Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Euro<br />
Den nye fælles valuta<br />
– Hvad er det?<br />
oplysning<br />
om den fælles<br />
valuta<br />
Økonomiministeriet • 1999
Tidligere udgivne pjecer og lommebøger<br />
om Den Økonomiske og Monetære Union<br />
og den fælles valuta:<br />
December 1998: Danmark uden for euroen<br />
Juni 1999: ØMU – hvad er det?<br />
August 1999: ØMU ABC
EURO<br />
DEN NYE FÆLLES VALUTA<br />
– HVAD ER DET?
Euro – den nye fælles valuta – hvad er det?<br />
November1999<br />
ISBN: Trykt udgave 87-7862-075-9<br />
ISBN:<br />
Omslag, layout<br />
Elektronisk udgave 87-7862-076-7<br />
og illustrationer: Merete Allen Jensen<br />
Tryk: Schultz Gr<strong>af</strong>isk A/S<br />
Oplag: 50.000<br />
Pris:<br />
Euro-sedler<br />
Gratis ved <strong>af</strong>hentning på biblioteker<br />
og -mønter: © Den Europæiske Centralbank<br />
samt Europa-Kommissionen<br />
Yderligere eksemplarer <strong>af</strong> denne pjece kan bestilles hos:<br />
Schultz Information<br />
Herstedvang 10-12<br />
DK-2620 Albertslund<br />
Tlf.: + 45 43 63 23 00<br />
Fax: + 45 43 63 19 69<br />
eller <strong>af</strong>hentes hos:<br />
Schultz ErhvervsBoghandel<br />
Vognmagergade 7<br />
DK-1120 København K<br />
Pjecen kan også hentes på Økonomiministeriets<br />
hjemmeside. Adressen er:<br />
www.oem.dk<br />
Henvendelse om pjecen kan i øvrigt ske ved at:<br />
Skrive til Økonomiministeriets euro-hotline på e-mail adresse:<br />
euro@oem.dk<br />
eller til<br />
Økonomiministeriet<br />
Ved Stranden 8<br />
1061 København K<br />
eller ringe til Økonomiministeriets euro-hotline på<br />
telefon 33 95 55 55<br />
på alle hverdage mellem kl. 10.00-14.00
INDHOLD<br />
Indledning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 5<br />
Hvordan kommer euro-mønterne til at se ud ? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6<br />
Hvordan kommer euro-sedlerne til at se ud? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15<br />
Brug <strong>af</strong> penge gennem tiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20<br />
Brugen <strong>af</strong> euro i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22<br />
Hvis du vil vide mere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Euro er navnet på den nye fælles europæiske<br />
valuta, der blev indført i 11 EU-lande den<br />
1. januar 1999. De 11 lande, der indførte euroen,<br />
er: Tyskland, Frankrig, Italien, Holland, Belgien,<br />
Luxembourg, Spanien, Portugal, Østrig, Finland<br />
og Irland.<br />
Euroen kan anvendes ved betaling med kreditkort<br />
og checks, til opsparing på en bankkonto<br />
samt ved investering i værdipapirer. Euro-sedler<br />
og -mønter vil være klar til brug 1. januar 2002.<br />
5<br />
INDLEDNING<br />
Formentlig vil de nationale euro-sedler og<br />
-mønter allerede fra 1. marts 2002 være trukket<br />
ud <strong>af</strong> cirkulation.<br />
Senest 1. juli 2002 vil kun euro-sedler og<br />
-mønter være lovligt betalingsmiddel i euroområdet.<br />
Denne pjece fortæller, hvordan euroen ser<br />
ud, hvilke typer penge man har brugt gennem<br />
tiden og om brugen <strong>af</strong> euro i Danmark.<br />
Hvordan har man fundet på navnet euro?<br />
Da EU-landene skulle finde et nyt navn til den fælles valuta, var der<br />
flere navne på tale. Navnene var blandt andre: ECU, franken, floriner<br />
og euro. EU-landene var enige om, at navnet på den fælles valuta skulle<br />
signalere:<br />
• at der er tale om en fælles europæisk valuta<br />
• at navnet skulle kunne udtales på alle de europæiske sprog<br />
• at navnet ikke måtte kunne forveksles med navne på tidligere<br />
kendte valutaer<br />
Da ECU, franken og floriner har været navne på tidligere mønter, valgte<br />
man ikke disse. Navnet blev derfor euro.
