. I KAMP MOD ISEN Af

105
%AAA«
Den svenske isbrvderflådes hovedkraft „Ymer" i Gåvlebugtens skrueis.
lighed har man hidtil foretrukket dampmaskiner i Isbryderne.
Svenskerne ejer endvidere „Atle" og „Isbrytaren II", der er
1 besiddelse af henholdsvis 6000 og 3.700 h.k. „Gota Lejon",
der er bygget i 1932, har en maskinkraft på 4000 h.k. Alle de
nævnte svenske Isbrydere har stævnpropel. Selv om svenskerne
råder over endnu nogle havneisbrydere, har de længe savnet
en ny stor isbryder. De vil rimeligvis få den i 1952. Den nye
bryder, der bliver dieselelektrisk drevet, skal bruges i Øresund.
Prisen for den bliver ca. 10 millioner svenske kroner.
Norge har, trods det at landet er en af isbryderpionererne,
1 dag Ingen brydere af betydning. Til gengæld har det havstrømmene
som forbundsfælle. Imidlertid har der i den senere
tid rejst sig røster med krav om en stor isbryder til brydning
i de vigtigste tilfrosne fjorde. Ved de tyske og hollandske kyster
arbejder nogle få mindre Isbrydere.
I et land som Danmark, hvor Isen heldigvis ikke vender
tilbage hvert år, kan man ikke beskæftige et større ispersonel
til stadighed. Istjenesten har et dagligt kontorpersonale på tre
personer. Når isen kommer, udvides kontorpersonalet dog betydeligt.
På statsisbryderne er under en streng Isperiode ansat