IND|TRYK December '05 NR 15 - Københavns Tekniske Skole

kts.dk
  • No tags were found...

IND|TRYK December '05 NR 15 - Københavns Tekniske Skole

IND|TRYK December ’05NR 15ÅBENT HUS 2005KTS slog dørene op og inviterede indenfor. Kig med i billedreportagen.ER DU EN GOD CHEF ?Fire medarbejdere giver deres bud på den gode leder.OVERGANGSVEJLEDEREKøbenhavns Kommune har ansat to KTS-medarbejdere pådeltid som overgangsvejledere.


IND|TRYKINDHOLD 3Lederer Københavns Tekniske Skoles medarbejderbladDet trykkes i 1050 eksemplarerTrykkeri : Rosenberg Bogtryk BallerupREDAKTIONDirektør Mogens Nielsen(ansvarshavende redaktør)Direkte 3586 3535Mobil 4038 0651KOMMUNIKATIONSAFDELINGENPernille DehnDirekte 3586 3553Mobil 3033 9353Michael SchmidtDirekte 3586 3591Mobil 3052 9111Marousca HelqvistDirekte 3586 3572Mobil 2170 81204 Erstatning for det kuldsejlede intraneti sigte5 KTS er først med det nye og smarte6 Medarbejderens bud på den gode chef8 Ny struktur i snedkeruddannelserne9 Mellem KTS og Københavns Kommune10 Malaysia venter11 Fra ide til færdig stol12 For åbne døre14 Stevnsgade kigger ind i fremtiden16 Kort nytDeadline for indleveringaf materiale til næste nummer :torsdag den 19. januar.Udkommer den 30. januarSend materialet til :kommunikation@kts.dk


StatusDecember måned er bristefuld afforventninger. Julen står for døren,og med den samvær med familienog et kort pusterum oven på året,der gik. Foran os ligger et nyt ogspændende år med mange udfordringer.Når disse linjer læses, harVelfærdskommissionen udsendtsin længe ventede rapport med forslagom, hvordan vi bedst muligtsikrer en fortsat udvikling af detdanske velfærdssamfund. Vi gætterpå, at også erhvervsskolerne kommertil at spille en aktiv rolle her.Det samme gælder naturligvis, nårde kommissioner, som i 2005 blevnedsat i forlængelse af regeringsudspilleneom erhvervsuddannelserog videregående uddannelser i»verdensklasse«, afgiver betænkningi det nye år. Også her er derlagt op til betydelige indholdsmæssigeog strukturelle forandringer idet udbud af grundlæggende og videregåendeerhvervsuddannelser,vi kender i dag.Vi vil kort sagt også i det nye årblive mødt med store forventningerfra vore omgivelser, men kansamtidig glæde os over at være eninstitution med opgaver, der fortsatnyder stor samfundsmæssig bevågenhed.December er også en måned, hvorvi gør status på året, der gik. Detgælder selvsagt på det aktivitetsmæssigeog økonomiske områdemed travlhed omkring afslutningenaf året. Men det handler ogsåom refleksion over de hændelserog begivenheder – store som små– som i årets løb bidrog til fortsatudvikling af KTS.De af os, som har været med sålænge, vil kunne huske, at vi i2000 satte os et konkret og ambitiøstmål. Vi ville vokse fra 3.600årselever i 2000 til 7.500 årselever i2005. Strategien lød i al sin enkelhedpå kontrolleret vækst og målstyretkvalitetsudvikling. Vi haromhyggelig fulgt strategien, og voresseneste estimat tyder på, at skolenrealiserer næsten 6.000 årseleveri 2005.Vi er altså knap nået i mål, men erformentlig fortsat landets størstetekniske skole målt på antallet afelever. Så ramte vi ikke månen,kan man vel hævde, at vi landedemellem stjernerne.Et andet overordnet mål i de senesteår har været vækst i antallet afpraktikpladser på erhvervsuddannelserne.Også her kan vi glæde osover fortsat betydelig fremgang.Alt tyder på, at antallet af indgåedepraktikpladsaftaler igen i 2005vil stige med ca. 10-15 procent.Skolen er som sådan i positiv udvikling.Herom vidner også enrække andre forhold fra det forløbneår. Vi startede året med atrykke ind i Vibenhus på Jagtvej oginvesterede tillige et tocifret millionbeløbi ombygninger og udstyrpå Sukkertoppen, Tuborgvej og iGlostrup. Her ved udgangen afåret har KTS igen afgivet købstilbudpå en ny adresse – den tidligerenavigationsskole på Lersø Parkallé– og forventer at overtagebygningen i løbet af det nye år.På det strategiske plan startede åretmed, at 90 ledere, tillidsmænd ogFUL-konsulenter i februar drøftede,hvordan indsatsområdernefra bestyrelsesseminaret i september2004 kunne omsættes til målog handlingsplaner i det enkelteskoleområde. Disse mål og planerer siden videreudviklet og operationalisereti KTS-områdeplanerne2005-2006.Meget andet kunne nævnes fraåret, der nu går på hæld. Kvalitetsprojekteti Fællesadministrationen,som førte til, at centraladministrationennu laver områdeplaner pålinje med inspektørområderne. Digitaliseringenaf KTS fik endnu entak med elektronisk fakturering ogjournalisering og senest elektroniskelønsedler. Hertil kommer bærbarecomputere til htx-eleverne i ettrådløst skolenetværk og projektoreri klasseværelserne til erstatningfor tavler og kridt.Også pædagogikken er i udviklingpå KTS. Direktionen glæder sigblandt andet over ros fra de regionaleUngdommens Uddannelsescentrefor fortsat undervisningsdifferentieringpå grundforløbene ogser frem til konference i januar2006 med de lokale samarbejdsudvalg,hvor vi sammen skal drøfteimplementering af et nyt sæt generelleadfærdsregler på KTS.Lederne kom på kursus i ledelse,og også på anden vis fik kulturenet løft på KTS i 2005. Vi var værtfor omkring 500 deltagere vedsportslegene i august, og en nykunstforening og cykelklub suppleredePersonaleforeningensmange arrangementer og initiativer.Andet og langt mere kunne nævnes.Men afslutningsvist vil direktionenblot takke alle for en flotindsats i 2005 og ønske skolensmedarbejdere og deres familier englædelig jul og et godt nytår.Mogens NielsenDirektør3


