PDF version af publikationen

Euro
Den nye fælles valuta
– Hvad er det?
oplysning
om den fælles
valuta
Økonomiministeriet • 1999

Tidligere udgivne pjecer og lommebøger
om Den Økonomiske og Monetære Union
og den fælles valuta:
December 1998: Danmark uden for euroen
Juni 1999: ØMU – hvad er det?
August 1999: ØMU ABC

EURO
DEN NYE FÆLLES VALUTA
– HVAD ER DET?

Euro – den nye fælles valuta – hvad er det?
November1999
ISBN: Trykt udgave 87-7862-075-9
ISBN:
Omslag, layout
Elektronisk udgave 87-7862-076-7
og illustrationer: Merete Allen Jensen
Tryk: Schultz Grafisk A/S
Oplag: 50.000
Pris:
Euro-sedler
Gratis ved afhentning på biblioteker
og -mønter: © Den Europæiske Centralbank
samt Europa-Kommissionen
Yderligere eksemplarer af denne pjece kan bestilles hos:
Schultz Information
Herstedvang 10-12
DK-2620 Albertslund
Tlf.: + 45 43 63 23 00
Fax: + 45 43 63 19 69
eller afhentes hos:
Schultz ErhvervsBoghandel
Vognmagergade 7
DK-1120 København K
Pjecen kan også hentes på Økonomiministeriets
hjemmeside. Adressen er:
www.oem.dk
Henvendelse om pjecen kan i øvrigt ske ved at:
Skrive til Økonomiministeriets euro-hotline på e-mail adresse:
euro@oem.dk
eller til
Økonomiministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
eller ringe til Økonomiministeriets euro-hotline på
telefon 33 95 55 55
på alle hverdage mellem kl. 10.00-14.00

INDHOLD
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5
Hvordan kommer euro-mønterne til at se ud ? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6
Hvordan kommer euro-sedlerne til at se ud? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Brug af penge gennem tiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Brugen af euro i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Hvis du vil vide mere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Euro er navnet på den nye fælles europæiske
valuta, der blev indført i 11 EU-lande den
1. januar 1999. De 11 lande, der indførte euroen,
er: Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien,
Luxembourg, Spanien, Portugal, Østrig, Finland
og Irland.
Euroen kan anvendes ved betaling med kreditkort
og checks, til opsparing på en bankkonto
samt ved investering i værdipapirer. Euro-sedler
og -mønter vil være klar til brug 1. januar 2002.
5
INDLEDNING
Formentlig vil de nationale euro-sedler og
-mønter allerede fra 1. marts 2002 være trukket
ud af cirkulation.
Senest 1. juli 2002 vil kun euro-sedler og
-mønter være lovligt betalingsmiddel i euroområdet.
Denne pjece fortæller, hvordan euroen ser
ud, hvilke typer penge man har brugt gennem
tiden og om brugen af euro i Danmark.
Hvordan har man fundet på navnet euro?
Da EU-landene skulle finde et nyt navn til den fælles valuta, var der
flere navne på tale. Navnene var blandt andre: ECU, franken, floriner
og euro. EU-landene var enige om, at navnet på den fælles valuta skulle
signalere:
• at der er tale om en fælles europæisk valuta
• at navnet skulle kunne udtales på alle de europæiske sprog
• at navnet ikke måtte kunne forveksles med navne på tidligere
kendte valutaer
Da ECU, franken og floriner har været navne på tidligere mønter, valgte
man ikke disse. Navnet blev derfor euro.

