Traditioner uden tro - Delfinen

DELFINEN # 155 

FÅ MERE UD AF DIT UNIVERSITET OG DIN BY 

TRO OG TRADITION 

1 DELFINEN 

MAR.10

2 DELFINEN 

idastudie aktiviteter 

STUDIeArrAngemenTer på AU, IHA & HIH 

FOrår 2010 

Arrangementer på AU & IHA Dato Arr. nr. 

Biograftur: Alice in Wonderland 3D 4. mar 100746 

Speed dating (damer: Tilmeld jer 100748) 11. mar 100748 

Speed dating (herrer: Tilmeld jer 100782) 11. mar 100782 

HR-Dating 15. apr 100749 

Kursus i Eksamenscoaching 20. apr 100747 

CV- og jobsøgningskursus 27. apr 100795 

I helikopter over Århus 8. maj 100745 

Kursus i hurtiglæsning 18. maj 100743 

MTB i Marselisborg Skov 29. maj 100742 

Arrangementer på HIH Dato Arr. nr. 

Jagttegn 6.+7. mar - 

Rundvisning MCH Multiarena + generalforsamling IDA Herning 10. mar - 

Vandpolo/kajakpolo 13. mar - 

Open Source 17. mar - 

SolidWorks for begyndere 24. mar - 

...flere arrangementer på ida.dk/hih 

Tilmeld dig med det samme eller læs mere på ida.dk/au, ida.dk/iha og ida.dk/hih

#155 

4 

5 

6 

24 

44 

45 

8 

10 

14 

16 

18 

20 

28 

29 

30 

34 

38 

40 

22 

HVERT NUMMER 

DELFINEN MENER + KLUMMEN 

HUMOR 

MABOKO ABSURDO OG HJÆLP TIL JYSKE JORDSKÆLVSOFRE 

SPOT 

STENO MUSEET 

INTRO 

DELFINEN udgives af St<strong>uden</strong>terrådet ved 

Aarhus Universitet. Nordre Ringgade 3, 8000 

Århus C, tlf.: 89425469, fax: 89425474 

Oplag: 5000 ex. 

TEMA - TRO OG TRADITION 

Annoncer: Tom Poulsen, tlf: 28992317 - 

annoncer@sr.au.dk 

TOSSEDE TRADITIONER OG GAKKET GALSKAB 

STIFT BEKENDSKAB MED AU’S SÆRESTE TRADITIONER 

KULTUR 

MAR. 

INTERNATIONAL 

THE ‘GREEN MOVEMENT’ IN IRAN 

SPORTEN 

BEGIVENHEDER I UNIVERSITETSSPORTEN 

NYT FRA STUDENTERRÅDET 

TRO, HÅB OG KRISTENDOM 

REPORTAGE: KRISTNE OG IKKE-TROENDE STUDERENDE MØDES 

TRADITIONER UDEN TRO 

HUMANISTISK SAMFUND ØNSKER IKKE-RELIGIØSE CEREMONIER 

EN IKKE HELT ALMINDELIG STUDENTERPRÆST 

STUDENTERPRÆSTEN BLANDER PSYKOANALYSE OG KRISTENDOM 

XINNIÁN KUÀILÈ! 

NYTÅR PÅ KINESISK 

RETRO 

HVOR ER FAR TIL FIRE-BØRNENE NU? 

KULTURKALENDER 

OVERSIGT OVER KULTUROPLEVELSER I ÅRHUS 

ANMELDELSER 

TEATER, MUSIK, LITTERATUR 

INTERVIEW: PIA JUUL 

OM ROMANENS OG LIVETS GÅDEFULDHED 

BALLET FOR BEGYNDERE 

EN HURTIG INDFØRING I BALLETTENS VERDEN 

SATIRE 

SPIL DART MED HELGE SANDER 

LÆS OGSÅ 

STUDIER I PARADIS 

GITTE FULGTE SIN DRØM OM ET STUDIEOPHOLD PÅ HAWAII 

18 

XINNIÁN KUÀILÈ! 

NYTÅR PÅ KINESISK 

”Vi får ikke noget svar 

i det virkelige liv. Dét 

kommer der ikke nogen 

detektiv og opklarer” 

REDAKTIONEN 

CHEFREDAKTØR Jeppe Knudsen REDAKTIONSCHEF Niklas Steffesen Hessel 

LAYOUTER Anne Ravnholt Sørensen KLUMMESKRIBENT Christian Salling 

SKRIBENTER Kristian Holmelund Jakobsen, Maria Maarbjerg, Signe Trier Simonsen, Nana 

Nielsen, Simona Zetterberg Gjerlevsen, Fanny Froehlich, Ida Aaby Daugaard, Vibe Kiil 

TEGNER Thomas Dean Kris Gaardbo FOTO Jeppe Knudsen 

DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til St<strong>uden</strong>terrådet 

ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end 

St<strong>uden</strong>terrådets, kan ikke tages som udtryk for St<strong>uden</strong>terrådets opfattelse. 

SKRIV TIL DELFINEN PÅ: delfinen@sr.au.dk 

www.delfinen-magasin.dk 

Næste deadline er 22. marts 2010 

34 

INTERVIEW MED PIA JUUL 

MORDET PÅ KRIMIEN 

3 DELFINEN

Det er med beklagelse, at Columnisten må 

meddele, at han nærværende dato for deadline på 

Delfinen uheldigvis er taget på ferie. Dette skyldes 

ikke manglende inspiration eller lyst til at bidrage 

til bladet. Ejheller at Columnisten er udbrændt 

eller føler, at han mangler et politisk projekt med 

sit arbejde. 

4 DELFINEN 

DET REDAKTIONELLE | 

DELFINEN MENER… 

BLIV UDDANNET ELLER BLIV INGENTING ? 

Kan man forestille sig Aarhus Universitet sælge 

sine uddannelser til nye studerende under 

overskriften ”Uuddannede er tabere”? Det virker 

usandsynligt. Ikke desto mindre er det i praksis 

præcis det, som universitetet og en række andre 

videregående uddannelsessteder i Århus gør i 

forbindelse med arrangementet U-days, hvor de 

enkelte uddannelser 4. – 6. marts holder åbent hus 

for nysgerrige gymnasieelever fra hele landet. 

Kampagnen for arrangementet består af 

en række film – som blandt andet kan ses 

på universitetets hjemmeside – og andet 

billedmateriale om en karakter, der arbejder som 

fodboldmaskot. Ifølge kampagnen viser filmen 

”hvor galt det kan gå <strong>uden</strong> uddannelse”, og det 

ser sandelig ilde ud. Karakteren i kampagnen 

er tydeligvis nederst i fødekæden: Han gør 

toiletter rent, han er overvægtig, han taler med 

kraftig sønderjysk dialekt (øjensynligt et klart 

tegn på dumhed) og, måske værst af alt: Han 

fatter ikke selv, hvor stor en taber han er. I det 

reklamemateriale, eleverne får tilsendt, omtaler 

han sig selv som ”event manager” (og så skriver 

han det i en barnagtig håndskrift, der ikke skelner 

mellem store og små bogstaver). Vi kan se, hvad 

KLUMME | COLUMNISTEN ER TAGET PÅ FERIE 

ORD | CHRISTIAN SALLING 

fodboldmaskotten ikke selv kan se – at han er en 

taber – fordi vi har det uddannede blik. 

I stedet for et positivt 

billede af hvad 

studielivet kan tilbyde 

præsenteres de unge for 

et skræmmebillede af, 

hvad der venter, hvis man 

ikke kridter sine sko til 

videnskapløbet. 

Det er tankevækkende, at universitetet – og 

andre uddannelsesinstitutioner som for eksempel 

Arkitektskolen og Journalisthøjskolen – ønsker 

at skabe interesser om deres uddannelser på 

denne måde. At man kun ved at opstille et 

skræmmebillede sammensat af stereotype 

Desværre lider Columnisten af en lidt flosset 

ansvarsfølelse og mener derfor godt, at 

redaktionens øvrige medlemmer kan tage sig af 

presserende sager i Columnistens mentale fravær. 

Columnisten ønsker at feje alle spekulationer af 

bordet om, at en stigende selvkritik skulle være 

årsagen til den pludselige ferie, der i øvrigt har 

været planlagt siden oktober. Columnisten kan 

des<strong>uden</strong> blankt afvise, at denne snigende følelse 

af selvkritik ligefrem skulle have fået Columnisten 

til at rejse til Tenerife i et forsøg på at undslippe 

sig selv. 

Columnisten nægter derfor også at give sit besyv 

med vedrørende nærværende sprængfarlige 

politiske emner og regner med, at de ansvarlige 

nok selv finder ud af det, og Columnisten har i 

øvrigt ingen yderligere kommentarer. Columnisten 

er nemlig taget på ferie og påtænker at være 

det i et tidsrum, der i påfaldende grad synes 

at falde sammen med alt, der kunne tænkes at 

afkræve Columnisten personlig holdning eller 

handling. Columnistens fremtidige ferier er 

forestillinger om den sociale underklasse – den 

forkerte krop, det forkerte sprog og så videre – 

kan gøre sig selv sexet. Kampagnen lægger sig 

naturligvis smukt i røven på serier som satiren 

Piger på prøveløsladelse og den dokumentaristiske 

seersucces De unge mødre, der angiveligt er i 

høj kurs hos akademikerkvinder. Her kan vi med 

uplettet samvittighed le af de, der ikke fulgte 

U-days’ diktum om at ”prøve med en uddannelse 

i stedet”. 

U-days’ kampagne er et eksempel på, hvordan 

besyngelsen af det konkurrencedygtige 

videnssamfund oftest sker med en vulgærhistoriefilosofisk 

pistol i baglommen: Hvis du ikke 

bliver vidende, bliver du intet, for udviklingen 

er ustandselig og nådesløs. I stedet for et 

positivt billede af hvad studielivet kan tilbyde 

præsenteres de unge for et skræmmebillede af, 

hvad der venter, hvis man ikke kridter sine sko 

til videnskapløbet. Men hvis man kun kan blive 

indrulleret i vidensstormtroppernes hær gennem 

en socialisering til afsmag for de, der ikke bestiger 

uddannelsens tinde, er det ikke bare et problem for 

de videregående uddannelser – det er et problem 

for det samfund, der kun kan måle menneskelig 

værdi på vægten af viden. 

placeret i kalenderen således, at disse sammenfald 

også fremover på bekvem vis giver Columnisten 

mulighed for at undslippe sig selv. Dog regner 

Columnisten allerede fra næste nummer med at 

være tilbage på sin pind, når de sidste anfald af 

snigende selvkritik forventes at være forstummet, 

og den uindskrænkede, docerende ævlen om ting, 

Columnisten i virkeligheden ikke har forstand på 

på ny kan genoptages. Columnisten påtænker 

des<strong>uden</strong> at indlede en charmeoffensiv og vil 

i næste nummer søge at illustrere årsagen til 

de seneste klummers mavesure og bitre tone 

med en hamper, om end temmelig uforståelig 

cykelsportsmetaforik. Thi Columnisten er jo ingen 

sportsmand.

HJÆLP TIL DE NORDVESTJYSKE 

JORDSKÆLVSOFRE 

Efter det voldsomme jordskælv i Nordvestjylland – der førte til skader 

for over 450 kr., da et fjernsyn væltede og et toilet slog sprækker – 

har Delfinen oprettet et nødhjælpscenter i hjørnet af vores kontor. 

Vi tilbyder gratis tun på dåse og rigelige mængder postevand til 

de traumatiserede nordvestjyder ovenpå den store tragedie. Vi har 

i samarbejde med Nordvestjysk Seismologisk Forening oprettet 

mulighed for, at læserne kan blive fadder for et rystet (!) nordjysk barn 

og har ind til videre modtaget en donation bestående af en rådden 

banan og et glas Hirtshalssild. Vi takker for omsorgen! 

5 DELFINEN

TEMA: Tro og tradition 

8 DELFINEN 

TEMA | TRO OG TRADITION 

RELIGION, tro og traditioner har i de senere år fået stigende betydning og 

opmærksomhed i det danske medielandskab. FOLKEKIRKEN har været 

til heftig debat, senest med uenighed om hvorvidt kirkerne i Danmark skal 

have mere selvbestemmelse i forhold til staten. Brugen af religiøse symboler 

i offentligheden har været et varmt emne, og diskussionen har bølget frem 

og tilbage i det seneste årti. Der er blevet brugt umanerlige mængder 

spalteplads og mikrofontid på spørgsmål som: må dommere bære religiøse 

symboler eller ej?; skal BURKAER forbydes?; og skal minareter være tilladt? 

Især i tiden efter 2. Verdenskrig kom en bølge af SEKULARISERING, 

hvor TROEN var ved at forsvinde fra Danmark. Indenfor de seneste 20- 

30 år har vi dog set en tilbagekomst af religionen i Danmark. Det skyldes, 

ifølge en rapport om GUDSTRO I DANMARK udarbejdet på Københavns 

Universitet, at den stigende indvandring har medført en konfrontation 

med andre religiøse værdier og dermed en genopdagelse af den 

traditionelle kristendom som et nationalt forankringspunkt. Rapporten 

lægger des<strong>uden</strong> vægt på, at de ændringer på arbejdsmarkedet og i 

folkeskolen i 70’erne, som vendte op og ned på kønsroller, børneopdragelse 

og KIRKELIV, har medført et nyt behov for at knytte sig til en tro. 

Men hvordan forholder det sig med religionen på universitetet? 

Siden 1960’erne har de højere læreanstalter traditionelt været 

arnested for ateisme, men i dag findes forskellige RELIGIØSE 

BEVÆGELSER blandt de STUDERENDE. På Aarhus Universitet 

findes blandt andet kristne og muslimske foreninger, som 

beskæftiger sig med tros- og TRADITIONSSPØRGSMÅL. 

Delfinen har i dette nummer sat sig for at undersøge, hvad 

religionen betyder for de studerende, hvad der foregår til de religiøse 

arrangementer på universitetet og hvilke andre sære traditioner, som på 

nærmest religiøs vis hænger ved bag de gulmurede universitetsvægge.

9 DELFINEN

10 DELFINEN 


Tro, håb og 

krisTendom 

Hver anden torsdag mødes en gruppe kristne og ikke-kristne i Helligåndskirken i Århus. Om 

langbordet i kirkens modernistiske rum dirigerer st<strong>uden</strong>terpræst Elisa M. Wejse eksistentielle 

diskussioner om tro og tvivl. 

ORD | SIMONA ZETTERBERG GJERLEVSEN 

Allerede da jeg træder ind ad døren til 

Helligåndskirkens lokaler, mødes jeg af smilende 

mennesker, der giver hånd og præsenterer sig. 

For nogle af dem er det som for mig første gang 

de er her, mens andre har været til arrangementet 

flere gange. Alle hjælpes ad med at sætte kopper, 

kaffekander og skåle med kager og vindruer frem 

på langbordet i lokalet. Vi sætter os, som nogle 

af folkene omkring bordet om bordet har gjort 

siden august måned sidste år, for at drøfte tro eller 

manglen på det. 

St<strong>uden</strong>terpræst Elisa M. Wejse indleder aftenens 

møde med at sige, at ideen bag projektet er at 

skabe et rum for at kunne tale om tro og tvivl 

relateret til hverdagslivet. Hun har været st<strong>uden</strong>terpræst 

i Århus i fem år og har til daglig kontor på 

Handelshøjskolen. Elisa M. Wejse ser sin funktion 

som st<strong>uden</strong>terpræst som en mulighed for, at unge 

mennesker kan tale om problemer, de ikke vil 

kunne gå til andre med. 

”Man kan snakke med mig om alt muligt: 

menneskelige relationer, udvikling og 

hverdagskriser”, forklarer hun. 

Væk fra hverdagen 

Selvom mange af de tilstedeværende ikke har set 

hinanden før, stemmer alle i, da vi opvarmer vores 

stemmer med Jeppe Aakjærs ”Sneflokke kommer 

vrimlende”. Derefter beder St<strong>uden</strong>terpræsten Elisa 

M. Wejse os om at lukke øjnene, mens vi sidder 

overfor hinanden. Jeg kan ikke lade være med at 

smugkigge for at sikre mig, at jeg ikke sidder med 

lukkede øjne foran en gruppe fremmede menneske, 

der ser på mig. Alle har dog lukkede øjne og 

ser ud til at være afslappede i situationen. Elisa M. 

Wejse beder os om at synke helt ned i stolene og 

føle os fuldstændig afslappede for at lukke dagens 

stressende begivenheder ude af vores tanker. Roen 

sænker sig hurtigt over den lille forsamling, og 

da vi igen bliver bedt om at åbne øjnene, er jeg 

helt afslappet. Elisa M. Wejse afslutter afslapningsseancen 

med en kort bøn, og derefter går vi til 

aftenens egentlige indslag - at diskutere tro og 

tvivl. 

Fra Paradis til Narnia 

Vi får udleveret hvert vores eksemplar af Det Nye 

Testamente og slår op på Johannesevangeliet 

kapitel 3, der skal være udgangspunkt for aftenens 

diskussion. 

Først sidder de fleste og ser hinanden lidt 

an, men efter at bibelstykket er blevet læst op, 

kommer talen hurtigt i gang. Det første spørgsmål 

der bliver diskuteret er, hvorvidt Paradis skal forstås 

som noget jordisk eller hinsides. Flere mener, at det 

skal ses i betydningen af, at alle har det godt med 

hinanden på jorden, mens andre forstår det som 

noget, der kommer efter livet. Emnet går fra Bibelen 

til C. S. Lewis’ Narnia, hvor fiktionsfigurerne ikke 

engang opdager, at de er kommet til Paradis. Der 

er én der foreslår, at Paradis måske i virkeligheden 

handler om at få øjnene op for det gode i livet. 

Kaffe, te og kager går rundt på bordet. En 

diskussion om Gazastriben bølger frem og tilbage. 

Der bliver talt om den nutidige konflikt mellem 

Israel og Palæstina og troen på at have privilegeret 

status som Guds folk. Elisa M. Wejse fungerer 

hovedsageligt som ordstyrer for diskussionen, 

mens de omkringsiddende kommer med input og 

diskuterer. Indimellem blander hun sig i samtalen 

og fremhæver blandt andet, at det centrale ved 

kristendommen for hende netop er, at der er færre 

fordomme og fordømmelser af andre religioner. 

Hun mener, at kristendommen i modsætning til 

andre religioner giver mulighed for, at man kan 

starte på en frisk og få tilgivelse lige meget, hvad 

man har gjort. 