Erstatning for det kuldsejlede intranet i sigteNy enkel hjemmeside for KTS’ ansatte erstatter det nuværende intranet4Af Michael SchmidtI begyndelsen af det nye år får deansatte på Københavns TekniskeSkole et nyt sted at kommunikeremed hinanden. Den nye kommunikationsplatformer en helt nyhjemmeside med adressen www.ktsnet.dk. Siden er et lukket netværk,som kun skolens ansatte haradgang til.Ambitionen er, at KTSnettet (somdet vil hedde i daglig tale) skal forbedreden interne kommunikationpå KTS, så den enkelte medarbejderfår indblik i og overblik overdet, der sker på skolen. Samtidig ermålsætningen at øge dialogen ogsamarbejdet mellem afdelingerneog medarbejderne generelt. KTSnettethar blandt andet en nyhedstjenestemed nyheder på flere niveauer,nyttige arbejdsredskaber ogsøgeværktøjer, og den tilbyder forskelligemuligheder for internkommunikation medarbejderneimellem.Simpelt, simpelt, simpeltTil forskel fra skolens nuværendeintranet, og i øvrigt størstedelenaf de intranet-løsninger, man kankøbe sig til ude i byen, er KTSnettetsimpelt at få adgang til,simpelt at bruge og simpelt atlægge oplysninger ind på. Løsningener skræddersyet og tager udgangspunkti KTS-medarbejderstabensumiddelbare behov,forventninger og generelle it-forudsætninger.Det er en smal sag at implementereet intranet i en virksomhed,hvor alle dagligt arbejder ved encomputer og er supermotiveredefor at bruge inter - og intranet.Men sådan er virkeligheden ikkepå KTS, hvor en stor del af de ansattetilbringer det meste af arbejdsdageni et undervisningslokaleog ikke nødvendigvis er idaglig kontakt med en computer.Samtidig har den omstændighed,at det nuværende intranet er mereeller mindre kuldsejlet, nok gjortde fleste skeptiske med hensyn til,hvad der skal følge efter.Vi begynder derfor med de lavthængendefrugter, det vil sige, vilægger ud med en let tilgængeligversion af en medarbejderportal.Så er der større chance for, at denbliver brugt. De mere garvede itbrugereblandt skolens ansatte vilmuligvis savne en masse smarte faciliteter.Til gengæld kræver KTSnettetingen oplæring og fordreringen support- eller superbrugerordning.Alle, der kan finde ud atbruge vores hjemmeside www.kts.dk, kan også uden problemerbruge det nye KTSnet.Nyheder og på flere niveauerKTSnettet vil have tre hovedfunktioner.For det første bliver der formidletforskellige nyheder. Der erdels nyheder, der kun vedrører denafdeling, man er tilknyttet. Det vilsige er man ansat på Tæbyvej, serman lokale nyheder derfra. En lokalnyhed kan for eksempel værebesked om, at en af afdelingensmedarbejdere er meldt syg, eller atet planlagt læremøde er aflyst.Dels er der nyheder fra skolens ledelsetil alle ansatte. Det er for eksempelinformation om en kommendeorganisationsændring ellerdirektionens syn på et aktuelt problem.Derudover vises den senestenyhed, der er lagt på skolens hjemmeside,www.kts.dk, og et tilbudom at få vist nyheder fra Undervisningsministerietog Beskæftigelsesministeriet(såkaldte RSS-feeds =Really Simple Syndication, som eren teknik til at distribuere nyhederfra hjemmesider til en computer).Desuden kan man se en 3-døgnsvejrprognose for det storkøbenhavnskeområde.Kommunikation de ansatte imellemEn anden funktion er kommunikationmedarbejderne imellem.Her bliver man, under overskriftendialogforum, inviteret til at debattereemner af faglig karakter påtværs af skoleafdelingerne. Det erenkelt og ligetil at deltage i debatten.Forhåbentlig giver det en livligmeningsudveksling.Søger man en køber til en næstenubrugt kondicykel, eller ønskerman selv at købe gamle juleplatterfor at gøre samlingen komplet,kan man selv indrykke en gratisannonce i en krambod. KTSnettetudarbejdes, så det er helt ukompliceretat sætte en annoncetekst ikramboden.Som et mere underholdende elementhar KTSnettet en Quick-poll,det vil sige en lille opinionsundersøgelse.KTS-medarbejderne bliverstillet et aktuelt spørgsmål medforskellige svarmuligheder, og denøjeblikkelige svarfordeling vises iprocenttal. Spørgsmålet kan foreksempel være : Synes du, at juleballetvar en succes ? Eller : BørKTS satse på at få flere EUD-hovedforløb?Praktiske arbejdsredskaber ogsøgeværktøjerDen tredje funktion er en rækkearbejdsredskaber og søgeværktøjer.Man kan slå op i en personaleoversigt,hvor der er navn, stillingsbetegnelse,afdeling, tlf.nr., e-mail, jobbeskrivelse og foto på alleskolens medarbejdere. Det er ogsåmuligt at søge efter en medarbejderi den elektroniske telefonbog,som er identisk med den på www.kts.dk. Der er link til medarbejderposthusetog til den elektroniskepostboks www.e-boks.dk, hvorlønsedlen som bekendt nu bliversendt til. Som en særlig servicekan man skrive og sende en SMS,oven i købet ganske gratis. Så ifremtiden kan man SMS-kommunikeremed sine kolleger hurtigereend at bruge mobiltelefonen.Desuden er søgemaskinen Googletilgængelig fra KTSnettet, og mankan gemme sine mest benyttedeinternet-adresser, så man altid hardem lige ved hånden (funktionener den samme, som den, der hedder»fortrukne« i Internet Explorer).Fælles adgang til dokumenterNogen vil måske spørge : Menhvad med adgangen til mødereferater,personalehåndbog, brevskabeloner,blanketter til sygefraværog ferie, brugermanualer og så videre? Det er rigtigt, at den typedokumenter hidtil har ligget påskolens intranet, men fremover


skal denne fildeling ske via offentligemapper i Outlook. It-afdelingenvil hjælpe med til, at offentligemapper bliver mere systematiskopbygget og derved mere overskuelige.Samtidig opfordres alle afdelingertil at gennemgå de dokumenter,der ligger i offentligemapper i dag, med henblik på atfå muget ud i uaktuelle og irrelevantedokumenter.KTSnettet vil blive præsenteretog introduceret nærmere i detnæste nummer af Indtryk, somudkommer i begyndelsen af februarmåned. Det nuværende intranetvil ånde ud i takt med atKTSnettet introduceres. Supportaftalenmed Webtop Technologyudløber den 31. december i år.KTS er først med det nyeog smarteSom den første uddannelsesinstitution i Danmarklancerer Københavns Tekniske Skole enmobilportalAf Michael SchmidtEn mobilportal er en mini-hjemmesideopbygget og designet formobiltelefoner. KTS lancerer omkring1. februar en forsimplet udgaveaf skolens hjemmeside www.kts.dk, som man kan logge på viaen mobiltelefon med et internetabonnement.Målgruppen for mobiludgavener først og fremmestpotentielle og aktuelle elever, menogså skolens ansatte kan få glædeaf portalen.Smart i fartenIdeen er at tilbyde noget smart fordem, der er på farten. Mobil-versionengiver adgang til et ekstrakt afde oplysninger og funktioner, derer på skolens hjemmeside. Denmobile udgave er tilpasset småskærme med meget mindre grafik.Man vil som det første se skolenslogo og under det en beskåret udgaveaf billedet af de unge mennesker,som figurerer på forsiden afhjemmesiden. Når man bevægersig nedefter, ser man KTS’ hovedadresseog -telefonnummer. Dernæster der en liste over de 12 skoleafdelinger,hver medafdelingsadresse, telefonnummer,e-mail-adresse og åbningstider.for, som henholdsvis elev eller ansatpå KTS, at tjekke sin e-mail viaet link til studieportalen og medarbejderposthuset.Og vil man findeen KTS-medarbejder, har man adgangtil at søge i telefonbogen. Ibunden af portalen kan man seoverskriften på den seneste nyhed,som er publiceret på hjemmesiden.Klikker man på overskriften,kan man læse nyheden i sin fuldelængde.Livagtig demonstration på nettetFor at reklamere for mobilportalen,vil der komme en omtale afportalen på www.kts.dk. Her vilden mobile udgave og dens mulighederblive demonstreret vedhjælp af en mobiltelefon-simulator.Det vil sige, at man ser en afbildningaf en mobiltelefon, hvorskærmen viser, hvordan mobilportalenser ud og fungerer i praksis.Se bykort, rejseplan og busafgangVil man se, hvor en skoleafdelingligger, er der et link til mobiludgavenaf www.krak.dk som viser skolensplacering på et bykort. Vilman vide, hvordan man kommerfrem til adressen, er der et link tilmobiludgaven af www.rejseplanen.dk, som beskriver den korteste vej.Og står man ved et busstoppestedog vil vide, hvornår næste bus går,er der et link til mobiludgaven afwww.hur.dk, hvor man kan indtastenummeret på busstoppestedetog få tidspunktet på næste busafgang.Tjek e-mailBevæger man sig længere ned påmobilportalen, får man mulighed5