HVORDAN KOMMER EURO-
MØNTERNE TIL AT SE UD ?
Euro-mønterne udstedes af de enkelte euro-lande.
Den ene side af mønterne er fælles for alle
euro-landene. Den anden side er national. Der er
8 euro-mønter: 1, 2, 5, 10, 20 og 50 eurocent
samt 1 og 2 euro. Der går 100 eurocent på 1 euro.
Den fælles side forestiller et Europa-kort på en
baggrund af lodrette linier med stjerner hæftet på.
På 1 eurocent-, 2 eurocent- og 5 eurocentmønterne
vises Europa som en del af verden.
10 eurocent-, 20 eurocent- og 50 eurocentmønterne
viser de 15 medlemslande i EU.
1 euro- og 2 euro-mønterne viser hele Europa.
De otte mønter har forskellig størrelse, vægt,
materiale, farve, rand og tykkelse. Blinde og
svagtseende kan derfor føle forskellene og på
den måde skelne mellem mønterne. Automaterne
kan skelne mønterne fra hinanden, de har samtidig
en høj sikkerhed og er svære at forfalske.
6
1, 2 og 5 eurocent er kobberrøde – som de
danske 25- og 50-øre – med en glat rand. På
2 eurocenten er der en rille i randen, så det er
muligt at adskille den fra de øvrige to små mønter.
10, 20 og 50 eurocent er gule, som den danske
tier og tyver. 10 og 50 eurocent har en grov
randrifling, mens 20 eurocenten er udformet som
en såkaldt “spansk blomst”, dvs. en mønt med
svagt rundede buer, som det f.eks. ses på den
spanske 50 pesetas.
1 euro-mønten har en hvid kerne med en gul
ring, mens 2 euro-mønten omvendt har en gul
kerne og en hvid ring. Begge mønter er riflet i
randen. Endvidere har 2 euro-mønten en fordybning
i randen samt en randskrift, så den kan skelnes
fra 1 euro-mønten.
På de næste sider følger billeder og beskrivelser
af de nationale sider af euro-mønterne.
1, 2 og 5
eurocent
10, 20 og 50
eurocent
1 og 2
euro
På 1, 2 og 5 eurocent:
Europa som del af
verdenen
På 10, 20 og 50
eurocent:
De 15 medlemslande
i EU
På 1 og 2 euro:
Hele Europa

1 euro
2 euro
7
BELGIEN
FINLAND
1, 2 og 5
eurocent
10, 20 og
50 eurocent
1, 2 og 5 eurocent
1 euro
10, 20 og 50 eurocent,
2 euro
På alle mønter:
Kong Albert den II
af Belgien.
På 1, 2, 5, 10, 20 og 50
eurocent:
Heraldisk løve. Løven
er Finlands statssymbol.
Løven er lavet af skulptør
Heikki Häiväoja, og
har været anvendt på
den finske 1 mark fra
1964-93.
To flyvende svaner over en sø baseret på et prisvindende forslag af
kunstneren Pertti Mäkinen i forbindelse med en konkurrence om en
erindringsmønt til at fejre 80-året for Finlands uafhængighed.
Multebær. Dette motiv er baseret på en konkurrence, der blev afholdt
i 1988. Kunstneren er Raimo Heino.

1 eurocent
2 eurocent
5 eurocent
10 eurocent
20 eurocent
50 eurocent
1 euro
2 euro
8
FRANKRIG
På 1, 2 og 5 eurocent:
Marianne-figuren, som symboliserer Frankrig som
republik. Betegnelsen stammer fra navnet på et hemmeligt
republikansk selskab i tiden efter Februarrevolutionen
i 1848. Illustrationen af Marianne-figuren
er lavet af den unge kunstner Fabienne Courtiade.
På 10, 20 og 50 eurocent:
La Semeuse. La Semeuse forestiller en kvinde i
bevægelse og symboliserer bl.a. håb, frihed og generøsitet.
Illustrationen på mønten er lavet af den unge
kunstner Laurent Jorio.
På 1 og 2 euro:
Træet. Træet symboliserer livet, naturen, enhed, evighed,
vækst og frihed.

