DET POLITISKE MINISTERIUM - Kommunikationsforum

More documents

Recommendations

Info

Mikkel Harboe Det politiske ministerium Problemfelt - Gråzonen er blevet mørkere rende, og diskuterer netop embedsmændenes faglige ansvar, som i dette tilfælde synes forsømt. Som Garde beskriver det, så skal embedsmænd naturligvis kende den politiske verden, de lever i, og på denne baggrund fremkomme med realistiske forslag (Garde 1993: 211). Der er trods alt intet odiøst ved, at en politisk ledet organisation arbejder politisk. Ikke desto mindre er embedsmænd i dag langt mere aktivt politiserende end tidligere (Knudsen 2007: 220). Politiseringen af centraladministrationen gør, at vi er på vej væk fra det klassiske bureaukrati (Knudsen 2000a: 358). Sammenfattende for de sidste 20-30 års forvaltningsforskning er, at der er sket en politisering af centraladministrationen. Flere studier af politisering af centraladministrationen og forholdet mellem embedsmænd og ministre viser blandt andet, at embedsmændene i centraladministrationens top i stigende grad er inddraget i politisk rådgivning (Betænk- ning 1354; Betænkning 1443; Jensen & Olsen 2000; Sørensen 2003; Jensen 2003; Poul- sen 2005a; Poulsen & Sørensen 2005; Knudsen 2000a; Knudsen 2007). Dette har med- ført et øget fokus på forholdet mellem minister og embedsmænd, og hertil er der ligeledes rejst spørgsmål ved brugen af særlige rådgivere i ministerierne. Politiseringen af forvaltningen rækker dog ud over den farverige og udbredte diskussion om anvendelsen af spindoktorer, da politiseringen af embedsmandsrollen ikke kun er knyttet til topche- ferne i de danske departementer, men er sivet meget længere ned i systemet (Poulsen 2005b). Spørgsmålet er, om det politiserende embedsværk skaber en øget gråzone i adskillelsen mellem politik og administration? Og i givet fald, hvad denne gråzone betyder for mini- sterens brug af embedsværket, for embedsværkets troværdighed og embedsværkets konklusioner? Når embedsapparatet agerer som politisk aktør, er det kun naturligt, at nuancer forglemmes, og der kan fremkomme en skævvridning i informationen til Folke- tinget og offentligheden. Spørgsmålet er, i hvor høj grad embedsværket agerer som politisk aktør, og om det kompromitterer faglighed og troværdighed? 1.1 Den danske centraladministration Den danske centraladministration bygger på et politisk neutralt embedsværk, som sag- ligt, neutralt og fagligt kan rådgive de skiftende politisk udpegede ministre. Ministeren 2
Mikkel Harboe Det politiske ministerium Problemfelt - Gråzonen er blevet mørkere er toppen af hierarkiet og er formelt indsat, som det eneste politiske element (Christen- sen 2004: 185). Kongstanken, som var fremherskende i første halvdel af det 20. århund- rede, bygger på den klassiske forestilling om den traditionelle ’weberianske’ embeds- mand, der fungerer som 'en viljeløs maskine' (Hegelund & Mose 2011: 50-52). Det væ- sentligste udgangspunkt for organiseringen af den offentlige sektor er beskrevet af We- ber, som den bureaukratiske organisation (Christensen et al. 2007: 28). Weber beskriver den bureaukratiske organisation ved nogle idealtypiske krav: 1) Beslutninger træffes på grundlag af generelle regler, 2) Embedsmændene rekrutteres på baggrund af deres faglige kvalifikationer, 3) Embedsmændene er ansat i livslange karrierer, 4) Organisationen er hierarkisk, dvs. alle ansatte har én og kun én foresat, 5) Der er en klar og entydig ar- bejdsdeling i organisationen, 6) Embedsmænd er politisk neutrale (Weber 1922/2003). I Danmark er centraladministrationen indrettet som ministerstyre. Ministerstyret var et afgørende skridt væk fra det absolutte monarki mod det indskrænkede monarki og de- mokrati, som forfatningsretligt blev etableret med grundloven af 1849 (Betænkning 1354, 2.1). Fra at have et kollegialt system blev centraladministrationen hierarkisk or- ganiseret, hvor magten og ansvaret var placeret hos en enkel person, nemlig ministeren. Det departementale hierarki, som er ledet af ministeren, består af departementschefen, afdelingschefer, kontorchefer, specialkonsulenter og fuldmægtige. Uden for departe- mentet findes direktorater og styrelser, som ministeren ligeledes er ansvarlig for (Be- tænkning 1354, 2.1). Ministeren har forvaltningskompetencen for hele ressortområdet, hvilket betyder, at det er ministeren, der bærer ansvaret for ministeriets beslutninger. I praksis er store dele af denne kompetence dog uddelt til forvaltningen (Bogason 2008: 35). I den weberske organisation medvirker bureaukratiet til neutral implementering af de politiske beslutninger. Det forudsætter en klar adskillelse af politik og administration (Christensen et al. 2007: 33). Webers bureaukratimodel er idealtypisk, hvorfor vi i sa- gens natur aldrig har haft et system i Danmark, der i fuldstændig grad svarer til de weberianske forestillinger (Knudsen 2000a: 365). 3
Page 1 and 2: DET POLITISKE MINISTERIUM En analys
Page 4 and 5: Mikkel Harboe ABSTRACT Det politisk
Page 6 and 7: Mikkel Harboe Det politiske ministe
Page 18 and 19: Mikkel Harboe 2 - EMBEDSMÆND - BEF
Page 36 and 37: Mikkel Harboe 4 - METODE OG STRATEG
Page 44 and 45: Mikkel Harboe Tabel 3. Kodevariable
Page 50 and 51: Mikkel Harboe 5 - INDHOLDSANALYSENS
Page 58 and 59:
Mikkel Harboe Det politiske ministe
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Mikkel Harboe Figur 6A. Simpel poli
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Mikkel Harboe 8.1 Kombinationen af
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Mikkel Harboe 10 - LITTERATUR Det p
Page 94 and 95:
Page 96 and 97:
Page 98 and 99:
Page 100 and 101:
Mikkel Harboe Variabel 07 - Præmis
Page 102 and 103:
Mikkel Harboe - Finanslov: Forslag,
Page 104 and 105:
Mikkel Harboe Variabel 07 - Præmis
Page 106 and 107:
Page 108:
show all

DET POLITISKE MINISTERIUM - Kommunikationsforum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?