ind|tryk august/september - Københavns Tekniske Skole

IND|TRYK AUGUST/SEPTEMBER ’05NR 12SPORTSLEGENE 2005KTS forsvarede sig i grønt og orange. Vores spillere varendnu engang suveræne i badminton, og Selandia løb igenmed pokalen i rundbold ved årets SporTSlege 2005.DAGLIGDAG PÅ KTSVi har kigget skolens driftsudviklingschef Per Nielsen overskulderen for at få et indblik i hans arbejdsdag.PRAKTIKSUCCES13 ud af 16 elever fra skolepraktikordningen hos tekniskedesignere har fået praktikplads. Tre piger blev ansat isamme firma.

IND|TRYKINDHOLD 3Lederer Københavns Tekniske Skoles medarbejderbladDet trykkes i 1050 eksemplarerTrykkeri : Rosenberg Bogtryk BallerupREDAKTIONDirektør Mogens Nielsen(ansvarshavende redaktør)Direkte 3586 3535Mobil 4038 0651E-post : mon@kts.dkKOMMUNIKATIONSAFDELINGENPernille DehnDirekte 3586 3553Mobil 3033 9353Michael SchmidtDirekte 3586 3591Mobil 3052 9111Marousca HelqvistDirekte 3586 3572Mobil 2170 8120Deadline for indleveringaf materiale til næste nummer :tirsdag den 20. septemberUdkommer den 4. oktober4 Arbejdspladsen er ikke et demokrati5 Ledercoaching sætter rammer forkommunikation7 Glostrup – nu også for malere8 Nyt hjemmesidedesign på trapperne9 Vi kigger driftsudviklingschefen overskulderen11 I dialog om arbejdsmiljøet13 Nye muskler taget i brug14 Praktiksucces hos tekniske designere15 Tre heldige piger17 Skrøbelige broer og en enkelt engel18 Værdier skal ind under huden20 Vagtskifte21 Kort nytSend materialet til :kommunikation@kts.dk

Alt er nyt…Sidste år besluttede direktionen, atskolens htx-aktiviteter skulle samlespå to adresser. Da den nyegymnasiereform trådte i kraftaugust 2005, var KTS derfor på banenmed to nybyggede gymnasier.Vi ved fra ESEV-målingerne, at defysiske rammer betyder meget foreleverne, så man må sige, at htx påVibenhus og htx på Sukkertoppener to gode tilbud på „gymnasiemarkedet“.Gymnasiereformen har den seneretid fået mange hårde ord med påvejen af rektorerne for de almenegymnasier. På htx vurderer vi derimodden nye gymnasiereform positivt.Den betyder nemlig, at detre gymnasiale indgange bliver sidestillet.Htx, hhx (handelsgymnasiet)og stx (det almene gymnasium)får en ensrettet opbygning.Alle tre gymnasieindgange startermed et halvt års grundforløb,hvorefter eleverne vælger en studieretningpå 2½ år. Det giver mulighedfor at skifte gymnasieindgangefter grundforløbet, men detvil sandsynligvis ikke ske i størreomfang, da eleverne hurtigt „slårrødder“ i studiemiljøet.At skabe et godt studiemiljø er alfaog omega på en htx-afdeling. Eleverneskal gå på skolen i tre år,derfor er det vigtigt, at det er etrart sted at være. Det stiller storekrav til lærerne – både med hensyntil fagligt niveau og personligtengagement i elevernes trivsel. Iforlængelse af gymnasiereformenbliver der også taget helt nye undervisningsmidleri brug. Eleverne„lejer“ en bærbar computer, og derer etableret trådløst netværk, så vifår mulighed for at udnytte de fysiskerammer optimalt. Væk er degammeldags kridttavler – i stedeter der projektorer i klasselokalerne,så it for alvor kan integreres i undervisningen.Det bliver spændendefor eleverne og en stor pædagogiskudfordring for lærerne.En htx-eksamen er en god ballast.Alle undersøgelser viser, at htx-eleverklarer sig godt på de videregåendeuddannelser. På htx har manaltid arbejdet tværfagligt og projektorganiseret,og der er ingen tvivlom, at det er en styrke. Både htxpå Sukkertoppen og på Vibenhushar et grundforløb, som er tilrettelagtprojektorganiseret med et introforløbefterfulgt af henholdsvisfire og tre temaer, der præsentererstudieretningerne.Det er interessant, at gymnasiereformennetop sætter fokus påtværfagligt og projektorienteret arbejde,så det nu også bliver indførti det almene gymnasium. Htx harhele tiden været foran det almenegymnasium på det pædagogiskeplan.KTS’ investering i htx betyder, atvi nu også er foran organisatoriskog økonomisk, og det forspringskal vi forstå at udnytte, så vi stårrustet til konkurrencen, når de almenegymnasier bliver selvejendeinstitutioner i 2007. Til den tid kande almene gymnasier ikke længerefordele eleverne mellem sig i detkoordinerede tilmeldingssystem.Eleverne skal søge optagelse direktepå det gymnasium, de ønskerat gå på. Vi glæder os på htx til atfå lige vilkår – også når det gælderoptagelse af elever.De to htx-afdelinger på KTS har iår udbudt seks studieretninger. Vikan se, at den geografiske placeringaf afdelingerne har indflydelsepå, hvilke studieretninger der erinteresse for. Der vil derfor hurtigtopstå en naturlig profilering hvertsted. Htx på Vibenhus har haft enbeskeden søgning i år, mens htx påSukkertoppen har haft en flyvendestart med over hundrede nye1.g’ere. Hvad årsagen er, kan manhave mange kvalificerede gæt på,men det er mere interessant at sefremad og hurtigt komme i gangmed beslutningen om, hvilke studieretningerde to htx-gymnasierskal udbyde til næste år og så gå igang med markedsføringen.KTS har haft mulighed for atskabe de perfekte rammer for tonye gymnasier. Nu er det op til lærerneog ledelsen at fylde rammerneud bedst muligt.På vegne af direktionenMogens NielsenDirektør3

- Jeg sørger for, at den enkelteleder behandler sig selv ogsine medarbejdere lidt bedre iforhold til den opgave, de sammenskal løse, siger erhvervspsykologog coach Jan Kempf,der arbejder med ledercoachingpå KTS.Arbejdspladsen er ikke et demokratiLederens fremmeste opgave er give medarbejderne nogle vilkår, de kan arbejdeog have det godt med, men kravene forandres hele tiden. En ledercoach kanhjælpe med at få skabt orden i kaos4Af Pernille DehnJan Kempf er erhvervspsykologhos Bedriftssundhedsstyrelsen(BST Nord) og har siden 1984 arbejdetmed ledelse, coaching oguddannelse. Som coach bliver hantypisk kontaktet, når der er „organisatoriskbøvl mellem mennesker“,og det er blevet mere udtaltmed årene.– Der har altid været forandring ivirksomheder, men hastigheden erenorm i dag. Når vi er under konstantpres, træder vores svage sidertydeligere frem. Der bliver et øgetbehov for at lære sig selv bedre atkende som leder og for at målretteog styre egne reaktioner i kontaktenmed andre mennesker, sigerJan Kempf, der også blev kontaktetaf en gruppe KTS-ledere, derønskede coaching på deres ledelse.Blandt andet på Brønderslev Allévar der bøvl mellem mennesker iform af konflikter mellem ledelseog medarbejdere, og der besluttedeledelsen at bruge coaching både ilærergruppen og for lederne (læsmere i martsnummeret af Indtrykpå www.kts.dk).Fra selvstyre til teamarbejde– Lærere har traditionelt væretvant til at arbejde meget selvstyrende.De har lagt deres egne skemaer,tilrettelagt deres egen undervisningog selv udviklet den, men idag stilles der en række nye krav tillærere. De skal arbejde i teams ogtilrettelægge undervisningen sammen.Hele forretningsdelen medudvikling af nye uddannelsestilbudvar tidligere heller ikke så almindelig,men nu er den et krav.Det er en enorm omvæltning for lærerne,men giver også nye udfordringertil lederne. De skal være istand til at styre og vejlede lærerne,uden at det bliver for regelstyret, sigerJan Kempf.Han ser også en anden vigtig opgavefor lederne på KTS.– KTS er en videnorganisation, ogher er den store opgave for lederneat få styr på forretningen. Der skalelever ind, og der skal ske en udviklingi de varer, man udbyder.Her er hurdlen at få forretningendrevet, så den kører rundt og samtidigfå medarbejderne til at fungere.Lærerne skal jo helst tænke skolensom et sted, hvor man yder nogetgodt, så eleverne får lyst til at væreder, siger han.Klar i mæletJan Kempf mener godt, man kanorganisere arbejdet, så man har detgodt, selv om man har travlt. Førstog fremmest skal det være klart foralle, hvilke vilkår man arbejder under.– På arbejdspladsen er nogle vilkårjo defineret af den nærmeste ledereller virksomhedens topledelse, ogdem kan medarbejderne ikke forandreselv. Så lederen skal definere,hvad medarbejderne har indflydelsepå, og hvad der er givet påforhånd. Arbejdspladsen, herunderogså jeres skole, er ikke et demokrati,men et hierarki. Det værsteman kan gøre, er at lade som om,medarbejderne har indflydelse pånoget, de reelt ikke har, siger JanKempf og understeger, at tingeneskal defineres meget tydeligt. Harman for eksempel inviteret sinemedarbejdere til et møde om en nyopgave, hvor man vil have deresinput, skal de kende spillereglerne.– Her skal lederen meget klart definerefor sine medarbejdere : „Jegvil gerne have jeres ideer, så de kanindgå i et oplæg om den og denopgave“, og ikke at de skal indgå ien beslutning om opgaven. Beslutningentræffes ikke af medarbejderne,men hvis de tror det, kande blive skuffede, hvis de så ikkeser deres egne ideer i det endeligeresultat, siger Jan Kempf, der hargode erfaringer fra virksomheder,hvor medarbejderne bliver involvereti processer. Vel at mærke hvis deved, hvad de er inviteret med til.BlandingsmisbrugIkke kun uklare definitioner af arbejdspladsenskonkrete opgaverkan give grus i maskineriet. Hvisen arbejdsplads er præget af mangefølelsesmæssige konflikter, er nogetogså gået galt. For at forklaredet, bruger Jan Kempf en model(se figur).I privatlivet er følelserne kernen, foreksempel i et ægteskab. Her er følelsernehovedårsagen til, at man ersammen. Uden om følelserne ligger