9
HOLLAND
IRLAND
1, 2 og 5
eurocent
10, 20 og
50 eurocent
1 og 2
euro
1, 2 og 5
eurocent
10, 20 og
50 eurocent
1 og 2
euro
På alle mønter:
Dronning Beatrice af
Holland. På 1 og 2 euro
er portrættet af Dronning
Beatrice kombineret med
et tekstsymbol.
På alle mønter:
Harpe. Harpen er nationalinstrumentet
i Irland. Designet
af harpen er udformet af
Jarlath Hayes. Harpen har tidligere
været gengivet på irske
mønter. Man kan finde omtale
af harper i dokumenter fra
1000-tallet, da den blev anvendt
som akkompagnement
til de irske barders (sangeres)
digte ved de keltiske kongers
og fyrsters hof.
Ordet Éire er også gengivet på
alle mønterne.

1 eurocent
2 eurocent
5 eurocent
10 eurocent
20 eurocent
50 eurocent
1 euro
2 euro
10
ITALIEN
Castel del Monte. Jagtslot ved Corato vest for Bari i Apulien i Syditalien.
Slottet er opført 1240-50 for den tyske-romerske kejser Frederik
d. 2, som dog aldrig har boet der.
Mole Antonelliana. Alessandro Antonelli (1807-88) tegnede i 1863
“Mole”. “Mole” er et tårn, som er opkaldt efter Antonelli. Tårnet er
placeret i Torino, og er byens vartegn.
Colosseum i Rom. Amfiteater ved Forum Romanum. Opførelsen af
Colosseum i dalen mellem højene Palatin, Esquilin og Cælius blev
påbegyndt i 72 e.Kr. under kejser Vespasian og afsluttet under kejser
Titus i 80 e.Kr.
“Venus’ fødsel” af Sandro Botticelli. Billedet er malet 1477-78.
Sandro Botticelli var en italiensk maler, der levede fra 1444/45-
1510.
“Bevægelsens urform i rummet” af Umberto Boccioni fra 1913.
Skulpturen viser kroppens dynamiske fremadskriden og udbredelse
i rummet. Umberto Boccioni var italiensk maler, billedhugger og
kunstteoretiker, som levede fra 1882-1916.
Marcus Aurelius’ sejrsstatue. Den forgyldte bronzestatue forestiller
Marcus Aurelius til hest iført tunika og feltherrekappe. Rytterstatuen
er den eneste fuldt bevarede fra antikken. Rytterstatuen har været
forbillede for bl.a. Saly’s statue af Frederik d. 5 på Amalienborg
Slotsplads.
“Den Vitruvianske Mand” af Leonardo da Vinci fra ca. 1490. Den
vitruvianske mand er et studie af en voksen mands ideelle proportioner
indskrevet i et kvadrat og en cirkel. Leonardo da Vinci var italiensk
maler, billedhugger, artitekt, musiker, videnskabsmand og
opfinder, som levede fra 1452-1519.
Portræt af den italienske digter Dante Alighieri, der levede fra 1265-
1321. Portrættet af Dante er taget fra “Parnaso” – en freske af Rafael
Sanzio. Fresken er placeret i Vatikan-paladset. Rafael Sanzio var
italiensk maler og arkitekt, som levede fra 1483-1520.

11
LUXEMBOURG
1, 2 og 5
eurocent
10, 20 og
50 eurocent
1 og 2
euro
PORTUGAL
1, 2 og 5
eurocent
10, 20 og
50 eurocent
1 og 2
euro
På alle mønter:
Prins Henri – tronfølger til
Storhertugen af Luxembourg.
På alle mønter:
Det centrale element er den
første portugisiske konges,
Kong D. Afonso Henriques
(1111-85), segl, hvori navnet
Portugal indgår. Der er forskellige
segl på de tre møntserier.
Udenom seglene er en
cirkel af slotte og våbenskjolde,
som peger ud på en cirkel
bestående af de 12 EU-stjerner.