Kristendommen – et uddøende værdisæt 

Men betyder det at være kristen så, at man kan 

gøre lige, hvad man vil, fordi man altid kan blive 

tilgivet? De fleste om bordet mener, at den tro på 

det gode der ligger i kristendommen, også fører 

til et ønske om at gøre det gode. Elisa M. Wejse 

påpeger imidlertid, at det i dag ikke på forhånd er 

givet, hvad det gode er: 

”Tingene ikke er så tydeligt defineret som for 

bare 30-40 år siden. De kristne værdier fylder 

ikke så meget i dag og er ikke længere det 

grundlæggende fundament for samfundet. Vi 

fokuserer så meget på, at vi skal integrere islam og 

andre religioner i skolen, at vi glemmer at stå ved, 

at vi kommer fra en kristen kultur. Både folkeskolen 

og samfundet lider af kristendomsforskrækkelse”, 

siger hun. 

Samtidig med, at vi er gået i retning af en 

stærkere individualisering, lægger vi i stigende 

grad vores handlinger og skyld over på andre,

Vil du læse mere om arrangementet findes et 

opslag på hjemmesiden: http://www.smaa.dk 

11 DELFINEN

forklarer præsten videre. Hun påpeger, at mange 

i dag ikke vil tage ansvar for sig selv, men lægger 

det over på samfundet eller deres familiære 

baggrund. 

”At erkende sin egen skyld er første skridt til ikke 

at gøre det igen”, siger hun, og derfor er det vigtigt, 

at vi lærer at tage ansvar. 

Diskussionen udvikler sig imidlertid til at dreje 

sig om, hvorvidt skylden er lettere at bearbejde, 

når man først har erkendt den. En af de studerende 

omkring bordet forklarer, hvad hun mener, er 

konsekvensen i et samfund, hvor kristendommens 

betydning er faldende, og hvor vi samtidig generelt 

har vanskeligt ved at erkende skyld. Det gør, 

at vi ikke kan blive fri for skylden, fordi vi ikke har 

noget sted at gå hen med den og ikke nogen at 

tale med den om. 

”Vi har et behov for at tro på, vi er elsket på 

trods af vores skyld, men vi har i dag svært ved 

overhovedet at erkende den”, lyder det fra en af de 

fremmødte. 

Tro og tabu 

Efter to timers sang, samtale og diskussion, 

afslutter Elisa M. Wejse mødet og den livlige 

debat. Jeg vil gerne vide, hvordan de fremmødte 

studerende forholder sig til egen tro og får lov til 

at interviewe en 20-årig førsteårsstuderende ved 

Musikvidenskab. Hendes familie er kristen, men 

hun er ikke opdraget med nogen streng tro. Når 

jeg spørger hende, hvorfor tro er vigtig for hende, 

siger hun, at hun finder en etik og kærlighed i 

kristendommen, som verdenens uretfærdighed 

bekræfter hende i, at der er behov for, at hun giver 

videre. Jeg vil vide, om hun er tilbageholdende 

med at fortælle, at hun er troende. 

”Jeg er bange for at blive opfattet som én, der 

dømmer andre”, svarer hun. 

”Der er generelt en misopfattelse af, hvad det 

vil sige at være kristen: At man ikke må have sex, 

drikke eller gå i byen, men sådan behøver det jo 

slet ikke at være. Det er, hvordan man er overfor 

andre, der er det centrale”, fortæller hun. 

Troen giver hende en glæde og et sted at 

henvende sig. For hende er kristendommen en 

forståelse for, at man ikke altid skal have fokus på 

sig selv, men, at kærlighed er noget, man skal give 

videre. Somme tider kan hun komme til at tvivle 

på sin tro, eksempelvis når hun diskuterer med sin 

kæreste, der ikke er døbt, men helt igennem ateist. 

Hun tegner en cirkel på bordet, der skal illustrere 

tvivlen og <strong>uden</strong> om den en større, der er alt det, 

troen fylder. 

”Han kan få mig til at tvivle kort”, siger hun. 

Ved at komme i det lange lokale i 

Helligåndskirken hører hun andres opfattelser af 

tro, der giver et andet perspektiv end dagligdagen, 

fordi hun her er samlet med andre, der har samme 

udgangspunkt som hun selv i trosanliggendet. Det 

giver hende: ”visheden om, at man ikke er alene 

med sin tro”. 

12 DELFINEN 


www.au.dk 

PSYKOLOGISK INSTITUT 

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE 

FAKULTET 

AARHUS UNIVERSITET 

PSYKOLOGISK ANGSTBEHANDLING 

Psykologisk Instituts Forsknings og Undervisningsklinik 

tilbyder gratis psykoterapi til et antal klienter med 

socialfobi. Nærmere om behandlingstilbuddet kan 

ses på hjemmesiden www.psy.au.dk, hvor der findes 

et genvejslink til angstklinikken. Antallet af 

pladser er begrænset, men du vil få besked snarest 

efter henvendelsen. 

Esben Hougaard, professor i klinisk psykologi

Seeking One More. 

If yOu’re One Of a kInd lIke TanJa, yOu cOuld be The One. 

Tanja joined Mckinsey & company in 2006, seeking a challenging 

international career that would open doors. She came to the right place. Our 

company is involved in more than a thousand projects worldwide advising 

leading companies. Our teams help clients develop and implement solutions 

to important and complex problems across their business – locally and 

globally. 

consulting is an exciting job with great opportunities for personal 

and professional development, but it is not for everyone. It takes ambition, 

commitment and a will to succeed. It requires determination as well as 

talent. 

If you have these qualities and have just graduated or are about 

to – you could be the one we’re seeking. 

for further information, please visit our web site www.mckinsey.dk 

or call our recruiting coordinator Mette nielsen on 3337 8126. 

application should be sent to: 

Mckinsey & company 

att.: Mette nielsen 

Ved Stranden 14 

1061 copenhagen k, 

or email Mette_nielsen@mckinsey.com 

Make sure to join the 2010 Aarhus Case Event. Read more and 

apply at www.mckinsey.dk. Application deadline is March 14, 

2010. 

TAnjA SølvkjæR 

cand.oecon. with focus on business 

Management, university of aarhus 

business development executive, India 

enjoys dancing latin american 

and standard dance 

a keen photographer and loves to travel around 

the world to take photos of exotic animals 

next goal: climb kilimanjaro, and go back to 

India to visit her sponsor child and see where she 

goes to school 

13 DELFINEN

14 DELFINEN 


TRADITIONER U 

Selv i et land af kulturkristne er mange af livets mest fremtrædende 

traditioner og ceremonier tæt forbundet med religion og kirkelige 

handlinger. Men for dem der har behov for traditioner <strong>uden</strong> tro, 

tilbyder Humanistisk Samfund ceremonier, der tager udgangspunkt i 

medmenneskelige værdier frem for tro. 

ORD | BENEDIKTE FREDENSLUND 

Hvis religion er opium for folket, synes mange 

tilsyneladende, at piben er svær at slippe. Omkring 

80 procent af befolkningen er i dag tilmeldt 

Folkekirken. Kristendommen fremhæves ofte af 

religiøse som en naturlig del af vores kulturarv, og 

modsat mange andre lande er kirke og stat ikke 

opdelt i Danmark. De seneste år har der været en 

negativ tendens omkring Folkekirken med flere 

udmeldelser end indmeldelser. Men alligevel 

fortsætter mange med at være medlemmer for 

frit at kunne afholde de ceremonier, som kirken 

tilbyder. For mange er traditioner og tro stærkt 

forbundet - livets mest fremtrædende traditioner 

er tæt indviklet i tro og religion: barnedåb, 

konfirmation, bryllup og begravelse er alle 

begivenheder, der i vid udstrækning udføres inden 

for religionens rammer. Disse begivenheder indgår 

des<strong>uden</strong> som vigtige overgange og medvirker til 

dannelsen af fællesskaber. 

Anderledes ceremonier 

Men religion er ikke for alle. Hvor religion for nogle 

er en naturlig del af livet, har andre sværere ved 

at forlige sig med tanken om højere magter. Har 

man alligevel behov for at fejre livets højtider, 

har foreningen Humanistisk Samfund siden 2005 

udført forskellige ceremonier på et ikke-religiøst 

grundlag for de ikke-troende. Foreningen arbejder 

for et mere sekulært samfund og ønsker blandt 

andet at adskille kirke og stat. For første gang 

tilbyder Humanistisk Samfund i år en konfirmation, 

der ikke er opbundet i tro. 

”At blive konfirmeret er en markering af det at gå 

fra barn til voksen. Jeg har i det her kulturkristne 

land aldrig nogensinde oplevet en konfirmation, 

hvor faren eller moren til den konfirmerede 

nævner et eneste ord om Gud. Det hele handler 

altid om, at nu skal du være voksen, og hvad 

indebærer det. Det religiøse aspekt er noget, som 

danskere reserverer til inde i kirken, og så glemmer 

de alt om det. Det tyder på, at religionen og det 

religiøse element for rigtig mange mennesker ikke 

spiller nogen stor rolle”, siger Dennis Nørmark, 

talsmand for Humanistisk Samfund og ekstern 

lektor i antropologi på AU. 

Han fortsætter: ”Ønsker man en ramme for 

markeringen af barnets overgang fra barn til 

voksen, der skaber en helhed om det, man tror 

på, så er der ingen grund til at starte i kirken, så 

kan man ligeså godt starte med en humanistisk 

ceremoni, der handler om de centrale elementer,

DEN TRO 

som man alligevel synes er de væsentligste, når det 

kommer til stykket”. 

Konfirmationsforberedelsen indgår også 

som del af den humanistiske ceremoni, men 

i modsætning til den traditionelle kristne 

konfirmationsforberedelse udføres denne 

igennem weekendkurser, hvor der undervises i 

etik og moral. I år foregår konfirmationerne kun i 

København, men Dennis Nørmark håber, at flere 

landsdele vil blive inddraget de kommende år. 

Hvor der kun i år 

konfirmeres 15 personer 

humanistisk i Danmark, 

konfirmeres 15 procent 

af ungdomsårgangen i 

Norge ved ikke-religiøse 

ceremonier. 

Alternativ religion? 

Men spørgsmålet er, om disse ceremonier, på trods 

af deres tilsyneladende afstandtagen til religion, 

ikke alligevel kommer til at indgå som en form for 

religiøst alternativ til de kristne ceremonier? 

”Det kommer an på, hvilken religionsdefinition 

du har. Ifølge min religionsdefinition som 

antropolog handler religion om troen på 

overnaturlige væsener og guddommelige 

magter, der kan gribe ind i hverdagen. Ud fra den 

definition er Humanistisk Samfund naturligvis 

ikke nogen religion. Vi kan ikke sige os fri for, at 

vi kommer til at have elementer, som religioner 

også har, men der er så mange andre elementer, 

som foreninger og fodboldklubber også har 

til fælles med religioner. Man mødes, synger 

sange – man kan finde alle mulige lighedstræk 

fra modeljernbaneklubber til fodboldklubber 

– men det betyder ikke, at man siger, at 

modeljernbaneklubber er en religion. Man bliver 

nødt til at holde begreber adskilt. Humanistisk 

Samfund er ikke en religion”, siger Dennis Nørmark. 

Humanistisk Samfund kæmper udover en 

opdeling mellem stat og kirke også for, at 

kristendomskundskab skal udgå af skoleskemaet. 

Foreningen proklamerer sig blandt andet 

agnostisk - den betragtning, at det ikke er muligt 

at sige, hvorvidt Gud findes eller ej - og er derfor 

som udgangspunkt ikke nødvendigvis ateistisk. 

Alligevel mener Humanistisk Samfund, at 

religionen optager for meget plads og betydning 

i samfundet. Gudsdyrkelsen er baseret på tro og 

ikke viden, og i den henseende er der ikke nogen 

væsentlig forskel mellem troen på Gud og troen på 

fabeldyr og tandfeer, mener foreningen. 

”Humanistisk Samfund er dybest set en gruppe 

af mennesker, som ikke begriber, hvad Gud har at 

gøre med dåb, navngivning, med at folk gifter sig, 

at de bliver voksne, eller at de skal herfra. Det er 

ubegribeligt for os, hvorfor Gud skal inviteres med 

til de her ting. Det er gådefuldt for os, at når man 

ikke tror på det, at man så skal snakke om de her 

ting. Alle de menneskelige og medmenneskelige 

forhold, de involverer jo overhovedet ikke 

overnaturlige kræfter, hvis ikke man tror på det”, 

siger Dennis Nørmark. 

Lang vej endnu 

Danmark har været forholdsvis sent ude med 

muligheden for humanistiske ceremonier i 

sammenligning med Norge, hvor sådanne 

ceremonier har været tilgængelige i over 50 

år. Hvor der kun i år konfirmeres 15 personer 

humanistisk i Danmark, konfirmeres 15 procent af 

ungdomsårgangen humanistisk i Norge. 

På nuværende tidspunkt tæller medlemstallet 

ved Humanistisk Samfund omkring 500 personer, 

men Dennis Nørmark håber på, at disse tal 

stiger over de kommende år. Vælger man at lade 

Humanistisk Samfund forestå bryllupsceremonien, 

må man dog endnu en tur rundt om rådhuset 

forinden. Foreningen har ifølge dansk lovgivning 

ikke hjemmel til at udføre juridisk bindende vielser. 

 

15 DELFINEN

ORD | SIGNE TRIER SIMONSEN 

St<strong>uden</strong>terpræsten er en af de diffuse skikkelser, 

som man ved eksisterer, men som kun de færreste 

egentlig ved, hvem er. Og hvem møder dig 

egentlig, når du træder ind på st<strong>uden</strong>terpræstens 

kontor? 

En mand med flammeord, bibel i hånd som 

tordner imod dig med et kor af engle, Jesus og 

Gud som de eneste sande vejvisere i et studieliv 

fuld af synd, druk og hor? Ikke i Århus. Ikke hos 

Jens Munk. 

Den tidligere psykoterapeut, højskolelærer 

16 DELFINEN 


EN IKKE HELT ALMINDELIG 

STUDENTERPRÆST 

og vagt ved Nattjenesten i Århus har godt nok 

kristendommens værdier som udgangspunktet 

for den måde, han tager imod studerende. 

Alligevel behøver den religiøse dogmatik ikke at 

være i højsædet, og Jens Munks kontor er åbent 

for alle, der har behov for en snak; om det så er 

Gud, døden, eksamensangst eller livet på SU, der 

trykker. 

Præst møder psykoterapeut 

Jens Munk, 45 år, har været Aarhus Universitets 

st<strong>uden</strong>terpræst i lidt over et år. En stilling, der - 

ifølge ham selv - er et skræddersyet drømmejob. 

Her får han nemlig lov til både at sætte sin 

Rummet er en tændstikæske. 

Indretningen som et skrabet 

teenageværelse. Et skrivebord, 

tre stole, et emblem med ordet: 

Shalom, et mørkt trækors på 

væggen. Og så præsten – 

det mest opsigtsvækkende 

element i lokalet. Med sit 

kortklippede hoved, sorte 

lange skæg, tatoveringer 

og blå øjne ligner han ikke 

stereotypen på en præst. Men 

nu er jobbet som studiepræst 

også i sig selv en utraditionel 

opgave – og det ene skal jo 

passe til det andet. 

teologiske og sin psykoterapeutiske baggrund i 

spil. 

”Jeg har altid været optaget af, hvordan man kan 

konfrontere problemer gennem samtale. Det er 

det, jeg kan lide - det jeg er god til. Og det er netop 

det, jeg arbejder med som st<strong>uden</strong>terpræst”, siger 

Jens Munk. 

Netop koblingen mellem psykoterapi og teologi 

er ifølge st<strong>uden</strong>terpræsten også meget naturlig. 

De to professioner smelter så at sige sammen og 

supplerer hinanden. 

”Både i kristendommen og i psykoterapien 

handler det om at se og høre folk, som de virkelig 

er. Det var jo det, Jesus gjorde. Des<strong>uden</strong> handler

det om at hjælpe folk hen til et sted, hvor de 

kan leve et omsorgsfuldt liv med nærhed både 

til andre, men også til den de selv er”, siger Jens 

Munk, og forklarer, at kernen i kristendommen er, 

at du er sat fri som menneske til at være den, du 

er med alle fejl og mangler. Nogle gange skal man 

imidlertid have støtte til at opnå den accept – og 

her kan psykoterapien være et af redskaberne. 

En jordmoder for problemer 

Der er ikke nogen facitliste over, hvem der kan og 

ikke kan komme til at tale med st<strong>uden</strong>terpræsten. 

Jens Munk sender da heller aldrig nogen væk 

eller videre i systemet – for det er der jo så mange 

andre, der gør. 

Én ting skal man imidlertid være klar over, når 

man opsøger præsten; han rådgiver ikke. Han giver 

ikke specifikke løsninger på, hvad du skal gøre 

med dine problemer. 

”Jeg siger ikke til folk: nu må du altså klemme 

ballerne lidt sammen. Det er ikke mig, der har 

løsningen. Den er i folk selv. Jeg har bare en 

jordmoderfunktion; min opgave er at få dem selv 

til at indse, hvad der er galt og gøre noget ved det”, 

siger han. 

Han forklarer efterfølgende, at studerende tit 

sidder overfor ham i hans brune læderstol og 

beder ham om at træffe en beslutning for dem. 

Men det er ifølge Jens Munk ikke den rette vej at 

gå. 

”Jeg er nok rimelig konfronterende i min 

rådgivningsstil. Folk skal tage ansvar for deres eget 

liv. Og ofte kan det faktisk være befriende at få at 

vide, at du har selv ansvaret,” siger præsten. 

Mange mennesker har ifølge Jens Munk en 

tendens til at bebrejde andre for deres egne 

problemer. Derved fralægger de sig også ansvaret 

for de ting i deres liv, som de ikke er tilfredse med. 

I stedet bliver det deres familiers, venners eller 

underviseres skyld. Men vil man virkelig skabe 

forandring, må man starte med sig selv og påtage 

sig sit ansvar. Sådan lyder Jens Munks opskrift. 

Dem, der bliver ramt af livet 

Der er dog en gruppe, som ikke skal stå til ansvar 

for deres problemer. En gruppe, som det nok 

kun er st<strong>uden</strong>terpræsten, der møder. Det er 

de studerende, der er blevet ramt af livet. Af 

katastrofen som slår ned <strong>uden</strong> forklaring eller 

retfærdighed. 

