Brug for den menneskelige - CO-industri

Brug for den
menneskelige
værktøjskasse
Side 9
nr. 5 maj 2009
Et spørgsmål om moral Side 3
Pæne resultater ved lokale lønforhandlinger Side 4-5
Pas på dem der bliver tilbage Side 6-7

i ndhold
Ledigheden er stigende. De seneste tal fra Danmarks Statistik afslørede
for nylig, at mere end 10.000 personer blev arbejdsløse fra
februar til marts i år, og en del af dem arbejdede på industriens virksomheder.
I CO-Magasinet nummer 3 var der fokus på, hvordan tillidsrepræsentanter
håndterer situationen omkring afskedigelser i forbindelse
med en virksomhedslukning, mens det i nummer 4 blandt andet
blev beskrevet, hvordan situationen tackles, når en massefyring er
meldt ud på en virksomhed, men der endnu ikke er sat navn på de
fyrede.
I dette nummer tages der fat på endnu en udfordring i forbindelse
med en fyringsrunde. CO-Magasinet sætter nemlig fokus på de
ansatte, der er tilbage på arbejdspladsen, når de fyrede kolleger er
væk.
For det er uden tvivl alvorligt at miste sit job, men der er også udfordringer
forbundet ved at være en af dem, der er tilbage.
Ifølge en række europæiske undersøgelser viser det sig, at de, der
overlever en fyringsrunde eller en omstrukturering på arbejdspladsen,
har forhøjet risiko for at dø af hjertekarsygdomme eller komme
på førtidspension på grund af især psykisk sygdom eller sygdomme
i bevægeapparatet.
Desuden stiger risikoen for højere forbrug af nervemedicin og sovepiller,
ligesom risikoen for stress blandt de tilbageblevne øges.
Leder Om at overleve en fyringsrunde
Den danske model en fordel
Seniorforsker Karina Nielsen fra Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø påpeger dog i forbindelse med de europæiske undersøgelser,
at den danske model med høj dagpengesikring er med til
at dæmpe frygten for fyresedler blandt danske ansatte i forhold til
deres europæiske kolleger generelt.
Et spørgsmål om moral 3
Pæne resultater ved lokale lønforhandlinger 4-5
Pas på dem der bliver tilbage 6-7
Risikabelt at overleve fyringsrunde 8
CO-Magasinet udgives af CO-industri -
Centralorganisationen af industriansatte
i Danmark.
Vester Søgade 12, 2. sal
1790 København V.
Tlf. 33 63 80 00
Fax 33 63 80 99
Fax - redaktionen 33 63 80 90
www.co-industri.dk
e-mail: co@co-industri.dk
Brug for den menneskelige værktøjskasse 9
Samarbejdet om arbejdsmiljø støves af 10
Girlpower på vindmøllefabrikken 11
Det nødvendige bindeled 12-13
Redaktion: Linda Hansen (ansvarsh.) (DJ)
Tlf. 33 63 80 41 · e-mail: lin@co-industri.dk
Journalist: Dorthe Kragh (DJ)
Tlf.: 33 63 80 04 · e-mail:dk@co-industri.dk
Administration: Lise Trampedach
Tlf. 33 63 80 21 · e-mail: lt@co-industri.dk
CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter,
sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer,
ESU-medlemmer og andre
med tillidshverv i industrien, som alle modtager
bladet via registrering i medlemsforbundene.
Adresseændringer skal ikke meddeles til
- Vi har en anden arbejdskultur i Danmark end i mange andre europæiske
lande. Blandt andet har vi traditionelt meget mere medarbejderinddragelse,
og det betyder, at flere af undersøgelserne skal tages
med et gran salt i dansk sammenhæng. Når medarbejderne har indflydelse
på beslutningerne, så er de mere tilbøjelige til at acceptere
konsekvenserne. Det betyder, at stressniveauet falder og de helbredsmæssige
risici formindskes, siger hun i artiklen på side 8.
TR stiller op for kolleger
På virksomheden SPX APV Danmark i Silkeborg er der allerede
fokus på, at de tilbageblevne ansatte efter en fyringsrunde kan have
brug for en håndsrækning. Derfor er der blevet nedsat en trivselsgruppe,
som har fokus på, hvordan kollegerne har det.
Og selv om initiativet er helt nyt, er der tænkt over, hvordan kollegerne
kan bakkes op. Det fortæller tillidsrepræsentant Jan Okholm
Sørensen.
- Det er vigtigt at understrege, at vi ikke er psykologer. Men det er
rart for kollegerne at vide, at de har nogen, som de kan komme til,
hvis de har brug for hjælp eller en snak. Vi har mulighed for at lytte
til kollegerne og sende dem videre til en arbejdspsykolog, hvis vi
synes, der er brug for det, siger han i artiklen på siderne 6-7.
På vinduesfabrikken Velux dykker tillidsrepræsentant Helle Stærk
Olesen ned i den menneskelige værktøjskasse, hun bringer med til
tillidshvervet fra sin tid som sygehjælper. Herfra er hun vant til at
tale om alvorlig sygdom og død.
- Det er ikke det samme og så alligevel. Det er de samme faser, en
fyret skal igennem. Vrede, magtesløshed, sorg. Med min erfaring
ved jeg, at der kommer en anden reaktion i morgen. Jeg er forberedt
på deres reaktion, og jeg kan lytte og være der, siger hun i artiklen
på side 9.
Bornholm i knæ 14-15
Fra forslagskasse til innovation 16-17
International fagbevægelse 18-19
Faglig orientering 22-23
CO-industri, men direkte til forbundet.
Bladet udkommer ni gange årligt – hver måned
undtagen juli, august og december. Udgivelsesdagen
er normalt den tredje onsdag i måneden.
Oplag 24.800
Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S
Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret
efter OHSAS 18001
ISSN 1395 9344 (papirudgave)
ISSN 1902 3936 (elektronisk)
Forside: Tillidsrepræsentant Helle Stærk Olesen
fra vinduesproducenten Velux i Skjern.
Foto: Robert Attermann, Red Star.

Af Dorthe Kragh
Et spørgsmål
om moral
Virksomhed fyrede 20, men fritstillede kun de 18.
To skulle blive tilbage og arbejde i opsigelsesperioden
– trods løfte om fritstilling
En uanstændig måde at tackle en fyringssag
på. Sådan beskriver Arne Sørensen, daglig
leder af CO-industri, fyringen af Helle
Schultz Hedelain. Hun var ansat på emballagevirksomheden
Smurfit Kappa og fik
trods løfter om fritstilling besked på at
arbejde videre, mens de øvrige fyrede kolleger
på nær én blev fritstillet.
- Virksomhedens opførsel afslører en stor
mangel på respekt og forståelse for den
situation, den fyrede medarbejder er i.
Medarbejderen leverede på sin side en
sublim præstation i opsigelsesperioden –
hvilket virksomheden også har anerkendt.
Derfor ville det have klædt virksomheden at
håndtere situationen fornuftigt, siger Arne
Sørensen.
Hans kommentar falder på baggrund af
sagen om Helle Schultz Hedelain, der bliver
fyret fra sit job som salgsassistent i Smurfit
Kappa Danmark den 19. november 2008.
Det samme gør 19 af hendes kolleger.
Men mens de øvrige kolleger bliver fritstillet
i deres opsigelsesperiode, så må Helle
Schultz Hedelain og en anden kollega arbejde
gennem hele perioden.
Det sker selv om virksomhedens direktør
Ole Møller Hansen ifølge Helle Schultz
Hedelain på et informationsmøde umiddelbart
før fyringerne både mundtligt og på en
planche fortæller, at de, der bliver fyret, bliver
fritstillet i opsigelsesperioden.
Særlige interesser
Ledelsens forklaring på den manglende fritstilling
af Helle Schultz Hedelain er, at hun
skal varetage en særlig kundes interesser.
- Jeg var helt mundlam, kom ikke med så
mange indsigelser og lovede,
at jeg selvfølgelig
ville arbejde loyalt. Da
jeg kom tilbage til
mine kolleger, så de
helt forkerte ud i
ansigtet, da jeg
sagde, at jeg ikke var
blevet fritstillet, fortæller
Helle Schultz Hedelain.
Hele forløbet fra informationsmødet starter
til hun er fyret tager 28 minutter.
- Hvis nu der var gået en dag eller to, så
kunne der jo være opstået noget, som gjorde,
at jeg ikke kunne blive fritstillet. Men der
kan altså ikke ske det helt store på 28 minutter,
mener Helle Schultz Hedelain.
Moral og etik
Arne Sørensen har på vegne af Helle Schultz
Hedelain og hendes fagforbund HK/Privat
ført forhandlinger om en kompensation
med virksomheden og DI, uden at parterne
kunne nå til enighed.
- De kom med et tilbud, som var fornærmende.
Det her handler jo mere om moral og etik
end juridiske forhold. Som direktør kan
man ikke stå og love alt muligt, som man
ikke har tænkt sig at indfri. Jeg mener, at
virksomheden har optrådt meget uanstændigt
i denne sag, siger Arne Sørensen.
Helle Schultz Hedelain havde håbet, at
Smurfit Kappa ville kompensere hende for,
at hun ikke fik den samme tid til at finde nyt
arbejde som hendes 18 kolleger.
- De har jo i opsigelsesperioden haft meget
mere tid til at være jobsøgende end mig.
Godt nok fik jeg fri til jobsamtaler, men jeg
måtte bruge min fritid til at
holde mig opdateret og skrive ansøgninger.
Det har været stressende, fortæller hun.
Ole Møller Hansen, administrerende direktør
i Smurfit Kappa, vil ikke kommentere
den konkrete sag.
- Vi behandler altid medarbejderne efter reglerne.
Hvis CO-industri mener, at de har en
sag, så kan jeg ikke forstå, hvorfor man ikke
har ført sagen videre, siger han.
Arne Sørensen understreger, at det er yderst
sjældent, at CO-industri støder på virksomheder,
der ikke holder deres løfter i forbindelse
med fyringer. Han anbefaler, at man
sikrer sig, at løfterne bliver skrevet ned.
Kan det ikke lade sig gøre, foreslår han, at
man sørger for at spørge grundigt ind til de
løfter, som bliver givet, og forhører sig om,
hvad løfterne betyder for den enkelte.
CO-Magasinet · side 2-3