12
SPANIEN
1, 2 og 5
eurocent
10, 20 og
50 eurocent
1 og 2
euro
TYSKLAND
1, 2 og 5
eurocent
10, 20 og
50 eurocent
1 og 2
euro
På 1, 2 og 5 eurocent:
Saint-Jaques katedralen i Santiago
de Compostela opført i
barok i 1077-1128.
På 10, 20 og 50 eurocent:
Miguel de Cervantes Saavedra.
Forfatter til bl.a. Don Quixote.
Levede fra 1547-1616.
På 1 og 2 euro:
Kong Juan Carlos I af Spanien.
På 1, 2 og 5 eurocent:
Et egeblad.
På 10, 20 og 50 eurocent:
Brandenburger Tor. Brandenburger
Tor er den eneste bevarede
byport i Berlin. Den er opført i
1788-91 i nyklassicistisk stil. På
toppen af byporten ses en sejrsgudinde
med et firspand. Porten
er et af Berlins vartegn.
På 1 og 2 euro:
Den tyske ørn.

1 eurocent
2 eurocent
5 eurocent
10 eurocent
20 eurocent
50 eurocent
1 euro
2 euro
13
ØSTRIG
En ensian. Urt med ofte blå, tragt- eller klokkeformede
blomster. Gul ensian findes i alpine egne i Centraleuropa.
En edelweiss. Hvidfiltet plante med stjerneformet
blomsterstand. Den er kendt som alpernes “poetiske
blomst”.
En alpeviol. Plante med hvide eller røde blomster.
Stephansdom i Wien. Stephansdom er Wiens domkirke
og vartegn. Kirken er bygget i gotisk stil i 1469.
Belvedere. Barokslot i Wien, der er opført i 1714-23 af
Johann Lukas von Hildebrandt for prins Eugen af
Savoyen. Belvedere var i sin tid sommerresidens for
prins Eugen af Savoyen.
Wiener Secessionen. Wiens svar på Den Frie Udstillingsbygning
i København. Secessionen er opført af
Josef Maria Olbrich i 1898.
Wolfgang Amedeus Mozart. Den berømte østrigske
komponist, som levede fra 1756-91.
Bertha von Suttner. Østrigsk forfatter, som levede fra
1843-1914. Bertha von Suttner skrev bl.a. romanen
“Ned med våbnene”. Modtog i 1905 Nobels fredspris.

De lande, der har et kongehus, har valgt at portrættere
den siddende regent på den nationale
side af mønterne – i Spanien dog kun på 1 og 2
euro. Disse lande har ligesom Danmark en lang
tradition for at afbilde den siddende regent på
mønterne.
Skal Danmark deltage i den fælles valuta,
beslutter økonomiministeren i sin egenskab af
kongelig bankkommissær efter forhandling med
Nationalbanken, hvilket motiv, der skal præges
på den danske side af euro-mønterne. Det vil
være naturligt og i tråd med vores traditioner at
portrættere Hendes Majestæt Dronning Margrethe
II på mønterne eller anvende det kongelige
monogram på nogle af mønterne – som på 1, 2
og 5 kronemønterne i dag.
Der er lagt vægt på, at det materiale, som
euro-mønterne fremstilles af, er så allergivenligt,
som det er praktisk muligt. Til 1, 2 og 5 eurocent-mønterne
har man valgt at bruge kobberbelagt
stål. Til 10, 20 og 50 eurocent-mønterne har
man valgt at anvende en legering, der kaldes for
‘Nordisk Guld’, som er fri for nikkel. Kun 1 og
2 euro-mønterne indeholder nikkel, blandt andet
for at undgå forfalskninger.
92 procent af alle de euro-mønter, der vil cirkulere
i euro-landene vil være fri for nikkel. Til
sammenligning er kun 25 procent af de mønter,
der er i omløb i dag fri for nikkel.
Mønterne fremstilles af møntfabrikker i hele
euro-området. Den 1. januar 2002 skal 56 milliarder
euro-mønter være klar til at blive sat i
omløb. Produktionen blev derfor startet allerede
i maj 1998.
14
I dag har de 11 euro-lande tilsammen omkring
76 milliarder mønter svarende til omkring
300.000 tons mønter eller den samlede vægt af
mere end 5.000 fuldt lastede Boing 737-600
flyvemaskiner.
Selv om mønternes nationale sider er forskellige,
kan de bruges i alle euro-landene.

