Hvor længe skal det vare? - Carnegie WorldWide

More documents

Recommendations

Info

kapital og sørge for, at der fortsat var likviditet. Samtidig blev aktiverne på bankernes balancer værdiansat ud fra realistiske antagelser fra centralt hold. Det gav staten indsigt i sundhedstilstanden i bankerne. Det var muligt for myndighederne at indskyde kapital direkte ind i de hårdest ramte banker. Staten overtog her nogle banker, som siden blev fusioneret under Nordbanken. De problematiske aktiver blev overført til separate kapitalforvaltningsselskaber (Securum og Retrieva), som havde som opgave med tiden at sælge disse aktiver. Ligeledes var der en klar rollefordeling mellem de forskellige involverede parter, herunder politikere, centralbank og fi nansministeriet. Selvom arbejdsløsheden steg fra 3% til 12% fra sommeren 1990 til sommeren 1993, kom Sverige efterfølgende stærkt ud af denne krise, uden at staten satte mange penge til i processen. De fl este er enige om, at denne krise blev håndteret godt, og at modellen kunne tjene til inspiration. Uanset dette var det en hård periode for den svenske økonomi. Dette var en mere effektiv metode end de tre perioder, vi har beskrevet her. I 1930’erne ligesom i dag er der mange, der mener som den amerikanske fi nansminister Mellon udtalte (frit oversat): ”regeringen må holde fi ngrene væk og lade nedturen likvidere sig selv. Likvidér arbejde, aktier, bønderne og ejendomme. Selv en periode med panik er nok godt. Det vil drive råddenskaben ud af systemet. Høje leveomkostninger vil komme ned, og folk vil arbejde hårdere og leve et mere moralsk liv. Værdierne vil blive justeret, og folk med initiativ vil samle stumperne op fra mindre kompetente folk.” Nu viste 1930’erne og erfaringerne fra de omkring 30 store fi nanskriser, der kommer med 8-10 års mellemrum, over de sidste 300 år, at markederne ikke kan klare det selv. Lader man bankerne gå konkurs i hobetal, trækker det hele økonomien ned. Den rigtige respons anno 2009? Der er ingen tvivl om, at mange, herunder særligt bankerne, skal reducere gearingen og dermed spænde livremmen ind. Det skal ske samtidig med, at de mest nødvendige pengestrømme til arbejdsgivere og arbejdstagere opretholdes. Den amerikanske centralbank begyndte allerede i september 2007 - altså for mere end 14 måneder siden - at sænke renten fra 5,25% og hele vejen ned til nu næsten 0%. Den amerikanske centralbank har ved at øge sine aktiver og passiver dramatisk søgt at påtage sig rollen som ”lender and buyer of last resort”. Man kan lidt groft sige, at hvad der tog japanerne ti år har amerikanerne gennemført på mindre end 1½ år. Der er ligeledes taget aggressive tiltag over hele ver- 6 | Carnegie WorldWide - Tema den i en grad, som vel kun få havde ventet. Det udestående spørgsmål er, om det særlige ved denne krise – skyggebanksystemet – håndteres tilstrækkeligt effektivt. De økonomiske nedgange siden 2. verdenskrig og særligt de seneste 20 år har været korte, fordi viljen og evnen til at øge gælden i samfundet gennem et lånevilligt banksystem har været til stede. Ligeledes har kommunismens fald og mere end 2,5 mia. nye deltagere i den globale økonomi bragt fl eksibilitet og enorme produktivitetsgevinster ind i verdensøkonomien. Men gælden er vokset for hurtigt – særligt de seneste 7 år. Det er nu tid for både forbrugere og banker i den vestlige verden at nedbringe gældsandelen. Hvor den normale recession starter i realøkonomien og derefter smitter negativt af på banksektoren, er startpunktet denne gang i højere grad i banksektoren. Det frie fald på de fl este ejendomsmarkeder verden rundt forstærker banksektorens problemer og leder til et kreditstop, som også påvirker de sunde virksomheder. Det giver sig selv, at en halvering af de globale aktiemarkeder, som har fjernet værdier for tusinder af mia. af dollars, samt de store fald på de globale ejendomsmarkeder automatisk får individer og selskaber til at ændre adfærd – uanset størrelsen af den offentlige stimulans. Statens velstand og evne til at agere er jo i