“Når teenagere sexmobber!” - Er det “bare for sjov” - Mobbeland.dk

Rapport over AMOK survey om Sexmobning af Dorthe Rasmussen og Sidsel Stenbak / www.mobbeland.dk
”Ens forældre prøver at beskytte os, men vi ved mere end dem – det er en del af vores
hverdag.”
Det kan være en afstand og en mangel på forståelse, der gør at de unge ikke oplever, at de
kan bruge de voksne til noget. Det er en erfaring, vi genkender fra mange andre mobbesager,
og her bliver hverdagens forståelse af ʻ at sådan taler de ungeʼ et filter, der forhindrer
voksne i at se, at der er noget mere alvorligt på færde. Betragtelig mange unge oplever at
mobningen bliver meget værre, når de voksne blander sig. De oplever, at læreren går ind i
dommerrollen, fremfor at lytte, og forstå hvad der reelt er på spil. Imidlertid møder vi også et
stigende antal lærere, der går ind i mobbeland med nærvær og ansvar, og med det formål at
løsne mobbeknuderne, så de unge kan få skuldrene ned og ro I maven.
Mellemtrinnet - også ʻramtʼ?
Mellemtrinnet er normalt de klassetrin, som i de fleste undersøgelser topper på
mobbebarometeret. Ved at registrere de klasser, vi har henvendelser omkring, fra både
fagvoksne og forældre oplever vi tilsvarende, at det overvejende er 4.-7. klasse, hvor der er
bud efter en indsats, når vi taler om sexmobbende kultur. Vi har imidlertid også modtaget et
par henvendelser om sexmobning i indskolinger rundt omkring i Danmark, men det har
primært drejet sig om sproget. Og i det seneste års tid har der været henvendelser fra
ungdomsuddannelserne. Men på mellemtrinnet vokser børnene ind i præteen- og
teenagealderen, og interessen omkring det seksuelle bliver i sagens natur mere nærværende
og relevant for de unge. I nogle klasser bliver det sexualiserede og mobbende sprog til
hverdagssprog og en normalitet i klassen. Derfor har det betydning, hvad respondenterne
bemærker om udviklingen af det sexualiserede og mobbende sprog, greb og handlinger, som
kan præge samspillet i deres skoletid.
Her fortæller en af fokusgrupperne, at når de ser tilbage på deres skoletid oplevede mange af
dem, at sproget udviklede sig til at blive mere ”råt” og ”hårdt” fra 6.klasse:
“Det gjaldt om at være på den seje side i 7. og 8.”
En enkelt af fokusgrupperne mener i modsætning hertil, at man med alderen er blevet mere
bevidst om hårdheden og konsekvenserne af sproget. De mener, at de klasser, der er yngre
end de selv er, har et hårdt indbyrdes sprog, og at grænserne har flyttet sig nedad:
“Vi talte ikke sådan som 7. klasse gør i dag.”
“Det er begyndt at være tidligere og tidligere at sige det.”
“Min lillesøster på 12 år, hendes klasse, de har et hårdt sprog! De skriver det og mener det
virkelig.”
I forlængelse heraf reflekterer gruppen over udviklingen med følgende tankevækkende
kommentarer:
“Selvom man ville hjælpe, så gjorde man det ikke.”
“Det har været hårdt før - men nu er vi blevet ældre”
50