26.07.2013 Views

Delfinen #158

Delfinen #158

Delfinen #158

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

DELFINEN # 158<br />

FÅ MERE UD AF DIT UNIVERSITET OG DIN BY<br />

TEMA<br />

FREMTIDENS<br />

UNIVERSITET<br />

FREDAGSBARGUIDE | STUDIENÆVN UNDER PRES | ANTICHRIST PÅ ÅRHUS TEATER<br />

IT-HIPPIERNE KOMMER | SUMMERTIME IS MUSIC TIME<br />

1 DELFINEN<br />

SEPT.10


BLIV GRATIS * MEDLEM AF IDA<br />

HELE STUDIETIDEN OG NYD FORDELENE:<br />

• ET ENESTÅENDE NETVÆRK<br />

• ARRANGEMENTER PÅ DIT STUDIESTED<br />

• FAGLIGE NYHEDER LEVERET TIL DØREN<br />

VIND EN TUR TIL<br />

2 DELFINEN<br />

FOR 2 PERSONER<br />

NEW YORK<br />

Læs konkurrencebetingelserne på ida.dk/studerende<br />

• FAGLIG STUDIEHJÆLP<br />

• BILLIGE STUDIEFORSIKRINGER<br />

• ...OG MEGET MERE<br />

*for visse uddannelsesretninger og -steder kræver det gratis IDA-medlemskab medlemskab af en studenterorganisation.<br />

IDA er med fl ere end 77.500 medlemmer Danmarks største fagforening<br />

og interesseorganisation for tekniske og naturvidenskabelige akademikere.<br />

Læs mere på ida.dk/au, ida.dk/iha eller ida.dk/hih


<strong>#158</strong><br />

SEPT.10<br />

4<br />

5<br />

6<br />

20<br />

42<br />

43<br />

8<br />

10<br />

11<br />

14<br />

16<br />

26<br />

28<br />

32<br />

36<br />

38<br />

39<br />

HVERT NUMMER<br />

DELFINEN MENER + KLUMMEN<br />

HUMOR<br />

SPOT<br />

STAKBOGLADEN<br />

INTERNATIONAL<br />

SUMMERTIME IS MUSIC TIME<br />

INTRO<br />

DELFINEN udgives af Studenterrådet ved<br />

Aarhus Universitet. Nordre Ringgade 3, 8000<br />

Århus C, tlf.: 89425469, fax: 89425474<br />

Oplag: 5000 ex.<br />

SPORTEN<br />

BEGIVENHEDER I UNIVERSITETSSPORTEN<br />

NYT FRA STUDENTERRÅDET<br />

Annoncer: Tom Poulsen, tlf: 28992317 -<br />

annoncer@sr.au.dk<br />

TEMA - FREMTIDENS UNIVERSITET<br />

INGEN STUDERENDE I LOKALET, TAK<br />

REPORTAGE FRA SKÆBNEDAGEN<br />

STUDIENÆVN UNDER PRES<br />

BLIVER UNIVERSITETET MINDRE DEMOKRATISK?<br />

IT-HIPPIERNE KOMMER<br />

HACKERE HJÆLPER HUMANITÆRE ORGANISATIONER<br />

STUDENTERHUSET FLYTTER<br />

PAKHUSET LUKKER OG SLUKKER<br />

GUIDE TIL FREDAGSBARER PÅ AU<br />

LIGE TIL AT HÆNGE OP PÅ VÆGGEN<br />

KULTUR<br />

INTERVIEW:<br />

CHAOS REIGNS PÅ AARHUS TEATER<br />

ANMELDELSER<br />

FILM, MUSIK, LITTERATUR, TEATER, TIDSSKRIFT<br />

HVORFOR FLYGTER VI FRA KULTUR OG UD I NATUR?<br />

THEODOR ADORNO HAR SVARET<br />

SMÅ FILM FINDER NYE VEJE<br />

FILMLAB I FESTUGEN<br />

KULTURKALENDER<br />

OVERSIGT OVER KULTUROPLEVELSER I ÅRHUS<br />

11<br />

STUDIENÆVN UNDER PRES<br />

REDAKTIONEN<br />

EN RÆV + ET KAMERAHOLD +<br />

DELFINENS UDSENDTE<br />

28<br />

20SUMMERTIME IS MUSIC TIME<br />

CHEFREDAKTØR Christoffer Hillgaard Pedersen REDAKTIONSCHEF Villads Andersen<br />

KULTURREDAKTØR Gitte Van Le LAYOUT Anne Ravnholt Sørensen KLUMMESKRIBENT<br />

Christian Salling SKRIBENTER Kristian Holmelund Jakobsen, Simona Zetterberg Gjerlevsen,<br />

Fanny Fröhlich, Vibe Kiil, Niklas Steffensen Hessel, Jeppe Knudsen, Kasper Lundberg, Ann<br />

Line Thode TEGNER Anne Ravnholt Sørensen FOTO Jeppe Knudsen, Kristian Holmelund<br />

Jakobsen<br />

DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet<br />

ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end<br />

Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse.<br />

SKRIV TIL DELFINEN PÅ: delfinen@sr.au.dk<br />

www.delfinen-magasin.dk<br />

Næste deadline er 20. september 2010<br />

3 DELFINEN


Sommeren raser, og kun de færreste har<br />

på nuværende tidspunkt ret meget andet i<br />

hovedet end studiestart, RUS-uge og kolde øl<br />

i universitetsparken med ens medstuderende.<br />

<strong>Delfinen</strong> har fået nye redaktører (tillykke), og<br />

undertegnede er af uransagelige årsager endnu<br />

ikke blevet fyret som klummeskribent. Rablerierne<br />

fortsætter således ufortrødent med månedens<br />

klumme, der bliver lidt af et eksperiment…<br />

4 DELFINEN<br />

DET REDAKTIONELLE |<br />

DELFINEN MENER…<br />

TAG EN TUR I STUDIEKARRUSELLEN<br />

Så starter studiekarrusellen igen. På en gang<br />

langsomt og uendeligt hurtigt vugger den<br />

gennem et år med sammenhold, ensomhed,<br />

euforisk fordybelse og ugidelig dovenskab.<br />

Velkommen til de nye og velkommen tilbage<br />

til jer andre. Og velkommen til <strong>Delfinen</strong>! De<br />

gamle redaktører har forladt lokalerne på<br />

Studenterrådsgangen, og en ny redaktion vil på<br />

skælvende ben bære faklen videre med et mål for<br />

øje: At stræbe mod at skabe det bedste og mest<br />

vedkommende magasin til de studerende på<br />

Aarhus Universitet.<br />

Også uden for redaktionslokalet blæser<br />

forandringens vinde. Aarhus Universitet samler<br />

sine forgreninger i tre fakulteter og én skole. Det<br />

er det mest markante og kontroversielle resultat<br />

af den såkaldte Faglige udviklingsproces. Der<br />

hersker næppe tvivl om, at de studerende i de<br />

kommende år vil mærke forandrings vingesus på<br />

godt og ondt. De studerende er blot små brikker<br />

i et spil, hvor også de politiske partier spiller med.<br />

På Christiansborg er det nærmest en sport at<br />

KLUMME | DEN KORRUPTE COLUMNIST<br />

ORD | CHRISTIAN SALLING<br />

sende de studerende hurtigst muligt væk fra de<br />

humanistiske fag, gerne til udlandet. Her skal de<br />

helst læse et fag, der kan skabe klir i statskassen.<br />

Hvilket fag? Det skifter sådan cirka hvert halve år.<br />

”Du er fri nu. Fri til at<br />

droppe ud og begynde<br />

forfra, hvis det er det, der<br />

skal til. Fri til at købe en<br />

drink til den søde fyr i<br />

baren. Fri til at spille den<br />

måske vigtigste akt i dit<br />

liv.<br />

Midt i det hele står du, den studerende, og prøver<br />

at leve op til omverdens forventninger.<br />

Selvom universitetsvalget stadig er et par måneder<br />

ude i fremtiden, vil jeg alligevel gerne henlede<br />

opmærksomheden på denne demokratiske<br />

proces, der er med til at sikre de studerende<br />

medbestemmelse og i øvrigt tjener som en art<br />

praktik for ambitiøse unge mennesker med<br />

eventuelle politiske ambitioner.<br />

Synlighed og eksponering på så mange<br />

medieplatforme som muligt synes efterhånden<br />

at antage lige så stor betydning på universitetet,<br />

som det gør i den ”virkelige” verden. Der har de<br />

seneste år været en stigende tendens til at benytte<br />

sig af både plakater, flyers og sociale medier som<br />

Facebook for at promovere de enkelte kandidater<br />

til valget.<br />

Her står <strong>Delfinen</strong> som repræsentant for den 4.<br />

statsmagt, medierne, der naturligvis også tilbyder<br />

en mulighed for eksponering. Men sikrer medierne<br />

fair og upartisk dækning af alle kandidater? Ved<br />

virkelighedens valg er der ingen tvivl om, at partier<br />

med de største reklamebudgetter også fylder mest<br />

i mediebilledet. Men begynder det samme at gøre<br />

sig gældende på Aarhus Universitet? Kræver et<br />

kandidatur til universitetsvalget måske ikke også<br />

Ikke bare fra politikerne, men også fra stolte og<br />

forhåbningsfulde forældre, der gerne ser deres<br />

datter solidt placeret i svinget til en stabil karriere.<br />

Og selvfølgelig handler universitetet meget om<br />

at finde en karrierevej. Men det handler også om<br />

at finde sig selv og at blive voksen for alvor. At<br />

lytte lidt mindre til de velmenende og fornuftige<br />

stemmer. Du er fri nu. Fri til at droppe ud og<br />

begynde forfra, hvis det er det, der skal til. Fri til at<br />

købe en drink til den søde fyr i baren. Fri til at spille<br />

den måske vigtigste akt i dit liv. Universitetet er<br />

bare en kulisse – du spiller hovedrollen.<br />

Så tag en tur i studiekarrusellen. Du får måske lyst<br />

til at brække dig undervejs, men husk: Den kører<br />

for dig! <br />

visse økonomiske ressourcer – eksempelvis til<br />

udarbejdelse af tryksager og lignende – for at sikre<br />

eksponering som i ”virkeligheden”?<br />

For at teste kandidaternes ambitionsniveau<br />

bortauktionerer jeg hermed klummens spalteplads<br />

for novembernummeret til højestbydende.<br />

Det skal med andre ord stå potentielle kandidater<br />

frit for, om de vil konkurrere på lige vilkår med de<br />

andre kandidater, i de artikler der utvivlsomt vil<br />

blive skrevet i forbindelse med valget. Eller om<br />

man er villig til at ofre ressourcer på en halv sides<br />

fri spalteplads på første side af <strong>Delfinen</strong>, hvor det<br />

eneste krav er, at indholdet i et eller andet omfang<br />

relaterer sig til universitetsvalget?<br />

Kandidater såvel som supportere kan byde ind<br />

med forskellige former for bestikkelse for at sikre,<br />

at netop deres kandidat får lov at folde sig ud på<br />

klummens halve side spalteplads. Eventuelle bud<br />

sendes til bestikkelse@hotmail.com og højeste/<br />

bedste/underligste bud vil ved auktionens<br />

afslutning 1/10 blive kontaktet af undertegnede.<br />

Og før man kalder denne form for promovering<br />

usmagelig, bør man ihukomme, at det principielt<br />

svarer til at investere i en stak plakater.


Naturvidenskab og Teknologi/Aarhus Faculty of<br />

Science and Technology:<br />

Sjov kemi, sprit og atomer. Man skulle tro,<br />

at de naturvidenskabelige studerende på<br />

Aarhus Universitet var de sejeste i klassen,<br />

men sammenlægningen med DMU og Det<br />

Jordbrugsvidenskabelige Naturvidenskaberne<br />

bidrager desværre ikke til at rette op på<br />

rygtet som nørder. Naturvidenskaberne er<br />

imidlertid ligeglade. De har nemlig noget,<br />

de andre studerende på Aarhus Universitet<br />

kun kan drømme om: Et solidt greb i de<br />

eksterne investorers lommer. Den faglige<br />

udviklingsproces er således en kærkommen<br />

anledning til at bede det private erhvervsliv<br />

om flere forskningsmidler. Hvad med en<br />

tilbundsgående undersøgelse af kartoflens<br />

betydning for akvavitproduktionen? Og er<br />

”effektive metoder til afkøling af øl” ikke også<br />

et sørgeligt forsømt forskningsområde? De<br />

danske virksomheder må til lommerne. Og<br />

de naturvidenskabelige studerende kan som<br />

universitets superhelte opretholde forklædning som<br />

nørder, thi de ved hvad det dækker over.<br />

Kulturvidenskab/Aarhus Faculty of Arts:<br />

Let's face it: Hverken Humaniora eller DPU var velsignet med det<br />

bedste ry ude i den virkelige verden. Den faglige udviklingsproces<br />

er de humaniora- og pædagogstuderendes chance for at slippe<br />

af med lugten af hessian og marxistisk-leninistisk teori. Til det<br />

formål er det ideelt, at teologi er kommet med på ”The Fast Train<br />

to Unemployment”. Teologistudiet har gennem tiden uddannet<br />

generationsforbilleder som Søren Kierkegaard og Mads Holger,<br />

og selvom jobmulighederne forsvinder proportionelt med<br />

demografiens udvikling, er cand.theolerne stadig larger than life.<br />

Derfor bør de studerende på Kulturvidenskab med det samme iføre<br />

sig monokel og Øregård-manerer,<br />

mens de fortæller forbipasserende<br />

om deres studier af livskunstens<br />

mangfoldighed. Og hvorfor stoppe<br />

der? Områdets engelske navn er<br />

nærmest en invitation til at hævde,<br />

at man præcis som The Beatlers<br />

og Bjørn Nørgaard slår sine<br />

folder på en afart af<br />

Kunstakademiet. Den<br />

slags giver bonus i<br />

nattelivet!<br />

Sundhedsvidenskab/Aarhus Faculty of Health:<br />

Hvordan ved man, man snakker med en<br />

medicinstuderende? Vedkommende har tre gange inden<br />

for de sidste fem minutter nævnt, at han/hun læser<br />

medicin. Og det er der en grund til. I en verden hvor<br />

man spytter på litteraturprofessorer, står der stadig<br />

respekt om lægestanden. Derfor bør alle studerende<br />

på Sundhedsvidenskab pryder sig med medicinernes<br />

fjer i enhver tænkelig sammenhæng. Ikke at der<br />

er noget galt med andre fag på fakultet – men<br />

hvornår er der sidst lavet en amerikansk dramaserie<br />

om tandlæger eller eksperter i human ernæring?<br />

Godt så. Til alle medicinstuderende, der frygter en<br />

akut devaluering af deres scorefaktor i byen, er der<br />

blot at sige: Forhøj indsatserne! Gør kittel, stetoskop<br />

og hvide træsko uden hælkappe til en fast del af din<br />

garderobe. Og gør til hver en tid brug af dine evner:<br />

Tag en mavepumpe og et dropstativ med til festerne,<br />

så du er parat til at hjælpe de uheldige. Tilbyd allehånde<br />

kropsundersøgelser til folk på din vej.<br />

Den faglige udviklingsproces er over os, og med sig trækker den et<br />

spor af uhellige alliancer og faglige tvangsægteskaber. Mange frygter<br />

forståeligt nok for undervisningens kvalitet, de studerendes vilkår<br />

og så videre. Flere stiller imidlertid spørgsmålet: Hvordan kan jeg<br />

udnytte udviklingsprocessen til min fordel? <strong>Delfinen</strong> hjælper de fire<br />

hovedområder med at finde en fælles identitet. <br />

Erhverv og Samfundsvidenskab/Aarhus School of<br />

Business and Social Sciences<br />

Det lyder endnu. Ramaskriget i samfundsvidenskabelig<br />

kantine over at være blevet lagt sammen med Aarhus<br />

School of Business. Og skepsisen er formentlig<br />

gensidig. Det er der nu ingen grund til. Deres<br />

indbyrdes forskelle til trods, har de to grupper én<br />

vigtig ting tilfælles: Overbevisningen om at netop<br />

de er sat på jorden for at herske over andre. Den<br />

nye eliteskole vil således levere ledere til stort set<br />

alle vigtige poster inden for det offentlige og det<br />

private erhvervsliv. For at opfylde denne ambition er<br />

visse ofre dog påkrævet på begge sider. Businessfolket<br />

er nødt til tale mere i økonomiteoretiske<br />

tunger og i det hele taget tillægge sig mere<br />

klassisk aristokratiske vaner. Mindre Stein<br />

Bagger og mere Patrick Bateman med andre ord.<br />

Samtidigt må samfundsvidenskaberne hurtigst<br />

muligt skille sig af med de ubehagelige (tør jeg<br />

sige rent ud humanistiske) optræk til sociologi<br />

og anden pseudomagt. Næh, mere økonomi og<br />

realpolitik. Det sidste vil åbne for en tilnærmelse og<br />

mulig fremtidig fusion med hærens officersuddannelse.<br />

Hermed er vejen banet for et vaskeægte statskup og<br />

et idealsamfund bygget på Milton Friedman og DJØF's<br />

principper. For the common good.<br />

5 DELFINEN


TEMA: FREMTIDENS UNIVERSITET<br />

8 DELFINEN<br />

TEMA | FREMTIDENS UNIVERSITET<br />

I år har Aarhus Universitet budt 6.300 nye studerende indenfor. De begynder<br />

på et universitet i forandring: AU står overfor den måske største reform<br />

i universitets historie, kaldet ’den faglige udviklingsproces’. Første<br />

skridt mod fremtidens universitet blev taget i juni, hvor bestyrelsen efter<br />

indstilling fra rektoratet vedtog, at der fremover skal være fire hovedområder:<br />

kulturvidenskab, erhverv & samfundsvidenskab, natur & teknologi<br />

og sundhedsvidenskab. Antallet og størrelsen af institutter besluttes efter et<br />

analysearbejde på hovedområderne i efteråret, men ledelsen har tidligere<br />

talt for 25-30 institutter; i dag er der 70.<br />

Ledelsen ser beslutningen som en naturlig opfølgning på de fusioner, der<br />

fandt sted i 2006 og 2007, hvor AU fusionerede med Handelshøjskolen,<br />

Danmarks Pædagogiske Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser og<br />

Danmarks Jordbrugsforskning. Ledelsen mener, at de faglige grænser<br />

er for rigide, hvilket angiveligt forhindrer tværfaglig forskning og hæmmer<br />

de studerendes muligheder for at sammensætte deres uddannelse med<br />

elementer fra forskellige fagretninger.<br />

Kritikerne frygter imidlertid for de små fags fremtid, for uhensigtsmæssige<br />

institutter og ikke mindst for universitetsdemokratiet. Studenterorganisationer<br />

kritiserer, at processen er gået meget hurtigt, og at indflydelsen ofte<br />

har begrænset sig til at nikke ja til ledelsens planer.<br />

Ledelsen ønsker færre og større studienævn, der kan tænke strategisk og<br />

angiveligt er mindre ”fagpatriotiske”. Men studenterorganisationer mener,<br />

at det vil være et hårdt slag mod de studerendes demokratiske<br />

indflydelse og svække den faglige kvalitet. Kampen om nævnenes fremtid<br />

vil stå i efteråret, hvor den nuværende nævnsstruktur skal analyseres.<br />

Planen er, at reformprocessen skal være gennemført i løbet af 2011 og<br />

være overstået i 2012. I dette nummer af <strong>Delfinen</strong> ser vi på konturerne af<br />

fremtidens universitet med et særligt fokus på reformens betydning for studenterdemokratiet.