Medarbejderens bud på den gode chefHar du tænkt over, hvad der får dine medarbejdere til at trives ? Vi har spurgt firemedarbejdere om deres bud på den gode leder og den gode ledelse6Af Pernille DehnI forrige nummer af Indtryk bad vifire ledere give deres bud på dengode medarbejder. Nu vender vimikrofonen den anden vej for atfå medarbejdernes karakteristik afden gode leder. Vi har spurgt vejlederog faglærer Preben Barrett fraGlostrup, faglærer Marianne Ørupfra Kongedybet, faglærer og tillidsrepræsentantJohn Sander fra Rebslagervejog vejleder og FUL-konsulentVibeke Jeppesen fra JuliusThomsens Gade. I korte træk børden gode leder efter deres meninggå forrest med en god tone, væreen naturlig autoritet, have tillid tilsine medarbejdere, kommunikeremeget og klart, have overblik ogvære visionær. Og så er de enigeom, at resultatløn er noget møg.Ansvar og tillidTillid kombineret med kontrol erafgørende i decentral ledelse, ogfor Preben Barrett starter tillidenpå topniveau.– Topcheferne bør holde sig fra atblande sig for meget i detaljerneog have tillid til, at mellemledernekan klare opgaverne. Det nytterikke, at de er bange for at gøre noget,som toppen ikke synes om, sigerPreben Barrett.På samme måde fungerer det framellemlederniveau og nedefter.– Der skal være en passende balancemellem tillid og kontrol, ellersføler man sig overvåget, sigerMarianne Ørup– Det er vigtigt, at medarbejderneføler sig trygge på arbejdet, ellerskommer de til at mangle vilje oginspiration til at udvikle, pointererJohn Sander.Tillid og ansvar går naturligvisbegge veje.– Mange medarbejdere føler ikke,de har noget ansvar, selv om jeg ikketror, det er så slemt i hverdagen.Men nogle vil heller ikke påtage siget ansvar. De kommer fra en gammeldagskultur, hvor de er vant til atfå udstukket arbejdsopgaverne, oggår noget galt, er det ikke deres ansvar,siger Preben Barrett.– Det er mit ansvar at gennemføreundervisningen, men det er ogsåmit ansvar at gøre opmærksom på,når noget ikke fungerer. Her er detså min leders ansvar at give mig entilbagemelding. Det nytter ikkenoget at give lederen skylden foralt ondt. Mavesure medarbejdereog ledere er rædselsfulde. Jeg harvalgt den her arbejdsplads på godtog ondt, og vi har brug for hinandenfor at få det til at fungere,altså en gensidig positiv afhængighed,siger Marianne Ørup.Den gode toneKommunikation, kommunikationog atter kommunikation. Og vel atmærke i en god og reel tone. Sådanbetegner Vibeke Jeppesen enanden af lederens gode egenskaber.Hun ser den gode tone som etaf lederens redskaber til at etablereen ordentlig kommunikation påarbejdspladsen.Vibeke Jeppesen har netop væretmed til at formulere et overordnetværdisæt for elevadfærd på KTS,og hun så gerne værdibaseret ledelseimplementeret fra topniveauog nedefter.– Det kunne være meget brugbartat kombinere et værdisæt med enledelsesstil, hvor man samtidigsatte mål op for blødere ting. Detkunne for eksempel være aftaler ogmål for, hvordan vi taler sammenog arbejder sammen. Vi har dentype mål i undervisningen, så detburde også kunne indføres i ledelsesstilenog i samarbejdsformen,mener Vibeke Jeppesen.Alle fire medarbejdere så gerne arbejdeti lærerteams udviklet og implementeret,men der manglernogle rammer og mål, der kangøre medarbejderne mere tryggeved den nye arbejdsform. Lederenbør være igangsætteren af den proces.– Og så skal lederen kunnecoache. Hvis man ikke selv kandet, må man få nogle andre til det,for man kan ikke forvente, atteams bare fungerer uden videre,mener Vibeke Jeppesen.Stik kursen klart udAlle er enige om, at lederen heletiden bør fortælle sine medarbejdereom sine beslutninger, sine visionerog om arbejdspladsens mål.– Lederen skal have det overordnedeoverblik og være i stand til atanalysere problemstillinger ude frasidelinjen, siger Marianne Ørup.– Det betyder meget, at lederensætter sig i spidsen, fordi medarbejderneofte går mere atomiseretrundt på arbejdspladsen. Når lederenog medarbejderne i samarbejdehar sat et mål, skal lederenvære god til at tage beslutninger ogkommunikere dem klart ud. Hanskal ikke gennemføre beslutningernealene, men han skal vise vejen,siger Vibeke Jeppesen.For Preben Barrett er det vigtigt, atmedarbejderne har ordentlig indsigti, hvordan det egentlig går.– Det er enormt godt at kendestrategien på sin arbejdsplads. Vier nødt til at vide, hvad der for eksempelskal gøres ved en dårligøkonomisk situation. Her er detvigtigt at få tidlig information, såvi ved, hvad der skal ske. På denmåde føler vi også et medansvar,siger han.Synlig og loyalJohn Sander fremhæver vigtighedenaf, at lederen er synlig.– Nogle ledere her er meget synlige,og det er guld værd. På denmåde får man vendt mange småtingi det daglige og får en reel dialog,siger John Sander og tilføjer,at ledernes kropssprog betyderutroligt meget i kommunikationen.Marianne Ørup tilføjer empati ogsituationsfornemmelse som vigtigeegenskaber.– En leder skal kunne stikke enfinger i jorden og tælle til ti. Og såskal man som leder aldrig falde forfristelsen til at tage et personopgøri offentlighed, men få det ordnetbag lukkede døre med de parter,der har del i sagen, mener hun.John Sander tilføjer, at det er vigtigt,at lederen er loyal over formedarbejderen, hvis der for eksempelopstår en konflikt mednogle elever.– Så må lederen efterfølgende tageen snak, hvis medarbejderen må-


Kommunikation, kommunikationog atter kommunikation.Den gode leder kommunikererklart, godt og meget.Modelfotoske skulle have opført sig anderledesi situationen, siger han.Ansvar for egen ledelseAlle fire bruger også ordet autoriteti forbindelse med den gode leder.At lederen skal have en naturligautoritet. Og fordi lederenunder alle omstændigheder altidvil blive opfattet som en autoritet ikraft af sin stilling, er det ekstravigtigt, at lederen føler sig godt tilpassom menneske.– Det er dejligt, når en leder er sikkerpå sig selv og ikke har behovfor at gemme sig eller stive sig af,mener Vibeke Jeppesen.En leder skal også være i stand tilat skære igennem og opføre sig ioverensstemmelse med sin stilling,for eksempel i forbindelse med fyringer.Og så skal lederne arbejdesammen.– Der skal være konsensus i ledergruppen,så man som medarbejderkan forvente samme svar fra sineledere, siger Preben Barrett.Roden til alt ondtLedernes resultatløn er ingen af defire begejstrede for.– Resultatløn er en rigtig dårligide, for den sætter lederne i et indbyrdeskonkurrenceforhold. Denhviler også på uretfærdige principper,for det handler ikke om, hvordygtige lederne er, men om elevtal,og her er der mange andre faktorer,som spiller ind, mener VibekeJeppesen, der gerne såpengene komme i spil i forhold tilundervisningen og den kvalitetsmæssigeudvikling.Preben Barrett forklarer, at resultatlønnener med til at skabe myterblandt medarbejderne.– Medarbejderne tror, lederne scorerkassen. Og når der skal spares,er det måske for, at lederne kan fåderes bonus, tror andre. For derkommer jo ingen fælles bonus tilmedarbejderne, forklarer han.Marianne Ørup er enig.– Resultatlønnen er baseret påøkonomi og er som sådan et rentkonkurrenceparameter. Mellemlederneskal have sorte tal på bundlinjen,og det er mig, der skal præstere,men det kommer ikke migtil gode. Derfor synes jeg, vi burdehave selvstyrende teams, hvor allekan få del i et godt resultat, menerhun.John Sander er helt enig. Og hanser en anden mulig fordel ved deselvstyrende team.– Nogle lærere er bange for atblive til overs, hvis det bliver indført,men hvis vi selv havde indflydelse,ville vi måske i stedet kunnereducere overtid, siger han.Plads til fejl og rummelighedSåvel John Sander som MarianneØrup ser det som en stor styrke,når lederen indrømmer fejl. MarianneØrup mener faktisk, at detkan få medarbejderne til at præsteremere, ligesom når man roserdem.– Den går også modsat vej, for jegtror også, at en medarbejder kan fåmeget ud af at rose sin leder, sigerMarianne Ørup, der har været ansatpå KTS knap to år.Selv er hun flittig til både at roseog være kritisk over for sin nærmesteledelse, men fordi hun og hendesledere har respekt for hinandensopgaver og arbejde, er detikke gået ud over den gode stemning.Marianne Ørup fik i sommerskonstateret brystkræft. Huner blevet opereret og er nu i kemoterapi.Hun skal efterfølgende istrålebehandling.– Det er mig, der har taget beslutningernehele vejen igennem mitsygdomsforløb. Mine ledere og jegkan være vildt uenige, men deresforståelse for min situation hargjort, at der ikke har været nogetstress på. Det er fedt at have en arbejdsplads,hvor der fra topniveaubliver givet plads til, at man selvkan bestemme i sådan en situation,siger Marianne Ørup, der såsmåt skal begynde at arbejde igen.7


