Rapporten “Liseleje Havn april 2013” - havn i Liseleje

More documents

Recommendations

Info

5.4.2 Screening for VVM Forud for en planmæssig behandling skal forslaget screenes for miljøpåvirkninger. De anlægstyper, der skal screenes er mange af de samme typer som altid er VVM-pligtige, men hvor anlægget er af en så begrænset størrelse, at der ikke ubetinget er VVM-pligt. Det gælder for disse anlæg, at myndighederne, inden anlægget må påbegyndes, skal tage stilling til, om det konkrete anlæg vurderes at kunne få væsentlig indflydelse på miljøet. Dette sker ved at myndighederne foretager en ”screening”, som er en indledende vurdering af anlæggets mulige miljøpåvirkninger ud fra de oplysninger, som findes om anlægget. Hvis myndighederne vurderer, at anlægget må antages at kunne få væsentlig indflydelse på miljøet, er anlægget VVM-pligtigt, og der skal udarbejdes et kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse, før anlægget kan påbegyndes. Hvis myndighederne vurderer, at anlægget ikke må antages at kunne få væsentlig indflydelse på miljøet, offentliggør myndighederne meddelelse om det. 5.4.3 Forventninger til den fremtidige planproces (Kystdirektoratet, kommune- og lokalplanlægning) Kystdirektoratet Det forventes at en realisering af forslaget kræver behandling og godkendelse i Kystdirektoratet. Kystdirektoratet er myndighed for og sagsbehandler af ansøgninger om anlæg på søterritoriet. Kystdirektoratet vurderer en lang række forhold omkring bl.a. projektets indvirkning på kysten, og på miljø- og naturmæssige forhold, herunder indvirkning på internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000-område). Der tages desuden stilling til, om projektet er af en sådan art eller omfang, så der skal foretages en vurdering af dets virkning på miljøet (VVM). Det gælder for sager om opfyldning, at Kystdirektoratet alene er myndighed for selve opfyldningen, og ikke hvad arealet efterfølgende tænkes anvendt til. Før Kystdirektoratet træffer afgørelse sendes ansøgningen i høring hos en række myndigheder. Herved bedømmes projektets konsekvenser for og forhold til skibsfart, fiskeri, miljø, kulturarv, naturbeskyttelse, planlægning og eventuelt nærtliggende eksisterende anlæg mv. Høringsperioden vil sædvanligvis vare 4 uger. Desuden orienteres en række interesseorganisationer, ejere af naboejendomme og andre, som vil blive berørt af projektet. 18 Kystdirektoratet tilstræber en sagsbehandlingstid på 13 uger. Såfremt der skal udarbejdes en konsekvensvurdering eller en VVM redegørelse vil sagsbehandlingstiden være væsentlig længere. Tidsperspektivet for udarbejdelsen af en VVM- redegørelse eller konsekvensvurdering afhænger af omfanget af projektet og de tilgængelige data. Kommuneplantillæg Som omtalt i de foregående afsnit vil der skulle udarbejdes kommuneplantillæg, hvis det vurderes at anlægget er VVM-pligtigt. Kommunen kan i alle tilfælde beslutte at lade udarbejde kommuneplantillæg for anlægget med henblik på at høre og inddrage offentligheden i planprocessen. Udarbejdelsen og høringen af kommuneplantilllæg kan med fordel indarbejdes i forhold til ansøgningen af Kystdirektoratet, således at det delvist er en sideløbende proces. Halsnæs Kommune forventer i alle tilfælde at udarbejde et kommuneplantillæg om anlægget. Lokalplan Det må forventes at der skal udarbejdes lokalplan og kommuneplantillæg for anlægget. Almindeligvis vil vedtagelse af en lokalplan tage 3/4 år, hvori indgår en offentlig høring af forslaget på minimum 8 uger. 5.4.4 Naturstyrelsen Nordsjælland Gennemførelse af forslaget til Liseleje Havn kræver skriftligt tilsagn fra grundejeren, staten ved Naturstyrelsen Nordsjælland om brug af strand, adgangsvej og parkeringspladsen ved Lisehøjvej. LISELEJE HAVN 2013