9 DELFINEN


Ingen studerende i lokalet, tak<br />

Entusiastiske taler fra ølkasser,<br />

energiske klapsalver, håndskrevne<br />

bannere. De studerende gjorde<br />

deres for at blive hørt på dagen,<br />

hvor universitetets bestyrelse<br />

vedtog planerne for universitetets<br />

nye struktur. Reportage fra<br />

”Skæbnedagen”.<br />

ORD | VILLADS ANDERSEN<br />

FOTO | STUDENTERRÅDET VED AARHUS UNIVERSITET<br />

”Nu skal de voksne snakke”, stønner en frustreret<br />

demonstrant, da hun sammen med de andre<br />

demonstrerende studerende bliver smidt ud fra<br />

bestyrelsesmødet.<br />

Inden da har 40-50 fremmødte indtaget<br />

mødelokalet for at markere deres utilfredshed<br />

med den proces, der på mødet kulminerer med, at<br />

Aarhus Universitets bestyrelse vedtager at samle<br />

universitetsfagene i fire hovedområder.<br />

”Ideen om en faglig udviklingsproces fejler i og<br />

for sig ikke noget, men udførelsen her har været til<br />

dumpekarakter”, tordner Frit Forums repræsentant<br />

Christian Madsen senere fra talerstolen, i dagens<br />

anledning er en hærget ølkasse.<br />

Hundrede meters march<br />

Det hele begynder med friske rundstykker og<br />

stærk kaffe en overskyet torsdag morgen på<br />

pladsen foran stakladen.<br />

Studenterrådet ved Aarhus Universitet har<br />

indkaldt de studerende til demonstration.<br />

Programmet er tætpakket med taler ved<br />

repræsentanter for både ansatte og studerende.<br />

Alle ønsker indflydelse på den afgørelse, som skal<br />

træffes senere samme dag.<br />

Efter velkomsten ved Studenterrådets formand<br />

Thea P. Frederiksen, overtager de studerendes<br />

repræsentanter i Universitetsbestyrelsen podiet.<br />

”Vi skal have mere indflydelse på vores studie”,<br />

lyder det bestemt, inden der er afgang til det<br />

forestående bestyrelsesmøde.<br />

Tropperne marcherer i samlet trop de få<br />

hundrede meter, der er til Frandsensalen, hvor<br />

bestyrelsesmødet afholdes. Stemningen er<br />

anspændt!<br />

Hurtigt ind, hurtigt ud<br />

Demonstranter forskanser sig med håndskrevne<br />

bannere rundt langs lokalets fire vægge. Rummet<br />

er tætpakket, da bestyrelsens medlemmer én<br />

for én gør deres entré. Nogle reagerer med<br />

10 DELFINEN<br />

TEMA | FREMTIDENS UNIVERSITET<br />

anerkendende nik, mens andre sender skulende<br />

blikke. Demonstranterne har gjort indtryk.<br />

Mødet begynder. Der er hvisken i krogene,<br />

danskvand på bordene, kaffe på kanden, frisk<br />

frugt på fade og nervøsitet i luften. Bestyrelsens<br />

formand, Jens Bigum, byder bestyrelsen og de<br />

studerende velkommen.<br />

”Vi har fået mange henvendelser fra studerende,<br />

og vi betragter det som en positiv ting, at de<br />

studerende engagerer sig”, lyder det anerkendende<br />

men lavmælt fra formanden. Han forsikrer<br />

afværgende demonstranterne om, at bestyrelsen<br />

har taget de studerende med i deres overvejelser<br />

forud for dagens historiske afgørelse.<br />

Så går det stærk. Før de studerende ved af det,<br />

er dagsordenen godkendt og de to første punkter<br />

overstået.<br />

”Så er vi nået til punktet om den faglige<br />

udviklingsproces, som er et lukket punkt på<br />

dagsordenen. Jeg må derfor sige tak, fordi I kom,<br />

men bede jer om at forlade mødet”, er de sidste<br />

ord, de talrige demonstranter får med på vejen,<br />

inden de trækker sig fra bestyrelsesmødet og<br />

bevæger sig tilbage mod pladsen foran stakladen.<br />

Her har flere sluttet sig til demonstrationen, som<br />

nu tæller over 80 studerende.<br />

Stemningen er ophidset!<br />

FUP er en Cirkusforestilling<br />

Demonstranterne samler sig foran talerstolen.<br />

Studenterrådet åbner for salg af øl og sodavand.<br />

Talerne præsenteres. Studenterrådet ved<br />

Københavns Universitet er mødt talstærkt op og<br />

roser deres århusianske medstuderende for den<br />

viljestyrke, de har vist. Selvom de studerende ikke<br />

må overvære resten af bestyrelsesmødet, giver de<br />

ikke op.<br />

De fremmødte klapper ivrigt, da<br />

Jesper Weltz fra Aarhus School of Business træder<br />

hen til mikrofonen. Han er ikke imponeret over den<br />

måde, bestyrelsen har inddraget de studerende.<br />

”Processen har mindet om en cirkusforestilling”<br />

proklamerer han i sin tale.<br />

HUM-rådets repræsentant, Peter Thuborg, har<br />

heller meget tilovers for processen:<br />

”Det har været en usynlig proces. Vi er nødt til at<br />

bide os fast for vores indflydelse”, siger han.<br />

De fremmødte er enige. De klapper og pifter før,<br />

under og efter talerne.<br />

Universitetets hjerteblod<br />

De studerende står fast og er ikke alene.<br />

Universitets ansatte er også betænkelige ved den<br />

nye struktur.<br />

”Man skal se sig rigtig godt for, før man piller<br />

ved universitetets hjerteblod”, siger lektor<br />

i Statskundskab, Tonni Brems Knudsen, til<br />

demonstranterne og roser de studerende for deres<br />

engagement i sagen:<br />

”Der er fortsat brug for medspil og modspil til<br />

ledelsen”, siger han. Medspil og modspil er netop,<br />

hvad de studerende har tænkt sig at give. De vil<br />

fortsat kæmpe for at sikre sig så meget indflydelse<br />

som muligt.<br />

”Nu skal vi kræve vores ret til at blive hørt! Vi<br />

vil universitetet det bedste, men vi vil også være<br />

med”, slår Thea P. Frederiksen fast.


MINDRE DEMOKRATI<br />

STUDIENÆVN UNDER PRES<br />

Som en del af den store<br />

reform af Aarhus Universitet<br />

står studienævnene overfor<br />

ændringer. Studenterpolitiske<br />

organisationer frygter, at en<br />

beskæring af nævnene rammer<br />

de studerendes sidste rest af<br />

demokratisk indflydelse.<br />

ORD | NIKLAS STEFFENSEN HESSEL<br />

FOTO | STUDENTERRÅDET VED AARHUS UNIVERSITET<br />

”Iøvrigt er det her et medarbejdermøde – selvom<br />

det er åbent”. Sådan sluttede rektor Lauritz B.<br />

Holm-Nielsen sit svar til en studerende ved<br />

spørgerunden efter rektors sommertale i en så<br />

godt som fyldt Aula-sal d. 17. juni. Spørgeren<br />

havde givet udtryk for, at hun og andre studerende<br />

ikke havde følt sig inddraget i den såkaldte<br />

faglige udviklingsproces, som rektor netop<br />

havde fremlagt de første frugter af. Tidligere på<br />

dagen havde ukendte gerningsmænd kaldet<br />

’Studerende for demokrati’ hængt plakater op<br />

i bl.a. universitetsparken, der parafraserede<br />

fagforeningen 3Fs annoncekampagne mod<br />

regeringens dagpengeforringelser. Teksten<br />

lød: ”Som en tyv om natten stjæler rektor de<br />

studerendes medbestemmelse”.<br />

Tager man i betragtning, at en gruppe på cirka<br />

50 studerende samme morgen havde gate crashet<br />

bestyrelsesmødet, hvor udviklingsprocessens<br />

første skridt blev vedtaget, synes fronterne hårdt<br />

trukket op i disse tider på Aarhus Universitet,<br />

der ellers har en mere fredsommelig tradition<br />

for studenteraktivisme end RUC og Københavns<br />

Universitet.<br />

Udviklingsprocessens næste fase bringer<br />

reformens konsekvenser tættere på de<br />

studerendes hverdag: Nu skal der ses på antallet<br />

og sammensætningen af studienævn. Det skyldes,<br />

at den nuværende studienævnsstruktur, som det<br />

hedder på hjemmesiden om reformprocessen,<br />

har ”vist sig ikke at være optimal for udvikling<br />

og implementering af mere fleksibilitet og<br />

sammenhæng i uddannelserne”. Det har fået<br />

En plakat i universitetsparken protesterer mod reformen, der kan reducere antallet af studienævn fra 36 til 4.<br />

11 DELFINEN


Studenterrådet op på mærkerne:<br />

”Studienævnene er det sidste formelle sted, vi<br />

har indflydelse i den forstand, at der er et lige<br />

antal studerende og ansatte med stemmeret”,<br />

siger Studenterrådets formand Thea Frederiksen<br />

(universitetsreformen fra 2003 afviklede i vid<br />

udstrækning universiteternes demokratiske<br />

opbygning, red.). Hun frygter, at reformen vil føre<br />

til færre studienævn og dermed formindske de<br />

studerendes indflydelse på deres egne fag.<br />

”Når der kommer større studienævn, kan du ikke<br />

længere være sikker på, at din egen faglighed er<br />

repræsenteret i det nævn, der skal kvalitetssikre<br />

din uddannelse”, siger hun.<br />

Det samme frygter HUMrådet, humanioras<br />

studenterpolitiske organisation. Formand Jakob<br />

Linddell Ruggaard skrev i maj i HUMmagasinet, at<br />

de studerende må forhindre ”et afdemokratiseret<br />

og fagligt devalueret AU, hvor vi som studerende<br />

mister følingen med vores studiers faglige<br />

udvikling og mister overblikket over de<br />

beslutninger, der træffes om vores hverdag.”<br />

Konsulenter: Beskær studienævnene<br />

Frygten for at reformen medfører færre<br />

studienævn er ikke grebet ud af den blå luft. I den<br />

konsulentrapport, universitetet fik udarbejdet<br />

som grundlag for den faglige udviklingsproces,<br />

fremstilles studienævnene som en mulig<br />

forhindring for den tværfaglighed og fleksibilitet<br />

i de studerendes uddannelsesmønstre, som<br />

ledelsen på AU ønsker: ”Some Study Boards tend<br />

to be conservative and protective of their subject’s<br />

’purity’”, hedder det blandt andet. Rapporten<br />

foreslår at reducere antallet af studienævn,<br />

12 DELFINEN<br />

TEMA | FREMTIDENS UNIVERSITET<br />

”perhaps to no more than one or two for each of<br />

the (new) main academic units” – dvs. et eller to<br />

studienævn per hovedområde (4-8 studienævn).<br />

Det vil være en kraftig beskæring, da der i dag er<br />

36 studienævn på universitetet.<br />

”Når der kommer større<br />

studienævn, kan du ikke<br />

længere være sikker på,<br />

at din egen faglighed er<br />

repræsenteret i det nævn,<br />

der skal kvalitetssikre din<br />

uddannelse.<br />

- Studenterrådets formand Thea Frederiksen<br />

Indtil videre har ledelsen dog ikke spillet ud med,<br />

hvor mange eller hvor store studienævn, man<br />

ønsker sig, men har nøjedes med at tale om ”det<br />

rigtige antal studienævn”. Universitetsloven giver<br />

forholdsvis brede rammer for ledelsens ønsker, da<br />

det her kun hedder, at dekanen nedsætter ”det<br />

nødvendige antal studienævn”.<br />

Der er således også ganske store forskelle<br />

på antallet og størrelsen af studienævn på<br />

universitetet i dag. Mens man fx på humaniora<br />

har et studienævn for hvert institut, har man<br />

på naturvidenskab kun et studienævn for hhv.<br />

bachelorer og kandidater på hele hovedområdet.<br />

Konsulentrapporten fremhæver netop strukturen<br />

Studerende fra Statsrådet (fagrådet ved Statskundskab) protesterer mod den faglige udviklingsproces d. 17. juni.<br />

på naturvidenskab som et forbillede for en ny<br />

studienævnsstruktur.<br />

Kritik baseret på ”formodning”<br />

Studenterrådet er uforstående overfor ønsket om<br />

større studienævn.<br />

”Man ønsker at reducere antallet af nævn, uden<br />

at man har argumenter for at gøre det. Ledelsen<br />

antager, at det vil gøre studienævnene mere<br />

effektive, hvis der bliver færre og større nævn, men<br />

det har man ikke undersøgt”, siger hun.<br />

<strong>Delfinen</strong> ville gerne have spurgt rektor<br />

Lauritz Holm-Nielsen om, hvad ledelsen<br />

og konsulenterne baserer deres kritik af<br />

studienævnsstrukturen på. Men da rektor<br />

var på sommerferie, svarer Flemming Larsen,<br />

kontorchef i Ledelsessekretariatet og tovholder på<br />

reformprocessens praktiske del. Han begrunder<br />

kritikken med, at studienævnene er en stopklods,<br />

når det gælder de studerendes muligheder for at<br />

sammensætte deres uddannelse af elementer fra<br />

flere fag og hvad angår udvikling af tværfagligt<br />

samarbejde:<br />

”Det indre uddannelsesmarked fungerer ikke<br />

godt, og det er en kendsgerning, at fire år efter<br />

fusionen er der endnu ikke kommet skred i<br />

etableringen af nye uddannelser på tværs af<br />

fagene (AU blev i 2006-2007 fusioneret med bl.a.<br />

Aarhus Business School og Danmarks Pædagogiske<br />

Universitet, red.). Almindelige tilkendegivelser<br />

fra en række folk som studieledere og dekaner<br />

siger, at studienævnene er for lukkede om deres<br />

eget univers og for afvisende overfor muligheder i<br />

parallelle uddannelser eller andre faglige miljøer.”<br />

Har I lavet en undersøgelse af nævnene?


