Rapporten “Liseleje Havn april 2013” - havn i Liseleje

More documents

Recommendations

Info

7. KYSTTEKNISKE VURDERINGER AF HAVNEFORSLAGET 7.1 Principper for udformning af havnen Principperne for udformningen af havnen er kort beskrevet i det følgende specielt med henblik på at beskrive havnens indpasning i området. 7.1.1 Generelt dimensioneringsgrundlag Når man skal dimensionere et projekt udsat for naturens påvirkninger, specielt bølger og vandstand, skal man tage stilling til projektets levetid og den acceptable risiko for overskridelse af den dimensionsgivende hændelse indenfor levetiden for at kunne bestemme returperioden for den dimensionsgivende hændelse. Vurderingen af hvilken vandstandsprognose og hvilken returperiode der skal benyttes for et givet projekt er afhængig af projektets karakter og af skadernes omfang såfremt en given vandstand overskrides. Levetiden for en ny havn er ikke veldefineret, men en nominel levetid for projektet på 30 år synes rimelig at anvende, dvs. at vandstandsprognosen for år 2040 kan benyttes for dimensioneringen af anlæggene. Erfaringen viser at projektet sandsynligvis vil blive justeret indenfor denne periode grundet ændrede behov. Korrelationen mellem: • Levetiden L for et projekt. • Returperioden Td for den dimensionsgivende hændelse. • Risikoen indenfor levetiden for at den dimensionsgivende hændelse overskrides er angivet i Tabel 6. Det fremgår eksempelvis af tabellen at hvis man har et projekt med en levetid på 30 år, dvs. at man regner med at projektet skal holde i 30 år før der igen skal tages stilling til om det skal renoveres grundet eksempelvis Tabel 6: Risiko R, [%] for at den dimensionsgivende hændelse forekommer indenfor levetiden L, [år] som funktion af returperioden, Td, [år]. Fra Ref. /5/. 22 stigende vandstand eller ændrede behov fra brugerne af anlægget, og man vælger en returperiode på 30 år, så vil der være en risiko på 64% for at den dimensionsgivende hændelse optræder indenfor levetiden, svarende til en risiko på ca. 2% hvert år. Det anbefales at anvende acceptable risici for forskellige forhold: • For dimensionering af konstruktionerne: Acceptabel risiko for skade i levetiden: ca. 50%. Dette medfører en anbefalet returperiode af 50 år. • For dimensionering mod overskyl: Acceptabel risiko for overskyl en gang per år. Dette medfører en anbefalet returperiode på et år. Der anbefales således at dimensionere konstruktionerne for vandstand og bølger med en returperiode på 50 år medens konstruktionens evne til at modstå rimeligt overskyl kan dimensioneres for en returperiode af 1 til 5 år. Dimensioneringsforudsætningerne kan herefter resumeres som følger, se tabel 7. Tabel 7: Dimensioneringsforudsætninger for Liseleje incl. klimaændringer for år 2040 7.2 Optimering af transportforholdene forbi og omkring havnen Med henblik på at opnå mindst mulig påvirkning af transport- og aflejringsforholdene for sand forbi og omkring havnen er der valgt en udformning af havnen, som har følgende karakteristika: • Dækværkerne er udformet strømlinet således at mest muligt sand transporteres forbi havnen og videre langs kysten ved naturens kræfter. • Havnemundingen er lagt yderst i det strømlinede forløb af molerne. Her er den mest eksponeret for bølger og strøm hvilket medfører at den størst mulige naturlige dybde opretholdes ved naturens hjælp og der fanges mindst muligt sand i indsejlingen. Et læområde i forbindelse med indsejlingen er undgået netop for at skabe bedst mulig bypass og mindst mulig tilsanding. • Havnemundingen er placeret på en vanddybde af 2.5 til 3.0 m , dvs, indenfor transportzonen, hvilket betyder at sand kan transporteres videre forbi havnen på denne dybde, specielt når strømmen koncentreres ud for mundingen. I øvrigt kan henvises til principper om optimal udformning af havne og om LISELEJE HAVN 2013 bypass havne, som er beskrevet i referencerne /4/ og /5/. En havns primære funktion er at yde læ til fortøjning af bådene samt at skabe sikre besejlingsforhold. Den foreslåede havneudformning kan karakteriseres som følger for disse forhold: • Den indre munding i forhavnen er placeret i den vestlige del af denne, hvilket medfører minimal indtrængning af bølger til svajebassinet. • En stor del af bølgeenergien der trænger ind i forhavnen vil blive nedbrudt ved opløb på den østlige indre tværmole, som vil blive forholdsvist kraftigt eksponeret. • Liggepladserne er placeret i den østlige del af havnen, som er godt beskyttet imod de fremherskende bølger fra vestlige til nordvestlige retninger grundet forhavnens udformning