Undervisningsmateriale - historielaboratoriet

Retsligt efterspil
Frihedsrådet krævede, at der skulle være lige så mange poster til
modstandskæmpere som til politikere i befrielsesregeringen. De gamle politikere,
som havde styret Danmark før den tyske besættelse, havde samarbejdet
med tyskerne for at beskytte befolkningen. Derfor krævede modstandsfolkene,
at de fik lige så meget magt i den nye regering.
Én af befrielsesregeringens vigtigste opgaver var at forberede et retsopgør
mod alle, der havde hjulpet tyskerne. Der skulle føres en række undersøgelser
og retssager for at fastslå, hvem der var skyldige i landsforræderi. Derefter
skulle de idømmes passende straffe. Det var ikke kun danskere, der skulle
på anklagebænken, men også de tyskere, som havde været med til at besætte
Danmark. Alle deres forbrydelser mod det danske folk skulle opklares, så
retfærdigheden kunne ske fyldest.
De sidste dage
Modstandskampen blev stadig voldsommere. Modstandsbevægelsen var efterhånden
så stærk, at selv Gestapo-folk var betænkelige ved at gå rundt på
egen hånd efter mørkets frembrud. Danmark begyndte mere og mere at ligne
et land i krig, med skudvekslinger og bombesprængninger næsten hver eneste
nat.
I 1945 blev der dræbt mere end 1.500 danskere, flere end i besættelsens øvrige
fem år tilsammen. April 1945, den sidste måned før befrielsen, blev den
blodigste af alle. Antallet af stikkerdrab steg markant, og en af grundene var
den generelle lovløshed i landet på dette tidspunkt. Intet politi i gaderne og
en svag besættelsesmagt betød, at risikoen ved stikkerdrab nu var mindre.
Samtidig havde Gestapo forøget sin indsats mod modstandsbevægelsen, så
stikkerne havde travlt som aldrig før. Denne mulighed blev udnyttet til at
udføre mange aktioner og likvideringer.
Nogle steder i landet var Gestapos aktiviteter blevet så stor en trussel, at
modstandsbevægelsen bad de allierede (briterne og amerikanerne) om hjælp.
Husmandsskolen i Odense, hovedkvarter for Gestapo på Fyn, blev for eksempel
angrebet af britiske bombefly den 17. april 1945. Tidligere var også
Gestapos hovedkvarterer i Århus og København blevet bombet. Desværre
blev en skole ved en fejl ramt af bomber under angrebet på Shellhuset i København.
Det kostede over 100 elever og lærere livet.
Modstanden i tal
Omkring 850 modstandskæmpere blev dræbt under besættelsen. Heraf blev
mere end 100 personer henrettet af tyskerne. Det er dog svært at sætte præcise
tal på modstandsbevægelsens tab. Der var tale om en meget løs organisation,
og alt blev forsøgt holdt hemmeligt. Man fik ikke et ”medlemskab” af
16
www.historielaboratoriet.dk