Ny struktur i snedkeruddannelserneDer skal entusiasme og ny energi i snedkeruddannelserne på Tæbyvej. Skoleperiodernefordeles på en ny måde, og der kommer flere elever i værksteder og teorilokaler.Den nye struktur skal være med til at inspirere og motivere virksomhedernetil at tage flere elever8Af Marousca Helqvist– Hvis vi skal tiltrække flere elevertil snedkeruddannelsen, skal viskabe flere praktikpladser. De nuværendefirmaer skal tage flere elever.Det kan også være tømrervirksomheder,de har masser afsnedkerarbejde. Det kan være medtil at sikre det arbejde, de alligeveludfører, for eksempel renoveringaf gamle bygninger, fortæller inspektørOle Rømer.– I dag har vi to særlige skoleophold,et med stole og et med trapper.Eleverne på de forløb er megettændte og motiverede. Detgiver nemlig status at være med tilat præge og tage stilling til de opgaver,eleverne laver på deres skoleophold.Den form for status skalsmitte af på virksomhederne og deandre elever, fortsætter han.Ny strukturDer skal ny struktur og fordelingpå hovedforløbet for snedkeruddannelsen.Eleverne starter medfem uger, hvor indholdet i opholdeneer temaer, der giver meningfor både elever og deres virksomheder.Bygningssnedkerne arbejdermed døre og vinduer, og møbelsnedkernemed håndværksmæssigmøbelfremstilling.Det vil sige, at eleverne på førstehovedforløb skal arbejde med degrundlæggende discipliner for bygningssnedkerenog møbelsnedkereni brugen af håndværktøjer ogmaskiner. På andet hovedforløbsamlæses og samarbejdes der medet overordnet tema, køkken. Herskal eleverne igennem alle fasermed fremstilling af køkkenelementer.De skal måle op, designe,planlægge og bestille de materialer,der indgår i produktionen af køkkenelementer.Og de skal vide,hvordan man afleverer et færdigtprodukt til kunden.– Formålet med samlæsningen ogsamarbejdet ,er at bygningssnedkerenskal lære af møbelsnedkerensgrundighed og præcision, og omvendtskal møbelsnedkeren lære afbygningssnedkerens effektivitet.For begge parter gælder det om atvære færdig til tiden, siger Ole Rømer.Tilbud til KTS-medarbejdereArbejdet for eleverne skal give mening.Det giver mulighed for etgodt tilbud for medarbejdere påKTS, lyder det fra Ole Rømer.– Hvis der er medarbejdere påKTS, der skal have nyt køkken, entrappe til første sal eller skal hoveddørenskiftes, så tager vi gernemod bestilling på opgaver af denkarakter, og man betaler så for materialerne,siger Ole Rømer.Opgaverne bliver løst efter princippet»først til mølle«. Ole Rømergør samtidig opmærksom på, atman skal have lidt tålmodighedmed leveringen, da det er elevarbejder.PraktikumFørste skridt til planlægning aftredje hovedforløb for den enkelteelev bliver taget allerede på andethovedforløb. På tredje hovedforløbskal der arbejdes med fagligfordybelse efter praktikumprincippet.Her er der tæt kontakt mellemskole og virksomhed til gavn forbegge parter. En virksomhed fårmulighed for at sende en opgavemed eleven, der så finder løsningenpå et eventuelt problem i løbetaf skoleopholdet.Af andre typer opgaver, der skalarbejdes med, kan nævnes renoveringog restaurering af gamle møblerog buede vinduer. For orgelbyggeren,der følgeruddannelsesforløbet med møbelsnedkeren,er det orgelbyggeremner,der er opgaverne.Være sig selvNår eleverne skal på fjerde ogfemte hovedforløb, arbejder de»for sig selv«. Møbelsnedkeren arbejdermed temaet stol. Her fåriderigdommen lov til at blomstre.Den enkelte elev kan beslutte,hvilken stol der skal arbejdes medfra idé til det færdige produkt. Derskal således designes, beregnes, bestillesmaterialer, og så skal stolenfremstilles.For bygningssnedkeren er temaettrapper. En kunde skal have entrappe. Den skal måles op, denskal tegnes efter kundens anvisninger,eller elevens ide. Der skal tagesstilling til valg af træsort, og derskal beregnes forbrug, der skal bestillesmaterialer, og så skal der tagesfat med maskiner og håndværktøj,før trappen kan placeres.Efter et praktikophold i virksomhedener det så tid for det sjette ogafsluttende hovedforløb, som idaglig tale kaldes »svendeprøveopholdet«.Her arbejder elevernemed en centralt stillet opgave, derbedømmes af det lokale uddannelsesudvalg.Derefter er eleverne påegne ben som faglærte.


Mellem KTS og Københavns KommuneClaus Søe og Bo Petersen er det nye bindeled mellem KTS og UU-vejledningen iKøbenhavns Kommune. Målet er at mindske frafald og at øge UU-vejledernesviden om de tekniske skolerAf Pernille DehnHylderne på kontoret i Korsgadeer stadig tomme, og Bo Petersenbakser med at få placeret en nyskillevæg. For knap to måneder sidenblev han og Claus Søe ansatsom overgangsvejledere af KøbenhavnsKommune. De to KTS-medarbejdereskal fremover bruge 2/5af deres tid på det nye job sammenmed overgangsvejledere fraresten af Københavns erhvervsskoler.Til daglig hører Claus Søe til påRebslagervej, hvor han arbejdersammen med Københavns Kommuneom startkurser for elevermed særlige behov. Bo Petersen arbejderpå Sukkertoppen, hvor haner vejleder på htx-området.De nye overgangsvejledere har tohovedfunktioner. De skal værebindeled mellem KTS og UngdommensUddannelsesvejledning(UU-vejledningen) i KøbenhavnsKommune, når en elev med bopæli kommunen er frafaldstruet. Ogde skal klæde de mange UU-vejlederebedre på til at vejlede de ungei forhold til erhvervsuddannelserog htx.VejledningsreformAt Københavns Kommune nuvælger at ansætte medarbejdere fraerhvervsskolerne skyldes, at helevejledningssystemet i Danmark forgodt halvandet år siden blev lavetom. Med reformen fjernede manskolevejlederne og lagde i stedetvejledningen af de unge ud i vejledningscentre.Mange af de nyevejledere i centrene er tidligereskolevejledere, der er gået fra kunat have »deres egen« skoles eleversom kunder til nu at have eleverfra flere skoler. Samtidig har dervist sig et behov blandt de nyeUU-vejledere for at få mere videnom såvel erhvervsuddannelsernesom htx.Med reformen er man også gåetfra at have alle elever som kundertil primært at have fokus på elevermed særlige behov. Det stillerBo Petersen (t.v.) og Claus Søe fra KTS i deres nye deltidskontor iKorsgade, som de deler med vejledere fra de andre erhvervsskoleri København.større krav til, at kommunikationenmellem skolerne og UU-vejledernefungerer godt, så der kan tageshånd om de elever, der fårproblemer under deres uddannelse.Undgå unødig administrationVed et møde midt i novemberpræsenterede Bo Petersen og ClausSøe deres forslag til, hvordan defremover kan fungere som bindeledmellem skolen og kommunenfor resten af KTS’ vejledere.– Det er vigtigt for os, at den nyefunktion ikke betyder, at der kommermere administration, så viforestiller os, at det skal gøres sånemt som muligt for kontaktlærerenog den lokale administrationat gå videre i systemet med en frafaldstruetelev, siger Claus Søe.Derfor har de lavet en procedure,hvor medarbejderne på afdelingenkan udfylde et skema og sende detvia e-mail til overgangsvejlederne,når eleven er frafaldstruet. Overgangsvejledernesørger så for, atelevens UU-vejleder bliver informeret.– Det er dog også vigtigt, at gennemførselsvejledningenikke stopper,selv om eleven er begyndt athave fravær, pointerer Bo Petersen.Informere om KTSI forhold til den anden funktionskal de to overgangsvejledere lavesåkaldt sektoruafhængig vejledning,men de ser det dog også somderes opgave at gøre KTS kendt.– Der sker så mange ting på KTS,og vi flytter meget rundt. Den informationkan vi give videre tilUU-vejlederne. En opgave er ogsåat invitere UU-vejlederne ud på deenkelte afdelinger og vise dem,hvad vi har af tilbud, forklarer BoPetersen, der netop har haft besøgaf et hold UU-vejledere på Sukkertoppen.Det er kun UU-vejledningen i KøbenhavnsKommune, der har valgtat samarbejde med erhvervsskolernepå denne måde. UU-vejledningernei Frederiksberg ogTårnby/Dragør kommuner harikke tænkt sig at starte noget tilsvarende.De har dog lovet KTS, atskolen vil få et sted at henvendesig, når en elev er frafaldstruet, såskolens medarbejdere ikke selvskal finde frem til elevens UU-vejleder.9