Euro-sedlerne er ens i alle euro-landene og
udstedes af Den Europæiske Centralbank (ECB).
De bliver produceret under ansvar af euro-landenes
nationale centralbanker.
I februar 1996 blev der udskrevet en konkurrence
om sedlernes design. Konkurrencen gik ud
på at skabe et design, der enten viste europæiske
tidsaldre og stilarter eller moderne/abstrakte
temaer. Det var for at undgå, at sedlerne skulle
blive identificeret med et enkelt land. Det kunne
ske, hvis man f.eks. valgte at bruge berømte personer
på sedlerne.
Vinderen blev valgt i december 1996. Det
blev østrigeren Robert Kalina. Det valgte design
illustrerer den arkitektoniske stil i forskellige
perioder af Europas historie: Klassicismen,
Romantikken, Gotikken, Renæssancen, Barokken,
arkitekturens ‘Jern og Glas’-alder samt den
moderne arkitektur fra det 20. århundrede. Der
vises enten vinduer, portaler eller broer. Motiverne
på sedlerne forestiller altså ikke-eksisterende
bygninger.
Vinduerne og portalerne på forsiden af sedlerne
symboliserer åbenhed og samarbejdsånd.
Broerne er gengivet på sedlernes bagside. De
symboliserer, at der bygges bro mellem de europæiske
folk og mellem Europa og resten af verden.
15
HVORDAN KOMMER EURO-
SEDLERNE TIL AT SE UD ?
Der er også afbildet et Europakort på eurosedlerne.
Der er 7 euro-sedler: 5, 10, 20, 50, 100, 200
og 500 euro. De 7 sedler har forskellig størrelse.
Det er for at gøre det lettere for svagtseende og
blinde at kende forskel på sedlerne. Nogle af
sedlernes dele er trykt i relief med brug af dyb
gravure og en speciel trykkemetode (kobbertryk).
Der er også følbare mærker trykt langs
kanten af 200 euro- og 500 euro-sedlerne. Forskellige
farver på hver seddel og store talord i fed
skrift gør det lettere for svagtseende at skelne
mellem sedlerne. 5 euro-sedlen er grå, 10 eurosedlen
rød, 20 euro-sedlen blå, 50 euro-sedlen
orange, 100 euro-sedlen grøn, 200 euro-sedlen
gulbrun og 500 euro-sedlen er lilla.
Sedlerne trykkes af 11 seddeltrykkerier i
euro-områdets 11 lande. I nogle af landene er
trykkerierne en del af den nationale centralbank
eller ejes helt af denne. I andre gennemføres
trykningen af offentlige eller private virksomheder.
Der skal trykkes 13 milliarder euro-sedler
inden den 1. januar 2002 – nok til at nå til
månen og tilbage to gange, hvis de blev lagt i
forlængelse af hinanden.
Produktionen af euro-sedlerne startede den
15. juli 1999.

De 7 euro-sedlers
indbyrdes
størrelse ses her.
500 euro, 160 x 82 mm
200 euro, 153 x 82 mm
100 euro, 147 x 82 mm
50 euro, 140 x 77 mm
16
20 euro, 133 x 72 mm
10 euro, 127 x 67 mm
5 euro, 120 x 62 mm