Af Dorthe Kragh
Pæne resultater ved l
lønforhandlinger
De lokale lønforhandlinger trodser krisen og byder på pæne lønstigninger
Der er stadig fuld gang i lønforhandlingerne
rundt om på arbejdspladserne, og de foreløbige
resultater viser, at man mange steder
trodser den økonomiske krise og forhandler
pæne resultater hjem.
Ifølge DI’s opgørelse over de foreløbige
resultater har omkring ti procent af virksomhederne
afsluttet de lokale lønforhandlinger,
og hos Dansk Metal viser de færdige
resultater, at der i gennemsnit bliver givet
omkring tre procent i lønstigning. Samme
melding lyder fra 3F’s industrigruppe.
- Det er bestemt ikke så sort, som det på et
tidspunkt var fremme i pressen, hvor der
blev talt om, at de ansatte i industrien ligefrem
skulle ned i løn, siger gruppeformand i
3F Industri og næstformand i CO-industri
Børge Frederiksen.
Han erkender, at årets resultater ved de lokale
lønforhandlinger ikke bliver så høje som
ved sidste års forhandlinger, der var præget
af højkonjunktur og mangel på arbejdskraft.
- Styrken og svagheden ved et bevægeligt
lønsystem er jo netop, at når der er fuld
damp på alle kedler, så viser det sig i lønudviklingen,
og når der ikke er så meget damp
på, så smitter det også af. Men kan man
opnå et gennemsnit på tre procent, så synes
jeg, at man er sluppet godt gennem forhandlingerne,
siger Børge Frederiksen.
Kreative forhandlinger
Heller ikke i Dansk El-Forbund kan forbundssekretær
Stig K. Pedersen genkende
dommedagsprædikerne. Her ligger det foreløbige
resultat lige i underkanten af tre procent.
- Det varierer naturligvis meget. Der er
nogle, som næsten ikke får noget, mens
andre får rigtig pæne stigninger. Det ser
bestemt ikke helt håbløst ud, siger Stig K.
Pedersen.
Han peger desuden på, at der i år har været
en stor kreativitet blandt Dansk El-Forbunds
lokale lønforhandlere, og at det ikke nødvendigvis
kan læses ud af lønstatistikkerne.
- Når jeg taler direkte med tillidsrepræsentanterne
på arbejdspladserne, så fortæller de
ofte, at de for resten også lige fik forhandlet
barns 2. sygedag hjem eller har givet et ekstra
løft til medarbejdere på barsel. Sådan
nogle goder har stor værdi, men det er jo
ikke noget, vi får indrapporteret, siger han.
Hos Novenco A/S i Næstved, der udvikler og
producerer ventilationsanlæg og kølesystemer,
har bonussen været i spil ved lønforhandlingerne.
- Vi har fået to procent og så noget på bonussen,
og jeg har forstået, at mine kolleger er
godt tilfredse med det resultat – omstændighederne
taget i betragtning. Ledelsens
udgangspunkt var, at vi skulle have tre procent
på bonussen og så ikke mere. Men der
er for mange usikkerhedsmomenter ved
bonussen, så vi ville have noget på den faste
løn, fortæller tillidsrepræsentant Tommy
Larsen, som repræsenterer cirka 100 3F’ere.
Løft til de lavtlønnede
Hos Gerhardt Christensen A/S i Storvorde,
der blandt andet producerer dæksler og
spjæld, har de lavtlønnede fået et løft ved de
lokale lønforhandlinger. Det betyder,
at nogle af de ansatte har
fået otte kroner mere i
timen, mens andre har
fået fire kroner. I gennemsnit har
de 20 ansatte fået en lønstigning
på cirka 3,7 procent.
- I forhold til det vi havde forventet
på baggrund af den økonomiske situation
i verden, så synes jeg, at det er et ok
resultat, siger tillidsrepræsentant for virksomhedens
12 smede Henrik
Nielsen.
Også Bent Volk, medlem
af Dansk Metal og fællestillidsrepræsentant
for 80
ansatte på HMK Bilcon i
Gistrup ved Aalborg, er
tilfreds med de tre procent,
han har forhandlet hjem.
- Som situationen ser ud, synes jeg, at
det er tilfredsstillende, siger han.
Det samme siger Brian Tøfting,
der er medlem af Dansk El-
Forbund og tillidsrepræsentant
for 75 faglærte på Vestas
Control Systems A/S i
Hammel ved Århus, der fremstiller
elektriske fordelings- og kontrolapparater.
Her har de faglærte fået cirka 3,4
procent eller 5,25 kroner mere i timen.
- I betragtning af hvordan markedet ser ud,
så er vi tilfredse, og kollegerne har også sagt
godt for resultatet med et bredt ja, siger
Brian Tøfting.
Mindre tilfreds er Per Løfstrøm Sørensen,
tillidsrepræsentant for 22 medlemmer af
Teknisk Landsforbund hos DISA Industries
A/S i Herlev ved København, der producerer
støbeformmaskiner.
Han måtte forlade forhandlingsbordet
med en nulløsning til funktionærerne.

okale
i industrien
- De sagde, at kapitalfonde ikke sætter
penge til side til dårlige tider, fortæller
han.
En forklaring som han har svært ved at
acceptere, da virksomheden de foregående
år har haft et pænt overskud.
- Jeg er dybt skuffet. Vi har ligget vandret, da
der var travlt, arbejdet over og knoklet derudaf,
og så siger de, ’jamen I fik jo næsten
fem procent sidste år’. Jeg kan kun sige, at
det intet har med det her at gøre, siger Per
Løfstrøm Sørensen.
De faglærte på DISA har nu udsat deres lokale
lønforhandlinger til økonomien ser bedre
ud.
Glæde over flerårige aftaler
En stor del af de danske industrivirksomheder
har slet ikke ført lokale lønforhandlinger
i år. Både sidste år og forrige år blev der
nemlig indgået en del to- og tre-årige aftaler,
som fortsat gælder. Det betyder, at de ansatte
for de flestes vedkommende har fået den
aftalte lønstigning med martslønnen.
En af de virksomheder er Terma i Lystrup
ved Århus, der producerer højteknologisk
udstyr til både militære og civile formål. Her
er tillidsrepræsentant Jan Møller Nielsen,
Dansk Metal, glad for den to-årige aftale, han
indgik sidste år. Aftalen betyder, at de 26 teknikere,
han har forhandlet løn for, første
marts fik en lønstigning på 6,35 kroner i
timen, hvilket svarer til 4,8 procent.
- Det var godt, at vi
lavede en to-årig
aftale sidste år.
Da det gik jublende godt,
overvejede vi faktisk at sige
aftalen op i oktober sidste år, fordi vi ikke
var helt tilfredse med den i situation, men
nu er vi glade for, at vi ikke gjorde det, siger
Jan Møller Nielsen og fortæller, at nogle af
de ansatte på Terma er på arbejdsfordeling,
fordi ordrer bliver udskudt.
Gani Dudus er også godt tilfreds med den toårige
overenskomst, han indgik sidste år for
56 3F’ere på kabelfabrikken Draka i
Brøndby. Aftalen betyder, at 3F’erne
fik 10 kroner mere i timen sidste
år, mens de i år stiger tre kroner
i timen. Samlet giver det en
lønstigning på ti procent.
- Vi var meget heldige
med, at vi
indgik en aftale
sidste år. Det
havde vi ikke fået
i år, siger han.
CO-Magasinet · side 4-5

Af Dorthe Kragh
Foto Flemming Jeppesen
Pas på dem der bliver
Efter en fyringsrunde er der meget fokus på de fyrede, men dem der er tilb
hjælp til at komme videre
Mange danske virksomheder er rigtig gode
til at tage sig af de medarbejdere, der bliver
fyret, og hjælpe dem med at komme videre i
livet. Men ofte glemmer man dem, der er tilbage
– dem der skal få virksomheden på
rette køl igen. Og de har ofte lige så meget
brug for hjælp, som dem der forlader virksomheden.
- Der er så mange følelser knyttet til det at
skulle tage afsked med gode kolleger og så
stadig møde op på arbejde dag efter dag. Der
er skyld og skam og tankerne ’burde det ikke
have været mig’ eller ’hvorfor blev det ikke
mig’, fortæller Peter Dragsbæk, samarbejdskonsulent
i CO-industri.
Samtidig kan medarbejderne være usikre
på, om fyringerne er overstået, eller om der
kommer flere, og nogle kan være vrede på
ledelsen, kollegerne eller tillidsrepræsentanten
over, at det er kommet så vidt.
- Der er mange forskellige følelser, men de er
alle udtryk for det samme. Mange mænd
vælger at knalde på og arbejde videre, som
intet var sket, men man skal ikke tage fejl og
tro, at de ikke har behov for at snakke.
Derfor er det vigtigt, at der i dagligdagen er
rum til at snakke om, hvordan man har det,
fastslår Peter Dragsbæk.
Han peger på, at hvis arbejdspladsen ikke
formår at tage fat i frustrationerne, risikerer
den en lang periode med nedsat produktion,
som i værste fald kan betyde yderligere
fyringer, et højere sygefravær og medarbejderflugt.
Ny gejst via informationer
Orla Ørskov Petersen, fællestillidsrepræsentant
på Sauer-Danfoss, har oplevet, hvad
fyringsrunder gør ved de kolleger, som
beholder deres job. Tre gange inden for et
halvt år har hans arbejdsplads været ude i
fyringsrunder.
- Stemningen er ikke god. Dem der er tilbage,
spørger sig selv ’hvad med os’. Hele netværket
– kammeratskabet – er splittet ad, og
der er nogle, som føler skyld over ikke at
være blevet fyret, siger Orla Ørskov
Petersen.
Derfor har topledelsen været ude i frokoststuerne
for at tale med medarbejderne om,
hvad der er sket, og hvordan de ser fremtiden.
Samtidig har medarbejderne fået
mulighed for at stille spørgsmål til ledelsen.
- Gejsten er fuldstændig væk. Derfor skal der
pumpes nyt liv i arbejdspladsen, og det prøver
vi at gøre gennem informationsmøderne,
fortæller Orla Ørskov Petersen.
På SPX APV Danmark i Silkeborg, der
udvikler og producerer procesudstyr til
blandt andet fødevareproducenter og farmaceutiske
virksomheder, er man også
opmærksom på, at de tilbageblivende medarbejdere
kan have det dårligt. Virksomheden
måtte i november sidste år tage
afsked med 60 medarbejdere. I alt fyrede
virksomheden 140 på landsplan.
Og samtidig med, at tillidsrepræsentanterne
forhandlede vilkår for de fyrede, så blev der
også aftalt at gøre noget for de medarbejdere,
som blev tilbage på arbejdspladserne.
Derfor har virksomheden nedsat en trivselsgruppe,
som skal have fokus på, hvordan
kollegerne har det. De seks medlemmer af
gruppen har været på et kort kursus, hvor en
arbejdspsykolog har fortalt om, hvad der
kan ske med mennesker, når de bliver udsat
for en stresset situation som en fyringsrunde,
og de har fået værktøjer til, hvordan de
kan hjælpe kollegerne videre.
- Indsatsen er endnu så ny, at vi ikke har
nogen erfaringer. Men der er blevet taget vel
imod initiativet, fortæller Jan Okholm
Sørensen, medlem af Dansk Metal og tillidsrepræsentant
for 58 metallere, elektrikere
og 3F’ere.
Han er den eneste tillidsrepræsentant i trivselsgruppen,
resten er almindelige medarbejdere,
som er interesserede i at hjælpe
deres kolleger.
- Det er vigtigt at understrege, at vi ikke er
psykologer. Men det er rart for kollegerne at
vide, at de har nogle, som de kan komme til,
hvis de har brug for hjælp eller en snak. Vi
har mulighed for at lytte til kollegerne og
sende dem videre til en arbejdspsykolog,
hvis vi synes, at der er brug for det, siger Jan
Okholm Sørensen.
Han mener, at det er nemmere for kollegerne
at bede om hjælp, når det er en kollega,
som de kan gå til, frem for hvis det var en
leder, de skulle kontakte.
- Som kolleger har vi også muligheden for
lige at kigge forbi og høre, hvordan det går,
uden at det bliver alt for formelt, siger Jan
Okholm Sørensen.
Fortæl den gode historie
Og det er vigtigt at tale om det, som man har
været igennem, fastslår organisationskonsulent
Lone Larsen fra konsulenthuset Villa
Venire. Her har man stor erfaring med at
rådgive og hjælpe arbejdspladser med de
mange aspekter, en fyringsrunde rummer.
- Sådan en fyringsrunde koster blod, sved og
tårer. Men hvis virksomhedens ledelse er
åben i sin kommunikation og sørger for hele
tiden at have medarbejderne med, så går det
bedre, siger Lone Larsen.
Hun peger på, at ugentlige møder, hvor
ledelsen informerer om udviklingen, og
hvor medarbejderne kan spørge ind til ledelsens
beslutninger og fortælle, hvordan de
har det, kan være meget effektivt på sigt.
- Der skal skabes rum for at snakke om det
her, og så har nogle måske brug for mere
individuel hjælp. Men hvis virksomheden
varetager opgaven effektivt og griber frustrationerne
i opløbet i stedet for at feje dem
ind under gulvtæppet, så vil organisationen
opleve, at medarbejderne bevarer energien
og troen på, at virksomhedsværdier lever
videre, og de kan se, at det som er vigtigt for
dem fastholdes også i den fremtidige organisation.
Med andre ord, historien lever videre
både den individuelle og organisatoriske,
fortæller Lone Larsen.
Det handler altså om at bevare den gode
historie om arbejdspladsen og genskabe den

tilbage
age har også brug for
kollektive identitet, som fortæller medarbejderne,
at de har noget særligt sammen,
som de ikke ønsker at miste.
- Den gode historie om arbejdspladsen
skal bevares, for når skuden vender, og
der igen er brug for mere arbejdskraft,
skal man gerne fremstå som en attraktiv
arbejdsplads. Og tillidsrepræsentanterne
og sikkerhedsrepræsentanterne skal være
med til at fortælle den historie. De har en
stor stemme, og hvis de har svært ved at
tro på historien, så begynder kollegerne
at overveje om de skal blive, siger Lone
Larsen.
Men samtidig understreger hun, at tillidsog
sikkerhedsrepræsentanterne skal være
opmærksomme på, at de selv er berørte af
fyringerne. Derfor er det en god idé at
danne netværk, hvor man kan støtte hinanden
og arbejde med nogle af de følelser,
som vil opstå, når arbejdspladsen bliver
kastet ud i en krise.
- Vores erfaringer fortæller os, at det for
de fleste organisationer er givtigt både på
den korte og lange bane at inddrage erfaringer
udefra, som kan hjælpe medarbejderne
i forandringsprocessen, siger Lone
Larsen.
Det er lettere at tale med en kollega om
frustrationer efter en fyringsrunde end med
en leder, mener Jan Okholm Sørensen.
CO-Magasinet · side 6-7

