Undervisningsmateriale - historielaboratoriet
Undervisningsmateriale - historielaboratoriet
Undervisningsmateriale - historielaboratoriet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Hvervningen<br />
Man kunne ikke melde sig ind i modstandsbevægelsen ved at ringe til et bestemt<br />
nummer eller udfylde en blanket. Man var som regel nødt til at kende<br />
nogen, der allerede var med. Hvis et medlem i en modstandsgruppe stolede<br />
på én, kunne man blive hvervet.<br />
Nogle modstandsfolk kom dog ind i bevægelsen ved et tilfælde. Den 32årige<br />
Jørgen Haagen Schmith gik en dag i foråret 1943 ind i butikken<br />
STJERNE-radio på Istedgade. I baglokalet stod nogle medlemmer af den<br />
gruppe, der senere blev kaldt Holger Danske, og trykte illegale blade.<br />
Jørgen Haagen Schmith kom med i gruppen og fik senere tilnavnet ”Citronen”.<br />
Grunden var, at hans første sabotage blev rettet mod Citroënfabrikkerne<br />
i København, som arbejdede for tyskerne. Faktisk var det det<br />
værksted, hvor hans egen svigerfar arbejdede som værkfører, det gik ud over.<br />
Citronen deltog i mange aktioner, før han blev dræbt af tyskerne i efteråret<br />
1944.<br />
Da krigen sluttede, havde modstandsbevægelsen ca. 43.000 medlemmer.<br />
Fjenden<br />
Selvfølgelig var det tyskerne, modstandsfolkene mest af alt ønskede at kæmpe<br />
mod. Men ofte var målet for aktionerne også danskere, som handlede med<br />
besættelsesmagten. Værnemagerne eller ”kollaboratørerne”, som de blev<br />
kaldt, blev set som landsforrædere, som tjente penge på, at Danmark var besat.<br />
Det kunne også være nødvendigt for modstandsfolkene at beskytte sig<br />
mod folk, der af andre årsager udgjorde en trussel mod modstandsbevægelsen.<br />
Det værste, man kunne gøre, var at stikke sine egne. Det vil sige, at man<br />
fortalte tyskerne, hvor eftersøgte modstandsfolk befandt sig. Stikkere kunne<br />
også lække oplysninger om, hvor og hvornår der skulle udføres sabotageaktioner.<br />
Så lå tyskerne i baghold og arresterede modstandsfolkene.<br />
Det hemmelige tyske politi Gestapo jagtede modstandsbevægelsen. Gestapo<br />
var frygtet og forhadt, fordi de forfulgte folk på ekstremt brutale måder.<br />
Arresterede modstandsfolk blev ofte tortureret under forhør i Gestapos hovedkvarter<br />
Shellhuset i København.<br />
8<br />
www.<strong>historielaboratoriet</strong>.dk
Change language