”Nej, men det sker i det analysearbejde, der skal<br />

laves i efteråret”.<br />

Har I nogle konkrete eksempler på, at et studienævn<br />

har spændt ben for fleksibilitet eller sammenhæng i<br />

uddannelserne?<br />

”Jeg tør ikke påstå, at vi har en præcis case – vi<br />

har en formodning om, at nævnskonstruktionen<br />

pt. ikke er optimal. Og når vi alligevel vender andre<br />

sten, kan vi ligeså godt se på den også”, siger<br />

Flemming Larsen.<br />

Taxameterpenge kan være hæmsko<br />

Thea Frederiksen fra Studenterrådet tvivler<br />

på, at studienævnenes konservatisme er<br />

hovedårsag til den manglende tværfaglighed<br />

og studentermobilitet. Hun henviser derimod<br />

til, at taxameterpengene, der finansierer<br />

uddannelserne, udbetales forskelligt fra<br />

fagområde til fagområde. Det betyder, at nogle<br />

fag fattes penge, og økonomien kan derfor være<br />

en hæmsko, når studienævn fx skal tage stilling<br />

til, om en studerende kan få merit til at tage<br />

uddannelseselementer udenfor sit eget fag.<br />

Flemming Larsen fra Ledelsessekretariatet<br />

erkender, at studienævnene ikke er eneste<br />

hindring for at tænke på tværs af fag – det samme<br />

er for eksempel ”statens styring af uddannelser<br />

efter snævre faglige uddannelsesbekendtgørelser.<br />

Der er ingen, der siger, at løsningen ligger ét sted,<br />

men vi må starte et sted”, siger han.<br />

Et stækket studenterdemokrati?<br />

Ét er spørgsmålet om antallet af studienævn; et<br />

andet er, hvilken rolle de skal spille fremover. AU’s<br />

ledelse ønsker, at studienævnene fremover skal<br />

være mere strategiske organer. Som eksempler på<br />

strategiske opgaver nævner konsulentrapporten<br />

analyser af arbejdsmarkedet for enkelte<br />

uddannelser, udvikling af nye uddannelser og<br />

’rationalisering’ af eksisterende uddannelser. Mere<br />

fagnære spørgsmål skal til gengæld diskuteres i<br />

en række underudvalg knyttet til de enkelte fag<br />

– sådan som det i dag foregår på naturvidenskab.<br />

Ifølge Thea Frederiksen fra Studenterrådet er<br />

problemet med modellen, at de, der står for det<br />

fagnære arbejde, ikke er demokratisk valgt.<br />

”På naturvidenskab er de overordnet tilfredse<br />

med deres model, men de er ikke tilfredse med,<br />

at de underudvalg, der kvalitetssikrer de enkelte<br />

fag, ikke er lovfæstede, og at der ikke er nogen<br />

procedure for, hvordan der vælges folk til dem”,<br />

siger hun.<br />

Flemming Larsen mener ikke, at en reduktion af<br />

studienævnene vil svække studenterdemokratiet.<br />

”Hvis der kommer aktive faglige udvalg, vil<br />

større studienævn ikke begrænse de studerendes<br />

indflydelse. Vi er på et universitet, så indflydelse<br />

skabes oftest i dialog og via argumenter – det er<br />

mere afgørende end formel indflydelse”, siger han<br />

og understreger, at ledelsen ønsker engagerede<br />

studerende.<br />

Thea Frederiksen mener derimod, at<br />

underudvalg, der skal tage sig af fagnære<br />

spørgsmål i en ny struktur også må gøres<br />

lovfæstede med procedurer for valg mv. – ”og<br />

dermed risikerer man at lave et dobbeltsystem,<br />

der snarere komplicerer end forenkler”, siger hun.<br />

Hun kan støtte sig til, at universitetsloven fastslår,<br />

at det er studienævnenes opgave at kvalitetssikre<br />

uddannelserne fagligt – derfor kan AU’s ledelse<br />

HVAD LAVER STUDIENÆVNENE?<br />

Der er i dag 36 studienævn<br />

ved Aarhus Universitet. Ifølge<br />

studenterorganisationer<br />

hører nævnene til de sidste<br />

studenterdemokratiske islæt<br />

på danske universiteter efter<br />

universitetsreformen fra 2003,<br />

der indførte en topstyret<br />

ledelsesstruktur. Men hvad laver<br />

studienævnene egentlig?<br />

ORD | Niklas Steffensen Hessel<br />

Ifølge universitetsloven skal studienævnene ”sikre<br />

tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling<br />

af uddannelse og undervisning, herunder at<br />

kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og<br />

undervisning.”<br />

Loven fastslår også, at ”Hvert studienævn<br />

består af et lige stort antal repræsentanter for<br />

det videnskabelige personale og de studerende,<br />

som vælges af og blandt henholdsvis det<br />

videnskabelige personale og de studerende.”<br />

Loven siger intet om, hvor mange studienævn,<br />

der skal være - det hedder blot, at dekanen<br />

nedsætter ”det nødvendige” antal studienævn. Der<br />

er 36 studienævn på Aarhus Universitet.<br />

Studerende kan have stor indflydelse<br />

Ifølge Thea Frederiksen, formand for<br />

Studenterrådet, har de studerende stor indflydelse<br />

i de studienævn, hvor de vælger at engagere sig.<br />

”De studerende kan få indflydelse på<br />

studieordninger, hvilke fag der udbydes, hvilke<br />

bøger der skal læses, evalueringer af fagene,<br />

timetal, tilrettelæggelse af rusuger og meget<br />

andet”, siger hun.<br />

måske ikke uden videre uddelegere den opgave til<br />

underudvalg, hvis status er uklar.<br />

“Vi er på et universitet, så<br />

indflydelse skabes oftest i<br />

dialog og via argumenter<br />

– det er mere afgørende<br />

end formel indflydelse.<br />

Flemming Larsen, Ledelsessekretariatet<br />

Analysearbejde forude<br />

Hvad der konkret kommer til at ske med<br />

studienævnene vil først stå klart efter en analyse<br />

af den nuværende struktur, som begynder i<br />

efteråret. Studenterrådet har fået lovning på, at de<br />

studerende vil blive inddraget i dette arbejde. Men<br />

hvordan arbejdet konkret vil forløbe, vedtages<br />

først af rektoratet i slutningen af august, siger<br />

Flemming Larsen og fortsætter:<br />

”Sandsynligvis vil vi starte åbent med en<br />

høringsrunde, hvor vi spørger på studier, blandt<br />

studerende og studenterorganisationer, hvad de<br />

finder hensigtsmæssigt, og så vil der blive arbejdet<br />

videre med konkrete problemstillinger i nogle<br />

arbejdsgrupper”. Flemming Larsen tilføjer desuden,<br />

at det ikke er utænkeligt, at der også efter<br />

reformen vil være forskelle på antal og størrelse af<br />

studienævn imellem de enkelte hovedområder,<br />

som det også er tilfældet i dag. <br />

Derudover står studienævnene for at give<br />

studerende meritter, dispensationer, behandle<br />

klager mv.<br />

Udover studienævnene findes også fagråd og<br />

fagudvalg. Disse organer arbejder med nogle<br />

af de samme spørgsmål om studieordninger og<br />

studiemiljø, som også behandles af studienævn,<br />

men er knyttet til de enkelte fag - og så består de<br />

kun af studerende (og altså ikke også ansatte som i<br />

studienævnene).<br />

Udvalgene er ikke skrevet ind i universitetsloven<br />

og er derfor ikke formelt garanteret nogen<br />

indflydelse, ligesom de ikke har bemyndigelse til at<br />

give dispensationer mv.<br />

Endelig er der de såkaldte ’uddannelsesudvalg’,<br />

der findes på naturvidenskab, hvor der kun er et<br />

studienævn for hhv. hele fakultetets bachelor- og<br />

kandidatniveau. Disse udvalg tager sig af mere<br />

fagnære spørgsmål, men har ikke den samme<br />

demokratiske legitimitet som studienævnene, hvis<br />

repræsentanter vælges af de studerende. <br />

13 DELFINEN


Pas på!<br />

I starten af juni måned sad de fleste studerende<br />

og stressede over eksamensopgaver og en<br />

hastigt nærmende deadline. Det gjorde<br />

de to kandidatstuderende i henholdsvis<br />

informationsvidenskab og it-produktudvikling,<br />

Lasse Chor og Tobias Sonne, i den grad også.<br />

Men i stedet for at bruge den sidste weekend<br />

inden aflevering på at rette stavefejl og sætte<br />

kommaer, var de to Katrinebjergstuderende rejst<br />

til Washington D.C. Her mødtes de med folk fra<br />

verdens største it-firmaer.<br />

Lasse Chor og Tobias Sonne var blevet inviteret<br />

til Washington D.C. af organisationen Random<br />

Hacks of Kindness, som består af folk fra Google,<br />

Yahoo, Microsoft, NASA og Verdensbanken. I dette<br />

fine selskab var de blevet inviteret til at være<br />

med i et såkaldt ”hackathon”, hvor en stor gruppe<br />

programmører mødte frivilligt op og hjalp med at<br />

udvikle it-løsninger til brug i katastrofesituationer.<br />

De var inviteret for at dele erfaringer med<br />

arrangørerne, for i foråret havde de lavet et<br />

lignende arrangement på Aarhus Universitet.<br />

”Det var sjovt at præsentere vores projekt og<br />

få fortalt, at de faktisk synes at vores var mindst<br />

ligeså fedt som deres. De var meget imponeret<br />

over, hvordan vi havde fået ’Coding For Charity’ op<br />

at køre, fordi der ikke er så stor en kultur for sådan<br />

noget i Danmark. Vi har bygget det op fra bunden<br />

og udviklet nogle helt nye ideer,” siger Lasse Chor.<br />

Programmering i stedet for penge<br />

Lasse Chor og Tobias Sonne mødte hinanden<br />

tilfældigt på en studiemesse og undrede sig<br />

over, hvorfor de ikke havde mødt hinanden før.<br />

De studerede begge i It-Byen på Katrinebjerg og<br />

14 DELFINEN<br />

It-hippierne<br />

kommer<br />

De to partnere i Katrinebjerg-projektet UINITY, Lasse<br />

Chor og Tobias Sonne, afholdt i foråret arrangementet<br />

”Coding For Charity”. It-studerende fra Aarhus Universitet<br />

hjalp små lokale humanitære organisationer<br />

med at udvikle it-løsninger. Det gik så godt, at de i<br />

juni var i USA for at dele erfaringer med blandt andre<br />

Microsoft og Google.<br />

ORD | KRISTIAN HOLMELUND JAKOBSEN<br />

FOTO | KRISTIAN HOLMELUND JAKOBSEN<br />

TEMA | FREMTIDENS UNIVERSITET<br />

havde mange af de samme ideer. Derfor skabte de<br />

i sommeren 2009 det tværfaglige netværkscenter<br />

UNITY med støtte fra Aarhus Universitet, IT-Vest og<br />

INCUBA Science Park. Ideen var at skabe et forum<br />

for tværfagligt samarbejde mellem de studerende<br />

på Katrinebjerg og skabe et netværkscenter,<br />

hvor de studerende kunne komme i kontakt med<br />

erhvervslivet.<br />

På deres kontor i IT-Huset er den ene væg fyldt<br />

med billeder fra deres seneste store arrangement<br />

”Coding For Charity”. Over 60 studerende fra<br />

forskellige fag deltog en hel lørdag i april måned<br />

for at hjælpe lokale humanitære organisationer<br />

med at løse konkrete it-problemer. Arrangementet<br />

var en stor succes for lokale organisationer som<br />

Fairbar og Cyberhus, som fik hjælp. Også de<br />

studerende fik meget ud af arrangementet.<br />

”UNITY handler både om at skabe tværfagligt<br />

samarbejde mellem de studerende på Katrinebjerg<br />

og at give de studerende mulighed for at arbejde<br />

med virksomheder og rigtige cases. ”Coding<br />

For Charity” var desuden en mulighed for de<br />

studerende for at gøre en god gerning. De synes,<br />

det er meget at give 200 kr. til Røde Kors om året,<br />

men de vil glædeligt sætte en hel lørdag af til at<br />

hjælpe andre. De får mere ud af at være med til<br />

noget som dette end at donere nogle penge, og<br />

som vi ser det, gavner det også organisationerne<br />

mere,” siger Tobias Sonne.<br />

Han forklarer, at ideen bag ”Coding For Charity”<br />

er en tendens man har set i flere år. Programmører<br />

og it-studerende bruger deres fritid på at arbejde<br />

gratis for gode formål og samtidig lade deres<br />

arbejde ligge frit tilgængeligt på nettet. Der er stor<br />

prestige, i at være med til at udvikle open source<br />

programmer som folk kan downloade gratis på<br />

nettet, og andre programmører kan arbejde videre<br />

på. Tobias Sonne betegner fænomenet som en<br />

”neo-hippiebevægelse”. Lasse Chor uddyber:<br />

”Programmering er ikke bare et arbejde, det<br />

er også en hobby. Hvor andre spiller fodbold, så<br />

er open source-projekter som en slags virtuelt<br />

foreningsliv for it-folk. ”<br />

Vil lokke hackere til Danmark<br />

Ambitionerne er store, når Lasse Chor og Tobias<br />

Sonne fortæller om deres fælles projekterer. For<br />

deres målsætning med at tage til USA var ikke blot<br />

at dele erfaringer og skabe kontakter.<br />

”Vi var både taget derover for at fortælle<br />

om vores arrangement og for at lære af deres<br />

arrangement. Men derudover er det også vores<br />

målsætning at trække Random Hacks of Kindness<br />

til Danmark, og de lød meget positive over for det,”<br />

siger Lasse Chor.<br />

De arbejder lige nu på at udforme planerne<br />

til at trække Random Hacks of Kindness til Århus<br />

allerede til vinter eller i starten af 2011. Det vil<br />

i så fald betyde, at Google, NASA og Microsoft<br />

kommer til Århus og udvikler software og itprodukter<br />

med et humanitært sigte.<br />

”Det kan hurtigt blive rigtigt stort. Vi kunne<br />

samle 60 lokale studerende med tre ugers<br />

forberedelse uden vi havde Google og NASA som<br />

trækplaster, så det her kunne virkelig blive stort og<br />

skabe store resultater,” siger Lasse Chor.


IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN<br />

Følger du<br />

med ITden?<br />

LÆS EN KANDIDAT<br />

I IT & BUSINESS PÅ<br />

IT-UNIVERSITETET<br />

Se fi lm og læs mere på ITU.dk/kandidat<br />

Ansøgningsfrist d. 15. nov.<br />

15 DELFINEN


”Vi er her bestemt ikke for at tage livet af nogen.<br />

Vi er her nærmere for at skabe mere liv”, fortæller<br />

Studenterhusets direktør Anne Thorø Nielsen<br />

entusiastisk, da snakken går på foreningens nye<br />

lokaler i De Studerendes Hus på Aarhus Universitet.<br />

Indtil for nylig var fremtiden ellers usikker. Dårlig<br />

økonomi var ved at tage livet af Studenterhuset,<br />

men med en dugfrisk aftale med Universitet<br />

i hånden kan både de ansatte, de frivillige og<br />

brugerne ånde lettet op: Studenterhuset skifter<br />

adresse og overlever.<br />

Anne Thorø Nielsen fortæller begejstret om de<br />

planer, hun og resten af Studenterhuset har på<br />

tegnebrættet. De nye lokaler skal udnyttes. Der<br />

skal være et væld af aktiviteter. Studenterhuset skal<br />

igen være det faste mødested for de studerende<br />

på tværs af studierne. Blandt de mest aktuelle<br />

planer er en ugentlig fredagsbar, en daglig cafe og<br />

endnu bedre koncerter. De studerende kan se frem<br />

til ”et blomstrende Studenterhus”, som Anne Thorø<br />

Nielsen udtrykker det.<br />

Hun er lettet over, at tingene endelig har løst<br />

sig. Studenterhuset kan igen tage hånd om de<br />

studerende i stedet for konstant at skulle kæmpe<br />

for sin overlevelse.<br />

”Jeg håber, helt personligt, at jeg skal bruge<br />

80 procent mindre tid på at skulle kigge på<br />

regnskaber, tal og budgetter og pis og lort og i<br />

stedet gå ud og bruge den tid på at finde nogle<br />

sponsorer, der vil være med til at betale for nogle<br />

fede aktiviteter”, siger Anne Thorø Nielsen.<br />

16 DELFINEN<br />

TEMA | FREMTIDENS UNIVERSITET<br />

PAKHUSET LUKKER OG SLUKKER<br />

STUDENTERHUSET<br />

Tidligere på året begyndte rygterne at svirre, om at Studenterhuset måtte dreje nøglen om. En milliongæld og<br />

lave besøgstal har længe presset det visionære samlingspunkt for de århusianske studerende. Nye lokaler og<br />

fornyet gåpåmod skaber grobund for optimisme.<br />

ORD | VILLADS ANDERSEN<br />

Wammen byder op<br />

Flytningen er kulminationen på en lang række<br />

større og mindre udfordringer. Først på året<br />

anmoder hovedbidragsyderen, Århus Kommune,<br />

om en evaluering af Studenterhusets aktiviteter.<br />

Rapporten taler sit tydelige sprog: Der skal<br />

ryddes op i geledderne og økonomien, hvis<br />

Studenterhuset skal gå en sikker fremtid i møde.<br />

Rapporten anbefaler derfor Århus Kommune at<br />

tvinge armen rundt på Studenterhuset og kræve<br />

en handlingsplan for foreningens overlevelse og<br />

fremtid.<br />

I marts dumper Århus’ Borgmester Nikolaj<br />

Wammens krav ind ad brevkassen på<br />

Studenterhusets gamle adresse ved havnen. Der<br />

skal handles.<br />

”Det er rigtig tænkt,<br />

det her Studenterhus<br />

i Århus. Det er bare<br />

for dyrt!<br />

Drop erhvervslivet<br />

Anne Thorø Nielsen er ikke enig i alle rapportens<br />

konklusioner, men hun ved godt, at der skal gøres<br />

noget, og at det skal gøres snart:<br />

”Vi har selvfølgelig været klar over, at det ville<br />

være vanskeligt at drive det fremadrettet, hvis<br />

ikke vi gjorde et eller andet radikalt. Det er sådan<br />

set det, der står i evalueringen: Der er nogle<br />

udfordringer, der skal løses, hvis man vil have et<br />

studenterhus om et år.”<br />

Men hvad skal man gøre? Forfatterne af<br />

evalueringsrapporten opstiller fire scenarier, der<br />

måske kan hjælpe den nødlidende organisation ud<br />

af krisen.<br />

Første scenario går ud på, at Studenterhuset<br />

dropper erhvervslivet og udelukkende fokuserer<br />

på de studerende.<br />

Andet scenario ligger sig i forlængelse af det første,<br />

men her foreslås det desuden, at organisationen<br />

finder nye lokaler.<br />

Både første og andet scenario lyder urealistiske<br />

i Anne Thorup Nielsens ører. Sagen er nemlig<br />

den, at kontakten med erhvervslivet er en vital<br />

del af Studenterhusets støtteberettigelse. Intet<br />

erhvervsliv, ingen støtte.<br />

Tre eller fire? Hverken eller.<br />

Med de to første scenarioer fejet af banen, vender<br />

Studenterhuset sig mod mulighederne opstillet i<br />

de sidste to.<br />

I tredje scenario foreslår evalueringen status quo,<br />

mens de i det fjerde bebuder en omprioritering<br />

af de eksisterende midler. I begge scenarioer<br />

anbefaler man, at Studenterhuset beholder sine<br />

lokaler på havnen.<br />

Så hvad skete der? Studenterhuset valgte at gå<br />

en hel femte vej.<br />

Tvunget af omstændighederne, kan man<br />

sige. Med den skrantende økonomi virkede det


FLYTTER<br />

uhensigtsmæssigt at blive boende i Pakhuset og<br />

med en renovering af havnen i sigte, ville man<br />

blive nødt til at finde sig i byggerod de næste<br />

mange år. Derfor skulle det ske noget helt nyt.<br />

Heldigvis havde Aarhus Universitet plads. Selvom<br />

pessimistiske røster hævder, at Studenterhuset<br />

bliver Universitetshuset, ser Anne Thorø Nielsen<br />

ingen problemer i at flytte ind i de tomme lokaler.<br />

”Vi har prøvet at sidde med kort og sagt: Okay, før<br />

lå vi sådan her, og så var der så langt. Nu rykker vi<br />

herhen, og det viser sig, at vi faktisk rykker tættere<br />

på langt de fleste af uddannelsesinstitutionerne”,<br />

siger hun.<br />

Uddannelsesinstitutionerne har da heller<br />

ikke fundet den nye placering på universitetet<br />

problematisk. Snarere tværtimod, hvis man<br />

spørger Anne Thorø Nielsen.<br />

”Vi var spændt på at se, hvad de andre<br />

uddannelsesinstitutioner ville sige til, at vi rykker<br />

op på universitetet. De har alle sammen sagt,<br />

at hvis det betyder, vi får et levende, stærkt<br />

Studenterhus, så er det, de gerne vil”, siger hun.<br />

Tillid til de studerende<br />

Men nye lokaler gør ikke det hele. Studenterhuset<br />

vil også tænke nyt i forhold til deres aktiviteter.<br />

Dels fordi de mener, de kan endnu bedre. Dels<br />

fordi den negative egenkapital skal vendes til plus.<br />

Udgangspunktet er dog det samme: De<br />

studerende. Midlet til at få et nyt og forbedret<br />

Studenterhus er de hårdarbejde frivillige. Derfor<br />

bliver de ansatte nødt til at give de studerende<br />

mere plads til at udfolde sig på.<br />

”Hvis du virkelig skal ud og uddelegere<br />

tingene, så er du også nødt til at have tillid til<br />

de studerende.” forklarer Anne Thorø Nielsen,<br />

mens hun fortæller om de konkrete tiltag,<br />

organisationen har på programmet i fremtiden.<br />

”Vi skal ikke gøre det<br />

her for pengenes<br />

skyld, men for<br />

indholdets.<br />

Hun ser gerne nogle af de sparede penge<br />

brugt på markedsføring og nye initiativer. På<br />

Studenterhusets kontor har de ansatte blandt<br />

andet talt om et nyt koncept: Fagenes dag. I alt<br />

sin enkelthed vil Studenterhuset frit overlade sine<br />

lokaler til et fag, der så kan gøre, hvad de vil. På<br />

den måde håber de at trække mange og mange<br />

forskellige studerende til.<br />

Et andet mål er en stor studiefest om måneden.<br />

Organisationen vil være bedre til at målrette sine<br />

aktiviteter mod de studerende.<br />

”Vi har sat nogle mål op for, hvem vi skal have fat<br />

i, og så tilpasser vi vores aktiviteter efter det. Den<br />

del af det, har vi helt sikkert tænkt os at gøre noget<br />

ved”, siger Anne Thorø Nielsen.<br />

Penge dræber kreativiteten<br />

”Det er sådan lidt en lettelse for os alle samme”,<br />

opsummere Anne Thorø Nielsen den foreløbige<br />

afslutning på begivenhedernes gang. Det<br />

har bestemt ikke været let at være ansat på<br />

Studenterhuset de sidste par år. For at få det hele<br />

til at løbe rundt har man blandt andet været nødt<br />

til at sige farvel til nogle medarbejdere. Det har<br />

været svært for direktøren og resten af staben,<br />

men nu kan de begynde at se fremad.<br />

Anne Thorø Nielsen er ikke et øjeblik i tvivl<br />

om, hvorfor de alligevel er kommet helskindet<br />

igennem.<br />

”Vi har været i en situation, hvor vi har været<br />

nød til at tænke penge, penge, penge. Og det<br />

dræber sgu energien, kreativiteten og alt muligt<br />

andet, hvis jeg skal være helt ærlig. Det er kun, at<br />

vi har nogle super fede frivillige, der ind imellem<br />

fortæller os, at de synes, vi er mega seje, der har<br />

gjort det umagen værd”, siger hun.<br />

Første punkt på Studenterhuset dagsorden<br />

efter sommerferien er modtagelsen af de nye<br />

studerende. Det skal arrangeres rusfester til den<br />

helt store guldmedalje. Det har vist sig at være<br />

en større logistisk udfordring, da kantinen, som<br />

bliver Studenterhuset nye koncertsal, ikke når at<br />

blive færdig til studiestart. Derfor må Anne Thorø<br />

Nielsen og de andre ansatte tænke i alternative<br />

baner. Måske laver de forskellige lounges, måske<br />

vælter de vægge. Det må tiden vise. En ting er<br />

sikkert. Studenterhuset er kommet for blive. <br />

17 DELFINEN


MESSE FOR STUDERENDE I ÅRHUS<br />

STUDIEMESSE 2010<br />

6.-8. SEPTEMBER<br />

Linie 888: Århus - København<br />

Rejsetid:<br />

under 3 timer<br />

Bestil plads: www.linie888.dk - Tlf. 70 210 888<br />

Kom og<br />

besøg os<br />

på stand 4.<br />

i<br />

·<br />

Messeplakat 25x70mm.indd 1 2010-06-24 70_25_Layout 09:14:18 1.pdf 1 20-05-2010 10:37:21 126473 Rubrikann_70x25_OUTL.indd 1 15/06/10 09.37<br />

Studierabat alle dage<br />

Få gratis koncertbilletter<br />

Studier Argentina, Ghana,<br />

Indien, Nicaragua og Vietnam<br />

Alle studierne giver fuld merit og tæller<br />

30 ETCS-point.<br />

www.kulturstudier.dk<br />

på studiemessen<br />

www.kino.dk tlf. 70 13 12 11<br />

18 DELFINEN<br />

Trendy computerbags<br />

SUNDE ØJNE - HELE LIVET<br />

Få 6% studierabat<br />

på Mac computere<br />

www.djurslandsbank.dk<br />

rubrikannonce.indd 1 31/05/10 14:41:47<br />

Danmarks bedste udvalg af<br />

ungdoms- og studenterbilletter<br />

til hele verden<br />

www.jysk-rejsebureau.dk • tlf. 70 20 19 15<br />

Untitled-4 1 18/06/10 8:21:55<br />

Mød Mac<br />

Den perfekte studiekammerat<br />

Frederiksbjerg Afdeling · Frederiks Allé 43<br />

tlf. 7022 8043 · www.sparoj.dk<br />

Kom og oplev den<br />

største messe<br />

for studerende<br />

i Danmark<br />

Ndr. Ringgade 3<br />

8000 Århus C.<br />

tlf 86128844<br />

fax 86209102<br />

books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com<br />

en verden af viden<br />

50 kroners<br />

billetter til<br />

studerende!<br />

www.aarhussymfoni.dk


19 DELFINEN


Summertime is Music Time – Music Festivals in Europe<br />

It’s summer, exams lie behind us and what better way to spend your time than going to a music festival?<br />

Everybody knows Roskilde, so I don’t need to tell you about that. What about the rest of Europe though?<br />