6. TURISMEPOLITISKE OVERVEJELSER 6.1 Statslige interesser Det fremgår af Miljøministeriets redegørelse ”Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen” /18/, kapitel 6 ”Friluftsliv, turisme og ferie- og fritidsanlæg”, herunder afsnit 6.2.1 Friluftsliv og 6.2.2 Turisme og ferie- og fritidsanlæg, at en turismen knyttet til de ovenfor nævnte anlæg forventes at bidrage væsentligt til den lokale udvikling uden at underminere det lokale områdes natur, miljø og kystlandskab, samt afsnit 6.2.3 ”Nye lystbådehavne må ikke placeres i det åbne kystlandskab” af afsnittet fremgår: ”Formålet er at friholde de åbne kyster. Nye anlæg må derfor ikke placeres som enkeltanlæg, der opsplitter ubebyggede kyststrækninger. Planlægning for lystbådehavne skal tage udgangspunkt i en vurdering af den eksisterende kapacitet i de nærmeste lystbådehavne og mulighederne for at udnytte arealer i forbindelse med eksisterende trafikhavne.” Ad. ovennævnte afsnit 6.2.3: Havneprojektet ligger i tæt tilknytning til det bebyggede område Liseleje, på den 20 sømil (ca.37 km) lange strækning fra havnen i Hundested til havnen i Gilleleje. Det kan ikke udelukkes at der i dag findes bådejere, der bor i Liseleje, som i dag har båd i de andre havne i regionen, og som vil være interesseret i at flytte deres båd tættere til deres lokalområde for på den måde at få mere glæde af båden. I forbindelse med nærværende rapport er ikke foretaget en undersøgelse af kapacitet og mulighederne for udnyttelse af arealer i kommunens eksisterende havne. Under normale sejlforhold med vind, bølger og strøm vil turen fra øst (Gilleleje) til vest (Hundested) kunne tage op mod 7 timer. Etablering af en havn ved Liseleje vil kunne fungere som base for søredning på den lange kyststrækning. Til sammenligning ligger Hornbæk attraktivt halvvejs mellem Gilleleje til Helsingør (samlet afstand mellem Gilleleje og Helsingør på 12 sømil, ca.22 km). En havn ved Liseleje ville derfor forbedre den blå hovedvej nord om Sjælland rekreativt og sikkerhedsmæssigt som forbindelsespunkt mellem de attraktive og beskyttede sejladsområder Øresund og Roskilde Fjord. Ad. ovennævnte afsnit 6, generelt: Det er en forudsætning i forhold til den overordnede prioritering, at et givent anlæg at det indgår i sammenhængende turismepolitiske overvejelser. Derfor refereres i det følgende til indholdet i hhv. ”Masterplan for Liseleje og Asserbo” og de dele af Halsnæs Kommuneplan, som angår interesserne i forhold til kysten, kystlandskabet og friluftsinteresserne. Disse dokumenter belyser fra forskellige planniveauer Halsnæs Kommunes arbejde med de turismepolitiske overvejelser. 6.2 Halsnæs Kommuneplan Af afsnittet Friluftsformål i Halsnæs Kommuneplan 2009 (/19/) fremgår: ”Turistpolitiske overvejelser Da stort set hele Halsnæs Kommune ligger inden for kystnærhedszonen, skal eventuelle nye ferie- og fritidsanlæg i kystnærhedszonen lokaliseres på baggrund af samlede turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund. Kommuneplan 2009 stiller forslag om, at der kan ske en udvidelse af lystbådehavnen i Hundested med ca. 200 bådepladser. Derudover skal der være en ny anvendelse af Melbylejren for eksempel i form af indretning af vandrehjem og campingplads. Derudover stiller Kommuneplan 2009 forslag om evt. at udpege enkelte områder som lokaliseringsområder for friluftsanlæg.” Endvidere ønsker Halsnæs Kommune generelt at samle frilufts- og fritidsanlæg ”indenfor nogle særlige områder, hvor der allerede er en samling af fritidsaktiviteter. Udpegningen af områderne foregår fortrinsvis ved udarbejdelse af kommuneplantillæg i de kommende år.” I redegørelsen nævnes konkrete anlæg, som der ønskes lavet kommuneplantillæg omkring i relation til friluftsinteresser. I retningslinjerne præciseres, at der ikke ønskes nye anlæg i de regionale friluftsområder der medfører væsentlige miljøgener, at der generelt skal opretholdes/ skabes offentlig adgang til områderne/ anlæggene til almene, rekreative formål, og at det er en forudsætning, at der gennemføres en samlet planlægning, der ”tager hensyn til landskabs-, natur- og kulturværdierne og andre kommuneplanmæssige interesser.” 