og grundet den interne indermole mellem svajebassinet og havnebassinet. • Stranden i havnebassinet vil blive næsten totalt beskyttet mod bølgepåvirkning og stranden vil derfor med tiden ændre karakter imod en mindre eksponeret strandtype, der vil dog stadig pågå vinddrevet transport af sand langs denne strand. Denne strand vil være velegnet til ilandsætning og optagning af joller og småbåde. Badning fra denne strand frarådes, idet badevandet i havnebassinet ikke kan garanteres tilstrækkeligt rent. • I besejlingsområdet ud for mundingen kan der ved storm være en kraftig strøm på tværs af mundingen, som derfor skal passeres med god styrefart. Der er derfor etableret en stor forhavn, som kan benyttes til at oprette kursen og tage farten af båden før man sejler videre ind i svajebassinet. Man sejler ikke langs nogen konstruktion men lige igennem nogle veldefinerede mundinger, hvilket gør besejlingen simpel og sikker. Når man sejler ud af havnen har man et godt udsyn til farvandet ud for havnen idet man sejler direkte ud uden at skulle dreje. 7.2.1 Integrering af strandene i havneudformningen Strandene omkring og landværts bag den foreslåede havn er udlagt som Natura 2000 område, og stranden må derfor ikke påvirkes negativt af etableringen af havnen. Det kan naturligvis ikke undgås at der kommer en vis påvirkning af strandene ved etablering af en havn, men med den foreslåede udformning af havnen er det i videst muligt omfang tilstræbt at disse påvirkninger er minimale og at havnen herudover vil tilføre nye arealer af typen: ”Forstrand og begyndende klitdannelse”. Disse forhold er opnået ved følgende tiltag: • Havnens liggepladser er anlagt fra østmolen og indefter og er ikke i berøring med den naturlige strand på stedet. • Bølgeeksponeringen af stranden i havnebassinet, som for nærværende er delvis i læ af bølgebryderen, vil blive væsentligt reduceret, hvilket vil betyde at denne del af stranden vil ændre karakter til en beskyttet strand. Denne strand vil være ideel til optagning og ilandsætning af joller og småbåde, hvilket også er strandens funktion i dag. • Den østlige mole føres helt ind til stranden via en lav mole med en vej
Figur 29: Grenå Lystbådehavn, bemærk at sydmolen ikke går helt ind til land. Figur 4 Grenå Lystbådehavn, bemærk at sydmolen ikke gå helt ind til land. Havneplan udarbejdet af Havneplan Haslør & udarbejdet Kjærsgaard, af bølgeuro Hasløv og & tilsandingsforhold Kjærsgaard, bølgeuro vurderet og af DHI. tilsandingsforhold vurderet af DHI. Liseleje Lystbådehavn.11809240.1.11.CED.KM.BE 2-11 Figur 30: Grenå Havn, fra strandområdet vest for havnen. Figur 31: Illustration af de naturlige kystdynamiske processer på kysten Figur 5 Grenå Havn, fra strandområdet vest for havnen. 2.3.4 kystprofilet danner et typisk profil, det såkaldte ligevægtsprofil, så- • Stranden NØ for NØ-molen vil tilslutte sig til molen i form af en svagt fremt bundmaterialet består af sand. Hvis bundmaterialet, som det er Bevarelse buende strand, af de naturlige som vil danne kystdynamiske en jævn overgang processer til stranden omkring længere havnen tilfældet SV for Liselejebølgebryderen, består af moræneler, vil der kun De mod naturlige NØ. De kystdynamiske to eksisterende processer bølgebrydere omkring NØ for havnen molen er kan relateret fjernes, til transport være sand i en del af profilet. Et sådant profil kaldes et abrasionsflak, af sand hvilket langs vil gøre kysten området forårsaget mere naturligt af bølgerne, og smukkere. den såkaldte Der vil materialvandring være et eller hvor bunden består af blottet moræneler med spredt forekomst af sten langstransport, næsten ubrudt og strandforløb transport hen af over sand den på lave tværs landværts af kystlinien, del af NØden såkaldte af forskellig størrelse og pletter med sand. tværtransport. molen. Herudover kommer vindtransport af sand, såkaldt sandfygning. • Der vil forekomme en del aflejring af sand langs stranden vest for hav- • Stranden, som kan inddeles i forstrand og bagstrand. Bølgernes, nen, fordi højvandets SV-molen rækker og vindens længere påvirkning ud i vandet af end kystprofilet den eksisterende medfører at der - Forstranden er den del af stranden som befinder sig imellem dannes bølgebryder. et typisk Dette kystprofil medfører bestående en bredere af følgende og længere elementer strand vest (nævnt for ude fra og lavvandslinjen og højvandslinjen, forstået på den måde at forstran- indefter): havnen, hvilket må betragtes som en naturmæssig begunstigelse såvel den er den del af stranden som skifter mellem at være våd og tør ved