What kind of music festivals do places like Poland, Austria, England or Portugal offer? This article wants to<br />

investigate that and give you some insights and useful information on how to get there and how much you<br />

have to pay.<br />

ORD | FANNY FRÖHLICH<br />

Glastonbury Festival, England<br />

Place: England, Worthy Farm, Pilton<br />

Time: Last week of June, 4 days<br />

Prices: 190 pound/1675 DKK (standard ticket),<br />

combined coach and festival tickets available<br />

Transportation: Flights from CPH to London, coach<br />

service from London to festival area<br />

http://www.glastonburyfestivals.co.uk/<br />

For those of you, who have some time to spare in<br />

20 DELFINEN<br />

INTERNATIONAL | MUSIC FESTIVALS<br />

the end of June, Glastonbury Festival is the place<br />

to be. With 45 stages and around 177.000 visitors<br />

it is one of the biggest open-air music festivals<br />

worldwide. First held in the 1970s, it has its roots<br />

in the hippie-era and is by some referred to as the<br />

“English Woodstock”. When farmer Michael Eavis<br />

founded the festival on a farm in the Southwest<br />

of England near Pilton, the ticket cost 1 pound –<br />

fresh milk from the farm included. The location<br />

hasn’t changed, though the festival has grown<br />

considerably in size. Michael Eavis continues to<br />

Glastonbury Festival<br />

be the organiser of the festival, but shares that<br />

task with other associations such as Greenpeace<br />

nowadays. Apart from his share, Eavis donates<br />

the profits to charity. The festival derives its name<br />

from the city of Glastonbury, which lies nearby<br />

and is surrounded by myths – some claim that<br />

Glastonbury is identical with Avalon, a mythical<br />

place known from the Arthurian legend.<br />

If you decide to go to the Glastonbury festival<br />

you will be offered a wide range of contemporary<br />

popular music including Rock, Folk, World music,


Jazz, Hip hop and Drum ‘n’ Bass. This year’s line-up<br />

included artists like Gorillaz, Scissor Sisters, Muse,<br />

Jack Johnson, Fatboy Slim, The National, La Roux,<br />

Sophie Hunger, Kelis and many many more. You’ll<br />

always find a lot of alternative acts and newcomers<br />

at this festival.<br />

Heineken Open’er Festival, Poland<br />

Place: Gdynia, Poland, Gdynia-Kosakowo Airfield<br />

Time: Beginning of July, 4 days<br />

Prices: 39 EUR/290 DKK (1 day ticket), 72 EUR/536<br />

DKK (3 day ticket), 88 EUR/656 DKK (4 day ticket)<br />

Transportation: Flights from Copenhagen to<br />

Gdansk, shuttle service from Gdansk to Gdynia<br />

centre, from Gdynia centre shuttle buses to festival<br />

area<br />

http://www.opener.pl/en/<br />

If you want to take a break from Roskilde festival,<br />

try out a cheaper alternative and at the same time<br />

experience the north of Poland the Heineken<br />

Open’er Festival might be just the right thing.<br />

With 7 stages and around 120 artists this festival<br />

takes place in Gdynia, a city at the Baltic sea cost.<br />

The festival area includes, beside the camp site and<br />

a gastronomic zone, an area with NGOs presenting<br />

their work, films and performances. The first<br />

festival was held in 2002 in Warsaw, but already<br />

the following year it was moved to the centre of<br />

Gdynia. Since 2006 the festival takes place at the<br />

Kosakowo airfield and attracts around 60.000<br />

visitors each day. I’ve been to this festival this year<br />

and I can definitely recommend it – the location<br />

is well chosen and even though it is not a small<br />

festival it still has an intimate character. Being so<br />

far up north the sun only sets very late and is up<br />

again around four in the morning – not so different<br />

from Denmark. This year’s line-up included Pearl<br />

Jam, Tricky, Massive Attack, Empire of the Sun, Hot<br />

Chip, Skunk Anansie, Matisyahu, Pink Freud and<br />

Nas & Damien Marley. Once the festival is done,<br />

you could check out the surrounding cities of<br />

Gdansk and Sopot – definitely worthwhile a visit.<br />

FM4 Frequency Festival, Austria<br />

Place: Austria, Green Park St. Pölten<br />

Time: 3rd week of August, 3 days<br />

Prices: 129 Euro/961 DKK (3-day ticket incl.<br />

Camping), from 69.50/518 to 79.50/592 (1-day<br />

ticket)<br />

Transportation: flights from CPH to Vienna, S7 from<br />

Vienna Airport to Wien<br />

Mitte/Landstraße, U4 from Landstraße to<br />

Heiligenstadt, S 40 from Heiligenstadt to St. Pölten<br />

Hauptbahnhof, Shuttle bus service to festival area<br />

http://www.frequency.at/ (only in German, but the<br />

forum has an English section)<br />

Austria is well known for its mountains and<br />

skiing resorts but why not come to Austria in<br />

summertime for a change and check out one of<br />

its biggest music festivals? The FM4 Frequency<br />

Festival is hosted by the radio station FM4, which<br />

offers an alternative music program and is very<br />

well liked by many young Austrians. (If you’re<br />

interested you can listen to it online http://fm4.<br />

orf.at/) Offering contemporary pop music the<br />

festival’s focus lies on Indie and alternative music.<br />

You’ll also find some Grunge, Electro and Hip Hop.<br />

The festival was first held in 2001 in Vienna and<br />

from 2002-2008 it took place at the Salzburgring,<br />

which is a circular route located in a valley where<br />

formula 1 races used to be carried out. During<br />

those years, I was a frequent visitor to the festival<br />

(do you see the word play ) and let me tell you<br />

that scenery with all the surrounding mountains in<br />

this beautiful Austrian countryside was amazing.<br />

Unfortunately there were some problems with<br />

the location (entire hillsides were gliding and<br />

once a bridge collapsed where fortunately no<br />

one was seriously harmed), so the festival had to<br />

be moved and is now taking place at St.Pölten, a<br />

city near Vienna. With Muse, Massive Attack, Die<br />

Toten Hosen, Jan Delay and Mumford & Sons I’m<br />

seriously considering going there this year – as far<br />

as I know tickets are still available.<br />

Boom Festival<br />

Place: Portugal, Idanha-a-nova-lake<br />

Time: 3rd week of August, 1 week (takes place<br />

every two years)<br />

Prices: 180 Euro/1341 DKK<br />

Transportation: flights from CPH to Lisbon or<br />

Madrid, Boom bus service from Lisbon airport<br />

(4h) and Madrid airport (6h) to festival areaa<br />

http://www.boomfestival.org/boom2010/<br />

The Boom Festival is an “Open Air Psychedelic<br />

Goa Trance Extravaganza” as the flyer for the<br />

Heineken Open’er Festival<br />

21 DELFINEN


first edition of the festival in 1997 indicates. The<br />

Boom concept aims at an “alternative reality” and<br />

is dedicated to “free spirits”. In the organisers’<br />

words: “The aim [of the festival] is to join a huge<br />

worldwide family in the present time continuum<br />

and in together allowing the Culture, the Love,<br />

the Sacred Earth and the Art to melt and mingle<br />

and eventually… Boom! We all take one big step<br />

together “.<br />

The festival is versatile – art for example has<br />

many facets: visual art, live art (which comprises<br />

performing arts such as Theatre, Dance, Circus and<br />

Performance Art), Land Art (where art is produced<br />

from natural materials growing from the earth<br />

such as wood), paint (ranging from oil painting to<br />

digital live painting) and, of course, music.<br />

The Boom festival also offers a Healing Area<br />

where meditations, sound journeys and therapies<br />

are held in a garden environment “to tune us in<br />

to physical well-being, mental clarity, spiritual<br />

understanding and the development of a sense of<br />

compassion.”<br />

Boom distinguishes itself when it comes to being<br />

conscious about ecology and sustainability.<br />

Following 17 sustainability standards that<br />

22 DELFINEN<br />

INTERNATIONAL | MUSIC FESTIVALS<br />

commit to being environmentally friendly Boom<br />

recycles all the water used at the festival on site<br />

by a biological treatment system. Furthermore<br />

alternative energies are used – since 2008<br />

generators are utilized powered by used vegetable<br />

oil. The program ‘Your Oil is Music’ brought to life<br />

by the Boom festival wants to educate people<br />

about the potential environmental disaster caused<br />

by throwing oil down the sink and offers a solution<br />

– donate your veggie oil to local municipality or<br />

just bring it to Boom. Another aspect where the<br />

educational aim of the festival is rendered visible<br />

is the section on composting toilets on the Boom<br />

website; not only are these kind of toilets (that<br />

help to save water) used throughout the festival,<br />

the webpage explains how to use them, how they<br />

work and a critical section on why compost toilets<br />

are a better alternative to water toilets.<br />

Recycled materials are used in both production<br />

and construction of the festival and waste<br />

management is closely followed with an explicit<br />

request to the festival goers to take care of the<br />

things they bring along. Actually the website<br />

goes one step further offering a critique of our<br />

modern-day, capitalistic and materialistic society<br />

“Please control your urge to consume! Don’t bring<br />

tons of packages, plastics, bottles, napkins and<br />

all those things our wasteful culture considers<br />

conveniences. These things are just RUBBISH! You<br />

don’t need them and they are screwing up our<br />

Planet.”<br />

The Boom festival has a theme – this year it is<br />

water, which is “essential for all dimensions of life”.<br />

The various kinds of art pay tribute to this year’s<br />

theme throughout the festival, which for the first<br />

time is held at a beautiful lakeside scenery.<br />

One last aspect I want to point out about this<br />

festival is their consciousness about unequal<br />

structures – this is why tickets prices are lower for<br />

people from developing countries. Additionally,<br />

one developing country is chosen each year whose<br />

citizens can enter the festival for free, this year it’s<br />

the Republic of Chile.<br />

So, what are you waiting for? Pack your backpacks,<br />

order a festival ticket, get on the plane, the bus or<br />

the train and enjoy one of the many music festivals<br />

that are taking place this summer in Europe! <br />

Boom Festival


23 DELFINEN


24 DELFINEN


NYHED! NESCAFÉ ORIGINAL, MERE SMAG FOR FÆRRE PENGE WWW.NESCAFE.DK<br />

25 DELFINEN


Guide over AU's F<br />

Historie / Historisk fredagsbar<br />

(hjemløs for tiden)<br />

Features: Den længste bar<br />

Molekylær Biologi / Die Rote Zone<br />

(bygn. 3120, lok. 126)<br />

Features: Lækker loungestemning<br />

Æstetisk/ Kasernebaren<br />

(bygn. 1586, lok. den gamle ridehal)<br />

Features: Ofte live bands<br />

Kemi / @lkymia<br />

(bygn. 1516, lok. kemisk kantine)<br />

Features: Arnbitter i store mængder<br />

Fysik / Fysisk Fredagsbar<br />

(bygn. 1520, lok. 731)<br />

Features: Åben HVER fredag<br />

26 DELFINEN<br />

Datalogi & it + imv / Fredagscaféen<br />

(bygn.Bush, imv = stuen, data<br />

=1.sal)<br />

Features: Ølkruslogen - Bordfodbold<br />

Matematik / kalkulerbar<br />

(bygn. 1530, lok. 202 + 226 )<br />

Features: Udfordrende drikkespil<br />

Teologisk / Theos’ bar<br />

(Bygn. 1441, lok. 21 + 25)<br />

Features: Mulighed for græsk og hebraisk<br />

Møllevangs Alle<br />

Paludan-Müllers Vej<br />

IT-byen Katrinebjerg<br />

IT-huset<br />

Katrinebjerg<br />

5795<br />

Zuse<br />

5522 5343<br />

Vannevar<br />

5510 Bush<br />

5344<br />

Benjamin<br />

5365<br />

5511<br />

Stibitz<br />

5340<br />

Babbage<br />

5341<br />

Turing<br />

5128<br />

5342<br />

5345<br />

Ada Dreyer Codd-M<br />

5346 5126<br />

Hopper Codd-S<br />

5347<br />

Wiener<br />

Parkering<br />

5336<br />

5350<br />

Schön<br />

5789<br />

Shannon<br />

5521<br />

5520<br />

Åbogade<br />

Storcenter Nord<br />

Møllevejen<br />

5114<br />

Marinøkologi<br />

5112<br />

5106<br />

5107<br />

5108<br />

Geofysik<br />

5104<br />

3017<br />

5109<br />

Finlandsgade<br />

Innovation Lab<br />

5247<br />

589C<br />

Idræt<br />

5008<br />

Adorno<br />

Forskerparken<br />

Molekylærbiologi<br />

B1<br />

B3<br />

P1<br />

B2<br />

B4 1583<br />

P2<br />

P3<br />

B5<br />

B6<br />

3120<br />

1512<br />

1582<br />

Kemi<br />

1581<br />

1513 151<br />

Æstetiske Fag<br />

1584<br />

1514<br />

1585 1580<br />

Kasernescenen<br />

1525<br />

Langelandsgade<br />

Helsingforsgade<br />

Paludan-Müllers Vej<br />

Emil Aarestrups Vej<br />

Katrinebjergvej<br />

Jens Baggesens Vej<br />

Moesgård Allé<br />

Parkering<br />

1:2.500<br />

Etnografi & Antropologi / Fredagsbaren<br />

(lok. kantinen)<br />

Features: Penisfutteral<br />

1586<br />

Langelandsgade<br />

Gustav Wieds Vej<br />

Statsbib<br />

152<br />

1523<br />

1520<br />

Fysi<br />

1521<br />

1530<br />

Matematik<br />

1533<br />

1550 1<br />

Ærøgade<br />

Kaserneboulevarden<br />

4236<br />

Vestre Ringga<br />

Biologi<br />

1540 154<br />

Ny Munkegade<br />

Bispelundvej<br />

4235<br />

4233<br />

Moesgård<br />

420<br />

421


1423<br />

1421<br />

1422<br />

1431<br />

1415<br />

1414<br />

1512<br />

1<br />

1185<br />

1513 1511<br />

1181<br />

1182<br />

1514 1516<br />

1171<br />

1515<br />

1163<br />

1525<br />

1522<br />

1172<br />

1532<br />

1534<br />

1211<br />

1137 1141 1213<br />

1536<br />

1135<br />

1212<br />

1535<br />

1134 1221<br />

1222<br />

1223<br />

1251<br />

1541<br />

1231 1252<br />

1232<br />

1131 1122<br />

1233 1235<br />

1253<br />

1234<br />

1111<br />

1413<br />

Nobelparken<br />

Universitetsforlaget<br />

1491<br />

1467<br />

5177<br />

Informations- 1447<br />

1493<br />

Studenternes centret 1442<br />

1465<br />

1495<br />

Stakladen Hus<br />

1448<br />

Fredrikshus<br />

1430<br />

Psykologi<br />

1463<br />

1445<br />

Administrationen<br />

1481-1483<br />

Den<br />

Sociale<br />

1444<br />

1420<br />

1443 1440 1461<br />

Højskole<br />

Konferencecenter Teologi<br />

og boghandel<br />

1441 Humaniora<br />

1455<br />

1451<br />

Humaniora<br />

1410<br />

1453<br />

1328<br />

Statsbiblioteket<br />

1327<br />

Aula<br />

1326<br />

1411<br />

1360<br />

Antikmuseet<br />

1412<br />

4<br />

1325<br />

Seminarium<br />

1194 3<br />

1343 1350<br />

1193<br />

Økonomi<br />

2<br />

5<br />

1342<br />

1195<br />

1192<br />

1324 1323<br />

Jura 1351<br />

6 Kollegier<br />

1<br />

1340 1333<br />

1196 1191<br />

1331 1322<br />

1197<br />

1341<br />

1321<br />

Danmarks Pæd.<br />

1330<br />

1190 Universitet<br />

Kemi<br />

Stats-<br />

10D<br />

1320<br />

kundskab<br />

1510<br />

1332<br />

Biofysik<br />

7<br />

1313<br />

09A<br />

Kollegier<br />

1180<br />

8<br />

1312<br />

Med. 1160<br />

07B<br />

Biokemi<br />

9<br />

1311<br />

1162<br />

Kollegie- 1310<br />

1170<br />

Fysik og Astronomi 1150 Klinisk epidemiologi kontor<br />

520<br />

1243<br />

Zoologi<br />

06D<br />

Naturhistorisk<br />

1244<br />

1530<br />

Museum<br />

1245<br />

1140 1210<br />

Biologi<br />

1242<br />

1550<br />

BartholinMolekylær-<br />

1241 bygningen<br />

logi<br />

1130<br />

biologi<br />

1240<br />

1540<br />

Biologi1220<br />

1230<br />

Søauditorierne<br />

03A<br />

18B<br />

Anatomi 1250 1266<br />

1120<br />

1262<br />

1267<br />

Retsmedicin<br />

1100 Geologi<br />

1261 1265 1268<br />

1260<br />

Victor<br />

1264<br />

1102 Albeck-Bygningen<br />

1101<br />

Folkesundhed<br />

Steno Museet 1110<br />

1090<br />

e Rin gade<br />

s Vej<br />

Munkegade<br />

j<br />

3<br />

oesgård<br />

Fredagsbarer<br />

4209<br />

4211<br />

Karl Verners Vej<br />

Engelsk / Anglia & Co.<br />

(bygn. 1463, lok. 216)<br />

Features: Småt men godt!<br />

Niels Jensens Vej<br />

Ole Worms Allé<br />

C. F. Møllers Allé<br />

Langelandsgade<br />

Victor Albecks Vej<br />

Wilhelm Meyers Allé<br />

Høegh-Guldbergs Gade<br />

1611<br />

Fredrik Nielsens Vej<br />

1610<br />

1612<br />

1614<br />

1613<br />

Tandlægeskolen<br />

Tåsingegade<br />

Nordre Ringgade<br />

JCVU<br />

Bartholins Allé<br />

Carl Holst-Knudsens Vej<br />

Vennelyst Boulevard<br />

Nørrebrogade<br />

01E<br />

Sygeplejevidenskab/Kollegium<br />

1633<br />

Pressens<br />

Uddannelsescenter<br />

1674<br />

1672<br />

1675<br />

1671<br />

1673<br />