Ud over hovedmotiverne er navnet på
den fælles valuta trykt på alle sedler både
med latinske bogstaver (EURO) og
græske bogstaver (ΕΥΡΩ). Det blå EUflag
med gule stjerner er trykt på sedlernes
forside, og forkortelsen af Den Europæiske
Centralbank fremgår i de fem
officielle forkortelser (BCE, ECB, EZB,
EKT, EKP). Sedlerne bærer formanden
for ECB’s underskrift. Den nuværende
formand for ECB er hollænderen Willem
F. Duisenberg.
17
Udviklingen indenfor moderne reproduktionsteknik
betyder, at der kan laves ganske gode
kopier af et hvilket som helst trykt billede. For
at beskytte sedlerne mod forfalskning er der
indarbejdet en række sikkerhedselementer. De
skal give folk mulighed for at opdage en falsk
seddel ved blot at være en smule opmærksom.
Til produktion af euro-sedlerne anvendes
specielt seddelpapir. Bomuldsfibrene, som papiret
er lavet af, giver sedlerne en særlig struktur.
Desuden har papiret flourescerende fibre og et
vandmærke. Det gør det sværere at efterligne
sedlerne.
Sedlernes sikkerhed omfatter også en sikkerhedstråd
og specialfolie – et lille firkantet stykke
folie som man kender det fra tyske sedler i
dag. Der vil også blive dele i euro-sedlerne, der
kan læses af seddelautomater, så automaterne
kan opdage uægte sedler.

Vi er i dag vant til at bruge penge i en lang række
forskellige former: sedler, mønter, kreditkort
og checks. Der er i praksis ikke stor forskel på at
betale med et plastikkort eller at betale kontant
med sedler og mønter. Alle former for betalingsmidler
fungerer.
Men mange af de ting, som vi i dag tager som
en selvfølge, når vi gør brug af penge, har ikke
været en selvfølge tidligere i historien. I Danmark
skal vi faktisk ikke forfærdelig mange år
tilbage, før værdien af en mønt var afhængig af,
hvad mønten var lavet af. Regneforholdet mellem
to forskellige møntstørrelser kunne svinge
fra år til år.
Det skyldtes, at de regenter, der udstedte
mønterne, nogle gange snød på vægten ved at
lade mønter udstede med lavere sølv- eller guldindhold
end de værdier, der stod på mønterne.
Resultatet var, at regneforholdene mellem mønterne
måtte ændres jævnligt. F.eks blev daleren i
1580 sat op fra 64 skilling til 66 skilling. I 1609
sattes daleren til 68 skilling. I 1610 blev den sat
op til 74 skilling og i 1616 til 80 skilling.
Går man tilstrækkeligt langt tilbage i tiden,
foregik handel ved, at man byttede en vare for en
anden vare uden brug af penge. Kreaturer og
korn var de vigtigste varer, der blev handlet.
Derfor blev de også brugt
som regneenheder, når andre
varer skulle udveksles.
Omkring år 1200 f.Kr.
begyndte man i Kina at
anvende muslingeskaller – de
såkaldte kauri-skaller – som
20
BRUG AF PENGE
GENNEM TIDEN
betalingsmiddel. Man mener, at det
var en af de første slags ‘penge’.
Kauri-skallerne kunne bruges som
betalingsmiddel, fordi de var sjældne
og dermed havde en værdi, der var
accepteret af alle. På samme måde som rav man
finder på Vestkysten også har en værdi.
Kauri-skaller er blevet brugt i flere samfund
op gennem historien, og blev i dele af Afrika
brugt helt op til midten af dette århundrede,
hvilket gør dem til den længst anvendte valuta i
historien.
Med udviklingen af teknikker til at bearbejde
metaller, kunne man fra omkring år 1000 f.Kr.
producere mønter af bronze og kobber. De tidligste
mønter, fundet i Kina, var simple efterligninger
af kauri-skallerne, men snart udvikledes
mønternes udseende til en mere praktisk rund
form, ofte med hul igennem så man kunne have
mønterne på en snor.
I Danmark er de ældste mønter, der er fundet
i større mængder, romerske sølvdenarer fra
omkring 200 e.Kr. På det tidspunkt havde man
ikke rigtig kendskab til brugen af mønter som
betalingsmiddel i Danmark. De udenlandske
mønter blev ofte brugt sammen med f.eks.
smykker for at opnå en bestemt vægt og dermed
Til venstre: Kauri-skal, reproduktion
af akvarel.
Øverst: Kinesisk kauri-mønt i bronze,
ca. 800 f.kr. (“Numismatic Ring”,
T.K. Mallow-McCorgray,
www.grifterrec.com)

