“Når teenagere sexmobber!” - Er det “bare for sjov” - Mobbeland.dk

Rapport over AMOK survey om sexmobning af Dorthe Rasmussen og Sidsel Stenbak / www.mobbeland.dk
kræver hurtig, varsom og bevidst handlen i og med klassen, for at gøre det muligt for den
udsatte, at vende tilbage. Det er nødvendigt at imødegå myte-dannelser og samtidig skabe
ʻrumʼ for den udsatte til at samle sig i. Derfor skal alle høre de samme tilkendegivelser, dele
viden om hvad de voksne nu gør og hvorfor. Det er afgørende ikke at lægge skyld på enkelte
elever, og at reagere på det egentlige - sexmobningen - ikke på enkelte ord, udtryk og
handlinger.
Tal med den udsatte elev - om hvad der er foregået, anerkend alvoren, fortæl, hvordan de
voksne vurderer det, hvordan man ser på mobning, som en social dynamik, og hvad der
kommer til at ske. Lyt til hvad mobbe-offeret har behov for, men vær opmærksom på hele
tiden at varetage ansvaret. Aftal hvornår, med hvem og hvor ofte I skal mødes de næste tre
uger. Den voksne tager ansvaret for hvornår og hvor ofte, men det kan være befordrende for
den mobbede elev at have venner eller klassekammerater med til samtalerne.
Tal med mobberne. Gør det tydeligt at der er tale om krænkelser, grænseoverskridende
adfærd, mobning. Undersøg sammen med ham/hende, hvorfor det kom så vidt. Fortæl hvad
der nu skal ske i klassen, i lærer-teamet og i forhold til forældrene.
Tag ansvaret for at planlægge samtaler, frikvartersforløb og andet samvær med klassen de
næste tre uger, og vær opmærksom på, at det kan være befordrende for mobberen at
inddrage venner eller klassekammerater. Vær opmærksom på, at der også kan etableres en
ny hetz i klassen, hvor mobberne nu kan komme til at indtage positionen som de foragtede.
Her er det vigtigt at være på forkant med denne risiko.
Tal med klassen. Fortæl hvad der er sket, hvordan skolen vurderer det, hvad skolen vil sætte
i værk. Drøft sammen med klassen, hvad det betyder at overskride andres grænser, hvordan
og hvornår man forstår, hvor andres grænser går. Undersøg sammen med klassen, hvordan
det kan ske, at man overskrider hinandens grænser, og det kommer så vidt, at
sexmobningen bliver hverdag. Drøft med klassen, hvad de umiddelbart kan gøre for at få
offeret tilbage i klassen på en værdig måde, hvad klassen kan gøre for at forandre på de
normer, der har gjort mobningen mulig.
Tal med klassen om ridderlighed - at forsvare andre, at tage til genmæle på andres vegne.
Tal med klassen om, hvordan det er gået til, at mange foretager en risikokalkyle, før de
blander sig - “det kan gå ud over mig”, og hvorfor de, der optræder som forsvarere ofte
oplever selv at blive angrebet: “Hvaʼ! Er du selv lebbe!”
* Fælles indsats med engageret ledelse
Kontakt ledelsen, så de kan hjælpe med den akutte håndtering af sagen, er vidende om dig
og teamets planer, kan være tilstede, hvor I sammen vurderer, at det er nødvendigt.
Ledelsens prioritering af indsatsen og ledelsens bidrag er afgørende for teamets muligheder
og for resultaterne af både den umiddelbare indsats og ʻnext stepʼ.
I det arbejde, der nu forestår er det afgørende for alle parter, at ledelsen går ind og bakker
personalet op, understøtter den proces, der skal igang, er åben, lyttende og tilgængelig for
elever og forældre og er opmærksom på at tildele rette faglige, tid og økonomiske ressourcer.
* Fælles indsats i lærer-teamet med AKT eller antimobberessourcer
Sparring og vidensdeling er nødvendigt for at få lagt en plan for en akut indsats - hvad skal
der ske nu og her - og få aftalt en fælles kollegiale indsats over en - tre måneder, måske
længere tid. Man mobberamte klasser kan have behov for et skærpet øje og regelmæssig
indsats over flere år. En enkelt lærer kan ikke forandre klassens samspil - der er brug for en
67