Rapporten “Liseleje Havn april 2013” - havn i Liseleje
Rapporten “Liseleje Havn april 2013” - havn i Liseleje
Rapporten “Liseleje Havn april 2013” - havn i Liseleje
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
11. BILAG<br />
Bilag 11.1 - ”<strong>Liseleje</strong> <strong>Havn</strong> Natura 2000”<br />
Udarbejdet af: Orbicon A/S<br />
Projekt: <strong>Liseleje</strong> <strong>Havn</strong> Natura 2000<br />
Projektnummer: 3621200041<br />
Emne: Kortlægning af Natura 2000 klittyper<br />
Projektleder: Erik Mandrup Jacobsen<br />
Kvalitetssikring: Frederik Jensen<br />
Revisionsnr. 01<br />
Godkendt af: Per Møller-Jensen<br />
Udgivet: 20-06-2012<br />
Hasløv og Kjærsgaard I/S fremsendte i foråret 2012, på vegne af <strong>Liseleje</strong><br />
<strong>Havn</strong> A.M.B.A., en rapport til Halsnæs Kommune vedrørende udvikling af<br />
et nyt <strong>havn</strong>eprojekt ved <strong>Liseleje</strong>.<br />
I rapporten redegøres for, hvordan et <strong>havn</strong>eanlæg kan udformes og placeres<br />
i en afvejet løsning under hensyntagen til nærområdets internationale<br />
naturbeskyttelsesinteresser.<br />
Formålet med gennemgangen af <strong>havn</strong>eforslaget, herunder de turismepolitiske<br />
overvejelser, vurdering af natur- og beskyttelsesinteresser, kysttekniske<br />
vurderinger samt andre planmæssige forhold er at give myndighederne<br />
et fagligt velunderbygget grundlag for at træffe en beslutning<br />
vedrørende opnåelse af en planlægningstilladelse.<br />
Projektområdet ved <strong>Liseleje</strong> ligger i den vestlige afgrænsning af det internationale<br />
naturbeskyttelsesområde Habitatområde nr. 119 Tisvilde Hegn<br />
og Melby Overdrev (Natura 2000 område nr. 135), der bl.a. er udpeget for<br />
at beskytte en række forskellige typer af internationalt beskyttede klittyper.<br />
Halsnæs Kommune har efter en gennemgang af <strong>havn</strong>eforslaget efterfølgende<br />
ønsket en kortlægning af de beskyttede klittyper i og nær de<br />
landarealer, der støder op til selve <strong>havn</strong>eområdet, herunder særligt:<br />
• 2110: Forstrand og begyndende klitdannelser.<br />
• 2120: Hvide klitter og vandremiler.<br />
• 2130: *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit)<br />
1<br />
1 * = ”Prioriteret naturtype, for hvilken Danmark har et særligt beskyttel<br />
sesansvar.<br />
Metode<br />
Metode<br />
Undersøgelsesområde<br />
Undersøgelsesområde<br />
Efter aftale med Halsnæs Kommune er undersøgelsesområdet indenfor<br />
det 2.045 hektar store Natura 2000-område begrænset til at omfatte en<br />
Efter ca. 200 aftale meter med bred Halsnæs og 800 Kommune meter lang er undersøgelsesområdet kyststrækning, der strækker indenfor sig fra det 2.045<br />
hektar ca. 200 store meter Natura vest 2000-område for det foreslåede begrænset <strong>havn</strong>eområde til at omfatte til 600 en meter ca. 200 øst meter for bred<br />
og<br />
dette<br />
800<br />
(Figur<br />
meter<br />
33).<br />
lang kyststrækning, der strækker sig fra ca. 200 meter vest for det<br />
foreslåede <strong>havn</strong>eområde til 600 meter øst for dette (Figur 1).<br />
Hele undersøgelsesområdet ligger indenfor Natura 2000 områdets grænser.<br />
Hele undersøgelsesområdet ligger indenfor Natura 2000 områdets grænser.<br />
0 200<br />
200<br />
Meter<br />
Meter Meter<br />
400<br />
400<br />
Figur 33: Undersøgelsesområdet ved <strong>Liseleje</strong> vist med rødt. Den blå linje<br />
Figur angiver 1: Undersøgelsesområdet den officielle grænse til ved Natura <strong>Liseleje</strong> 2000-området. vist med rødt. Den blå linje angiver<br />
den officielle grænse til Natura 2000-området.<br />
Metode<br />
Metode<br />
Undersøgelsesområdet blev gennemgået den 18. juni 2012, idet områdets<br />
klitnaturtyper blev kortlagt og afgrænset ved en kombination af GPS, luft-<br />
Undersøgelsesområdet fotos og visuelle observationer. blev gennemgået Under kortlægningen den 18. juni 2012, noteredes idet områdets desuden klitna-<br />