Malaysia venterErhvervsakademiet på Lygten har etableret samarbejde med stort og imponerendeinternationalt universitet i Malaysia – et samarbejde, der kan komme andrepå KTS til gavnAf Susanne Lund og Michael C. Nielsen,LygtenForventningerne var skyhøje, da viefter 12 timers rejse satte føddernepå jorden i Kuala Lumpur. Og detvar ikke uden en vis spænding, vigodt fire timer efter mødtes medvores repræsentanter fra Limkokwing,et kreativt teknisk universiteti Malaysia.Lad os sige det med det samme,vores forventninger blev opfyld tilfulde og lidt til.Vores mission var at etablere etsamarbejde med Limkokwing Universitymed henblik på udvekslingaf studerende, samt mulighed forstuderende med eksamen fra multimediedesigneruddannelsenatstudere til BA i Malaysia, ligesomde i forvejen kan i blandt andetEngland og Australien.Rigt, stabilt og multikultureltMalaysia er i dag et af Asiens rigestelande med politisk stabilitet, enhurtig økonomisk vækst og ikkemindst et voksende multikultureltsamfund, hvor folk fra alverdensreligioner arbejder, fester og borside om side. Selv om islam er denofficielle statsreligion, er der religionsfrihedi landet, og alle de størrereligioners helligdage er nationalefridage.Allerede fire timer efter ankomstenvar vi blevet inviteret til atovervære et modeshow på KualaLumpurs hotteste club – TheZoog. Modeshowet var arrangeretsom en del af Kuala Lumpur FashionWeek (en årligt tilbagevendendebegivenhed). Men det særligeved arrangementet var, at dedesignere, der blev eksponeret ogkrediteret ved showet, var studerendefra Limkokwing. Modeopvisningenviste variation, idérighedog høj kvalitet inden forhår- og tøjdesign, og var fuldt påhøjde med det, der ellers bliverpræsenteret i branchen, også iDanmark.Eventen var en del af Limkokwingsfilosofi, nemlig at promoverede studerendes arbejde isamarbejde med landets brancherog erhvervsliv.Stort, men personligtNæste dag blev vi præsenteret forLimkokwings lokaliteter i Cyberjayagodt 40 kilometer uden forKuala Lumpur.Cyberjaya er centrum for de multinationaleit-virksomheder, såsom Nokia, Ericsson, IBM, TDS,NEC og ligger klods op af Putrajaya,en helt nyopført by, beregnetpå at huse Malaysias nationale administration.Universitetet er grundlagt i midtenat 90’erne af Tan Sri Dato’ Dr LimKok Wing, i daglig tale »the president«.The president var en karismatiskog visionær person, der helttydeligt forstod, at udfordringenfor fremtidens undervisningsinstitutioner,der beskæftiger sig medcreative design og technology,netop ligger i internationalisering.Det forsøger universitetet at opnåved blandt andet at invitere undervisereog studerende fra andrelande til at indgå i den daglige uddannelse.Limkokwing troner på en bakketop,hvor universitscampus og innovationlab(i samarbejde med industrien)ligger side om side. Herer plads til 4000 studerende sammensatfra 74 nationaliteter, heriblandti øjeblikket fire danske studerendefra henholdsvis Esbjerg ogÅrhus handelsskoler. I alt har 14danske studerende gennemført deresakademieksamen her.Nu skulle man umiddelbart tro, aten så stor uddannelsesinstitutionikke kunne tilbyde de studerendeen intens og personlig atmosfære,men sådan er det ikke. Skolen erbygget i mindre områder eller afdelinger,der huser forskellige studieretningersom for eksempelmodedesignere, grafiske designere,produktdesignere, frisører, møbelsnedkere,kommunikation og multimediedesignere,arkitekter og tekniskearkitekter. Hvert område hartopmoderne faciliteter.Kreativt og innovativt miljøInstitutionen har også et stort områdeberegnet til at være de studerendesfritidsområde. Her mødesstuderende på tværs af studieretningerog nationaliteter efter undervisningenog udveksler erfaringerog projektideer i omgivelser,der får MIK’s lokale fredagsbar påLygten (i daglig tale Chill-out) tilat ligne et baglokale hos den lokalegrønthandler.Hele området emmede af kreativitetog innovation. De studerendeudstillede deres projekter i specieltindrettede show rooms. Projekternevar af høj kvalitet, hvad entende var inden for industrielt designfor private firmaer,kampagnekoncepter for HIV/AIDS eller informationsmaterialeom Kuala Lumpur World PeaceConference. Alle projekter er blevetrealiseret i et samarbejde mellemLimkokwing og virksomhedereller organisationer i Malaysia.10Overalt på universitetet sesbannere med visionære slogans.Sidste hånd på værket indenmodeopvisning ved KualaLumpur Fashion Week.


Der er således tæt forbindelse mellemteori og praksis i de studerendeshverdag – noget, vi jo kenderfra vores egen tradition. Det erderfor ikke svært at forestille sig, atstuderende fra flere afdelinger påKTS, og for den sags skyld andretekniske skoler, nemt ville kunnetfalde ind og tilpasse sig i et udvekslingsopholdeller på en bacheloroverbygningpå Limkokwing.Kulturer smelter sammenMen hvad kan Limkokwing tilbydedanske studerende som supplementtil uddannelsen i København?Sammensmeltningen af forskelligefjernøstlige kulturer og orienteringenmod den vestlige kultur og designtraditionvil kunne give voresstuderende en oplevelse og fagliginspiration. Vi så gang på gang,hvordan studerende på Limkokwingi deres produktioner bevægedesig i grænselandet mellemforskellige traditioner. Og frem foralt forstod de studerende at givederes produktioner et internationalttilsnit, som vi, i vores egenselvforståelse af dansk og danskdesign som det ypperligste, kunnelære meget af.Vi var med andre ord meget betaget,– ja på grænsen til det fascineredeaf den ånd, professionalismeog innovation, som Limkokwingkunne tilbyde.Den grundlæggende og inspirerendeatmosfære, der møder destuderende her, ligger langt fra dendanske selvtilstrækkelighed. Her erdet gældende mantra : “If youdon’t try – you don’t know howhigh you can fly«.Vi havde svært ved at få armenened af begejstring over den filosofiog initiativrigdom, vi blev mødtmed, og som vil kunne inspireredybt ind i rækkerne på vores lillelokale multimediedesigneruddannelsepå Lygten. Og da vi vilkunne lære meget af Limkokwing,er der ingen tvivl om, at vi vil væregodt tjent med at udveksle med ogvideresende studerende og underviseretil Limkokwing i årene derkommer.Fra ide til færdig stolEt hold møbelsnedkerelever udstillede stole i RødovreCentrum. Forud lå ti ugers koncentreret arbejdeAf Pernille DehnI to år har Jonas S. Nielsen gået ogfunderet over, hvordan han kunnelave en stol med både bevægelseog funktioner.– Jeg havde set Le Corbusierschaise longue i stål, og den havdefået mig til at overveje, hvordanman kunne overføre funktionen tiltræ. Som tiden er gået, er ideenblevet mere og mere levende.Resultatet af Jonas’ tanker oghåndværk kunne ses i RødovreCentrum i midten af november,hvor et hold møbelsnedkere fraTæbyvej udstillede deres stole, somde havde fremstillet på 3. hovedforløb.De havde haft ti uger til rådighedfra ide til færdig stol.Jonas havde valgt at lave sin flerfunktionelleliggestol i ask og elm.– De to træsorter står i god kontrasttil hinanden, forklarer Jonas.For at få de rigtige proportioner iliggestolen fik Jonas hjælp fra en afsine klassekammerater, der har nogenlundesamme højde som hanselv. Jonas placerede ham på sidenpå et stort stykke papir på gulvetog tegnede af efter ham.Man kan bruge liggestolen i flereforskellige kropsstillinger, og stolenkan også bruges som afslappendegyngestol, hvis man løfterden ud af den ramme, den står iog stiller den direkte på gulvet.Jonas S. Nielsen demonstrersin chaise longues kvaliteter. Ipuden og tre forskellige stederi lamellerne har han indlagtmagneter, der holder puden påplads.På udstillingen i Rødovre Centrum kunne man nyde mange eksemplerpå møbelsnedkernes sans for finesser og præcision.11


For åbne døreTirsdag den 1. november slog KTSdørene op og bød inden for til enlille smagsprøve på vores mangeuddannelserAf Marousca Helqvist, Pernille Dehn og Lene BergstrømDet kan være svært at svare kort og præcist på,hvad vi egentlig laver på Københavns TekniskeSkole. Et godt indtryk af alsidigheden i voresmange uddannelser og tilbud kunne man få tirsdagden 1. november, hvor afdelingerne holdtÅbent Hus.Afdelingerne inviterer selv folkeskoler og samarbejdspartnere.Hvor mange, der kommer og besøgeros, varierer både fra år til år, men også fraafdeling til afdeling. Det samme gør de aktiviteter,afdelingerne stabler på benene for at givegæsterne et indtryk af uddannelserne og skolerne.Her har vi samlet nogle snapshots fra dagen.På Vibenhus viste 1.g’erne deres innovationsprojekter frem. Herer det fra venstre Kathrine Tardum, Sofia Priisholm og MathiasEngholm fra 1.b foran deres bud på en ny type cykelstativ.På Rebslagervej kunne eleverne tippe en 13’er. Her er det Sagib,der forsøger at hjælpe en elev fra 7. klasse på GrøndalsvængeSkole, der skal finde ud af, hvilken spænding der normalt brugesi Danmark. Svaret var 230 volt.Rebslagervej havde også inviteret et værktøjsfirma, og der blevkigget grundigt på sagerne i teltet.12