Geologi<br />

1670<br />

Biologi / Fredagsbaren TM<br />

(bygn. 1220, lok. 111)<br />

Features: Billige Thy-pilsnere<br />

Randersvej<br />

Jens Chr. Skous Vej<br />

Trøjborgvej<br />

Århus<br />

Universitetshospital<br />

Peter<br />

Sabroes<br />

Gade<br />

Idéhistorie & filosofi / HIK aka. Hjerner i<br />

kar (lok. 515)<br />

Features: Tør, men dyb<br />

Medicin / Umbilicus aka. navlestreng<br />

(bygn. 1161, lok. 115)<br />

Features: Gratis udpumpning<br />

Psykologi / Café Kein Cortex<br />

(bygn. 1481, lok. 132)<br />

Features: Lots of ladies<br />

Den Sociale Højskole / Den Sociale<br />

(bygn.1483)<br />

Features: Rundbordshygge<br />

Nordisk / LeboNbar<br />

(bygn. 1451, lok. 515)<br />

Features: Ofte temafester<br />

Europæiske & Inter. Studie / ESIS<br />

(bygn. 1422, lok. 329)<br />

Features: Salg af pølsebrød<br />

Samfundsvidenskabelig / Fredagsbar<br />

(bygn. 1320, lok. Foyeren)<br />

Features: Campus’ største fredagsbar<br />

27 DELFINEN


Lars von Triers kontroversielle<br />

film Antichrist bliver til århusiansk<br />

teater til september.<br />

ORD | KASPER LUNDBERG<br />

Lad mig høre til at starte med, hvor er I overhovedet<br />

i processen?<br />

Ham: ”Vi er ved minus. Vi har ikke engang set<br />

manuskriptet endnu.”<br />

(lang pause, <strong>Delfinen</strong> kigger over på Anne Sofie<br />

Espersen, den anden skuespiller i Århus teaters<br />

kommende opsætning af ”Antichrist”).<br />

Men I skal til den første gennemlæsning om lidt. Hvad<br />

tænker I om det?<br />

Hende: ”Det ved jeg ikke. Vi aner ikke hvad der skal<br />

ske.”<br />

Den ovenstående udveksling er ikke nogen god<br />

start på et interview. Genlæs eventuelt og forestil<br />

dig, at du er den, der stiller spørgsmålene. På<br />

det tidspunkt har du en god lang time tilbage til<br />

interviewet. Og et kæmpe kamera med mikrofon<br />

i hovedet, styret af to überentusiastiske TV3journalister,<br />

der er ved at lave en serie om kendte<br />

mødre på arbejde.<br />

28 DELFINEN<br />

KULTUR | INTERVIEW<br />

Chaos Reigns på<br />

Aarhus Teater<br />

Du skulle have ventet<br />

<strong>Delfinen</strong> møder de to skuespillere fra Aarhus<br />

Teaters kommende opsætning af ”Antichrist”, lige<br />

inden den første gennemlæsning. Det vil åbenbart<br />

sige første gang Jacob Madsen Kvols og Anne<br />

Sofie Espersen mødes med instruktøren og læser<br />

manuskriptet i gennem.<br />

Jacob Madsen Kvols er i starten af trediverne<br />

og meget imødekommende. Han er hurtigst<br />

til at svare på de fleste af spørgsmålene, og jeg<br />

får fornemmelsen af, at han gerne vil sørge for,<br />

at interviewet glider let. Anne Sofie Espersen<br />

(ja, det er Lene Espersens søster) er bestemt og<br />

karismatisk. Hun svarer først og fremmest, hvis<br />

man tiltaler hende direkte, og lægger gerne<br />

armene på kors, efter hun har svaret.<br />

”Fie” kalder de hende på teatret. Måske for at få<br />

hende til at virke lidt mindre skræmmende. Hun<br />

kommer med kaffe, men det virker forkert. Som en<br />

general i uniform, der støvsuger.<br />

TV3-journalisterne var ikke klar med kameraerne,<br />

så Espersen må gå ud igen med kaffen og komme<br />

ind på ny. Det var en betingelse for at kunne lave<br />

interviewet, at TV3 kunne være med.<br />

”Bare lad som om I ikke har hilst endnu,” siger<br />

journalisterne.<br />

Efter vi har hilst på den rigtige filmede måde, er<br />

det første Espersen siger til mig:<br />

”Du skulle have ventet et par måneder med det<br />

her. Det ville give meget bedre mening.”<br />

Jeg synker en gang, smiler og nikker.<br />

”Det er jo meget sjovt at gøre det lidt anderledes<br />

end man plejer”, prøver jeg.<br />

Snedig hyldest til kvinden<br />

Efter en lidt pinlig stilhed, som <strong>Delfinen</strong> bruger på<br />

mentalt at slette alle de spørgsmål, der handler om<br />

manuskriptet, ender det med at blive Jacob, der<br />

starter interviewet.<br />

Ham: ”Jeg har faktisk lige set scenografien.”<br />

<strong>Delfinen</strong> takker ham i stilhed. Men bekymrer sig<br />

straks om at miste kontrollen over situationen.<br />

Ham: ”Det ser rigtig spændende ud. Det er et<br />

aflangt betonbasin fyldt med is, der smelter<br />

gennem forestillingen. Og så skal der vist være en<br />

glasvæg mellem os. Og en økse.”<br />

Hende: ”Fedt. Jeg elsker modstand. Så er der noget<br />

at arbejde med.”<br />

<strong>Delfinen</strong> begynder at føle sig til overs i<br />

interviewsituationen og beslutter sig for at komme<br />

på banen. TV3-journalisterne er allerede faldet hen<br />

i en sofa, tilsyneladende ramt af kedsomhed, men<br />

for høflige til at gå. Det beroliger <strong>Delfinen</strong>.<br />

Hvor mange gange har I set ”Antichrist” på film?<br />

Hende: ”En gang.”<br />

Ham: ”Jeg har også kun set den en gang. Fie<br />

lånte den til mig, men jeg skulle virkelig tage mig<br />

sammen, efter alt det man havde hørt om den.”<br />

At den er hypervoldelig og kvindehadsk?<br />

Hende: ”Det er den ikke.”<br />

Hvad er den ikke?<br />

Hende: ”Kvindehadsk. Det er snarere en hyldest til<br />

kvinden på Triers egen snedige måde.”<br />

Ham: ”Hvordan det?”<br />

Hende: ”Ulykken ender med at give hendes<br />

seksualitet skylden. Sidst i filmen er der et<br />

flashback til scenen, hvor barnet falder ud. Nu<br />

ser hun pludselig barnet falde ud, mens de har<br />

sex, men hun reagerer ikke, fordi hun er fortabt<br />

i sin egen nydelse. Det bliver en kommentar til<br />

dæmoniseringen af kvinden og hendes seksualitet.”<br />

Ham: ”Tænker du, at nydelsen er mere legal for<br />

manden?”<br />

Hende: ”Ja, det viser hvilke odds kvindens<br />

seksualitet er oppe imod.”<br />

Urban Cougar<br />

Er I bange for at blive påvirket af filmen?<br />

Ham: ”Det er noget med at se på teksten og ikke<br />

tænke for meget i filmen.”<br />

Hende: ”Jeg har den dybeste respekt for Willem<br />

Dafoe og Charlotte Gainsbourgs præstationer.<br />

Men det er jo et helt andet udtryk på film. Når<br />

jeg tænker på manden og kvinden i ”Antichrist”,<br />

tænker jeg på dem, men det bliver helt anderledes,


når vi kommer i gang. Så er man ikke i en<br />

forestillingsverden længere, så er man på gulvet.”<br />

Ham: ”Ja, så arbejder man bare og prøver ting af.”<br />

Hende: ”Jeg har aldrig haft et problem med at blive<br />

inspireret. Jeg kan godt skille tingene ad.”<br />

Jacob, jeg kommer til at tænke på at du jo er ret ung i<br />

forhold til… Defoe. I filmen. Hvordan vil du leve op til<br />

hans autoritet som garvet terapeut?<br />

Ham: ”Det har jeg også tænkt på. Det bliver jo<br />

unægteligt et.. noget anderledes forhold.”<br />

Hende: ”Det kan være, at jeg skal være sådan<br />

en urban cougar, der har scoret en ung lækker<br />

fyr. Hvem ved, det kan også være at det er<br />

pisseligegyldigt med alderen? Det kan være, at det<br />

er helt tilfældigt, hvilke skuespillere de har valgt:<br />

’Nå, ham den gamle og hende den unge kunne<br />

ikke, så bliver det bare Fie og Jacob’. Jeg ligner<br />

alligevel heller ikke en på 36.”<br />

Ham: ”Nej, 25! Jeg ligner til gengæld en på 36.”<br />

Hvad er teaterstykkets styrke i forhold til filmen”<br />

Antichrist”?<br />

Ham: ”Det intime. Det er meget fysisk at være i<br />

teatret. Det bliver noget andet at være inviteret<br />

ind til.”<br />

Hende: ”Det bliver meget mere mareridtsagtigt<br />

med mennesker af kød og blod. På film er der<br />

ligesom et lag, der ikke er der i teatret. En fælles<br />

Tilbuddet gælder 4,4 l popcorn til og med onsdag den 13. oktober 2010<br />

mod forevisning af gyldig biografbillet.<br />

puls med publikum. De kan jo række ud og røre<br />

ved os, hvis de skulle få lyst til det.”<br />

Skrækscenariet over dem alle<br />

Hvordan tror I, folk vil modtage forestillingen?<br />

Ham: ”Jeg tror, at folk kommer til at være meget<br />

kritiske.”<br />

Hende: ”Det bedste vil være hvis publikum kan<br />

abstrahere fra filmen. Da vi lavede ”Et dukkehjem”,<br />

og vi talte med journalister, blev vi altid spurgt:<br />

”Hvorfor skal man lave ’Et dukkehjem’ for<br />

hundredetyvende gang?” Så bare du nu ikke<br />

spørger om, hvorfor man skal lave Antichrist som<br />

teater!”<br />

Hvorfor skal man lave ”Antichrist” som teater?<br />

Hende: ”Fordi det er en universel historie om angst,<br />

sorg og natur.”<br />

Det lyder som noget, der kunne stå på tavlen i<br />

dansktimerne i 6. klasse.<br />

Hende: ”Jamen det er rigtigt. ”Antichrist” handler<br />

jo om det ultimativt værste. Skrækscenariet over<br />

dem alle.”<br />

Som er at miste sit barn?<br />

Ham: ”Ja. Jeg har selv to børn, og jeg gik længe,<br />

efter jeg havde set filmen, og tjekkede, at<br />

FÅ GRATIS POPCORN<br />

i BioCity og Metropol<br />

– de studerendes biografer i Århus<br />

Vi giver 15 kr. i studierabat hele ugen,<br />

mod forevisning af gyldigt studiekort.<br />

A ever denne kupon og få en 4,4 liter popcorn<br />

i BioCity eller Metropol i Århus.<br />

Bestil billetter på www.kino.dk eller tlf. 70 13 12 11<br />

Skt. Knuds Torv · Århus C<br />

vinduerne var lukket rigtigt.”<br />

<strong>Delfinen</strong> kommer i tanker om, at TV3journalisternes<br />

program skal handle om Espersens<br />

moderrolle og får en anelse. Ganske rigtigt er de<br />

vågnet op af snakken om børn, men de optager<br />

ikke. <strong>Delfinen</strong> får lyst til at blive filmet mere.<br />

Hvordan er det at skulle arbejde med en historie,<br />

der starter med, at et barn falder ud af vinduet, når<br />

man selv har børn?<br />

Hende: ”Det er den værste frygt overhovedet. Det,<br />

der sker når…”<br />

TV3-journalisterne bryder ind. Nej, det bliver de<br />

nødt til at have på video, det er superrelevant for<br />

deres program om moderskab og arbejde. Yes.<br />

<strong>Delfinen</strong> har TV3 snoet om sin lillefinger. Nu skal<br />

det bare lyde godt.<br />

Nu taler vi jo om en film, der har barnedød som<br />

udgangspunkt. Den første scene viser en barnekrop<br />

i ultraslow, der falder mod jorden til en arie fra G. F.<br />

Händels ”Rinaldo”. Med et sådant udgangspunkt, er<br />

det så ikke muligt, at…<br />

Journalisterne bryder ind igen og siger, at nu<br />

bliver det for langt, og før stillede jeg spørgsmålet<br />

så godt og kort, og det er jo også i min egen<br />

interesse, at jeg virker præcis, når nu det er til<br />

fjernsyn, og det lød noget i retning af: filmen<br />

Tordenskjoldsgade 21 · Århus N<br />

29 DELFINEN<br />


starter med et barn der dør, og I har selv børn.<br />

<strong>Delfinen</strong> tænker, at det egentlig ikke er et<br />

spørgsmål.<br />

”Antichrist” starter med et barn der dør, og I har selv<br />

børn?<br />

Hende: ”Den altoverskyggende frygt forbundet<br />

med at få børn er, at man kan miste dem igen.<br />

Det kan man mærke, når man møder et værk som<br />

dette. Én ting er jo, om man gør det rigtige, og de<br />

skal i terapi alligevel, og man skal sige undskyld, og<br />

alt det der, men risikoen for at miste dem er…”<br />

Ham: ”Det er jo et helt lille liv, man pludselig har<br />

ansvaret for.”<br />

Hende: ”Men jeg tror, det bliver godt.”<br />

Hvad bliver godt?<br />

Hende: ”At finde ud af, at selv det værste, nytter det<br />

ikke at være bange for. Det er jo barnets død, der<br />

gør, at helvede bryder løs i historien, og det er jo<br />

et mareridt. Men det smukke er, at Trier lader det<br />

være så stort. Det er ikke interessant, alt det der<br />

sker i terapien. Det løser ingenting.”<br />

Ham: ”Manden prøver at få kontrol over situation,<br />

og får hende til at gå ind i sorgen. Han reagerer<br />

slet ikke selv, han projicerer bare det hele over på<br />

hende.”<br />

Hende: ”Hun trækker ham længere og længere ind<br />

i det, og han får advarslen fra dyrene om, at der er<br />

en, der skal dø. Men måske er det kontrollen og<br />

ordenen, der skal dø. Trangen til at forstå det hele.<br />

Chaos Reigns, ikke?”<br />

Ham: ”Der er så mange symboler, det er svært at<br />

finde ud af, hvad det helt skal betyde. Men det<br />

vigtigste er at finde ud af, at det ikke gør noget, at<br />

man ikke forstår det.”<br />

30 DELFINEN<br />

Anne Sofie Espersen<br />

Skal spille kvinden i ”Antichrist”.<br />

Har medvirket i en lang<br />

række spillefilm, serier og<br />

teateropsætninger. Senest<br />

Aarhus Teaters opsætning af ”Et<br />

dukkehjem”. Er ikke bange for<br />

noget.<br />

KULTUR | INTERVIEW<br />

Inden I går, vil jeg lige nå at spørge jer… Det er et lidt<br />

fjollet spørgsmål. Jeg ville lave sådan en minibiografi<br />

af jer hver til artiklen, og så tænkte jeg, at det kunne<br />

være sjovt, når nu Antichrist handler om frygt, hvis<br />

der stod, en eller anden fobi I har?<br />

Ham: ”Okay? Jamen, så er jeg måske en lille bitte<br />

smule højdeskræk.”<br />

Hende: ”Jeg er ikke bange for noget.”<br />

Trier-freak<br />

Et par timer efter gennemlæsningen mødes<br />

<strong>Delfinen</strong> med instruktøren på ”Antichrist”. Annika<br />

Silkeberg er en lille mørkhåret kvinde, der til at<br />

begynde med smiler mere, end hun taler.<br />

Hun kan ikke finde rundt på teatret, da hun lige<br />

er blevet ansat som husinstruktør, og vi bruger de<br />

første 5 minutter af den halve time til rådighed på<br />

at bevæge os fra etage til etage.<br />

<strong>Delfinen</strong> prøver at udnytte tiden:<br />

Hvordan gik gennemlæsningen?<br />

Hun trækker bare på skuldrene og smiler et<br />

besynderligt smil som viser sig at betyde ”Jeg har<br />

ikke sovet i tre døgn. Vær sød ikke at stille alt for<br />

åbne spørgsmål”. Efter at have brugt de næste fem<br />

minutter på at sidde fast i en lagerelevator finder<br />

vi en halvmørk foyer med en hård sofa, uden for de<br />

øverste publikumsrækker ved teatrets store scene.<br />

Silkeberg forklarer, at hun har været vågen de<br />

sidste tre døgn og arbejdet på manuskriptet til<br />

teaterstykket.<br />

”Det er jo vanvittigt. Jeg skal lave måske verdens<br />

bedste instruktørs måske bedste film som teater.”<br />

Hvad gør Trier til verdens bedste instruktør?<br />

”Hans fornemmelse for form. For hver film har han<br />

rykket grænserne for, hvad filmmediet kan. Men<br />

det er også noget personligt. Jeg har altid følt<br />

mig tæt forbundet til Trier. Jeg føler en lignende<br />

kønsmæssig dobbelthed hos ham som hos mig<br />

selv.”<br />

Kønsmæssig dobbelthed?<br />

”Ja, jeg opfatter Trier som en blanding mellem<br />

mand og kvinde, og sådan ser jeg også mig selv.<br />

Han er kontroversiel, og jeg har altid tænkt, at han<br />

ser sig selv i sine kvindelige figurer.”<br />

”Jeg prøver at forvirre dig”<br />

Betyder det så noget, at filmen er lavet af en mand og<br />

teaterstykket af en kvinde?<br />

”Kun at det bliver sværere at kaste den samme<br />

kritik efter mig, som er blevet kastet på ham.<br />

Jeg tænker på ”Antichrist” som en kamp mellem<br />

hovedpersonerne og inde i dem. Mellem noget<br />

sadistisk og noget masochistisk. De bliver besat af<br />

at straffe hinanden.”<br />

Jacob Madsen Kvols<br />

Skal spille manden i ”Antichrist”. Har<br />

været en del af Aarhus Teaters faste<br />

ensemble siden han blev uddannet fra<br />

Skuespillerskolen i 2007. Har senest<br />

medvirket i opsætningerne ”Noras<br />

sønner” og ”Bob Dylan teaterkoncert”.<br />

Er en lille smule højdeskræk.<br />

Er det da noget kønsspecifikt, det masochistiske og<br />

det sadistiske?<br />

”Nej? Hvorfor skulle det være det?”<br />

Øh, det ved jeg ikke, jeg prøver bare at forstå,<br />

hvad du siger. Jeg spurgte ind til det, du sagde om<br />

kønsmæssig dobbelthed, og så gik du selv over til<br />

at snakke om sadisme og masochisme?<br />

”Haha, jeg prøver at forvirre dig, så du ikke kan<br />

bruge svarene!”<br />

Det var da ikke så pænt. Men det har ikke med køn at<br />

gøre så?<br />

”Allerlængst ude har det måske nok. Volden i<br />

historien er jo motiveret af, at hun hader både hans<br />

køn og sit eget køn så meget, at hun forvrænger sit<br />

eget minde om barnets død.”<br />

Er det så kernespørgsmålet i filmen? Hvilket flashback<br />

der er det gældende. Om hun så barnet falde ud eller<br />

ej?<br />

”Nej, det kan man ikke sige. Det er jo i<br />

virkeligheden ikke så vigtigt. Trier er jo smart. Han<br />

laver altid et eller andet trick i sine film, som alle<br />

snakker om. I ”Dogville” var det kridtstregerne, i<br />

”Antichrist” er det måske spørgsmålet om, hvorvidt<br />

hun har set barnet falde ud eller ej. Trier laver en<br />

afledning, så alle kigger et sted hen, så han kan<br />

være i fred med sit arbejde i et andet hjørne.”<br />

En ræv du ikke kan grine af<br />

Hvad er kernespørgsmålet for dig i forhold til<br />

teaterversionen?


