ind|tryk august/september - Københavns Tekniske Skole

opgaverne, så som alle de praktiskegøremål med børn, rengøring, indkøbog så videre. Yderst ligger organiseringen,det vil sige den måde,man vælger at løse opgaverne på.På arbejdet hænger tingene sammenpå en anden måde. Her er kernenselve opgaven, på KTS for eksempelat uddanne mennesker.Udenom ligger den måde, man vælgerat organisere arbejdet med uddannelsepå. Og først yderst liggerfølelserne.– Men ligesom der kan gå demokratii det på en arbejdsplads, kander også gå familie i det. Der kanså at sige ske en sammenblandingaf de to modeller. Her er det vigtigt,at lederen holder fokus på opgavenog organiseringen. Følelserneer naturligvis til stede, mende skal håndteres og ikke styre os.Der kan dog være tilfælde, hvorfor eksempel to fagligt dygtigemedarbejdere ikke kan holde hinandenud. Her kan en leder læggenogle stier, der gør, at de to ikkehele tiden støder sammen, forklarerJan Kempf, der i sin egen coachinghar et meget konkret fokuspå opgaverne og organiseringen.– Jeg håber, jeg kan bidrage til, atvirksomheden løser sine opgavermest hensigtsmæssigt under hensyntil, at medarbejdere og lederehar det bedst muligt.Organisering (fx. netværk)FølelserOpgaver (ex. børn, madlavning, husholdning)Følelser(ex. ægteskab)Organisering (hierarki, rutiner, regler)Opgave(ex. uddannelse)PRIVATARBEJDELedercoaching sætter rammer forkommunikationEn gruppe ledere gik til en coach for at bløde op på deres skrappe image somkvindelige ledere, men coachingen er kommet til at handle meget lidt om kønAf Pernille DehnEr det særligt svært at være kvindeligleder, og er det ekstra svært, nårman skal lede i en kultur som den,der er på Københavns TekniskeSkole ?Spørgsmålet om kvindelige lederessærlige rolle var et af udgangspunkternefor en gruppe kvindeligeKTS-ledere, da de sidste efterårstartede i coaching hos erhvervspsykologJan Kempf fra Bedriftssundhedstjenesten,BST Nord.Flere af kvinderne fik at vide, at devar særligt dårlige til at kommunikere,og det undrede dem.– De kvindelige ledere bliver betragtetsom alt for skrappe. Måskefordi vi siger det samme sommændene, men det forventes ikkeaf os, forklarer Hanne Eriksen, inspektørpå Brønderslevs Allé.Tager ledelse alvorligtFaktisk er coachingen kommet tilat handle meget lidt om at værekvindelig leder.– Der ligger en forventning om, atkvindelige ledere skal have mereempati, men vi kan ikke lave ompå, at der er andre forventningertil os. Vi kan derimod sætte fokuspå ledelse generelt og blive mereopmærksomme på vores rolle, ogdet ansvar vi har, siger inspektørDorthe Frost.– Man viser også sine medarbejdere,at man tager sin lederopgavealvorligt. Ledelse er en livsvarigproces. Den udvikler sig hele tidenog afhænger meget af arbejdspladsen,og de medarbejdere man har,siger Dorthe Frost, der ved årsskiftetgik fra at være inspektør påTuborgvej til inspektørjobbet påSukkertoppen/Kongedybet.Netop lederens rolle og ansvar varogså et særligt udgangspunkt forledelsen fra Brønderslevs Allé, somsidste sommer satte hele medarbejdergruppeni gang med teamcoaching.– Jeg synes ikke, man kan lave coachingfor alle lærerne uden selv atgøre det, siger Hanne Eriksen.Brug kræfterne frugtbartUanset køn bruger en leder en stordel af sin tid på at formidle mål ogbudskaber til sine medarbejdere.Derfor er coachingen kommet tilat handle om kommunikation.Om at sætte rammer for og strukturpå de emner, man taler ommed sine medarbejdere. Det førerfor eksempel ingen vegne at brugeen masse krudt på konflikter, derikke kan løses. Forholdet medarbejder/lederer en typisk iboendekonflikt og et grundvilkår på en arbejdsplads,som man ikke kan talesig ud af.– I stedet for at fokusere på forskellighederne,fokuserer vi på deting, vi kan være fælles om, for ek-5