HVORDAN KOMMER EURO-<br />
MØNTERNE TIL AT SE UD ?<br />
Euro-mønterne udstedes <strong>af</strong> de enkelte euro-lande.<br />
Den ene side <strong>af</strong> mønterne er fælles for alle<br />
euro-landene. Den anden side er national. Der er<br />
8 euro-mønter: 1, 2, 5, 10, 20 og 50 eurocent<br />
samt 1 og 2 euro. Der går 100 eurocent på 1 euro.<br />
Den fælles side forestiller et Europa-kort på en<br />
baggrund <strong>af</strong> lodrette linier med stjerner hæftet på.<br />
På 1 eurocent-, 2 eurocent- og 5 eurocentmønterne<br />
vises Europa som en del <strong>af</strong> verden.<br />
10 eurocent-, 20 eurocent- og 50 eurocentmønterne<br />
viser de 15 medlemslande i EU.<br />
1 euro- og 2 euro-mønterne viser hele Europa.<br />
De otte mønter har forskellig størrelse, vægt,<br />
materiale, farve, rand og tykkelse. Blinde og<br />
svagtseende kan derfor føle forskellene og på<br />
den måde skelne mellem mønterne. Automaterne<br />
kan skelne mønterne fra hinanden, de har samtidig<br />
en høj sikkerhed og er svære at forfalske.<br />
6<br />
1, 2 og 5 eurocent er kobberrøde – som de<br />
danske 25- og 50-øre – med en glat rand. På<br />
2 eurocenten er der en rille i randen, så det er<br />
muligt at adskille den fra de øvrige to små mønter.<br />
10, 20 og 50 eurocent er gule, som den danske<br />
tier og tyver. 10 og 50 eurocent har en grov<br />
randrifling, mens 20 eurocenten er udformet som<br />
en såkaldt “spansk blomst”, dvs. en mønt med<br />
svagt rundede buer, som det f.eks. ses på den<br />
spanske 50 pesetas.<br />
1 euro-mønten har en hvid kerne med en gul<br />
ring, mens 2 euro-mønten omvendt har en gul<br />
kerne og en hvid ring. Begge mønter er riflet i<br />
randen. Endvidere har 2 euro-mønten en fordybning<br />
i randen samt en randskrift, så den kan skelnes<br />
fra 1 euro-mønten.<br />
På de næste sider følger billeder og beskrivelser<br />
<strong>af</strong> de nationale sider <strong>af</strong> euro-mønterne.<br />
1, 2 og 5<br />
eurocent<br />
10, 20 og 50<br />
eurocent<br />
1 og 2<br />
euro<br />
På 1, 2 og 5 eurocent:<br />
Europa som del <strong>af</strong><br />
verdenen<br />
På 10, 20 og 50<br />
eurocent:<br />
De 15 medlemslande<br />
i EU<br />
På 1 og 2 euro:<br />
Hele Europa
1 euro<br />
2 euro<br />
7<br />
BELGIEN<br />
FINLAND<br />
1, 2 og 5<br />
eurocent<br />
10, 20 og<br />
50 eurocent<br />
1, 2 og 5 eurocent<br />
1 euro<br />
10, 20 og 50 eurocent,<br />
2 euro<br />
På alle mønter:<br />
Kong Albert den II<br />
<strong>af</strong> Belgien.<br />
På 1, 2, 5, 10, 20 og 50<br />
eurocent:<br />
Heraldisk løve. Løven<br />
er Finlands statssymbol.<br />
Løven er lavet <strong>af</strong> skulptør<br />
Heikki Häiväoja, og<br />
har været anvendt på<br />
den finske 1 mark fra<br />
1964-93.<br />
To flyvende svaner over en sø baseret på et prisvindende forslag <strong>af</strong><br />
kunstneren Pertti Mäkinen i forbindelse med en konkurrence om en<br />
erindringsmønt til at fejre 80-året for Finlands u<strong>af</strong>hængighed.<br />
Multebær. Dette motiv er baseret på en konkurrence, der blev <strong>af</strong>holdt<br />
i 1988. Kunstneren er Raimo Heino.
1 eurocent<br />
2 eurocent<br />
5 eurocent<br />
10 eurocent<br />
20 eurocent<br />
50 eurocent<br />
1 euro<br />
2 euro<br />
8<br />
FRANKRIG<br />
På 1, 2 og 5 eurocent:<br />
Marianne-figuren, som symboliserer Frankrig som<br />
republik. Betegnelsen stammer fra navnet på et hemmeligt<br />
republikansk selskab i tiden efter Februarrevolutionen<br />
i 1848. Illustrationen <strong>af</strong> Marianne-figuren<br />
er lavet <strong>af</strong> den unge kunstner Fabienne Courtiade.<br />
På 10, 20 og 50 eurocent:<br />
La Semeuse. La Semeuse forestiller en kvinde i<br />
bevægelse og symboliserer bl.a. håb, frihed og generøsitet.<br />
Illustrationen på mønten er lavet <strong>af</strong> den unge<br />
kunstner Laurent Jorio.<br />
På 1 og 2 euro:<br />
Træet. Træet symboliserer livet, naturen, enhed, evighed,<br />
vækst og frihed.