pille
sygdom Stress Stress
Af Dorthe Kragh
Stress Stress Stress Stress Stress
ss Stress Stress Stress Stress Stress Stress S
Stress Stress Stress Stress Stress Stress sovepiller
Risikabelt at overleve
en fyringsrunde
ss Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress
tress Stress Stress Stress Stress sovepiller Stress Stress
s Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress
s Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress
ss Stress Stress Stress Stress Stress Stress sygdom Stre
tress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Str
ss Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress
tress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress St
ss Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stres
ress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Sovepiller
ress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stre
Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress S
Stress, forhøjet risiko for hjertekarsygdomme og i værste fald død
risikerer at ramme de ansatte, der overlever en fyringsrunde
Det er slemt at miste jobbet, men det kan
faktisk også være slemt at beholde det. Flere
europæiske undersøgelser viser, at de, der
overlever en fyringsrunde eller en omstrukturering
på arbejdspladsen, har forhøjet risiko
for at dø af hjertekarsygdomme eller
komme på førtidspension på grund af især
psykisk sygdom eller sygdomme i bevægeapparatet.
Samtidig er der en øget risiko for, at forbruget
af sovepiller og nervemedicin stiger
blandt de tilbageblevne, ligesom deres risiko
for at få stress og et øget forbrug af alkohol
og tobak går i vejret.
Undersøgelserne er samlet af fjorten europæiske
eksperter i rapporten ”Health in
Restructuring: Innovative Approaches and
Policy Recommendations.”
De mest almindelige følelsesmæssige reaktioner,
som de overlevende oplever, er angsten
for at miste deres job eller frygten for
en øget arbejdsmængde. Det kan udløse
stress, som igen kan medføre udbrændthed
og hjertekarsygdomme.
- Problemet er, at mange glemmer at tage
højde for, at det på mange måder er en ny
organisation, de har med at gøre, når der har
været omstruktureringer eller fyringsrunder.
Man arbejder måske ikke sammen med
de samme mennesker og får ofte nye roller
og ansvarsområder, hvilket kan føre til
stress og usikkerhed, siger seniorforsker
Karina Nielsen fra Det Nationale Forskningscenter
for Arbejdsmiljø (NFA), som
har været med til at udarbejde rapporten.
Færre følger i Danmark
Karina Nielsen er ikke i tvivl om, at fyringer
og omstruktureringer kan have en skadelig
effekt på trivslen og helbredet hos de overlevende
medarbejdere. Men samtidig påpeger
hun, at den danske model med høj dagpengesikring
er med til at dæmpe frygten
for de følger af fyringer, som opleves i de
øvrige europæiske lande.
- Vi har en anden arbejdskultur i Danmark
end i mange andre europæiske lande. Blandt
andet har vi traditionelt meget mere medarbejderinddragelse,
og det betyder, at flere af
undersøgelserne skal tages med et gran salt
i dansk sammenhæng. Når medarbejderne
har indflydelse på beslutningerne, så er de
mere tilbøjelige til at acceptere konsekvenserne.
Det betyder, at stressniveauet falder
og de helbredsmæssige risici formindskes.
Men vi har ikke undersøgelser, der viser,
hvor godt eller dårligt det står til i Danmark,
siger hun.
De danske forskere har dog i en enkelt
undersøgelse kunnet konstatere en højere
grad af jobusikkerhed – også på længere sigt
– blandt de medarbejdere, der har overlevet
et ejerskifte. Derfor anbefaler Karina Niel
sen, at tillidsrepræsentanterne deltager
aktivt i at sikre en god og åben dialog i virksomheden,
når der skal ske forandringer.
- Vi ved, at det betyder meget, at medarbejderne
føler sig hørt, og at de oplever processen
som retfærdig. Tillidsrepræsentanten
kan være det bindeled, som bringer ledelsens
beslutninger videre og medarbejderne
bekymringer ind på direktionsbordet, fastslår
hun. Karina Nielsen anbefaler, at virksomhederne
benytter trivselsundersøgelser
og psykiske APV-undersøgelser til at finde
ud af, hvordan medarbejderne har oplevet
processen, så virksomheden kan forberede
sig til de næste ændringer.
tress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress S
Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress S
Stress Stress Stress Stress tressStress Stress Stress Stress
Stress Stress Stress Stress sovepiller Stress Stress Stres
Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress s
Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress S
Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress St
Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress S
Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress
ress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress St
piller Stress Stress Stress Stress Stress sygdom Stre
Rapporten ”Health in Restructuring: Innovative Approaches and Policy Recommendations”
samt et dansk resumé og tolv anbefalinger til, hvordan man sikrer medarbejdernes
trivsel og helbred ved omstrukturering, kan hentes på adressen:
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/Nyheder/Nyhedsarkiv/2009/Tolv_anbefalinger_til_si
kring_af_trivsel_og_helbred_ved_omstruktureringer.aspx?lang=da
ess Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stre
s Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress sovepille
ess Stress Stress Stress sygdom Stress Stress Stress Str
ess Stress Stress sovepiller Stress Stress Stress St
ss Stress Stress Stress sygdom Stress Stress Stress Stre
Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress St
tress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Stress Str
ss Stress Sygdom Stress Stress Stress Stress Stress
ss Stress Stress Stress Stress Stress
Stress Stress sovep
Stress s

ss
ess
Af Dorthe Kragh
Foto Robert Attermann, Red Star
ress
s
tress
ss
tress
tress
tress
Stress
s Stress
ygdom
tress
ress
tress
Tillidsrepræsentant Helle Stærk Olesen trækker på sine erfaringer som sygehjælper, når hun taler med kolleger, som er blevet fyret.
Brug for den menneske-
lige værktøjskasse
Et godt kendskab til sorgprocesser har hjulpet Helle Stærk Olesen
gennem tre fyringsrunder
Stress
Det er benhårdt at være tillidsrepræsentant,
når arbejdspladsen må tage afsked med
gode medarbejdere, og det bliver ikke lettere,
når det sker flere gange. Det fastslår Helle
Stærk Olesen, der som tillidsrepræsentant
for 48 3F’ere hos vinduesproducenten Velux
i Skjern har været med til tre fyringsrunder
inden for otte måneder, hvor hun har taget
afsked med 25 kolleger.
- Jeg har ikke været tillidsrepræsentant så
længe, siden februar sidste år, så jeg synes,
at det er frygteligt hårdt. Det er gode kolleger,
jeg siger farvel til, og jeg kan jo se, hvad
det gør ved folk. Jeg tror ikke, at det bliver
lettere med tiden, og forhåbentlig bliver det
aldrig rutine – det må det ikke, for så kobler
man hjerne og hjerte fra – men jeg tror, at
man kan blive bedre klædt på til at klare
situationen og få nogle redskaber til bedre at
bearbejde det, siger hun.
Helle Stærk Olesen dykker selv ned i den
værktøjskasse, hun har med sig som tidligere
sygehjælper, hvor hun var vant til at tale
om alvorlig sygdom og død.
- Det er ikke det samme og så alligevel. Det
er de samme faser, en fyret skal igennem.
Vrede, magtesløshed, sorg. Med min erfa-
ress Stress
ss Stress
ss Stress
r Stress
ess Stress
ress Stress
ss Stress
ress Stress
ess Stress
Stress Stress
Stress Stress
iller Stress
ygdom Stress
ring ved jeg, at der kommer en anden reaktion
i morgen. Jeg er forberedt på deres reaktion,
og jeg kan lytte og være der, fortæller hun.
Inden den første fyringsrunde var hun også
på et kort kursus om menneskelige reaktioner
i forbindelse med fyringer, og så er alle
tillidsrepræsentanterne på Velux gode til at
støtte hinanden både fagligt og menneskeligt.
Men hun synes stadig, at det er svært ikke at
involvere sig for meget i de fyrede kollegers
skæbne.
- Man skal passe på, at man ikke selv bliver
trukket under, for man kan jo ikke redde
alle, selv om det er svært, når man står med
en kollega, som først bliver enormt vred og
så frygtelig ked af det. Så vil man bare gerne
gøre alt godt igen. Det er jo folk, som man
har gået op og ned ad i mange år, siger hun.
Samler på succeshistorier
Hun er dog også meget opmærksom på at
samle på de succeshistorier, som en fyringsrunde
også rummer. Som moderen til to
børn, som længe havde tænkt på at blive
dagplejemor og nu er ved at undersøge
mulighederne. Samtidig er det også en stor
hjælp, at Velux gør meget for at hjælpe de
fyrede videre.
Men det er ikke kun selve fyringerne Helle
Stærk Olesen finder vanskelige. Tiden op til
fyringerne, når ordrerne ikke længere kommer
ind, og ledelsen har besluttet sig til at
fyre, men ikke meldt noget ud endnu, er
hård.
- Jeg bliver hele tiden spurgt ud og konfronteret.
Men jeg har faktisk haft stor succes
med at sige, ’at der er nogle ting, som jeg kan
sige, og der er nogle ting, som jeg ikke må
sige, og det må I respektere’. Det virker, fortæller
hun.
Ud over at trække store veksler på sin
mands tålmodighed og løbe lange ture med
hunden, så får Helle Stærk Olesen ryddet op
i sine følelser ved at evaluere de fyringer,
som hun netop selv har været en del af.
- Jeg sætter mig ned og tænker seancen igennem,
hvad gik godt, hvad gik skidt, hvad kan
vi gøre bedre næste gang? Jeg håber naturligvis
ikke, at der kommer en næste gang,
men som verden ser ud i dag, ved man
aldrig. Og det kan altid blive bedre, selv om
der ikke findes en god fyring, siger Helle
Stærk Olesen.
CO-Magasinet · side 8-9

Af Dorthe Kragh
Samarbejdet om
arbejdsmiljøet støves af
Arbejdsmarkedets parter og Arbejdstilsynet har givet samarbejdet
om arbejdsmiljøet en mindre hovedrengøring
To forskellige måder at organisere arbejdsmiljøarbejdet,
nyt navn til sikkerhedsrepræsentanten
og mere uddannelse. Det er nogle
af de mest markante forslag i det oplæg til
en ny måde at organisere samarbejdet om
arbejdsmiljøet, som arbejdsmarkedets parter
og Arbejdstilsynet har afleveret til
beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V).
Gennem et halvt år har parterne diskuteret,
hvordan arbejdsmiljøloven kan moderniseres,
så den passer bedre til de moderne
arbejdspladser, hvor klassiske arbejdsmiljøproblemer
som røg, støj og møg er blevet
suppleret med problemer med det psykiske
arbejdsmiljø samt øget stress og nedslidning.
Et af de mest synlige beviser for fornyelsen
er forslaget om at ændre sikkerhedsrepræsentantens
titel til arbejdsmiljørepræsentant,
ligesom udvalg, grupper og organisation
skal skifte ordet ”sikkerhed” ud med
ordet ”arbejdsmiljø” for at sende et klart signal
om, hvad det er, arbejdet indebærer.
Den mest gennemgribende ændring i forslaget
fra trepartsdrøftelserne er, at ambitionerne
i fremtiden kan sætte niveauet for,
hvordan virksomhederne tilrettelægger deres
arbejdsmiljøarbejde.
De virksomheder, der måske allerede i dag
har svært ved at følge med i regler og lovgivning,
kan vælge basismodellen, der nøje følger
de krav, der er fastsat i lovgivningen.
De mere ambitiøse virksomheder, der
ønsker en forebyggende indsats, som passer
nøjagtigt til deres arbejdsplads, kan vælge
aftalemodellen, som ligner den nuværende
model på industriens område.
Det betyder, at der skal foreligge en rammeaftale
på organisationsniveau og en
lokalaftale på virksomhedsniveau, for at
arbejdsgiveren og medarbejderne kan
bruge aftalemodellen. Samtidig bliver
det også slået fast, at arbejdsmiljøsamarbejdet
i virksomheden skal varetages bedre og
mere effektivt end ved at holde sig til basismodellen.
Modelvalg sender
klart signal
Selv om de to modeller lanceres som ligeværdige,
så mener arbejdsmiljøsekretær
Michael Jørgensen i CO-industri, at virksomhedernes
valg vil sende et kraftigt signal
om, hvilken vægt man tillægger medarbejdernes
trivsel.
- Signalet vil jo være, at de, der vælger basismodellen,
indirekte siger, at de gør det, de
skal, men ikke ønsker at være proaktive
i deres indsats, og det kan
lægge pres på både virksomhederne
og organisationerne
for at få
skabt rammeaftaler,
der kan bruges, siger
han.
Samtidig håber han, at
et forslag om ret til
supplerende
uddannelse kan være med til at gøre virksomhederne
mere engagerede. I dag skal
sikkerhedsrepræsentanter og sikkerhedsledere
på et lovpligtigt 37 timers sikkerhedskursus,
men den uddannelse skal ændres og
suppleres med uddannelse svarende til halvanden
dag hvert år.
- Retten til supplerende uddannelse kan
være med til at gøre virksomhederne mere
proaktive, da mere viden bliver båret ind i
virksomhederne, siger Michael Jørgensen.
Han mener dog, at det bliver en udfordring
at finde egnede uddannelsesforløb, som
også er rentable for udbyderne, da indholdet
af uddannelserne tænkes målrettet den
enkelte virksomhed og branche.
Beskæftigelsesministeriet vil nu overveje
forslagene og inddrage dem i det
kommende arbejde om en ny arbejdsmiljølovgivning.