karakterarter og andre karakteristika tilknyttet de enkelte naturtyper.<br />
turtyper blev kortlagt og afgrænset ved en kombination af GPS, luftfotos og visuelle<br />
observationer.<br />
Til at adskille<br />
Under<br />
de enkelte<br />
kortlægningen<br />
naturtyper<br />
noteredes<br />
anvendtes<br />
desuden<br />
Miljøministeriets<br />
karakterarter<br />
Habitat-<br />
og andre<br />
karakteristika beskrivelser, tilknyttet årgang 2010: de enkelte Beskrivelse naturtyper. af danske naturtyper omfattet af<br />
nr. 135 Tisvilde Hegn og Melby Overdrev:<br />
2110 Forstrand og begyndende klitdannelser:<br />
Naturtypen repræsenterer de første stadier i dannelse af klitter. Naturtypen<br />
består typisk af vindribber, strandvolde, hævede sandflader på den<br />
øvre strand eller forklitter ved foden af de høje klitter.<br />
Tykkelsen af flyvesandslaget er ligesom for de øvrige klittyper ikke afgørende,<br />
idet selv et få cm tykt lag flyvesand er nok til at henføre et areal til<br />
klittypen.<br />
Karakteristiske arter er: strand-kvik, marehalm, strand-arve og sandhjælme.<br />
Generelt er der meget sparsom eller ingen plantevækst på store dele af<br />
naturtypen, men der kan ud over ovennævnte være indslag af enårige<br />
planter fra tanglinier.<br />
Den afgrænses mod hvide klitter og vandremiler (2120) ud fra artssammensætningen<br />
og ved, at der kun er tale om ret flad vegetationsfri strand<br />
eller helt lave klitter og meget sparsom dækning af vegetation.<br />
Manualen angiver ikke nogen nedre grænse (dvs. mod havstokken) for<br />
afgrænsningen af naturtypen. Ved <strong>Liseleje</strong> er det ved denne undersøgelse<br />
valgt at lægge grænsen der, hvor sandfladen hæver sig fra den øvrige<br />
strand som følge af vindens påvirkning (se foto).<br />
2120 Hvid klit og vandremiler<br />
Naturtypen består af klitter, hvorfra der fortsat sker en fygning af sand på<br />
grund af sparsomt dække af vegetation. Den består af de yderste rækker<br />
af klitter langs kysterne og de heraf afledte vandremiler og lignende.<br />
De kaldes hvide klitter og danner ofte rækker langs kysten med en typisk<br />
bevoksning af hjælme eller marehalm.<br />
Fra toppen af klitterne sker der en mindre, konstant sandflugt, og i læsiden<br />
aflejres der sandtunger, som gør klitten lys at se på og giver den<br />
navnet den hvide klit.<br />
Tykkelsen af flyvesandslaget er ligesom for de øvrige klittyper ikke afgørende,<br />
idet selv et få cm tykt lag flyvesand er nok til at henføre et areal til<br />
klittypen.<br />
Habitatdirektivet (Natura 2000 typer), der bygger på EU’s officielle fortolk- Karakteristiske arter er: sand-hjælme, strand-mandstro, strand-snerle og<br />
Til ningsmanual at adskille de ”Interpretation enkelte naturtyper Manual anvendtes of European Miljøministeriets Union Habitats”. Habitatbeskrivelser, marehalm.<br />
årgang 2010: Beskrivelse af danske naturtyper omfattet af Habitatdirektivet (Natura Naturtypen afgrænses mod grå klit (2130), der også kan være meget<br />
2000 I det typer), følgende der sammenfattes bygger på EU's de officielle vigtigste fortolkningsmanual karakteristika for de ”Interpretation enkelte Manual åben og domineret af f.eks. hjælme, ved fravær af arter, der indikerer<br />
of<br />
klitnaturtyper<br />
European Union<br />
med<br />
Habitats”.<br />
henblik på at beskrive de kriterier, der ligger til grund for mere stabilitet, f.eks. laver, mosser, blåmunke, sand-rottehale, rødknæ,<br />
at adskille typerne fra hinanden (Tabel 9).<br />
gul snerre, smalbladet timian og hunde-viol.<br />
I det<br />
Følgende<br />
følgende<br />
klittyper<br />
sammenfattes<br />
indgår i udpegningsgrundlaget<br />
de vigtigste karakteristika<br />
for Natura<br />
for de enkelte<br />
2000-område<br />
klitnaturtyper<br />
med henblik på at beskrive de kriterier, der ligger til grund for at adskille typerne fra<br />
hinanden (Tabel 1).<br />
3/15<br />
LISELEJE HAVN 2013 29
Change language