sådan kommer sommerhusenetil at se ud, nåreleverne er færdige medforløbetFoto: Theresa Vind22Det nye grundforløb Et valg – toveje for kommende tømrere ellerbygningskonstruktører, er en storsucces.Første hold er godt på vej gennemforløbet, og resultatet kanbåde ses og mærkes på Tæbyvej:Et sommerhus er ved at værefærdigbygget og entusiasmen ogbegejstringen fra både lærere ogelever springer i øjneneAf Theresa VindI værkstedet på Tæbyvej står skelettettil et sommerhus. Det erbindingsværk – og det er fl ot.Det er ganske vist kun i legehusstørrelse,men rundt omkring går16 elever og arbejder med hverderes komponenter til huset, som»Jeg er positivt overrasket. Justeringerne undervejsvidner jo om den energi og kreativitet, der er forbundetmed uddannelsen, fortæller Morten«til sidst skal samles – og vupti –har man et sommerhus i fuldstørrelse: 11 gange 6 meter. Menså er der også en hems.– Eleverne har teamworket gennemhele processen. Siden destartede i slutningen af oktober2006 har de fået kendskab tilbyggekomponenter, bæreevne oginstallationer, byggematerialerog så videre. De bygger i teamshver deres komponent til huset,som så til sidst bliver samlet oghejst, fortæller Morten Schmidt-Jørgensen, der sammen med SebastianJensen underviser i Tømrerfagetpå det nye grundforløb.Det er i øvrigt de to, der har væretmed til at udvikle dette nyeforløb.SucceskriterietSom med alle projekter er der altidforbundet en lille portionusikkerhed omkring, hvordannoget når videre fratanker og idéer til skrivebordog til sidst ud i praksis.Undervejs i forløbetmed eleverne har der derforværet tilpasninger ogjusteringer, men alt i alt er detgået efter planen:– Jeg er positivt overrasket. Justeringerneundervejs vidner joom den energi og kreativitet, derer forbundet med uddannelsen,fortæller Morten og fortsætter:– Eleverne er virkelig engageredei arbejdet. De får meget hurtigtomsat teorien til praksis, og engageredeelever er et godt udgangspunktfor succes. Voresoverordnede succeskriterium erselvfølgelig, at læringsmålenenås samt at vi når at få vores tohuse færdige på de 30 uger, somforløbet tager. Og det når viselvfølgelig, smiler Morten.Studenter lærer håndværkDer er gang i værkstedet; detsummer af positiv energi og arbejdsglæde.Der er ingen decideretprofi l på eleverne – de er fra18 år og opefter. Nogle kommerlige fra gymnasiet, andre har væretude på arbejdsmarkedet imange år og har besluttet sig foret karriereskift. Fælles er dog, atalle har en gymnasial uddannelse.– Denne her indgang, der bådekan føre til en uddannelse sombygningskonstruktør og tømrer,gør eleverne lidt mere »runde« i


Eleverne samler i teams komponentertil sommerhusenFoto: Theresa Vindderes uddannelse, forklarer SebastianJensen.– De kommer rundt om tømrerfagetpå en anden måde end dengængse. De lærer alt fra bunden,derfor har vi også valgt, at deskal lære de »gammeldags« metoder:de tegner meget i håndenmed en traditionel lineal, for eksempel.FremtidenDe fl este af eleverne på værkstedethar endnu ikke fast besluttet, ihvilken retning de skal gå, nårde er færdige med grundforløbet.Der synes at være en fi fty-fi ftyfordelingmellem tømrer og bygningskonstruktør.Lige nu er detda også sommerhusene, det drejersig om.– En af vores elever har en ubebyggetsommerhusgrund, og hanhar allerede budt på det ene, lyderMortens svar på spørgsmåletom, hvad der skal ske med huseneefterfølgende.– Det kan jo købes til materialepris,som når op omkring 25.000kroner. Det er stadig kun »skelettet«af huset, man får tildenne pris – men det er uhørtbilligt, når man tænker på, hvadman får: et fuldstændigt gennemarbejdet,arkitekttegnetsommerhus. Det er unikt, afslutterMorten.FAKTADet nye grundforløb for studentervarer 30 uger og giverbåde merit til at startepå 2. semester på bygningskonstruktøruddannelsenog et grundforløbsbevistil tømreruddannelsen.• Undervisningen er projektorienteret,hvor elevernearbejder sammen imindre teams.• Den varetages i samarbejdemellem lærere fratømrerafdelingen på Tæbyvejog fra Erhvervsakademieti Stevnsgade.• Et nyt hold starter den 2.april 2007Faglærer Sebastian Jensen Lægger ikkeskjul på sin stolthed. Det nye grundforløb erblandt andet blevet til på grund af ham ogkollega Morten Schmidt-JørgensenFoto: Theresa Vind23