Af Tine Bjerre Larsen
Foto Arne Gamst
Girlpower på
vindmøllefabrikken
På Vestas er den kvindelige tillidsrepræsentant ikke bange for nye
udfordringer. De menneskelige værdier er hendes hjertebarn, men hun
har også styr på Industriens Overenskomst
Sys Malm elsker at lære nyt og tage udfordringer
op. Hun har været ansat i Vestas i
Nakskov i over syv år, og sidste efterår stillede
hun op mod den koordinerende tillidsmand
og blev valgt. Hun blev kastet på
hovedet ud i jobbet fra dag et, men fik hjælp
fra de andre tillidsrepræsentanter.
- Man aner ikke, hvad det vil sige at være
tillidsrepræsentant, før man står midt i det.
Derfor er det vigtigt at være omgivet af gode
folk, der lærer og forklarer mig, hvordan tingene
fungerer. Jeg går til monster-mange
møder og får indsigt i ting, jeg ellers aldrig
ville vide noget om, siger Sys Malm.
Hun har ikke fortrudt et sekund og var forberedt
på, at jobbet ville æde sig lidt ind på
fritiden. Den faste kontortid hver morgen
forstyrrer produktionen mindst muligt, og
indtil videre føler hun ikke, at jobbet er vokset
hende over hovedet.
- Jeg tager mig af alt muligt. Forespørgsler
om barsel, orlov, ferie og sundhedsforsikring
og meget andet. Sikkerheden fylder
meget på en arbejdsplads, hvor vi arbejder
med epoxy og har klare regler på grund af
risici. Det er alfa og omega, at folk er trygge,
og jeg skriver ned, når jeg støder på ting,
som kan gøres bedre. De forbedringer drøfter
jeg med sikkerhedsrepræsentanten, som
fremlægger dem på et sikkerhedsudvalgsmøde,
siger Sys Malm.
Styr på overenskomsten
På Vestas kører de tredageshold, og Sys
Malm arbejder i Skal-afdelingen, hvor de
støber vinger til vindmøllerne. Som tillidsrepræsentant
i i alt fire afdelinger har hun
77 kollegers interesser og problemstillinger
at tage sig af.
- Kender du typen, der gerne vil have, at folk
har det godt sammen? Jeg er kendt for at
være en glad pige, og mine kolleger skal
også være glade, når de går hjem fra arbej-
Tillidsrepræsentant Sys Malm fra Vestas i Nakskov har både styr på de menneskelige værdier og
Industriens Overenskomst.
det. Omvendt mener jeg ikke, at man skal
lægge fingrene imellem, hvis man er utilfreds.
Kommunikation er meget vigtig, men
jeg har en gylden regel om, at jeg altid taler
pænt til folk, også selv om vi er uenige.
Udover kommunikation og trivsel handler
tillidsmandsjobbet om at kunne Industriens
Overenskomst. Eller i hvert fald kunne slå
op i den.
- Jeg har altid opslagsværket tæt på mig. Det
er en ordentlig mundfuld at skulle sætte sig
ind i, men det er vigtigt at have styr på detal-
jerne og sørge for, at folk får de informationer,
de skal have. Jeg er overrasket over, hvor
meget fagligt arbejde der er i jobbet. Vi bliver
sendt på kurser, og det er dejligt, at der
er en interesse i, at man udvikler sig.
Sys Malm stortrives med sin nye udfordring,
og på spørgsmålet om, hvad der er det
sværeste i jobbet, svarer hun:
- Det er, når jeg ikke føler, at jeg slår til på
grund af tiden. Mit hjertebarn er mine kollegers
trivsel, og jeg bryder mig ikke om at
efterlade dem med ubesvarede spørgsmål.
John Harrison fra APM-Terminals i Aarhus sendte Tillids-stafetten videre til Sys Malm,
som er tillidsrepræsentant på Vestas i Nakskov. ”Hun har noget at holde styr på, men
det er hun kvinde for”, mener John Harrison, som mødte Sys Malm på et af fagbevægelsens
kurser. Sys Malm er vingeoperatør og har som tillidsrepræsentant ansvaret for fire
afdelinger og 77 kolleger.
CO-Magasinet · side 10-11

Af Dorthe Kragh
Foto Hanne Loop
Fakta om Faxe Kalk
Faxe Kalk har fem afdelinger, fire i Faxe-området og en afdeling i Vejle. Virksomhedens
produkter anvendes inden for miljøsektoren, kemisk industri, landbruget, bygge- og
anlægsbranchen samt metal-, glas- og sukkerindustrien. Virksomheden har omkring 85
medarbejdere og er en del af den belgiske Lhoist gruppe, som købte Faxe Kalk i 1996 af
FL. Smidth.
Det nødvendige bindeled
På Faxe Kalk er tillidsrepræsentant Ole Meisler et nødvendigt bindeled
mellem kollegerne og ledelsen
Ole Meisler kan ikke fordrage uretfærdighed.
Derfor sad han i Fakse Byråd i otte år,
og derfor har han været tillidsrepræsentant
for kollegerne på Faxe Kalk i 21 år.
- Mine kolleger skal have nogle gode og
ordentlige aftaler. De skal ikke behandles
uretfærdigt, fortæller han som forklaring
på, hvorfor han har brugt så mange år på at
være tillidsrepræsentant for de 10 3F’ere i
hans afdeling.
Ønsket om at være med til at præge virk-
The missing link
For første gang nogensinde arbejder
CO-industri og DI via deres samarbejdsorgan
TekSam sammen om en kampagne,
der skal inspirere arbejdspladser
uden tillidsrepræsentanter til at vælge
en for både medarbejdernes og virksomhedens
skyld.
Kampagnen ”The missing link” gik i luften
den 27. april og fortsætter et år. Læs
mere om kampagnen på www.teksam.dk.
somheden er en anden årsag til, at hans stillede
op til tillidshvervet.
Ole Meisler fik job på Faxe Kalk som 18-årig
i 1978 og i 1986 blev han valgt ind i virksomhedens
bestyrelse som medarbejdernes
repræsentant. Som kun 28-årig blev han
valgt som ung tillidsrepræsentant, og sugede
de ældre tillidsrepræsentanters viden og
forhandlingsteknikker til sig samtidig med,
at han tog grunduddannelsen for tillidsrepræsentanter
samt en række FIU-kurser.
- Jeg lærte rigtig meget af dem. Det at være
en god tillidsrepræsentant handler om at
turde stille krav og kunne argumentere for
sine krav, men også at stille rimelige krav og
forstå, hvornår kravene ikke kan opfyldes.
Man skal kunne se sagen fra begge sider,
men samtidig er der ingen tvivl om, at det er
kollegernes interesser, der vejer tungest,
siger Ole Meisler, der er en af tre tillidsrepræsentanter
i Faxe Kalk. De øvrige afdelinger
med undtagelse af ovnanlægget er
fælles om en tillidsrepræsentant, mens ovnanlægget
har sin egen.
Virksomheden gør meget for, at der skal
være en tillidsrepræsentant i alle afdelinger,
men oplever det klassiske problem med, at
der ikke er kandidater til hvervet.
Lokalaftaler giver rene linjer
Ole Meisler beskriver samspillet med ledelsen
som rigtig godt, og han er særlig glad for
de lokalaftaler, som er indgået med ledelsen.
- Det er rart at have rene linjer. Vi kommer
aldrig ud i diskussioner om, hvordan og
hvorledes tingene plejer at være, og hvad
der er indgået af mundtlige aftaler. Det styrker
begge sider, mener han.
Og Michael Nielsen, HR-ansvarlig hos Faxe
Kalk, er enig.
- Vi vil gerne finde de lokale løsninger, som
kan hjælpe det daglige arbejde, og det kan vi
gøre gennem tillidsrepræsentanterne. Så jo
flere tillidsrepræsentanter, jo bedre er det,
siger Michael Nielsen.
Han betegner Ole Meisler og hans tillidsrepræsentantkolleger
som virksomhedens
nødvendige bindeled, der får tingene på
arbejdspladsen til at fungere.
- Tillidsrepræsentanten bringer ledelsens

Tillidsrepræsentant Ole Meisler (th) og HR-ansvarlig Michael Nielsen fra Faxe Kalk har et tæt samarbejde.
synspunkter frem til kollegerne, og de bringer
synspunkter tilbage fra kollegerne. De er
der, når snakken går i kaffepausen og kan
opfange problemer eller komme med forklaringer,
når kollegerne ikke lige kan forstå,
hvorfor tingene er, som de er. Kort sagt de
får dagligdagen til at fungere, siger Michael
Nielsen.
Han vil ikke udelukke, at den næste mellemleder,
virksomheden får brug for, kunne findes
blandt tillidsrepræsentanterne.
- De har en anden forståelse for virksomheden
og er en stor medvirkende årsag til, at
der er ro i de enkelte afdelinger. Det er for
eksempel en stor hjælp, at de finder ud af,
hvilken slags arbejdstøj folk har brug for, og
er med i hele processen, i stedet for at jeg
bare bestemmer uden at vide noget som
helst om det, siger han.
Dialog med tillidsrepræsentant
Selv er han rigtig glad for den støtte, han har
fået fra Ole Meisler, da han for otte måneder
siden startede som HR-ansvarlig i en industrivirksomhed
fra en kommunal stilling.
- Ole hjælper mig med at tage mange ting i
opløbet. Han har rådgivet mig og fortalt mig
mange ting, som har forhindret, at jeg er
kommet i unødige problemer, for det offentlige
er meget anderledes end her, fortæller
Michael Nielsen.
Han er glad for at være på en arbejdsplads,
hvor der ikke bliver fejet noget ind under
gulvtæppet, og hvor der ikke er tabuer mellem
medarbejderne og ledelsen.
- Vi kan godt have nogle knaster, men vi har
nogle dialoger, og det handler ikke bare om
at få ret. Det er sådan lidt ’give and take’, og
nogle gange skal man kæmpe lidt for tingene.
Det er helt fint, fastslår han.
Tillidsrepræsentant Ole Meisler har bestemt
ikke noget imod at kæmpe for sin sag en
gang imellem. Bare han ved, at kollegerne
har tillid til han og står bag ham.
- Det allervigtigste for mig er, at kollegerne
bakker mig op. Det er mit fundament, for jeg
når ingen steder, hvis jeg går ud og kæmper
en sag, og ledelsen så finder ud af, at kollegerne
ikke er enige med mig. Det handler
om tillid, og det kan godt være svært at
opnå, men mange af medarbejderne har
Navn: Michael Nielsen
Alder: 42 år
Fødested: København
Bopæl: Faxe Ladeplads
Arbejdsplads: Faxe Kalk siden oktober
2008
Stilling: HR-ansvarlig
Uddannelse: Kontoruddannet.
Akademiuddannelse i ledelse og Master i
Arbejdsmarkeds- og Personaleforhold fra
Aalborg Universitet
Fagforbund: Ledernes Hovedorganisation
Tillidshverv: Tidligere tillidsrepræsentant i
Rødovre Kommune, sikkerhedsleder på
Faxe Kalk
Familie: Gift og har fire børn
Fritidsinteresser: Samler på mønter og
passer hus, have, familie og venner
Mail: mn@faxekalk.dk
arbejdet her i mange år, og vi kender hinanden,
siger han.
Ole Meisler håber på, at det er den tillid, der
er årsag til, at han kun én gang har skullet
kæmpe for sin post. Men han er ked af, at der
ikke er flere, der har lyst til at være tillidsrepræsentant
både når det gælder Faxe Kalk
og resten af de danske arbejdspladser.
- Det kan godt bekymre mig, at der ikke er
nogle, der vil være tillidsrepræsentanter og
kæmpe for kollegerne. Så bliver det hele jo
ensidigt kæft, trit og retning. Man går glip af
sammenspillet og glip af indflydelsen, fastslår
han.
Navn: Ole Meisler
Alder: 49 år
Fødested: Stubberup
Bopæl: Faxe
Arbejdsplads: Faxe Kalk i Faxe
Ladeplads siden 1978
Stilling: Maskinfører
Uddannelse: Folkeskolens 9. klasse
Fagforbund: 3F
Tillidshverv: Tillidsrepræsentant siden
1988, næstformand i samarbejdsudvalget.
Fra 1993 til 2001 medlem af Fakse
Byråd for Socialdemokraterne
Familie: Gift og har fire sammenbragte
børn
Fritidsinteresse: Kører lidt motorcykel
og passer hus og have
Mail: ome@fakse-net.dk
CO-Magasinet · side 12-13