værdi. Værdien
af mønterne og
smykkerne skulle svare til den pris, man var blevet
enig om. I nogle tilfælde har man brækket
mønten i stykker for at opnå en bestemt værdi.
I takt med, at handel med andre lande blev
mere udbredt, kom også tyske og engelske mønter
til Danmark. De engelske og frisiske sceattas
fandt vej til Danmark i 600-700 e.Kr.
Omkring år 800 e.Kr. opstår de første egentlige
danske mønter. De første mønter er sandsynligvis
præget i Hedeby (Slesvig) formentlig på
grund af, at Hedeby var en vigtig
handelsby. Under Svend Tveskæg
drog vikingerne på togter
i Irland og England. De
afkrævede en skat – danegæld
– for ikke at plyndre
byerne. Det tog de sig betalt
for i mønter. På den
måde fik danskerne
kendskab til de engelske mønter
og møntvæsen, som var langt
mere udviklet end det danske.
Svend Tveskæg er den første
danske konge, der har fået sit navn
og portræt på en dansk mønt.
Øverst: Romersk sølvdenar, for- og bagside,
ca. 195 e.Kr.
(www.geocities.com/athens/acropolis/6193/index.html)
Nederst: Svend Tveskæg, u.å., to eksemplarer.
(Nationalmuseets Møntsamling)
21
Op gennem historien i
Danmark er der blevet
anvendt et væld af forskellige
mønter: mark og dalere,
rhinske gylden og noble, hollandske
guldrealer, kølnske mark og ungarske
gylden, Ulfeldter, Hebræere, Ebenezer-kroner,
Joachimsdalere, Frederiksd’orer og Christiansd’orer,
rosenobler, dobbeldukater, engeloter, portugaløsere,
guldkroner, guldgylden
og sølvgylden, øre, ørtug,
penninge, kobbersterlinge,
grosser, skillinge, hvide,
klippinge, søslinge, ferdinge,
schillinge, sechslinge, dreilinge,
kuranter og rigsorter.
I 1873 indgik Danmark en møntunion med
Sverige. Norge tiltrådte møntunionen i 1875.
Med Den Skandinaviske Møntunion udskiftede
vi dalere med kroner i Danmark.
Øverst: Christian 4., 1 portugaløser u.å., guld,
København.
Nederst: Christian 10., 1 krone 1936, aluminiumsbronze,
København.
(“Dansk Mønt”, Niels Jørgen Jensen og Mogens
Skjoldager, www.gladsaxegymnasium.dk)

