Rapporten “Liseleje Havn april 2013” - havn i Liseleje

More documents

Recommendations

Info

Figur 24: Historisk kort over Liseleje omtrent år 1860-1900 kring selve havneanlægget er også væsentlig. I skitseringsprocessen er der taget hensyn til mulighederne for en udvikling af anlæggets sekundære brug som turisme-og oplevelsessted i forlængelse af stedets historiske brug som badested og fiskerleje. 6.4.2 Bæredygtighedsanalyse I et bæredygtighedsperspektiv vurderes følgende temaer således at være i spil: • Lokale mødesteder • Kulturmiljø og lokale ressourcer • Klimatilpasset placering og materialevalg • Ny oplevelsesværdi Diskussionen om de bæredygtige potentialer og ulemper ved etableringen af anlægget knytter sig til: a. Vægtningen mellem naturmæssig beskyttelse og rekreativ/ friluftsmæssig benyttelse af kysten ud for Liseleje. b. Kort- og langsigtede udviklingsperspektiver for lokalsamfundet i Liseleje med hensyn til understøttelse af stedets historie og attraktion som bosætnings- og feriested, herunder Liselejes funktion som et muligt støttepunkt i nationalpark Kongernes Nordsjælland. c. Udformning af havneanlægget i forhold til vilkårene for både naturværdier (overdrev og EF-habitatområde) og friluftsliv forbedres, herunder ero- 20 Ishus Figur 25: Historisk kort over Liseleje omtrent år 1928-1940 Baggrundskort KMS har ophavsret til styrelsens ydelser og dermed det anvendte baggrundskort. Det er i strid med ophavsretsloven at videregive kortet og at anvende det i forretningsmæssige eller kommercielle sammenhænge. Ortofotos (DDO®land) COWI har den fulde ophavsret til de ortofotos (DDO®land), der vises som baggrundskort. Denne funktion, med ortofoto som baggundskort, må derfor kun anvendes af Miljøministeriet, regioner og kommuner med tilhørende institutioner, der er part i Danmarks Miljøportal, i forbindelse med de pågældende institutioners myndighedsbehandling indenfor miljøområdet, samt af privatpersoner til eget personligt brug. Linket må ikke indgå i andre hjemmesider. Øvrig kommerciel anvendelse er ikke tilladt og vil kunne retsforfølges. sionssikring af stranden især øst for havnen med henblik på om muligt, at stranden genvinder del af sin tidligere udstrækning, og at risiko for forøget erosion af strand og klitter afværges. d. Design og materialevalg i projekteringsprocessen, der understøtter anlægget som bæredygtigt anlæg. 6.4.2.a Vægtning af naturmæssig beskyttelse contra rekreativ/ friluftsmæssig benyttelse Liseleje har siden den omfattende udbygning med sommerhuse i starten og midten af det 20. århundrede været stærkt præget af blandingen af landskabskiler fra det åbne landskab ud til kysten mellem sommerhusområderne. De oprindelige veje fra Liseleje landsby til havet er gået ad Strandvej og Classensvej gennem klitlandskabet mellem landsbyen og havet. Fortsættelsen af Liselejevej til de nyere sommerhuse langs kysten vest for landsbyen i dag, går ad Kystvej. Adgangsvejen til den store parkeringsplads, Lisehøjvej, mellem landsbyen og Liseleje Plantage, er som Kystvej, en moderne vej. Man kan diskutere, hvilken placering af en ny havn, der vil passe bedst ind i de eksisterende strukturer af natur, landskab, bebyggelse og infrastrukturanlæg (adgangsveje og parkeringsplads). Man kunne opstille fire scenarier for placeringen af Liseleje Havn: LISELEJE HAVN 2013 grøn kile zone 3 zone 2 zone 1 Liseleje grøn kile Figur 26: Overordnet situation: Liseleje Havn del af kulturmiljø, natur og sommerhusområde Zone 1: Placering ved nuværende havnefunktion, tæt ved eksisterende parkeringsplads. Selve havneanlægget ligger på ydersiden af habitatområdet. Ingen private kystgrundejere udfor anlægget. Erosionssikring af stranden/ EF-habitatområdet (se afsnit 6.4.2.c). Delvis genvinding af turismetrafikken (jvf. afsnit 6.3) til parkeringspladsen på kanten af habitatområdet, og over stranden gennem habitatområdet. Zone 2: Placering nær nuværende havnefunktion. Erosionssikring af stranden/ EF-habitatområdet (se afsnit 6.4.2.c). Ingen private kystgrundejere udfor anlægget. Selve havneanlægget ligger på ydersiden af habitatområdet. Delvis genvinding af turismetrafikken (jvf. afsnit 6.3) til parkeringspladsen på kanten af habitatområdet, over stranden gennem habitatområdet og gennem naturbeskyttet overdrev. Lang afstand mellem parkeringspladsen ved Lisehøjvej og havnen, og dermed forventeligt stort slid på tværs af det naturbeskyttede overdrev og klitterne. Zone 3: Fordel ved placering helt fri af habitatområdet. Problem at skaffe parkeringsplads i rimelig afstand inde i eksisterende bebyggelse. Kan give problem i forholdet til grundejerne langs stranden, færdsel gennem naturbeskyttet overdrev og øget trafik gennem de smalle gader i Liseleje by, som ikke er egnede til øgede trafikmængder. Zone 4: Placeringen vil være ud for Natura 2000 området, og kræve adgangsvej gennem Natura 2000 området. Den store parkeringsplads vil kunne anvendes. Der er ingen kystgrundejere ud for anlægget. I princippet vil det udviklede havnedesign med mindre ændringer P zone 4
Placering af havneforslag Habitatområde nr. 119 Strandbeskyttelse Figur 27: Beskyttelsesinteresser (fra www.arealinformation.dk) kunne flyttes til placering i zone 2, 3 eller 4. Men en placering i zone 2 eller 3 vil give øgede problemer i forhod til eksisterende bebyggelse, og det vil være vanskeligt at finde tilfredsstillende parkeringsforhold. En placering i zone 4 vil give øgede problemer i forhold til Natura 2000 området. 6.4.2.b. Kort- og langsigtede udviklingsperspektiver for lokalsamfundet i Liseleje Lokalsamfundet har en klar interesse i at opretholde en fin balance mellem på den ene side rekreations- og turismetilbud, herunder både adgang til fremtidssikret havneanlæg, og på den anden side bevaring af adgang til områdets natur (kyst, strand, plantager m.v.). Liseleje ligger som den yderste vestlige del af nationalparken Kongernes Nordsjælland. Liseleje kunne med den placering have en nøglerolle i forhold til at fungere som støttepunkt for formidling af nationalparken. Et nyt havneanlæg ville kunne blive en del af denne støttepunktsfunktion, idet der ikke i dag findes anlæg i Liseleje der umiddelbart kan rumme den funktion. 6.4.2.c. Udformningen af anlægget - erosionssikring af kystlandskabet (EF-habitatområde) Som det ses af de historiske kort (se side 20) er der i dag sket en betydelig erosion af stranden øst for den store bølgebryder ud for Liseleje. Stranden øst for den oprindelige bølgebryder er inden for de senere år (1998) sikret ved nogle mindre høfder i det berørte område. Liseleje Figur 28: Nationalpark - Kongernes Nordsjælland Som det ses af skitseforslaget til nyt havneanlæg i Liseleje vil et havneprojekt kunne sikre opretholdelse af status for stranden og sandsynligvis en genvinding af en mindre del af den borteroderede strand. Havneprojektet vil således ikke bidrage til erosion af EF-habitatområdet øst for havnen; men derimod positivt bidrage til en sikring af arealet. Havneprojektet vil stabilisere udbredelsen af forstrand og klitter med mulighed for delvis genvinding; og dermed understøtte en gunstig bevaringsstatus for udpegningsgrundlagets forstrand og klitter (se også ”Vurdering af natur- og beskyttelsesinteresser og planmæssige forhold på placeringen”, afsnit 5). 