Der var gang i badgemaskinen i Julius Thomsens Gade. Den varet stort tilløbsstykke for folkeskoleeleverne. Især Brøndby ogFCK badges gik som varmt brød. Til at betjene maskinen stodskolepraktikelever, som var overalt i festsalen og ydede en storindsats.Undervisningen var flyttet ud i atriumgården på Sukkertoppen,hvor brudekjolen blev præsenteret blandtfrisører og vagtfolk.Nogle af eleverne i Kongedybet havde arbejdet med temaetStar Wars, der blandt kom til udtryk i to neder-Virksomhedskonsulent Lene Bergstrøm havde besøg af flerevirksomheder på Åbent hus dagen, som kom for at finde en elev.Lene sidder her med direktøren for ADventure Flemming Østergaardog taler om profilen på deres næste elev. Efter Åbent hushar syv af virksomhederne, som var på besøg, fået ansat en nyelev, og to har taget en ekstra elev i virksomhedsforlagt undervisning.13


14Stevnsgade kigger ind i fremtidenEn gruppe medarbejdere, studerende og ledere fra erhvervsakademiet i Stevnsgadebrugte en dag på at forestille sig afdelingens studerende, pædagogik og fysiskerammer om nogle årAf Pernille DehnDet kunne være skønt at vide,hvordan morgendagen ser ud,men foreløbig er vi nødt til atgætte. I alle former for forudsigelserer fantasien en god hjælper, ogonsdag den 2. november påBrøndby Stadion tog en gruppemedarbejdere fra Stevnsgadenetop fantasien i brug for at kiggelidt ind i fremtiden.En af de mest sikre usikkerhedsfaktorerfor alle virksomheder er kunderne.Som vicedirektør FlemmingBrandt sagde i sin velkomst til seminaret:– I dag skal vi se på Stevnsgadesfremtid, og det, der kan ændre alt,er de unge mennesker, der kommerind ad døren. Det må vi forholdeos til.For at understrege markedsperspektivetblev medarbejderne deltop i grupper efter de forskelligeuddannelser på Stevnsgade, så dekunne fokusere specifikt på de elever,deres enkelte uddannelser tiltrækker.Sådan er de ungeForskningsleder Jens ChristianNielsen fra Center for Ungdomsforskning,der har til huse hos LearningLab Denmark på DanmarksPædagogiske Universitet, gav dagensførste indspark.På baggrund af en række undersøgelsertegnede han et billede af deunge i dag, men først spurgte handeltagerne, hvordan de opfatter deunge.Uddannelser på StevnsgadeEfter at htx og kursusafdelingener blevet skilt fraStevnsgade, er afdelingen nuigen et erhvervsakademimed korte- og mellemlangevideregående uddannelser.Stevnsgade udbyder de korteog den mellemlange videregåendeuddannelser til• Byggetekniker• Kort- og landmålingstekniker• Produktionsteknolog• BygningskonstruktørIndividualistiske, (måske) målrettede,ambitiøse, forvænte, forkæledeog fleksible var nogle af deltagernesord. Ikke et særligt entydigtbillede, men det svarer godt tilJens Christian Nielsens forskningsresultater,der viser et broget billedeaf de unge. På den ene side erde glade for at kunne vælge såmange ting selv og stå på egneben, men de kan også blive forvirredeover de mange skift i deresdaglige liv.Til slut i sit oplæg ridsede JensChristian Nielsen nogle af de ungesforventninger til en moderneunderviser op. Han/hun skal• både være leder af og for• både være lydhør og kunneskære igennem• have faglig tyngde, men ogsåsociale kompetencer• arbejde med at motivereDe unge kan også have behov forat lære samarbejde og at begå sigpå arbejdsmarkedet.GruppeopgaverneEfter den intellektuelle stimuleringvar det tid til at få skabt konkretebilleder. Inddelt i grupper efter uddannelserskulle deltagerne igennemtre opgaver. Først skulle deforestille sig de studerende om tretil fem år. Hvad interesserer dem,hvad laver de i fritiden og hvad erderes forventninger til deres uddannelse.I opgave to blev det mere konkret.Her skulle grupperne gætte på,hvad de studerende på erhvervsakademietsuddannelser har af forventningertil ledelsen og ledelsesformen,til lærerrollen ogpædagogikken og til de fysiskerammer om tre til fem år.Til slut gav grupperne deres visionaf, hvordan de har tænkt sig atimødekomme nogle af de skitseredeforventninger.Gruppen, der repræsenteredebyggetekniker/kort- og landmåleruddannelserne,i gang med atløse en af dagens tre opgaver. Fravenstre er det studerende KasparLohse, prorektor Niels Høeg,lærer Nicolai Kragsholm (medryggen til), kontorleder MetteMouritzen og AC-fællestillidsrepræsentantFrits Edslev.Stærke ledere og alsidige lærereHer skipper vi mellemregningerneog går direkte til visionen, hvor defire grupper havde en række sammenfald.Om tre til fem år fylder lærernederes rolle ud ved at være fagligtkompetente, pædagogisk handlekraftige,entusiastiske og servicemindede.Lærerne udveksler erfaringerog samarbejder mederhvervslivet og andre uddannelsesinstitutioner,ligesom de samarbejderpå tværs af Stevnsgadesegne uddannelser. Lærerne mestrerogså webbaserede og andre elektroniskeundervisningsformer.En enkelt gruppe forudså, at enlærer på Stevnsgade om tre til femår er under 45 år.Under det forudgående gruppearbejdehavde en af de deltagendestuderende efterlyst humor hos lærerne,da »undervisningen ellersbliver røvkedelig.« Ingen af gruppernehavde dog valgt at lade humorvære et fremtidigt kendetegnved lærerrollen.Til at understøtte det pædagogiskearbejde er ledelsen på Stevnsgadesynlig og nærværende, troværdig,lyttende, åben, handlekraftig, informerendeog kommunikerende,økonomisk ansvarlig og med klartafgrænsede ansvarsområder for deforskellige ledere.Trådløst og tidsvarendeFlere grupper var enige om, at alleuddannelserne bør være undersamme tag, men det er et ønske,


som ikke kan opfyldes, fordi KTSejer bygningen i Stevnsgade. Bygningener i sin tid købt med en tilbagefaldsklausul,så hvis skolenønsker at skille sig af med den, gården automatisk tilbage til KøbenhavnsKommune.Stevnsgade har om tre til fem årtrådløst netværk og webadgangoveralt. Ved indgangen er der etelektronisk informationssystem, ogbygningen rummer en lækker kantine,en café, et bibliotek/studiesalog nogle veludstyrede auditorier.Der findes både teori- og projektrummed gode faciliteter og lokalerneer pæne og rene. I tråd medKTS’ generelle politik er der synlige,tilgængelige og servicemindedeadministrations- og vejledningskontorer.En enkelt gruppe,produktionsteknologerne, foreslogi stedet et informations- og servicecenter,hvor studerende kan fåsvar på alle typer spørgsmål, ligefra de rent administrative til boligformidlingeller studierabatordninger.Samme gruppe var i deresvision også inde på, at uddannelsernei en vis grad var smeltet sammen,så der i fremtiden er langtflere fælles forelæsninger og workshops.Ny ledelse på vejEfter mange timers arbejde kunneFlemming Brandt takke deltagernefor gode bidrag.– I virkeligheden er det jo en umuligopgave at give et bud på fremtideni løbet af en dag, som I hargjort. Men jeg synes, der er kommeten masse positivt frem, som vikan arbejde videre med, så Stevnsgadekan blive løftet op på næsteniveau.Flemming Brandt forklarede også,hvad der fremover vil ske påStevnsgade. Inspektør TorbenKlausen stoppede som bekendttidligere på året, og det har givetdirektionen en mulighed for at gåledelsesstrukturen igennem.– Stevnsgade skal først og fremmesthave en ny ledelse, der følgerKTS’ ledelsesprincip med så få ledelseslagsom muligt. Det fortsattearbejde bliver at bygge en organisation,der bliver selvbærendesamtidig med, at fagligheden bevares,sluttede Flemming Brandt.Ny ledelse på pladsSom udløber af seminaret og direktionens generelle overvejelserfor Stevnsgade, er der blevet udpeget en ny konstitueret ledelse :Mads Felding er ny studierektorNiels Høeg fungerer som prorektor/mentor i et halvt til helt årMichael Angelo Johansen er studieleder for produktionsteknologerneLars Hartmann-Petersen er studieleder på international linje, bygningskonstruktørerneLisbeth Valborg Bjørn er studieleder for bygningskonstruktørerne,dansk linje, 1., 2. og 3. semester samt kort- og landmålerne og byggeteknikerneAnni Bryld er studieleder for bygningskonstruktørerne, dansklinje, 4., 5., 6. og 7. semesterBag den nye ledelse ligger tre grundlæggende overvejelser :– en generel nedsættelse af belastning på de enkelte ledere – herafopdelingen af bygningskonstruktørerne på to studieledere– en foryngelse af ledelsesgruppen som helhed og– en skarpere profilering af de enkelte uddannelserNy mand ved roret i StevnsgadeDirektionen på Københavns Tekniske Skole har konstitueret proceslederMads Felding fra Københavns Erhvervsakademi iStevnsgade til jobbet som studierektor for området.Mads Felding er 37 år og har siden 2004 været ansat på uddannelsentil bygningskonstruktør, først som underviser, siden somprocesleder på kreativ indgang. Han er oprindelig uddannet byggeteknikerfra Byggeteknisk Højskole, siden har han videreuddannetsig til arkitekt på Kunstakademiets Arkitektskole.Stillingen som studierektor på Københavns Erhvervsakademiblev ledig i efteråret, da Torben Klausen valgte at fratræde. Stillingenvil blive opslået og forventes endeligt besat i begyndelsen afdet nye år.mics15


