Rapporten “Liseleje Havn april 2013” - havn i Liseleje

More documents

Recommendations

Info

Beskyttede klitter ved Melby Overdrev. 4. Områdets sønaturtyper sikres en gunstig bevaringstilstand og at rumme egnede ynglesteder for stor vandsalamander og den truede stor kærguldsmed, hvilket forudsætter en god vandkvalitet. 5. Arealet af egnede ynglesteder for dem sikres desuden øget. 6. Alle terrestriske naturtyper sikres god-høj naturtilstand i det omfang, de naturgivne forhold gør det muligt. 7. Arealet af lysåbne klittyper sikres øget. Det prioriteres desuden, at kildevæld er lysåbne, med mindre en beskygget tilstand skyldes en ældre bevoksning af træer. 8. Områdets økologiske integritet vil være sikret i form af en for naturtyperne hensigtsmæssig drift/pleje og hydrologi, en lav næringsstofbe- 14 lastning gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. Det må forventes, at en vurdering af havneprojektets konsekvenser i forhold til de ovenstående målsætninger primært skal ske i forhold til 2 (naturlig dynamik) og 3 (bibeholdelse af areal af naturtyper og levesteder for beskyttede arter). Gunstig bevaringsstatus På baggrund af Halsnæs Kommunes høringssvar (2008) til Kystdirektoratet til de tidligere havneplaner vurderes det, at eventuelle Natura 2000 relaterede problemstillinger først og fremmest knytter sig til de mere kystnære naturtyper, herunder primært de sjældne og følsomme klittyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000 området øst for havneprojektet. LISELEJE HAVN 2013 Med henblik på en efterfølgende vurdering af projektets eventuelle indvirkning på områdets klitnaturtyper er i Tabel 5 sammenfattet forskellige overvejelser og forhold vedrørende gunstig bevaringsstatus, trusler m.m. for de pågældende naturtyper, baseret på retningslinier udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser (/15/ Søgaard et al. 2003). Der er med Tabel 5 tale om en sammenfatning af forhold, der er relevante i forhold til havneprojektet. Eksempelvis er det et krav til gunstig bevaringsstatus for alle klittyper, at de fastsatte tålegrænse for kvælstof deposition ikke må overskrides, men da havneprojektet ingen indflydelse har på sådanne forhold, er dette ikke medtaget i tabellen. Som beskrevet i afsnit 5.1.1, og som det fremgår af Tabel 5, hænger de forskellige klittyper successionsmæssigt sammen. Den naturlige klitdannelse og efterfølgende indvandring af plantevækst gør, at de hvide og vegetationsfattige klittyper gradvist afløses af grå og grønne klittyper, der i sidste ende kan udvikle sig til klittyper med dværgbuske eller egentlig træ opvækst. På en given lokalitet findes typerne derfor ofte i stor- og småskala mosaikker, som spiller sammen i komplekse successionsmønstre. Det vil derfor være afgørende for målsætningen for hele Natura 2000 området, at man også på lang sigt sikrer, at en fortsat klitdannelse kan finde sted, og at dynamik og succession fra en klittype til en anden og mellem klittyperne kan videreføres. I /15/ Søgaard et al.(2003) hedder det generelt om målsætning af gunstig bevaringsstatus for klittyperne, at: ”klitnaturtyperne findes ofte i stor- og småskala mosaikker, som spiller sammen i komplekse successionsmønstre. Ved fastlæggelse af lokale bevaringsmålsætninger vil det ofte være hensigtsmæssigt at forholde sig til en klithelhed bestående af en mosaik af flere klitnaturtyper. Målsætningerne bør fastlægges overordnet for den samlede mosaik, evt. for delområder, på en måde så dynamik og succession kan videreføres. På steder hvor der løbende dannes nye klitter, kan det være hensigtsmæssigt at målsætte fri succession, idet eventuelle tab af areal ved succession vil kunne kompenseres af tilgang fra yngre successionsstadier”. 5.2.2. Anden naturbeskyttelse Melby Overdrev mellem Asserbo og Liseleje Plantage, i alt 145 hektar, har været fredet siden 1930. ”Troldeskoven” i Tisvilde Hegn blev fredet allerede i 1906. Området udgør desuden en del af den foreslåede nationalpark Kongernes