Der er tale om marginalsituationer. Nogle 

er unikke i deres grusomhed, andre vil vi alle 

støde ind i før eller siden. Det kan være, når 

en studerende bliver ramt af en uhelbredelig 

sygdom, når en bekendt begår selvmord, et 

familiemedlem dør, eller etiske dilemmaer af den 

ene eller den anden karakter. I de situationer har 

præsten ifølge Jens Munk en særlig opgave, som 

andre rådgivningsinstanser kan have svært ved at 

udfylde. 

”Hvis du selv står overfor at skulle dø, er det 

meget forskelligt, hvad du har brug for. Nogen vil 

af med aggressioner, skælde ud og råbe ad Gud, 

andre er frustrerede over, at de ikke kan få fortalt 

deres kære, at de elsker dem, inden det er for sent”, 

siger Jens Munk og forklarer i samme åndedrag, at 

det så er hans ypperste opgave at hjælpe dem. 

Kristendommen i baglommen 

Selvom Jens Munk mener, at st<strong>uden</strong>terpræsten 

har særlige opgaver, så står han ikke med bibelen 

i hånden, når de studerende kommer ind af døren. 

Faktisk hænder det lige så ofte, at kristendommen 

ikke optræder direkte i de samtaler, han har. I 

stedet lader han den studerendes behov vise 

vejen. De skal nok fortælle, hvad de har brug for, 

mener han. 

Alligevel udgør kristendommen en stor del af 

den platform, som Jens Munk står på og rådgiver 

ud fra. Det betyder imidlertid ikke, at Aarhus 

Universitets præst kun mener, han skal hjælpe 

kristne. Tværtimod. En præsts opgave er ifølge ham 

at være der for dem, der har brug for det. 

”Der er en historie fra det nye testamente, hvor 

Jesus vasker sin discipel Peters fødder. Det gør 

han, fordi han ved, at det er det, Peter har brug 

for. Sådan ser jeg en præsts opgave. Han skal være 

empatisk og omsorgsfuld og give folk det, de har 

brug for, der hvor de er”, siger Jens Munk. 

Derefter fortæller præsten, at han også tit 

opsøges af både ateister og troende med en anden 

religiøs baggrund end kristendommen. Ifølge ham 

føler de sig tit mere trygge ved at tale med en 

præst end med eksempelvis en psykolog. 

At gå sin utilstrækkelighed i møde 

Selvom det selvsagt er Jens Munk, der skal hjælpe 

de studerende, kan han ikke selv sidde med 

hænderne i skødet. Også han må arbejde med sig 

selv. 

”Det er noget helt specielt, når der kommer en 

ind i det her rum og fortæller dig en hemmelighed, 

som de aldrig har fortalt til nogen før. Det, der 

sker i den anden person, er så intenst, og du 

føler en dyb respekt for det ansvar, det er, at få 

den hemmelighed at vide. I den situation er det 

fuldstændig afgørende, at du er der på den helt 

rigtige måde”, siger Jens Munk. 

Han fortæller, at det også kan være en udfordring 

for ham sidde i sådan en samtale. Flere års erfaring 

og gode redskaber fra psykoterapien har imidlertid 

rustet ham til opgaven. 

”Jeg har arbejdet meget med, hvad jeg gør, 

når jeg føler mig utilstrækkelig i en samtale. 

Problemet er ikke at være utilstrækkelig - du skal 

bare indrømme det og forholde dig til det”, siger 

Jens Munk og fortæller, at det faktisk er det mest 

grundlæggende i en rådgivningssituation. Uden 

ærlighed fra begge sider når man ikke nogen 

steder. 

17 DELFINEN

Xinnián kuàilè! Eller godt nytår, som man siger 

på dansk, blev der råbt, da klokken den 14. februar 

viste midnat i Kina. Og derved gik vi fra Oksens år 

ind i Tigerens år. 

Det kinesiske nytår blev også fejret i Danmark, 

ikke kun af den kinesiske befolkningsgruppe på 

omkring 7.400 personer, der bor fast i Danmark, 

men også af de mange andre danskere, som syntes 

at den farvestrålende begivenhed var værd at fejre. 

Derfor inviterede Venskabsforbundet Danmark- 

Kina og Musikhuset den 14. februar fra klokken 

11 til 17 traditionen tro til markering af dagen, 

og gæsterne kom langvejs fra for at opleve 

stemningen. Musikhuset var nærmest omskabt 

til en mindre udgave af China Town, tætpakket 

med salgsboder, besøgende og forrygende 

optræden, både fra musikere og Den Kinesiske 

Venskabsforening, som kom på besøg med 

forskellige fremvisninger af dans, changerende 

dragter, kungfu, de klassiske kinesiske løver og 

fortællinger. 

Derudover kunne man prøve kræfter med taiji, 

spise kinesisk mad, mens man lyttede til den 

fremførte sang og musik, og man kunne, hvis man 

ikke var bange for nåle, prøve en gratis omgang 

akupunktur. 

Et lille stykke af Kina 

Nina Yu, der er psykologistuderende ved Aarhus 

Universitet, nød også dagen i Musikhuset. 

”Jeg er dansker med kinesisk afstamning og har 

ikke længere det store tilhørsforhold til Kina, men 

jeg bruger nytårsfesten til at fejre den del af mig, 

som stadig er kinesisk. Her føler man virkeligt de 

gamle traditioner komme helt tæt på”. 

Nina plejer normalt at holde nytår med hendes 

far, mor og storebror, men det er ikke hvert år, det 

bliver til noget. 

”Nytårsdagen kan jo ligge på en helt almindelig 

tirsdag, og så er det ikke altid jeg har tid, når 

18 DELFINEN 


Xinnián kuàilè! 

Det kinesiske nytår i Danmark 

Venskabsforbundet Danmark- 

Kina markerede traditionen tro, 

at vi søndag d. 14. februar gik fra 

Oksens år til Tigerens år. I hvert 

fald ifølge den kinesiske astrologi, 

hvor en dyrekreds på 12 dyr er 

grundlaget for årets gang. 

ORD | IDA AABY DAUGAARD 

studiet også skal passes”, siger hun. 

Og selvom vi skriver 2010, er der masser af 

traditioner, skikke og ren og skær overtro at finde 

i de utallige nytårstraditioner, både de kinesiske 

og de danske. Nina kender selv til mange af de 

klassiske traditioner. 

”For eksempel skal man have gjort huset eller 

lejligheden rent inden nytår, så stedet står klar til 

at fyldes af den lykke, der følger med det nye år. 

Og når al lykken så er faldet ned, skal man vente 

med at støvsuge. Ellers får man jo ikke noget ud af 

lykken!” 

Det er meget forskelligt hvor mange traditioner, 

hver familie benytter sig af. Ninas familie bager 

eksempelvis hvert nytår en masse kager, som har 

navne som rigdom, klogskab og lykke. De er en 

fast del af familiens nytårsmenu. 

<strong>Traditioner</strong>nes ophav 

Det kinesiske nytår starter nytårsdag og slutter 

med lanternefestival på den 15. dag derefter. 

Nytåret ligger ikke på en fastlagt dato, men 

falder på den anden dag med nymåne efter 

vintersolhverv. Selve dagen for højtiden er 

udregnet efter den kinesiske kalender, YinYangLi, 

der er en blanding af en sol- og en månekalender. 

Det kinesiske nytår er knyttet til en legende fra 

gammel tid i Kina. På den tid hærgedes landet 

ifølge legenden af Nian, et frygteligt uhyre der 

lydløst kunne komme ind i folks huse og spise 

beboerne. Kineserne lærte dog snart, at Nian 

var bange for højlydt støj og farven rød, og de 

skræmte det derfor væk med højlydte eksplosioner 

fra fyrværkeri og brugen af meget rødt indendørs 

- en farve som stadig den dag i dag er et særligt 

kendetegn for Kina. Disse skikke mener man ledte 

til de første fejringer af kinesisk nytår. 

Nytåret er en festdag for kinesere, men også for 

etniske grupper som mongoler, koreanere, og 

vietnamesere, som har været under indflydelse af 

kinesisk kultur. 

Dyrekredsen 

Hvorfor de tolv år i dyrekredsen er navngivet efter 

dyr vides ikke med sikkerhed. Men der findes 

mange kinesiske legender og folkeeventyr som 

tyder på, at det er i forbindelse med indførelsen af 

Buddhismen i Kina i løbet af det første årtusinde 

e.Kr., at dyrenavnene kom til. 

Ifølge en fortælling tilkaldte Buddha alle Jordens 

dyr til en konkurrence. Konkurrencen bestod i at 

svømme over den store himmelske flod, for først 

at nå frem til Buddha. Men det viste sig, at der kun 

dukkede tolv dyr op. Dyrene kastede sig i floden 

for at komme først over. Oksen svømmede og 

svømmede og lå hele tiden i spidsen. Men lige 

da den skulle til at stige i land på den anden side, 

hoppede den listige Rotte først i land. Den havde 

nemlig hele tiden siddet på ryggen af Oksen og 

dermed undgået det hårde arbejde. Derfor blev 

Rotten nummer ét i den kinesiske dyrekreds, mens 

den ihærdige Okse blev nummer to. 

Derefter fulgte den modige Tiger som nummer 

tre, den stilfærdige Hare blev nummer fire, den 

stærke Drage blev nummer fem, den kloge Slange 

blev nummer seks, den elegante Hest nummer 

syv, den kunstneriske Ged nummer otte, den 

intelligente Abe nummer ni, den farverige Hane 

nummer ti, den trofaste Hund nummer elleve og til 

sidst den sindige og heldige Gris som nummer tolv. 

En anden legende fortæller, at Buddha 

sammenkaldte alle Jordens dyr til at møde ham 

for at tage afsked med ham før hans opstigning fra 

Jorden. Der kom kun 12 dyr, og som belønning til 

disse dyr opkaldte han hvert af årene efter dyrene, 

i den rækkefølge de ankom. 

Tigerens år 

60-årige Sàng Nguyên flyttede til Danmark for 

26 år siden og ejer en kinesisk-vietnamesisk 

specialitetsbutik i Hasle. Sàng er født i 1950 og er 

dermed født i tigerens år. Dog siger han, at han 

ikke lægger meget i den side af den kinesiske 

kultur. 

”Jeg har aldrig rigtig været overtroisk og lægger 

ikke noget i, hvilket dyretegn jeg er født i. Jeg tror 

på, at man selv skaber det, man er, ud fra det man 

gør i livet”, siger Sàng. 

Han bemærker dog, at han er ligeså modig som 

den kinesiske tiger, hvilket sikkert er rigtigt, da 

fortællingerne siger, at er man født i Tigerens år, 

er man også født i modets år. En person født i 

Tigerens år er en karismatisk skikkelse og er som 

regel urokkelig i sine synspunkter. Han er viljestærk 

og beslutsom og begiver sig ud i de fleste gøremål 

med en utrolig energi og entusiasme. 

Tigeren vil opdage, at han passer bedst sammen 

med mennesker født i grisens, hundens, hestens 

og gedens tegn. Han kan også komme godt ud af 

det med rotten, kaninen og hanen, men vil finde 

oksen og slangen lidt for tavse og alvorlige efter 

hans smag, og han vil også blive meget irriteret 

over abens ret drilagtige og spørgelystne facon. 

Du er født i tigerens år hvis du er født i et af disse 

årstal: 1962, 1974, 1986 eller 1998. 

Fejring i Mølleparken 1. marts 

Har du fået lyst til at opleve fejringen af det 

kinesiske nytår på tæt hold, kan det stadig nås ved 

at være med til afslutningen af fejringen den 1. 

marts ved lanternefesten, som blandt andet holdes 

i Mølleparken ved Hovedbiblioteket i Århus.

19 DELFINEN

TOSSEDE TRADITIONER OG GAKKET GALSKAB 

Gamle foreninger og organisationer har i reglen mange traditioner. Vores kære universitet 

er da heller ingen undtagelse. Delfinen har været på traditionsjagt på fakulteterne og har 

plukket et lille udvalg ud. 

Af med bukserne!! 

Habitter, jakkesæt, skjorter, jumpsuits og klikkende 

hæle. Det er de forestillinger størstedelen af 

de studerende har omkring dem, der har sin 

daglige gang på jurastudiet. Men når dørene 

lukkes i festlige forsamlinger, og vi andre ikke må 

kigge ind, dukker en helt ny side op. Jurafolkene 

er nemlig glade for at få hinanden til at smide 

bukserne, og traditionen siger, at rejser man sig for 

at holde en tale, bliver der råbt ”smid bukserne”, 

indtil man gør det. Rygtet går da også på, at fyrene 

efterhånden føler det intet mindre end retfærdigt, 

at pigerne i stedet skal begynde at løfte op i 

blusen. Så måske det bliver den næste tradition, 

der skal indføres. 

20 DELFINEN 

La Coppa de Nobel 

De to små sprogstudier fransk og italiensk får 

ikke megen opmærksomhed udefra. Derfor har 

man i en årrække kæmpet om i det mindste at 

være kendt som Nobelparkens hersker ved at 

vinde ”landskampen” i fodbold. Sidenhen har 

også tyskstudiet kastet sig ind i kampen - de har 

det jo ikke så godt med <strong>uden</strong> kamp at lade andre 

sejre i fodbold. De kæmpende nationer mødes 

på en fodboldbane en sommeraften med så 

mange tilhængere, man kan skaffe. Der synges 

nationalsange, og hån mod dem, der ikke kan 

sangen! Herefter går det løs, og der er ingen kære 

moder. Selv de mest spinkle piger bliver brutalt 

tromlet, skulle de stå i vejen for et mål. Når kampen 

fløjtes af, får vinderne medaljer, vandrepokalen 

samt håneretten indtil næste kamp. Det hele 

sluttes af med en grillfest, hvor man forsøger at 

udbedre de værste bitterheder. 


Vagtbrien Brian 

Festforeningen Tågekammeret fra Det 

Naturvidenskabelige Fakultet står bag en række 

sære traditioner. En af dem handler om Vagtbrien 

Brian. 

Historien om Brian starter for omkring 20 år 

siden, da man i Tågekammerets lokaler fandt en 

brieost. Denne blev i første omgang hængt op i 

en plasticpose, men blev senere puttet på flaske, 

da den var blevet for flydende. Legenden siger, 

at Vagtbrien Brian har overnaturlige kræfter, og 

derfor overlader man trygt beskyttelsen mod 

uvedkommende indtrængere til ham. For nogle 

år tilbage måtte Brian vise sit værd, da han 

troede, der var indbrud. Han kastede sig derfor 

på gulvet, og inden han døde, spredte han sin 

lugt ud i hele bygningen (ifølge nogle kilder 

helt over til biologi!!) for at skræmme tyven væk. 

Brian havde dog været for hurtig til at dømme 

de indtrængende, der slet ikke var tyve. Hans 

daværende hustru, Sanne Sandkage, kunne ikke 

bære den store sorg, og besluttede sig for at følge 

ham til det hinsides. Brian og Sanne blev begravet 

sammen på Djursland. Men end ikke døden kunne 

holde Brian fra at beskytte sit elskede Tågekammer, 

og han genopstod af sine jordiske rester og vendte 

tilbage for endnu engang at vogte over lokalerne. 

I dag står Brian stadig vagt, og bliver fodret med 

brie og Top pilsner, hver gang det er fuldmåne på 

en torsdag. 

ORD | NANA NIELSEN 

P 

k 

Kapsejlads 

Dette er den nok mest velkendte tra 

Aarhus Universitet. Hvert år i slutnin 

starten af maj kæmper 12 hold mod 

på søen i Uniparken. De 12 hold bes 

repræsentanter fra udvalgte festfore 

mindst én skal være en pige. Ølstafe 

søen er ikke i sig selv hele begivenh 

hold forsøger også at lave den mest 

entre, og på den måde vinde publik 

Gennem tiden har der været elefan 

kæmpe køretøjer og på et tidspunk 

stripper. Konkurrencen er enkel, me 

hold stiller med en oppustelig båd e 

med hvilken de skal krydse søen og 

anden siden bunde en øl, dreje 10 g 

om flasken, tilbage over søen, og så 

mands tur. Alt dette gøres, mens pu 

holdes oppe, godt hjulpet af årets k 

gennem tiden har talt De Sorte Spe 

og Rislund, Dolph og Wulff med fler 

Dette års kapsejlads afholdes d. 29 

18 i Uniparken.

På matematik dyster de studerende i at spise og drikke store mængder eller mærkelige 

kombinationer af drikke- og fødevarer på tid. 

te tradition på hele 

lutningen af april/ 

mod hinanden 

d består af fem 

stforeninger, hvoraf 

lstafetten hen over 

ivenheden. Hvert 

mest imponerende 

ublikums gunst. 

lefanter, kameler, 

punkt også en 

l, men hård: Hvert 

båd eller lignende, 

n og på den 

10 gange rundt 

og så er det næste 

ns publikums tilråb 

rets konferencier, der 

Spejdere, Monrad 

d flere. 

d. 29. april fra 12 – 

Matematisk bodycrashing 

Bræk Og Des<strong>uden</strong> Yder Cerm Rationel Afskaffelse 

Af Sultne Homo Sapiens I Naturvidenskabelige 

Gemakker, eller til hverdag bare BODYCRASHING, 

er en årligt tilbagevendende begivenhed 

arrangeret af Matematik. Her dyster de studerende 

i at spise og drikke store mængder eller mærkelige 

kombinationer af drikke- og fødevarer på tid. 

Reglerne er simple: Spis og drik til du kaster op 

(eller, hvis du er virkelig sej, <strong>uden</strong> at kaste op), og 

fortsæt på denne måde til tiden løber ud. Alt det, 

der ikke ryger ind i munden, kommer i håret. 

”Det kan enhver da gøre”, tænker du så, men 

faktum er, at uanset hvor madglad man måtte 

være, er der grænser for, hvad kroppen kan klare. 

Cocio på tid 

Her bliver deltagerne udstyret med en kasse 24cl 

Cocio, samt den obligatoriske brækspand, og så 

gælder det bare om at drikke så mange som muligt 

på 3 minutter. 

Blendet grillbar 

Bøf bearnaise, fritter med dip, en ristet med det 

hele, en Cocio og en cola. Mad, der normalt ville 

lindre de værste tømmermænd og give en dejlig 

fedtet følelse af velbehag. Men i BODYCRASHING 

er det jo ikke meningen, at det skal blive alt for 

behageligt. Det hele hældes derfor i en blender og 

moses til en ubestemmelig, flydende, brun masse. 