KORT NYTAlle taler om vejret, htx gør noget ved det130 nysgerrige potentielle gymnasiastermed forældre var til orienteringi UU-Nord for at høre omstudieretninger og fremtidsmuligheder.Studievejleder Erling Flyvholm ogen htx-elev fra htx Vibenhus repræsenteredeKøbenhavns TekniskeGymnasium. Vi fik ros for voressprudlende måde at orientereom fremtidsmulighederne på. Ogde er gode, når man har en htx ibaglommen.– Det er nemlig ikke nok, at alletaler om vejret, htx gør noget veddet, siger Erling Flyvholm.Marousca HelqvistKORT NYTEn sang for Gunnar»Jeg er faglærer, jeg har det godtJeg slår en streg, når jeg arbejderhårdt«Ordene var indledningen til enkorsang af kollegaerne på Rebslagervej,som hyldest til 40-årsjubilaren Gunnar Jensen. Som faglærer,ledende lærer og tillidsrepræsentanthar Gunnar slået sinefolder og sat sit præg på fag og fagfællergennem sine mange år påKTS.Den talrige skare af gæster, der varmødt op i kantinen, vidnede omen vellidt og respekteret kollega ogmedarbejder. Der blev gratuleret,holdt taler, skålet og råbt længeleve.Bedre end de andreFra inspektør Peder P. Sørensenvar ordene blandt andre et tilbageblikfra det første møde med GunnarJensen på et kursus, »der varlangt og godt, selvom det aldrigblev brugt. Vi skulle springe højt,du sprang højest, selvom jeg varden næstældste.«Peder P. Sørensen, underholdt gæsternemed, at Gunnar Jensen i sinansøgning til skolen, havde oplyst,at han fik 14 i gennemsnit, og athan havde fået ug ved den afsluttendeeksamen i matematik.Fællestillidsmand for DTL ArneChristensen husker kælenavnet forGunnar som »manden med muleposen«.– Posen var en del af ham, denhavde han med, når der skulle forhandlesløn og arbejdsvilkår. Haner en institution, en god kollega,en man kan stole på.Marousca Helqvist16KORT NYTSeneste nyt om digitale lønsedlerLøn- og personaleafdelingen svarerpå aktuelle spørgsmålBliver den årlige oplysningsseddelnu sendt digitalt ?Nej. Oplysningssedlen, somblandt andet fortæller, hvad du hartjent i løbet af året, og hvad du harbetalt i skat, bliver ikke sendt til e-Boks.Forklaringen er, at skattekontrollovener ændret, så arbejdsgivereikke længere har pligt til at sendeoplysningssedler til de ansatte.Fremover finder du oplysningernepå www.tastselv.skat.dk. Du får adgangenten med digital signatur ellermed personnummer og Tast-Selv-kode (din egen TastSelv-kodeeller den TastSelv-kode, der står påforskudsopgørelsen). Derefter vælgerdu „Personlige skatteoplysninger“i søjlen „Skattemappen“. Dukan se oplysningerne fra cirka den1. februar 2006.Økonomistyrelsen vil dog fortsatsende en eventuel supplerende oplysningsseddel,da den ikke er omfattetaf lovændringen. Den bliversom hidtil sendt i en papirudgave.Kan jeg slette min lønseddel i e-Boks ?Ja. Det er muligt at slette alle sinedokumenter i e-Boks.Økonomistyrelsen har tidligeremeldt ud, at man kun kan slettelønsedler, der er ældre end fem år.Dette krav skulle sikre, at lønmodtagereikke ved en fejl sletter dereslønseddel. Men Økonomistyrelsenhar været nødt til at frafalde dettekrav, da det er i strid med konceptetfor e-Boks. Det er i princippetden enkelte bruger, der ejer oplysningernei vedkommendes e-Boks.Der er heller ingen lov, der stillerkrav om, at man skal opbevaresine lønsedler i fem år. Du kanderfor frit slette dine lønsedler idin e-Boks, hvis du ønsker det.


KORT NYTTek 10 – forældrearrangement i GlostrupKTS’ afdeling i Glostrup har sidenfusionen i 2004 arbejdet målrettetpå at blive kendt i lokalområdetsom vestegnens tekniske skolemed et bredt udbud af især byggeog anlægsuddannelser til områdetsunge.Første tiltag var et møde i januar2005 med blandt andet områdets10. klasse centre.Et konkret resultat af mødet blev totek 10 klasser med elever fra Albertslunds10. klasses-skole, derhedder Det 10. element.Tek 10 er et brobygningsforløb,hvor eleverne er to dage på tekniskskole og den resterende tid i skolen.Netop Glostrups brede udbud afmuligheder tiltalte Det 10. element.Ikke mindst det, at vi kunne tilbydeandet end de »traditionelle mandefag«,har tiltrukket flere elever.Vi sammensatte derfor et programaf flere små forløb, naturligvis indenfor bygge og anlæg, men ogsåforløb inden for køkken/kantineog gartner blev udbudt.Eleverne fik mandag den 14. novemberlejlighed til at fremvise deresnye færdigheder. Der var arrangeretforældremøde, og eleverneskulle lave mad til alle.Fra klokken 14 var der gang i køkkenet.Faglærer Allan Sonn kommanderederundt med eleverne, såmenuen, der bestod af rejecocktail,okse/lammekødsbuffet og nøddekurv,kunne være klar til tiden.Der blev dækket bord efter allekunstens regler, og klokken 18 varalt klar.Mange forældre var overrasketover den gode smag og ser nufrem til, at deres teenager står forlørdagsmiddagen.Forældrene fik før middagen enrundvisning på skolen, hvor de såskolens værksteder, og ikke mindsthvad eleverne havde lavet i de øvrigefag. Til slut gennemgik studievejlederPreben Barett opbygningenaf de tekniske uddannelser ogrådgav om uddannelsesvalg og andet.Eleverne skal nu i fire ugers brobygning,og vender herefter tilbageefter jul, hvor eleverne de førstetre uger deles mellem tømrer ogservicefag (Sukkertoppen), herefterstår den på småopgaver på skolen iAlbertslund.Lars RemtoftFremtidens kokke ? Tek 10-eleverne forbereder mad til deresforældre i Glostrup.KORT NYTNy forpagter i kantinen på TæbyvejKok Lars Peter Hansen er blevetny forpagter af kantinen på Tæbyvej.Vi byder Lars hjertelig velkommenog ser frem til et godt samarbejdemed såvel elever som ansatte.Samtidig siger vi Vibeke mange takfor ni år på Tæbyvej og ønskerhende held og lykke med sin fortsatteforpagtning i Glostrup.Inspektør Ole RømerKORT NYTEn aften med MatissePersonaleforeningen havde traditionentro inviteret til efterårets storeudstilling på Louisiana.Det var en herlig oplevelse medsmukke billeder, malerier, illustreredebøger, tegninger, gobeliner oget udvalg af små og meget storefarveklip.En del af udstillingen var baseretpå værker, som blev diskuteret ibreve mellem Matisse og vennen,den franske satiriske tegner og forfatterAndré Rouveyre. Matissebrugte Rouveyre til at vurdere sineværker, fortalte museumsinspektørTove Vejlstrup på sin sædvanligmedrivende måde. Tove Vejlstrupsevne til at formidle et indblik i enkunstners liv og virke fornægtedesig heller ikke ved foredraget omMatisse.En herlig aften, som 40 medlemmeraf Personaleforeningen oplevedeen dag i november.Marousca Helqvist17