9<br />
HOLLAND<br />
IRLAND<br />
1, 2 og 5<br />
eurocent<br />
10, 20 og<br />
50 eurocent<br />
1 og 2<br />
euro<br />
1, 2 og 5<br />
eurocent<br />
10, 20 og<br />
50 eurocent<br />
1 og 2<br />
euro<br />
På alle mønter:<br />
Dronning Beatrice <strong>af</strong><br />
Holland. På 1 og 2 euro<br />
er portrættet <strong>af</strong> Dronning<br />
Beatrice kombineret med<br />
et tekstsymbol.<br />
På alle mønter:<br />
Harpe. Harpen er nationalinstrumentet<br />
i Irland. Designet<br />
<strong>af</strong> harpen er udformet <strong>af</strong><br />
Jarlath Hayes. Harpen har tidligere<br />
været gengivet på irske<br />
mønter. Man kan finde omtale<br />
<strong>af</strong> harper i dokumenter fra<br />
1000-tallet, da den blev anvendt<br />
som akkompagnement<br />
til de irske barders (sangeres)<br />
digte ved de keltiske kongers<br />
og fyrsters hof.<br />
Ordet Éire er også gengivet på<br />
alle mønterne.
1 eurocent<br />
2 eurocent<br />
5 eurocent<br />
10 eurocent<br />
20 eurocent<br />
50 eurocent<br />
1 euro<br />
2 euro<br />
10<br />
ITALIEN<br />
Castel del Monte. Jagtslot ved Corato vest for Bari i Apulien i Syditalien.<br />
Slottet er opført 1240-50 for den tyske-romerske kejser Frederik<br />
d. 2, som dog aldrig har boet der.<br />
Mole Antonelliana. Alessandro Antonelli (1807-88) tegnede i 1863<br />
“Mole”. “Mole” er et tårn, som er opkaldt efter Antonelli. Tårnet er<br />
placeret i Torino, og er byens vartegn.<br />
Colosseum i Rom. Amfiteater ved Forum Romanum. Opførelsen <strong>af</strong><br />
Colosseum i dalen mellem højene Palatin, Esquilin og Cælius blev<br />
påbegyndt i 72 e.Kr. under kejser Vespasian og <strong>af</strong>sluttet under kejser<br />
Titus i 80 e.Kr.<br />
“Venus’ fødsel” <strong>af</strong> Sandro Botticelli. Billedet er malet 1477-78.<br />
Sandro Botticelli var en italiensk maler, der levede fra 1444/45-<br />
1510.<br />
“Bevægelsens urform i rummet” <strong>af</strong> Umberto Boccioni fra 1913.<br />
Skulpturen viser kroppens dynamiske fremadskriden og udbredelse<br />
i rummet. Umberto Boccioni var italiensk maler, billedhugger og<br />
kunstteoretiker, som levede fra 1882-1916.<br />
Marcus Aurelius’ sejrsstatue. Den forgyldte bronzestatue forestiller<br />
Marcus Aurelius til hest iført tunika og feltherrekappe. Rytterstatuen<br />
er den eneste fuldt bevarede fra antikken. Rytterstatuen har været<br />
forbillede for bl.a. Saly’s statue <strong>af</strong> Frederik d. 5 på Amalienborg<br />
Slotsplads.<br />
“Den Vitruvianske Mand” <strong>af</strong> Leonardo da Vinci fra ca. 1490. Den<br />
vitruvianske mand er et studie <strong>af</strong> en voksen mands ideelle proportioner<br />
indskrevet i et kvadrat og en cirkel. Leonardo da Vinci var italiensk<br />
maler, billedhugger, artitekt, musiker, videnskabsmand og<br />
opfinder, som levede fra 1452-1519.<br />
Portræt <strong>af</strong> den italienske digter Dante Alighieri, der levede fra 1265-<br />
1321. Portrættet <strong>af</strong> Dante er taget fra “Parnaso” – en freske <strong>af</strong> R<strong>af</strong>ael<br />
Sanzio. Fresken er placeret i Vatikan-paladset. R<strong>af</strong>ael Sanzio var<br />
italiensk maler og arkitekt, som levede fra 1483-1520.
11<br />
LUXEMBOURG<br />
1, 2 og 5<br />
eurocent<br />
10, 20 og<br />
50 eurocent<br />
1 og 2<br />
euro<br />
PORTUGAL<br />
1, 2 og 5<br />
eurocent<br />
10, 20 og<br />
50 eurocent<br />
1 og 2<br />
euro<br />
På alle mønter:<br />
Prins Henri – tronfølger til<br />
Storhertugen <strong>af</strong> Luxembourg.<br />
På alle mønter:<br />
Det centrale element er den<br />
første portugisiske konges,<br />
Kong D. Afonso Henriques<br />
(1111-85), segl, hvori navnet<br />
Portugal indgår. Der er forskellige<br />
segl på de tre møntserier.<br />
Udenom seglene er en<br />
cirkel <strong>af</strong> slotte og våbenskjolde,<br />
som peger ud på en cirkel<br />
bestående <strong>af</strong> de 12 EU-stjerner.