Vær så god at bunde! 

To-i-fjerde-minus-tre 

Lidt matematik skal der vel ind over konkurrencen. 

13 stk. 2 deciliter drinks skal drikkes i følgende 

rækkefølge: 

(1) Smeltet jordbæris 

(2) Olie/eddike-dressing 

(3) Svinebouillon 

(4) Svagt pisket fløde 

(5) Frisk cola 

(6) Dovent øl 

(7) Sildelage 

(8) Soyamælk 

(9) Grapejuice 

(10) Cocio 

(11) Kold automat-te 

(12) Drikke yoghurt 

(13) Tomatjuice 

Bon appetit! 

8 

Hovedsponsorer: 

Øvrige sponsorer: 

Århus 

stuDenterhus 

INCUBA 

SCIENCE PARK 

marts 

Lærerseminariets 

“Vi har afLeVeret BacheLoropgaVe”-fest 

Dør: kL. 20.00 

emergenza festiVaL 2010 

inDLeDenDe runDer tiL Danmarks største musikkonkurrence 

Dør: kL. 19.00 pris: se www.emergenza.Dk 

nephew after party 

mere info: se www.stuDenterhusaarhus.Dk 

strange ears festiVaL 

4 Dage meD Det mest spænDenDe nye rock/pop 

Dør: kL. 20.00 pris: gratis 

kLÜVers Big BanD 

Jazz meD et af LanDets BeDste Big BanDs 

Dør: kL. 19.30 pris: 60/40 

niceLanD • patrick aLexanDer 

Joey groon 

Dør: kL. 20.00 pris: 40/20 

stoffer & maskinen m support 

Dør: kL. 21.00 pris: 60/40 

know their name præsenterer: 

puppet arms (reLease) 

Bias • BangBangBrain 

Dør: kL. 21.00 pris: 50/30 

Århus musikskoLe mini festiVaL 

Dør: kL. 12.00 pris: 40 

men among animaLs reLease party 

inDie rock BanDets anDet uDspiL er pÅ gaDen 


unDer overfladen festiVaL 

theBoythemanthepaLe • LaDyLion • Lise Dres 

octoBer country • BuLLet train BLast og mange fLere 

3 Dages festiVaL meD BanDs VeJ tiL et gennemBruD 

Dør: kL. 20.00 pris: 60/gratis 

internationaL nights 

LiVe 

eVent 

the 16th we ceLeBrate sct. patrick’s Day, 

anD the 23th you can enJoy a common Dinner with LiVe Big BanD! 

Door: kL. 20.00 price: free 

seconDhanD Bazar 


sønDags saLsa og tango 

Dør: kL. 18.00 pris: se www.stuDenterhusaarhus.Dk 

kVinDer anno 2010 

foreDrag meD trine BryLD + karen thisteD. arrangereT i samarbejde med fof 

Dør: kL. 16.00 pris: 120/95 

stuDentermenigheD 

foreDrag og workshop om poLiti VoLD og etik 

Dør: kL. 15.00 pris: 20 

corporate night 

Dør: kL. 19.30 pris: se www. stuDenterhusaarhus.Dk 

spiLaften 

enDnu en spiLhyggeLig sønDag i seLskaB meD BrætspiL og konkurrencer 


03-06 

ons-lØr 

Priser og åbningstider er med forbehold for ændringer. Tjek altid vores hjemmeside: 

www.st<strong>uden</strong>terhusaarhus.dk 

21 DELFINEN 

01 

man 

06 

lØr 

11-14 

Tors-sØn 

15 

man 

18 

Tors 

19 

fre 

20 

lØr 

21 

sØn 

22 

man 

25-27 

Tors-lØr 

eVery 

TUesdaY 

07 

sØn 

07+28 

sØn 

08 

man 

17 

ons 

24 

ons 

28 

sØn 

Århus Kommune

STUDIER I 

PARADIS 

Kender du det – du lukker øjnene og drømmer dig langt væk 

fra endnu en kedelig forelæsning, det sure vintervejr og de 

lange mørke aftener? Hvad siger du til at læse lektier under en 

palme, snorkle i dine mellemtimer og nyde livet et af de mest 

eksotiske steder i verden? Denne drøm er blevet virkelighed 

for 24-årige Gitte Mygind du Plessis, der læser psykologi på 

Hawaii Pacific University. Vi har taget en snak med Gitte om de 

udfordringer, glæder og afsavn, der opstår i forbindelse med et 

udlandsophold. 

ORD | ANNE BLAABJERG OG CAROLINE ANKER 

Hjemme i Danmark læser Gitte til daglig 

Medievidenskab på Aarhus Universitet, men hun 

har valgt at læse sit 5. semester på Hawaii Pacific 

University i Honolulu. Valget faldt på Hawaii, fordi 

Gitte som 8-årig boede der i 9 måneder sammen 

med sine forældre og sin storebror. 

På grund af Gittes specifikke ønske om at læse 

på Hawaii, måtte hele forløbet tilrettelægges 

individuelt, hvilket gjorde opholdet en smule 

mere besværligt at planlægge. Typisk forløber 

planlægningen af et <strong>uden</strong>landsophold nemmere, 

hvis man vælger et universitet, der i forvejen 

samarbejder med den uddannelsesinstitution, 

man går på. 

”Jeg begyndte at planlægge opholdet omkring 

et år inden, jeg skulle herover. Det trak virkelig 

tænder ud at planlægge det hele selv. Først og 

fremmest skulle jeg have styr på hvilke kurser, 

jeg skulle følge for at få merit for mit semester 

derhjemme, og herefter skulle jeg sørge for at 

have mine visumpapirer i orden. Heroveni kom 

legatsøgninger, engelsktest i København og 

overførsel af SU”, forklarer Gitte. 

Det hele værd 

Når Gitte vejer fordelene og ulemperne mod 

hinanden, har turen dog <strong>uden</strong> tvivl været hele 

sliddet værd. 

”Jeg var flere gange ved at give op, før jeg 

overhovedet var kommet af sted på grund af alle 

de praktiske forberedelser til opholdet. Til gengæld 

sidder jeg nu et af de smukkeste steder i verden, 

22 DELFINEN 

så der er ingen tvivl om, at det har været det hele 

værd”, siger Gitte og fortsætter: 

”Det har betydet meget for mig at komme tilbage 

til Hawaii. Jeg boede her med min familie, fordi 

min far var ansat i en projektstilling, og jeg har 

nogle helt fantastiske barndomsminder herfra”. 

Livet i paradis 

Ser man sig omkring, kan man sagtens forstå Gittes 

ønske om at vende tilbage til Hawaii. Mødet med 

Gitte er sat i stævne ved havnen i Honolulu, og selv 

her i millionbyen fornemmer man det eksotiske 

islæt ved stillehavsøen Oahu, Hawaii. Bag os 

rejser palmer sig, og i det azurblå vand i havnen 

svømmer farverige fisk rundt mellem hinanden. 

Men hvordan udspiller hverdagen sig her i paradis? 

Gitte bor i cykelafstand fra Hawaii Pacific 

University i et hus med otte andre unge mennesker 

fra forskellige steder i verden. 

”Dagligdagen går mest med studier, men jeg 

bruger også tid på at surfe, løbe, dyrke yoga, 

svømme, snorkle og hike. Det var ikke svært at 

falde til herovre, og selvom jeg kun har været her i 

to måneder, har jeg allerede fået et stort netværk 

af venner. Naturen og klimaet på Oahu gør, at der 

altid er en masse at tage sig til”, forklarer Gitte. 

Anderledes studieform 

Det er ikke kun klimaet, sproget og tidsforskellen, 

der er anderledes på Hawaii. Der er også en helt 

anden studiekultur – en kultur, som Gitte har 

måtte vænne sig til. 

”Der er prøver hver uge, så derfor 

skal alle lektierne læses. Vores 

tests er multiple choice, så det handler mest om 

<strong>uden</strong>adslære, og man bliver sjældent bedt om at 

forholde sig kritisk til det, man lærer. Det har helt 

sikkert gjort mig bevidst om, hvor godt det danske 

uddannelsessystem er, da vi i Danmark i langt 

højere grad bliver bedt om selv at tage stilling”, 

forklarer Gitte. 

At forlade trygheden 

Der er ingen tvivl om, at Gitte nyder tilværelsen på 

Hawaii, men et udlandsophold er selfølgelig også 

forbundet med visse afsavn. 

”Det var en stor udfordring at forlade trygheden 

derhjemme, hvor alle kender én, men samtidig var 

det også det der appellerede til mig; chancen for

at starte på en frisk et sted, hvor ingen kender én”, 

fortæller Gitte. 

Internationale studerende har ofte tendens til 

at gruppere sig efter, hvor de kommer fra, og på 

Hawaii findes der en række foreninger, hvor de 

studerende kan mødes med deres landsmænd. 

Gitte har imidlertid søgt at undgå at være alt 

for meget sammen med de danske studerende, 

selvom det kan føles trygt og velkendt. 

”Jeg er jo ikke taget til udlandet for at sidde 

og snakke dansk hele tiden, så jeg har forsøgt 

at integrere mig så meget som muligt i det 

amerikanske studiemiljø for at få den fulde 

oplevelse af at studere i udlandet”, siger Gitte og 

afslutter: 

”Jeg kan godt savne Danmark engang imellem, 

men det er ikke hårdt, for jeg ved jo, at jeg er 

hjemme igen om et halvt år. Jeg er utrolig glad 

for det valg, jeg har truffet, og jeg vil <strong>uden</strong> tvivl 

opfordre andre med en udlængsel i maven til at 

udleve deres drøm”. 

KLIPPESTUDIE 

86 10 20 00 

Studierabat 

20% 

(ved visning af studiekort) 

SEBASTIAN 

P R O F E S S I O N A L 

® 

1 stk. 125,- 

3 stk. 250,- 

FAKTA 

Thorvaldsensgade 28, 8000 Århus C 

Online booking på www.klippestudie.dk 

En undersøgelse lavet af CIRIUS blandt danske universitetsstuderende, der har haft et 

<strong>uden</strong>landsophold, viser, at de 4 vigtigste udbytter er: 

1. Erfaring med at studere/arbejde i andre uddannelsesmiljøer/arbejdsmiljøer. 

2. Forståelse for andre kulturer. 

3. Bedre sprogkundskaber. 

4. Større selvsikkerhed i forhold til at kunne klare sig på egen hånd. 

De danske arbejdsgivere vægter des<strong>uden</strong> international erfaring fra uddannelsesophold i 

udlandet højt i rekruttering - og vurderer, at et udlandsophold er af afgørende betydning for 

en eventuel international karriere. 

Kilde: ”Danske universitetsstuderendes udlandsophold” 2009 og ” Betydningen af 

uddannelsesophold i udlandet” 2009 

REJSELEDER 

- et studiejob med udfordringer 

Brænder du for at 

formidle sprog, 

historie og kultur og har 

du rejseerfaring, 

så er jobbet som 

lejlighedsvis rejseleder 

måske noget for dig. 

Vi skal bruge dig ca. 8 - 10 uger 

henover sommersæsonen fra april til oktober. 

Se meget mere om jobbet på: 

www.riisrejser.dk/om-riis-rejser 

eller kontakt Søren Riis på sr@riisrejser.dk 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

www.riisrejser.dk 

Hawaii ligger midt i Stillehavet 

og blev i 1959 USA’s 50. stat. 

Øgruppen Hawaii består af 

omkring 20 øer, hvoraf kun 8 

er beboede. Disse 8 øer hedder 

Kauai, Oahu, Molokai, Lanai, Maui, 

Hawaii, Niihau og Kahoolawe. 

Honolulu, som er Hawaiis 

hovedstad, ligger på øen Oahu, 

som er den mest befolkede af 

øerne. 

23 DELFINEN

24 DELFINEN 

INTERNATIONAL | IRAN 

The ‘Green Movement’ in Iran 

and the contribution of Iranian 

st<strong>uden</strong>ts 

‘Where is this place that young people are being killed and people stand in the streets to 

pray? Where is this place? Do you want me to say? This is Iran, this is my land and yours’ 

(Video on Youtube, ‘Iranian women thinking aloud’) 

ORD | FANNY FROEHLICH 

Mahmoud Ahmadinejad's disputed re-election 

as Iran’s president on June 12 2009 plunged the 

Islamic republic into one of its worst political crises, 

with the opposition refusing to take the fight off 

the streets despite often deadly crackdowns. 

A timeline of the events in Iran since June 2009 is 

found on the English website of Al-Jazeera, one 

of the biggest Middle Eastern news networks 

(English.aljazeera.net). A shortened and altered 

version can be seen in the graphic on page 26. 

The re-election of Ahmadinejad was heavily 

disputed by two defeated candidates, Mir Hossein 

Mousavi and Mehdi Karroubi. They claimed there 

had been mass fraud. The dispute of the result 

brought supporters of the reformist candidates 

out onto the streets to demand that the result be 

annulled and there have been sporadic protests 

every since. When it comes to numbers, it is very 

hard to find independent sources which can prove 

them. In this article, Iranian daily newspapers 

could unfortunately not be considered, since those 

found were only accessible in Persian/Farsi. 

The ‘Green Movement’: Evolution not 

Revolution 

An Al-Jazeera article titled ‚Iran’s slow revolution’ 

(dating from Dec 2009) describes how the socalled 

'Green Movement' was formed. Green was 

first the symbol of Mousavi’s campaign, and after 

the election it became a symbol for the oppositionmovement. 

In an interview with The Huffington 

Post, a progressive American news website, the 

Iranian-born American intellectual Haleh Esfandiari 

addresses the character of the ‘Green Movement’: 

“I'm 100 percent convinced the Green movement 

is home grown. First of all, it was an accidental 

movement. Mousavi was campaigning in the 

provinces when a young man came and put a 

green shawl around his neck. Mousavi thought 

the effect was beautiful, so he started wearing 

green, then his wife started wearing green, pretty

soon everyone was wearing green (…) This was a 

grassroots movement for one purpose only when 

it started - to support Mousavi and get him elected 

the next president of Iran.” 

After the elections, the pro-oppositiondemonstrations 

were met with a brutal crackdown, 

sanctioned by Ayatollah Ali Khamenei, Iran's 

supreme (spiritual) leader and the Islamic 

Republic’s highest authority. He controls the army, 

the clergy, the justice system and the media, as 

well as the oil money. Iran's Islamic Revolutionary 

Guards Corps (IRGC) set up after the 1979 Islamic 

revolution answers to Khamenei and protects the 

ruling system against internal and external threats. 

IRGC controls the Basij religious volunteer militia, 

which was involved in forceful measures taken 

against the demonstrators. In his blog from June 

2009 for The Guardian, the Iranian filmmaker and 

spokesman for the Mousavi campaign Mohsen 

Makhmalbaf outlines that ‘a president like Mousavi 

could weaken the surpreme leader’. Partly 

agreeing with the critique leveled against Mousavi, 

namely that he won’t really change anything 

since he is part of the establishment, Makhmalbaf 

emphasizes how Mousavi has changed himself. 

“Previously, he was revolutionary, because 

everyone inside the system was a revolutionary. 

But now he's a reformer. Now he knows Gandhi – 

before he knew only Che Guevara. (…) That is why 

we're having a green revolution, defined by peace 

and democracy.” 

The various blogs that can be found on the 

internet dealing with the Iranian opposition 

movement give possibility for immediate 

debate in the form of comments. As a reaction 

to Makhmalbaf’s blog, who illustrates the strong 

support of oppositionists for Mousavi, a reader’s 

comment stands for a more critical approach 

towards that politician. Addressing the issue 

that Mousavi served as prime minister for eight 

years in the Islamic Republic of Iran (1981-89), the 

following is quoted from Human Rights Watch: “In 

1988 the Iranian government (…) extra judicially 

executed thousands of political prisoners held 

in Iranian jails [after unfair trials in revolutionary 

courts. The systematic manner in which that took 

place constitutes a crime against humanity under 

international law.] The government has never 

acknowledged these executions, or provided any 

information as to how many prisoners were killed.” 

The commentator concludes: “Funny how a man 

who was Prime Minister (with a reputation as a 

hardliner) of the much demonized Islamic Republic 

(…), somehow emerges (…) as a born again hero 

of liberal democracy 20 years later.” 

A few months after its outbreak in June 2009, 

the opposition-protests died down and the 

'Green Revolution' lost its news value. The Iranian 

opposition disappeared from the mainstream 

media and went back underground, manifesting 

itself in postings on Facebook and Twitter and 

videos posted on Youtube. While it may not 

be visible, some believe it’s effective. Behzad 

Yaghmaian, an Iranian author living in the US, says 

that ‘a more politically mature and multi-layered 

movement is emerging’, and that ‘its strength 

derives in large part from its non-violent character.’ 

"This is a civil rights movement working through 

self-propelling acts of civil disobedience," Hamid 

Dabashi, a professor of Iranian studies at Columbia 

University, says. "It will change the very political 

language of the region." Civil disobedience is 

displayed in acts such as shouting ‘God is great’ 

from rooftops every night, writing Mousavi’s 

name on banknotes demonstrating a boycott on 

government banks and turning on all electrical 

appliances at the same time to try to overload 

the electricity grid. Asef Bayat, a sociologist and 

Middle East expert argues that the Iranian society 

is beginning to shed its revolutionary tendencies. 

This notion is encapsulated by the following 

statement ‘Iranians want Evolution, not revolution’. 

The role of the st<strong>uden</strong>ts in the demonstrations 

What Wikipedia calls the ‘2009 anniversary protests’ 

took place on July 9, 2009. To commemorate the 

reformist st<strong>uden</strong>t protests 10 years earlier (from 

July 1999) and to protest against the June 12, 2009 

presidential elections, thousands marched through 

the central districts of Tehran. Early on, Amnesty 

International reported: "(…) demonstrators (…) 

have gathered (…) around the gates of Tehran 

University, only to be confronted by a large 

presence of anti-riot police and plain-clothed 

security officials, possibly including members of 

the notorious Basij militia, who used baton charges 

25 DELFINEN

and tear gas to disperse them." 

On December 7, 2009 st<strong>uden</strong>ts staged 

nationwide protests. This day is known as the 

St<strong>uden</strong>t Day, relating to the killings of three 

st<strong>uden</strong>ts at the University of Tehran in 1953 by 

police force. The st<strong>uden</strong>ts were chanting slogans 

against the regime and for the opposition leaders. 

