Rapporten “Liseleje Havn april 2013” - havn i Liseleje

Tabel 4: Udpegningsgrundlag for Natura 2000 område nr. 135 Tisvilde Hegn og
Melby Overdrev (Miljøministeriet 2011). *: ”Prioriteret”, dvs. art eller naturtype, der
er særligt sjældne på europæisk plan og for hvilke, Danmark har et særligt forvaltningsansvar.
I forhold til /17/ Orbicon (2008) er naturtyperne 2190, 2250, 3140, 3150,
3160, 7220 nye, mens de to udpegningsarter (stor kærguldsmed og stor
vandsalamander) er de samme som i 2008.
Natura 2000 området omfatter lokaliteterne Tisvilde Hegn, Tibirke Bakker,
Asserbo Plantage, Liseleje Plantage og Melby Overdrev. Store dele af det
beskyttede område er dækket af flyvesand og tilplantet med plantager til
dæmpning af sandfygningen.
Tibirke Bakker og Melby Overdrev er to store lysåbne arealer på klitter af
varierende alder. Melby Overdrev, der er et ca. 130 ha stort, fredet klitområde
ovenpå tidligere havbund, er gennem en lang årrække blevet benyttet
af forsvaret til skydeøvelser.
Området er ikke Fuglebeskyttelsesområde og har derfor ikke fugle på
udpegningsgrundlaget, men rummer ynglebestande af bl.a. sortspætte,
rødrygget tornskade, hedelærke og natravn, der alle er omfattet af Fuglebeskyttelsesdirektivets
Bilag 1.
12
De lysåbne klitnaturtyper på Melby Overdrev og i Tibirke Bakker rummer
en særdeles artsrig flora og fauna af arter, der ikke selvstændigt indgår
i områdets udpegningsgrundlag, men i mange tilfælde er en del af de
beskyttede naturtyper.
På Melby Overdrev vokser bl.a. bakke-gøgelilje, hede-melbærris, flere
arter af gøgeurt, tusindvis af nikkende kobjælde samt den meget sjældne
lyng-silke. Melby Overdrev er desuden kendt for sine mange sjældne
insekter, bl.a. gråbåndet bredpande, argusblåfugl, markperlemorsommerfugl,
lille køllesværmer, pimpinellekøllesværmer og myreløve.
I områdets småsøer findes en artsrig forekomst af guldsmede og vandnymfer
med flere sjældne arter, hvoraf dog kun stor kærguldsmed er på
udpegningsgrundlaget (/14/ Miljøministeriet 2011).
Der forekommer ikke beskyttede marine naturtyper i farvandet ud for den
nordsjællandske kyst.
Bilag 4 arter
Af Habitatdirektivets artikel 12 fremgår, at de enkelte medlemslande skal
indføre en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, uanset om
disse forekommer inden for eller uden for et internationalt naturbeskyttelsesområde.
Disse arter står opført på direktivets Bilag 4.
I dele af området lever bestande af de strengt beskyttede Bilag 4 arter
markfirben og sandsynligvis også af spidssnudet frø, forskellige arter af
flagermus og evt. også løgfrø, der alle er generelt beskyttede, og derfor
ikke indgår i grundlaget for udpegningen af Natura 2000-områder (Søgaard
& Asferg 2007).
Trusler
De vigtigste aktuelle trusler mod Habitatområdet er sammenfattet i Miljøministeriet
(2011), idet der med trusler her forstås ”aktuelt forekommende
og konkrete påvirkningsfaktorer, der enkeltvis eller i samvirkning vil kunne
forhindre, at naturtyperne og arterne opnår gunstig bevaringsstatus”.
Formålet med at sammenfatte truslerne for Natura 2000 området er at
belyse, i hvilket omfang havneprojektet kan tænkes at bidrage til det samlede
trusselsbillede
Arealreduktion/fragmentering
Arealerne af grå/grøn klit (2130) og klithede (2140) er stadig betydelige,
men de senere års udvikling har vist, at de hurtigt vil kunne ændre sig til
skovklit (2180), hvis opvækst af træer ikke fjernes gennem drift og pleje.
Det samme gælder på områdets mindre arealer af klitlavning (2190).
For stor vandsalamander ligger de ret få egnede ynglesteder i Natura
2000 området (f.eks. solrige vandhuller uden fisk) overvejende meget
LISELEJE HAVN 2013
Figur 21: Kort over Natura 2000 områdets placering og afgrænsning (fra Miljøministeriet
2011).
spredt, og for stor kærguldsmed kendes i øjeblikket kun et enkelt egnet
ynglested i form af en sø anlagt i 1990erne, hvor arten for nyligt er dukket
op i området igen.
Næringsstofbelastning