opgaverne, så som alle de praktiskegøremål med børn, rengøring, indkøbog så videre. Yderst ligger organiseringen,det vil sige den måde,man vælger at løse opgaverne på.På arbejdet hænger tingene sammenpå en anden måde. Her er kernenselve opgaven, på KTS for eksempelat uddanne mennesker.Udenom ligger den måde, man vælgerat organisere arbejdet med uddannelsepå. Og først yderst liggerfølelserne.– Men ligesom der kan gå demokratii det på en arbejdsplads, kander også gå familie i det. Der kanså at sige ske en sammenblandingaf de to modeller. Her er det vigtigt,at lederen holder fokus på opgavenog organiseringen. Følelserneer naturligvis til stede, mende skal håndteres og ikke styre os.Der kan dog være tilfælde, hvorfor eksempel to fagligt dygtigemedarbejdere ikke kan holde hinandenud. Her kan en leder læggenogle stier, der gør, at de to ikkehele tiden støder sammen, forklarerJan Kempf, der i sin egen coachinghar et meget konkret fokuspå opgaverne og organiseringen.– Jeg håber, jeg kan bidrage til, atvirksomheden løser sine opgavermest hensigtsmæssigt under hensyntil, at medarbejdere og lederehar det bedst muligt.Organisering (fx. netværk)FølelserOpgaver (ex. børn, madlavning, husholdning)Følelser(ex. ægteskab)Organisering (hierarki, rutiner, regler)Opgave(ex. uddannelse)PRIVATARBEJDELedercoaching sætter rammer forkommunikationEn gruppe ledere gik til en coach for at bløde op på deres skrappe image somkvindelige ledere, men coachingen er kommet til at handle meget lidt om kønAf Pernille DehnEr det særligt svært at være kvindeligleder, og er det ekstra svært, nårman skal lede i en kultur som den,der er på Københavns TekniskeSkole ?Spørgsmålet om kvindelige lederessærlige rolle var et af udgangspunkternefor en gruppe kvindeligeKTS-ledere, da de sidste efterårstartede i coaching hos erhvervspsykologJan Kempf fra Bedriftssundhedstjenesten,BST Nord.Flere af kvinderne fik at vide, at devar særligt dårlige til at kommunikere,og det undrede dem.– De kvindelige ledere bliver betragtetsom alt for skrappe. Måskefordi vi siger det samme sommændene, men det forventes ikkeaf os, forklarer Hanne Eriksen, inspektørpå Brønderslevs Allé.Tager ledelse alvorligtFaktisk er coachingen kommet tilat handle meget lidt om at værekvindelig leder.– Der ligger en forventning om, atkvindelige ledere skal have mereempati, men vi kan ikke lave ompå, at der er andre forventningertil os. Vi kan derimod sætte fokuspå ledelse generelt og blive mereopmærksomme på vores rolle, ogdet ansvar vi har, siger inspektørDorthe Frost.– Man viser også sine medarbejdere,at man tager sin lederopgavealvorligt. Ledelse er en livsvarigproces. Den udvikler sig hele tidenog afhænger meget af arbejdspladsen,og de medarbejdere man har,siger Dorthe Frost, der ved årsskiftetgik fra at være inspektør påTuborgvej til inspektørjobbet påSukkertoppen/Kongedybet.Netop lederens rolle og ansvar varogså et særligt udgangspunkt forledelsen fra Brønderslevs Allé, somsidste sommer satte hele medarbejdergruppeni gang med teamcoaching.– Jeg synes ikke, man kan lave coachingfor alle lærerne uden selv atgøre det, siger Hanne Eriksen.Brug kræfterne frugtbartUanset køn bruger en leder en stordel af sin tid på at formidle mål ogbudskaber til sine medarbejdere.Derfor er coachingen kommet tilat handle om kommunikation.Om at sætte rammer for og strukturpå de emner, man taler ommed sine medarbejdere. Det førerfor eksempel ingen vegne at brugeen masse krudt på konflikter, derikke kan løses. Forholdet medarbejder/lederer en typisk iboendekonflikt og et grundvilkår på en arbejdsplads,som man ikke kan talesig ud af.– I stedet for at fokusere på forskellighederne,fokuserer vi på deting, vi kan være fælles om, for ek-5

Der er forskel på mandlige ogkvindelige ledere, men det kanman ikke lave om på. I stedetkan man fokusere på at bliveen bedre leder, uanset køn.6sempel visioner og mål for afdelingenog ikke så meget på, at jeg sidderpå den ene side af bordet. Også viser det sig, at de fleste tingkan løses kommunikativt, sigerHanne Eriksen.Struktur på opgaverneUddannelsesleder Henriette Sørensenfra Brønderslev Allé har haftgode resultater med at sætte strukturpå organiseringen af det dagligearbejde.– Hvis strukturen er klar, bliverkommunikationen også klar, sigerhun, selv om hun var noget betænkelig,inden coachingen gik igang.– Havde coachen været en personmed en almindelig ledelsesteoretiskbaggrund, ville vi hele tidenskulle forklare, hvordan tingene erher på stedet, men han (JanKempf, red.) har en rigtig god forståelsefor systemet her, siger HenrietteSørensen.Man kan høre, hvad der gik galtDa lederne i sin tid startede hosJan Kempf, var både inspektørerog uddannelsesledere i sammegruppe, men efter et par gangedelte de sig.– Jeg mente, der var behov for atgå hver for sig for at kunne talemere frit. Dorthe Frost og jeg er jode andres chefer, men der var fælleselementer som udgangspunkt,siger Hanne Eriksen.I gruppen har hver deltager typisken konkret situation med, somhun har haft eller måske forventerat få problemer med. Hun fortællerom situationen, og hvad huntænkte eller tænker om den, mensresten lytter.– Man skal være indstillet på atvære åben og parat til at se sine fejlog mangler og det, man er dårligtil. Det kan godt virke voldsomt,men når man sidder og fortæller,kan man faktisk ofte høre, hvadder gik galt, siger Dorthe Frost.Når den enkelte er færdig med atfremlægge sin „sag“, får resten afgruppen ordet og kan sige, hvadde mener, uden at hende i „denvarme stol“ må bryde ind. Først tilslut må hun kommentere.– Det giver en eftertænksomhed atforholde sig analyserende til noget.Man får en erfaring, man kanbruge i en lignende situation, sigerDorthe Frost.Enkeltcoaching foregår typisk somen mere uformel snak, hvor manogså tager konkrete situationer opmed coachen.Ny adfærdEn, der har oplevet en forandringved at ændre sin kommunikation,er uddannelsesleder på SukkertoppenBirgit Petersen. Hun oplever,at folk ofte opfatter hende somlukket og lidt tvær, men da huntidligere på året begyndte på Sukkertoppen,hilste hun konsekventpå alle med et smil, præsenteredesig og fortalte om, hvad hunskulle lave. Selv flyttemanden gavhun hånd.– Det er virkelig en ny adfærd formig, og jeg gjorde det helt ubevidst.Jeg kan ikke sætte ord på,hvad samtalerne med Jan Kempfhar gjort, men noget har det sat igang, for sådan ville jeg ikke havegjort tidligere, siger Birgit Petersen,der efter seks gange med coachennu er stoppet igen.Også Dorthe Frost føler, at hunhar opnået en forandring.– Jeg tror ikke, at mine medarbejderekan mærke en forskel, da jegundervejs i coachingforløbet harskiftet afdeling og fået nye medarbejdere,men jeg har lavet noglepersonlige refleksioner. Kommunikationskal jo bruges til at nånogle mål, så hvis du har en kommunikation,der lukker, er detuhensigtsmæssigt. Jeg tror nok, jeger blevet dygtigere til at nå minemål på en fiksere måde end før, sigerDorthe Frost.Alle er de enige om, at det kunnevære godt, hvis de forskellige ledergrupperpå KTS kunne kommetil at fungere som netværk, hvorman også kunne coache hinanden.– Hvis skolen skal fungere optimalt,er det vigtigt, at netværkenefungerer. Det er også nemmere atringe til nogen, man kender, sigerHanne Eriksen.

Glostrup – nu også for malereMandag den 1. august slog Glostrup dørene op til et helt nyt malerværkstedAf Pernille DehnIkke en plet er der på de nyeborde, ikke et mikroskopisk stænkmaling på stolene. De blå plasticspandeer så rene, at man kanspejle sig i dem, og væggene i malerbåsenestår stadig i rå spånplade.Det er første undervisningsdag imalerværkstedet i Glostrup. Tømrerelevernefra Rebslagervejs skolepraktikordninghar banket sidstesøm i, og alt er klar til de førstemalerelever.Et øjeblik senere slippes eleverneløs i hver sin bås, og de førstestrøg med rulle og pensel dækkerhurtigt træet.Glostrups nye malerværksted er enudløber af et initiativ fra den lokaleskoleledelse, der i januar indkaldte10. klasse-centrene fra Glostrup,Taastrup, Albertslund og Brøndbysamt Ungdommens Uddannelsesvejledning(UU) for Vestegnen tilet inspirationsseminar.„Vestegnens tekniske skole“Glostrup-afdelingen ville gernehave deres impulsive bud på, hvadde unge i området går efter i deresuddannelsesvalg.– Ud over de tilbud vi allerede harpå Bygge- og anlæg, ville de gernehave indgange til maler-, elektriker-og VVS-uddannelserne.De efterlyste også præsentationsogbrobygningsforløb, men allermestafgørende var, at skolen liggeri området. „Vestegnens tekniskeskole“, kalder de os, forklarer inspektørVibeke UhrenholdtWiingaard fra KTS i Glostrup.Noget tyder på, at de lokale kræfterhar ret. På det nystartede malerholder 13 ud af de 18 nye eleverfra Albertslund, Glostrup ogBrøndby.Fik skolen anbefalet15-årige Nicolai Christiansen fraAlbertslund er i gang med at sættede første penselstrøg i den bås, derer hans de næste 10 uger.– Jeg vil gerne være maler, fordidet er et spændende fag, og så viljeg gerne have en uddannelse.Glostrup lå tættest på, og jeg var såheldig at komme ind. Jeg havdeogså hørt godt om skolen franogle kammerater, siger han.Christina Nielsen er 24 år og kommerfra Nordvest. Hun valgte førstog fremmest Glostrup, fordi det eren ny skole.– Jeg var til en karrieremesse påFrederiksberg tidligere på året ogfik anbefalet skolen i Glostrup.Bagefter har jeg selv fundet oplysningerom skolen og læst om denpå nettet, siger Christina, der harsnuset til malerfaget før. Hendesfar er maler, og sammen med hamhar hun prøvet at male og tapetsere.Hun har også deltaget i etpræsentationsforløb på RandersTekniske Skole, mens hun boede iRanders.Flere nyheder på vejEt andet af de lokale 10. klassecentresønsker kommer også i gang fradette efterår. I samarbejde med 10.klassecentret i Glostrup starter skolenmidt i august også et såkaldtTEK 10-hold, et brobygningsforløb,hvor undervisningen i 10.klasse og erhvervsuddannelsernekombineres.Og så vil afdelingen gerne starteelektriker-grundforløb fra næste år.– De lokale ledere af UU- og 10.klassecentrene ville også gernehave Service-indgangen herude,men vi bør nok koncentrere os omat få noget volumen på Bygge oganlæg først. På to år har vi jo startetseks uddannelsesindgange op.Men på sigt skal vi kigge efterendnu et grundforløb, siger VibekeUhrenholdt Wiingaard.Næste hold malerlever på grundforløbeti Glostrup begynder den10. oktober.Så skal der rulles og stryges !Første hold malerelever iGlostrup er netop sluppetløs i afdelingens helt nyemalerværksted.7