The issue of political prisoners charged with 

‘plotting to overthrow the Iranian government’ 

is addressed in various sources. An open letter 

of Iranian scholars and academics living abroad 

to the UN Secretary General (issued on June 26, 

2009) is asking for an international condemnation 

of the Iranian show trials. Pointing gratefully to 

Ban-Ki-Moon’s statement on the Iranian crisis 

on June 23, 2009, they urge him to call on the 

Iranian government to respect the international 

conventions on human rights to which it is a 

signatory. “The Iranian government must be 

reminded that false imprisonment and the use of 

violence against peaceful demonstrators, extrajudicial 

detentions, and extracting confessions 

under torture are gross violations of international 

law, as well as the Constitution of the Islamic 

Republic.” 

Pointing to the st<strong>uden</strong>t uprisings, the academic 

Haleh Esfandiari says to The Huffington Post: 

“Every two or three years, there has been a wave of 

protests like this in Iran. But this time I think there 

has been a fundamental change. I don't know 

how the government is going to gain back its 

credibility. I'm stunned by the mass trial which will 

hurt the regime more than they think it will.” 

26 DELFINEN 

INTERNATIONAL | IRAN 

Organizing Pro-Regime-Demonstrations 

On December 31, the government organized 

nation-wide pro-regime-demonstrations. To the 

images of ten thousands of people who went 

to the streets in many Iranian cities, a German 

reporter states: “Here it is not only people 

demonstrating, but a system demonstrating 

its power”. One message was forcefully 

displayed: ‘Death to the opposition, long live the 

government’. Public servants were given the day 

off to ensure their participation in the pro-regime 

protests. Iran’s president Mahmud Ahmadinejad 

states in a quite conspiratorial manner that “The 

enemies of Iran – meaning the West – are behind 

the protests of the opposition, but the attempt to 

destabilize the ‘Islamic Iran’ is doomed to failure.” 

February 11, 2010 

On February 11 2010, Iranian government 

supporters and opposition protesters have 

rallied en masse on the 31st anniversary of 

the revolution that turned Iran into an Islamic 

Republic. Ahmadinejad defended the country's 

right to further enrich its stockpile of uranium in 

an address to hundreds of thousands of people 

celebrating Revolution Day at Azadi Square in 

Tehran. The Revolutionary Guards and police 

had said they would crack down heavily on any 

opposition protests which are seen as a threat to 

the Islamic government and which caused a split 

of the senior clergy. Reports suggested that police 

clashed with protesters in several sites around 

Tehran. According to Rahesabz, an opposition 

website, the cars of Mohammad Khatami and 

Mehdi Karroubi - two leaders of the ‘Green 

Movement’ - came under attack. According to 

Kaleme.org, another opposition website, Mousavi 

was prevented by security forces from joining 

the rally. Celebrations to mark the anniversary 

have traditionally been an opportunity for 

Iranian leaders to display popular support for the 

establishment. However, this year's event has been 

disrupted by anti-government protests despite the 

massive security operation.

A secular movement for freedom 

Behzad Yaghmaian, an Iranian author living in 

the US, believes ‘the grassroots movement has 

bypassed the limited political demands of Mousavi 

and other reformist leaders and has become a 

more profound movement fighting for human 

rights’ and freedom. There is little desire to work 

within the framework of a theocratic political 

regime. For the first time in 30 years, many 

people on the streets of Iran are openly rejecting 

the constitution of the Islamic Republic and 

demanding a secular republic. The protestors are 

well aware of the regime's willingness to use force 

against them, and as a result, much of the political 

organising is done out of view of the authorities. 

Instead, Yaghmaian says to Al-Jazeera, Iran's Green 

Movement operates through loose networks of 

friends, family, and colleagues. 

In his blog, Mohsen Makhmalbaf, spokesman for 

the Mousavi campaign, emphasizes the strength 

of the protests that lies with the people: “All the 

armed forces in Iran are only enough to repress 

one city, not the whole country. The people are like 

drops of water coming together in a sea.” 

Timeline 

June 13 - Authorities say that Mahmoud Ahmadinejad, 

the incumbent, has won the election. The opposition 

candidate Mir Hossein Mousavi describes the result 

a "dangerous charade" and thousands of protesters 

clash with the police. 

July 9 - St<strong>uden</strong>t protests break out 

August 5 - Ahmadinejad is sworn in by Parliament 

September 3 - Parliament approves most of 

Ahmadinejad’s cabinet 

Dec 7 – Nationwide st<strong>uden</strong>t protests 

Dec 31 - The government organizes pro-regime 

demonstrations 

February 11 - Government supporters and opposition 

protesters rallied en masse on the 31st anniversary of 

the revolution that turned Iran into an Islamic republic 

>_gå nye veje. 

Sæt dine spor. 

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, 

tager du et innovativt valg. Du kan komme 

til at udvikle og udnytte it-teknologi inden 

for det område, du brænder for, hvad enten 

det er ledelse, kommunikation, design eller 

noget helt fjerde. 

>_læs mere på 

www.cand-it-vest.dk 

27 DELFINEN

RETRO 

FAR TIL FIRE-BØRNENE 

ORD | MARIA MAARBJERG 

Hele Far til fire-konceptet startede som en 

tegneserie, da Politikens chefredaktør Hakon 

Stephensen i 1947 bad tegneren Kaj Engholm 

om at skabe en tegneserie i vaskeægte Familien 

Danmark-stil med dansk tone og humor. Efter en 

omfattende brainstorm skabte Engholm Far til 

fire-universet med en familie, hvor der af uvisse 

årsager ikke var en mor, og hvor far bare hed Far. 

Den første stribe blev bragt i 1948 og blev en stor 

succes. 

Da filmverdenen aldrig er sen til at udnytte 

enhver form for succes og dreje den til egen 

vinding, var ASA Film hurtig til at bruge de enkle 

og forudsigelige figurer i en film. ASA-dronningen, 

instruktøren Alice O'Frederick, kvinden med alle 

Morten Korch-filmene på samvittigheden, stod for 

instruktionen af de i alt 8 film. Den første havde 

premiere i 1953 og den sidste i 1961. 

Som den ældste af de fire børn stod Søs som 

en substitut for den ukendte mor. Hun blev i de 

otte film spillet af tre forskellige skuespillerinder, 

men mest kendt for rollen er Birgitte Bruun, 

der med de pænt arrangerede krøller fremstår 

som en dansk diva og mere pletfri end sit hvide 

forklæde. Hun var den eneste af de fire, der 

efterfølgende fik en karriere i teaterverdenen. Efter 

28 DELFINEN 

endt teateruddannelse i 1956 fra Det Kgl. Teaters 

Elevskole var hun engageret på teatret helt frem 

til 1965, først som skuespiller og et år senere som 

instruktør. Efter en karriere i diverse chefstole 

på forskellige teatre endte hun sin karriere som 

skuespilchef på Det Kgl. Teater i 1996. Hun blev i 

1950'erne gift med instruktøren John Price, med 

hvem hun fik to sønner, James og Adam, som 

i øvrig ugentligt kan ses på DR2 i programmet 

”Spise med Price”. Birgitte Price døde i 1997 af 

kræft. 

Otto Møller Jensen var navnet på den dengang 

13-årige dreng, der skulle illudere den ene 

tvilling Ole. Igennem serien stjæler de andre 

børn opmærksomheden, og rollen som den 

ikke så synderligt skoleglade Ole i de til tider lidt 

for korte bukser er ligesom i tegneserien ikke 

markant. Ligeledes markerede Otto Møller Jensen 

sig ikke som skuespiller siden hen. Efter den otte 

år lange karriere som barnestjerne valgte han 

kunsthåndværkerskolen og etablerede sig som 

designer. 

Oles tvillingesøster Mie blev spillet af den tre år 

yngre Rudi Hansen, som i øvrigt er storesøster til 

Annisette fra Savage Rose. Allerede som helt lille 

var hun en scenevant akrobat og teaterskuespiller, 

og hun optrådte i enkelte roller sideløbende med 

optagelserne af Far til fire-filmene. Da optagelserne 

af filmene sluttede, var hun allerede ved at etablere 

sig som teaterskuespiller. Da hun tilmed allerede 

Hvem husker ikke alle de 

juleferier, hvor DR i mangel 

på opfindsomhed har sendt 

Far til fire-film om og om 

igen, så elefanten Bodil Kjer 

og udtryk som ”Ham brøs jeg 

mig ikke om” næsten blev en 

del af den danske kulturarv. 

Far til fire igangsatte en 

bølge af familiefilm i 

Danmark, og de blev en 

del af flere generationer af 

danskeres barndom. Men 

hvad blev der af de fire altid 

velfriserede skuespillere der 

lagde krop til Søs, Ole, Mie 

og Lille-Per? 

var blevet optaget på De Ny Teaters Elevskole, 

skulle man tro, at hele Danmarks Mie ville blive den 

nye diva. Sådan skulle det dog ikke gå. I den sidste 

Far til fire-film mødte hun den danske fodboldhelt 

Harald Nielsen, som hun både på lærredet og i 

virkelighedens verden forelskede sig i. Rudi Hansen 

valgte derfor husmoder-vejen og flyttede med 

Harald til Italien. I 1974 vendte hun dog tilbage til 

Danmark, og sammen med manden driver hun i 

dag et importfirma, der importerer varer fra Italien. 

Selvom hun er tilbage i Danmark, har hun har afvist 

tanken om et comeback. 

Efter at have prøvefilmet over 1100 drenge faldt 

valget på Ole Neumann som seriens nuttede 

lillebror Lille-Per. Han var bare fem år, da den første 

film blev optaget. Han boede på Vesterbro og 

var allerede blevet meldt ind i den lokale skole, 

men da ASA var bange for, at hans image skulle 

blive ”sidegade-bisse”, betalte filmselskabet for en 

skolegang på en privatskole. Da optagelserne til 

filmene sluttede, medvirkede han efterfølgende 

i tre Morten Korch-film, og derefter sluttede han 

sin filmkarriere. Som teenager i de glade 60'ere 

forsøgte han sig som guitarist, men uddannede sig 

dog senere som fotograf. Af og til dukkede han op 

som musiker i forskellige sammenhænge. Senere 

udtalte han, at han aldrig havde tænkt sig at bygge 

en skuespillerkarriere op, og det var derfor ikke 

med bitterhed, at han stoppede.

MARTS 2010 

Emergenza-festival 

3.- 6. marts på St<strong>uden</strong>terhuset (dørene åbnes hver dag kl. 19) 

St<strong>uden</strong>terhuset afholder i starten af marts Danmarks største musikkonkurrence Emergenza. Med i opløbet er udelukkende 

upcoming bands. Et godt sted at gå hen hvis du gerne vil opleve, hvad der rører sig i den danske undergrund. Over 100 bands 

spiller i løbet af de fire dage. 

Tro, håb og kærlighed – Jacob Holdts Amerika 

20. februar – 30. maj på Aros 

Efter et succesfuldt ophold på Louisiana udstilles dette udvalg af Jacob Holdts fotografier fra hans mange ture til USA nu på 

Aros. Oplev både hans gamle billeder fra 1970’erne og de helt nye fra hans seneste Amerika-tur i 2009. Fotografierne fortæller 

gribende og hjerteskærende om det amerikanske samfunds skyggesider. 

Tindersticks 

Koncert på Voxhall 10. marts kl. 21 

Hvis det ikke havde en lidt fedladen klang, kunne man være fristet til at sige, at britiske Tindersticks spiller rødvinsrock: det er 

uhyre stemningsfuld, romantisk og elegant melankolsk musik med Stuart Stables’ sjælfulde croon i front. Orkestret blev for 

nyligt gendannet efter det foreløbige stop i 2003, og nu får det århusianske publikum mulighed for at høre numre fra bagkataloget 

og det nye album Falling Down a Mountain. Så tag blazeren på, smugl en flaske Pinot Noir med i inderlommen og nyd 

den underspillede dekadence. 

Kærlighedskarrusellen 

26. februar – 20. marts på Århus Teater 

Skuespillerskolens afgangselever må med Kærlighedskarrusellen bevise, at de er fuldt ud kompetente skuespillere. Kom ind og 

vær en del af elevernes eksamensstykke, når de med opsætningen af Arthur Schnitzlers berømte skuespil La Ronde d’Amour 

fra 1921 forsøger at indfange kærlighedens flygtige væsen. 

Joe McPhee / Chris Corsano Duo 

Fredag d. 19. marts kl. 21, Musikcafeen, 70 kr. for studerende 

En af de bedste optrædener på sidste års Elektronisk JazzJuice-festival i Århus blev givet af den britisk-amerikanske duo 

Flower-Corsano, der leverede et psykedelisk frontalangreb af dirrende avantgardistisk jazz og sugende japanske banjodroner. 

Nu vender den amerikanske trommevirtuos Chris Corsano tilbage til Århus, denne gang sammen med den noget ældre trompetist 

Joe McPhee, der siden 60’erne har forfinet sin egen nysgerrige og grænsebrydende form for free jazz inspireret af folk 

som Ornette Coleman og John Coltrane. Der er lagt i ovnen til noget stort. 

KULTURKALENDEREN 

29 DELFINEN

BØGER 

Som debutant har Josefine Klougart fået unormalt 

meget omtale. Når man tænker på, hvor lidt vi 

ellers læser om udgivelser fra Forfatterskolens 

elever i dagspressen, så er det noget af en bedrift, 

at Klougart blev anmeldt i Smagsdommerne. Det 

er en bedrift, som Klougart godt kan være stolt af. 

For med sin debut, som egentlig må karakteriseres 

som smal litteratur, og som derfor ikke adskiller 

sig synderligt fra meget af det, der sendes ud fra 

Forfatterskolen, formår hun at bygge bro mellem 

eksperimentallitteraturen og mainstreamen. Og 

det er beundringsværdigt. 

Anmeldelserne har været positive overfor 

Klougart, men fokuserer uforholdsvist meget på 

hendes unge alder og på det flotte pressefoto 

af hende, som både figurerer i bogen og på 

pressemeddelelserne. Der er ingen tvivl om, at 

Rosinante har villet sælge bogen på Klougarts 

udseende, for hvorfor ellers udsende et så 

stort billede af en blond, mystisk æggende 

Klougart som med mascaratunge øjenvipper 

flirter med kameraet? Lars Bukdahl kritiserede 

i Weekendavisen den 22. januar landets 

litteraturanmeldere for netop at anmelde og 

rose bogen, fordi Klougart ser så indbydende ud. 

Der er måske noget om sagen. I hvert fald skal 

Klougart ikke bedømmes på sit udseende, men 

på det værk hun har udgivet. At hun gentagne 

gange i anmeldelserne bliver omtalt som ’pige’ 

(er man ikke kvinde når man er 25 år?), eller at 

der refereres til hendes potentiale, vidner om en 

nedladende nærmest patroniserende holdning 

fra de danske litteraturanmeldere. Havde Klougart 

været 35 år og overvægtig, så havde tonen nok 

30 DELFINEN 

KULTUR | ANMELDELSER 

Josefine Klougart: Stigninger og fald 

Rosinante 

haft en anden klang. Anmelderstanden behandler 

hende som en dygtig skoleelev, der nok skal blive 

til noget engang, men lige nu trænger til et klap på 

skulderen fra læreren. 

Stigninger og fald er bestemt ikke et forsøg, men 

et færdigt, fortættet dygtigt stykke prosa. Klougart 

skildrer sin barndom på Mols i brudstykker, som 

ikke forsøger at genfortælle historien om hendes 

opvækst som nogle anmeldere efterlyser, men 

beskriver hvordan hun i dag erindrer, håndterer 

og føler denne fortid. Et af kritikpunkterne mod 

hende har været, at historien drukner i billeder – i 

en storm af metaforer og sammenligninger. Men 

det associative sprog passer netop til erindringens 

form, som strømmer frem billede på billede, følelse 

på følelse – det er erindringens natur. 

Klougart skriver dygtigt, ømt og smukt, og 

hun har en fremragende sans for det sanselige 

sprog. Gang på gang overrasker hun med 

sammenligner, der virker så rammende, at jeg 

må stoppe op og læse sætningen igen og igen. 

Sproget er så mættet, at jeg efter 15-20 sider må 

stoppe op, for så kan jeg ikke rumme mere. Denne 

mæthedsgrænse har været kritiseret, men det 

er netop bogens styrke. Hvem siger, at romaner 

skal være pageturners? Hvorfor kan de ikke være 

sammenhængende poesi? At læse i Stigninger og 

fald er nogenlunde som at læse i en digtsamling – 

man læser den ikke fra ende til anden, men læser 

nogle enkelte digte, stopper op, nyder digtene, 

læser måske et enkelt mere eller lægger bogen fra 

sig. 

Jeg indrømmer, at jeg er til falds for 

erindringsromaner, bildungshistorier og 

barndomsfortællinger, og det er nok også en af 

grundene til, at Stigninger og fald tiltaler mig, men 

romanen er fremragende, så læs den - ikke for at 

få en god historie, men for at opleve sansende 

sprogbrug, når det knitrer. 

Jeppe Knudsen

”Do something a little out of character, it won’t 

kill you”, synger ankermand Stephin Merritt på 

den surrealistisk joviale ”Dada Polka” fra det nye 

Magnetic Fields-album. Og det må han på den 

ene side siges vedvarende at gøre i en grad, så 

selve idéen om en ”character”, der kan trædes ud 

af, bliver tvivlsom. Hvert Magnetic Fields-album 

er baseret på et nyt kreativt koncept, hvormed 

Merritt holder sig selv til ilden og den kunstneriske 

stagnation fra døren. På den anden side lyder 

Merritts sange umiskendeligt som, nå ja, sange af 

Stephin Merritt - uanset om konceptet er smurt ind 

i Jesus & Mary Chain-feedback som på Distortion 

(2008) eller i stærkt besynderlig folk som på det 

nye udspil. En meget varieret instrumentering 

til trods er Merritts sange melodisk set sjældent 

synderligt komplekse, men ikke desto mindre 

er de næsten altid fængende som en forkølelse. 

Teksterne emmer ofte af elegant ironi eller en 

til pastiche grænsende patos, og de balancerer 

således gerne på en knivsæg mellem distance og 

indføling. Og så er Merritts brummende baryton 

heller ikke til at tage fejl af, når den da ikke afløses 

af Claudia Gonsons dukkestemme. 

Der er ikke pillet ved den grundformel på Realism. 

