ind|tryk august/september - Københavns Tekniske Skole

Der er forskel på mandlige ogkvindelige ledere, men det kanman ikke lave om på. I stedetkan man fokusere på at bliveen bedre leder, uanset køn.6sempel visioner og mål for afdelingenog ikke så meget på, at jeg sidderpå den ene side af bordet. Også viser det sig, at de fleste tingkan løses kommunikativt, sigerHanne Eriksen.Struktur på opgaverneUddannelsesleder Henriette Sørensenfra Brønderslev Allé har haftgode resultater med at sætte strukturpå organiseringen af det dagligearbejde.– Hvis strukturen er klar, bliverkommunikationen også klar, sigerhun, selv om hun var noget betænkelig,inden coachingen gik igang.– Havde coachen været en personmed en almindelig ledelsesteoretiskbaggrund, ville vi hele tidenskulle forklare, hvordan tingene erher på stedet, men han (JanKempf, red.) har en rigtig god forståelsefor systemet her, siger HenrietteSørensen.Man kan høre, hvad der gik galtDa lederne i sin tid startede hosJan Kempf, var både inspektørerog uddannelsesledere i sammegruppe, men efter et par gangedelte de sig.– Jeg mente, der var behov for atgå hver for sig for at kunne talemere frit. Dorthe Frost og jeg er jode andres chefer, men der var fælleselementer som udgangspunkt,siger Hanne Eriksen.I gruppen har hver deltager typisken konkret situation med, somhun har haft eller måske forventerat få problemer med. Hun fortællerom situationen, og hvad huntænkte eller tænker om den, mensresten lytter.– Man skal være indstillet på atvære åben og parat til at se sine fejlog mangler og det, man er dårligtil. Det kan godt virke voldsomt,men når man sidder og fortæller,kan man faktisk ofte høre, hvadder gik galt, siger Dorthe Frost.Når den enkelte er færdig med atfremlægge sin „sag“, får resten afgruppen ordet og kan sige, hvadde mener, uden at hende i „denvarme stol“ må bryde ind. Først tilslut må hun kommentere.– Det giver en eftertænksomhed atforholde sig analyserende til noget.Man får en erfaring, man kanbruge i en lignende situation, sigerDorthe Frost.Enkeltcoaching foregår typisk somen mere uformel snak, hvor manogså tager konkrete situationer opmed coachen.Ny adfærdEn, der har oplevet en forandringved at ændre sin kommunikation,er uddannelsesleder på SukkertoppenBirgit Petersen. Hun oplever,at folk ofte opfatter hende somlukket og lidt tvær, men da huntidligere på året begyndte på Sukkertoppen,hilste hun konsekventpå alle med et smil, præsenteredesig og fortalte om, hvad hunskulle lave. Selv flyttemanden gavhun hånd.– Det er virkelig en ny adfærd formig, og jeg gjorde det helt ubevidst.Jeg kan ikke sætte ord på,hvad samtalerne med Jan Kempfhar gjort, men noget har det sat igang, for sådan ville jeg ikke havegjort tidligere, siger Birgit Petersen,der efter seks gange med coachennu er stoppet igen.Også Dorthe Frost føler, at hunhar opnået en forandring.– Jeg tror ikke, at mine medarbejderekan mærke en forskel, da jegundervejs i coachingforløbet harskiftet afdeling og fået nye medarbejdere,men jeg har lavet noglepersonlige refleksioner. Kommunikationskal jo bruges til at nånogle mål, så hvis du har en kommunikation,der lukker, er detuhensigtsmæssigt. Jeg tror nok, jeger blevet dygtigere til at nå minemål på en fiksere måde end før, sigerDorthe Frost.Alle er de enige om, at det kunnevære godt, hvis de forskellige ledergrupperpå KTS kunne kommetil at fungere som netværk, hvorman også kunne coache hinanden.– Hvis skolen skal fungere optimalt,er det vigtigt, at netværkenefungerer. Det er også nemmere atringe til nogen, man kender, sigerHanne Eriksen.