som rekreativ fordel. skiftende vandstande og som følge af bølgeopløb på stranden, den Strandplanet, det område udenfor forstranden, hvor bølgerne byrder og afsluttes typisk med en strandvold. På en kyst bestående af sand, grus 7.2.2 sand Bevarelse transporteres af de naturlige på tværs kystdynamiske og på langs processer af kystlinien. på kysten Denne del af og ral, som NØ for bølgebryderen, vil forstranden bestå sand med De naturlige kystprofilet kystdynamiske danner et processer typisk profil, omkring det havnen såkaldte er relateret ligevægtsprofil, til såfremt varierende forekomster af grus og ral. På en morænelers kyst, som transport bundmaterialet af sand langs kysten består forårsaget af sand. Hvis af bølgerne, bundmaterialet, den såkaldte som mate- det er tilfældet SV for bølgebyrderen, vil forstranden være domineret af store sten og rialvandring SV for eller Liseleje langstransport, bølgebryderen, og transport består af sand af moræneler, på tværs af kystlin- vil der kun være ral med spredte forekomster af sand. Dette gælder i naturtilstanden på toppen. Den vil blive udført med en topkote som svarer til niveauet jen, den sand såkaldte i den tværtransport. kystnære del Herudover af profilet, kommer mens vindtransport bunden i resten af sand, af profilet vil for en sådan kyst. Hvis kysten er sikret med bølgebrydere, vil forstran- af de tilstødende strandarealer, således at den ikke vil udgøre en såkaldt være sandfygning et såkaldt som abrasionsflak, typisk foregår i hvor ØSØ-lig bunden retning. består af blottet moræneler den overvejende bestå af sand, som fastholdes af bølgebryderne. De hindring for vindtransporteret sand og ej heller vil udgøre en visuel med spredt forekomst af sten af forskellig størrelse og pletter med sand. forskellige naturtyper, som Habitatdirektivet har til formål at beskytte er tærskel mellem strandarealerne indenfor havnens område og den Bølgernes, højvandets og vindens påvirkning af kystprofilet medfører at beskrevet både af EU og af Miljøministeriet. Den beskyttede naturtype tilstødende strand øst for havnen. der dannes Stranden, et typisk som kystprofil kan inddeles bestående i forstrand af følgende og bagstrand. elementer (nævnt betegnes ”2110 Forstrand og begyndende klitdannelse”. Der er ikke • Bibeholdelsen af stranden i havnebassinet minder om udformningen af ude fra og oindefter): Forstranden er den del af stranden som befinder sig imellem lav- en konkret afgrænsning af naturtypen mod havstokken i disse beskri- eksempelvis Grenå og Kaløvig Lystbådehavne, Grenå er vist på Figur vandslinien og højvandslinien, forstået på den måde at forstranvelser. Der er, i forbindelse med arbejdet om en havn ved Liseleje, 29. Stranden i havnebassinet bliver kun svagt eksponeret, men den • Strandplanet, den det er område den del udenfor af stranden forstranden, som skifter hvor mellem bølgerne at bryder være våd og tør anvendt en definition, hvor den søværts grænse for ”forstrand og naturlige overgang fra klitterne over stranden til vandet bibeholdes. og sand transporteres ved skiftende på vandstande tværs og på langs og som af kystlinjen. følge af bølgeopløb Denne del af på stranden, den afsluttes typisk med en strandvold. På en kyst bestående af sand, grus og ral, som NØ for bølgebryderen, vil forstranden begyndende klitdannelser”, er lagt der, hvor sandfladen hæver sig fra LISELEJE HAVN 2013 23 Liseleje Lystbådehavn.11809240.1.11.CED.KM.BE 2-12 HØJVANDSPÅVIRKNING BØLGEPÅVIRKNING LANGSTRANSPORT HØJVANDS- PÅVIRKNING BØLGEPÅVIRKNING Strandplanet Forstrand Bagstrand Baglandet VINDPÅVIRKNING VINDPÅVIRKNING Baggrundskortet er ophavsretsbeskyttet. DDO®, ©COWI
Page 1 and 2: LISELEJE HAVN 25.04.2013 APRIL 2013
Page 3 and 4: FORORD Vision for Liseleje Havn •
Page 5 and 6: 3. HAVNEFORSLAGET Lokalområdet i L
Page 7 and 8: NORD Strand -1,5 -1,0 -0,5 0,0 SV -
Page 9 and 10: 4.2 Kortfattet kystteknisk beskrive
Page 11 and 12: 5. VURDERING AF NATUR- OG BESKYTTEL
Page 13 and 14: Figur 22: Kortlagte klittyper, der
Page 15 and 16: Tabel 5: Betragtninger om klittyper
Page 17 and 18: direkte permanent påvirkning af Ha
Page 19 and 20: 6. TURISMEPOLITISKE OVERVEJELSER 6.
Page 21: Placering af havneforslag Habitatom
Page 25 and 26: Havnens overordnede indpasning i na
Page 27 and 28: 9. PROGRAM FOR VVM-UNDERSØGELSER 9
Page 29 and 30: 11. BILAG Bilag 11.1 - ”Liseleje
Page 31 and 32: Resultater I Tabel 1 er vist, hvilk
Page 33 and 34: nelsen i de beskyttede klittyper i

Rapporten “Liseleje Havn april 2013” - havn i Liseleje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?