12<br />
SPANIEN<br />
1, 2 og 5<br />
eurocent<br />
10, 20 og<br />
50 eurocent<br />
1 og 2<br />
euro<br />
TYSKLAND<br />
1, 2 og 5<br />
eurocent<br />
10, 20 og<br />
50 eurocent<br />
1 og 2<br />
euro<br />
På 1, 2 og 5 eurocent:<br />
Saint-Jaques katedralen i Santiago<br />
de Compostela opført i<br />
barok i 1077-1128.<br />
På 10, 20 og 50 eurocent:<br />
Miguel de Cervantes Saavedra.<br />
Forfatter til bl.a. Don Quixote.<br />
Levede fra 1547-1616.<br />
På 1 og 2 euro:<br />
Kong Juan Carlos I <strong>af</strong> Spanien.<br />
På 1, 2 og 5 eurocent:<br />
Et egeblad.<br />
På 10, 20 og 50 eurocent:<br />
Brandenburger Tor. Brandenburger<br />
Tor er den eneste bevarede<br />
byport i Berlin. Den er opført i<br />
1788-91 i nyklassicistisk stil. På<br />
toppen <strong>af</strong> byporten ses en sejrsgudinde<br />
med et firspand. Porten<br />
er et <strong>af</strong> Berlins vartegn.<br />
På 1 og 2 euro:<br />
Den tyske ørn.
1 eurocent<br />
2 eurocent<br />
5 eurocent<br />
10 eurocent<br />
20 eurocent<br />
50 eurocent<br />
1 euro<br />
2 euro<br />
13<br />
ØSTRIG<br />
En ensian. Urt med ofte blå, tragt- eller klokkeformede<br />
blomster. Gul ensian findes i alpine egne i Centraleuropa.<br />
En edelweiss. Hvidfiltet plante med stjerneformet<br />
blomsterstand. Den er kendt som alpernes “poetiske<br />
blomst”.<br />
En alpeviol. Plante med hvide eller røde blomster.<br />
Stephansdom i Wien. Stephansdom er Wiens domkirke<br />
og vartegn. Kirken er bygget i gotisk stil i 1469.<br />
Belvedere. Barokslot i Wien, der er opført i 1714-23 <strong>af</strong><br />
Johann Lukas von Hildebrandt for prins Eugen <strong>af</strong><br />
Savoyen. Belvedere var i sin tid sommerresidens for<br />
prins Eugen <strong>af</strong> Savoyen.<br />
Wiener Secessionen. Wiens svar på Den Frie Udstillingsbygning<br />
i København. Secessionen er opført <strong>af</strong><br />
Josef Maria Olbrich i 1898.<br />
Wolfgang Amedeus Mozart. Den berømte østrigske<br />
komponist, som levede fra 1756-91.<br />
Bertha von Suttner. Østrigsk forfatter, som levede fra<br />
1843-1914. Bertha von Suttner skrev bl.a. romanen<br />
“Ned med våbnene”. Modtog i 1905 Nobels fredspris.
De lande, der har et kongehus, har valgt at portrættere<br />
den siddende regent på den nationale<br />
side <strong>af</strong> mønterne – i Spanien dog kun på 1 og 2<br />
euro. Disse lande har ligesom Danmark en lang<br />
tradition for at <strong>af</strong>bilde den siddende regent på<br />
mønterne.<br />
Skal Danmark deltage i den fælles valuta,<br />
beslutter økonomiministeren i sin egenskab <strong>af</strong><br />
kongelig bankkommissær efter forhandling med<br />
Nationalbanken, hvilket motiv, der skal præges<br />
på den danske side <strong>af</strong> euro-mønterne. Det vil<br />
være naturligt og i tråd med vores traditioner at<br />
portrættere Hendes Majestæt Dronning Margrethe<br />
II på mønterne eller anvende det kongelige<br />
monogram på nogle <strong>af</strong> mønterne – som på 1, 2<br />
og 5 kronemønterne i dag.<br />
Der er lagt vægt på, at det materiale, som<br />
euro-mønterne fremstilles <strong>af</strong>, er så allergivenligt,<br />
som det er praktisk muligt. Til 1, 2 og 5 eurocent-mønterne<br />
har man valgt at bruge kobberbelagt<br />
stål. Til 10, 20 og 50 eurocent-mønterne har<br />
man valgt at anvende en legering, der kaldes for<br />
‘Nordisk Guld’, som er fri for nikkel. Kun 1 og<br />
2 euro-mønterne indeholder nikkel, blandt andet<br />
for at undgå forfalskninger.<br />
92 procent <strong>af</strong> alle de euro-mønter, der vil cirkulere<br />
i euro-landene vil være fri for nikkel. Til<br />
sammenligning er kun 25 procent <strong>af</strong> de mønter,<br />
der er i omløb i dag fri for nikkel.<br />
Mønterne fremstilles <strong>af</strong> møntfabrikker i hele<br />
euro-området. Den 1. januar 2002 skal 56 milliarder<br />
euro-mønter være klar til at blive sat i<br />
omløb. Produktionen blev derfor startet allerede<br />
i maj 1998.<br />
14<br />
I dag har de 11 euro-lande tilsammen omkring<br />
76 milliarder mønter svarende til omkring<br />
300.000 tons mønter eller den samlede vægt <strong>af</strong><br />
mere end 5.000 fuldt lastede Boing 737-600<br />
flyvemaskiner.<br />
Selv om mønternes nationale sider er forskellige,<br />
kan de bruges i alle euro-landene.
