Undervisningsmateriale - historielaboratoriet
Undervisningsmateriale - historielaboratoriet
Undervisningsmateriale - historielaboratoriet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Eftertiden<br />
Befrielsesregeringen begyndte at fungere den 9. maj 1945 ved åbningen af<br />
Rigsdagen (det danske parlament, som dengang bestod af Landstinget og<br />
Folketinget). Halvdelen af regeringens medlemmer kom som aftalt fra modstandsbevægelsen,<br />
mens den anden halvdel var erfarne politikere. Det var<br />
også modstandsfolk, der sørgede for ro og orden overalt i Danmark, før politiet<br />
og militæret igen kunne sættes ind<br />
Det var en storslået tid for modstandsfolkene. De havde sejret og blev nu<br />
tiljublet som helte af deres landsmænd. Modstandsbevægelsen havde derfor<br />
meget stor magt i i Danmark i de glade majdage lige efter befrielsen. Men<br />
hvis frihedskæmperne, især de kommunistiske modstandsfolk, havde regnet<br />
med, at deres rolle i det danske samfund ville vare ved, så tog de fejl.<br />
Tilbage til de gamle tilstande<br />
Det gamle politiske system blev hurtigt genoprettet. Politikerne forsøgte af al<br />
kraft at sikre, at modstandsbevægelsen ikke blandede sig for meget i dansk<br />
politik efter befrielsen. Det var ikke kun kommunisterne, men også de mest<br />
konservative medlemmer af modstandsbevægelsen, som de gamle politikere<br />
ikke ville have skulle få al for stor indflydelse i Danmark.<br />
Modstandsbevægelsen blev altså snart trængt i baggrunden. Men det betød<br />
ikke, at frihedskæmpernes indsats blev glemt – heller ikke af de danske<br />
vælgere. Ved det første efterkrigstidsvalg i oktober 1945 fik kommunistpartiet<br />
for eksempel en voldsom fremgang, mens flere af de partier, som havde<br />
samarbejdet med tyskerne, mistede mange mandater i Folketinget.<br />
Aktiv eller passiv modstand?<br />
I befrielsesdagene var der ingen, der turde sige modstandskæmperne imod,<br />
når de hævdede, at det var dem og dem alene, der havde reddet Danmarks<br />
ære. Deres heltemodige væbnede kamp mod besættelsesmagten havde vist<br />
sejrherrerne i 2. Verdenskrig, at Danmark ikke var på Tysklands side under<br />
krigen, men derimod et besat land. Kun takket være den væbnede modstand<br />
blev Danmark regnet som et allieret land og kunne nyde godt af sejren. Det<br />
var en holdning, som de fleste modstandsfolk stod ved resten af deres liv.<br />
Men langsomt begyndte de tidligere samarbejdspolitikere også at forsvare<br />
det, de havde gjort under besættelsen. De forklarede for eksempel, at deres<br />
forhandlinger med tyskerne havde været en form for passiv modstand. Og<br />
19<br />
www.<strong>historielaboratoriet</strong>.dk