”En del af det er et formmæssigt spørgsmål. Det er en<br />

mulighed for at undersøge teatret for dets styrker og<br />

svagheder i forhold til filmen. Det er også noget af det<br />

interessante i forhold til, at det er så ny en film, at man<br />

vil kunne huske den, når man ser teaterstykket.”<br />

Hvad bliver så den største forandring fra film til teater?<br />

”At vi kun er i et rum. Vi skal udnytte det som teatret<br />

kan, det at være her og nu. I princippet kan man røre<br />

skuespillerne, hvis man vil, og man kan ikke lige gå ud<br />

og hente popcorn. I film vælger man ligesom, om man<br />

vil være sammen med dem på lærredet. I teatret er<br />

man sammen.”<br />

For mig at se er den største udfordring, at meget af det<br />

særlige ved ”Antichrist” er specifikt filmisk. Horror er jo<br />

især en filmgenre og mange af de ting, der har gjort<br />

størst indtryk på folk, er meget filmiske. Jeg tænker<br />

især på de blodige special effects, babyen der falder i<br />

ultra-slowmotion og ræven, der taler. Hvordan vil du<br />

forløse alle de filmelementer i en teaterversion?<br />

”Ved ikke at lave dem.”<br />

Det var et meget kort svar til et langt spørgsmål. Kan du<br />

ikke sige noget mere?<br />

”Okay, der kommer en ræv, der taler. Men denne her<br />

kan du ikke grine af.”<br />

Kan du sige noget mere om ræven?<br />

”Nej. Jeg er nødt til at prøve mig frem først for at finde<br />

ud af, om jeg har ret.”<br />

Tænker du nogensinde på, at det måske er lidt af en<br />

satsning at vælge ”Antichrist” som det første stykke at<br />

instruere på Aarhus Teater?<br />

”Selvfølgelig. Hele tiden. Jeg er rædselsslagen. Jeg har<br />

ikke sovet de sidste tre nætter, fordi jeg bare har siddet<br />

med manuskriptet og skrevet og skrevet og tænkt og<br />

tænkt.”<br />

Apropos rædselsslagen. Har du så en eller anden fobi?<br />

”Jeg ekstremt bange for alt. Jeg er bange hele tiden.<br />

Jeg kigger mig konstant over skulderen.”<br />

Hvad er du bange for lige nu?<br />

”At jeg kommer for sent til mit næste møde, og at de<br />

andre bliver sure.”<br />

Annika Silkeberg forsvinder og efterlader <strong>Delfinen</strong> en<br />

anelse tænksom. Måske blev artiklen noget rod. Kaos,<br />

nærmest.<br />

Det havde været rart med en ræv til at advare <strong>Delfinen</strong>.<br />

Antichrist har premiere på Aarhus Teater 17. september<br />

Træt<br />

af pasta og<br />

keTchup?<br />

Få 2<br />

billetter til<br />

biografen!<br />

- så kom ind til os!<br />

Book et møde og hør<br />

hvad vi kan gøre for<br />

dig og din økonomi.<br />

Vi kvitterer med to<br />

biografbilletter.<br />

Find din afdeling på<br />

sparkron.dk/uddannelse<br />

31 DELFINEN


32 DELFINEN<br />

KULTUR | ANMELDELSER<br />

BØGER TEATER<br />

Louise Bach: Standpunkt<br />

Forlaget Nulpunkt, 2010, 198 sider.<br />

Louise Bach rammer plet i sit portræt af den<br />

senmoderne provins med en uundværlig<br />

detaljerigdom, der tager udgangspunkt i<br />

ungdommens kaotiske rus og de håbløse drømme,<br />

men fremstillingen mangler at tage hånd om<br />

læserens empati med protagonisten.<br />

Louise Bach har sammen med Kaare Bergh<br />

tidligere udgivet en desværre glemt men smukt<br />

medrivende digtsamling Emergen fra 2007,<br />

som samler på så stærke stemningsbilleder, at<br />

læseren føler sig ganske lille i forhold til. Louise<br />

Bach har forladt det patosfyldte stemningsunivers<br />

i ungdomsromanen Standpunkt, om end<br />

Bachs poetiske stemme dukker op glimtvis. I<br />

ungdomsromanen Standpunkt følger læseren en<br />

ung kvinde, Luna, som flygter fra mindet om sin<br />

afdøde mor. Hun flytter væk fra sin forsørger, Britta,<br />

og ind på Randers Kollegiegård, hvor hun svælger<br />

i andre skæve eksistenser, som på sin vis både<br />

skaber og destruerer hende.<br />

Luna er en typisk opmærksomhedskrævende<br />

ung kvinde, der føler sig utilpas i verdenen,<br />

maskerer sig i vredt tøj og og vred make-up. Hun<br />

stræber efter at være atypisk men kan ikke undgå<br />

at blive til sin egen kliché. Og det er netop her,<br />

at læserens mangel for empati for karakteren<br />

Luna tager sin spæde begyndelse. Det er næsten<br />

umuligt at følge Lunas tanker og handlinger, og<br />

der er ingen medfølelse i selv de scener, hvor<br />

Bach forsøger at fremstille en skrøbelig lille pige,<br />

der kaster sig magtesløst ud i ensomheden, hvor<br />

selvmordstanker konstant er på dagsordenen,<br />

samtidig med at fremstillingen hensynsløst<br />

springer ud og ind af karakteren Luna.<br />

På trods af en usammenhængende<br />

karakterskabelse, er ”Standpunkt” ikke uværdig at<br />

notere ned. Bogens forlag reklamerer romanen for<br />

at være særligt relevant i forhold til det klassiske<br />

klasseskel med fokus på underklassen og dens<br />

betingelser i Danmark, men bogens skinnende<br />

perler er snarere Louise Bachs fremstilling<br />

af ungdomsgenerationens ublu for sproget,<br />

nostalgien og den underliggende besættelse af<br />

tøj, make-up, bestemt musiksmag, drenge og<br />

sex. Det tidstypiske i bogen er detaljerigt og fint<br />

frembragt for læseren, men man efterlades med en<br />

ligegyldig følelse over for den stærkt narcissistiske<br />

protagonist. Bogen er en ophobning af ensomhed,<br />

som bliver udskudt på alle tænkelige måder, og det<br />

bliver kedeligt i længden.<br />

Gitte Van Le<br />

Teaterkoncert Bob Dylan<br />

Aarhus Teater 20. august – 11. September<br />

Med premiere d.12. maj 2010 løb Nicolaj<br />

Cederholms fortolkning af et nøje sangvalg fra Bob<br />

Dylans lyriske univers af stablen. Med hjælp fra et<br />

dygtigt orkester, de medvirkende på scenen og<br />

musikalsk arrangement af brødrene Jens og Peter<br />

Hellemann.<br />

Et forstørret dukkehus ridser rammerne op<br />

for en forestilling, der undervejs rummer alle<br />

Dylans ånder. Den politiske, den poetiske, den<br />

kærlige, den krigeriske. Det hele gjort med en<br />

stemningsfuld, dramatisk og til tider alvorlig<br />

scenografi, der ved hjælp af belysning, kostumer<br />

og koreografi fuldender universet og får lyrikken<br />

til at fremstå tydelig og respektfuld overfor<br />

kunstneren selv.<br />

Med en besætning bestående af bl.a. den kække<br />

og scenevante Ole Testrup var forestillingen på<br />

forhånd sikret en vellidt modtagelse af de folkelige<br />

teatergængere. Og ja, han er charmerende og<br />

dygtig, selv når han synger. En anden folkelig<br />

skikkelse, der dog fik undertegnede til at krumme<br />

tæer, var den Meatloaf-inspirerede Bjørn Fjæstad<br />

fra teaterrockbandet Baal. Hans stil er storladen og<br />

dyster, men manden manglede kant i forhold til<br />

resten af holdet.<br />

Ulla Henningsen var heller ikke til at tage fejl af –<br />

en teatralsk Patti Smith med et stort bagkatalog i<br />

teaterverdenen. Forestillingens sensuelle afdeling,<br />

som var styret af Liv Lykke og Claus Hempler, gav<br />

hele forestilling en moderne nutidig feel, med<br />

Hemplers cool cat-attitude og overlegende talent<br />

og Lykkes lillepigede, til tider krukkede, men dog<br />

insisterende og prangende stemme.<br />

Forestillingen er montageopdelt i små historier,


hvilket giver god plads og opmærksomhed til<br />

hver sang. Teaterkoncerten bærer præg af en stor<br />

professionalisme og forståelse for Dylans univers,<br />

hvilket både arrangementerne og fremførelserne<br />

fremviser, og der er derfor ikke brug for den<br />

sammenhængende historie, som man kender fra<br />

det mere episke teater.<br />

Ann Line Thode<br />

Christopher Nolan: Inception<br />

Biocity og CinemaxX<br />

Inception er en af den slags film, man på forhånd<br />

tilgiver hvad som helst, fordi den er klogere end<br />

en selv.<br />

I første scene vasker Leonardo DiCaprios karak-<br />

ter op på en strand, og der bliver hurtigt klippet<br />

videre til en sær snurretop og en gammel asiatisk<br />

udseende mand, der formulerer sig yderst mystisk<br />

angående tid og rum. På det tidspunkt har seeren<br />

indset, at de næste godt to timer kommer til at gå<br />

med at holde tungen lige i munden.<br />

Problemet er, at det til sidst betaler sig at holde<br />

tungen lige i munden. Af en film om drømme<br />

at være, giver alle filmens elementer lidt for god<br />

mening. Om end først til sidst, selvfølgelig.<br />

DiCaprio spiller Dominic Cobb, en falleret såkaldt<br />

extractor, der ved hjælp af hemmelig teknologi<br />

kan bevæge sig ind i folks drømme og stjæle<br />

oplysninger. Han bliver hyret til et sidste job, der er<br />

farligere og sværere end noget, nogen nogensinde<br />

har gjort for nogen.<br />

Det meste af filmen udspiller sig derefter som<br />

en heist-movie – i drømmeterræn. Det giver<br />

anledning til en del hjernevridende effekter - byer<br />

der kan vendes på hovedet, vægtløse nævekampe<br />

og drømme inden i drømme med forskellige<br />

tidsforløb.<br />

Christopher Nolans film er desværre ikke det<br />

søvnfilosofiske mindfuck, man kunne have håbet<br />

FILM<br />

på, fordi alt så manisk skal gå op og give mening.<br />

Filmmæssigt er klipningen og kamerakontrollen<br />

velkendt og tryg, og logikken på drømmeniveau<br />

er… almindelig.<br />

Nok er film den kunstform, der i sig selv minder<br />

mest om vores drømme, men filmen fortaber sig<br />

ind i mellem i gumpetunge forklarende replikker<br />

og halvkedelige actionscener, der antyder, at alle<br />

James Bond-film må foregå i det dybeste lag af<br />

vores kollektivt underbevidste. Inception bliver<br />

drømmefilm på actionpræmisser og ikke omvendt.<br />

Men det er tilgivet på forhånd. Inception er en<br />

goddamn sexet actionfilm, selv hvis den ikke er så<br />

meget andet.<br />

Kasper Lundberg<br />

33 DELFINEN


MUSIK<br />

Allo Darlin’: Allo Darlin’<br />

Fortuna Pop Records<br />

Allo Darlin’s debutalbum er en appetitlig<br />

omgang indiepop med ukulelestrejf og en<br />

sødme og uskyldighed, der med et glimt i<br />

øjet gennemtrænger både lydbilledet og<br />

tekstuniverset. Der citeres Johnny Cash over<br />

køkkenvasken på ”Heartbeat Chili”, Cindy Lauper<br />

lurer i baggrunden på My Heart Is A Drummer, og<br />

Woody Allen og Ingmar Bergman trækkes ind fra<br />

sidelinjen i et forsøg på at finde ud af, hvordan<br />

parforhold fungerer på ”Woody Allen” – med<br />

delkonklusionen ”though (...) sometimes it gets<br />

bad, it never gets Bergman-bad”. Heldigvis!<br />

Albummet lægger ud med up-tempo duetten<br />

”Dreaming”, der klart indikerer tonen for resten<br />

af albummet. Det er melankolsk-nostalgisk lykke,<br />

der kredser om verden og kærligheden, som med<br />

ældre briller synes mere enkel, men i situationen<br />

var det største og mest komplicerede. Herefter<br />

følger den feststemte ”The Polaroid Song”, der med<br />

glad guitar sender kroppen – stykke for stykke<br />

– på rytmetogt. Det samme gør sig gældende<br />

på ”Kiss Your Lips”, hvor det indledningsvist<br />

spinkle lydbillede folder en smittende og<br />

glædesfremkaldende popsang ud – endda med et<br />

moment af fællessang og Ba-bah-kor.<br />

Allo Darlin’ skifter albummet igennem mellem<br />

de mere festlige, nostalgisk-glade sange og de<br />

fine ballader på ganske elegant vis. ”Heartbeat<br />

Chili” er en fin lille nedbarberet kærlighedssang<br />

med hakkede løg, der hurtigt charmerer sig ind på<br />

lytteren. Den mere æteriske ”Let’s Go Swimming”<br />

lyder som den perfekte sommeraften, man havde<br />

for fem år siden og stadig tænker afsavnslykkeligt<br />

på. Nummeret skiller sig ud fra de øvrige sange i<br />

34 DELFINEN<br />

KULTUR | ANMELDELSER<br />

kraft af, at den på intet tidspunkt tilkendegiver den<br />

underspillede flabethed, der ellers kendertegner<br />

det meste af Allo Darlin’. Ikke desto mindre formår<br />

bandet ubesværet at lade den glide over i den<br />

Cindy Lauperesque ”My Heart Is A Drummer”,<br />

som sætter et fint punktum for albummets mere<br />

uptempo del. Outroen ”What Will Be Will Be”<br />

ligger på et jævnt niveau i forhold til albummet og<br />

runder det af med et let smilende og melankolsk<br />

hjertesuk.<br />

Der er charme fra a til å på Allo Darlin’s debut,<br />

der ikke prøver at gøre sig til andet end, den er: en<br />

charmerende indiepopplade. Der holdes generelt<br />

et højt niveau på den melodiøse front. Der er ingen<br />

uudgrundelige dybder, men den skævtsmilende<br />

uskyldighed, nostalgimelankoli og glæde har så<br />

absolut sin udgivelsesberettigelse.<br />

Vibe Kiil<br />

Arcade Fire: The Suburbs<br />

Universal<br />

De fleste af os kender forstæderne. Et dødkedeligt,<br />

jantelovspræget land hvor drømme og kreativitet<br />

kvæles af borgerlige forventninger og forpligtelser.<br />

I dette miljø er mange af os vokset op – det gælder<br />

også medlemmerne i Arcade Fire. På septettens<br />

tredje album er de pubertære forstadsoplevelser<br />

den overordnede ramme. Og selvom Arcade Fire<br />

med The Suburbs er gået nye og uventede veje rent<br />

musikalsk, så er pladen en helstøbt og indtagende<br />

sag.<br />

Den barokke og storladne lyd, der var<br />

kendetegnende for Arcade Fires forrige album,<br />

Neon Bible, er på The Suburbs erstattet af en mere<br />

poppet, amerikaniseret lyd. Orglet spiller en<br />

mindre rolle end tidligere, mens guitaren har fået<br />

en mere dominerende plads. Numre som ”The<br />

Suburbs” og ”Ready to Start” minder eksempelvis<br />

om indie-navne som Belle and Sebastian og<br />

Phoenix.<br />

Arcade Fire har selv udtalt, at de var stærkt<br />

inspireret af Depeche Mode i udfærdigelsen af<br />

deres nye album. Det kan høres på nummeret<br />

”Sprawl II (Mountains Beyond Mountains)”, som<br />

er en vellykket øvelse udi synth-poppen. Og<br />

selvom albummet trækker i mange forskellige<br />

stilistiske retninger, danner det alligevel en helhed.<br />

En helhed bundet sammen af den konceptuelle<br />

ramme.<br />

Fortællingerne fra forstæderne er dragende.<br />

Arcade Fire tager os med tilbage til pubertetens<br />

gyldne korridorer - en både smertefuld og


glædesfyldt rejse tilbage til en tid der var helt<br />

anderledes. På sin vis fortsættes temaet fra<br />

Neon Bible blot med den forskel, at utrygheden<br />

og bekymringen for fremtiden er erstattet af<br />

et tilbageskuende blik, der fungerer som en<br />

bekymret kommentar til nutiden.<br />

På trods af de nye musikalske udskejelser, lyder<br />

The Suburbs umiskendeligt som Arcade Fire. Win<br />

Butlers distinkte vokal klæder smukt de forskellige<br />

genrer, der er i brug, og den store variation på<br />

pladen skaber et mere lyttervenligt og paradoksalt<br />

nok også mere langtidsholdbart album.<br />

Jeppe Knudsen<br />

Det Ny Clarté nr. 14<br />

Tidsskrift, juni 2010, 50 kr. i løssalg<br />

Tidsskriftet Det Ny Clarté har siden 2006 hævdet at<br />

give sine læsere et indblik i, hvad der sker på det,<br />

redaktionen selv kalder ”den tænkende venstrefløj”.<br />

Det er i bedste fald lykkedes med noget varierende<br />

held. Det største problem har utvivlsomt været,<br />

at bladet, foruden indsigtsfulde bidrag fra danske<br />

og udenlandske akademikere mv., også har lagt<br />

spalteplads til nogle af de mest reaktionære<br />

elementer på den danske venstrefløj – først og<br />

fremmest i skikkelse af folk fra det stalinistiske<br />

lilleputparti Arbejderpartiet Kommunisterne, som<br />

i øvrigt stadig har en repræsentant i redaktionen.<br />

Selvom det ikke i praksis har ført til sidelange<br />

besyngelser af Sovjetkommunismen, burde man<br />

ærligt talt overveje sine sengekammerater bedre,<br />

hvis det med en tænksom venstrefløj skal tages<br />

for pålydende. I den mere prosaiske ende har<br />

tidsskriftet længe været skæmmet af en ikkeeksisterende<br />

korrekturlæsning og et sløset layout.<br />

Heldigvis har man inviteret en bedre layouter (og<br />

øjensynligt ditto korrekturlæser) om bord i nr. 14,<br />

der på mange måder er et fint nummer. Temaet<br />

er ’økonomi’, og de tre temaartikler må nok siges<br />

at være af svingende kvalitet, om end de hver<br />

især er momentvist interessante. Karen Helveg<br />

Petersens artikel om ”Venstrefløjens politiske<br />

økonomi i krisens anden fase” giver en god<br />

beskrivelse af eurosamarbejdets genvordigheder,<br />

men burde have været gjort mere pædagogisk i<br />

redigeringsfasen – den forudsætter et ganske godt<br />

kendskab til makroøkonomisk lingo hos sin læser,<br />

som selv mange universitetsstuderende næppe<br />

kan honorere. Omvendt emmer Andrew Gavin<br />

Marshells artikel om ”middelklassens forarmelse”<br />

TIDSSKRIFT<br />

med sin arbejderistiske kradsbørstighed ikke<br />

af økonomisk dybde. Den økonomiske krise<br />

udlægges som ”klassekrigsførelse” (bl.a. bakket op<br />

af et spinkelt citat fra milliardæren Warren Buffet<br />

fra 2006 – dvs. før finanskrisen), hvorved en global<br />

”superklasse” forsøger at udrydde middelklassen.<br />

Ét er dog at anmærke det forrykte i, at krisens<br />

hovedmænd hastigt reddes af staterne, mens<br />

sociale ydelser, pensionsalder etc. beskæres; noget<br />

andet er at hævde, at krisen er et intenderet udslag<br />

af superklassens kamp for mere ulighed, som<br />

Marshell indikerer. Ser man på Lehman Brothers<br />

- den store finanskoncern, som den amerikanske<br />

stat lod falde - har de onde kapitalister i givet<br />

fald løbet en vis risiko. Artiklen påpeger rigtigt,<br />

at de udviklede lande risikerer at blive underlagt<br />

økonomiske saneringsprogrammer, der minder om<br />

dem, IMF har trumfet igennem i udviklingslandene;<br />

men da politik i Marshells optik kun er en funktion<br />

af kapitalen, bliver analysen konspiratorisk.<br />

Til nummerets mest interessante indslag<br />

hører en artikel om det sydafrikanske politis<br />

institutionaliserede brug af vold og et interview<br />

om FBIs mord på Black Panther-lederen<br />

Fred Hampton. Desuden leverer den altid<br />

læseværdige Gert Sørensen, lektor i romansk, en<br />

situationsbeskrivelse af Italiens politiske misere,<br />

som dog med fordel kunne være længere. Det Ny<br />

Clarté nr. 14 er som vanligt en blandet landhandel,<br />

men denne gang er der dog kommet lidt mere<br />

orden på hylderne.<br />

Niklas Steffensen Hessel<br />

35 DELFINEN


HVORFOR FLYGTE<br />

KULTUR OG UD I N<br />

Vi smider om os med vendinger, som inddrager begrebet ”kultur” og ”natur”, men hvad mener Hr. Jensen<br />

egentlig, når han bedyrer sin begejstring for et bestemt kulturområde eller en naturoplevelse? Det kan den<br />

tyske filosof Theodor Adorno måske give et svar på.<br />

ORD | GITTE VAN LE<br />

Hvad sker der med os i dezen-øjeblikke, hvor<br />

vi dvæler ved storslåede panoramabilleder af<br />

naturen? Hvorfor findes der unge, som stræber<br />

efter et green card til USA for at få lov til udleve<br />

Henry Thoreaus Walden-manifester fra 1854?<br />

Hvorfor overhovedet følge den gamle amerikaners<br />

drøm om oplysning og selvrefleksion i naturen, når<br />

filminstruktør Sean Penns dramafilmatisering Into<br />

the Wild tydeligt viser moralen: at det moderne<br />

36 DELFINEN<br />

KULTUR | ARTIKEL<br />

menneske ikke længere er skabt til at kunne leve<br />

det primitive liv i naturen, og det uanset hvor stor<br />

en vilje, der driver projektet.<br />

Henry Thoreaus Waldenhar bibel-status, når det<br />

gælder civilisationskritik, nostalgi og overlevelse i<br />

naturen. Ralph WaldoEmerson var Henry Thoreaus<br />

følgesvend i de transcendentalistiske idéer, men de<br />

to bliver ofte adskilt som henholdsvis teoretikeren<br />

og praktikeren, for mens Emerson prædikede<br />

om at transcendere hverdagen gennem naturen,<br />

bosatte Thoreau sig alene i en lille hytte ved<br />

Walden-sø, ind i naturen og væk fra mennesker<br />

og by. Thoreaus ”transcendens” gennem naturen<br />

varede i to år, før han vendte tilbage til Concord<br />

i Massachusetts . Formålet var ikke at tilbringe<br />

resten af livet i den vilde natur, men at oparbejde<br />

evnen til at reflektere over civilisationen udefra.<br />

Det kritiske spørgsmål er: hvad flygter vi fra? En<br />

halvglemt herre fra det højtflyvende intellektuelle<br />

parnas Theodor Adorno har isit murstensværk<br />

(som aldrig blev færdiggjort) Æstetisk Teorigivet<br />

et spidsformuleret bud på, hvad der sker med<br />

os individer, når vi vandrer ud i naturen for at<br />

dvæle ved det skønne i naturen, og hvorfor vi<br />

overhovedet gør det.<br />

Længslen efter det førkulturelle<br />

Adornotager udgangspunkt i kulturlandskabet<br />

som et eksempel på voresambivalente forhold<br />

til naturen. Kulturlandskabet repræsenterer for<br />

eksempel historiske monumenter som Ægyptens<br />

pyramider, bevarede landsbyer omringet af<br />

bjergkæder og lignende. Kulturlandskabet er<br />

menneskeskabt, men integrationen af naturen<br />

viser sig typisk ved, at man placerer sig i et<br />

’naturskønt’ område. Det særegne (æstetiske)<br />

ved kulturlandskaberne er, at de symboliserer<br />

erindringen om historie, der efterlader en nostalgi<br />

efter fortiden. Nostalgi er tæt forbundet med en<br />

længsel, og ifølge Adorno - og her kommer den<br />

interessante pointe - længes vi efter fortidens<br />

før-kulturelle tilstand. Adorno formulerer sin kritik<br />

som følgende:<br />

”Så længe det utilitaristisk forkrøblede fremskridt<br />

udøver sin vold mod jordens overflade, lader<br />

sansningen sig, trods alle beviser på det modsatte,<br />

ikke helt overbevise om at det tilbageliggende,<br />

det som lå før udviklingen, ikke var bedre og mere<br />

humant.”<br />

Fra filmen Into the Wild med EmileHirsch i<br />

hovedrollen. Filmen bygger på Christopher<br />

McCandless’ virkelige flugt fra civilisationen.