Euro-sedlerne er ens i alle euro-landene og<br />
udstedes <strong>af</strong> Den Europæiske Centralbank (ECB).<br />
De bliver produceret under ansvar <strong>af</strong> euro-landenes<br />
nationale centralbanker.<br />
I februar 1996 blev der udskrevet en konkurrence<br />
om sedlernes design. Konkurrencen gik ud<br />
på at skabe et design, der enten viste europæiske<br />
tidsaldre og stilarter eller moderne/abstrakte<br />
temaer. Det var for at undgå, at sedlerne skulle<br />
blive identificeret med et enkelt land. Det kunne<br />
ske, hvis man f.eks. valgte at bruge berømte personer<br />
på sedlerne.<br />
Vinderen blev valgt i december 1996. Det<br />
blev østrigeren Robert Kalina. Det valgte design<br />
illustrerer den arkitektoniske stil i forskellige<br />
perioder <strong>af</strong> Europas historie: Klassicismen,<br />
Romantikken, Gotikken, Renæssancen, Barokken,<br />
arkitekturens ‘Jern og Glas’-alder samt den<br />
moderne arkitektur fra det 20. århundrede. Der<br />
vises enten vinduer, portaler eller broer. Motiverne<br />
på sedlerne forestiller altså ikke-eksisterende<br />
bygninger.<br />
Vinduerne og portalerne på forsiden <strong>af</strong> sedlerne<br />
symboliserer åbenhed og samarbejdsånd.<br />
Broerne er gengivet på sedlernes bagside. De<br />
symboliserer, at der bygges bro mellem de europæiske<br />
folk og mellem Europa og resten <strong>af</strong> verden.<br />
15<br />
HVORDAN KOMMER EURO-<br />
SEDLERNE TIL AT SE UD ?<br />
Der er også <strong>af</strong>bildet et Europakort på eurosedlerne.<br />
Der er 7 euro-sedler: 5, 10, 20, 50, 100, 200<br />
og 500 euro. De 7 sedler har forskellig størrelse.<br />
Det er for at gøre det lettere for svagtseende og<br />
blinde at kende forskel på sedlerne. Nogle <strong>af</strong><br />
sedlernes dele er trykt i relief med brug <strong>af</strong> dyb<br />
gravure og en speciel trykkemetode (kobbertryk).<br />
Der er også følbare mærker trykt langs<br />
kanten <strong>af</strong> 200 euro- og 500 euro-sedlerne. Forskellige<br />
farver på hver seddel og store talord i fed<br />
skrift gør det lettere for svagtseende at skelne<br />
mellem sedlerne. 5 euro-sedlen er grå, 10 eurosedlen<br />
rød, 20 euro-sedlen blå, 50 euro-sedlen<br />
orange, 100 euro-sedlen grøn, 200 euro-sedlen<br />
gulbrun og 500 euro-sedlen er lilla.<br />
Sedlerne trykkes <strong>af</strong> 11 seddeltrykkerier i<br />
euro-områdets 11 lande. I nogle <strong>af</strong> landene er<br />
trykkerierne en del <strong>af</strong> den nationale centralbank<br />
eller ejes helt <strong>af</strong> denne. I andre gennemføres<br />
trykningen <strong>af</strong> offentlige eller private virksomheder.<br />
Der skal trykkes 13 milliarder euro-sedler<br />
inden den 1. januar 2002 – nok til at nå til<br />
månen og tilbage to gange, hvis de blev lagt i<br />
forlængelse <strong>af</strong> hinanden.<br />
Produktionen <strong>af</strong> euro-sedlerne startede den<br />
15. juli 1999.