sidste ende ikke adskilt fra den almindelige befolkning, men kan blot til tider udnytte muligheden for at have et længere perspektiv. Konklusion Med henvisning til kernespørgsmålet i denne artikel – hvor længe skal det vare – vil nogen måske være fristet til at tænke – hvor længe skal det vare inden skribenten svarer på sit eget spørgsmål? Det ville være intellektuelt tilfredsstillende at komme med et præcist svar på det spørgsmål, der indledte denne historiske gennemgang af kriser – hvor lang tid kommer det til at tage? Men vi har ikke en eksakt dato. Vi venter, at aktiemarkedet også denne gang vil stige og falde indtil fl ere gange i forventning om, at det er den store vending, der er på vej. Derfor venter vi fortsat store udsving før trenden opad indfi nder sig igen, hvilket sker, når der er større klarhed på det makroøkonomiske felt i USA. Denne recession tegner til at blive kortere end de beskrevne i denne kommentar, men vil stadig nok blive en af de længste i USA nogensinde.
Det historiske eksperiment, der er sat i gang i forhold til pengepolitisk og fi nanspolitisk stimulans i USA og resten af verden, vil nok få positiv dynamisk effekt. Krisen denne gang er dog større, end vi har set det siden 2. verdenskrig. Vi undgår ikke fortsat realøkonomisk nedgang i det meste og måske hele 2009. Det er en enorm udfordring at få styr på skyggebanksystemet. Vigtigst er det dog at påpege, at det makroøkonomiske udfaldsrum er øget i en grad, som betyder, at det ikke kan forventes, at aktier skal handles til høje P/E værdier i en rum tid. Aktiemarkedet kan ikke lide usikkerhed og pres på adgangen til likviditet. Vi venter derfor fortsat store udsving, med de muligheder det giver. En kort investeringshorisont kan derfor give urolig nattesøvn. Mange vil tvivle på aktiers langsigtede afkastpotentiale de kommende måneder. Men med en længere tidshorisont på 3 til 5 år, tror vi, at der er et godt potentiale efter de store fald i markedet. Det er en dynamisk proces at håndtere investeringer i et sådant miljø. Vi tror, at det er centralt at have store kapitalstærke og helst dividendebetalende selskaber i porteføljen, som har en vis bias til de områder, hvor muligheden for indtjeningsvækst er bedst. Lige nu har vi lejlighed til at købe langsigtede unikke selskaber til meget rimelige priser. Dem der har midler til at kontrollere deres egen fremtid, klarer sig godt i krisetider. Det viste sig for Andrew Carnegie og Rockefeller i 1870’erne. Og det viste sig i 1990’ernes Japan, hvor det var muligt at fi nde selskaber, der klarede sig godt i et svært miljø. Vi mennesker har meget travlt med at projicere os ud i en fremtid, hvor vi tror, at alting er meget bedre end der, hvor vi lige nu befi nder os. Særligt i hårde tider som i 2008 og 2009. Men i stedet for at projicere sig ud i en ”bedre” fremtid, handler det om at få det bedst mulige ud af den nutid, man befi nder sig i. Ligesom det gennem talrige interviews beskrives i Studs Terkels fascinerende bog ”Hard Times” om menneskeskæbner i 1930’ernes depression. I investeringsmæssigt øjemed gøres det ved til enhver tid at søge at optimere aktieporteføljen i forhold til den nutid og den fremtid, der hele tiden fl ytter sig. Kun således opnås gode resultater. Sådan søger vi at gøre i Carnegie WorldWide.
Page 1 and 2: Kvartalsorientering 4. kvartal 2008
Page 3 and 4: Hvor længe skal det vare? Af porte
Page 5: på banksektoren, hvorfor der histo
Page 9 and 10: Temaoversigt pr. 31.12.2008 Categor
Page 11 and 12: Resumé 4. kvartal satte punktum fo
Page 13 and 14: Investeringsfi losofi Afdelingens m
Page 15 and 16: Forventninger til Danske Aktier Vi
Page 17 and 18: Resumé 2008 vil blive husket som d
Page 19 and 20: Investeringsfi losofi Afdelingens m
Page 21 and 22: Temaoversigt pr. 31.12.2008 Energi
Page 23 and 24: Resumé Udsigt til en dyb global ø
Page 25 and 26: Danske Obligationer Privat Nøgleta
Page 27 and 28: Foreningen opfordrer til, at alle m

Hvor længe skal det vare? - Carnegie WorldWide

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?