Tabel 5: Betragtninger om klittyper, trusler, bevaringsstatus m.m. for de klittyper, der indgår i udpegnings-grundlaget for Habitatområdet (Modificeret efter Søgaard et al 2003).*: Prioriteret af EU. Se note 1. Nordsjælland. De af områdets heder, moser, ferske enge, overdrev og strandenge, der enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med beskyttede søer og vandløb udgør mere end 2.500 m2, er omfattet af Naturbeskyttelseslovens generelle bestemmelser om beskyttede naturtyper. Der må som udgangspunkt ikke foretages ændringer i disse naturtypers tilstand uden dispensation fra de kommunale myndigheder. Et område umiddelbart tilstødende projektområdet nordøst for Liseleje By er udpeget som overdrev (Figur 23). I større afstand findes desuden andre beskyttede overdrev, små vandhuller og beskyttede vandløb, men havneprojektet vil ingen indflydelse kunne få for disse. Desuden berører projektet arealer indenfor strandbeskyttelseslinjen. I forbindelse med udpegning af Danmarks Nationale Interesseområder indenfor Geologi, geomorfologi og kystdynamik har Skov- og Naturstyrelsen udarbejdet en publikation, der udpeger og beskriver 99 områder, heriblandt kysten mellem Liseleje og Tisvilde, hvor kystlinien har national interesse for geologien. Baggrunden er, at myndighederne på disse steder, der også omfatter kysten mellem Liseleje og Tisvildeleje, i deres administration bør være særlig opmærksomme på de geologiske interesser. I rapporten karakteriseres kysten mellem Liseleje og Tisvildeleje som en ”kystudligning langs hævningskyst med betydelig energipåvirkning. Klinterosion kombineret med bugtlukning ved strandvoldsdannelse samt klitdannelse karakteriserer udviklingen, der har ført til afsnøring af et tidligere fjordsystem med forbindelse til Arresø og Roskilde Fjord”. 5.3 Konsekvensvurdering for nationale og internationale naturbeskyttelsesinteresser I det følgende foretages en overordnet vurdering af havneprojektet ved Liseleje med fokus på nationale og internationale naturbeskyttelsesbestemmelser. Det skal bemærkes, at der endnu ikke foreligger en særskilt konsekvensvurdering for det aktuelle havneprojekt, idet der i det følgende i det væsentligste er tale om en opdatering af oplysninger og vurderinger vedrørende alternativet behandlet i /17/ Orbicon (2008). Da påvirkningen af kystdynamik og omgivelser for havneprojekt behandlet i /17/ Orbicon (2008) forventes at være større end påvirkningen fra det aktuelle havneprojekt, vurderes den følgende gennemgang dog at være tilstrækkelig til en foreløbig vurdering af det aktuelle havneprojekt i relation Note 1: Det et krav til gunstig bevaringsstatus for alle klittyper, at de fastsatte tålegrænse for kvælstof deposition ikke må overskrides, men da havneprojektet ingen indflydelse har på sådanne forhold, er dette ikke medtaget i tabellen. Figur 23: Beskyttet overdrev ved Liseleje nær havneområdet (Reference: Danmarks Miljøportal). til naturbeskyttelsesforpligtelserne. Det forventes, at havneprojektets primære påvirkninger af områdets naturværdier kan være: • Forstyrrelser i anlægsfasen i forbindelse med transport af materialer m.m. til og fra havneområdet. • Påvirkning af følsomme naturtyper, herunder den forlængelse af Lisehøjvej, der planlægges fra klitfoden til havneområdet, det § 3-beskyttede strandoverdrev umiddelbart nord for Liseleje By samt potentielle levesteder for de strengt beskyttede arter omfattet af Habitatdirektivets Bilag 4. • Øget færdsel og slitage på følsomme naturtyper som følge af flere besøgende i området. • Påvirkning af den eksisterende sedimenttransport og dermed klitdannelsen langs området øst for havneanlægget. Spørgsmålet er, om der vil være påvirkninger, der er både væsentlige og vedvarende. 5.3.1. Internationalt Den overordnede Natura 2000 bevaringsmålsætning for områderne er at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som området er udpeget for. Konsekvensvurderingen skal derfor forholde sig konkret til, om den ønskede plan eller projekt påvirker det pågældende udpegningsgrundlag. LISELEJE HAVN 2013 15
Page 1 and 2: LISELEJE HAVN 25.04.2013 APRIL 2013
Page 3 and 4: FORORD Vision for Liseleje Havn •
Page 5 and 6: 3. HAVNEFORSLAGET Lokalområdet i L
Page 7 and 8: NORD Strand -1,5 -1,0 -0,5 0,0 SV -
Page 9 and 10: 4.2 Kortfattet kystteknisk beskrive
Page 11 and 12: 5. VURDERING AF NATUR- OG BESKYTTEL
Page 13: Figur 22: Kortlagte klittyper, der
Page 17 and 18: direkte permanent påvirkning af Ha
Page 19 and 20: 6. TURISMEPOLITISKE OVERVEJELSER 6.
Page 21 and 22: Placering af havneforslag Habitatom
Page 23 and 24: Figur 29: Grenå Lystbådehavn, bem
Page 25 and 26: Havnens overordnede indpasning i na
Page 27 and 28: 9. PROGRAM FOR VVM-UNDERSØGELSER 9
Page 29 and 30: 11. BILAG Bilag 11.1 - ”Liseleje
Page 31 and 32: Resultater I Tabel 1 er vist, hvilk
Page 33 and 34: nelsen i de beskyttede klittyper i

Rapporten “Liseleje Havn april 2013” - havn i Liseleje

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?