6.4.2.d. Udformning og materialevalg i projekteringsprocessen, der understøtter anlægget som bæredygtigt anlæg. Overordnede designparametre i forhold til bæredygtigt valg af materialer: Konstruktioner og materialer med lang levetid, og som kan genanvendes fx. ved nedknusning, samt med lav udgift til, og lav indsats i forbindelse med vedligeholdelse af anlægget. Endvidere er det væsentligt, at der bruges materialer, der er cerficerede og ikke afgasser. Der bør planlægges for lavt materialespild ved god tilrettelæggelse af byggeproces og byggepladsstyring. I valg af materialer bør tages i betragtning at anlægget er dimensioneret for et 50 års perspektiv (se afsnit 7.1.1 om generelt dimensioneringsgrundlag). Yderligere stillingtagen til materialevalg afventer en eventuel realisering/ projektering af anlægget. Kulturhistorie - Ishuset i Liseleje ”Ishuset i Liseleje blev bygget af Liseleje fiskeriforening 1901. Da Frederiksværkbanen kom dertil i 1897, blev der mulighed for at sende fangsten på længere strækninger. Ishuset blev brugt til opbevaring af is, som om vinteren blev skåret i Viget. (Arealet i lavningen langs Hyllingebjergvej op til vandværket, som begynder ved Søvej.) Der stod vandet om vinteren op til en meters højde. Isblokke blev savet, kørt hjem med hest og opbevaret i ishuset til om sommeren. Senere blev den knust og lagt i kasser og sendt så langt væk som til Hamborg, hvor fiskeriforeningen havde en aftale med en tysk importør. Resten af ishuset blev brugt til opbevaring og imprægnering af garn, der var af bomuld. Det var egebark, der blev kogt i gruekedelen, herefter blev det lagt til tørre i klitterne. På det tidspunkt var der 15-20 erhvervsfiskere i Lisejeje, nogle solgte fiskene ved at køre ud på landet med trillebør, så langt som til Helsinge og Annisse. Det var også småt med pengene i landbruget, så ofte byttede man, med høns, æg og kartofler, som pengene alligevel skulle bruges til i de børnerige familier. Senere købte fiskerne større både og sejlede ud fra Hundested, og den store tid for ishuset var nu forbi. Ishuset her ligger på jord, der sammen med strandarealet tilhører Statsskoven, hvortil der betales en mindre årlig afgift som leje.” (note 1) Note 1: Fotos og citat fra Wikipedia /20/ LISELEJE HAVN 2013 21 Ishuset
Page 1 and 2: LISELEJE HAVN 25.04.2013 APRIL 2013
Page 3 and 4: FORORD Vision for Liseleje Havn •
Page 5 and 6: 3. HAVNEFORSLAGET Lokalområdet i L
Page 7 and 8: NORD Strand -1,5 -1,0 -0,5 0,0 SV -
Page 9 and 10: 4.2 Kortfattet kystteknisk beskrive
Page 11 and 12: 5. VURDERING AF NATUR- OG BESKYTTEL
Page 13 and 14: Figur 22: Kortlagte klittyper, der
Page 15 and 16: Tabel 5: Betragtninger om klittyper
Page 17 and 18: direkte permanent påvirkning af Ha
Page 19: 6. TURISMEPOLITISKE OVERVEJELSER 6.
Page 23 and 24: Figur 29: Grenå Lystbådehavn, bem
Page 25 and 26: Havnens overordnede indpasning i na
Page 27 and 28: 9. PROGRAM FOR VVM-UNDERSØGELSER 9
Page 29 and 30: 11. BILAG Bilag 11.1 - ”Liseleje
Page 31 and 32: Resultater I Tabel 1 er vist, hvilk
Page 33 and 34: nelsen i de beskyttede klittyper i

Rapporten “Liseleje Havn april 2013” - havn i Liseleje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?