NYT OM NAVNENye ansattePalle Robert Lund er ansat somSKP-instruktør i Herlev den 31.oktoberThomas Torup er ansat som SKPinstruktøri Glostrup den 31. oktoberBritt Karin Aagerup Hansen er ansatsom SKP-instruktør i Herlevden 1. decemberFratrædelserLærer Torsten Elmann Kyllesbech,Stevnsgade, er fratrådt den 31. oktoberFaglærer Helle Birgitte Olsen,Valby, er fratrådt den 31. oktoberSKP-instruktør Finn Killbuck Johansen,Herlev, er fratrådt den 31.oktoberKORT NYTVærd at vente påLærer Niels Hansen Aarøe, Sukkertoppen,er fratrådt den 31. oktoberFaglærer Liselotte Brauer Knudsen,Kongedybet, er fratrådt den 22.novemberAC-lærer Bettina Normann Petersen,Stevnsgade, er fratrådt den 30.novemberFaglærer Jørgen Thiesen, Lygten, erfratrådt den 30. novemberLærer Johnnie Axkær, Sukkertoppen,er fratrådt den 30. novemberFaglærer Mogens Bjarne Pedersen,Glostrup, er fratrådt den 30. novemberOverlærer Claus Westergaard Sørensen,Rebslagervej, fratræder den31. decemberLærer Mogens Barslev, Stevnsgade,fratræder den 31. decemberSå skete det ! Kantinen på Vibenhusåbnede. Det blev fejret medmorgenmad til alle, og der var ingenmuggerier over at skulle stå ikø hele vejen fra indgangsdøren.For Ida fra 2.y og Mads fra 1.a betøddet, at de kunne holde i hånden rum tid og samtidig beundredet smukke rum, mens de ventedepå, at det blev deres tur til kaffe ogrundstykker. Jacob fra 3.a kunnegodt have tænkt sig to år meremed så flot en kantine og sættersin forhåbning til, at Q8-tankennu mister omsætning.– Det var på tanken, vi handledeindtil i dag.Også Naheem, der er på syvendesemester som bygningskonstruktør,synes kantinen har været værdat vente på.Den nye rektor på Vibenhus, MetteGrønvaldt, glæder sig over faciliteterne,der har været ventet længe.– Jeg er heldig at få succes så hurtig.Jeg ved, at byggerodet har væretanledning til en masse uro, også er det jo dejligt at se et flot resultatmed respekt for det, rummettidligere har været brugt til, nemligmaskinhal, da Maskinmesterskolenhavde bygningerne.Højden på rummet har gjort detmuligt med et indskudt dæk, somman kommer til ad en kvartsvingstrappe.Fra de store vinduer er derudsigt til atriumgården mellembygningerne.Nye tiltrædelserLars Remtoft er tiltrådt som konstitueretdriftsudviklingschef den1. december. Han afløser Per Nielsen,der er blevet administrationschef.Henrik Grønninger er tiltrådt somuddannelsesleder (konstitueret) iGlostrup som afløser for LarsRemtoft. Henrik kommer en stillingpå Sukkertoppen.Se den nye ledelse på Stevnsgade iartiklen i dette nummer »Stevnsgadekigger ind i fremtiden«(side 15).60 årJens F. Parking, Julius ThomsensGade, den 25. decemberPeter Aa.L. Olesen, Julius ThomsensGade, den 28 decemberBenny Rasmussen, Tuborgvej, den29. januar 2006– Det er pissefedt med discolys oghele svineriet, som Erling Flyvholmudtrykte det på vej til kaffekøen.Marousca HelqvistKORT NYTKTS frifundet for krænkelse af etnisk ligestillingslov18KTS blev den 29. november vedKøbenhavns Byret frifundet forkrænkelse af lov om etnisk ligebehandling.Sagen er i korte træk, aten elev med indvandrerbaggrundfor to år siden oplevede, at en skolepraktikinstruktørpå skolen toghensyn til, at en virksomhed ikkeville have unge med indvandrerbaggrundi praktik.Dokumentations- og Rådgivningscentretom Racediskrimination(DRC) indbragte sagen for Klagekomitéenfor Etnisk Ligebehandling,der sendte sagen videre tildomstolene. Da KTS ikke ville oplyse,hvem arbejdsgiveren var, blevklagen rettet mod skolen.Sagen omhandlede også et kravom godtgørelse fra den pågældendeelev mod KTS, som følgeaf, at eleven følte, at KTS efterfølgendehavde udsat eleven for repressalier.KTS blev frifundet ihele sagen, men sagsøgeren har efterfølgendeanket sagen.KTS er lettet over dommen, menked af, at sagen overhovedet er opstået.Uanset hvad der sker videre,vil vi arbejde på, at en lignende situationikke opstår igen.Direktionen


KORT NYTStore bowledagDet var søndag den 6. november,det var tidligt, men også dagen,hvor årets KTS bowlingmesterskulle findes.Langsomt begyndte folk at indfindesig og fandt deres tildelte baner.Første runde forløb uden destore overraskelser, folk hyggesnakkede,og gensynsglæden var stor.1. og 2. pladsen fra de forgåenderunder gik videre i næste runde, ogher kunne man virkelig skelnemellem hyggespillerne og profferne.Profferne havde egne kugler,og nogle havde oveni købet medbragthåndklud, hvis presset skulleblive for stort. Samtidig med at deprofessionelle konkurrerede, varbørnene også i gang. Hvis derblandt dem er kommende KTS-ansatte,får profferne konkurrence tilden tid, for de var seje !Så blev det tid til »Le grande finale«– som Keld døbte den. Ikkeoverraskende var det Keld, Niels,Johnny og Per, der kæmpede omat få deres navn på vandrepokalen.Det var tæt løb, der blev heppet,klappet, buet og grint, men tilsidst var Keld sikker på sejren ! ! Vi(red. skribenterne) prøvede atstarte en stemning om korruptspil, siden at arrangøren vandt,men det faldt lidt til jorden.Der var stor glæde ved præmieoverrækkelsen,Alle børnene fikudleveret en flot præmie, mensKeld, Per og Niels, måtte læggehals til medaljer og blitzlys. Udenmad og drikke dur´ helten ikke, såefterfølgende var det tid til buffetog hygge. På grund af fejlkommunikationfik vi alle serveret børnemenu-buffet,nogle savnede laksog lam, men alle var enige om, atman aldrig bliver for gamle tilrøde pølser med brød.Tak for en dejlig dag, vi glæder ostil næste år.Gitte Nielsen og Sandra Laursen.StevnsgadeKORT NYTSeniorbesøg på SukkertoppenSeniorklubben besøgte Sukkertoppenmandag den 31. oktober. Viblev modtaget af uddannelseslederBirgit Petersen, men desværre komder kun fire trods det, at flerehavde tilmeldt sig, det er megetbeklageligt, og jeg håber ikke, deter stilen fremover.Under kaffen med brød fortalteBirgit Petersen om Sukkertoppenog afdelingens mange tilbud til deunge mennesker. Efter kaffen blevvi vist rundt på den store skole ogfik lejlighed til at se mange megetflotte klasseværelser, for eksempelfrisørafdelingen.Det var to meget spændende timer,og der skal lyde en stor tak tiluddannelsesleder Birgit Petersenog en tak til Københavns TekniskeSkole.Lad os håbe på flere gode besøg påvores skole.Seniorklubben ved Bent BreitingFire seniorer på Sukkertoppen.19


Der var højt til loftet under middagen på AxelborgJulebal på AxelborgOmkring 300 KTS-medarbejderevar trukket i det stiveste puds fredagden 2. december, hvor Axelborglagde imponerende lokaler tilårets julebal.Middagen blev indtaget i denflotte sal med glasloft, og bagefterforsøgte det århusianske bandBooze Brothers ihærdigt at blæsetaget af den såkaldte bokssal i kælderen.Det lykkedes dog ikke, dasalen har sit navn efter lokalets tidligerefunktion, bankboks. Til gengældfik de mange danseglademedarbejdere blæst håret godtigennem af bandets fem mand højpå horn, der også tog sig af danseinstruktionerog korsang.pdeEn uautoriseret og nogetslibrig fotograf fandt ogsåvej til festen og havde visten del kontakt med især dekvindelige gæster.

More magazines by this user
Similar magazines