Af Gitte Kvist
Foto Berit Hvassum
Bornholm i knæ
Finanskrisen har sat sit tydelige spor på Bornholm. Hvert femte medlem af
står hver fjerde uden job
Alt for mange bornholmere behøver ikke
længere at stå tidligt op om morgenen for at
tage på arbejde. Mange af dem ville ellers
indtil for nylig være taget hen til Jensen
Denmark A/S, som er en af øens større
arbejdspladser, men i dag behøver de ikke
spekulere i madpakker og mødetider. De er
nemlig arbejdsløse.
- Det er en ærgerlig situation, konstaterer
tillidsrepræsentant for medlemmerne af
Dansk Metal hos Jensen Denmark A/S
Preben Madsen.
Hos virksomheden i Rønne er medarbejderstaben
blevet barberet ned fra 465 medarbejdere
sidste år til nu 250. Årsagen er
finanskrisen, som betyder, at der verden
over bliver rejst mindre, og dermed bliver
vasketøjskurvene på hoteller og restauranter
ikke længere fyldt op af sengetøj, duge,
håndklæder og stofservietter i samme
tempo som tidligere.
Jensen Denmark A/S producerer alt tænkeligt
maskinel til industrielle vaskerier i alle
størrelser, så når vasketøjsbunken bliver
mindre, ansporer det ikke hoteller og andre
virksomheder i ind- og udland med storvaskerier
til at investere i nye maskiner fra
Jensen Denmark A/S.
En negativ spiral bliver sat i gang, og det
sætter sine tydelige spor på den bornholmske
arbejdsplads.
- Når folk ikke rejser, bider det sig selv i
halen, så hvis vi skal ud af denne her situation,
skal der noget vasketøj til, for det er
det, vi lever af, siger Preben Madsen.
Usikkerhed stresser
Virksomheden havde ellers stor ordretilgang
i både 2006, 2007 og i første halvdel af
2008, men da ordrerne brat stoppede, blev
tre års jobfremgang på virksomheden vendt
på bare tre kvartaler.
Tidligere var der 200 smede og 100 3F’ere
ansat. Nu er tallene henholdsvis 85 og 40,
når de sidste af de varslede fyringer er effektueret.
Ifølge Preben Madsen har medarbejderne i
Rønne taget de mange afskedigelser pænt,
men der har dog været mere bud efter ham
som tillidsrepræsentant.
- De ansatte ved ikke, om de er købt eller
solgt, og det stresser naturligvis med den
usikkerhed, forklarer Preben Madsen.
Og den lille ø i Østersøen er hårdt ramt af
nedskæringer i år. Ifølge Dansk Metal
Bornholm er det blandt andet på grund af
afskedigelserne hos Jensen Denmark A/S,
men også hos virksomhederne Scanvægt
Nordic A/S og Ole Almeborg A/S, at hver
femte bornholmske metalarbejder står uden
job til april i år.
Situationen er i dyb kontrast til for halvandet
år siden, hvor blot 16 medlemmer af
Dansk Metal Bornholm var ledige. I dag står
120 uden job og i slutningen af april vil tallet
være oppe på 160. Yderligere 100 medlemmer
er i farezonen.
- Vi er hårdt ramt. Sådan en krise rammer
hurtigere i et lille øsamfund som Bornholm,
fordi vi er så isolerede. Som vi plejer at sige:
man kan kun køre 32 kilometer efter nyt
arbejde, så kommer man til havet, siger
Klaus Holm, som er formand for Dansk
Metal på Bornholm.
Ingen ledige job
Netop det faktum, at Bornholm er en ø, gør,
at bornholmerne ikke har samme mulighed
for at tage sig et job uden for nærområdet.
- Vi kan selvfølgelig søge job off-shore i
Norge eller i andre dele af Danmark, men
det har nogle personlige omkostninger i
form af at være væk fra familie og venner, og
samtidig er det min erfaring, at der er en del
faldgruber i det. Så situationen er lidt problematisk,
forklarer Klaus Holm.
For de bornholmske medlemmer af Dansk
Metal, som ikke har noget job at stå op til om
morgenen, er der i disse dage ikke meget
håb at hente i jobopslag.
- Der er ingen ledige job til vores medlemmer
i øjeblikket, og vi har medlemmer, som
bliver syge af stress, fordi de skal søge job,
når der ingen ledige stillinger er på øen, fortæller
Klaus Holm og tilføjer, at fagforeningen
derfor fokuserer på uddannelse og
opkvalificering af de ledige.
- Jeg er både optimist og pessimist. På den
ene side ser vi positive signaler fra virksomheder
om, at de inden for et år vil få brug for
at ansætte igen, og samtidig er det eneste, vi
kan tilbyde lige nu opkvalificering, så vores
medlemmer kan klare fremtiden, siger
Klaus Holm.
Bekymring hos 3F
Også blandt medlemmer af 3F Bornholm
kan krisen mærkes. 600 medlemmer er nu
ledige, hvilket svarer til 29 procent. Bare hos
Jensen Denmark A/S er 60 3F’ere ud af 100
blevet afskediget, så hos forbundets a-kasse
i Rønne er a-kasselederen Marianne Kofoed
bekymret.
- Jeg kan ikke spå om fremtiden, så jeg aner
ikke, hvordan situationen vil være om et
halvt år. Der kommer i hvert fald ikke hjælp
i form af nye, store virksomheder med job til
Bornholm, konstaterer hun.
På Roskilde Universitetscenter er arbejdsmarkedsforsker
Bent Greve også bekymret
for bornholmerne.
- Situationen er frygtelig. Bornholmerne kan
ikke bare køre længere efter et job, men er
afhængige af, at der er job på øen. Derfor er
øsamfund som Bornholm meget påvirkelige,
når der er nedskæringer på arbejdsplad-

Dansk Metal er nu arbejdsløs og blandt 3F’erne
Tillidsrepræsentant Preben Madsen fra Jensen Denmark A/S har travlt, for antallet af kolleger er
skåret ned fra 465 ansatte sidste år til nu 250.
serne, forklarer Bent Greve, som heller ikke
tror på, at der kan komme nye, store virksomheder
inden for industriens område til
øen.
- Hvorfor skulle man lægge en fabrik på
Bornholm? Det giver ekstra udgifter til
transport, og der er færre potentielle ansatte
at tage af. Det er øen for geografisk og fysisk
for lille til, konstaterer han.
Det er en situation, som Bornholm deler
med andre yderkantsområder som eksempelvis
Nordjylland.
- Yderkantsområderne bliver samlet set hårdere
ramt end resten af landet, når ledigheden
stiger, og samtidig er det sværere at få
virksomheder til at etablere sig der, fordi det
giver mere transport, og der er færre kvalificerede
medarbejdere at tage af, forklarer
Bent Greve.
- Bornholmerne må håbe på, at der kan
komme vækst, når turismen vokser, og at
små og mellemstore virksomheder vil få
held til at udvide, når finanskrisen er overstået,
tilføjer han.
Hos Jensen Denmark A/S er tillidsrepræsentant
for smedene Preben Madsen også usikker
på, hvornår det igen vil blive muligt at
ansætte.
- Det kommer meget an på, hvordan verden
bevæger sig. Der skal i hvert fald noget
vasketøj til, konstaterer Preben Madsen og
fortsætter:
- Internt joker vi derfor med, at når venner
og familie er på restaurant rundt om i verden,
så skal de sørge for at plette på dugen.
Det er jo det, vi lever af, tilføjer han.
Og måske kan Preben Madsen sammen med
sine kolleger hos Jensen Denmark A/S tillade
sig at tro på bedre tider snart.
27. marts i år blev 18 medarbejdere på virksomheden
nemlig forlænget i to måneder
frem til begyndelsen af juni, og yderligere
fem personer er blevet ansat igen.
- Så vi håber på, at det værste nu er overstået
i denne finanskrise, siger Preben Madsen.
CO-Magasinet · side 14-15

Af Erik Kristensen
Foto Alex Tran
Fra forslagskasse til meda
Danske virksomheder er gode til at bruge medarbejdernes ideer. Det styrk
Det kan betale sig at lytte til medarbejdernes
gode ideer. Det viser erfaringer fra en lang
række danske virksomheder, fastslår formanden
for Dansk Metal og CO-industri
Thorkild E. Jensen.
- Medarbejdernes engagement og gode ideer
sikrer, at danske virksomheder klarer sig
godt i den globale konkurrence, siger han.
Faglærte og ufaglærte medarbejdere står
midt i produktionen. De ved, hvor skoen
trykker. Derfor kan de bidrage med ideer til
nye produkter, forbedrede produktionsprocesser
og nye måder at organisere arbejdet på.
- I Danmark er medarbejderdreven
innovation et centralt element i
virksomhedernes udvikling.
Mange andre
europæiske
lande halter bagefter på det punkt, siger han
og peger på flere forklaringer.
Blandt andet det høje danske uddannelsesniveau,
gode muligheder for efteruddannelse,
de faglærte og ufaglærtes evne til at
arbejde selvstændigt og en virksomhedskultur
præget af dialog, hvor ingeniøren lytter
til smeden og omvendt.
- Og så spiller den danske aftalemodel også
en vigtig rolle. Den har udviklet en tradition
for at forhandle og engagere sig decentralt,
siger Thorkild E. Jensen, der understreger,
hvor vigtigt det er, at medarbejderne får
anerkendelse for deres engagement – også i
form af økonomiske incitamenter.
- I dag er medarbejderdreven innovation
mange steder sat i system, så man er sikre
på, at de faglærte og ufaglærte medarbejderes
gode ideer bliver hentet frem i lyset og
implementeret til gavn for både virksomhederne
og medarbejdernes arbejdsmiljø,
siger Thorkild E. Jensen.
- Vi er nået langt, siden der for tredive år
siden dukkede forslagskasser op på en
række danske arbejdspladser.
Intet er helligt
Kommunekemi i Nyborg er en af de virksomheder,
der har sat udvikling af medarbejdernes
ideer i system. Systemet hedder
produktion, innovation og partnerskab – i
daglig tale PIP. Projektet blev søsat i 2006 og
har siden ført til en lang række forbedringer
både af produktionsprocesser, arbejdsgange
og arbejdsforhold.
Dengang inviterede man samtlige medarbejdere
i hele organisationen til at deltage
i nogle rundbordsgrupper med omkring
15 deltagere i hver. Diskussioner i grupperne
resulterede i 180 vidt forskellige
forslag, fortæller fællestillidsrepræsentant
Allan Rasmussen.
Han giver tre eksempler: Hvorfor
kører man slagger bort på små læs i
stedet for i store containere? Hvorfor
har alle ikke adgang til samtlige medarbejderes
kalendere på outlook? Hvis
vi kendte de andre afdelinger bedre,
kunne vi måske forstå, hvorfor de sommetider
brokker sig!
- Intet er helligt! Man kan stille forslag
om alt. Der har også været forslag om
vaskehal til vores privatbiler og om
mulighed for at tage et powernap midt
på dagen, fortæller Allan Rasmussen.