ER VI FRA<br />

NATUR?<br />

I det ovenstående citat indgår en kritik af det<br />

moderne samfund, som ifølge Adorno styres af<br />

kapitalismens maksimeringsprincip og alt, hvad<br />

der hører til. Nostalgien efter fortiden, når vi<br />

vandrer ud og sanser det naturskønne, er altså<br />

foranlediget af presset fra det moderne samfunds<br />

utilitarisme.<br />

Bevaringen af kulturlandskabet giver en slags<br />

tilfredsstillelse – en tilfredsstillelse af en længsel<br />

mod fortiden, hvor vi får lov til at sanse friheden<br />

udenfor civilisationen.<br />

Vi mennesker konstruerer altså billedet af en natur,<br />

der er ’ubundet af historien’, det vil sige, at tid og<br />

rum suspenderes, samtidig med at den virker fjern<br />

fra den samfundsmæssige virkelighed, som vi reelt<br />

befinder os i.<br />

Længslen efter en illusion<br />

Konstruktionen af det naturskønne bliver således<br />

en abstraktion fra virkeligheden, og ifølge<br />

Adorno bliver det altså længslen efter frihed,<br />

denherredømmefri tilstand. Adorno gør dog flere<br />

gange opmærksom på, at den herredømmefri<br />

tilstand, hvor friheden hersker, er en illusion og<br />

blot en forestilling. Det er netop vores afmagt<br />

over for det bestående kapitalistiske moderne<br />

samfund, som resulterer i en længsel efter vores<br />

’fortid’ i naturen. Umiddelbart ville man hævde, at<br />

natur og kultur var hinandens modsætninger, men<br />

kulturen (kultiveringsprocessen af mennesket)<br />

betyder også, at dén skønhed, som mennesket<br />

sanser i naturen, ikke kan ske uden kulturen<br />

som herre. Ønsket om at vende tilbage til det<br />

før-kulturelle landskab er ren forestilling, som<br />

bunder i menneskets begyndende kvalme af det<br />

presserende moderne samfund. Reelt har den<br />

førkulturelle tilstand, som vi forestiller det, aldrig<br />

eksisteret, for det virkelige førkulturelle truer<br />

menneskets egen eksistens.<br />

Det ambivalente forhold til naturen består<br />

i vores bevidsthed om, at vi er en del af det<br />

samfundsmæssige herredømme over naturen.<br />

Det er jo hele vores kultiveringsproces, som er<br />

nødvendig for menneskets overlevelse, men<br />

samtidig længes vi efter en herredømmefri<br />

tilstand, som vi forestilleros findes i naturen - dét,<br />

som vi kalder den skønne natur. <br />

Henry Thoreau (1817-<br />

1862), transcendentalist,<br />

samfundskritiker. Udgivet<br />

blandt andet essayet Civil<br />

Disobedience (1849) og<br />

bogen Walden (1854).<br />

På billedet ses Adorno forest til<br />

højre.<br />

Theodor Adorno (1903-1969)<br />

var med i den første generation<br />

af den kritiske Frankfurterskole.<br />

Har skrevet Oplysningens<br />

Dialektik – en fagmonument<br />

i kritisk teori – med Max<br />

Horkheimer. Frankfurterskolen<br />

er en betegnelse for retninger<br />

inden for nymarxistisk kultur-,<br />

sociologi-, og samfundsteori<br />

i det 20. århundrede. Kritisk<br />

teori er et centralt begreb for<br />

skolens samfundskritikere, som<br />

blandt andre inkluderede Max<br />

Horkheimer, Herbert Marcuse<br />

og Walter Benjamin.<br />

29. auGuSt & 20. SepteMBer<br />

BliXeN<br />

Storyteller Farm<br />

»i am a storyteller« Fortællerglæden sprudler i munden på<br />

rune Green og andre historiefortællere og dig?...BliXen er<br />

inspireret af det legendariske “the Moth Storytellers” i NY.<br />

Berømt og berygtet for deres politisk ukorrekte sangtekster<br />

og mageløse motown. kulørt underholdning for alle!<br />

31. auGuSt<br />

1. SepteMBer<br />

kulttegneserien ‘Jimmy Corrigan - the Smartest kid On<br />

earth’ oversat til musik. en unik koncertoplevelse med<br />

ung dansk kvartet, hvor musik og billeder smelter sammen.<br />

en af tidens hotteste amerikanske komikere. Yannis pappas<br />

har optrådt i en lang række amerikanske tv-shows, og<br />

hans elskede og kontroversielle karakter ”Mr. panos” er<br />

en blockbuster på internettet.<br />

Billetter: 8620 2699 // www.katapult.dk<br />

37 DELFINEN<br />

30. auGuSt<br />

SChwaNzeN<br />

SäNGer kNaBeN<br />

tONeN er pæN,<br />

MeN uterliG!<br />

the JiMMY COrriGaN<br />

live eXperieNCe<br />

2. - 3. SepteMBer<br />

YaNNiS<br />

pappaS<br />

StaNd up direkte<br />

Fra BrOOklYN NYC!


38 DELFINEN<br />

KULTUR | ARTIKEL<br />

FILMLAB AARHUS<br />

SMÅ FILM FINDER<br />

NYE VEJE<br />

Århus Festuge præsenterer Filmlab Aarhus – en filmfestival, der i<br />

år tager de første skridt i sin søgen efter nye historier i anderledes<br />

produktionsformer.<br />

ORD | METTE ENGELBRECHT ROHDE, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER VED ÅRHUS FESTUGE<br />

Utraditionelle filmopskrifter bliver afprøvet, den<br />

nyeste teknologi anvendt og anderledes tilgange<br />

til finansiering og manuskriptforfatning bliver<br />

taget i brug, når Århus Festuge i samarbejde med<br />

dokumentarfilm-festivalen CPH:DOX introducerer<br />

den nye filmfestival Filmlab Aarhus. Filmlab<br />

Aarhus både kan og tør bevæge sig ud, hvor<br />

produktionsformer og tilskuere udfordres, og hvor<br />

det eksperimenterende og uforudsigelige skaber<br />

mulighed for helt enestående oplevelser.<br />

Med ønsket om at udfordre traditioner og<br />

forventninger præsenterer Filmlab Aarhus<br />

et program med bl.a. tankevækkende<br />

dokumentarfilm og eksperimenterende kortfilm.<br />

Historier fra Periferien<br />

Den danske filminstruktør Nikolaj Bendix Skyum<br />

Larsen har udstyret udvalgte unge fra Gellerup og<br />

Paris-forstaden Saint Denis med små flipkameraer<br />

og bedt dem optage historier fra deres hverdag i<br />

ghettoerne. Efterfølgende er optagelserne klippet<br />

sammen til to tankevækkende dokumentarfilm om<br />

livet set fra ghetto-beboernes øjne.<br />

Nye Århushistorier<br />

’Århushistorier’ er en serie af eksperimenterende<br />

kortfilm, som er optaget over 24 timer og benytter<br />

nykomponerede musikværker som poetiske<br />

filmmanuskripter. Under filmfestivalen vises fem<br />

ÅRHUS FESTUGE FINDER I ÅR STED FRA 27. AUG.-5. SEPT.<br />

helt nye film med musikere og instruktører som<br />

Band Ane, Rune T. Kidde, Anders Berthelsen, Jo<br />

Nesbø, Josh Rouse og Søren Kragh-Jacobsen,<br />

ligesom det er muligt at opleve de fem<br />

produktioner fra 2009.<br />

The Democratic Set<br />

Menneskets demokratiske ret til at blive set<br />

og hørt udforskes i ’The Democratic Set’ – et<br />

film- og teaterkoncept, hvor det australske<br />

teaterkompagni Back to Back Theatre med en<br />

trækasse som filmstudie og i samarbejde med<br />

udvalgte Festugegæster skaber en serie af<br />

korte teaterforestillinger. Efterfølgende klippes<br />

forestillingerne sammen til en kavalkade af små<br />

portrætter, og resultatet er en hidtil uset og<br />

opsigtsvækkende filmoplevelse, som vises løbende<br />

i Øst for Paradis’ foyerområde under filmfestivalen.<br />

DOX:LAB<br />

Under Filmlab Aarhus-festivalen kan du også<br />

opleve verdenspremieren på de første 12<br />

DOX:LAB-film, som præsenteres i samarbejde<br />

med den internationale kunstfestival My<br />

World IMAGES. DOX:LAB et internationalt<br />

talentudviklingsprogram, hvor 12 instruktører fra<br />

en række udviklingslande er sat sammen med 12<br />

nordiske kolleger for at producere de 12 film, som<br />

nu for første gang kan opleves under Festugen. <br />

FIND DET DETALJEREDE PROGRAM FOR FILMLAB AARHUS PÅ FILMLAB.DK<br />

FÅ OVERBLIK OVER FESTUGENS MANGE ARRANGEMENTER PÅ AARHUS FESTUGE.DK<br />

KUNSTBIOGRAFEN ØST FOR PARADIS UDGØR RAMMERNE FOR<br />

ÅRHUS FESTUGES FILM FESTIVAL, SOM VARER FRA DEN 30. AUGUST-1. SEPTEMBER.


KULTURKALENDEREN_SEPTEMBER 2010<br />

ELUSIVE RETURN TO IMAGES, fotoudstilling<br />

Kunstneren Nata Pirskalava (Georgien) præsenterer billeder, som forsøger at undgå vores forudfattede<br />

holdninger ved at kunne tale for sig selv. Hvordan sådan et projekt kan realiseres kan besigtiges på et af<br />

Skandinaviens ældste fotogallerier, Galleri Image. Fernisering finder sted fredag d. 27. august, og seminar<br />

d. 28. august kl. 14: Diskussion med kunstneren Nata Pirskalava, kurator og direktør for Raw Material<br />

Company, Koyo Kouoh (Senegal) samt kurator Charlotte Bagger Brandt (Danmark).<br />

Gratis. Galleri Image, Vestergade 29, Århus, fra. d. 27. august – 3. oktober.<br />

OMAR SOULEYMAN (Syrien), musik<br />

Syriens musiklegende gæster Århus igen efter en velbesøgt koncert sidste år i Danmark. Omar Souleyman<br />

har udgivet mere end 500 plader (!!), og forventes at give en koncert på Voxhalls nye internationale<br />

musikscene Atlas. Hans musik beskrives som ”hidsig pop over grove udskejelser parret med et gran<br />

af eftertænksomhed. Forvent ultimativ party-musik. Alt i alt en sjælden mulighed for et indblik i syrisk<br />

gadeplanspop når det er allerbedst”.<br />

Entré: 100 kr + gebyr, Atlas, d. 3. september kl. 21.<br />

DOX:LAB, film<br />

Under Aarhus Festuge afholder CPH:DOX og My World Images verdenspremieren på de første 12<br />

DOX:LAB film - resultatet af CPH:DOX’s internationale talentudviklingsprogram. 12 udvalgte film om<br />

udviklingslandene, se for eksempel “One Is The Loneliest Number…” - Instruktion: Gan Chao (Kina) og<br />

Anna María Helgadóttir (DK/Island),<br />

“Departure” - Instruktion: Mahasen Nasser El-Din (Palæstina) og Camilla Magid (DK)<br />

“Shot in Beirut” - Instruktion: Halim Sabbagh (Libanon) og Camilla Nilsson (DK).<br />

Gratis. Øst for paradis, mere info, se program på www.aarhusfestuge.dk, 27. august-5.septmber.<br />

ATEIME, TVIVL OG TRO – en studiekreds om Dostojevskij<br />

Studiekredsen forløber over 8 aftener fra kl. 19-21.30 og ledes af sognepræst Kirsten Bøggild og<br />

domprovst P.H. Bartholin. Der kræves ingen litterære eller teologiske eller filosofiske forudsætninger for at<br />

deltage. Tilmelding til Domkirkens kontor, e-mail aarhusdom.sogn@km.dk.<br />

Aarhus Domkirke, tilmelding Første gang 9. september.<br />

ANTIKVARISK BOGFEST<br />

Hør forfatteren Peter Laugesen læse op, Svend Aage Madsen tale om glæden ved at læse, Ib Johannesen<br />

fortælle om vampyrer, eller brug resten af dine feriepenge og gør et kup på billige bøger. Ridehuset holder<br />

10 års jubilæum for bogfesten i Aarhus.<br />

Ridehuset, weekenden 12.-14. september<br />

Supermen Of Malegaon, stillbillede af film,<br />

instrueret af den kendte indiske instruktør Shaikh<br />

Nasir, vises på Klostertorvet d. 1. september kl.<br />

18, se program på www.images.dk<br />

39 DELFINEN


40 DELFINEN<br />

KLIPPESTUDIE<br />

86 10 20 00<br />

Studierabat<br />

20%<br />

(ved visning af studiekort)<br />

SEBASTIAN<br />

P R O F E S S I O N A L<br />

®<br />

1 stk. 125,-<br />

3 stk. 250,-<br />

Thorvaldsensgade 28, 8000 Århus C<br />

Online booking på www.klippestudie.dk<br />

Stakbogladen sæl<br />

•<br />

•<br />

•<br />

•<br />

•<br />

•<br />

•<br />

•<br />

•<br />

•<br />

•<br />

•<br />

•<br />

•<br />

•<br />

•<br />

•<br />

•<br />

bøgerne til dit<br />

bøger om stud<br />

ordbøger<br />

læsestativer<br />

skønlitteratur<br />

paperbacks<br />

sprogkurser<br />

studiekalender<br />

brevordnere o<br />

registre og fan<br />

elastikmapper<br />

standardblokk<br />

kollegieblokke<br />

skriveredskabe<br />

hulapparater o<br />

lommeregnere<br />

blækpatroner<br />

printerpapir<br />

I Stakbogladen ka<br />

•<br />

•<br />

•<br />

kopiere dine o<br />

få indbundet d<br />

blive udsat for<br />

stakbo


www.stakbogladen.com<br />

www.stakbogladen.com<br />

Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3, 8000 Århus C.<br />

Studenternes Hus, Ndr.<br />

tlf. 86128844<br />

Ringgade Studenternes 3,<br />

ell.<br />

8000<br />

86128744<br />

Århus C. Hus, Ndr.<br />

tlf. 86128844 ell. 86128744<br />

sælger bl.a. Stakbogladen sælger bl.a.<br />

Universitets-<br />

l dit studium<br />

Universitets-<br />

• bøgerne til dit studium<br />

I V Her E Rfinder S Idu Tos, forlaget<br />

E T<br />

studieteknik Uanset om du handler Vi glæder os til at 5177<br />

Studenternes I V Her E Rfinder S Idu Tos, forlaget<br />

E T 467<br />

• bøger om studieteknik<br />

442<br />

Uanset Hus<br />

466<br />

se dig! om du Stakladen handler Vi glæder os til at 5177<br />

Stu<br />

er<br />

i vores webshop eller<br />

Fredrikshus<br />

465 Hu<br />

• ordbøger<br />

430<br />

se dig!<br />

Stakladen<br />

445<br />

423<br />

N<br />

tur • læsestativer<br />

i vores webshop eller<br />

430 463<br />

vælger at besøge os i<br />

Administrationen 422 421<br />

462 S<br />

s<br />

420<br />

444 443 440<br />

423<br />

• skønlitteratur<br />

431<br />

452<br />

forretningen, vælger at besøge os i<br />

Administrationen<br />

Konferencecenter Teologi<br />

422<br />

461<br />

4<br />

441<br />

r • paperbacks<br />

420<br />

431<br />

Humaniora<br />

451<br />

ndere<br />

fratrækkes forretningen,<br />

Konfere<br />

415 410<br />

328<br />

• sprogkurser<br />

Statsbiblioteket<br />

413<br />

re og ringbind<br />

414 Aula<br />

326<br />

• studiekalendere<br />

fratrækkes<br />

415 410<br />

Antikmuseet<br />

411 327<br />

faneblade<br />

360<br />

412<br />

10%<br />

4<br />

Statsbiblioteket 325<br />

413<br />

• brevordnere og ringbind<br />

414<br />

343<br />

per<br />

194 3<br />

193<br />

350 Økonomi Antikmuseet<br />

2<br />

okke • registre og faneblade<br />

360<br />

4<br />

5<br />

342<br />

195 192<br />

324 323<br />

kke studierabat 10%<br />

4<br />

Jura 351<br />

• elastikmapper<br />

6 Kollegier<br />

194 3<br />

1<br />

340<br />

193<br />

333<br />

2<br />

196 191<br />

kaber • standardblokke på den anførte pris<br />

331 320 5<br />

341<br />

322<br />

197 190<br />

330<br />

195 192<br />

512<br />

er og hæftemaskiner • kollegieblokke studierabat<br />

Kemi<br />

Stats-<br />

10D<br />

321 6 Kollegier<br />

1<br />

ere<br />

581<br />

185<br />

kundskab<br />

196 191<br />

• skriveredskaber<br />

på den 513 510 anførte 511<br />

181 pris<br />

332<br />

197<br />

er<br />

Biofysik<br />

7<br />

190<br />

512<br />

• hulapparater og hæftemaskiner<br />

182<br />

313<br />

0<br />

ir<br />

514<br />

Kemi<br />

516<br />

Kollegier<br />

• lommeregnere<br />

180<br />

581<br />

8<br />

185<br />

515<br />

163<br />

513 510 312<br />

511<br />

181<br />

kan du • blækpatroner<br />

Biofysik<br />

182<br />

e opgaver i sort • eller printerpapir farve<br />

514 516<br />

Stakbogladen<br />

180<br />

et dine opgaver i spiralryg eller limryg<br />

515<br />

163<br />

t for de mest I fantastiske Stakbogladen tilbud på kan bøger du og papirvarer - din professionelle boghandel på universitetet<br />

• Stakbogladen kopiere dine opgaver - i din sort eller professionelle farve boghandel på<br />

ogladen • få indbundet books@stakbogladen.com dine opgaver i spiralryg eller naturfag Stakbogladen<br />

universitetet<br />

limryg<br />

naturfag@stakbogladen.com<br />

• blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bøger og papirvarer - din professionelle boghand<br />