De 7 euro-sedlers<br />
indbyrdes<br />
størrelse ses her.<br />
500 euro, 160 x 82 mm<br />
200 euro, 153 x 82 mm<br />
100 euro, 147 x 82 mm<br />
50 euro, 140 x 77 mm<br />
16<br />
20 euro, 133 x 72 mm<br />
10 euro, 127 x 67 mm<br />
5 euro, 120 x 62 mm
Ud over hovedmotiverne er navnet på<br />
den fælles valuta trykt på alle sedler både<br />
med latinske bogstaver (EURO) og<br />
græske bogstaver (ΕΥΡΩ). Det blå EUflag<br />
med gule stjerner er trykt på sedlernes<br />
forside, og forkortelsen <strong>af</strong> Den Europæiske<br />
Centralbank fremgår i de fem<br />
officielle forkortelser (BCE, ECB, EZB,<br />
EKT, EKP). Sedlerne bærer formanden<br />
for ECB’s underskrift. Den nuværende<br />
formand for ECB er hollænderen Willem<br />
F. Duisenberg.<br />
17<br />
Udviklingen indenfor moderne reproduktionsteknik<br />
betyder, at der kan laves ganske gode<br />
kopier <strong>af</strong> et hvilket som helst trykt billede. For<br />
at beskytte sedlerne mod forfalskning er der<br />
indarbejdet en række sikkerhedselementer. De<br />
skal give folk mulighed for at opdage en falsk<br />
seddel ved blot at være en smule opmærksom.<br />
Til produktion <strong>af</strong> euro-sedlerne anvendes<br />
specielt seddelpapir. Bomuldsfibrene, som papiret<br />
er lavet <strong>af</strong>, giver sedlerne en særlig struktur.<br />
Desuden har papiret flourescerende fibre og et<br />
vandmærke. Det gør det sværere at efterligne<br />
sedlerne.<br />
Sedlernes sikkerhed omfatter også en sikkerhedstråd<br />
og specialfolie – et lille firkantet stykke<br />
folie som man kender det fra tyske sedler i<br />
dag. Der vil også blive dele i euro-sedlerne, der<br />
kan læses <strong>af</strong> seddelautomater, så automaterne<br />
kan opdage uægte sedler.
Vi er i dag vant til at bruge penge i en lang række<br />
forskellige former: sedler, mønter, kreditkort<br />
og checks. Der er i praksis ikke stor forskel på at<br />
betale med et plastikkort eller at betale kontant<br />
med sedler og mønter. Alle former for betalingsmidler<br />
fungerer.<br />
Men mange <strong>af</strong> de ting, som vi i dag tager som<br />
en selvfølge, når vi gør brug <strong>af</strong> penge, har ikke<br />
været en selvfølge tidligere i historien. I Danmark<br />
skal vi faktisk ikke forfærdelig mange år<br />
tilbage, før værdien <strong>af</strong> en mønt var <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong>,<br />
hvad mønten var lavet <strong>af</strong>. Regneforholdet mellem<br />
to forskellige møntstørrelser kunne svinge<br />
fra år til år.<br />
Det skyldtes, at de regenter, der udstedte<br />
mønterne, nogle gange snød på vægten ved at<br />
lade mønter udstede med lavere sølv- eller guldindhold<br />
end de værdier, der stod på mønterne.<br />
Resultatet var, at regneforholdene mellem mønterne<br />
måtte ændres jævnligt. F.eks blev daleren i<br />
1580 sat op fra 64 skilling til 66 skilling. I 1609<br />
sattes daleren til 68 skilling. I 1610 blev den sat<br />
op til 74 skilling og i 1616 til 80 skilling.<br />
Går man tilstrækkeligt langt tilbage i tiden,<br />
foregik handel ved, at man byttede en vare for en<br />
anden vare uden brug <strong>af</strong> penge. Kreaturer og<br />
korn var de vigtigste varer, der blev handlet.<br />
Derfor blev de også brugt<br />
som regneenheder, når andre<br />
varer skulle udveksles.<br />
Omkring år 1200 f.Kr.<br />
begyndte man i Kina at<br />
anvende muslingeskaller – de<br />
såkaldte kauri-skaller – som<br />
20<br />
BRUG AF PENGE<br />
GENNEM TIDEN<br />
betalingsmiddel. Man mener, at det<br />
var en <strong>af</strong> de første slags ‘penge’.<br />
Kauri-skallerne kunne bruges som<br />
betalingsmiddel, fordi de var sjældne<br />
og dermed havde en værdi, der var<br />
accepteret <strong>af</strong> alle. På samme måde som rav man<br />
finder på Vestkysten også har en værdi.<br />
Kauri-skaller er blevet brugt i flere samfund<br />
op gennem historien, og blev i dele <strong>af</strong> Afrika<br />
brugt helt op til midten <strong>af</strong> dette århundrede,<br />
hvilket gør dem til den længst anvendte valuta i<br />
historien.<br />