Nyt hjemmesidedesign på trapperneKTS’ hjemmeside har længe trængt til en ansigtsløftning- nu kommer den under kniven8Af Michael SchmidtDen mobiltelefon, computer ellermp3-afspiller, der er trendy ogfunktionel i dag, er måske heltoutdatet om bare to år. Detsamme gælder for hjemmesidedesign.Teknologien udvikler sig i rivendehast, og moden skifter.Samtidig bliver man stadig klogerepå, hvordan web-kommunikationfungerer bedst. Derfor får kts.dk nuet nyt design og en ændret informationsarkitektur.Den forventedepubliceringsdato er 1. september.BrugerorienteretSom udgangspunkt vil siden blivemere modtagerorienteret. Det vilsige tilrettelagt efter, hvad modtagerenønsker at vide om skolen, ogi mindre grad hvad skolen gerne vilfortælle om sig selv. Der vil være entydelig markeret hovedindgang,som fører til informationer om skolensuddannelses- og efteruddannelsesmuligheder.Siden får et merefrisk og ungdommeligt tilsnit. Dervil for eksempel være billeder afunge mennesker på forsiden som enidentifikationsmulighed for denprimære målgruppe : de unge uddannelsessøgende.Man vil ikkevære i tvivl om, at det er en hjemmeside,der handler om uddannelse.Optimeret til søgemaskinerTeknisk vil hjemmesiden ikke længerevære opbygget i det, man kalderframes. Det betyder at kts.dkvil rykke længere op i søgelisterneved søgning på søgemaskiner(google.dk, msn.dk, jubii.dk ellerlignende). I dag ligger siden langtnede på søgeresultatlisten, og deter selvfølelig ikke tilfredsstillende.Der vil også ske nogle tekstlige ændringer,der er med til at optimeresidens placering i søgeresultater.Geografisk kort med afdelingsinfoEn væsentlig nyhed er et geografiskkort over Storkøbenhavn påforsiden med markering af (prikkerpå kortet), hvor KTS har adresser.Bykortet vil have overskriften„Find skoleafdeling“. På kortet vilman kunne se, hvor i det storkøbenhavnskeområde skolens forskelligeuddannelser bliver udbudt.Og det bliver muligt viakortet at klikke sig videre til de enkelteskoleafdelinger og deres afdelingssider.Ideen er, at man skal fåen fornemmelse af KøbenhavnsTekniske Skoles geografiske udbredelsemed skoleafdelinger ude i lokalområderne.Find en vejlederSøgefunktionen med indtastningsfeltog områdevalg rykker frem påforsiden, så det bliver hurtigere atsøge på selve hjemmesiden ellerfinde adresse- og telefonoplysningerpå skolens medarbejdere. Somnoget nyt vil der være et felt medoverskriften „Find en vejleder“.Her kan man søge efter en studievejledervia en komplet vejlederoversigt.Bedre virksomhedsserviceVirksomhedssekretariatet med deresservicetilbud til mestre og virksomhederlever i dag en hengemttilværelse på hjemmesiden. Detbliver der ændret på. Fremover fårde deres eget menupunkt med betegnelsen„For virksomheder“,som er en indgang henvendt specielttil netop mestre og virksomheder.Levende billederVideofilmen om studiemiljøet ogundervisningsformen på skolen,som man i dag kan se via et linkpå forsiden, vil i det nye designblive afspillet på selve forsiden.Berører man et videovisningsfeltmed markøren, vil videoen automatiskgå i gang. Flyttes markørenvæk fra feltet, stopper afspilningenaf videoen.Forklaring på AMU, VVU og øvrigekurserMenupunktet „Efteruddannelse“får tilføjet nogle forklarende tekster,som er savnet i dag. For atgøre den elektroniske visning afkursuskataloget mere overskueligbliver de mange fælleskompetencebeskrivelsersamlet under otteoverskrifter. Derudover får kursuskatalogeten søgefunktion, der erlåst på den aktuelle kursus-kategori.Det skulle forhåbentlig giveen bedre mulighed for at findefrem til det kursus, man søger.Indholdsfelt i bundenNederst på forsiden vil der være enindholdsfortegnelse med menupunkterplus undermenuer svarendetil de to første niveauer afhjemmesiden. Den giver et hurtigtoverblik over, hvad der ligger påsiden. Ønsker man at se en oversigtover alt indhold på hjemmesiden,kan man klikke på en knapnederst i højre hjørne med betegnelsen„Se alt indhold“.Nye redigeringsværktøjerDe fornyelser og ændringer, der eriværksat, medfører ingen ændringerpå afdelingssiderne. Men lokalredaktørernefår flere værktøjer atredigere tekstsiderne med. Blandtandet bliver det muligt at indsætteen faktaboks, hvis man har ønskeom at liste og indramme noglefaktuelle oplysninger. Og man kanfremover opbygge sider med ankerlinks.Det betyder, at man kanindlede teksterne med en indholdsfortegnelsemed overskrifter,der linker til det sted på siden,hvor den tilhørende tekst står skrevet.Desuden bliver der flere skriftstørrelsertil rådighed, i dag er derkun to.Alt sammen skulle det gerne medføre,at hjemmesiden får et tiltrængtkvalitetsløft og bliver merebrugervenlig. Forhåbentlig vil detblive til glæde for både potentielleelever/kursister og de mange afskolens ansatte, der bruger hjemmesidendagligt.

Vi kikker driftsudviklingschefen over skulderenHvad pokker laver en driftsudviklingschef ? KTS har en af slagsen, hans navn er Per Nielsen,og han har sin daglige gang på de bonede gulve i førerbunkeren på LygtenAf Michael SchmidtUmiddelbart skulle man tro, at endriftsudviklingschef var en, der beskæftigedesig med udviklingen afvores drifter. Og så begynder det jofor alvor at blive interessant. Mennej, efter at have mødt KTS’ driftsudviklingschef,Per Nielsen, kanden udlægning af hans jobfunktionhurtigt afkræftes. Det handler omnoget ganske andet, nemlig arbejdetmed skolens daglige drift, og althvad det indebærer.TilsynsførerenKlokken 7.45 ruller Toyota Versoenind på parkeringspladsen på Lygten,og kort efter ankomsten tilkontoret på stabschefgangen er Peroppe i fulde omdrejninger.Dagens første arbejdsopgave handlerom, sammen med den økonomiskecontroller Kate RosendahlPedersen, at gennemgå den økonomiskemånedsrapport, som erkommet efter sommerferien.– Vi gennemgår rapporten nøje ogholder øje med, om en skoleafdelingfor eksempel har færre elever,end den har budgetteret med, forså er der et problem. Så skriderindtægtsgrundlaget. Vi har faktiskved vores gennemgang i dag konstateret,at en afdeling ikke har detforventede antal elever. Og så bliverafdelingen bedt om en redegørelse,fortæller Per.Som driftsudviklingschef følger Perskolens regnskab måned for måned.Opdager han budgetafvigelsereller andre uregelmæssigheder, måinspektørerne eller uddannelsesledernestå til regnskab. Men samtidiger han også behjælpelig medforslag til, hvordan omkostningerkan blive tilpasset indtægterne, ogen uheldig situation rettes op igen.KontrollørenMødet om månedsrapporten erslut, og Per iler videre til dagensnæste opgave, som er et besøg påTuborgvej for at se, hvordan detgår med deres lokaleombygning.Han skal tjekke, om de har fået altdet udstyr, de har bestilt.– Når vi nu betaler en regning på2,5 millioner kroner for arbejdsbordetil tandteknikerne, er det jomeget rart at konstatere, at vi ogsåhar fået leveret varerne.Det er i udgangspunktet de enkelteinspektørområder, der selv står forindkøbene til deres afdeling. Menved køb af større ting som for eksempelkopimaskiner og kontormøbler,eller mindre ting, der skalindkøbes i større mængder, er Persom regel involveret for at forhandlerabataftaler og opnå storkøbsfordele.RådgiverenEfter at have aflagt besøg hostandteknikerne på Tuborgvej skalPer forbi Dorthe Frost, inspektørpå Sukkertoppen i Valby. Hun harbrug for hans assistance i forbindelsemed indkøb og etablering afet trådløst netværk til htx-afdelingen.Som noget nyt får alle htx-eleverneudleveret en bærbar computer,som de har råderet over alle treskoleår. Og meningen er, at de skalkunne koble sig på et trådløst netværki alle undervisningslokalerne.– Skal man på internettet vedhjælp af et trådløst netværk, skerdet via et Access Point, en lilleboks forbundet med en internetforbindelse.Heldigvis viser det sig,af det antal Access Points, der erbestilt, stemmer fint overens med,hvad der skal bruges. Så ved skolestartkan htx-eleverne være onlineoveralt på skolen. Samtidig kan jegkonstatere, at stort set alle ombygningerpå Sukkertoppen er gåethurtigere end forventet, og det erjo glædeligt. Både håndværkere ogSKP-elever har arbejdet mere effektivt,end vi havde turdet håbetpå, forklarer en tilfreds Per.Du Per, må vi se, hvad dulaver på computeren ?„Øh...nej, det er ikke så godt.Jeg var lige ved at undersøgenoget på nettet, sådan nogetmed moms og skat,men så gik skidtet i fisk“9