6.3 Masterplan for Liseleje og Asserbo Liseleje har historisk og kulturhistorisk sin orientering mod vandet - vandet som levevej via fiskeri, vand til at bade i ved stranden og vandet og kysten som rekreativt udflugtsmål. Opførelsen af Liselejebølgebryderen i 1911 skabte sammen med jernbanen vækst i fiskeriet. Stranden og den enestående kystnatur trak tidligt turister til badehotel og sommerhuse, som blev opført i stort tal. Da bilen blev hvermandseje i 60’erne og 70’erne blev stranden i mange år et af de store udflugtsmål for bybefolkningen i hovedstadsområdet, og i Liseleje by udvikledes et blomstrende liv omkring spisesteder, butikker, kiosker mv. Fiskeriet ophørte, og indenfor de senere år har store nye bystrande tættere på København markant reduceret den store udflugtstrafik til Liseleje og de øvrige strande langs nordkysten. På denne baggrund besluttede Frederiksværk Kommune i foråret 2004 at igangsætte en debat om udviklingen af Liseleje og Asserbo. Det mest markante forslag, der kom frem under debatten var forslaget om en lystbådehavn i Liseleje. Et forslag, der blev en del af den masterplan med ideoplæg for Liseleje og Asserbo, som Frederiksværk Kommune offentliggjorde i foråret 2005. Den gruppe af borgere, der kom med forslaget har siden arbejdet for at skabe mere aktivitet, oplevelse og dynamik i lokalsamfundet med fokus på en idé om at udvikle et lille havneanlæg i Liseleje. Arbejdet for at få skabt en lystbådehavn blev i 2007 organiseret i et andelsselskab, Liseleje Havn A.M.B.A, der i dag har ca. 400 andelshavere. Konkret udpeges i masterplanen en række indsatsområder, herunder: Stranden • Mere sand på stranden • Renovering af molen/ lystbådehavn • Renovering af ishus og mulighed for indretning af f.eks. café (Bemærkning: Er siden udlejet til Borgerforeningen med klausul om, at der ikke må være cafedrift) • Flere bænke placeres i klitten og på stranden • Der indrettes grill-/ bålpladser ved stranden (Bemærkning: Ikke en mulighed) • Stejlepladsen genskabes. Under overskriften ”Større projekter” nævnes som ét af tre projekter Havn i Liseleje: ”Det er et stort ønske fra en række af de lokale aktører, at der på sigt etableres en egentlig lystbådehavn i Liseleje, f.eks. i forlængelse af den eksisterende mole. En væsentlig del af sandarealet inden for molen kan bevares, så der fortsat er mulighed for oplæg af småbåde der. Etablering af en lystbådehavn er et stort anlægsprojekt, der vil have betydning for strømforholdene, byens infrastruktur, den øvrige strand, klitten mv. Dette er et større anlægsprojekt, der kræver en forudgående undersøgelse, planlægning og dialog med statslige myndigheder. Som et større anlægsprojekt vil det sandsynligvis kræve ekstern finansiering.” 6.4 Overordnet bæredygtighedsvurdering af havneprojektet 6.4.1 Overordnede bæredygtighedsbetragtninger - anlægsprojekt Projektet er skitseforslag til et anlægsprojekt. Der er i den overordnede analyse af stedet og udformningen af anlægget lagt særlig vægt på den landskabelige indpasning i forhold til områdets naturmæssige og landskabelige værdier, samt en hensigtsmæssig udformning af moleanlæg med hensyn til strøm- og transportforhold ud for Liseleje, de lokale ønsker til anlæggets kapacitet og de rekreative anvendelsesmuligheder i og om- LISELEJE HAVN 2013 19
Page 1 and 2: LISELEJE HAVN 25.04.2013 APRIL 2013
Page 3 and 4: FORORD Vision for Liseleje Havn •
Page 5 and 6: 3. HAVNEFORSLAGET Lokalområdet i L
Page 7 and 8: NORD Strand -1,5 -1,0 -0,5 0,0 SV -
Page 9 and 10: 4.2 Kortfattet kystteknisk beskrive
Page 11 and 12: 5. VURDERING AF NATUR- OG BESKYTTEL
Page 13 and 14: Figur 22: Kortlagte klittyper, der
Page 15 and 16: Tabel 5: Betragtninger om klittyper
Page 17: direkte permanent påvirkning af Ha
Page 21 and 22: Placering af havneforslag Habitatom
Page 23 and 24: Figur 29: Grenå Lystbådehavn, bem
Page 25 and 26: Havnens overordnede indpasning i na
Page 27 and 28: 9. PROGRAM FOR VVM-UNDERSØGELSER 9
Page 29 and 30: 11. BILAG Bilag 11.1 - ”Liseleje
Page 31 and 32: Resultater I Tabel 1 er vist, hvilk
Page 33 and 34: nelsen i de beskyttede klittyper i

Rapporten “Liseleje Havn april 2013” - havn i Liseleje

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?