ejderdreven innovation
er både konkurrenceevnen og arbejdsmiljøet
- Og der er kommet rigtig mange forslag til
effektivisering og forbedringer af produktionen,
hvoraf en del også er blevet indført.
Blandt andet er forslaget om at køre slaggeaffald
bort i større containere implementeret.
Bonus som gulerod
For Allan Rasmussen er hemmeligheden
ved succesen, at systemet er forpligtende, og
at det bliver bakket op af ledelsen. Ikke bare
opfordrer ledelsen medarbejderne til at deltage
i grupperne.
Man får for eksempel overtidsbetaling, hvis
man har frivagt og møder ind til et gruppemøde.
Men det vigtigste er, at forslag bliver
lagt ud på virksomhedens intranet sammen
med en deadline og navnet på den, der har
ansvar for, at forslaget bliver behandlet.
- Det er slut med at sylte forslag. Nu kan
man se, hvem der har ansvaret,
og hvis et forslag ikke kan
realiseres, skal der skrives
en begrundelse,
som alle kan læse
på intranettet. I
begyndelsen
var der en del
af kollegerne,
der ikke gad en gang "rundbordspædagogik",
som alligevel ikke førte til noget. Nu er
der bred opbakning, for alle kan se, at det
nytter, siger Allan Rasmussen.
Han fortæller, at der er en gulerod knyttet til
PIP-systemet.
- Ordet partnerskab betyder også, at vi får en
del af kagen i form af en bonusordning. Lige
så vigtigt er det måske, at dagligdagen bliver
bedre, fordi man får løst problemerne. Det
er ikke så sjovt at klage over træk fra et vindue
i to år, uden at der sker noget. Nu kan vi
glæde os over, at tingene bliver gjort.
Englændere tror ikke deres egne
øren
Medarbejderdreven innovation, hvor både
faglærte og ufaglærte medarbejdere er
involveret i innovative processer, har været
særligt succesrig i Danmark og de nordiske
lande.
Professor Peer Hull Kristensen, CBS, peger
på, at forklaringen skal søges i den særlige
nordiske kombination af samarbejdstraditioner,
nye ledelsesformer og velfærdssystemet,
der blandt andet har sikret et højt
uddannelsesniveau og et omfattende efteruddannelsessystem.
Hos fællestillidsrepræsentant Allan Rasmussen fra Kommunekemi i Nyborg
er der ingen tvivl: Medarbejderdreven innovation er en succes på arbejdspladsen.
- Når jeg har talt med for eksempel englændere
om, hvordan tingene foregår i Danmark,
så fatter de det ikke – de tror ikke på
det! siger Peer Hull Kristensen.
Han forklarer, at fornyelse er topstyret i de
fleste lande. I Danmark er mange virksomheder
derimod organiseret i lærende organisationer
med stor selvledelse, for
eksempel i team. Den decentrale viden
giver stor evne til fornyelse og omstilling.
Den forudsætter et tæt samarbejde
mellem ledelse og medarbejdere,
sådan som det blandt andet
praktiseres, når tillidsrepræsentanterne
deltager i forandringer
i virksomhederne.
- Forhandlingstraditionerne
har spredt sig til hele systemet,
siger Peer Hull
Kristensen.
- Det skaber en fantastisk
evne til omstilling.
CO-Magasinet · side 16-17

Klip fra fagbladene
Internationa
International fagbe
Boss-napping
Den økonomiske krise har kostet mange
tusinde industriansatte deres job i Frankrig.
Samtidig har flere millioner franske arbejdere
deltaget i fagforbundenes demonstrationer
mod regeringen, og flere nye aktioner
er på vej.
Et helt nyt våben i kampen mod massefyringerne
er den såkaldte boss-napping, hvor de
ansatte tilbageholder direktører og ledende
medarbejdere i deres kontorer i forsøg på at
få deres krav igennem.
Flere steder har det givet konkrete resultater,
hvor bebudede fyringer er stillet i bero
eller helt er opgivet. Andre steder er tingene
kommet ud af kontrol.
I Clairoix nord for Paris har en gruppe arbejdere
besat Continental-fabrikkens kontorer i
protest mod den tyske dækkoncerns bebudede
lukning af virksomheden, der har 1200
ansatte. De smadrede computere og brændte
arkiver.
Også i Tyskland har der været protestaktioner
mod Continentals massefyringer og flytning
af produktionen til Rumænien. I
Hannover demonstrerede 3.500 arbejdere i
slutningen af april foran bygningen, hvor
Continental-aktionærernes årlige generalforsamling
fandt sted. De krævede, at
Continental fastholder arbejdspladserne.
I demonstrationen deltog arbejdere fra
Continental-fabrikker i Tyskland, Frankrig
og Mexico. I en udtalelse fra de tyske fagfor-
Flere på delejob
”For blot et halvt år siden registrerede vi måske en
ny aftale om arbejdsfordeling en gang om måneden.
Hen over vinteren er tallet mere end tidoblet.
Arbejdsfordeling er et godt instrument, fordi ideen
grundlæggende handler om at forhindre afskedigelser
og kun kan indføres efter aftale med tillidsfolkene.
Men jeg kan da godt forstå, hvis medlemmerne lige
nu spekulerer på, hvad der sker efter en periode
med arbejdsfordeling. Det skal vi også holde øje
med.”
Forbundssekretær Keld Bækkelund Hansen i Metal
Magasinet (Dansk Metal).
bund til aktionærerne hedder det, at ”vi vil
ikke acceptere, at livet for tusindvis af familier
ofres på grund af jeres grænseløse grådighed.”
Søg dit eget job til lavt-løn
Fastansatte IBM-medarbejdere, der bliver
afskediget som følge af outsourcing, kan nu
ansøge om job i det land, arbejdet er flyttet
til.
Vel at mærke til den stærkt nedsatte løn og
de ringere arbejdsvilkår, der er i det billigere
land.
Ifølge den internationale sammenslutning
af metalarbejderforbund IMF tilbyder IBM
fastansatte amerikanske og canadiske arbejdere
mulighed for at flytte til lande som
Indien, Brasilien og Kina til at arbejde på de
lokale vilkår og betingelser.
Medarbejdere, der accepterer ”tilbuddet” om
at arbejde langt fra deres hjemland på forholdsvis
meget lavere lønninger, vil sandsynligvis
arbejde mere og længere for at
spare penge nok sammen til at vende tilbage.
Det mener de IBM-ansattes fagforening, der
er en afdeling af det store amerikanske forbund
CWA.
- Hvis denne tendens spreder sig til andre
sektorer eller brancher vil det yderligere
underminere arbejdstagernes mulighed for
at opretholde rimelige løn- og arbejdsfor-
Delejob koster
dagpenge
”Over 12.000 3F’ere har været på arbejdsfordeling
inden for det sidste halve år i håb om at undgå en
fyreseddel. Men bliver krisen langvarig, kan det i
sidste ende koste dagpengene. På arbejdsfordeling
skifter man mellem job og dagpenge. Men selv om
man kun får dagpenge hver anden eller tredje uge,
bruger man af sin dagpengeret i hele perioden.
Så længe reglerne er sådan, vil det være galimatias
at indføre en generel mulighed for længere arbejdsfordeling,
som flere virksomheder har foreslået.”
Formanden for 3F’s Industrigruppe Børge Frederiksen
i Fagbladet (3F).
hold, siger IMF’s direktør for it-industrien
Robert Steiert.
Senere i år vil IMF og UNI, den internationale
sammenslutning af fagforbund i servicesektoren,
drøfte, hvordan de skal forholde
sig til IBM’s planer.
2,2 millioner dør
på jobbet hvert år
Omkring 14 millioner mennesker deltog i
aktiviteter over hele verden på den internationale
arbejdsmiljødag den 28. april. Det
skønner den internationale faglige sammenslutning
ITUC.
Over 2,2 millioner mennesker dør hvert år
efter arbejdsulykker og arbejdsrelaterede
sygdomme, og andre ca. 160 millioner kommer
til skade eller bliver syge.
Ifølge FN’s arbejdsorganisation ILO er der
en klar tendens i de seneste år i retning af et
stigende antal dræbte og kvæstede på
arbejdspladserne. De seneste år er det registrerede
antal dødsfald forårsaget af farlige
stoffer næsten fordoblet i forhold til 2001.
- Love der beskytter arbejdernes sundhed og
sikkerhed i mange lande er svage eller bliver
ikke håndhævet. Forsømmelser fra arbejdsgivere,
der ikke sikrer sunde og sikre
arbejdspladser, er hovedårsager til det stigende
antal dødsfald og sygdomstilfælde, og
vi frygter, at den økonomiske krise kun vil
gøre tingene værre i takt med, at arbejdsgi-
Flammen er
slukket
”Jeg skal virkelig lede efter overskuddet nu. Jeg har
i den seneste tid indimellem tænkt, at de kan rende
mig, men det strider imod mig at være en sur bitch
– det kræver bare så meget mere energi ikke at
være det. Og så går du hjem fra arbejde udbrændt
på en helt anden måde. Flammen er slukket. Jeg
tror ikke, at jeg kan sige det bedre på andre måder.
Samtidig kan jeg også mærke, at jeg er begyndt at
lukke af over for nogle af mine kolleger. Det føles
meget mærkeligt, at den følelse kommer – selv om
jeg ved, at jeg vil se mange af dem, efter at jeg er
stoppet.”
Bettina Nørballe i HK Privatbladet (HK/Privat).
Hun blev sammen med 220 andre medarbejdere i
SAS Ground Service i Københavns Lufthavn fyret i
februar, men skal passe sit job til udgangen af juni.