10KonsulentenNu er Per tilbage på kontoret påLygten igen. Klokken har forlængst passeret frokosttid, menfrokost bliver der ikke tid til i dag.– Min mødekalender kan sagtensvære af en sådan karakter, at derikke bliver tid til at spise frokost.Når jeg har møder med lokalafdelingerneomkring områdeplanen,budgettet eller estimatet, så er dersørget for mad, så vi ikke går sukkerkolde.Men ellers er det oftekun om onsdagen, hvor der er arrangeretsmørrebrød for direktionenog mellemlederne i fællesadministrationen,at jeg får frokost,indrømmer Per.Eftermiddagen skal Per bruge på atdeltage i to lønforhandlinger. Meninden da har han tid til at kikke pået nyt evalueringsværktøj, der hedderSurveyXact. Systemet er udvikletaf Rambøll Management til atgennemføre og analysere spørgeundersøgelser.Per sidder i styregruppenfor erhvervsskolernes evalueringsværktøj(ESEV) og er i densammenhæng blevet bedt om atvurdere det nyudviklede system.Hans kommentarer skal forelæggespå næste møde i styregruppen, somforegår i Odense her i efteråret.– Rambøll har udviklet et megetmere omfattende program, end detvi tidligere har anvendt. Jeg harværet inde og kikke på det, og detser meget lovende ud. Det ser udtil at være hurtigt at arbejde med iforhold til det gamle. Specielt mulighedernefor at designe og redigerespørgeskemaer ser rigtig interessanteud. Vi laver løbendekvalitetsundersøgelser her på skolen,så det er vigtigt med et velfungerendeværktøj, understreger Per.ProblemknuserenTelefonen ringer. Det er en af skolensFUL-konsulenter, der harbrug for Pers ekspertise netop iforbindelse med en elektroniskspørgeskemaundersøgelse. Per loverat løse problemet og vende tilbagesenere.– Denne telefonsamtale er et megetgodt eksempel på, at en medarbejderviser initiativ og forsøger atløse et problem selv. Og det er joglimrende, men desværre opstårder tit småproblemer, når man selvforsøger at rette i datastrukturen.Det kan være rimeligt kompliceret,så det er faktisk bedst at oprettelsenaf nye aktiviteter foretages af superbrugeren,som er Torben Johannesonfra it-afdelingen eller mig.LønforhandlerenPer har nogle lønforhandlinger,der skal overstås, inden arbejdsdagener omme.Han deltager i mange lønforhandlinger.Mindst en gang om ugenforhandler han løn på vegne afskolens ledelse med tillidsfolk indenfor de forskellige områder.– Hvor inspektørerne eller uddannelsesledernekan fortælle de nyansatte,hvor velkvalificeret ogværdifulde de er for skolen, harjeg til opgave at være det dummesvin, der skal overbevise tillidsmandenom, at den type medarbejderkan man købe billigt på ethvertgadehjørne. Det er dogsjældent, at vi ikke finder en fornuftigløn til folk, som alle parterkan acceptere. Inspektørerne erofte tilbøjelige til at komme medlønudspil, der er meget høje i forholdtil markedsværdien for denpågældende nyansatte. Måskefordi de føler sig presset af medarbejderen.Eller også fordi de ikkehelt er bekendt med niveauet foraflønningen af en given fagperson,mener Per.– For at få en ensartet lønpolitikhar ledelsen besluttet, at man ikkeforhandler decentralt. Derfor deltagerjeg i de fleste lønforhandlinger,og der betyder, at jeg skalholde styr på alle overenskomster.Det er en spændende opgave, sigerPer, som ud over at stå forlønforhandlinger også hjælperskolens personale med overenskomtsregler.Eftermiddagens lønforhandlingerforegår med Arne Christensen,som er fællestillidsmand for DTLlærerne.Tre afdelinger skal haveforhandlet løn for sammenlagtseks nye ansatte, alle på DTL-området.I mødet deltager også en lokaltillidsrepræsentant for hver afafdelingerne.Arbejdsdagen slutter med, at Perforbereder morgendagens lønforhandling,hvor der skal forhandleshonorering for rettetid på htxopgaver.Direktionssekretæren– Jeg er i bund og grund en af direktionensforlængede arme. Herpå skolen har vi som bekendt trestabschefer. Tøger Kyvsgaard tagersig af produktudvikling, Anders LaCour arbejder med personaleudvikling,og mit ansvarsområde erdriftsudvikling. For alle tre funktionergælder, at det primært handlerom at assistere direktionen medat løse opgaver, forklarer Per.Efter gennemgang af månedsrapporten,besøg på Tuborgvej ogSukkertoppen, vurdering af nytevalueringsværktøj, lønforhandlingerfor seks nyansatte, 29 e-mailsog 6-7 kopper stærk mokka er Pernu klar til at stemple ud. Rolexuret(man er vel tidligere urmager) viseret par minutter i fem.Nu kunne man måske tro, at lillemorhjemme på Lærkevej 2 i Tåstrupstod klar med aftensmaden,men sådan forholder det sig ingenlunde.– Det sker aldrig. Det er mig, derstår for madlavningen derhjemme.Og vi spiser ofte sent, for jeg skalogså nå at træne spinning ellerspille badminton inden aftenmåltidet.Men familien elsker minmad, uanset hvad jeg laver, selvmin teenage-søn. Det betragter jegsom et kompliment, griner Per.

I dialog om arbejdsmiljøetKTS hjælper Skanska med at få gang i dialogen om det gode arbejdsmiljø.Firmaet har for nylig skærpet sin politik på områdetAf Pernille DehnFoto : Peter Elmholt– Hvor meget må det blæse, når Iarbejder på en flåde ?– Det afgør vi selv. Jeg ved ikke,om der er noget lovkrav…– Hvordan kommunikerer I medhinanden ude på flåden ?– Med fingrene, men vi har ogsåarbejdet sammen i mange år…Ordvekslingen stammer fra et kursusi arbejdsmiljø hos Skanska. Ifirmaets Region Anlæg Sjællandmed små 200 medarbejdere har ledelsenbesluttet, at alle skal sammenpå kursus i arbejdsmiljø. Envarm sommerdag i slutningen afjuni er 19 mænd og en kvinde fratre forskellige projekter samlet påSkanskas hovedkontor i Ballerup.Torben Halby fra KøbenhavnsTekniske Skoles afdeling i Glostrupstiller spørgsmålene, mens smede,betonfolk, landmålere, formænd,en lærling og en sektionschef svarerefter bedste evne. Det er tydeligt,at de fleste i lokalet ikke ervant til at sidde ned inden døre enhel arbejdsdag, og de kender hellerikke alle hinanden. I modsætningtil de fem hold medarbejdere, derallerede har været igennem detvirksomhedstilpassede kursus,kommer de 20 ikke fra samme arbejdsteams.Nogle var syge ellerforhindret af arbejde, da deres egetteam var igennem, mens andrekommer fra små teams. Efter etrundstykke og en kop kaffe stigerstøjniveauet dog ved de tre gruppeborde,og de fleste er helt med, daemnet støj også kommer på tavlen.Når det larmerTre smede, der til daglig går på enbyggeplads ved Sluseholmen, mener,at noget af det farligste arbejde,de udfører, er rammearbejde, skæringmed vinkelsliber og plasmaskæring.Og det larmer også.– I har vel fået en instruktion i,hvor meget det støjer og hvorAlle Skanskas små 200 medarbejdere i Region Anlæg Sjælland har været på skolebænken for atskærpe opmærksomheden om arbejdsmiljøet. Her ses Ronnie Petterson (tv.) og Per Jensen i meredagligdags omgivelser under byggeriet af den nye metrostation ved Københavns Lufthavn i Kastrup.længe, I må arbejde med maskinerne,spørger Torben Halby.– Til vi er færdige, svarer en afsmedene.– Måske kan din mester lide detsvar, men der er faktisk helt klareregler på området, svarer TorbenHalby og gennemgår reglerne sammenmed kursisterne.– Så når Benny og Per (de to formænd,red.) fremover giver jer eninstruktion, får I at vide, hvor megetmaskinen støjer, og hvor længe Imå bruge den, når I bærer jeres høreværn,konkluderer Torben Halby.Det får medarbejdere og formændtil at snakke om, at de mangler enlydmåler. Projektkoordinator iSkanska, Michael Pedersen, der eransvarlig for regionens sikkerhed,deltager i alle kurserne og notererflittigt undervejs. Sammen med resultaternefra kursisternes opgaver,arbejdspladsvurderinger (APV) udarbejdetaf hver enkelt og gruppearbejder,giver det Michael Pedersenet godt input til, hvor skoentrykker.Alle på samme holdHos Skanska er arbejdsmiljøkurserneen del af et fornyet og forstærketfokus på arbejdsmiljø. Firmaethar for nylig vedtaget en nymiljø- og arbejdsmiljøpolitik, derer formidlet ud til medarbejderne.Men arbejdsmiljøet kommer ikkeind under huden, med mindreman snakker om det, og ikkemindst gør det legalt at snakke omdet, mener firmaet.– Derfor har vi taget udgangspunkti de enkelte medarbejderesdagligdag i tilrettelæggelsen af kurserne.Vi har også valgt, at allefunktionærer og timelønnede frahvert projekt skal på kursus sammen.På den måde får de lejlighed11

til at snakke om dagligdagens problematikker,og bagefter bliver detmere legalt at sige til en kollega,hvis noget ikke er i orden, sigerMichael Pedersen.Udover at Michael Pedersen er medhver gang, starter og afslutter regionschefenkurserne for at signalere,at firmaet tager emnet alvorligt, ogat ledelsen er med.– Men vi er nødt til at få det enkelteprojektteam til at gå i dialogom sikkerheden, for det er ikke enenkelt mands opgave, men et gensidigtansvar, siger Michael Pedersen.Kedeligt emneMichael Pedersen og KTS-lærerTorben Halby har tilrettelagt kursusforløbenesammen. Udgangspunktethar været de arbejdsmiljøspørgsmål,der trængte sig mest påi det pågældende projektteam,men selve formidlingen har ogsåværet vigtig.– Arbejdsmiljø er plaget af, at detbliver opfattet som et kedeligtemne, så vi har oplevet modstandtil at begynde med. Bare det atsidde stille ved et kursus er ogsåsvært for mange, men ved at tageudgangspunkt i de ting, folk arbejdermed til daglig, har vi fangetderes interesse, forklarer MichaelPedersen.En af de ting, der fanger deltagernesinteresse, er Skanskas skærpedekrav over for underentreprenørerog leverandører. Fremover vil allenye kontrakter og aftaler indeholdeet krav om, at de skal overholdebyggepladsreglerne.– Det går jo ikke, at vi skal overholdealle regler, og så skal underleverandørerneikke, siger MichaelPedersen.Kurset fortsætter på pladsenFor Skanska er det vigtigt, at fokusog dialog om arbejdsmiljøet fortsætterude på byggepladserne, fordet kan være svært at huske arbejdsmiljøet,når det går rigtigtstærkt, eller fyraften nærmer sig.En del af kursusbeviset er en tjekliste,hvor både formand og medarbejderfår lejlighed til at gennemgåemner inden for arbejdsmiljø. Bagefterskal de krydse af, at de henholdsvishar instrueret og modtagetog forstået instruktioner indenfor de emner, de har været igennempå kurset. Formændene skalsende skemaerne til Michael Pedersen,når de er udfyldt.Firmaet har også indført såkaldtetoolbox-møder, hvor projektetsproduktionsopgaver snakkes igennemog planlægges, samtidig medat sikkerhedsspørgsmål drøftes ogløses.Herudover overvejer Michael Pedersenallerede nu, hvordan arbejdetmed arbejdsmiljøet skal fortsætte.– Jeg taler meget med TorbenHalby om, hvad vi kan gøre efterfølgende.Måske skal vi have etmindre opfølgende kursus om ethalvt år, hvor vi kan se på, om vigør noget anderledes i vores dagligearbejde. Ved at gentage emnernefra det første kursus og sepå, hvordan hvert projektteamtackler arbejdsmiljøproblemerne,kan vi gøre opfølgningskursetendnu mere praktisk og målrettet.For mig er det godt, at der kommeren udefra og taler arbejdsmiljø– det gør det ligesom meretroværdigt for medarbejderne, endhvis det var mig selv, der stod ogsnakkede, siger Michael Pedersen.Introduktion til arbejdsmiljøTorben Halby har undervist i arbejdsmiljøi cirka to år. I 2005 gennemførerhan i alt 43 kurser af todages varighed. Der er mellem 20og 25 deltagere på hvert kursus.Udover at introducere deltagernetil arbejdsmiljø fungerer kurserneogså som kompetenceafklaring.Nogle af deltagerne finder typiskud af, at de mangler et specifiktkursus eller bliver motiverede til attage en voksenuddannelse.Kursusmaterialet er udarbejdet afBranchearbejdsmiljørådet forBygge & AnlægAntallet af arbejdsulykkerstiger igenByggebranchen har oplevet enstigning i antallet af arbejdsulykkerfra 2003 til 2004, og risikoen for atkomme til skade i byggebranchener nu fire gange så stor som på restenaf arbejdsmarkedet. Det visertal fra Arbejdstilsynets årsopgørelse2004.Flest ulykker sker der i den tungestedel af byggeriet, entreprenørområdet,der har det højeste antalulykker siden 2000.Der var i 2004 otte dødsulykker pådanske byggepladser.Kilde : 3F’s nyhedsbrev12

