DET POLITISKE MINISTERIUM - Kommunikationsforum

More documents

Recommendations

Info

Mikkel Harboe Det politiske ministerium Metode og strategi re et udtryk for en mere strategisk tilgang til kommunikationen. Denne variabel vil blandt andet blive krydset med, om ministeren er citeret for at vurdere graden af medie- venlighed i pressemeddelelsernes udtryk. Endvidere kodes der for pressemeddelelsens fortælleform, hvor der kodes efter pressemeddelelsens iscenesættelse. Som Nielsen (2010) beskriver det, så kan man styrke sin egen vinkling ved at inddrage en fortolker- rolle, der samtidig giver et bestemt blik på verden (Nielsen 2010: 155). Dette er ligeledes et udtryk for, i hvilken udstrækning Finansministeriet arbejder strategisk med deres pressekommunikation. Den latente kodning indeholder videre variablen fokus, hvor der skelnes mellem, om pressemeddelelsen har fokus på proces, indhold eller person. Variablen realitetstjek koder for, om pressemeddelelsen støtter sig op ad kilder i form af statistikker, embedsmænd mv., eller om pressemeddelelserne alene er bygget op omkring politiske ud- sagn. Endelig er der kodet for pressemeddelelsens tone over for ministeren/ministeriet, der i samspil med fortælleform og realitetstjek giver et praj om, hvorvidt Finansministeriet i sti- gende grad har professionaliseret deres politiske kommunikation ved eksempelvis at benytte en iscenesat positiv tone med realitetstjek. Den komplette kodebog vedlagt i bilag 1. Her findes der ligeledes en mere udførlig gennemgang af hver enkel kodevariabel og dertilhørende kategori, hvor det eksemplifi- ceres, hvordan den enkelte variabel konkret er anvendt i kodningsprocessen. Dette er gjort for at skabe transparens i kodningen, således at forskellige koder kan opnå samme resultat (Albæk et al. 2010: 53-54). Kodemanualen er ligeledes et redskab til at skabe gentagelighed, så andre, der måtte ønske det, kan gentage undersøgelsen og ikke mindst få et indblik i og en forståelse for kodeprocessen. Veldefinerede koder er vigtige for at sikre koderreliabiliteten. At opnå en høj koderreliabilitet betyder, at kodningen er konsi- stent og ikke er et udtryk for tilfældigheder (Jakobsen & Harrits 2010: 182), hvorfor de- finitionen af de enkelte kodevariable er essentiel. Før der ses nærmere på koderreliabiliteten, vil operationaliseringen af indholdskodningen først blive gennemgået. 4.2 Operationalisering af indholdskodningen For at vurdere hvordan Finansministeriets pressekommunikation kan karakteriseres, op- stilles der i det følgende en række kommunikationsmodeller for henholdsvis politiserende og faglige kommunikationsformer. Modellerne er udviklet med inspiration fra 34
Mikkel Harboe Det politiske ministerium Metode og strategi Grunig og Hunts fire kommunikationsmodeller, der er præsenteret i kapitel 3. Dertil er modellerne tilføjet en professionaliseringsindikator samt en medieindikator. Intentionen er at overføre Grunig og Hunts kommunikationsmodeller til nogle operationelle modeller for, hvornår der kan identificeres en politiserende kommunikationsform, og hvornår dette ikke er tilfældet. Opstilling af modeller er begribeligvis en stilisering af virkelig- heden, hvorfor nuancer kan gå tabt. Ikke desto mindre er det et vigtigt element for at kunne vurdere Finansministeriets pressekommunikation ud fra nogle samlebetegnelser og fælles referencerammer. I kapitel 3 blev Grunig og Hunts fire kommunikationsmodeller præsenteret, som indeholder henholdsvis publicity-, offentlig informations-, den tovejs asymmetriske-, og den tovejs symmetriske-model 8 . 4.2.1 Professionaliseringsindikatoren I publicitymodellen er formålet at overbevise. Det betyder, at kommunikationen tilsigter udbredelsen af bestemte ideer og sammenhænge. I de operationelle modeller omdefine- res denne til en model betegnet simpel politiserende. For at identificere hvornår der er tale om en pressemeddelelse, der kan kategoriseres som simpel politiserende, er der en række bestemte udfald, som kodevariablene må have. Her er der udviklet en professionaliseringsindikator, der består af variablene fortælleform, tone og realitetstjek. Til- sammen er de tre variable et udtryk for graden af professionalisering af Finansministeri- ets pressekommunikation. For at kategoriseres som simpel politiserende indeholder pressemeddelelsen ikke realitetstjek, da modellen ikke vægter total sandhed, men er sat i verden for at overbevise. Dette er ligeledes grunden til, at pressemeddelelsen skal være iscenesættende samt have en overvejende positiv tone over for ministeren. Dermed kan en pressemeddelelse kategoriseres ud fra professionaliseringsindikatoren som simpel politiserende, hvis den er iscenesættende, uden realitetstjek og overvejende positiv over for ministeren. Grunig og Hunts model for offentlig information er i de operationelle modeller betegnet som simpel faglighed, hvor professionaliseringsindikatoren er henholdsvis en afrappor- 8 Se afsnit 3.2 Modeller for kommunikation, side 23-24 for en uddybning heraf. 35
Page 1 and 2: DET POLITISKE MINISTERIUM En analys
Page 4 and 5: Mikkel Harboe ABSTRACT Det politisk
Page 6 and 7: Mikkel Harboe Det politiske ministe
Page 18 and 19: Mikkel Harboe 2 - EMBEDSMÆND - BEF
Page 36 and 37: Mikkel Harboe 4 - METODE OG STRATEG
Page 44 and 45: Mikkel Harboe Tabel 3. Kodevariable
Page 50 and 51: Mikkel Harboe 5 - INDHOLDSANALYSENS
Page 68 and 69: Mikkel Harboe Figur 6A. Simpel poli
Page 88 and 89: Mikkel Harboe 8.1 Kombinationen af
Page 90 and 91:
Mikkel Harboe Det politiske ministe
Page 92 and 93:
Mikkel Harboe 10 - LITTERATUR Det p
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Mikkel Harboe Variabel 07 - Præmis
Page 102 and 103:
Mikkel Harboe - Finanslov: Forslag,
Page 104 and 105:
Mikkel Harboe Variabel 07 - Præmis
Page 106 and 107:
Page 108:
show all

DET POLITISKE MINISTERIUM - Kommunikationsforum

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?