l fagbevægelse
vægelse
verne forsøger at reducere omkostningerne
yderligere, siger ITUC’s generalsekretær
Guy Ryder.
Strejker hos Hyundai i Indien
Mere end 1300 arbejdere på Hyundai-bilfabrikken
i Chennai i Indien er gået i strejke
i protest mod, at ledelsen har nægtet at forhandle
overenskomst med de ansattes fagforening
HMIEU.
Den koreansk ejede virksomhed har nægtet
at forhandle med HMIEU, der er den eneste
fagforening på virksomheden. I stedet vil
den kun forhandle med en arbejdskomité,
som virksomheden selv har udpeget.
Hyundai Motor i Indien har omkring 3000
mere eller mindre løst ansatte arbejdere og
har en lang tradition for at bryde de ansattes
mest elementære rettigheder. For nylig blev
600 kontraktansatte fyret, lige før de havde
været på fabrikken i fire år og dermed ville
overgå til at være fastansatte.
Ledelsen har gjort alt for at chikanere fagforeningsmedlemmer
i form af trusler, chikane,
afskedigelser m.m.
Fagforeningen kræver, at virksomheden
anerkender den som forhandlingspart, at
der indgås en overenskomst samt at de fyrede
fagforeningsmedlemmer genansættes.
I marts i år opfordrede IMF, det koreanske
metalarbejderforbund og Hyundai-arbejdernes
internationale faglige sammenslutning
Færre
lærlingeaftaler
”Et andet problem, der er opstået i forbindelse med
krisen, er, at de mestre, der for kort tid siden efterlyste
lærlinge, nærmest er holdt op med at tage nye
ind. Alene på Fyn er der sket et fald på omkring 30
procent, og det er en katastrofal udvikling.
Det er en katastrofe for hver én, der bliver afskediget,
men det er måske et endnu større problem,
hvis man er ung og aldrig rigtigt kommer ud på
arbejdsmarkedet. Derfor prøver vi på at få arbejdsgiverne
til at kigge på, om man ikke kan tage en
lærling eller to mere. Det handler jo om, at tingene
kan se helt anderledes ud, når lærlingene om fire år
bliver svende.”
Forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen i
Elektrikeren (Dansk El-Forbund).
virksomheden til at stoppe krænkelser af de
faglige rettigheder på bilfabrikken i Indien.
Grove overgreb i Mozambique
Der sker grove overtrædelser af de grundlæggende
faglige rettigheder i Mozambiques
særlige eksportfrizoner. Det fremgår
af en netop offentliggjort rapport fra den
internationale faglige sammenslutning ITUC.
Fagforeningernes muligheder for at arbejde
hindres ved lov og ved vilkårlig brug af vold
fra arbejdsgivernes side. Mange af de voldelige
overgreb forbliver ustraffede. Arbejdernes
rettigheder begrænses på grund af
myndighedernes definition af arbejdet i
disse zoner som ”væsentligt” selv om det
helt klart ikke hører ind under ILO’s definition
heraf.
ITUC opfordrer derfor regeringen i
Mozambique til at ændre sin lovgivning, så
den kommer i overensstemmelse med ILOkonventionerne.
Rapporten viser, at kvinder er udsat for forskelsbehandling
med hensyn til beskæftigelse
og løn. Desuden er seksuel chikane
vidt udbredt både i den private og i den
offentlige sektor. Børnearbejde er udbredt i
landområderne, hvor børn ofte arbejder
som sæsonarbejdere i landbrug og i plantager.
Et alarmerende antal børn tvinges ud i
prostitution, husarbejde og tiggeri.
Selv om Mozambique har ratificeret ILO-
Ubrugelige lønforsikringer
”De her forsikringer laves jo kun, fordi
nogle skal tjene penge på dem, og det
betyder naturligvis, at de primært er
rettet mod de fag, som ikke er truet af
arbejdsløshed. Det kan yderst sjældent
betale sig at tegne den type forsikringer. Jeg har
ikke meget fidus til dem, det må jeg sige.
Folk er allerbedst tjent med at spare de penge op,
som de ville have betalt til en forsikring. Så er de
helt selv herre over pengene, hvis de skulle blive
arbejdsløse.”
Finanseksperten Kim Valentin fra Finanshuset i
Fredensborg i Blik og Rør (Blik- og Rørarbejderforbundet).
konventionen om forbud mod tvangsarbejde
og menneskehandel, er menneskehandel
med henblik på seksuel eller arbejdsmæssig
udnyttelse udbredt især fra landdistrikter til
Mozambiques byer og til Sydafrika.
Opgiver at ændre
Arbejdstidsdirektiv
Det er ikke lykkedes at få ministre og EUparlamentarikerne
til at enes om ændringer
i det omstridte EU-arbejdstidsdirektiv. Dermed
ser det ud til, at mange års strid om lønmodtagernes
arbejdstid fortsætter.
Europa-Parlamentet og EU's Ministerråd
kunne ikke blive enige om et kompromis
om at ændre EU-direktivet, selv om sagen
har været behandlet i et særligt forligsudvalg.
Dermed er det gældende EU-direktiv
fortsat i kraft, selv om to domme ved EFdomstolen
har rejst tvivl om reglerne for
blandt andet lægers rådighedsvagter.
Det store tyske fagforbund ver.di hilser det
mere end velkommen, at EU-Parlamentet
har afvist forslaget fra Ministerrådet. Det
ville give arbejdsgiverne mulighed for at
presse de ansatte til ekstremt lange arbejdsuger.
- Intet kompromis er bedre end et dårligt
kompromis. Europa-Parlamentet har erkendt,
at et socialt Europa ikke kun består af
facade og træsnitsformler, som ver.di-formand
Frank Bsirske siger det.
Uddannelse bedre end
lønnedgang
”Vi ser tydelige tegn på, at krisen
kradser visse steder, og vore medlemmer presses
til at afstå fra tidligere lokale lønaftaler eller direkte
gå ned i løn som en hurtig og let løsning.
Det er blevet populært med en ugentlig fridag, men
det er ikke uden problemer at holde fri uden løn
eller at acceptere, at lønnen sættes ned. I stedet for
at ty til lønnedgang bør man overveje de forskellige
andre muligheder som eksisterer. For eksempel
uddannelse, arbejdsfordeling, varierende ugentlig
arbejdstid, optimering af produktionen og afvikling
af betalte fridage.
Det er bedre at give medarbejderne et kompetenceløft
end at bede dem holde en selvbetalt ugentlig
fridag.”
Industrigruppeformand Flemming Andersen i TIB
(Forbundet Træ-Industri-Byg).
CO-Magasinet · side 18-19

Noter
Strejker i det offentlige boomer
Sidste års konflikter i forbindelse med de
offentlige overenskomstforhandlinger kan
direkte aflæses i statistikken, for antallet af
konflikter i kommuner og regioner medførte
sammenlagt 1.837.600 tabte arbejdsdage.
Året før lå antallet af tabte arbejdsdage i forbindelse
med strejker i det offentlige på
under 30.000. Det viser tal fra Danmarks
Statistik.
Sammenlagt med strejker på resten af
arbejdsmarkedet lå antallet af tabte arbejdsdage
i forbindelse med strejker på i alt
1.869.100 sidste år.
På industriens område var der 14.300 tabte
arbejdsdage sidste år i forbindelse med strejker,
og det er et fald på 25.600 tabte arbejdsdage
i forhold til året før.
Her lå antallet af strejkedage på sammenlagt
39.900 i 2007, men det var også året, hvor
der blev forhandlet overenskomster på det
private arbejdsmarked.
I 1998, hvor der sidst var storkonflikt på det
danske arbejdsmarked, gik i alt 3.173.000
arbejdsdage tabt som følge af strejker, viser
tallene fra Danmarks Statistik.
Regeringen negligerer vindmølle-industrien
De seneste varslede fyringer på Vestas er et
klokkeklart symptom på regeringens flerårige
negligering af vindmølleområdet.
Konsekvensen er, at Danmark udover at
miste arbejdspladser også mister sin førerposition
som verdens førende inden for
udvikling og test af vindmøller. Og det vil
være fatalt i den nuværende krisesituation,
mener Thorkild E. Jensen, forbundsformand
i Dansk Metal og formand for CO-industri.
- Vi ser desværre en regering præget af alt
for lidt beslutningskraft og som ikke indser
værdien af at fastholde Danmark som testog
udviklingsland for vindmølleindustrien.
At vi nu står i den beklagelige situation, at
Vestas må nedlægge 1275 arbejdspladser i
Danmark, er et klart bevis på, at regeringen
gør alt for lidt på vindmølleindustriens
område, siger Thorkild E. Jensen.
Dermed lægger han ligesom ledelse og medarbejdere
på Vestas en væsentlig del af
ansvaret for de 1275 varslede fyringer over
på regeringen.
Det er blandt andet restriktioner på placering
af vindmøller i Danmark og dårlige vilkår
for udvikling og forskning inden for
vindenergi, der sætter store forhindringer
for vindmølleproducenten.
- En fastholdelse af vores position og
arbejdspladser i Danmark kræver kontinuitet,
og ikke den stop-and-go-politik som
regeringen indtil videre har ført på området,
siger Thorkild E. Jensen.
Flere sindslidende i beskyttet
beskæftigelse
Blandt de godt 8.000 personer, der arbejder
på landets omkring 200 beskyttede værksteder,
er antallet af sindslidende fordoblet de
seneste par år.
De fleste, der arbejder i beskyttet beskæftigelse,
er udviklingshæmmede mennesker,
en sjettedel er mennesker med sindslidelser,
og resten har oftest et fysisk handicap. Det
viser en ny rapport fra SFI, der kortlægger
den beskyttede beskæftigelse.
Mere end en tredjedel af personerne i
beskyttet beskæftigelse vil gerne ud på en
almindelig arbejdsplads, og dette gælder
især for de yngre.
Kun hver sjette kommune sigter mod at få
de borgere, der er i beskyttet beskæftigelse
ud på en almindelig arbejdsplads. Samtidig
er en række beskyttede værksteder begyndt
at fokusere på tilbud om arbejde i en almindelig
virksomhed med støtte af en jobcoach.
Lønnen for beskyttet beskæftigelse er som
regel meget lille. Det forekommer endda, at
transporten til værkstedet kan koste mere
end lønnen. Personer i beskyttet beskæftigelse
får desuden ikke feriepenge eller løn
under sygdom. Årsagen til den lave løn er, at
personen får betaling efter værdien af produktionen.
Arbejdsfordeling koster dyrt i
dagpenge
Over 12.000 3F'ere i industrien har været på
arbejdsfordeling inden for det sidste halve
år i håb om at undgå en fyreseddel. Men bli-
ver krisen langvarig, kan det i sidste ende
koste dagpengene. Det skriver 3F’s Nyhedsbrev.
13 uger på arbejdsfordeling betyder nemlig,
at der bliver skåret lige så mange uger af den
samlede dagpengeperiode. Uanset at man
faktisk er på arbejde hver anden uge eller i
nogle tilfælde to ud af tre uger.
- Nu ser vi, at mange søger om forlængelse,
altså yderligere 13 uger på arbejdsfordeling.
Og så kan der pludselig være skåret et halvt
år af dagpengeperioden. Selv om man højst
har modtaget dagpenge den halve tid, siger
formanden for 3F's Industrigruppe Børge
Frederiksen.
Oveni har man næsten opbrugt sin ret til
supplerende dagpenge. Dem kan man højst
modtage i 30 uger ad gangen, og dermed er
man afskåret fra at tage et deltidsjob, hvis
det alligevel ender med en fyreseddel, når
arbejdsfordelingen er slut.
- Sådan ender det desværre ofte. Og så længe
reglerne er sådan, vil det være galimatias at
indføre en generel mulighed for længere
arbejdsfordeling, som flere, store virksomheder
har foreslået, siger Børge Frederiksen.
3F mener, arbejdsfordeling burde tælle som
død periode i forhold til dagpengeretten.
Men forbundet så helst, at flere virksomheder
i stedet sendte medarbejderne på kursus.
Knap to millioner kroner i
erstatning
Næsten fire år efter en alvorlig arbejdsulykke
har elektriker John Christensen fået
udbetalt erstatning fra arbejdsgiverens
erhvervsansvarsforsikring. Det er elektrikerens
fagforening Dansk El-Forbund, der har
kørt sagen. Med den seneste afgørelse når
den samlede erstatning op på næsten to millioner
kroner, skriver fagbladet Elektrikeren.
Beløbet fra arbejdsgiverens forsikring på
1.043.616 kroner dækker tabt arbejdsfortjeneste,
svie og smerte samt erhvervsevnetab.
Gennem Arbejdsskadestyrelsen har elektrikeren
tidligere fået erstatning for mén og
tab af erhvervsevne på henholdsvis 143.295
kroner og 785.551 kroner.

Ulykken skete ved, at John Christensen
under arbejdet ved en rulletrappe fik foden
i klemme mellem et u-jern og rulletrappen,
der gik i gang på grund af et defekt relæ.
Operationer i de følgende 12 dage kunne
ikke helt redde førligheden i foden, men
John Christensen er nu kommet videre i
livet og passer et fleksjob 19 timer ugentligt
i samme firma, hvor han var ansat, da ulykken
skete.
Feriefond gik glip af 159 millioner
i 2008
Arbejdsmarkedets Feriefond fik sidste år
129 millioner ind i uhævede feriepenge. Det
viser regnskabet for 2008, der blev godkendt
i går. Men efter al sandsynlighed stak virksomheder
med overenskomst samme år 159
millioner kroner i egen lomme. Feriepenge,
deres ansatte ikke havde hævet, og som virksomhederne
ifølge ferieloven frivilligt skal
indbetale til feriefonden. Det viser Nyhedsbrevet
3F's beregninger.
I ferieåret 2007 anslås det, at 70 millioner
kroner aldrig blev sendt til feriefonden. Når
beløbet i 2008 er steget så voldsomt, skyldes
det en historisk høj beskæftigelse og stigen-
50 år
Samarbejdskonsulent i CO-industri Erling Jensen fylder 50 den
21. maj i år. Erling Jensen har været i CO-industri siden februar
sidste år, og hans hovedområde har først og fremmest været
arbejdet med at uddanne nyvalgte tillidsrepræsentanter.
De fik ved overenskomstforhandlingerne i foråret 2007 ret til to
gange to dages kursus i blandt andet virksomhedernes økonomi
og psykisk arbejdsmiljø.
Erling Jensen kom til CO-industri fra en stilling som underviser
på Metalskolen Jørlunde, hvor han blandt andet underviste i
Grunduddannelsen, organisationskurser, personlig udvikling
samt Europæisk og international fagbevægelse.
Den nye samarbejdskonsulent er oprindeligt uddannet som kontormaskinmekaniker,
og læretiden frem til 1979 blev tilbragt i
Kolding, hvor han også er født tilbage i 1959.
I sit andet job reparerede han seddelautomater til tankstationer
hos Doms, og det var her, han første gang blev valgt som tillidsrepræsentant
i 1983. Titlen som tillidsrepræsentant havde han
de lønninger.
Samtidig er der sket en voldsom stigning,
når det drejer sig om ikke hævede feriepenge
fra lønmodtagere på virksomheder uden
overenskomst. Her gælder feriekonto-ordningen,
hvor de uhævede feriepenge automatisk
går videre til Arbejdsmarkedets
Feriefond. Alt peger på, at udviklingen er
den samme, når det drejer sig om virksomheder
med overenskomst.
I 2007 modtog Arbejdsmarkedets Feriefond
i alt 88 millioner kroner fra såvel virksomheder
med overenskomst som uden. Havde
alle virksomheder indbetalt alle ikke hævede
feriepenge, skulle fonden ifølge 3F's
beregninger have haft 158 millioner kroner.
Men feriefonden har ingen mulighed for at
kontrollere, om virksomhederne beholder
pengene.
Lærlinge rammes hårdt af
praktikpladsmangel
Nye tal viser, at antallet af elever, der mangler
en praktikplads, er steget med 31% på
landsplan i løbet af et år.
Nye tal fra Undervisningsministeriet viser,
at der var 4845 elever uden praktikplads i
februar 2009. I februar 2008 var tallet 3712.
Det er en stigning på 31% på et år.
LO mener, at der er tale om en meget voldsom
udvikling.
- En tredjedel flere, der mangler en praktikplads
på et år. Det er en meget dramatisk
udvikling, siger LO-sekretær Ejner K. Holst.
Han foreslår, at der oprettes praktikcentre,
der giver eleverne en reel garanti for, at de
kan gennemføre den uddannelse, de er
begyndt på. Praktikcentrene skal finansieres
af staten og uddanne de flere og flere elever,
som ikke kommer i virksomhedspraktik.
- Vi presser alle hårdt på for, at de unge skal
tage en uddannelse. Nu er situationen, at de
unge ikke kan få lov til at tage en uddannelse.
Det er helt uholdbart, siger Ejner K.
Holst.
LO og DA holder i dag fredag den 17. april
møde med undervisningsministeren om
den alvorlige situation på praktikpladsområdet.
Disse trepartsdrøftelser vil fortsætte
på ugentlig basis.
- Jeg ser frem til trepartsdrøftelserne med
ministeren, for erhvervsuddannelserne må
og skal prioriteres. Det er dem, der leverer
det afgørende råstof til et stærkt erhvervsliv,
siger LO-sekretær Ejner K. Holst.
også, da arbejdspladsen hed
Designskolen i Kolding.
Kolding var også byen, hvor
Erling Jensen meldte sig i fagforening
første gang.
Det skete tilbage i 1978 med en
indmelding i Dansk Metal. Og
dernæst tog de faglige aktiviteter
fart med blandt andet bestyrelsesarbejde
i Metal Ungdom i
Kolding, et formandskab for
Faglig Ungdom samt rejsesekretær
i Lærlingenes og Ungarbejdernes Landsorganisation LLO.
CO-industri holder reception for Erling Jensen onsdag den 20.
maj klokken 14-16 i CO-industris mødelokale på 2. sal.
Indgang i Nyropsgade 38.
CO-Magasinet · side 20-21