Nye muskler taget i brugMassøren havde forrygende travlt under dette årsSporTSlege for de tekniske skoler, dog mest medskrivebordsskaderAf Pernille Dehn– Der har været tre regulæresportsskader, men de fleste kommerfor at få masseret skuldre ognakke. Der kommer også noglemed smerter i inderlårene. De hartypisk brugt nogle muskler, de ikkeer vant til at bruge, fortalte stævnemassørSussi Bæch Nielsen.Sussi Bæch Nielsen er til dagligkontorassistent på Rebslagervej,men hendes anden uddannelsesom massør blev udnyttet underdette års sportslege for landets tekniskeskoler, der blev afviklet iweekenden den 12., 13. og 14.august i Glostrup.Legene blev en stor succes trods detblæsende og grå vejr. Deltagerneopførte sig civiliseret, og de 30vagtelever fra Sukkertoppen havdeikke så meget at se til, men de passedegodt på telte og deltagere.På banerne blev der gået til den.KTS’ fodboldhold måtte se sigslået af Ceus i semifinalen, hvorselv ikke den rutinerede målmandLars Erichsen fra Regnskabsafdelingenkunne stille noget op.7-årige Patrick, hvis mor SusanneAndersen arbejder i fællesadministrationen,havde et par gode råd tilmålmanden inden bronzekampen :– Nu sku’ de tage og vinde. Og såskal Lars lade være med at løbemed frem, for hvis de andre er hurtige,kan han ikke nå tilbage igen.Det lykkedes for et stærkt kæmpendefodboldhold at vindebronze. Se de øvrige KTS-resultateri boksen.Næste år er CEUS i Nykøbing Falsterværter for legene. Det bliver iweekenden 18.-20. august 2006.Badminton• Guld i mix til SusanneAndersen/Dan Røien Jensen• Guld i herredouble til DanRøien Jensen/Susanne Andersen• Sølv i herredouble til PerLudvig/Obe Maolanon• Bronze i herredouble til ErlingSchmidt/Bjarne LottrupBowling• Guld til Jytte Malykke, BoyHenriksen, Poul PrimdahlDuatlon• Bronze til Søren OlesenFodbold• Bronze til Lars Erichsen,Charlotte Hammerkjær,Jeanette Hall, Morten Bruhn,Camilla Saebel, JohnnyMortensen, Rikke DahlNielsenTennis• Bronze til Peder Sørensen/Steven WagnerPetanque• Sølv til Karina Torstensen,Anette Pedersen, SusanneRuth NielsenRundboldfinalen blev igenvundet af Selandia. KTS tabtesemifinalen til Hotel- ogRestaurantskolen.Udstyret med ekstra hårpragt løb Selandia igen medpokalen i den ærefulde rundboldturnering.Publikum er ved at varme op til den storerundboldturnering.StævnemassørSussi BæchNielsen havdefuld briks helelørdagen.FodboldekspertPatrick, 7 år, havdefølgende råd tilKTS’ trængte fodboldhold: „Nu sku’de tage at vinde“.13

Praktiksucces hos tekniske designereEn ekstra indsats har skaffet 13 ud af 16 elever fra skolepraktikordningen for tekniskedesignere på Rebslagervej i praktik eller i virksomhedsforlagt undervisning14Af Pernille DehnPå teknisk designer-uddannelsenpå Rebslagervej er der i dag glædebåde hos uddannelseslederen, lærerneog ikke mindst eleverne. Foret år siden kom mellem 30 og 40procent af teknisk design-elevernetypisk i skolepraktik (SKP) på dereshovedforløb, men den mulighedfjernede regeringen som bekendtfra og med 1. januar i år.Derfor satte uddannelseslederBørge Askov særlig fokus på detpraktikpladsopsøgende arbejde iefteråret 2004.– Vi var nødt til at gøre en ekstraindsats, ellers ville vi jo miste elevernepå hovedforløbet, så jegsatte 3-4 lærere på opgaven med atskaffe praktikpladser, siger BørgeAskov.Arbejdet blev koordineret medVirksomhedssekretariatet, så virksomhederneikke risikerede at fåbesøg af en konsulent den ene dagog en lærer den næste, og fra junikom der ekstra skub på.– Vi havde søgt det lokale uddannelsesudvalgom ekstra midler tildet opsøgende arbejde, og i junifik vi 150.000 kroner, siger BørgeAskov.Med de ekstra midler blev der ogsåråd til at sætte SKP-instruktørBjarne Hammelev på opgaven, oghan har opnået gode resultatermed at besøge virksomhederne ogfortælle om mulighederne for at fåen lærling.I dag mangler Bjarne Hammelevkun at finde pladser til tre af de 16elever, der startede på deres hovedforløb1. august.En af de virksomheder, der harhaft glæde af Bjarne Hammelevshjælp, er NIRAS Rådgivende ingeniørerog planlæggere A/S i Allerød.Efter samtaler med tre ansøgerevalgte firmaet at tegnekontrakt med alle tre.Uddannelsen til teknisk designerUddannelsen består af• 40 ugers grundforløb efterfulgt af• et års obligatorisk praktik i envirksomhed• og afsluttes med et 20 ugers hoved -forløb på teknisk skoleEleverne arbejder blandt andet med• informations- og kommunikationsteknologi• illustration ved hjælp af 3D• digital billedbehandling, herunderreklamepublikationer• teknisk salgsmateriale• styring og kvalitetssikring afprojekter• konstruktionstegning som brugesaf håndværkere, når en maskineskal fremstilles eller et byggeri skalopføres, herunder ideoplæg, oversigtstegninger,arbejdstegninger på CAD og• dokumentation på EDB

Tre heldige pigerAsma Hanif, Amna Al-Abadi og Mette Hansen var konkurrenterom elevpladserne som teknisk designer hos NIRAS, men endtealle tre med at få kontraktAf Pernille DehnAmna Al-Abadi havde opgivet håbetom at få en praktikplads. Efterat have sendt flere end 50 ansøgninger,ringet til arbejdsgiverne ogfået afslag på afslag, kunne hunnæsten ikke tro det, da praktikaftalenkom i hus.Da hun kort tid efter blev gravid,blegnede håbet endnu engang.– Jeg var hele tiden bange for at mistemin praktikplads her, så denførste måned skjulte jeg det for alle.Jeg var lige ved at sprække, men jegturde ikke sige det til nogen, huskerAmna, der selv beskriver sin daværendesituation således :– For det første er jeg praktikant,for det andet går jeg med tørklæde,for det tredje er jeg kun 18 år, såhvis jeg også blev gravid, kunnedet ikke blive mere negativt.I dag er Amna usædvanlig glad.Hos NIRAS Rådgivende ingeniørerog planlæggere A/S ville degerne have hende som elev, ogden nygifte pige har også fundeten lejlighed sammen med sinmand, tæt på barndomshjemmet iMjølnerparken på Nørrebro. Deter praktisk, for Amnas mor skalpasse parrets barn efter barselsorloven.– Jeg er bare heldig, og jeg synes,det er så flot af firmaet, sigerAmna.KTS var hurtigIngeniør Susanne Nilsson arbejderi NIRAS’ hovedkontor i Allerød,hvor 377 af firmaets 864 medarbejderehar til huse. Hun er gruppelederfor den afdeling inden foranlæg, der arbejder med offentligekloaksystemer. Afdelingen har enstor opgave for KøbenhavnsEnergi, og Susanne Nilsson kunnese, at der var både behov for ogtid til at tage en teknisk designerelevind og kontaktede KTS’ uddannelseslederBørge Askov påTeknisk designer-eleverne Amna Al-Abadi (tv.), Asma Hanif og Mette Hansen har de bredesmil fremme. Alle tre fik praktikplads hos NIRAS i Allerød.Rebslagervej. Tre timer senerehavde hun den første af eleverne,Mette Hansen, i telefonen og korttid efter havde hun lavet aftalermed dem alle tre.– KTS var virkelig hurtig til at reagere,det var meget positivt, sigerSusanne Nilsson.Da dagen for samtalerne kom, gikSusanne Nilsson ned i receptionenfor at hente den første af pigerne,men til hendes overraskelsesad de der alle tre. De havde kunet klippekort, så de var taget samlettil Allerød, og Susanne Nilssonbesluttede at snakke med alletre på en gang :– Hvis der så var behov for individuellesamtaler, kunne vi gøre detpå et senere tidspunkt.Plads til alle treDer blev ikke behov for flere samtaleri første omgang, for alle trepiger gjorde et godt indtryk.– De viste alle stor interesse påhver sin måde, og jeg besluttede atundersøge, om der var andre afdelinger,der havde brug for en elev,siger Susanne Nilsson.En uge efter blev pigerne ringetop. Susanne Nilsson kunne medglæde fortælle dem, at de alle trevar velkomne i firmaet.15

Elever i NIRASNIRAS har typisk mellem to og fem tekniskdesigner-elever ad gangen i hele Danmark.I øjeblikket har firmaet fire, hvoraf de tre erAsma, Mette og Amna.Firmaet har også elever fra andre uddannelser,som for eksempel ingeniøruddannelserne ogforskellige universitetsuddannelser.I dag sidder Amna Al-Abadi i SusanneNilssons afdeling, hvor hunarbejder med tegninger af hovedstadenskloaksystemer i computerprogrammetMicroStation.For Amnas vedkommende blevder behov for nogle ekstra samtaler,efter hun blev gravid.– Vi havde nok en fornemmelse af,at Amna var gravid, og da hun såselv fortalte os det, drejede det sigom at finde ud af de praktiske forhold,fortæller Susanne Nilsson.Ekstra indsats21-årige Asma Hanif er kommet tilden afdeling, der har med havne atgøre. Her laver hun, på baggrundaf ingeniørernes oplæg, tegningertil forskellige projekter i både indogudland. Mette Hansen arbejdepå et stort tunnelprojekt i Malmø.– Jeg sidder under to til tre ingeniørerog skal have deres ideer nedpå papir. Det kræver at jeg ved nogetom armering og sammensætningaf forskellige materialer, så jegskal hele tiden sætte mig ind i nogetnyt. Jeg er smadret hver enestedag, når jeg kommer hjem, for derer ikke noget, der er let, sigerMette Hansen, der også har måttetsætte et brevkursus til indretningsarkitektpå standby indtil videre.Alle tre piger er meget glade for atvære hos NIRAS. For AmnaAl-Abadi er det en ny oplevelse atvære i et „hus, hvor der kun erdanskere“, som hun siger. Amnahar boet i Danmark siden hun varto år, men det er første gang, hunoplever en dagligdag med overvejendeetnisk danskere omkring sig.Susanne Nilsson fortæller, at detda også kræver en ekstra indsats athave tosprogede elever.– Vi bruger meget tid på at forklareAmna og Asma, hvordan deter på en dansk arbejdsplads. Detkan være ting som, hvad man laveri arbejdstiden, og hvad man måtage sin fritid i brug til. Som udgangspunkttænkte vi nu ikke over,at Asma og Amna er tosprogede.Vi dømmer dem på deres arbejdsindsatsog engagement, slutter SusanneNilsson.16