Albummet var oprindeligt tænkt som en del af et 

par sammen med forgængeren Distortion, hvor 

den ene plade skulle bære titlen False, mens den 

anden skulle hedde True. Merritt kunne imidlertid 

ikke bestemme sig for, hvilken plade var sand og 

hvilken der var falsk, om end både titlen og det 

akustiske folk-udtryk på Realism utvivlsomt er 

stærkere autenticitetsmarkører end den frådende 

The Magnetic Fields: Realism 

Nonesuch 

hvide støj på Distortion. Alligevel er der masser 

af lystigt kunstlede eller decideret opstyltede 

elementer. Hør for eksempel ”The Dolls’ Tea Party”, 

hvor Claudia Gonson drikker te med dukker til de 

rustne toner fra en spilledåse, eller ”Everything Is 

One Big Christmas Tree”, hvor et lettere fordrukkent 

tysk mandekor pludselig tager over i et omkvæd. 

Disse indslag vidner selvfølgelig om Merritts 

ubetvivlelige kunstneriske vovemod, men ikke 

alle udflugterne til legeland fungerer lige godt. 

Værst går det på ”We Are Having A Hootenanny”. 

En ’hotenanny’ er en traditionel folkemusikfest, og 

selvom teksten indeholder nogle skæve og lettere 

uudgrundelige linjer, er sangen mest af alt en 

enerverende fortolkning af et traditionelt dansefolknummer, 

som albummet med fordel kunne 

have været for<strong>uden</strong>. 

I det hele taget er Merritt bedst, når han glemmer 

sit i forvejen lidt påtagede folkkoncept – flere 

af sangene kunne sagtens være opført med 

eksempelvis den synthesizer, som Merritt efter 

mange års tro tjeneste hysterisk har forsvoret – og 

bare giver sig hen til sit sardonisk-romantiske selv. 

Det gør han i det formidable åbningsnummer 

”You Must Be Out of Your Mind”, hvor den 

kærlighedssyge ondskabsfuldhed når sublime 

højder i linjer som ”I want you crawling back to me, 

down on your knees, yeah/ Like an appendectomy, 

sans anesthesia” (en blindtarmsoperation <strong>uden</strong> 

bedøvelse, red.)! 

De opstyltede udsving til trods er der meget at 

komme efter på Realism, ikke mindst i de mere 

skrøbelige og melankolske øjeblikke, hvor den 

MUSIK 

afdæmpede instrumentering med blandt andet 

cello, banjo og harmonika kommer til sin ret. 

Det er endnu et driftssikkert album i rækken 

fra en ualmindeligt talentfuld sangskriver, der 

med fordel kan forlade sig en kende mere på sin 

”character” – den kan sagtens bære, også <strong>uden</strong> den 

konceptuelle rammesætning. 

Niklas Steffensen Hessel 

31 DELFINEN

TEATER 

Milan Peschel: Et dukkehjem 

Århus Teater, spiller frem til den 13. marts 

Et dukkehjem blev skrevet af Henrik Ibsen helt 

tilbage i 1879 og er i dag stadig et af de mest 

spillede teaterstykker. Nora har fusket lidt med 

nogle banklån og gældsbeviser for at hjælpe sin 

engang syge mand Helmer. Da manden finder ud 

af sagens sammenhæng, skaber det en konflikt, 

og Nora ender i sidste ende med at gå fra ham. I 

1879 blev teaterstykket et stort samtaleemne, da 

Ibsen satte spørgsmål ved det dengang hellige 

ægteskab. 

Aarhus Teaters opsætning er iscenesat af den 

tyske skuespiller Milan Peschel, som har valgt 

at fortolke Ibsen meget frit. Et dukkehjem ligger 

derfor langt fra originalen dog med den samme 

problematik: Nora der stiller spørgsmål ved sin 

rolle som en god mor og elsket hustru. Hun bliver 

med følsomhed og naturlighed spillet af Anne 

Sofie Espersen, og ingen af hendes medspillere når 

hende til hendes lyserøde ankelstrømper. Thomas 

Bo Larsen som Noras mand har ganske vist sine 

øjeblikke, men får desværre ikke sårbarheden frem 

i sin rolle - noget, han ellers har kunnet præstere i 

flere af sine tidligere roller. 

Den frie fortolkning gælder også for 

scenografien. Scenen er bygget om til en 4,5 

meter høj rampe, som skuespillerne udnytter 

fint. Rampen er samtidig stejl nok til at fungere 

som lærred for en live-videofremvisning. Alle 

køkkenscener er således en live-optagelse ude fra 

en scene opstillet i foyeren. Mange steder fungerer 

det fint, selvom det dog er en effekt, som Peschel 

bruger lidt for flittigt og på de forkerte tidspunkter, 

da skuespillernes nærvær naturligvis forsvinder, 

32 DELFINEN 

KULTUR | ANMELDELSER 

når de ikke er til stede. Mimikken går samtidig tabt 

i det grumsede billede, og det er synd. 

Har man en kærlighed til opsætninger tro mod 

originalen, eller holder man allerede så meget af 

Ibsens Dukkehjem, at replikker som ”I skulle vel 

ikke have noget cola?” og ”Neeeij legoklodser” 

vil skure i ørerne, så skal man holde sig væk fra 

Peschels version. Er man derimod frisk på en up-todate 

teaterforestilling, der sætter Ibsen i et nyt lys, 

er man ikke gået forkert. 

Maria Maarbjerg 

Rolf Alme: Noras sønner 

Århus Teater, spiller frem til den 13. marts 

Dværge, Da der i dag spejle ikke og er maskerede noget unaturligt lurendrejere. i et opløst 

Instruktøren ægteskab, er Terry det selvfølgelig Gilliam har begrænset, med The hvor 

Imaginarium megen diskussion of Dr. Et Parnassus dukkehjem lagt er i i kakkelovnen stand til at til 

en skabe. rutsjebanetur I dag vil stykket igennem nok gøglets mere skabe og det diskussion klassiske 

karnevals om hvorvidt, magiske man kan verden. skabe Lad en det så fri med fortolkning det samme 

være af et af sagt: teaterverdens Hvis man synes klenodier. om Gilliams Noras sønner skæve tager og 

finurlige derimod univers, nogle mere kan aktuelle man ikke emner andet op. end Stykket lade sig er 

forføre, skrevet og så man instrueret efter filmen af nordmanden forlader biografen Rolf Alme, med og 

et han stort viser smil os en på Helmer læben og 30 tonerne år senere af - lettere først gift ustemt med 

lirekassemusik Nora og derefter ringende med Nora i ørerne. Marie, men nu fraskilt 

fra Når begge. man skal Han anmelde er syg og The har Imaginarium derfor inviteret of begge Dr. 

Parnassus, ekskoner og er deres det svært to sønner ikke samtidig Jacob og at Andreas komme 

ind til middag. på de tragiske Forestillingen omstændigheder bringer mere vedrørende nutidige 

filmens emner op: tilblivelse. Er det for Heath eksempel Ledgers i orden alt for at tidlige have mere 

død end én var partner, tæt på at eller kuldsejle må man hele have projektet, flere samtidig? men 

Gilliam Selve ideen formår med alligevel et ekstra at vende stykke tragedien der stiller til et 

interessant spørgsmål ved tvist, nogle idet Johnny mere aktuelle Depp, Jude emner, Law og og hvor 

Colin vi ser Farell en instruktørs udfylder bud rollen på, som hvordan Tony inde Nora i ville Dr. 

Parnassus’ være i dag, imaginære er glimrende. drømmeverden. Og det virker Udover som et fint 

denne supplement overdådige til en forestilling, besætning der finder ellers vi Christopher 

sagtens 

Plummer ville kunne i rollen stå alene. som Stykket Dr. Parnassus, er ikke og tiltænkt Tom Waits som 

leverer en direkte en elskeligt fortsættelse diabolsk af Et dukkehjem, Mr. Nick. men mere 

som Tonys en mange illustration ansigter af et er nutidigt på en gang dukkehjem et med 

spændende en enlig far og greb, hans men karriere-mindede muligvis samtidig ekskoner. dens 

akilleshæl. Problemet Heath med Noras Ledgers sønner Tony er, er at en hvor meget kvinden 

tvetydig før var en karakter, kompleks og person det bliver med lidt dybde svært og helt en at 

komme masse problemer, ind under som h<strong>uden</strong> hun på kæmpede ham. Måske med, et vilkår er hun 

man i Noras må sønner acceptere, blevet når en der stereotyp kun har på været den en moderne 

begrænset kvinde. Ligeledes mængde er Helmer optagelser blevet at arbejde en mand, med, der 

men er blødere Tony foretager end smør. nogle Både personlighedsskift, Helmer, Nora og den der 

til stortalende tider kan være Nora lidt Marie vanskelige er så karikerede, at følge. at det er 

blevet Rent visuelt en parodi, er The og Imaginarium man sidder med of Dr. følelsen Parnassus af 

klassisk at se noget ”Terry fra Gilliamsk” et Søs og Kirsten-show. og overdådig. Det Gilliams er ikke 

Terry Gilliam: T 

Gilliams sprudlend

m: The Imaginarium of Dr. Parnassus 

lende hurlumhejhus 

sans skuespillet, for det der på en fejler gang noget, absurde men og i Et poetiske dukkehjem var 

gør der en denne fin balance film værd mellem at se, alvor alene og på humor, grund af mens sin 

billedside. humoren synes Men i at modsætning tage overhånd til mange i Noras af Sønner, andre 

visuelt og da stort stærke set film alle i samtaler biografen foregår denne siddende vinter, 

evner ved et The middagsbord, Imaginarium savner samtidig man at som holde publikum seeren 

nysgerrig. bevægelse Gilliams og energi. evne Det til hele at strikke liver derfor et godt op, 

eventyr da Helmers sammen, to sønner der, indtager som et ægte scenen. hurlumhejhus, 

Det gør 

er de konstant i form af Jacob overraskende, Madsen unddrager Kvols og Andreas sig de 

faldgruber Jebro, og det af forudsigelighed, er også disse to karakterer, som mange der store ser 

Hollywood-produktioner hele problematikken fra en desværre ny vinkel falder - børnenes i. 

vinkel. Filmen De er bringer først og det fremmest mest relevante en fortælling spørgsmål om 

den på banen: blomstrende Hvorvidt fantasi en skilsmisse og den gode er en historie, ting, der 

hvor for en det hver visuelle pris skal blot undgås, bliver ekstra eller noget pynt. der Som for sådan 

et barnet forfriskende kan være greb, givende. der står Hver i modsætning karakter har til sin 

de mening, film, der og først der opstår og fremmest en fin og sælger naturlig sig dialog selv på 

tekniske de to imellem, landvindinger, og deres eller samspil hvor hiver meget i den eller grad hvor 

lidt stykket produktionen op. har kostet. Som Tony så rigtigt 

spørger: På trods Can af fejl you og put mangler a price er on Et your dukkehjem/Noras 

dreams? – 

Kan sønner du en sætte interessant en pris på teateroplevelse, dine drømme? som stadig 

kan blive til et fint samtaleemne. 

Christian Salling 

Maria Maarbjerg 

Annika Aakjær: Missionær 

Playground 

”Der er ikke mere at skrive hjem om”, konstaterer 

Annika Aakjær introducerende på sit nye udspil 

Missionær. Men det er næppe et udsagn, der er 

sigende for albummet – tværtimod. For Aakjær 

har noget på hjertet – både i forhold til dagens 

Danmark og rent musikalsk. Og selvom de 

musikalske helte efter alt at dømme ligger nogle 

årtier tilbage i tiden, så formår Aakjær på Missionær 

at give musikken sit eget udtryk. 

Albummet byder på 10 numre, der både leder 

tankerne hen på Beatles’ senere produktioner - fx 

titelsangen ”Missionær” – men også præsenterer 

mere udsyrede lydrum i sangen ”2000 år”. 

Lydbilledet er generelt neddæmpet og lader 

dermed de velkomponerede melodier og Aakjærs 

tekster og stemme stå tydeligt frem. Vel og 

mærke en stemme, der har så megen intensitet 

og udtryksfuldhed, at flere af de jævnaldrende 

singer/songwriter-kvinder i Danmark må melde 

pas ved sammenligning. Missionær lægger meget 

radiovenligt ud på de første numre, med et relativt 

afrundet lydbillede. Herefter bevæger det sig over 

i et mere spartansk udtryk med guitar og stemme 

som de bærende elementer. Dette brydes af den 

kække 60’er-poppede ”Pænhed er kommet til 

byen”, der er ligeså naivt tilgængelig i sit udtryk 

som teksten er et gennemskueligt angreb på et 

unavngivent partis brug af sætningen ”Giv mig 

Danmark tilbage”. Måske letkøbt, men det serveres 

også med en lethed, der er svær at modstå. 

Fra det naive flytter pladen sig ubesværet over 

i en radikal anderledes tone på ”2000 år”, der 

klinger mere dyster. Her folder musikken sig ud 

MUSIK 

som et lydrum, hvori Aakjærs stemme med største 

selvfølgelighed boltrer sig – dels æterisk, dels 

mere fremtrædende i omkvædet, båret frem af 

en noget ildevarslende guitar. På pladens sidste 

numre bevæger Aakjær sig tilbage til det mere 

nedbarberede udtryk med primært vokal, guitar 

og trommer, og hun navigerer uanstrengt med 

stor overbevisning mellem dette og momenter af 

større fylde i musikken. 

Det trommedrevne ”Den maskerede hævner” 

med fælleskor fremstår som pladens svageste 

nummer. Det vil gerne være medrivende, men det 

formår ikke at gribe fat i lytteren. I stedet går det i 

tomgang og forbliver lidt uinteressant i forhold til 

resten af pladen. 

Det skal dog ikke lægges Missionær til last, for 

det er i sin helhed en appellerende og helstøbt 

plade, der både udtrykker en vis melankoli samt 

en underspillet vrede og indignation. Med stort 

overskud. 

Vibe Kiil 

33 DELFINEN

MORDET PÅ 

KRIMIEN 

Delfinens udsendte møder forfatteren Pia Juul på en råkold februarmorgen over en hed caffe 

latte, dagen efter hun har holdt foredrag i Nobelsalen om sit forfatterskab og sin seneste 

bog, Mordet på Halland. Det bliver blandt andet til en samtale om de mange gåder og 

ubesvarede spørgsmål i Juuls bøger – og i livet selv. 

ORD | SIMONA ZETTERBERG GJERLEVSEN 

34 DELFINEN 

KULTUR | INTERVIEW

Kritikernes modtagelse af Pia Juuls seneste 

roman Mordet på Halland kom hovedsageligt 

til at dreje sig om, hvorvidt bogen er en krimi 

eller ej. Titlen lægger op til en krimi, men den 

manglende angivelse af genren på omslaget 

modarbejder ideen om, at det skulle være det. Pia 

Juul siger: ”Det ville være falsk varebetegnelse”, 

men tilføjer, at bogen på den anden side har 

mange af de ingredienser, man traditionelt finder 

i en krimi. Debatten udsprang oprindeligt af, at 

der ved en fejltagelse blev videregivet et notat 

til boghandlerne om, at bogen ikke måtte sættes 

på hylden sammen med kriminalromanerne. Pia 

Juul mener imidlertid selv, at det i virkeligheden 

er uinteressant, hvorvidt bogen genremæssigt 

kategoriseres som en krimi. 

Altid på arbejde 

Juul har skrevet både digte, noveller og romaner, 

og hun arbejder på flere forskellige genrer på én 

gang. Netop nu er hun i færd med at oversætte 

en bog samtidig med, at hun skriver både på 

en roman og en digtsamling, der kommer til at 

hedde Radioteatret. Ifølge Pia Juul er både det 

værste og bedste ved at være forfatter knyttet til 

friheden, der bringer usikkerhed, men samtidig er 

et kæmpe privilegium. Juul har tidligere undervist 

på Forfatterskolen, men hun savnede at kunne 

administrere sin tid selv. 

Der er, ifølge Pia Juul, generelt sket et omsving 

i bogbranchen, hvor det at være forfatter ikke 

længere kun knytter sig til skriveprocessen, men 

samtidig indbefatter oplæsninger, foredrag og 

interviews. 

”Jeg savner lidt, at det bare er noget med at 

læse op tre gange om året og ellers bare gå og 

kigge ud i luften – det kommer der jo også bøger 

ud af”, siger hun. Somme tider kan hun ligesom 

hovedpersonen Bess i Mordet på Halland have 

lyst til bare at løbe væk fra et foredrag eller en 

oplæsning, men hun har dog aldrig gjort det og 

tror heller ikke, det kommer til at ske. 

Mens vi taler, kommer hun i tanke om en replik, 

der skal med i hendes kommende bog og fisker en 

lilla notesbog op ad tasken for at skrive den ned. 

Hun fortæller, at hun også er begyndt at optage 

nye ideer på mobiltelefonen, hvis de dukker op, 

mens hun går en tur eller er ude at handle. På den 

måde er hun altid på arbejde. 

Læseren er ikke dum 

Pia Juul understreger, at man som forfatter altid 

må være åben for inspiration både fra alle de 

bøger, man har læst, alt det, man har set på tv og 

det, man tilfældigt oplever i bussen. Der er kun 

hende selv til at afgøre, om det, der sker i bøgerne, 

er rimeligt eller ej. 

”Der er ingen regler for, hvordan et menneske 

reagerer”, siger hun. Pia Juul går tit ture, hvor hun 

stiller sig selv spørgsmålet: ”kan det passe” til det, 

hun er ved at skrive på. Hun siger, at man bliver 

nødt til at kunne huske hele romanen, mens man 

skriver. 

Den efterfølgende redigeringsproces er ofte 

meget omfattende. Juul siger, at man altid bare 

kan stryge det, man har skrevet, men påpeger, at 

det hurtigt kan blive en uendelig proces med at 

rette og slette og, at man til sidst bare må stoppe. 

Hun fremhæver, at det hele tiden er en balance, 

hvor man skal respektere, at læseren ikke er dum, 

men heller ikke kan være fuldstændig indforstået 

35 DELFINEN

med det skrevne. 

Når hun skriver, kommer Juul altid til det punkt, 

hvor hun tænker: ”hvem gider læse det her?”. På 

de gode dage tænker hun: ”jeg er et geni”, på de 

dårlige ”hjælp mig!”. Hun er ikke i stand til selv 

at vurdere det, hun har skrevet. Hvis hun skulle 

have en vision for sine bøger, skulle det være, at 

hun med dem kan give nogle af de oplevelser 

videre, hun selv har haft med andre forfattere som 

eksempelvis Herman Bang. 