Faglig orientering
Faglig orientering
Her bringes de seneste informationer om
blandt andet CO-Meddelelser til medlemsforbundene,
nye pjecer og tryksager, kurser
og konferencer, faglige voldgifter, OKnyt
m.v.
Møder og konferencer
Fra fravær til nærvær
Nedbringelse af sygefraværet på en virksomhed
kan aflæses direkte på bundlinjen,
men endnu vigtigere er det, at mindre
sygefravær er lig med et bedre arbejdsklima
og større arbejdsglæde hos de ansatte.
Konferencen ”Fra fravær til nærvær” sætter
fokus på det sygefraværsprojekt i TekSamregi,
som seks virksomheder har deltaget i.
Den 26. maj præsenterer TekSam og de
deltagende virksomheder på en konference
på hotel Kongebrogården i Middelfart erfa-
Nyt fra CO-industri
Ny konsulent i CO-industri
Den 1. juni starter Rune Siglev i stillingen
som konsulent i CO-industri. Den 29-årige
konsulent skal være med til at styrke indsatsen
omkring medarbejderindflydelse, og
arbejdet vil primært være koncentreret om
produktions- og lønsystemer samt indsatsen
over for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer
og medlemmer af europæiske
samarbejdsudvalg.
Yderligere oplysninger ligger på CO-industris
hjemmeside www.co-industri.dk.
Adgangen til faglige voldgiftskendelser,
OK-delen, skifteholdsprogram, CO-
Meddelelser, CO/DI-aftaler, A/S-Service og
ringerne fra projektet, der gennem de seneste
to år har nedbragt sygefraværet i virksomhederne.
De seks virksomheder er Alfa Laval, unichains,
Rynkeby Foods, BB-Electronics,
Færch Plast og Eurofins.
Konferencens temaer er:
Omsorgs- og nærværssamtalen, mobning
og sygefravær, relationer, ledelse og fravær.
Her kan du blandt andre møde Eva
Gemzøe Mikkelsen, der er arbejds- og
organisationspsykolog samt hjerneforskeren
Peter Lund Madsen, der fortæller om
hjernen, krisen og sygdom.
Deltagelse er gratis for én medarbejder- og
ledelsesrepræsentant fra virksomheder på
industriens område.
Du kan læse mere om programmet og tilmelding
på hjemmesiden www.teksam.dk
Rune Siglev kommer fra en stilling som
analytisk konsulent i Industrigruppen i
Forbundet Træ-Industri-Byg (TIB), hvor
han har været ansat siden oktober 2007.
Ud over diverse analyse- og skriveopgaver
indebar arbejdet i TIB blandt andet udviklingen
af en ligestillingsstrategi, undersøgelser
af beskæftigelsessituationen og overenskomstforhandlinger.
Rune Siglev fik papir på sin kandidatud-
ESU-Service under Medlemsservice på
hjemmesiden er forbeholdt medlemmer og
kræver et særligt password. Du kan se
mere om, hvordan du får password på
hjemmesiden.
CO-Meddelelser
Meddelelserne bringes her i den rækkefølge,
de er udsendt til medlemsforbundene
2009/041
Undervisningsmateriale ”Fleksible
organisationer – tillidsrepræsentantens
nye rolle”.
2009/042
TR-kampagnen ”The Missing Link”.
2009/043
Indbydelse til konferencen ”Fra fravær
til nærvær” 26. maj på
Kongebrogården i Middelfart.
2009/045
Møde om indskrivning af overenskomstkrav.
2009/033
Ny revideret skifteholdspjece.
2009/046
Det gode liv nr. 1/2009.
dannelse i forvaltning fra Roskilde
Universitetscenter i oktober 2007 med et
speciale, der handlede om den danske
models indflydelse på det europæiske
arbejdsmarked.
Desuden er Rune Siglev blandt andet næstformand
i styrelsen i Dansk Ungdoms
Fællesråd, og han er bestyrelsesmedlem for
Socialdemokraternes 10. kreds på Østerbro.

Pjecer og Tryksager
Skiftehold
CO-industri og DI – Organisation for erhvervslivet har i fællesskab
lavet en revision af pjecen ”Skifteholdsarbejde” fra 2002. Pjecen er
en vejledning i at planlægge skifteholdsarbejde i de virksomheder,
der enten har eller overvejer at indføre skifteholdsarbejde.
Pjecen henvender sig til både virksomhedernes ledelse, tillidsrepræsentanter
samt andre ansatte
til brug ved overvejelser, diskussioner
og forhandlinger om tilrettelæggelse
og planlægning af skifteholdsarbejde.
Pjecen kan enten bestilles eller
downloades på adressen www.coindustri.dk/pjecer
Præcisering
Det gode liv
Magasinet ”Det gode liv” om arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien
er netop udkommet med nr. 1/2009 og heri sættes fokus på sikker
ledelse.
Som udgangspunkt til temaet er valgt et norsk olieboringsselskab,
men der er også en artikel om ”Maskinkørekortet” og den succes,
som værktøjet har fået.
Selv om magasinet primært retter sig
mod virksomheder og ansatte i træ- og
møbelindustrien, kan andre brancher
med fordel læse og lade sig inspirere
af det.
Yderligere eksemplarer af ”Det gode
liv” kan enten bestilles på www.coindustri.dk/pjecer
eller downloades
på www.i-bar.dk
I artiklen ”Ingen andre ville” i CO-Magasinet nummer 4 er teksten udformet, så det kan se ud som om, der ikke er overenskomst for
Teknisk Landsforenings område på virksomheden Koppers Denmark A/S.
Dette er ikke tilfældet, og CO-Magasinet vil gerne præcisere: Virksomheden er medlem af DI – Organisation for erhvervslivet, og
dermed er ansatte på Teknisk Landsforenings organisatoriske område omfattet af Industriens Funktionæroverenskomst.
Tidligere daglig leder i CO-industri Charles Hansen er død
Søndag den 3. maj døde Charles Hansen, tidligere daglig leder og
næstformand i CO-industri, i en alder af 89.
Charles Hansen tiltrådte sin stilling 1. april 1969 i det, der dengang
hed Centralorganisationen af Metalarbejdere, og han var
daglig leder og næstformand, til han gik på pension i 1984.
Charles Hansen var – ud over stillingen i Centralorganisationen
– blandt andet ansat i Metalarbejderforbundet, hvor han gennem
mange år var en central person med lønsystemer som særligt
arbejdsområde.
Desuden var han ansat som konsulent i LO, hvortil han kom efter
at have taget en uddannelse som industri- og arbejderkonsulent.
Charles Hansen blev født 1919, og før tiden i LO var han blandt
andet fællestillidsrepræsentant hos motorproducenten Bukh i
Kalundborg.
I sin tid som daglig leder af Centralorganisationen var han kendt
som en utrolig påpasselig og flittig leder, og ingen af de opgaver,
som CO tog sig af, var for store eller for små for ham.
Hans store interesse for industriområdet kan læses ud af hans
medlemskab og deltagelse i blandt andet Industriministeriets
kontaktudvalg vedrørende værftsindustrien samt medlemskab i
bestyrelsen for Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk
og bestyrelsen for skibsværftet B&W.
Nuværende formand for CO-industri Thorkild E. Jensen kendte
ligeledes Charles Hansen som et engageret menneske.
- Han har været en enorm drivkraft i den erhvervspolitiske debat
og har meget engageret fulgt med i og har haft meninger om den
erhvervspolitiske udvikling generelt. Charles Hansen var meget
vidende om skibsværftsindustrien – også set ud fra et globalt
synspunkt, siger Thorkild E. Jensen.
Charles Hansen gik på pension fra stillingen i Centralorganisationen
ved udgangen af 1984.
CO-Magasinet · side 22-23

Af Linda Hansen
Illustration Lise Trampedach
Bedre arbejds-
miljø og sundhed
er lig med flere i
beskæftigelse
Beskæftigelsen kunne øges med mere end
100.000 personer ved at sørge for bedre
arbejdsmiljø og sundhed i befolkningen
Både faglærte, ufaglærte og akademikere mister gode arbejdsår på grund af dårligt arbejdsmiljø
og ringe sundhed generelt. Hvor mange år der mistes, har Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
(AE-Rådet) nu analyseret sig frem til.
Tallene viser, at set over et arbejdsliv mistes i gennemsnit 4,3 potentielle arbejdsår per person
som følge af risikoen for henholdsvis førtidspensionering og for tidlig død.
Dog er der store udsving mellem grupperne, for mens ufaglærte i gennemsnit mister 7,1 potentielle
arbejdsår per person som følge af førtidspensionering og for tidlig død, så mister personer
med en videregående uddannelse i gennemsnit ”kun” 2,1 potentielle arbejdsår per person
over et livsforløb, viser analysen.
For faglærtes vedkommende mister hver person i gennemsnit 3,4 potentielle arbejdsår.
Ud over den åbenlyse menneskelige gevinst ved at forbedre arbejdsmiljøet og
sundhedstilstanden generelt, så viser AE-Rådets analyse, at hvis alle uddannelsesgrupper
havde den samme lave risiko for førtidspensionering og
for tidlig død som gælder for akademikere, så ville beskæftigelsen potentielt
kunne øges med 106.000 personer.
Derfor er der et stort potentiale i at øge beskæftigelsen, hvis den sociale
ulighed i forhold til sundhed reduceres og arbejdsmiljøet forbedres
generelt, skriver AE-Rådet i sin analyse.
Rådet foreslår, at beskæftigelsen øges ved, at virksomhederne
forbedrer arbejdsmiljøet,
så risikoen for blandt andet udbrændthed
og nedslidning forbedres i forhold til i
dag.
Og en ændret livsstil med mindre rygning,
mere motion og sundere kost vil
kunne mindske risikoen for tidlig død.
AE-Rådet understreger dog, at det
næppe er realistisk, at risikoen for
tidlig død og førtidspensionering kommer
ned på niveau med risikoen for personer
med en akademisk uddannelse.
Men der er potentiale i at gå den vej.
Maskinel magasinpost ID-nr.: 42428
PP