Skrøbelige broer og en enkelt engelTo nye gymnasier, 150 nye elever, ny gymnasiereform, en gammel tradition. Og såen enkelt engel. Htx er startetAf Pernille DehnGardinerne i klasseværelserne iTårnet har stadig papirbånd om.„Lad venligst dette bånd sidde i 8dage“, står der på dem. Det ermandag den 8. august 2005, ogklokken er 8.45. Søndag eftermiddagsatte uddannelsesleder for htxpå Sukkertoppen Mette Grønvaldtde sidste borde på plads i klasseværelserne.Om knap et kvarter skal htx-lærernepå Sukkertoppen ind i kantinen ogtage imod 2. og 3.g’erne, men førsthar de lige et par spørgsmål.– Hvor ligger protokollerne ? Liggerde i samme orden, som degjorde ude i Rødovre ? Får vi størrewhite boards, lyder det blandt andet.Ikke kun eleverne skal vænnesig til de nye omgivelser.Mette Grønvaldt svarer efter bedsteevne på lærernes spørgsmål, og selvom alle flyttekasser endnu ikke ertømt, er der rimelig styr på tingene.Et øjeblik senere myldrer de cirka125 2. og 3.g’ere ind i kantinen, ogpræsentationen begynder.Bærbare pc’er og elevskabeEn lille gruppe elever kommer forsent, men Mette Grønvaldt benytterlejligheden til at høste morgenensførste bifald :– Mange af jer har sikkert fået længeretil skole, så ringetiden ommorgenen ændres fra 8.15 til 8.30.Også de individuelle elevskabe fåren klapsalve på trods af, at de er etpar måneder forsinkede, og der lyderanerkendende mumlen, daMette Grønvaldt fortæller, at derer bestilt 260 bærbare computeremed tilhørende rygsæk og memorystick.Flere pigerVed et af bordene sidder Nete Junkuhn,der skal starte i 2.z. Hunkommer fra Rødovre, hvor hun giki 1.a, og har i dagens anledningiført sig blågrønt tylskørt, stribedestrømper og englevinger.– Jeg går, som jeg vil, men jeg kangodt lide at provokere, indrømmerhun.Nete regner med, at det bliver kaotiski begyndelsen på Sukkertoppen,for alt er ikke helt færdigtendnu.– Ellers glæder jeg mig til, at vi bliverflere piger. Vi var ikke særligmange piger i Rødovre, siger hun.Med de godt 100 nye 1.g’ere, derskal starte dagen efter, er der godemuligheder for, at Nete får flerekvindelige medstuderende.BroafprøvningOgså på Vibenhus hersker lidtkaos onsdag den 10. august. Hovedindgangener lukket, for der installeresautomatiske skydedøre.Det har nu ikke forhindret htx-elevernei at finde inden døre ad bagvejen,og ved middagstid er både1., 2. og 3. g’ere samlet i festsalen.En rigtig htx-tradition skal afvikles.De 46 nye 1. g’ere har i grupper konstruereten bro af spinkle trælisterog snor, og nu skal broerne testes.De enkelte hold præsenterer deresmodelbro, der hænges mellem toborde. En spand bindes fast underbroen, og holdet skal nu fyldesand i spanden, hvorefter placeringerneafgøres af mængden af sand,den enkelte bro kan holde til. Hvisbroen kollapser, får holdet 0 point.Et ikke ubetydeligt gruppepres frasåvel konkurrenter som ældre elever(larmen kan høres ude på Jagtvej),får nogle af grupperne til atovervurdere konstruktionernes bæreevne.Læs også lederen.Nete Junkuhn, 2.z på htx Sukkertoppen,fejrede første skoledag iført strutskørt,stribede strømper og englevinger.En gammel tradition i nye omgivelser.Broafprøvning for første gang i festsalenpå Vibenhus.17

18Værdier skal ind under hudenKTS er i gået i gang med et større værdiarbejde i lyset af de nye regeringskrav påintegrationsområdet. Indtryk bringer her nogle erfaringer fra en institution, derlænge har arbejdet med værdierAf Pernille Dehn– Det mest værdifulde i et værdigrundlager, at det har gennemslagskrafti yderste led. Når jeg hører enaf de unge sige til en anden, at sådansnakker vi ikke til hinandenher på Døgnkontakten, så ved jeg,at det kan betale sig.- De mest vanskelige unge udgør måske 4-5 procent af deunge, men de optager 90 procent af vores tid, hvis vi ikkegør noget andet, end vi plejer, siger leder af DøgnkontaktenAnne Steenberg.Foto : Peter BaySådan siger Anne Steenberg, lederaf Døgnkontakten, KøbenhavnsKommunes krise- og rådgivningscenterfor børn og unge. Centrethar 1600 unikke henvendelser omåret fra børn og unge, og centretscirka 45 medarbejdere har naturligvisogså kontakt med de megetvanskelige unge. I forhold til demhar Anne Steenberg et klart budskabtil voksne professionelle.– De mest vanskelige unge udgørmåske 4-5 procent af de unge,men de optager 90 procent af vorestid, hvis vi ikke gør noget andet,end vi plejer. Derfor er vinødt til at tænke anderledes ogkreativt, ellers mister vi de herunge. Spørgsmålet er ikke, om detkan betale sig at arbejde med værdier– det kan ikke betale sig atlade være, siger hun.Værdiramme som grundlagSom omtalt i seneste nummer afIndtryk forventer KTS i forbindelsemed den nyligt indgåede politiskeaftale på integrationsområdet,at nogle af de vanskelige ungefremover vil søge skolens uddannelser.Derfor har skolens ledelsesat gang i arbejdet med et værdigrundlag.I Københavns Kommunes FamilieogArbejdsmarkedsforvaltning arbejderalle institutioner på grundlagaf værdier, og de enkelteinstitutioner har ud fra en fællesramme skulle definere deres egneværdier. Det ligner lidt det, derskal ske på KTS, hvor en arbejdsgruppeer gået i gang med at definereden overordnede ramme, somde enkelte inspektørområder efterfølgendeskal arbejde videre med.At det ikke er ledelsen, der definererværdierne, er meget vigtigt, menerAnne Steenberg.– Dem, der udfører arbejdet, skalføle, at det er deres værdier, ellersbliver det ikke brugt. Her samledevi personalet en hel dag og fik enekstern konsulent på, så der varsikkerhed for, at det ikke blevmine værdier. Det skal være ensamlet vision, siger Anne Steenberg,der oplever, at værdigrundlagetblandt andet har været med tilat give medarbejderne flere redskaberi arbejdet med de unge.KonflikthåndteringEt af de vigtigste redskaber er konflikthåndtering,fordi værdier typiskbliver prøvet af i konflikter.Alle medarbejdere på Døgnkontaktendeltager en gang om året i etheldagskursus i konflikthåndtering.– Vi skal kunne rumme de ungesfrustrationer uden selv at blive frustrerede.Jeg skælder for eksempelikke ud på de unge, for hvis du begynderat kæmpe mod dem, taberdu i 80 procent af tilfældene, og såbrænder du ud. I stedet griber jegind i situationerne og spørger foreksempel de unge, hvordan de selvville have det, hvis de blev behandletdårligt. For mig er det atvære en autentisk voksen – at villede unge, vise dem respekt, og atdu forventer det samme af dem, sigerAnne Steenberg.Beredskabet er klarDet er vigtigt, at alle medarbejderekan håndtere konflikter, for medarbejderneer og skal hele tidenvære synlige for de unge. Men derkan opstå en slags konfliktkorps påarbejdspladsen.– Man skal have et stort selvværdfor at arbejde med vanskeligeunge, men selvværd kan godt opbyggesi kollegial sammenhæng.Hvis der i lærersammenhæng opståren mindre gruppe Tarzan’er,der bliver tilkaldt ved konflikter,overlever lærergruppen ikke i længden,for nogle vil brænde ud. Derforer en af vores værdier, at problemerløses på nærmeste niveau,

forklarer Anne Steenberg.På Døgnkontakten sparrer medarbejdernemeget med hinanden.Det er tilladt at sige, at det ersvært og frustrerende, og at manføler sig magtesløs i en situation.Alle medarbejdere får ekstern supervisionhver 14. dag, og institutionenhar også flere beredskaber,blandt andet et voldsberedskab oget beredskab for, hvad der skalske, hvis en medarbejder bliverudbrændt.Tilpasset konsekvensNår værdierne er på plads, er detvigtigt, at alle medarbejdere agererderefter og føler, at de har back-uphele vejen op i systemet. Menkonsekvenserne for de unge børnuanceres, mener Anne Steenberg.– Konsekvens skal altid gradbøjes,for det er jo en enorm bredde afunge, vi har her. Konsekvensenbør afhænge af det menneske, derer tale om. I nogle situationer kanman ikke opfylde den unges behov,og så må man gå til denyderste konsekvens, men man skalaldrig slippe den unge helt. Påskolerne må det være studievejlederensfornemmeste opgave atagere som brobygger og følge denunge videre til et andet tilbud. Atbryde kontakten med den ungetjener aldrig noget formål. Så enderde ude på gaden. De skal opleve,at de voksne gider dem, sigerAnne Steenberg, der også møderunge, der siger, de kun er der, fordide ikke har andre steder at gå hen.I lighed med KTS er Døgnkontaktenet frivilligt tilbud.– Deres motivation ligger i, at deer trådt ind ad døren, de er jo ikkeblevet bundet. Her er det voresansvar at møde dem i stedet for atstille spørgsmål ved, om de kun erher, fordi de er tvunget til det. Såmå vi spørge dem, hvad vi kangøre for at få det bedste ud af det,siger hun.Fakta om DøgnkontaktenDøgnkontakten hører underKøbenhavns kommunesFamilie – og Arbejdsmarkedsforvaltning– Børnefamiliermed særlige behov. Døgnkontaktener organiseret som etkrise- og gadeplanscenter, og eråben for telefonisk og personligehenvendelser døgnetrundt, primært for alle børn/unge i alderen 12-18 år. Døgnkontaktenhar cirka 1600unikke henvendelser om åretog 300 sagsforløb og har enmedarbejderstab på 30 fastansatteog et fast vikarkorps på 15.Undervejs i kontakten ellerunder opholdet på Døgnkontaktenarbejdes der også medde unges aktuelle uddannelsesogarbejdssituation.19