”Det jeg kunne drømme om, når nogen læste 

mine bøger er, at de kan græde og grine. At folk 

har noget uforglemmeligt med en bog, som i 

øvrigt ikke har noget at gøre med mig”, siger Juul: 

”Jeg vil gerne kunne forandre verden, men jeg 

tror ikke, det står i min magt at gøre”. 

Den ubesvarede gåde 

Pia Juul mener, at bogen bliver til i læserprocessen. 

Når hun skriver, tror hun, at hun ved, hvad hun har 

skrevet, men folk ser lige så tit noget helt andet, 

når de læser det. Alligevel mener hun, at alt, man 

skriver, har betydning. Hun fortæller: 

”Teksterne får et liv bagefter, som forfatteren ikke 

kan styre, og det er jeg heller ikke interesseret i. Jeg 

sidder ikke bare inde med sandheden til historien”. 

Det er med fuldt overlæg, at Juul lader tingene 

stå ubesvaret hen. 

”Jeg vil godt have, at romanen ligner livet”, 

angiver hun. Hun påpeger, at det er et mystisk 

kriterium, fordi en bog aldrig helt kan ligne livet. 

Hvis bogen skal forsøge at ligne virkeligheden, 

må den imidlertid efterlade åbne spørgsmål, 

fordi der også er mange ting, vi aldrig får svar på i 

virkeligheden. 

Mordgåden i romanen Mordet på 

Halland forbliver ligesom spørgsmålet om 

genrebetegnelsen ubesvaret, men måske ligger 

det egentlige detektivarbejde i optrævlingen af 

personlighederne i bogen. Hovedpersonen Bess 

holder sig tilbage med at spørge ind til flere ting, 

der kunne have virket opklarende på mordet. Pia 

Juul forklarer: 

”Det vælter ud alle steder med ting, hun ikke 

vidste. Hver gang, hun finder ud af noget, kommer 

der nye hemmeligheder frem”. Juul siger om 

hovedpersonen Bess’ motiv til ikke at spørge: 

”Jeg ved heller ikke, hvad jeg ville sige, hvis jeg 

havde en mand, der havde kendt en dådyragtig 

pige, der er gravid. Jeg tror måske også, jeg ville 

sige, svaret kunne vente til i morgen”. 

Juul sammenligner en krimis skelet med en 

traditionel eventyropbygning, hvor der er faste 

regler for plottet, der leder til en lykkelig slutning. 

Hun kommenterer: ”Jeg bliver selv sur, hvis en krimi 

ikke overholder spillereglerne, men når livet heller 

ikke gør det, så er det vel i sidste ende i orden”. 

36 DELFINEN 

KULTUR | INTERVIEW 

Ordets tomhed 

En gennemgående tematik i Juuls forfatterskab er 

udsigelsen og ordets (u)tilstrækkelighed. 

”Som Bess har erkendt, kan man aldrig fortælle 

det hele”, siger Pia Juul. ”Der er en grund til, der er 

en tavshed mellem folk”. 

Juul funderer ofte over, hvordan vi kan vide, 

at vi kan kommunikere og forstå hinanden. Hvis 

man ikke kan være sikker på, om modtageren 

forstår, det man siger, kan det virke ligegyldigt, at 

man overhovedet ytrer sig. Hovedpersonen Bess 

i Mordet på Halland tror, at ”ømheden” i hendes 

mands stemme kan kompensere for ordene. Bess 

har givet op overfor at tale med sin mand og bilder 

sig ind, at man ikke behøver det. Stilheden viser sig 

dog ligesom ordet at være utilstrækkelig. 

Sprogskepsissen er imidlertid ikke så 

gennemgående hos Juul, som den var tidligere i 

hendes forfatterskab. Hun siger: 

”Jeg tror mere på samtalen, end jeg gjorde, da jeg 

var yngre. Men det er tit sådan i litteratur, at nogen 

siger noget, og så er alting bare forandret - det tror 

jeg sjældent sker”. 

De mange gåder i romanen får vi ikke noget svar 

på, men gådefuldheden i sig selv forklarer Juul: 

”Vi får heller ikke noget svar i det virkelige liv. Dét 

kommer der ikke nogen detektiv og opklarer”.

Læsestativ i solidt egetræ kr. 199,- 

268,- 

Stakbogladen A/S 

St<strong>uden</strong>ternes Hus, Ndr. Ringgade 3 

8000 Århus C. 

Tlf 86128844 Fax 86209102 

e-mail: books@stakbogladen.com 

www.stakbogladen.com 

Åben mandag-fredag kl. 10.00-17.00 

240,- 

98,- 35,- 

69,- 

Stakkevis af viden 

10% studierabat 

fratrækkes 

på studierelevant 

retur 

30% RABAT TIL ALLE STUDERENDE 

BILLETTER: 8620 2699 // WWW.KATAPULT.DK 

37 DELFINEN

GUIDE: Ballet for begyndere 

Tyl, silke, klassisk musik, mænd i stramme bukser og fornøjelse forbeholdt folkepensionister - det er nok 

hvad mange forbinder med ballet. Det er de færreste, der tænker Beatles-musik, Elvis og unge mennesker. 

Ikke desto mindre kan det alt sammen sættes i forbindelse med en moderne balletforestilling. 

ORD | MARIA MAARBJERG 

At definere moderne ballet er som at skulle 

definere filmmediet. Der er ikke noget, der 

begrænser en balletkoreograf, ligesom der ikke 

er noget, der begrænser en filminstruktør. Valg af 

musik, hvor vovede trinene er og handling er helt 

og holdent instruktørens valg. Dog er der nogle 

træk, der kendetegner en typisk balletforestilling. 

Trinene 

Elegance er nøgleordet for ballet. Ballettrinene 

både moderne og klassiske stræber efter at få alt 

til at se elegant, ubesværet og let ud. Der er et utal 

af trin i ballettens verden, og de har alle franske 

navne. Når en balletdanser for eksempel laver en 

”grand jete”, hvilket betyder ”stort kast”, springer 

han op i spagat. 

Reglen for fødderne er, at de altid er turneret 

udad. Ryggen holdes altid rank og springene er 

altid med helt strakt fod. Der er samtidig trin der 

kendetegner mænd og kvinders dans. Trippen 

38 DELFINEN 

KULTUR | BALLET 

Fem gode råd til 

balletforestillingen 

Hvis man skal i balletten for første gang og absolut intet ved om 

ballet, er her nogle små råd til, hvordan man får mere ud af en 

forestilling. 

1. Få en god plads 

Selvom danserne hverken taler og musikken altid er høj nok til, at hele salen 

kan høre den, er det et absolut must at kunne se dansernes ansigtsmimik. 

2. Anskaf dig et program 

Lige før forestillingen kan du som regel købe et program. Her står der oftest 

skrevet, hvad stykket handler om og måske tilmed en lille synopsis, hvilket 

kan være en god måde at følge med på. 

3. Vælg et godt stykke 

Danseforestillinger er som film - kvaliteten er svingende, og nogle er sværere 

at forstå end andre. Er du totalt nybegynder, men vil gerne se en moderne 

ballet, kan du vælge en ballet, der bygger på en klassisk historie, som du 

kender i forvejen. Der findes talløse opsætninger af Tornerose, Askepot og 

Romeo og Julie både i klassisk og moderne version. 

4. Hold alle sanserne åbne 

Har du tabt tråden og er blevet Bambi på glatis, så lyt til musikken, for den 

vil fortælle dig en del. Ligeledes kan både lys og scenografi være med til at 

hjælpe dig. 

5. Se stykket igen 

En ballet er som et stykke musik - den kan fortolkes på flere måder, og det er 

tit først anden og tredje gang, man ser en forestilling, at man forstår den helt. 

Dans selv 

Mange vil måske mene, at ballet er noget, man skal starte med, når man 

er barn. Ikke desto mindre er dette den rene løgn. Muligheden for en 

karriere som balletdanser er ganske vidst passé, men som motionsform 

er det aldrig for sent at starte: Ballet giver en optimal træning, elegante 

bevægelser og en rank ryg.

undt oppe på tåspidserne er udelukkende et 

onde forbeholdt kvinder. Dette er kun muligt, 

når ballerinaerne bruger specielle sko afstivet af 

hessian og lim og med en hård lædersål. Trods 

de dertil udviklede sko ødelægger en ballerina 

fødderne og må se frem til knyster og hård 

hud. Vabler, sår og blå tånegle er daglig kost. 

Tåspidsdans er noget, der altid ser ubesværet ud, 

men er for ballerinaens vedkommende den rene 

tortur. For mændene er dansen mere skånsom. 

Mændenes sko er lavet i enten blødt læder eller 

kanvas med såler af ruskind, der skal sikre, at 

danseren står fast og samtidig er i stand til at 

strække og bøje foden helt. 

Hvor kvindernes dans gennemgående dyrker 

de feminine og alfe-lignende bevægelser, er 

mændenes præget af store spring samt løft af den 

lette ballerina. 

Uddannelsen 

Når man sidder og ser en balletforestilling og 

tænker ”Hvor ser de trin dog svære ud”, så har man 

ganske ret. Derfor begynder en uddannelse som 

balletdanser allerede fra 6-12-års alderen med 

daglig træning, og uddannelsen afsluttes typisk 

først, når danseren bliver 18-19. Hvor man typisk 

begynder tidligt med at danse ballet, så må man 

også stoppe i en ung alder: En balletdanser bliver 

pensioneret som 40-årig hvis ikke før. Herefter 

fortsætter mange som enten danselærere eller 

koreografer. Andre vælger at blive karakterdansere 

- det er disse dansere der danser de mindre fysisk 

krævende roller i en forestilling, hvor dansen 

primært består af mimik. 

Musikken 

Det er sikkert som et amen i kirken, at en 

balletforestilling vil indeholde musik. Musikken 

er til for at kæde bevægelserne sammen og 

understrege stemningen og handlingen. Samtidig 

er musikken et vigtigt redskab for danserne, 

da de ved hjælp af takterne kan koordinere 

deres bevægelser, så de danser synkront med 

hinanden. Ofte er musikken instrumental, da fokus 

aldrig er på musikken. Toner fra gamle klassiske 

komponister som for eksempel Tjajkovskij og 

Prokofiev bliver flittigt brugt både i moderne 

og klassisk ballet. Et David Bowie-nummer i en 

moderne balletforestilling ville dog ikke være 

utænkeligt. 

Kostumer og hår 

Den megen bevægelse stiller naturligvis store 

krav til de kostume-ansvarlige. Tøjet skal sidde 

forholdsvis stramt, så publikum er i stand 

til at se bevægelserne. Det er for danserens 

vedkommende des<strong>uden</strong> vigtigt, at dragten giver 

fuld bevægelsesfrihed. Langt hår er altid sat op, da 

hår i øjnene aldrig har været særligt komfortabelt. 

Moderne koreografer der er værd at holde øje 

med 

Én af de helt store <strong>uden</strong>landske koreografer er 

Tim Rushton. Han er uddannet på Royal Ballet 

School i England og efter endt karriere som danser 

både i Tyskland, Sverige og på Det Kgl. Teater i 

Danmark, er han blevet leder af Dansk Danseteater, 

som er det største moderne dansekompagni i 

Danmark. Han har vundet flere priser, heriblandt 

fire Reumert-statuetter. I foråret er han aktuel med 

Spring Dance, som han skal turnere verden rundt 

med. Han vil heldigvis også optræde hjemme i 

Danmark. På Dansk Danseteaters hjemmeside kan 

programmet findes. 

En af de berømteste danske balletpersonligheder 

er Peter Schaufuss. Schaufuss blev uddannet ved 

Den Kgl. Ballet i København og har siden 1997 haft 

sit eget kompagni, der i dag har til huse i Vejle. 

Schaufuss-balletten har hurtigt fået international 

anerkendelse og har des<strong>uden</strong> scoret et par 

Reumert-statuetter. Schaufuss opsætninger er 

kendetegnet ved at være nemme at forstå selv for 

en begynder. Han har før lavet opsætninger der har 

omhandlet Elvis, Diana og filmen ”Nattevagten”. 

Det kommende forår er Schaufuss aktuel med ”The 

Liverpool Boys” der omhandler Beatles-fyrene og 

deres liv. Programmet kan man se på Schaufuss 

Ballettens hjemmeside. 

Desværre er der ikke et egentligt ballethus 

eller et balletkompagni, der hører til i Århus. 

Til gengæld er der Granhøj Dans: Et kompagni, 

hvis værker er mere eksperimenterende og 

provokerende. I denne måned er Granhøj Dans 

aktuel med dansekoncerten ”Dance me to the end 

on/off love”, hvor musikken i forestillingen er af 

Leonard Cohen, og der er liveband på scenen. 

39 DELFINEN

DELFINEN PRÆSENTERER 

HELGE SANDER-DART 

40 DELFINEN 

SATIRE | 

Er du også træt af Helge Sanders hjerneløse styring af landets universiteter? 

Blusser vreden op i dig hver gang han lancerer et nyt uigennemtænkt 

ideologisk tilløbsstykke? Kan du heller ikke forstå, hvorfor en af danmarks 

dummeste politikere skal bestemme rammerne for forskningen i Danmark? 

SÅ ER HELGE SANDER-DARTSPILLET LIGE NOGET FOR DIG! 

Med denne nye udgave af det klassiske engelske bodegaspil har du nu 

mulighed for at komme af med følelsen af afmagt. Fat din dartpil og kyl den 

direkte i fjæset på videnskabsministeren. 

DOKUMENTERET VIRKNING 

Førende psykologer på Aarhus Universitet har været med i udviklingen 

af spillet. De kan garantere en terapeutisk effekt. Undersøgelser viser, at 

studerende som på regelmæssig basis spiller Helge Sander-Dartspillet har 

et bedre sexliv, får bedre karakterer, bor i flottere lejligheder og tjener flere 

penge. SÅ HVORFOR VENTE?! 

DEN NYE TREND 

Flere steder på universitetet prydes kontorerne allerede af Helge Sander- 

Dartspillet. På Institut for Alternativ Terapiforskning er spillet indført som 

obligatorisk morgensamling. Klokken ni samles instituttets studerende og 

forskere og smadrer en pil eller to i hovedet på ministeren, før dagens øvrige 

opgaver kan påbegyndes. 

SELV KAREN BRUGER DET: 

”Efter jeg er begyndt at bruge Helge Sander-Dart, har jeg fået alt det, jeg før 

kun drømte om. I januar vandt jeg i lotto, jeg har tabt 40 kilo, min mand er 

vendt tilbage til mig efter at være forsvundet i Amazonas i fire år og jeg er nu 

gravid med et pragtfuldt hold tvillinger. Jeg kan kun anbefale spillet.” 

- Karen Dartoman, 28 år, Master i Robin Hood-studier.

41 DELFINEN

for 

studerende 

i Århus 

Delfinen søger skribenter 

Er du interesseret i at formidle din faglige kunnen, udforske og skrive om det århusianske kulturliv eller bedrive 

undersøgende kritisk journalistik? Så er Delfinen stedet for dig. 

Delfinen er magasinet af og for de studerende på Aarhus Universitet. 

Magasinet er modsat de øvrige institutblade uafhængigt af universitetet. 

Vi kan derfor tage historier op, som de andre blade ikke kan. Vi er de studerendes vagthund. 

Delfinen er mere end en kritisk stemme. Vi forsøger at dække kulturlivet bredt i det århusianske. Og vi forsøger at være 

en tværfaglig portal, hvor alle faggrupper på universitetet kan komme til orde og formidle relevant viden. 

Lyder det interressant? 

Så kom til åbent redaktionsmøde på St<strong>uden</strong>terrådsgangen, Nordre 

Ringgade 3, 8000 Århus, d. 3. marts 2010 kl.19:00. 

Alle er velkomne. 

42 DELFINEN 

delfinen@sr.au.dk

DELFINEN SØGER 

CHEFREDAKTØR OG REDAKTIONSCHEF 

På Delfinen søger vi nye redaktører der skal lede Delfinens team og stå for udformning, udvikling og redigering 

af bladet. Delfinens team består af en layouter, en kulturredaktør, frivillige skribenter og fotografer, som 

alle er med til at levere indholdet af magasinet. Det er redaktørernes opgave at være tovholder, koordinator 

og sparringspartner for teamet. 

Vi søger studerende der er kreative, engagerede og kritiske, og som kan bevare overblikket op til stressede 

deadlines og holde styr på tropperne. Du skal have erfaring med artikelskrivning og indgående kendskab 

til de journalistiske genrer, metoder og virkemidler. Des<strong>uden</strong> er det en fordel at have kendskab til Indesign, 

som bruges til opsætning af bladet. 

Med jobbet følger en stor indflydelse og mulighed for at påvirke debatten og udviklingen på universitet. 

Med jobbet følger også eget kontor. 

Chefredaktør på Delfinen 

Arbejdsopgaver: 

- Tilrettelæggelse af den redaktionelle linje 

- Rekruttering og motivering af fotografer og skribenter/ ledelse 

- Organisering af den månedlige produktion og distribution 

- Korrekturlæsning/sparring 

- Opsætning af magasinet i InDesign og Photoshop (i samarbejde med bladets layouter) 

- Det endelige ansvar for magasinet 

Profil: 

- Du har erfaring med artikelskrivning og kender til de journalistiske genrer 

- Du har styr på stave-, grammatik- og kommaregler. 

- Du skal være engageret og kunne mikse arbejde med fornøjelse, da Delfinen er et team, hvor det sociale vægtes 

højt. 

- Erfaring med PhotoShop og InDesign er en fordel, men ikke et krav. 

Redaktionschef på Delfinen 

Arbejdsopgaver: 

- Tilrettelæggelse af den redaktionelle linje 

- Rekruttering og motivering af fotografer og skribenter / ledelse 

- Organisering af den månedlige produktion og distribution 

- Korrekturlæsning/sparring 

- Opsætning af magasinet i InDesign og Photoshop (i samarbejde med bladets layouter) 

Profil: 

- Du har erfaring med artikelskrivning og kender til de journalistiske genrer 

- Du har styr på stave-, grammatik- og kommaregler. 

- Du skal være engageret og kunne mikse arbejde med fornøjelse, da Delfinen er et team, hvor det sociale vægtes 

højt. 

- Erfaring med PhotoShop og InDesign er en fordel, men ikke et krav. 

