32 Foto 1: Klitnaturtype 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser ved <strong>Liseleje</strong>. Foto 2: Klitnaturtype 2120 Hvide klitter og vandremiler ved <strong>Liseleje</strong>. LISELEJE HAVN 2013 Foto 3: Klitnaturtype 2130* Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) Foto 3: 3: Klitnaturtype ved <strong>Liseleje</strong>. 2130* Til Stabile højre lystklitter i lystklitter billedet ses med naturtype urteagtig 2120. vegetation (grå klit og og grønsværklit) ved <strong>Liseleje</strong>. Til Til højre i i billedet ses naturtype 2120. Foto 4: 4: Klitnaturtype 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af af hjemmehørende træarter ved <strong>Liseleje</strong>. 10/15 11/15
nelsen i de beskyttede klittyper i baglandet er afhængig af det sand, der tilføres her. Samme fremgangsmåde er anvendt ved Naturstyrelsens kortlægning vist i gennemgangen af <strong>havn</strong>eforslaget fremlagt for Halsnæs Kommune (Hasløv & Kjærsgaard 2012). I kriterier for gunstig bevaringsstatus i Søgaard et al. (2003) hedder det om lokale bevaringsmålsætninger for klitter, at: ”Klitnaturtyperne findes ofte i stor- og småskala mosaikker, som spiller sammen i komplekse successionsmønstre. Ved fastlæggelse af lokale bevaringsmålsætninger vil det ofte være hensigtsmæssigt at forholde sig til en klithelhed bestående af en mosaik af flere klitnaturtyper. Målsætningerne bør fastlægges overordnet for den samlede mosaik, evt. for delområder, på en måde så dynamik og succession kan videreføres.” Som en konsekvens er dette er i princippet alle klittyper potentielt truet af en påvirkning, der truer klitnaturtype 2110 Forstrand og begyndende klitdannelse, idet denne er forudsætningen for de øvrige klitnaturtypers dannelse og udvikling. Som afværgeforanstaltning foretages som en del af projektet derfor vedvarende sandfodring for at opretholde sedimenttransporten og dermed klitdannelsen øst for <strong>havn</strong>eområdet. Med hensyn til øget slitage er den faktiske betydning af dette usikker. <strong>Havn</strong>eprojektet vil givetvis tiltrække flere besøgende, men den derved øgede aktivitet må formodes primært at være koncentreret i selve <strong>havn</strong>eområdet, hvorfor færdselen på følsomme naturtyper ikke nødvendigvis øges i nævneværdigt omfang som følge af projektet. Som afværgeforanstaltning i forhold til færdsel vil man i forbindelse med projektet kunne arbejde med regulering af færdsel og eventuelt indhegning af særligt følsomme naturtyper. Referencer Hasløv & Kjærsgaard 2012: <strong>Liseleje</strong> <strong>Havn</strong> (gennemgang af <strong>havn</strong>eforslaget) Miljøministeriet 2000: Danske naturtyper i det europæiske Natura 2000 netværk. – Miljø- og Energiministeriet/Skov- og Naturstyrelsen. Naturstyrelsen 2010: Habitatbeskrivelser, årgang 2010. Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af Habitatdirektivet (Natura 2000 typer). Søgaard, B., Skov, F., Ejrnæs, R., Nielsen, K.E., Pihl, S., Clausen, P., Laursen, K., Bregnballe, T., Madsen, J., Baatrup-Pedersen, A., Søndergaard, M., Lauridsen, T.L., Møller, P.F., Riis-Nielsen, T., Buttenschøn, R.M., Freds<strong>havn</strong>, J., Aude, E. & Nygaard B. (2003): Kriterier for gunstig bevaringsstatus. Naturtyper og arter omfattet af EF-Habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet. Danmarks Miljøundersøgelser. Faglig rapport fra DMU, nr. 457, 3. Tabel 2: Vurdering af <strong>havn</strong>eprojektets mulige konsekvenser for de klitnaturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område 135 Tisvilde Hegn og Tabel Melby 10: Overdrev. Vurdering af <strong>havn</strong>eprojektets mulige konsekvenser for de klitnaturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-område 135 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev. Klitnaturtype Projektets mulige konsekvenser Afværgeforanstaltning 2110 Forstrand og begyndende klitdannelse 2120 Hvid klit og vandremiler 2130* Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2160 Kystklitter med havtorn 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter Arealbeslaglæggelse som følge af adgangsvej. Nedsat klitdannelse. Sandsynligvis øget areal med naturtypen vest for <strong>havn</strong>en. Arealbeslaglæggelse som følge af adgangsvej. Nedsat klitdannelse. Sandsynligvis øget areal med naturtypen vest for <strong>havn</strong>en. Øget slitage. Reduceret sedimenttransport. Nedsat klitdannelse. Reduceret sedimenttransport. Nedsat klitdannelse (på lang sigt). Reduceret sedimenttransport. Nedsat klitdannelse (på lang sigt). Reduceret sedimenttransport. Nedsat klitdannelse (på lang sigt). 2190 Fugtige klitlavninger Reduceret sedimenttransport. Nedsat klitdannelse (på lang sigt). 2250 *Kystklitter med Enebær Nedsat klitdannelse (på lang sigt). Reduceret sedimenttransport. Sandfodring. LISELEJE HAVN 2013 33 Sandfodring. Regulering af færdsel. Indhegning af særligt følsomme partier. Måske vil <strong>havn</strong>ens tilstedeværelse bidrage til at koncentrere færdsel her (mindske slitage visse steder). Sandfodring. Regulering af færdsel Indhegning af særligt følsomme partier. Måske vil <strong>havn</strong>ens tilstedeværelse bidrage til at koncentrere færdsel her (mindske slitage visse steder). Sandfodring. Sandfodring. Sandfodring. Sandfodring. Sandfodring. 14/15
Change language