VagtskifteTre af skolens kontorelever afsluttede deres kontoruddannelser i juli måned.Et nyt hold rekrutter har allerede indtaget deres posterSå glad er man ved afslutningen af sin elevuddannelse på KTS.Fra venstre Gitte F., Charlotte og Gitte A. J.Så glad er man ved starten af sin elevuddannelse på KTS.Fra venstre Christina, Sandra, Heidi og SabrinaAf Michael SchmidtEfter to års veludført tjeneste iskolens klæder var det i juli månedslut med den søde elevtilværelsefor Charlotte Jansen, Gitte AsbjergJørgensen og Gitte Forsmann. Påskift har de huseret i skolens regnskabsafdeling,løn- og personaleafdeling,sekretariat og de lokale administrationer,hvor de er blevetudlært i at holde orden på pengeog papir, give god service og gørekunderne glade.To bliver i systemetNu skal det vise sig, om vingernekan bære. De to gange Gitte fortsætterderes arbejdsliv her på skolen.Gitte Asbjerg Jørgensen harfået en fast stilling som pædagogiskassistent hos multimediedesignernepå Lygten. Gitte Forsmannvil fremover residere i elevadministrationenpå Tuborgvej, hvor hunskal vikariere for Lotte Nielsen,der skal på barselsorlov.Charlotte Jansen holder i førsteomgang en forlænget sommerferiefor, sammen med kæresten Ronnie,at sætte sit nye hjem i stand.Charlotte satser på en erhvervskarrierei det sydsjællandske, nærmerebestemt omegnen af Næstved,hvor hun også bor. Selvom det nokbliver svært at finde et ledigt kontorjobi et område, hvor byernemestendels består af et par bøndergårdeog en nedlagt købmand.En glad elevtidAlle tre nyudklækkede kontorassistenterer fulde af lovord om derestid som kontorelever på KTS.– Jeg har været meget glad for minelevtid her på skolen. Det har væretspændende at komme rundt påafdelingerne og opleve, hvor forskelligede egentlig er, siger GitteAsbjerg Jørgensen.For Gitte Forsmann var det sjovesteat have med skolens elever at gøre.– Det er mere livligt at arbejde i enelevadministration. Man møder enmasse forskellige mennesker. Deter spændende.Charlotte Jansen fremhæver desøde medarbejdere på skolen.– De er gode til at forklare, hvadde går og laver. De er meget imødekommendeog hjælpsomme. Jegkommer til at savne dem. Og jeger sikker på, at jeg kommer til at e-maile med flere af dem.Næste generation på pladsNæsten samtidig med at de gamlekontorelever afmønstrede, påmønstredefire nye håbefulde assistentspirermed masser af virkelyst oggåpåmod.De fire nye er allerede aktive i felten.Sabrina Bering Jacobsen erstartet i lokaladministrationen påRebslagervej, Christina FærchMadsen på Tuborgvej, Heidi MariaPetersen på Julius Thomsens Gadeog Sandra Schou Laursen påStevnsgade.Forhåbentlig får de alle en spændendeog lærerig elevuddannelsepå KTS.20

KORT NYT25 års jubilar Flemming Nyvang PetersenTilsyneladende er der ikke meget,der kan slå Tuborgvejs inspektørFlemming Nyvang Petersen ud afkurs. Ved den velbesøgte receptioni anledning af hans 25-års jubilæumpå KTS omtalte direktørMogens Nielsen ham blandt andetsom driftsikker ; Én, man kan stolepå, som ikke mister overblikket ogsom sætter sig ind i tingene.I tiden op til sit eget jubilæum harhan dog ikke levet helt op til detskudsmål. En uge inden receptionenringede han til kommunikationsmedarbejderMarouscaHelqvist for at høre, om der ikkevar noget, han skulle gøre indenreceptionen– Nej, du skal bare komme medvand i håret, lød svaret.Også Flemmings hustru Evy bemærkedeen vis nervøsitet hos husbondenom morgenen den 8.august..– Han bryder sig ikke om det, nårhan ikke selv har tjek på tingene,sagde hun ved receptionen seneresamme dag.Selv beskrev jubilaren dagen medfølgende ord :– Det er mærkeligt, men jeg har joheller ikke prøvet det før.Flemming Nyvang Petersen har tilgengæld prøvet så meget andet, frafaglærer til studievejleder, ledendelærer, uddannelsesleder og nu inspektør.I 7 år har han også væretansat som fagkonsulent i Undervisningsministeriet.– Og næste gang jeg skifter, bliverdet til pension, sagde han.Pernille DehnFlemming Nyvang Petersens inspektørkolleger havde splejset til en enormWebergrill – et tydeligt pletskud på gavebordet. „Nu vil det vise sig, om hanogså kan betjene den“, kommenterede hans hustru Evy.21

KORT NYT60 år og klar til nye udfordringerStudieleder for dansk linje påKøbenhavns ErhvervsakademiStevnsgade, Niels Høeg, fyldte 60år i juni. Der var mange gæster vedreceptionen på trods af, at denblev holdt midt i eksamenstiden.Rigtig mange havde lyst til at lykønskederes studieleder, ven ogkollega, for Niels er på sin egenstilfærdige måde en meget elskværdigperson. Der gemmer sig enmand med store kvaliteter i hanslille, spinkle krop, og bag detmilde ydre findes der også en stålsatvilje til at nå de mål, der er sat.Til tiden, uden kompromisser ogaltid suppleret af et skævt smil.Niels Høeg har altid kæmpet intenstmed arbejdsopgaverne og følernu, at det at fylde 60 også skalmedføre nye omvæltninger i hansliv. Han har sagt studielederjobbetop og stopper som studieleder vedårets udgang. Han har ikke tænktsig at forlade Københavns Erhvervsakademi,men fortsættersom lærer ligesom før i tiden.Niels Høeg er udlært tømrer oghar siden tilbragt en stor del af sitliv på Københavns ErhvervsakademiStevnsgade. Det hele startedemed uddannelsen til bygningskonstruktørpå Byggeteknisk Højskole,som skolen hed dengang, hvorNiels Høeg blev færdiguddannet i1968. Så fulgte en periode udenfor Byggeteknisk Højskole, hvorNiels Høeg gik på kunstakademietog blev uddannet som arkitekt.Niels Høeg fik arbejde i Mellemøsten,hvor han byggede beboelseshuseog lagerhaller. Så vendtehan hjem til Danmark igen og oprettedesom selvstændig sin egenarkitekt- og tømrer/snedkervirksomhed.Der var mange opgaver, og til sidstvar det nødvendigt at sælge tømrervirksomhedenfra for at få tidentil at slå til på tegnestuen med femansatte. 20 år efter uddannelsen tilbygningskonstruktør vendte NielsHøeg i 1988 tilbage til ByggetekniskHøjskole. Så rullede lavinen :Først var han censor, så timelærer,så fuldtidsansat, så tillidsmand forarkitekterne og siden 2002 har hanværet studieleder for dansk linje.Niels Høeg er en ivrig golfspillerog håber at få mere tid til dette,når han vender tilbage til lærerjobbet.Herudover nyder han at passesin store have og tilbringe fritidensammen med sin hustru Jette ogde to hunde.Lone Lykke LarsenKORT NYTCirkusrevyen 200522Endnu et pletskud fra PersonaleforeningenTorsdag den 16. juni klokken17 .30 mødtes cirka 40 sultne ogforventningsfulde medlemmer afPersonaleforeningen med ledsagerei Dragonhouse på Dyrehavsbakken.Sulten blev stillet ved enveludrustet buffet, hvor alle – uansetderes kulinariske præferencer –kunne få det, de havde lyst til ogmere til. Det var en genistreg frabestyrelsen, som tidligere havdeværet nødt til at sørge for bådediabetikermad, vegetarmad ellerlignende for at tilfredsstille alle.Når vi derudover var betænkt meddrikkevarer efter smag og behov –mærket var ad libitum – så kan detkun gå godt.Klokken 19 .30 forlod samme 40personer Dragonhuose i små grupper,de var ikke mere sultne, menmeget mætte og i opløftet stemningog stadig meget forventningsfulde.Ad forskellige kanaler styredevi mod Cirkusbygningen ogfandt vores gode pladser. Der vargodt humør, og det blev yderligerestimuleret af et oplagt hold skuespillere,der forstod at sprede satirebåde til højre og venstre – politiskset, og til høj og lav – socialt set.Der var noget for øjet, der var nogetfor øret, og der var noget forlattermusklerne. Årets jubilar, UlfPilgaard, forstår kunsten at underholde,også når han på „beskeden“vis sørger for at få publikum til athylde sig selv. Det ene nummergled over i det andet og tiden fløjaf sted.En god aften lakkede mod enden,og vores lille gruppe sev ud i denlyse nat, blandede sig med demange andre, nu med indfriedeforventninger.Tak for et godt arrangement !Jan Blaastrup Knudsen

KORT NYTNyt fra Løn og personaleAlle skal have en NemKontoI oktober 2005 får alle danske borgereog virksomheder et brev medforslag til, hvilken konto der skalvære deres NemKonto. Du skalikke foretage dig noget, hvis du erenig i den foreslåede konto. Hvisdu vil ændre den, skal du gøre deti din bank eller på :www.nemkonto.dkDu kan dog allerede fra den 15.august 2005 få din bank til at indberette,hvilken konto du ønskersom din NemKonto.Hvad er NemKonto ?De fleste borgere modtager sommetider penge fra det offentlige. Detkan for eksempel være overskydendeskat, børnepenge, pension,SU, kontanthjælp, løn, boligsikringeller dagpenge.Fra november 2005 vil alle dinebetalinger fra det offentlige bliveoverført til den samme konto.Den konto, som du modtagerpenge på fra det offentlige, kaldesdin NemKonto.Din NemKonto er en konto, dubruger i forvejen. Hvis du har flereforskellige bankkonti, bestemmerdu selv, hvilken af dem du vilbruge som din NemKonto. Duskal altså ikke oprette en ny konto,men vælge en du bruger i forvejen.En NemKonto er din almindeligebankkonto – typisk din lønkonto.Hvorfor indføres NemKonto ?Baggrunden er en lov om offentligebetalinger, der betyder, at alleborgere og virksomheder skal haveen konto registreret som deresNemKonto.NemKonto er et led i digitaliseringenaf den offentlige sektor.Der er mange fordele ved Nem-Konto – både for det offentlige,borgerne og virksomhederne :• Du slipper for at gå i bankenfor at indløse checks fra detoffentlige.• Du skal fremover kun angiveog ændre dine kontooplysningeret sted, enten i banken ellerpå www.nemkonto.dk• Der vil blive færre fejludbetalinger,da dine bankoplysningeraltid er opdateret i skolenslønsystem.Hvem har adgang til at se minekontooplysninger ?NemKonto-systemet er indrettet,så det kun er din bank og dig, derkan se dine oplysninger på dinNemKonto.Hvad nu hvis jeg skifter bank ellerkonto ?Hvis du ønsker at skifte Nem-Konto, skal du gøre det i din bankeller på www.nemkonto.dkHvad koster det at få enNemKonto ?Det koster ikke noget for dig at fådin NemKonto.Hvor kan jeg finde mereinformation ?www.nemkonto.dk indeholder alleoplysninger om NemKonto. Dukan også få yderligere oplysningeri din bank eller på NemKontossupport på telefon 4460 6368.KORT NYTSeminar for nye medarbejdereSå er det igen ved at være tid forSeminar for nye medarbejdere. Seminareter en del af skolens personalepolitik,der blandt andet skalsikre, at nye medarbejdere bliverintroduceret til skolens målsætningerog den mangfoldighed af aktiviteter,der foregår på vores fællesarbejdsplads.Medarbejdere, der er ansat eftermarts 2005, bliver indkaldt til seminaret,der finder sted tirsdagden 4. og onsdag den 5. oktoberklokken. 8.00 – 15.30.Det sker på seminaret• Mogens Nielsen byder velkommen• Skolens organisation v/FlemmingBrandt• MIO, DTL, AC og HK• Skolen som arbejdsplads ogFUL-aktiviteter• Skolens historie• Skolens produkter, vedligeholdelseog udvikling på det pædagogiskeområde• Personaleudvikling• Driftsudvikling• Kommunikation• Budget• Personaleforeningen• Rundtur på skolens adresser• Morgenmad og frokost beggedageSeminaret er struktureret med oplægom formiddagen og besøgom eftermiddagen til skolens forskelligeadresser. En indkaldelsebliver sendt ud til den enkeltemedarbejder.Marousca Helqvist23