24Foto: Theresa VindDanmarks største uddannelsesmesse,Uddannelse uden grænser,foregik i Forum fra den 1. til3. februar, hvor Københavns TekniskeSkole tiltrak unge uddannelsessøgendeved sin flottestandAf Theresa VindKTS var i mandtal stærkt repræsenteretpå messen Uddannelseuden grænser, hvor vi gjorde reklamefor vores uddannelser. Ogder var nok af unge mennesker –og deres forældre.Her kunne de høre om, hvordandet er at gå på Københavns Tekniskeskole, de kunne se eleverarbejde med forskellige håndværk,de kunne blive sminket ogfå sat hår og så kunne de hos fotografelevernefå taget et foto,som blev printet ud på en plakat.Sidstnævnte var et stort trækplaster.Rygterne blandt de mange forskelligestande i Forum ville daogså vide, at KTS havde den fl otteste.De besøgende var hovedsageligt8. 9. og 10. klasses elever, dermeget snart skaltage stilling til, ihvilken retning deresfremtid skal gå.Blandt de besø-gende, som Deres udsendte taltemed, var et fl ertal fast besluttetpå at gå på htx. Men mange afde unge piger ytrede også storinteresse for tekstil, design, hårog make-up; de kredsede medjulelys i øjnene om kosmetikereleverne,der havde al udstyrmed, så gæsterne kunne smukkeseres.Faglærer på Sukkertoppen JanHaurholm præsenterede vagtuddannelsensammen med to af sineelever, Ditte og Birgitte. At det idag var to piger, han havde medvar helt tilfældigt, påstod han,– Men de er et pokkers godtblikfang på standen, afsløredeJan. Og han havde helt ret: Deunge fyre var meget interesseret iat høre om vagtuddannelsen.Mange ville vide, om man »skalvære stor« for at blive vagt. Derkunne Ditte og Birgitte bevisedet modsatte. De kunne også fortælle,at en vagts opgave blandtandet er at gå patrulje i virksomheder,udøve service og sørge for,at en virksomhed er sikret til dagenefter.Faglærer Peter Brinch, ligeledesfra Sukkertoppen, havde bemærketen stor interesse fra de ungesforældre:– Der er virkelig mange forældreherinde med deres børn. Og despørger interesseret til vores uddannelser.Det er rigtig godt,konstaterede han.På htx’ og multimediedesignernesstande blev der især snakketfagkombinationer og fremtidsmuligheder.Alle steder kunne gæsterne fåbrochurer om vores uddannelserog tale med både lærere og elever.Det var de unge glade for ogvirkede oprigtigt interesseret ivores skole. De udtrykte ogsåstor begejstring for alle vores aktiviteterpå standen.»Der er virkelig mange forældre herindemed deres børn. Og de spørger interesseret tilvores uddannelser. Det er rigtig godt.«


Fra guldfirertil værktøjsmagerThomas Poulsen var med til atvinde OL-medaljer i roning medden tidligere »guldfirer« indtil enalvorlig skade satte en stopper forhans udøvende ro-karriere.I dag er han uddannet værktøjsmagerfra Københavns TekniskeSkole. En uddannelse, der giverham helt nye mulighederAf Theresa VindI december måned blev den tidligere»guldfi rer«, roeren ThomasPoulsen færdiguddannetsom værktøjsmager.En uddannelse, der får alt for lidtopmærksomhed, ifølge den tidligeremedaljevindende roer:– Jeg er oprindeligt uddannetsølvsmed og har arbejdet hos GeorgJensen i rigtig mange år. Atjeg nu er blevet værktøjsmagerbetyder, at jeg kan komme videremed karrieren, fortællerThomas til Indtryk.Thomas Poulsen blev uddannetsamme dag som Jesper Søgaard,som han også har lavet sin svendeprøvesammen med.Jespers indgang til uddannelsenbestod i, at han egentligt ønskedeat blive datafagtekniker,men det var stort set umuligt atfå læreplads:– I stedet valgte jeg at bliveværktøjsmager. Der er masser aflærepladser og masser af arbejdeefterfølgende. Og så kan jegbruge både mit hovede og computerenpå en og samme tid, sigeren glad Jesper, men tilføjer,at han ikke kendte til uddannelsenfra folkeskolens vejledere:– De unge kender ikke rigtigt tiluddannelsen; de aner ikke, hvaden værktøjsmager laver. Og deter rigtigt ærgerligt. Der er megetcomputerarbejde i det, fagetkræver præcision – det vil sige,at man skal have godt gang ihjernecellerne. Det betyder også,at det er et fag, der aldrig bliverkedeligt. Uddannelsen er bådeavanceret og krævende – på dengode måde, afslutter Jesper.Både Jesperog Thomasskal videre iarbejde som– nu uddannede– værktøjsmagere. I fremtidener de derfor med til at laveformene til alle de ting, vi brugeri hverdagen: Kuglepenne,plastglas, æggebakker med videre.For Thomas Poulsen skal arbejdetkombineres med hans andetjob som landstræner for damernestoer uden styrmand samtherrernes letvægts dobbeltsculler.Målet er at komme med til OL iBeijing 2008.Jesper Søgaard ogThomas Poulsen sermange mulighedersom uddannedeværktøjsmagereFoto: Theresa Vind»Der er masser af lærepladser ogmasser af arbejde efterfølgende.«25