Med udviklingen <strong>af</strong> teknikker til at bearbejde<br />
metaller, kunne man fra omkring år 1000 f.Kr.<br />
producere mønter <strong>af</strong> bronze og kobber. De tidligste<br />
mønter, fundet i Kina, var simple efterligninger<br />
<strong>af</strong> kauri-skallerne, men snart udvikledes<br />
mønternes udseende til en mere praktisk rund<br />
form, ofte med hul igennem så man kunne have<br />
mønterne på en snor.<br />
I Danmark er de ældste mønter, der er fundet<br />
i større mængder, romerske sølvdenarer fra<br />
omkring 200 e.Kr. På det tidspunkt havde man<br />
ikke rigtig kendskab til brugen <strong>af</strong> mønter som<br />
betalingsmiddel i Danmark. De udenlandske<br />
mønter blev ofte brugt sammen med f.eks.<br />
smykker for at opnå en bestemt vægt og dermed<br />
Til venstre: Kauri-skal, reproduktion<br />
<strong>af</strong> akvarel.<br />
Øverst: Kinesisk kauri-mønt i bronze,<br />
ca. 800 f.kr. (“Numismatic Ring”,<br />
T.K. Mallow-McCorgray,<br />
www.grifterrec.com)
værdi. Værdien<br />
<strong>af</strong> mønterne og<br />
smykkerne skulle svare til den pris, man var blevet<br />
enig om. I nogle tilfælde har man brækket<br />
mønten i stykker for at opnå en bestemt værdi.<br />
I takt med, at handel med andre lande blev<br />
mere udbredt, kom også tyske og engelske mønter<br />
til Danmark. De engelske og frisiske sceattas<br />
fandt vej til Danmark i 600-700 e.Kr.<br />
Omkring år 800 e.Kr. opstår de første egentlige<br />
danske mønter. De første mønter er sandsynligvis<br />
præget i Hedeby (Slesvig) formentlig på<br />
grund <strong>af</strong>, at Hedeby var en vigtig<br />
handelsby. Under Svend Tveskæg<br />
drog vikingerne på togter<br />
i Irland og England. De<br />
<strong>af</strong>krævede en skat – danegæld<br />
– for ikke at plyndre<br />
byerne. Det tog de sig betalt<br />
for i mønter. På den<br />
måde fik danskerne<br />
kendskab til de engelske mønter<br />
og møntvæsen, som var langt<br />
mere udviklet end det danske.<br />
Svend Tveskæg er den første<br />
danske konge, der har fået sit navn<br />
og portræt på en dansk mønt.<br />
Øverst: Romersk sølvdenar, for- og bagside,<br />
ca. 195 e.Kr.<br />
(www.geocities.com/athens/acropolis/6193/index.html)<br />
Nederst: Svend Tveskæg, u.å., to eksemplarer.<br />
(Nationalmuseets Møntsamling)<br />
21<br />
Op gennem historien i<br />
Danmark er der blevet<br />
anvendt et væld <strong>af</strong> forskellige<br />
mønter: mark og dalere,<br />
rhinske gylden og noble, hollandske<br />
guldrealer, kølnske mark og ungarske<br />
gylden, Ulfeldter, Hebræere, Ebenezer-kroner,<br />
Joachimsdalere, Frederiksd’orer og Christiansd’orer,<br />
rosenobler, dobbeldukater, engeloter, portugaløsere,<br />
guldkroner, guldgylden<br />
og sølvgylden, øre, ørtug,<br />
penninge, kobbersterlinge,<br />
grosser, skillinge, hvide,<br />
klippinge, søslinge, ferdinge,<br />
schillinge, sechslinge, dreilinge,<br />
kuranter og rigsorter.<br />
I 1873 indgik Danmark en møntunion med<br />
Sverige. Norge tiltrådte møntunionen i 1875.<br />
Med Den Skandinaviske Møntunion udskiftede<br />
vi dalere med kroner i Danmark.<br />
Øverst: Christian 4., 1 portugaløser u.å., guld,<br />
København.<br />
Nederst: Christian 10., 1 krone 1936, aluminiumsbronze,<br />
København.<br />
(“Dansk Mønt”, Niels Jørgen Jensen og Mogens<br />
Skjoldager, www.gladsaxegymnasium.dk)
22<br />
BRUGEN AF EURO I DANMARK<br />
Vi har ikke i Danmark udskiftet kronen med euro,<br />
men danske forbrugere kan godt bruge euroen,<br />
selvom vi ikke er med i euro-samarbejdet.<br />
Danske forbrugere kan i dag oprette en konto<br />
i euro. Euro-kontoen med et tilknyttet kreditkort<br />
vil kunne bruges til betalinger ved køb fra udenlandske<br />
postordrefirmaer, køb på internettet eller<br />
ved rejser til euro-landene.<br />
Med et internationalt kreditkort vil det også<br />
være muligt at betale for køb i euro i euro-området,<br />
selvom kontoen er i danske kroner.<br />
Danske forbrugere har også mulighed for at<br />
optage lån i euro i danske pengeinstitutter eller i<br />
realkreditinstitutter. Danske boligejere kan således<br />