KORT NYTFodbold med indlagt spænding i sol og regnAf Marousca HelqvistKTS CUP i Hvidovre Idrætsforeningi weekenden den 30. og 31.juli med regn om lørdagen og finsol om søndagen gav trængsel underparaplyer og parasoller. KB ogBrøndby lørdag tabte begge dereskampe og skulle derfor spille om5.-6. pladserne i deres placeringskampom søndagen. På billedet fårKBs spillere trøst efter nederlaget.De hold, der sluttede med topplaceringer,var henholdsvis Frem ogB 93. B 93’ sejr blev slået fast påstraffe med resultatet 3-1 efter 1-1 iden ordinære spilletid. Efter kampenevar der overrækkelse af pokalerog præmier.Finalekampene blev blandt andetdømt af den internationale fodbolddommerKim Milton, somigen i år var med til at kaste glansover stævnet, der sluttede i fintsolskin.KORT NYTKunst i StevnsgadeKunstforeningen på KTS holderfernisering mandag den 5. septemberkl. 15-17 på Københavns Erhvervsakademii Stevnsgade.Det er kunstneren Carsten Breum,der udstiller udvalgte værker frasin samling af serier med forskelligetemaer, hvor Breum har arbejdetsig i dybden med det enkeltemotiv. Motiverne er underordnetdet egentlige formål : at kommetæt på formen og materialet.Breum lægger malingen på medpalet og bruger sjældent en pensel.Det giver malerierne en sjældendybde og et spændende spil i farverneskamp med at bemægtige sigdet hvide lærred.Der vil blive serveret en lille forfriskningog alle er velkomne !24

NYT OM NAVNENye medarbejdereAnni Bryld er ansat sombygningskonstruktør den 1. majpå StevnsgadeSvend Johny Poulsen Løwegrener ansat som lærer den 1. maji GlostrupTonny Esbern Nielsen er ansatsom faglærer på Sukkertoppenden 1. majAnnette Lya Dikov er ansat somoverassistent i regnskabsafdelingenden 3. majMarianne Daniel Olsen er ansatsom faglærer på Tuborgvejden 1. juniCharlotte Poulsen er ansat somoverassistent i Løn- ogPersonale afdelingen den 1. juniSigne Koch Hviid er konstitueretsom studieleder for htx påVibenhus fra 1. juli 2005Steven Wagner er ansat somfaglærer på Rebslagervej den 25. juliTina Ravn Pedersen er ansat somassistent på Sukkertoppenden 1. augustNanna Hammer Jensen er ansatsom assistent på Sukkertoppenden 1. augustSabrina Bering Jacobsen startededen 1. august som kontorelev påRebslagervejHeidi Maria Petersen startede den1. august som kontorelev i JuliusThomsens GadeChristina Færch Madsen startededen 1. august som kontorelev påTuborgvejEdda Urup er ansat den 1. augustsom faglærer på Brønderslevs AlléStig Biørn er ansat den 1. augustsom SKP-instruktør i HerlevBjerring Nylandsted Andersen eransat den 1. august som SKP-instruktøri GlostrupFratrådte medarbejdereMichael Thorup Jensen,overassistent i Løn- og personaleafdelingen,fratrådte den 30. juniNana Benjaminsen, AC-lærer påLygten, fratrådte den 30. juniTorben Schiøtt, pedel på Sukkertoppen,fratrådte den 30. juniAsger Morris Eriksen, lærer påTæbyvej, fratrådte den 30. juniOverlærer på Tuborgvej JørgenHansen fratrådte den 30. juniSKP-instruktør Mette Busch påRebslagervej fratrådte den 30. juniLærer Finn Schiøtt på Stevnsgadefratrådte den 30. juniOverassistent Gitte StenbergMadsen fra Virksomhedssekretariatetfratrådte den 31. juliFaglærer Leif Møller fratrådte iGlostrup den 31. juliSKP-instruktør Finn Holm Nielsenfra Rebslagervej fratrådte den31. juliOverlærer Anne-Marie SikkerSørensen fra Rebslagervej fratrådteden 31. juliFaglærer Gert Friis Nielsen fraKongedybet fratrådte den 31. juliFaglærer Klaus Elon Hansenfratræder sin stilling i Glostrupden 31. augustLærer Jørgen Lykkegård fratrædersin stilling på Tæbyvej den 31.augustFaglærer Preben Hovmannfratræder sin stilling på Tuborgvejden 30. september50 årAssistent og formand for PersonaleforeningenEva Andersen,Stevnsgade, 28. augustFaglærer i Julius Thomsens GadeLars Grønvad, 2. septemberOverassistent i Glostrup UllaAndersen, 16. septemberFaglærer i Glostrup Erling Larsen,30. septemberFaglærer i Julius Thomsens GadeInge Vogel, 10. oktoberFaglærer på Sukkertoppen UllaPetersen, 10. oktober60 årFaglærer på Tuborgvej PrebenHovmann, 22. septemberInspektør i Julius Thomsens GadeThorkild Stenaa Jensen,5. septemberLærer på KEA Lygten Hanne L.Holm, 7. oktoberFaglærer på Sukkertoppen LarsRasmussen, 11. oktoberJubilæerOverlærer Vagn Kløve Larsen,Glostrup, har 25 års jubilæum den16. septemberSandra Schou Laursen startededen 1. august som kontorelev påStevnsgadeHenrik Hoppe er ansat den 1.august som grundfagslærer påBrønderslevs AlléJens Haubek er ansat den 1. augustsom faglærer på Brønderslevs AlléFaglærer Berit Hansen fra Kongedybetfratrådte den 31. juliUddannelsesleder EllenHoumøller fra Vibenhus fratrådteden 31. juliVærkstedsassistent SteffenAndersen fra Herlev fratrådte den15. augustOverlærer Hans-Erik Tims Madsen,Tuborgvej, har 25 års jubilæumden 1. oktober25

KORT NYTStreet Basket i tørvejrFinalen på sommerens Gam3 projektStreet Basket måtte rykke fraRådhuspladsen til den gamle remiseved Enghavevej, da himmelentruede med at åbne sine sluserog drukne begivenheden i regn.Derfor var der sat busser ind, derkørte i pendulfart mellem Rådhuspladsenog remisen med de mangetilskuere, der ville opleve finalen,Med 93 hold blev der i år sat deltager-rekordi finalen. Hos GirlsElite løb „2 gange overtid“ medførstepladsen, mens „Schemeteam“snuppede titlen for andengang i træk hos herrerne.På længere sigt er det drømmen atGam3 „rykker gaden indendørs“,så der kan trænes Street Baskethele året.KTS er hovedsponser for Gam3.Marousca HelqvistKORT NYTH.C. Andersen til svendeprøve på KTSPå billedet ses :26I anledning af H.C. Andersens 200års dag havde skolen til mediegrafikernessvendeprøve valgt emnetH.C. Andersen.Det var så op til de 16 svendeprøveaspiranterat komme med deresbud på, hvad H.C. Andersen ogsåkunne være – ud over at være digter.Eleverne skulle fremstille en brochureog en hjemmeside om det,de havde valgt som deres bud pået H.C. Andersen tema.Opgaveløsningerme spændte vidtfra Havfruer til Operaen for atnævne nogle stykker.En elev fik bronzemedalje for sinsamlede præstation.Fredag den 24. juni blev der holdten svendeprøveudstilling, hvormestre, forældre, kærester og arbejdskollegerkunne komme og sede meget flotte grafiske arbejder.Faglærer Annie PetterssonCasper Bargholz, TDC Tele Danmark A/STheis William Dahl, Kiss Technology A/SKasper Rosenkrands Forup, Ebbe ForupFotografiAnne Grethe Helmark, Fls Automation A/SSigne Marie Heuser, Forlaget Benjamin A/SAnders Hørsted, Aller Press A/SLine Thorsen Jacobsen, A/S VestsjællandskeDistrikts-bladeRasmus Keller Jansen, KPTO A/SCaroline Louise Gudmundsrud Jensen,Ritzaus Medieservice A/SLouise Maria Jensen, Fr. G. KnudtzonsBogtrykkeri A/SPernille Torp Jensen, Ettik Grafikv/Allan RytselSøren Pedersen, Salogruppen A/SSimon Tørnqvist, Datagraf Auning A/STobias Tex Waaentz, 2K WEB ApsCasper Øbro, Macvaerk A/SInden billedet blev taget, varHenning Hjalt Nicodemussen, FæroyaPrent, rejst tilbage til Færøerne.

KORT NYTVinklubben i ProvenceVi får besøg af Mogens Jørgensenfra Vallensbæk Vin, der vil fortælleom de vine, vi skal smage.Han vil også fortælle, hvorfor hanvalgte at importere vine fra Côtede Rhône, nærmere bestemt Côtesdu Ventoux, der ligger for foden afMont Ventoux. I byen Bodoin liggeret vin-kooperativ, og det ermed vin fra dette område, hanstartede sin vinimport op.Vi skal smage to hvide og seksrøde vine, og Vinklubben vil somsædvanlig prøve at få vin og madtil at gå op i en højere enhed.Vinsmagningen foregår fredag den2. september 2005 i kantinen påTuborgvej 177✁Vinsmagningen foregår fredag den 2. september 2005 i kantinenpå Tuborgvej 177Tilmeldingen er endelig og bindende og bedes sendt til Lillian og Dorte i sekretariatet senestmandag den 29. august 2005.NavnCpr.nrMedlem, pris 75 kronerLedsager, pris 100 kronerGæst, pris 150 kroner27