Lørdag den 3. marts og søndag den 4. marts 2007KTS VINTER CUP 2007Club Danmark Hallen i Valby, ved Ellebjerg StationFølg med online påwww.ktscup.dkGratis entréPULJE 1PULJE 2PULJE 3PULJE 4B 93AvartaKBBrøndbySkjoldAlbertslundHvidovreLyngbyVanløseKastrupABFremSide 1KTS Vinter CUP26


Nye medarbejdereBrønderslev AlléCamilla Wandall, faglærer pr.1.1.2007Michael Dorph Jensen, faglærerpr. 1.1.2007Thorkild Jensen, faglærer pr.1.1.2007Wiebe van der Vliet, faglærer pr.1.1.2007GlostrupJimmie Thomsen, uddannelseslederpr. 1.12.2006Michael Hansen, ejendomsserviceteknikerelevpr. 1.1.07 til31.12.09Nikolaj Roos, ejendomsserviceteknikerelevpr. 1.1.07 til31.12.09Per Holm Pedersen faglærer15.1.2007Lersø Park AlléVagn Nielsen, ejendomshåndværkerpr. 1.1.07StevnsgadeBjarne Gram Pedersen, AC-lærerpr. 1.1.2007SukkertoppenKamran Keshavarzi, AC-lærer pr.1.1.2007Kenneth Andersen, AC-lærer pr.1.1.2007TæbyvejKlaus Mønster, uddannelseslederpr. 1. 1.2007Rasmus Steen, faglærer pr.1.1.2007Steffen Schjødt Koch, faglærerpr. 22.1.2007VibenhusAnne Spragge, AC-lærer pr.1.12.2006Carsten Østergaard Pedersen,AC-lærer pr. 1.1.2007Knud Leo Christensen, AC-lærerpr. 1.12.2006FratrådteBrønderslev AlléLærer Edda Urup, fratrådt31.1.2007GlostrupMaibritt Rasmussen, faglærer,fratrådt 31.12.2006Faglærer Tonny Guldhammer,fratrådt 31.1.2007Konsulent Hans Christian Bærenholdt,fratrådt 31.1.2007Julius Thomsens gadeTypograf Claus Ahlmann Valsgaard,fratrådt 15.12.2006Faglærer Torben Normann Frederiksen,fratrådt 31. 1.2007LygtenOverassistent Iben Maegaard,fratrådt 31.1.2007.Faglærer Karin Cloos, fratrådt31.1.2007Faglærer Claus Leth Jeppesen,fratrådt 31. 1.2007RebslagervejAssistent Helle Hestehauge, fratrådt31. 1. 2006StevnsgadeAC-lærer Erik Kærgaard Kristensen,fratrådt 31.12. 2006It-medarbejder Torsten BoyeMenzel, fratrådt 31.1.2007Lærer Tonny Munk Sørensen, fratrådt31. 1.2007SukkertoppenLvA-faglærer Knud Hørslev Sørensen,fratrådt 31.1.2007Ejendomshåndv. Claus Skjødt Jacobsen,fratrådt 31. 1.2007TæbyvejFaglærer Kaj Hansen, fratrådt15.12.2006Grundfagslærer Lisbet Schlichtingfratrådt 31.1.200727


Julefest ogfornøjelseGanen blev læsket, maven fyldtmed lækker middag og om spillebordenevar der spænding.På dansegulvet var der sus i skørterneog sved på panden til tonerneaf god musik.BMH

More magazines by this user
Similar magazines