udnytte den på nuværende tidspunkt lavere<br />
rente i euro-området, men må omvendt påtage<br />
sig valutakursrisikoen eller betale en ekstra pris<br />
for at undgå denne risiko.<br />
En euro koster ca. 7,43 kroner (efterår 1999).<br />
Omregningskursen mellem danske kroner og<br />
euroen er ikke fast, fordi Danmark ikke deltager<br />
i euroen. Danmark har indgået en særlig valuta<strong>af</strong>tale,<br />
ERM II, om, at kursen på den danske krone<br />
i forhold til euro højest må svinge mellem<br />
7,29 kroner og 7,63 kroner for 1 euro. I praksis<br />
sørger Nationalbanken dog for at holde kronen<br />
indenfor et væsentligt snævrere bånd omkring<br />
euroen.<br />
I turistområder f.eks. på Vestkysten er det<br />
almindeligt at acceptere D-mark i butikkerne.<br />
Nogle steder, særligt i butikker i Sønderjylland<br />
tæt ved den tyske grænse, bliver priser angivet<br />
både i danske kroner og i D-mark som en service<br />
for tyske kunder. Det kan derfor forventes, at<br />
der udover D-mark-priser også vil blive skiltet<br />
med priser i euro.<br />
Frem til 1. januar 2002 vil man på rejse til<br />
lande i euro-området kun støde ind i euroen på<br />
prisskilte og kasseboner. Euro-sedler og -mønter<br />
findes endnu ikke fysisk.<br />
Danske sedler og mønter kan derfor ikke veksles<br />
til euro-sedler og -mønter endnu. Indtil år<br />
2002 vil man altså stadig skulle veksle til de<br />
nationale sedler og mønter – f.eks. D-mark sedler<br />
og mønter for at betale i Tyskland – med mindre<br />
man betaler med et betalingskort, kreditkort<br />
eller checks.<br />
Hvis nu Danmark får euroen, hvad vil der så<br />
ske med pensioner, lønninger, husleje, skat m.v.?<br />
Pensioner, lønninger m.v. vil blive udtrykt i<br />
euro i stedet for kroner. Da der går ca. 7,43 krone<br />
pr. euro, vil alle priser, lønninger, skatter m.v.<br />
blive et mindre beløb i euro end i danske kroner,<br />
men værdien vil være den samme. Dette kan<br />
man se på illustrationen <strong>af</strong> et husholdningsregnskab<br />
og <strong>af</strong> en indkøbsseddel.
23<br />
Et husholdningsregnskab i gennemsnit pr. måned<br />
i kroner og i euro<br />
Faste udgifter:<br />
Danske kroner Euro<br />
Bolig<br />
Realkreditlån 6.024 810,76<br />
Boliglån 1.800 242,26<br />
Varmeudgifter 833 112,11<br />
Elektricitet 270 36,34<br />
Vand<strong>af</strong>gift 195 26,25<br />
Husforsikring 280 37,69<br />
Bil<br />
Billån 2.500 336,47<br />
Bilforsikring 500 67,29<br />
Vægt<strong>af</strong>gift/ejer<strong>af</strong>gift 250 33,65<br />
Øvrige udgifter<br />
Licens 139 18,71<br />
Telefon 267 35,94<br />
Fagforeningskontigent 723 97,31<br />
Avis-abonnement 208 27,99<br />
Daginstitution 1.617 217,63<br />
Pensionsopsparing<br />
Ratepension 200 26,92<br />
Kapitalpension 200 26,92<br />
Opsparing<br />
Børneopsparing 100 13,46<br />
Boligopsparing 200 26,92<br />
Indtægter:<br />
Løn efter skat for person A 12.643 1.701,62<br />
Løn efter skat for person B 7.578 1.019,92<br />
Børnefamilieydelse 900 121,13
Hvis du vil vide mere om ØMU eller euroen, kan du finde yderligere oplysninger<br />
på Økonomiministeriets euro-hjemmeside:<br />
www.oem.dk/eurohotline<br />
Du er også velkommen til at skrive til Økonomiministeriets euro-hotline på<br />
e-mail adressen:<br />
euro@oem.dk<br />
eller ringe til euro-hotlinen på hverdage mellem 10-14 på<br />
telefon 33 95 55 55<br />
Du kan desuden finde oplysninger om euroen i pjecerne<br />
“Danmark uden for euroen” (december 1998)<br />
“ØMU – hvad er det?” (juni 1999)<br />
og i lommebogen<br />
“ØMU ABC” (august 1999)<br />
Dem kan du også hente på Økonomiministeriets hjemmeside.<br />
24<br />
HVIS DU VIL VIDE MERE
Euro<br />
den nye fælles valuta<br />
– hvad er det?<br />
Hvilke slags penge har vi h<strong>af</strong>t ?<br />
kan man se forskel p euromønterne?<br />
Hvordan ser euro-sedlerne ud?<br />
Kan jeg – som dansker – bruge<br />
euroen?<br />
Disse og mange flere spørgsmÂl<br />
giver pjecen et svar pÂ.<br />
Pjecen er en del <strong>af</strong><br />
Økonomiministeriets<br />
informationsmateriale om<br />
ØMU og euro.