DET POLITISKE MINISTERIUM - Kommunikationsforum

Mikkel Harboe
Det politiske ministerium
Problemfelt - Gråzonen er blevet mørkere
denne undersøgelse kan illustreres ved en række indflydelsesstrategier. Begrebet indfly-
delsesstrategi er blandt andet identificeret og benyttet af Binderkrantz (2005), som en
betegnelse for interesseorganisationers overordnede tilgang til forfølgelse af deres poli-
tiske mål. Det kan dog retfærdigvis ligeledes kanaliseres over til ministeriernes strategi-
tilgange. Binderkrantz skelner mellem 1) en forvaltningsstrategi, 2) en parlamentsstra-
tegi, 3) en mediestrategi og 4) en mobiliseringsstrategi (Binderkrantz 2005: 2). I denne
terminologi kan Jensens værker om Finansministeriet anskues som en samlet kortlæg-
ning af Finansministeriets indflydelsesstrategier. Det er her vigtigt at slå fast, at dette
speciale kortlægger dele af mediestrategien via Finansministeriets pressekommunikati-
on. Dermed er det ikke Finansministeriets forvaltnings- eller parlamentsstrategi, der un-
dersøges, men udelukkende hvorvidt et politiserende udtryk fra Finansministeriet kan
identificeres via dets pressekommunikation. Da mediestrategien indeholder en række
substantielle former for indflydelse (Binderkrantz 2005: 6) som blandt andet kontakt til
journalister, pressemeddelelser, offentliggørelse af undersøgelser med videre, er det
derved kun en del af mediestrategien, der her undersøges.
Det er ikke hensigten at kortlægge, hvorvidt Finansministeriet har været toneangivende
i at sætte dagsorden, men derimod at vise, hvordan faglighed, sandhedspligt og neutrali-
tet i Finansministeriet kan blive tilsidesat i forsøget på at fremstille ofte komplicerede
samfundsøkonomiske problemstillinger i et mere tilgængeligt lys via pressekommunika-
tionen. Derfor belyses mediebilledet ikke, men Finansministeriets pressemeddelelser er
genstand for at undersøge, hvordan ministeriets egen iscenesættelse kan opfattes poli-
tisk. For at analysere Finansministeriets pressekommunikation i henhold til embeds-
mænds normer og regler er der i det følgende opbygget et teoretisk fundament beståen-
de af to dele: 1) Embedsmænds beføjelser og rammer og 2) kommunikation, medier og
den statslige information. Første del om normer, grænser og etik for embedsmænds
virksomhed er en grundlæggende del for at vurdere implikationer for embedsværkets
neutralitet. Anden del af det teoretiske fundament opstiller fire kommunikationsmodel-
ler og kortlægger, hvordan den statslige information har bevæget sig fra at have en op-
lysende karakter til at have en mere iscenesat karakter. Ud fra de to teorikapitler udvik-
les der i kapitel 4 en syntese mellem en række kommunikationsmodeller for den statsli-
ge information, der sammenholdes med normerne og reglerne for embedsmænds virk-
10