22
BRUGEN AF EURO I DANMARK
Vi har ikke i Danmark udskiftet kronen med euro,
men danske forbrugere kan godt bruge euroen,
selvom vi ikke er med i euro-samarbejdet.
Danske forbrugere kan i dag oprette en konto
i euro. Euro-kontoen med et tilknyttet kreditkort
vil kunne bruges til betalinger ved køb fra udenlandske
postordrefirmaer, køb på internettet eller
ved rejser til euro-landene.
Med et internationalt kreditkort vil det også
være muligt at betale for køb i euro i euro-området,
selvom kontoen er i danske kroner.
Danske forbrugere har også mulighed for at
optage lån i euro i danske pengeinstitutter eller i
realkreditinstitutter. Danske boligejere kan således
udnytte den på nuværende tidspunkt lavere
rente i euro-området, men må omvendt påtage
sig valutakursrisikoen eller betale en ekstra pris
for at undgå denne risiko.
En euro koster ca. 7,43 kroner (efterår 1999).
Omregningskursen mellem danske kroner og
euroen er ikke fast, fordi Danmark ikke deltager
i euroen. Danmark har indgået en særlig valutaaftale,
ERM II, om, at kursen på den danske krone
i forhold til euro højest må svinge mellem
7,29 kroner og 7,63 kroner for 1 euro. I praksis
sørger Nationalbanken dog for at holde kronen
indenfor et væsentligt snævrere bånd omkring
euroen.
I turistområder f.eks. på Vestkysten er det
almindeligt at acceptere D-mark i butikkerne.
Nogle steder, særligt i butikker i Sønderjylland
tæt ved den tyske grænse, bliver priser angivet
både i danske kroner og i D-mark som en service
for tyske kunder. Det kan derfor forventes, at
der udover D-mark-priser også vil blive skiltet
med priser i euro.
Frem til 1. januar 2002 vil man på rejse til
lande i euro-området kun støde ind i euroen på
prisskilte og kasseboner. Euro-sedler og -mønter
findes endnu ikke fysisk.
Danske sedler og mønter kan derfor ikke veksles
til euro-sedler og -mønter endnu. Indtil år
2002 vil man altså stadig skulle veksle til de
nationale sedler og mønter – f.eks. D-mark sedler
og mønter for at betale i Tyskland – med mindre
man betaler med et betalingskort, kreditkort
eller checks.
Hvis nu Danmark får euroen, hvad vil der så
ske med pensioner, lønninger, husleje, skat m.v.?
Pensioner, lønninger m.v. vil blive udtrykt i
euro i stedet for kroner. Da der går ca. 7,43 krone
pr. euro, vil alle priser, lønninger, skatter m.v.
blive et mindre beløb i euro end i danske kroner,
men værdien vil være den samme. Dette kan
man se på illustrationen af et husholdningsregnskab
og af en indkøbsseddel.

23
Et husholdningsregnskab i gennemsnit pr. måned
i kroner og i euro
Faste udgifter:
Danske kroner Euro
Bolig
Realkreditlån 6.024 810,76
Boliglån 1.800 242,26
Varmeudgifter 833 112,11
Elektricitet 270 36,34
Vandafgift 195 26,25
Husforsikring 280 37,69
Bil
Billån 2.500 336,47
Bilforsikring 500 67,29
Vægtafgift/ejerafgift 250 33,65
Øvrige udgifter
Licens 139 18,71
Telefon 267 35,94
Fagforeningskontigent 723 97,31
Avis-abonnement 208 27,99
Daginstitution 1.617 217,63
Pensionsopsparing
Ratepension 200 26,92
Kapitalpension 200 26,92
Opsparing
Børneopsparing 100 13,46
Boligopsparing 200 26,92
Indtægter:
Løn efter skat for person A 12.643 1.701,62
Løn efter skat for person B 7.578 1.019,92
Børnefamilieydelse 900 121,13

Hvis du vil vide mere om ØMU eller euroen, kan du finde yderligere oplysninger
på Økonomiministeriets euro-hjemmeside:
www.oem.dk/eurohotline
Du er også velkommen til at skrive til Økonomiministeriets euro-hotline på
e-mail adressen:
euro@oem.dk
eller ringe til euro-hotlinen på hverdage mellem 10-14 på
telefon 33 95 55 55
Du kan desuden finde oplysninger om euroen i pjecerne
“Danmark uden for euroen” (december 1998)
“ØMU – hvad er det?” (juni 1999)
og i lommebogen
“ØMU ABC” (august 1999)
Dem kan du også hente på Økonomiministeriets hjemmeside.
24
HVIS DU VIL VIDE MERE

Euro
den nye fælles valuta
– hvad er det?
Hvilke slags penge har vi haft ?
kan man se forskel p euromønterne?
Hvordan ser euro-sedlerne ud?
Kan jeg – som dansker – bruge
euroen?
Disse og mange flere spørgsmÂl
giver pjecen et svar pÂ.
Pjecen er en del af
Økonomiministeriets
informationsmateriale om
ØMU og euro.