JOBBENE ER LØNNEDE 

Send ansøgning til delfinen@sr.au.dk og vedlæg CV og eksempler på journalistisk arbejde. 

Ansøgningsfrist: 22.marts 2010 

Yderligere oplysninger – kontakt: 

Jeppe Knudsen 

(tlf. 23 84 32 26 / jeppek@gmail.com) 

43 DELFINEN

Forårsstart i ASR 

Efter en lang og meget kold vinter 

sætter roerne i Aarhus St<strong>uden</strong>ter 

Roklub sig igen i bådende og gør klar 

til en ny sæson med gode oplevelser på 

vandet, hygge og sved på panden. Alle 

med interesse for roning kan møde op 

til introduktionsmøderne d. 9. og 10. 

marts i ASR’s klubhus på Fiskerivej 

7, 8000 Århus C, hvor der vil være 

mulighed for at melde sig ind. Alle 

nye medlemmer starter som ”kanin” i 

foreningen. Dvs. at bliver taget under 

vingerne af mere erfarende roere, som 

over de første 7 

introduktionstimer vil lære nye 

“kaniner” de basale færdigheder i 

bådene. Herefter har man mulighed for 

selv at tage ud. 

Foreningen arrangerer i år både deres 

almindelige hyggeroninger, hvor man 

kommer ud på vandet, nyder vejret, 

smider anker og drikker kaffe, hvis det 

er det man har lyst til, men de 

introducerer i år også en form for 

”spinding” i en robåd. Dette er 

intensive træningssessioner, hvor man 

kommer på vandet og får sved på 

panden. For<strong>uden</strong> de almindelige 

aktiviteter i foreningen, er der 

mulighed for at, bruge foreningens 

både til længere ture og på den måde 

holde en god og billig sommerferie. 

Hvis roning er noget for dig, kan du 

læse mere om ASR på www.asr.dk 

44 DELFINEN 

Flere nye maskiner i motionscenteret 

I forlængelse af, at AUS’ motionscenter 

har fået nye træningsfaciliteter, er der 

indkøbt flere nye maskiner, som skal 

udskifte nogle af de gamle maskiner 

fra det gamle center. Det betyder ikke, 

at der kommer flere maskiner som 

sådan, men der er sket en bevægelse 

mod flere cardiomaskiner på 

bekostning af nogle af de 

styrketræningsmaskiner, som der var 

flere af eller som indeholdt øvelser, der 

kan laves på andre af vores nuværende 

maskiner. Udligningen af forholdet 

mellem cardio og styrketræning sker 

på baggrund af et ønske om, at give 

et bredt træningstilbud til studerende 

i Århus, men også i et ønske om, at 

kunne lave et træningstilbud, som 

kvindelige studerende i højere grad har 

lyst til at benytte, end det har været 

tilfældet i vores gamle lokaler på 

Finlandsgade. Dette har da også ført 

tilgang af kvindelige studerende, 

hvilket vi er rigtigt glade for. De 

aktuelle køb er dog ikke entydigt rettet 

mod, hverken cardio eller 

styrketræning, men retter sig i høj grad 

mod nogle øvelser, som bør indgå i alle 

træningsprogrammer. Der er indkøbt en 

ny bænk til maveøvelser, en ny 

rygtræner, en maskine til træning af 

baglår og læg, samt en ny maskine 

til bryst og øvelser til den øvre del af 

ryggen. Derudover har Tuborgfondet 

doneret 40.000 kr. som er blevet brugt 

på et ekstra løbebånd til centeret, så vi 

nu har to. Der arbejdes løbende på at 

forny flere af de ældre maskiner, men 

da motionsudstyr af den slags er ret 

dyrt, vil det ske løbende. For<strong>uden</strong> 

udskiftning af maskiner diskuteres 

for tiden muligheden for at afholde en 

række arrangementer om ernæring, 

træningsaftener for piger, 

træningsteknikker mm. 

AUS’ i de Franske Alper 

I uge 5 var AUS på sin årlige skitur 

med i alt 76 studerende fra 

forskellige studieretninger i Århus og 

havde tilmed et par studerende med fra 

København. Turen gik i år til Avoriaz 

i de Franske Alper, som bød på rigtigt 

lækre og varierede pister med 

mulighed for at tage på dagsture over 

den sweiziske grænse og en fantastisk 

sne, der kunne gøre enhver Ol-arrangør 

i Vancouver misundelig. 

Avoriaz er en bilfri by og det var derfor 

muligt at køre direkte fra pisten til after 

ski, hvilket blev flittigt brugt. Et par 

skader og unødig spænding havde vi 

desværre også. En deltager brækkede 

albuen og måtte med et fly hjem. 

Derudover var det næsten gået galt, da 

den ene af vores busser næsten væltede 

på vej op ad bjerget. Bussen væltede 

ikke helt, men lænede sig faretruende 

op ad en lygtepæl og havde to hjul 

hængende frit i luften. Heldigvis skete 

der ikke noget alvorligt, deltagerne og 

chaufførerne handlede fornuftigt i 

situationen og alle havde en god tur 

trods den ubehagelige start. Derfor tør 

vi godt lave en tur igen og vi glæder os 

til at skulle af sted igen næste år. Sæt 

derfor allerede nu kryds i kalenderen i 

uge 5, år 2011, hvor AUS igen 

arrangerer skitur. Hvor turen går hen 

vides endnu ikke, men det vil blive 

offentliggjort hen omkring september.

STUDENTERRÅDETS SIDER 

Foto: Louise Holm Thomsen 

Benjamin Bilde Boelsmand mener ligesom resten af St<strong>uden</strong>terrådet, at Campus skal være en fri og 

uafhængig universitetsavis. 

HVEM ER STUDENTERRÅDET? 

St<strong>uden</strong>terrådet er din organisation 

på Aarhus Universitet. Vi arbejder for 

at sikre de studerendes rettigheder 

og forbedre de studerendes vilkår på 

Aarhus Universitet og på landsplan. 

St<strong>uden</strong>terrådet er derfor dit talerør på 

universitetet og er repræsenteret på 

alle niveauer for at sikre størst mulig 

indflydelse for de studerende. 

Fra fagrådene på alle uddannelser, 

Studienævn og Akademisk Råd til 

Aarhus Universitets bestyrelse og 

Danske Studerendes Fællesråd, der 

arbejder for de studerendes vilkår på 

landsplan. 

St<strong>uden</strong>terrådet tilbyder derudover 

studierelevante kurser, retshjælp, 

st<strong>uden</strong>terhåndbog, studiekalender 

og andre services, der er med til at 

hjælpe dig godt igennem din studietid. 

YTRINGSFRIHED 

Som den opmærksomme studerende 

nok har opdaget, er Campus ikke blevet 

udgivet i et par uger. Universitetets egen 

avis er blevet lukket midlertidigt ned for 

at blive relanceret som et internt medie, 

der skal styrke sammenhængskraften på 

universitetet. 

Dette sker belejligt nok midt i en debat 

om brugerbetaling, og umiddelbart efter 

at AU’s vicedirektør for kommunikation 

har fjernet et læserbrev om brugerbetaling 

fra avisen, fordi debatten i Campus 

nu kun skal være intern. Dette sker 

selvom avisens redaktion i første omgang 

havde godkendt læserbrevet fra Claus 

Jakobsen, der er journalist og tidligere 

kommunikationskonsulent på AU. 

I stedet for disse fiffige manøvrer har universitetet 

brug for en fri og åben debat. 

Dette gælder konkret om brugerbetaling, 

men også helt generelt. AU-ledelsens idé 

om en intern ’medarbejderavis’ hører ikke 

hjemme i et akademisk miljø, hvor kritik 

og meningsbrud er definerende for vores 

akademiske tilgang. 

Problemet er måske, at ledelsen opfatter 

universitetet som en virksomhed; professorer 

og lektorer er ansatte, og de studerende 

anses for at være kunder. Dette vil 

i hvert fald forklare rektoratets holdninger 

til brugerbetaling og Campus. 

Hos St<strong>uden</strong>terrådet vender vi os imod 

denne udvikling: Vi siger nej til brugerbetaling, 

kræver en fri og uafhængig universitetsavis 

og insisterer på, at universitet 

ikke skal være en virksomhed. Derfor 

har vi i St<strong>uden</strong>terrådet indsendt Claus 

Jacobsens læserbrev til Campus med 

en tilføjelse af vigtigheden af, at den nye 

universitetsavis skal drives uafhængigt af 

ledelsens luner. 

Benjamin Bilde Boelsmand, 

styrelsesmedlem i St<strong>uden</strong>terrådet 

Ndr. Ringgade 3 

8000 Århus C 

Tlf.: 8942 5464 

Fax: 8942 5474 

E-mail: sr@sr.au.dk 

Web: www.sr.au.dk 

Sekretariatet har åbent: 

Man-tors kl. 9-14.30 

Fredag kl. 9 -13 

45 DELFINEN


KLÆDT PÅ TIL STUDIENÆVNET 

Studienævnsmedlemmer fik værktøjer og erfaringer med sig hjem fra den årlige seminarweekend 

Louise Holm Thomsen, thomsen@sr.au.dk 

Foto: Rasmus Kerrn Jespersen 

De omkring 50 studerende fra universitetets mange studienævn brugte sammen med St<strong>uden</strong>terrådet en weekend på at udveksle 

erfaringer og løse opgaver sammen. 

En lørdag i starten af februar drog studerende 

fra universitetets studienævn af 

sted til Sandbjerg Gods i Sønderborg for 

at deltage i årets studienævnsseminar. 

Én af dem var Danny Lind Christensen, 

som til dagligt studerer på den sundhedsfaglige 

kandidatuddannelse og er 

nyindvalgt i studienævnet. Danny Lind 

Christensen havde på forhånd forhåbninger 

om, at han i løbet af weekenden 

ville få et indblik i, hvad arbejdet i et 

studienævn går ud på, og hvordan man 

inddrager de studerende. 

Weekendens program bestod af oplæg 

og workshops, hvor de studerende sammen 

skulle løse opgaver og diskutere, 

hvordan man bedst muligt varetager sine 

medstuderendes interesser i studienævnet: 

”De forskellige workshops virkede rigtig 

godt, da vi fik mulighed for at diskutere 

på tværs af nævn og kunne høre om 

hinandens gode og dårlige erfaringer,” 

fortæller Danny Lind Christensen. 

46 DELFINEN 

Redskaber skal styrke 

Weekendens formål var at give de studerende 

i universitetets studienævn mulighed 

for at trække på hinandens erfaringer 

og derudover give dem værktøjer med 

hjem, som de kan bruge i det daglige 

arbejde i deres respektive studienævn. 

”De studerende i studienævnene skal 

udnytte muligheden for indflydelse og 

turde være proaktive i stedet for blot at 

nikke til studielederens ideer. De skal 

være de studerendes talerør,” siger Thea 

Frederiksen, som er en del af St<strong>uden</strong>terrådets 

styrelse og studienævnet på 

Idéhistorie. 

Savner nærkontakt med de studerende 

På Danny Lind Christensens studie oplever 

de jævnligt, at der mangler kontakt 

mellem studienævnet og de studerende. 

Han mener, at det er på tide, at de studerendes 

interesser integreres bedre i 

studienævnet: 

”For at kunne repræsentere og hjælpe 

de studerende skal vi have en bedre 

fornemmelse for de problemer, som de 

har i hverdagen,” pointerer Danny Lind 

Christensen. 

Det nye studienævnsmedlem mener, at 

seminaret har givet ham værktøjer med 

hjem, som han kan bruge til at skabe 

kontakt med de studerende: 

”Mine forventninger til weekenden er 

helt klart blevet indfriet, og jeg føler mig 

bedre rustet til at varetage mine medstuderendes 

interesser fremover,” siger han. 

Hvad laver et studienævn? 

Der findes studienævn på alle institutter. De 

arbejder blandt andet med undervisnings- 

eksamens- og læseplaner samt reviderer 

studieordninger. Derudover behandler 

studienævnene sager om dispensation og 

merit og diskuterer uddannelsens rammer 

og struktur. Studienævn består af lige dele 

studerende og undervisere med ligevægtige 

stemmer – det vil sige, at de studerende 

har mulighed for at få indflydelse på et helt 

andet plan, end de fleste forestiller sig. 

St<strong>uden</strong>terrådet afholder hvert forår et weekendseminar, 

hvor studerende i studienævn 

rustes til arbejdet.


CAMPUS FOR ALLE 

For at det nye Campus ikke svinder ind til ukritisk medarbejderavis, har St<strong>uden</strong>terrådet i 

eget navn valgt at indsende afvist, kritisk debatindlæg om brugerbetaling skrevet af en tidligere 

medarbejder. 

Lea Pasgaard, pasgaard@sr.au.dk 

En universitetsavis bør være et medie, 

hvor alle, der ønsker det, kan deltage i en 

fri og kritisk debat om det, der foregår i 

universitetsverdenen. 

Det mener St<strong>uden</strong>terrådet, som stiller 

sig stærkt kritisk over for den plan, som 

universitetets vicedirektør for kommunikation, 

Mads H. Grand, har lagt for det 

nye Campus. Nemlig at alle debatindlæg, 

der er ikke er skrevet af ansatte og 

studerende ved universitet, fremover ikke 

kan få spalteplads på siderne i avisen. 

”Det er et stort problem, fordi universitetet 

bør være det naturlige centrum for 

debat og meningsudvekslinger,” siger 

Benjamin Bilde Boelsmand, der sidder i 

St<strong>uden</strong>terrådets styrelse. 

”Med det nye Campus’ linje kunne man 

frygte, at Rektor styrer debatten egenhændigt,” 

tilføjer han. 

Input udefra er vigtige 

Med henvisning til de nye retningslinjer 

for Campus valgte vicedirektøren for 

VIGTIGE DATOER I MARTS 

1. marts 

Bestyrelsesmøde 

6-7. marts 

Kursus: Oplægsteknik - få dem til at 

lytte* 

9. marts 

Konstituerende fællesrådsmøde kl. 18 

18. marts 

Fagrådsseminar 

20. marts 

Kursus: Den gode opgave* 

24. marts 

Kursus: Studieøkonomi* 

29. marts 

Kursus:Eksamenssamtaler* 

* For nærmere information om 

St<strong>uden</strong>terrådets kurser, 

besøg www.sr.au.dk 

kommunikation i sidste øjeblik at fjerne 

et kritisk debatindlæg om brugerbetaling, 

som Claus Jacobsen, der er journalist og 

tidligere ansat ved universitetet, ellers 

havde fået godkendt af Campus-redaktøren 

til avisen i december. 

St<strong>uden</strong>terrådet mener, at debatten 

om brugerbetaling er uhyre vigtig og ser 

derfor kun fordele i, at den interne debat 

bliver suppleret med inputs udefra. Derfor 

har St<strong>uden</strong>terrådet valgt at indsende det 

omtalte læserbrev til det nye Campus, i 

håbet om, at det vil blive bragt. 

”Det gør vi, fordi debatten om brugerbetaling 

er vigtig for hele universitetets 

selvforståelse,” forklarer Benjamin Bilde 

Boelsmand. 

St<strong>uden</strong>terrådet som talerør 

St<strong>uden</strong>terrådet har kontaktet Bjørg 

Tulinius, der som nytiltrådt mediechef 

fremover skal redigere det nye Campus, 

for at høre, om Claus Jacobsens indlæg 

vil blive optaget, nu hvor det er skrevet i 

FAGRØDDER INVITERES TIL SEMINAR 

Sidder du i fagrådet på dit studie, og 

har du lyst til at møde og udveksle 

erfaringer med andre fagrødder, så 

kan du deltage i forårets fagrådsseminar. 

Torsdag den 18. marts fra klokken 

16.30 til 20 inviterer St<strong>uden</strong>terrådet 

alle studerende i fagråd til seminar. 

Der vil være workshops, oplæg og 

ikke mindst hyggeligt samvær og 

erfaringsudveksling på programmet. 

St<strong>uden</strong>terrådet vil des<strong>uden</strong> sørge for 

BLIV FAN AF STUDENTERRÅDET 

PÅ FACEBOOK 

St<strong>uden</strong>terrådet ved Aarhus Universitet 

har oprettet en fangruppe på Facebook. 

Som fan af St<strong>uden</strong>terrådet modtager du invitationer 

til St<strong>uden</strong>terrådets arrangementer 

og bliver opdaget om, hvad vi går og laver. 

Du kan også læse om St<strong>uden</strong>terrådets 

politiske holdninger. 

Derudover har du mulighed for at oprette 

debatter og gå i dialog med St<strong>uden</strong>terrådets 

politikere. 

St<strong>uden</strong>terrådets navn: 

”Ja vi bringer læserbrevet i den nye 

avis, fordi I indsender det,” meddeler 

Bjørg Tulinius. 

Benjamin Bilde Boelsmand er glad for 

mediechefens udmelding, og mener, at 

det er den rigtige beslutning, da debatten 

om brugerbetaling skal høres fra alle 

sider. 

Benjamin Bilde Boelsmand og resten 

af St<strong>uden</strong>terrådet er parate til at hjælpe 

andre relevante indlæg, som kan bidrage 

til en vigtig debat, på vej i fremtiden, hvis 

det skulle blive nødvendigt: 

”Hvis Campus ikke sikrer den frie og 

åbne debat, må vi agere talerør for dem, 

de ikke vil høre på,” understreger styrelsesmedlemmet. 

aftensmad. 

Hvis du vil høre mere om arrangementet, 

kan du kontakte St<strong>uden</strong>terrådets 

organisationskonsulent, Hannah 

Nagler på hannah@sr.au.dk. 

Tilmelding 

Ønsker du at tilmelde dig 

fagrådsseminaret, skal du skrive til 

hannah@sr.au.dk senest 

mandag d. 15. marts. 

Seminaret er gratis. 

HJÆLP TIL SPECIALESTUDERENDE 

Har du brug for lidt hjælp til specialet, så 

læs St<strong>uden</strong>terrådets specialebog ”Inspiration 

til specialet”. 

Formålet med bogen er at hjælpe studerende 

til en spændende og positiv specialeproces. 

Udover gode råd giver bogen dig 

en oversigt over specialepladser i Århus 

og en oversigt over kurser for specialestuderende. 

Hent bogen gratis på St<strong>uden</strong>terrådets 

Sekretariat, Ndr. Ringgade 3 eller hos din 

studievejleder. 

47 DELFINEN

48 DELFINEN

Traditioner uden tro - Delfinen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?