. I KAMP MOD ISEN Af

More documents

Recommendations

Info

io6 ca. 185 personer, men om sommeren og 1 Isfri vintre er til eftersyn og pasning af bryderne kun beskæftiget 2 maskinchefer, 2 donkeymænd og seks bådsmænd. Det øvrige personel rekrutteres i Isperioderne fra de frie erhverv. Istjenesten har en ny, stor isbryder på ønskesedlen, da den stigende skibsfart og de voksende krav til skibenes hurtighed kræver et større isbrydermateriel. Sandsynligvis vil den nye bryder få dieselelektrisk fremdrivning. Forøvrigt er både „Storebjørn" og „Isbjørn" efter krigen blevet forsynet med radar. I 1950 skal „Lillebjørn" ombygges til ollefyring og vil samtidig få installeret radar I lighed med sine større kolleger. Radarsystemet har forøvrigt vist sig at være til stor gavn for istjenesten på samme måde som radio, telegrafi og flyvning har været og stadig er det. Der er ingen tvivl om, at Isbryderne, der herhjemme ligger stille næsten hele året, netop på grund af den ringe brug, man kan gøre af dem, er meget dyre 1 drift. På den anden side ville det blive endnu dyrere, hvis vi under en lang og streng isperiode Ikke havde brydere til at bekæmpe Isen. Kampen mod isen vil 1 fremtiden stadig blive skærpet. Efterhånden bygges mange skibe (beregnet til fart I nordiske farvande) med isforstærknlng. Dette er f. ks. tilfældet med de fleste af vore større passagerskibe 1 Indenlandsk sejlads. Chancerne for nedskruning af skibe, der iøvrigt er størst om foråret, når isen bryder op, bliver derfor minimale. Der vil næppe herhjemme komme isperioder, hvor vore skibe i forening med Isbryderne må give op for vanskelighederne. Isbådene på Storebælt har sikkert kæmpet deres sidste kamp. LITTERATUR Jørgen Bergsøe: Postvæsenets Historie. Fremstillet i Hovedtrækkene som Lærebog. København 1918. „Tre Dage og Nætter paa Sprogø. En Reisendes Fortælling om listransporten over Beltet". Udgivet af Boghandler H. P. Møllers Forlag i København 1855. „Den danske Istjeneste". Udgivet af Ministeriet for Handel, Industri og Søfart i 1936. Å. J. Maginnis: „The Atlantic ferry". London 1892. A. Berge: Die Stettiner Eisbrecher. Stettin 1938.
107 „Is- og Besejlingsforholdene I de danske Farvande". Udgivet af „Statens Istjeneste". Forskellige årgange. K. E. Palmen: „Om isbrytare-ångfartyg och vintersjofart". Helsingfors 1894. Henrik Ramsey: „I kamp med Ostersjons isår". Helsingfors 1947- Stanley Rogers: „Freak Ships". London 1936. „Frem" A. Bind 1, 1, København 1925. „Tidsskrift for Søvæsen". Forskellige årgange. Søfartsbladet „Vikingen". Forskellige årgange. „Illustreret Tidende". Forskellige årgange. „Hver 8. Dag". Forskellige årgange. H. G. Hansen: „Isbaadsstationen paa Halskov". Kronik i Social-Demokraten 20.3.40. „Svensk Sjofarts Tidning". Forskellige årgange. Endvidere har man været mig behjaelpelig med oplysninger hos „Statens Istjeneste" og på „Dansk Post- og Telegraf museum".
Page 1 and 2: . I KAMP MOD ISEN Af OTTO LUDWIG D
Page 3 and 4: 73 En istransport over Storebælt i
Page 5 and 6: S.^* 75 Materiel til isbådstranspo
Page 7 and 8: »t**?* 77 Horn og lygte til brug v
Page 9 and 10: 79 Trafik på Storebælt 1940. Efte
Page 11 and 12: Komiteen fandt imidlertid hurtigt u
Page 13 and 14: 83 Kaptajn Jensens isplov. „Mjøl
Page 15 and 16: 85 „Rolf Krake"s isbrydning på i
Page 17 and 18: 87 „Stærkodder" var Danmarks fø
Page 19 and 20: 89 „Bryderen" var ligesom de fles
Page 21 and 22: gi Statsbanernes isbryder „Mjøln
Page 23 and 24: 93 Denne russiske jætte vakte opsi
Page 25 and 26: 95 fyrskibe været Inddraget for Is
Page 27 and 28: 97 vandet under navnet „Isbjørn"
Page 29 and 30: 99 A ^A 1 ^^ „Storebjørn" assist
Page 31 and 32: 101 Statsisbryderen „Storebjørn"
Page 33 and 34: io3 Statsbanernes isbryder „Holge
Page 35: 105 %AAA« Den svenske isbrvderflå

. I KAMP MOD ISEN Af

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?