Vestre Ringgade<br />

av Wieds Vej Karl Verners Vej<br />

Niels Jensens Vej<br />

Ole Worm<br />

Langelandsgade<br />

Fredrik Nielsens Vej<br />

Victor A l b e c ks Vej<br />

www.stakb<br />

Tåsing egade<br />

Nordre Ringgade Nord<br />

stakbogladen books@stakbogladen.com naturfag naturfag@<br />

kr. 268,- kr. 98,- kr. 65,-<br />

naturfag naturfag@stakbogladen.com<br />

stakbogladen books@stakbogladen.com<br />

Vestre Ringgade<br />

av Wieds Vej Karl Verners Vej<br />

C arl Holst-Knudsen<br />

Randersvej<br />

Nørrebrogade<br />

Niels Jensens Vej<br />

Ole Worm<br />

Jens<br />

kr.198,- 41 DELFINEN<br />

Langelands<br />

Fredrik<br />

Victor A l b e c ks V


Nye medlemmer af AUS-familen<br />

Før sommerferien havde AUS den<br />

fornøjelse at byde velkommen til både en<br />

ny medlemsklub samt en ny<br />

samarbejdsklub. Det handler om<br />

henholdsvis Århus Universitets Ultimate<br />

og capoeira-foreningen Roda Cultural. Vi<br />

vil gerne her benytte chancen for at sige<br />

hjertelig velkommen til dem begge, og<br />

komme med en lille præsentation.<br />

Århus Universitets Ultimate<br />

Århus Universitets Ultimate har tidligere<br />

været samarbejdsklub i AUS, men er nu<br />

blevet optaget som medlemsklub.<br />

Har man tidligere været med til<br />

Universitetets Idrætsdag, har man sikkert<br />

stiftet bekendtskab med ultimatespillet, da<br />

foreningen flere gange har arrangeret en<br />

turnering ved denne lejlighed, men kender<br />

man ikke lige til sporten, kommer her en<br />

lille præsentation: Ultimatespillet er stadig<br />

en relativt lille sportsgren i Danmark, men<br />

er en meget stor sport på eksempelvis<br />

universiteterne i USA. Ultimate er en<br />

holdsport med henholdsvis 7 eller 5<br />

spillere på banen alt efter om der spilles<br />

udendørs eller indendørs. Ultimate har<br />

dermed to sæsoner og kan spilles året<br />

rundt. Det er et sjovt, tempofyldt og<br />

teknisk spil, hvor der spilles med en<br />

frisbee og scores ved at gribe bolden i et<br />

afmærket felt – nærmest som i amerikansk<br />

fodbold. Der holder ligheden dog også op,<br />

for ultimate er ikke en kontaktsport, og til<br />

forskel fra næsten alle andre sportsgrene i<br />

Danmark,<br />

42 DELFINEN<br />

er det spillerne selv der dømmer<br />

kampene. Der er altså ingen dommere –<br />

heller ikke på allerhøjeste plan. Dette<br />

betyder at fairplay og respekt for<br />

modstanderen er en meget vigtig del af<br />

ultimate.<br />

Udover at tilbyde en anderledes og fed<br />

sport for både begyndere og øvede, har<br />

Århus Universitets Ultimate også rigtigt<br />

meget at byde på udenfor banen. Klubben<br />

har et rigtigt godt socialt sammenhold,<br />

som blandt andet bliver plejet igennem<br />

gode fester og andre sociale arrangementer<br />

samt deltagelse i både danske og<br />

udenlandske turneringer.<br />

Lyder det som en sport for dig, så se<br />

foreningens hjemmeside<br />

www.aarhusultimate.dk for mere<br />

information og kontaktinfo<br />

Roda Cultural<br />

Lige før sommerferien blev<br />

capoeira-foreningen Roda Cultural optaget<br />

som samarbejdsklub i AUS. Capoeira<br />

kommer oprindeligt fra Brasilien, hvor det<br />

blev udviklet af afrikanske slaver og deres<br />

efterkommere. Det er en blanding af kamp,<br />

dans, akrobatik, musik og indeholder også<br />

en meget stort social aspekt. På den måde<br />

træner capoeira ikke bare hele kroppen og<br />

gør den smidigere, men gavner også det<br />

psykiske velbehag.<br />

Hvis du vil vide mere om Roda Cultural<br />

og capoeira, så se foreningens hjemmeside<br />

www.senzalaaarhus.eu ,<br />

eller kom forbi Idrætsdagen og mød dem<br />

personligt, se deres opvisninger og deltag<br />

i deres workshops. Det er også muligt at<br />

komme forbi og møde gruppen og deres<br />

dygtige instruktør, brasilianeren Jiló samt<br />

få en gratis prøvetime. Se hjemmesiden for<br />

nærmere information.<br />

Danmarks Største Fredagsbar og<br />

Idrætsdag<br />

Fredag d. 10. september afholder AUS<br />

og Studenterrådet igen Danmarks Største<br />

Fredagsbar og Idrætsdag i Uniparken.<br />

Dagen starter kl. 10 hvor alle AUS<br />

klubberne forvandler parken til et<br />

sportsmekka med mulighed for at<br />

deltage i forskellige turneringer og<br />

aktiviteter. Der er turneringer i fodbold,<br />

håndbold, streetbasket, volleyball, ultimate<br />

og bordfodbold. Derudover er der<br />

mulighed for at prøve kræfter med<br />

fægtning, roning, badminton, bridge,<br />

capoeira, karate, kenikan, jagt, skak,<br />

forskellige former for fitness og ikke<br />

mindst kajkagekast! Det er en super<br />

mulighed for at komme og få lidt sved på<br />

panden, møde de forskellige AUS klubber<br />

og hygge sig med sine medstuderende. I<br />

løbet af dagen vil der også være musik fra<br />

de to telte, og efter Idrætsdagens<br />

præmieoverrækkelse tager Fredagsbaren<br />

for alvor over med masser af livemusik og<br />

kolde øl. Kort sagt – det bliver en super<br />

fed dag i Uniparken! Se mere information<br />

og tilmeld jer turneringerne på vores<br />

hjemmeside www.aus.dk.<br />

Vi ses !


STUDENTERRÅDETS SIDER<br />

HVEM ER STUDENTERRÅDET?<br />

Studenterrådet er din organisation<br />

på Aarhus Universitet. Vi arbejder for<br />

at sikre de studerendes rettigheder<br />

og forbedre de studerendes vilkår på<br />

Aarhus Universitet og på landsplan.<br />

Studenterrådet er derfor dit talerør på<br />

universitetet og er repræsenteret på<br />

alle niveauer for at sikre størst mulig<br />

indflydelse for de studerende.<br />

Fra fagrådene på alle uddannelser,<br />

Studienævn og Akademisk Råd til<br />

Aarhus Universitets bestyrelse og<br />

Danske Studerendes Fællesråd, der<br />

arbejder for de studerendes vilkår på<br />

landsplan.<br />

Studenterrådet tilbyder derudover<br />

Danmarks Største Fredagsbar og<br />

Idrætsdag, kurser, retshjælp, studenterhåndbog,<br />

studiekalender og andre<br />

services, der er med til at hjælpe dig<br />

godt igennem din studietid.<br />

VELKOMMEN<br />

Sommerferien er ovre, og det er nu tid<br />

til at vende tilbage til virkeligheden. For<br />

nogen betyder det at vende tilbage til<br />

den kendte hverdag med forelæsninger<br />

og faglitteratur, mens den for andre er lig<br />

med en helt ny hverdag og et nyt liv som<br />

universitetsstuderende.<br />

Studenterrådet byder nye som gamle<br />

studerende velkommen til et ny semester<br />

på Aarhus Universitet.<br />

I den kommende tid støder du på Studenterrådet<br />

i flere forskellige sammenhænge.<br />

På vores studiemesse den 6. til 8. september<br />

kan du kigge forbi vores stand og<br />

få en snak om Studenterrådets arbejde<br />

og høre, hvordan du selv kan blive aktiv<br />

og gøre en forskel på dit studie. På messen<br />

kan du desuden møde virksomheder<br />

og frivillige organisationer, som står klar<br />

til at fortælle dig om deres studietilbud-<br />

og rabatter.<br />

Til Danmarks Største Fredagsbar og<br />

Idrætsdag den 10. september kan du<br />

møde Studenterrådet under festlige<br />

former. I universitetsparken kan du dagen<br />

lang lytte til musik, dyrke sport og drikke<br />

øl i selskab med dine medstuderende.<br />

Du har desuden mulighed for at møde<br />

Studenterrådet i en faglig og politisk<br />

sammenhæng ved at deltage i vores<br />

studiestartskursus, som henvender sig<br />

til alle studerende, som er interesserede<br />

i studenterpolitik og gerne vil høre om,<br />

hvordan man gør sin stemme gældende<br />

på universitetet.<br />

Vi håber, at du får et spændende semester,<br />

og vi glæder os til at møde dig!<br />

Mange hilsner<br />

Studenterrådet<br />

Ndr. Ringgade 3<br />

8000 Århus C<br />

Tlf.: 8942 5464<br />

Fax 8942 5474<br />

E-mail: sr@sr.au.dk<br />

Web: www.sr.au.dk<br />

Facebook.com/studenterraad<br />

Sekretariatet har åbent:<br />

Man-tors kl. 9-14.30<br />

Fredag kl. 9 -13<br />

43 DELFINEN


KAMPEN FOR INDFLYDELSE FORTSÆTTER<br />

Før sommerferien blev det besluttet, at Aarhus Universitet skal laves om. Omstruktureringen af universitetet<br />

var på Studenterrådets dagsorden hele foråret, og i dette semester fortsætter kampen for<br />

indflydelse på det fremtidige universitet.<br />

Af Louise Holm Thomsen<br />

I marts måned meddelte Aarhus Universitets<br />

rektor, Lauritz B. Holm-Nielsen, at<br />

universitetet skal laves om. Den såkaldte<br />

faglige udviklingsproces blev skudt i<br />

gang, uden at de studerende i første<br />

omgang blev inddraget i processen.<br />

”I Studenterrådet tog vi ændringsplanerne<br />

seriøst og gjorde semestret igennem<br />

alt, hvad der stod i vores magt for at<br />

få indflydelse på universitetets fremtidige<br />

struktur. ” fortæller Thea P. Frederiksen,<br />

som er formand for Studenterrådet.<br />

Studenterrådet skrev læserbreve og<br />

sørgede for, at den faglige udviklingsproces<br />

kom på dagsordenen i de lokale<br />

medier. Studenterrådet forsøgte desuden<br />

at gå i dialog med rektor og indkaldte<br />

ham til stormøde med de studerende.<br />

Studenterrådets indsats resulterede i, at<br />

de studerende fik tilkæmpet sig pladser<br />

i de nedsatte arbejdsgrupper og kunne<br />

dermed komme med inputs til, hvordan<br />

Aarhus Universitets fremtid skulle se ud.<br />

Protestdemonstration<br />

Studenterrådets hårde arbejde for at blive<br />

hørt mundede ud i en protestdemonstration<br />

på dagen, hvor Aarhus Universitets<br />

bestyrelse skulle bestemme den endelige<br />

plan for fremtidens universitet. Den 17.<br />

juni samledes en stor flok studerende<br />

om rundstykker, kaffe og taler og begav<br />

sig herefter sammen af sted til det åbne<br />

DEN FAGLIGE<br />

UDVIKLINGSPROCES<br />

Ledelsen på Aarhus Universitet meddelte i<br />

marts måned, at universitetet skal omstruktureres.<br />

Processen foregik henover foråret,<br />

hvor medarbejdere og enkelte studerende<br />

i arbejdsgrupper skulle komme med inputs<br />

til, hvordan den fremtidige struktur skulle<br />

være. En af Studenterrådets største bekymringer<br />

gik på, at sammenlægning af<br />

fakulteter og institutter vil medføre færre og<br />

større studienævn, som er det organ, hvor<br />

de studerende har størst indflydelse på deres<br />

studie. Den 17. juni besluttede Aarhus<br />

Universitets bestyrelse de overordnede<br />

linjer for den nye struktur. Universitetet skal<br />

bestå af fire hovedområder, men yderligere<br />

detaljer om for eksempel institut- og<br />

studienævnsstruktur skal først besluttes i<br />

dette semester. Den nye struktur træder i<br />

kraft i foråret 2011.<br />

44 DELFINEN<br />

Maria Juhler fra Statsrådet var en af de studerende, der inden selve protestdemonstrationen holdt tale på ”Den<br />

Gule Plads” ved Stakbogladen. Foto: Lea Laursen Pasgaard.<br />

bestyrelsesmøde med bannere med<br />

påskrevne tekster, som ikke var til at misforstå:<br />

Bevar vores kernefaglighed, Bevar<br />

vores studienævn.<br />

”Formålet med demonstrationen var at<br />

vise universitetets ledelse, at studerende<br />

vil høres, når man ændrer på noget, som<br />

har betydning for deres hverdag,” forklarer<br />

Thea P. Frederiksen.<br />

Studenterrådet var på forhånd var klar<br />

over, at den faglige udviklingsproces var<br />

et lukket punkt på dagsordenen og opfordrede<br />

dermed de studerende til at møde<br />

op og blive smidt ud igen.<br />

Arbejdet fortsætter<br />

På bestyrelsesmødet blev de overordnede<br />

linjer for den kommende universitetsstruktur<br />

slået fast, men mange detaljer<br />

rundt på de enkelte studier mangler<br />

stadig at komme på plads.<br />

”Den faglige udviklingsproces fortsætter<br />

i dette semester. Nu foregår kampen<br />

for indflydelse mere lokalt på de enkelte<br />

hovedområder, hvor studerende vil sætte<br />

deres præg på institutsammenlægninger<br />

og antallet af studienævn,” understreger<br />

Thea P. Frederiksen.<br />

Studenterrådet vil i dette semester<br />

stadig forsøge at få en finger med i spillet<br />

og kæmper centralt for bevarelsen af<br />

studienævn. Derudover vil Studenterrådet<br />

sørge for, at studerende inddrages<br />

i processerne rundt på de enkelte studier<br />

og vil støtte op om de lokale fagråds<br />

arbejde.<br />

”I forhold til at vi studerende i udgangspunktet<br />

ikke var nævnt, da processen<br />

blev skudt i gang, har vi alligevel formået<br />

at sætte vores aftryk på processen. Jeg<br />

er stolt af de studerendes indsats og<br />

håber, at vi i endnu højere grad får indflydelse<br />

fremover,” siger formanden.<br />

De studerende fra HUMrådet malede bannere med<br />

budskabet: ”Faglig udvikling eller tarvelig afvikling”, som<br />

de tog med til bestyrelsesmødet. Foto: Lea Laursen<br />

Pasgaard.


STUDENTERRÅDETS SIDER<br />

FRA BACKSTAGE TIL ON STAGE<br />

Anders Rask er studerende ved<br />

Aarhus Universitet og en af<br />

arrangørerne af sidste års Danmarks<br />

Største Fredagsbar og<br />

Idrætsdag.<br />

Siden da har han været en tur<br />

igennem P3’s talentudviklingskonkurrence<br />

Karrierekanonen, og<br />

ved dette års fredagsbar giver han<br />

koncert på den store scene.<br />

Af Lea Laursen Pasgaard<br />

Sidste år var han sceneansvarlig på Danmarks<br />

Største Fredagsbar- og Idrætdag.<br />

I år er hans rolle imidlertid en helt anden.<br />

Denne gang skal han på scenen for at<br />

give koncert.<br />

Anders Rask har spillet musik, siden<br />

han var otte år gammel, men det er først<br />

inden for de seneste tre år, at han er<br />

begyndt at skrive sange. Sidste sommer<br />

sendte han en af sine sange ind til Karrierekanonen<br />

på P3, som er en talentudviklingskonkurrence,<br />

der tidligere har skudt<br />

artister som Tue West, Rasmus Nøhr og<br />

Magtens Korridorer ud på det danske<br />

musikmarked.<br />

En blandt 800<br />

”Jeg besluttede mig for at indspille nogle<br />

sange og give den alt, hvad jeg havde.<br />

Jeg ville se, hvad det kunne ende med,<br />

for det er det, jeg brænder for,” fortæller<br />

Anders, som blev valgt ud mellem 800<br />

håbefulde bands og artister.<br />

Med nummeret ”Blessing in Desguise”<br />

tryllebandt den idrætsstuderende dommerpanelet,<br />

som præsenterede ham for<br />

lytterne med følgende mærkning: ”Med<br />

et vers, som man ikke kan andet end at<br />

forelske sig i, synger Anders Rask sig<br />

direkte ind! Og når man tænker, at nu kan<br />

verden ikke klare mere kærlighed, kaster<br />

han et fantastisk omkvæd på bordet i<br />

’Blessing In Desguise’. Dette nummer<br />

vinder eller knuser dit hjerte!”<br />

Selvom Anders ikke vandt konkurrencen<br />

men endte blandt de sidste 12<br />

finalister, ser den fremtidige musikkarriere<br />

lys ud. Han har været i kontakt med flere<br />

pladeselskaber, som har vist interesse<br />

for at udgive hans musik, og planen er<br />

da også, at der kommer en plade ud til<br />

efteråret.<br />

Anders er netop stoppet som driftsansvarlig<br />

hos Aarhus Universitets-Sport, og<br />

specialet i Idræt kommer også til at vente<br />

lidt, men han glæder sig meget til at spille<br />

Anders Rask, der læser Idræt ved Aarhus Universitet endte som en af de sidste 12 artister i året udgave af Karrierekanonen<br />

på P3. Han spiller til dette års udgave af Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag.<br />

for sine medstuderende til Danmarks<br />

Største Fredagsbar og Idrætsdag den 10.<br />

september.<br />

Et udstillingsvindue<br />

”Da jeg blev spurgt, om jeg ville spille,<br />

tænkte jeg med det samme: Det skal<br />

jeg da bare! Det bliver sindssygt fedt, og<br />

efter jeg sagde ja, kom jeg til at tænke<br />

over, at det egentlig er ret stort for mig.<br />

Jeg kommer til at spille for en masse folk,<br />

jeg kender og for folk på min egen alder,<br />

så det er selvfølgelig et godt udstillingsvindue,”<br />

forklarer han.<br />

I øjeblikket er Anders i studiet for at<br />

skrive og indspille nye sange, som han<br />

glæder sig til blandt andet at præsentere<br />

til festen i universitetets baghave:<br />

”Jeg tager et bredt spektrum af sange<br />

med, så vi kommer hele følelsesregisteret<br />

igennem. Jeg har nogle sange, der<br />

brager mere ud over scenen end ’Blessing<br />

In Desguise’, som er mere stille og<br />

intens. Det bliver en koncert med nærvær<br />

og intensitet.”<br />

Hold dig opdateret om dagens program<br />

på www.storfredag.dk og på Studenterrådets<br />

hjemmeside www.sr.au.dk.<br />

Hvis du ønsker at smuglytte til Anders<br />

Rask, har du mulighed for at gøre det på<br />

www.myspace.com/andersrask, og du<br />

kan tilmelde dig idrætsdagens konkurrencer<br />

på Aarhus Universitets-Sports<br />

hjemmeside www.aus.dk.<br />

MUSIKPROGRAM<br />

Danmarks Største Fredagsbar og<br />

Idrætsdag 10. september<br />

Den store scene:<br />

Frokostjazz<br />

Anders Rask<br />

Pinboys<br />

Præmieoverrækkelse<br />

Megamix (90’er kopiband)<br />

The Floor Is Made of Lava<br />

Bikstok Sound<br />

Den lille scene:<br />

Resident DJs<br />

Green Lives<br />

Sting Cover<br />

Flødeklinikken<br />

Bang Bang Club<br />

Hvert år i september inviterer Studenterrådet<br />

i samarbejde med Aarhus Universitets-Sport<br />

(AUS) de studerende til en kæmpe festdag<br />

i universitetsparken med sport og musik.<br />

Arrangementet er gratis, og dagen begynder<br />

med forskellige sportsturneringer. Om<br />

eftermiddagen og aftenen er der musik på to<br />

forskellige scener. Studenterhus Århus har i<br />

år bidraget med musikken til den lille scene.<br />

45 DELFINEN


STUDENTERRÅDETS SIDER<br />

FAGRÅD FORMER FREMTIDEN<br />

Hvis du vil have indflydelse på alt fra studieordninger til universitetets fremtid, så er fagrådet noget<br />

for dig.<br />

Af Louise Holm Thomsen<br />

På langt de fleste studier på universitetet<br />

kan du finde et fagråd eller et fagudvalg.<br />

Fagråd består af studerende, som jævnligt<br />

mødes og har til opgave at sikre de<br />

studerendes rettigheder og præge studiemiljøet<br />

på de enkelte studier. Med andre<br />

ord er det dit lokale talerør. Fagråd sætter<br />

blandt andet deres præg på studieordninger<br />

og eksamensformer og er flere<br />

steder med i planlægningen af rusuge og<br />

fredagsbar.<br />

Fagrådene er Studenterrådets lokale<br />

organer på de enkelte studier. De enkelte<br />

fagråd kan sende repræsentanter til Fællesrådet,<br />

som er Studenterrådets øverste<br />

Selvom semestret først lige er gået i<br />

gang, er det ikke for tidligt at tænke på,<br />

hvordan du klarer dig godt igennem<br />

studieåret.<br />

I år har Studenterrådet en masse<br />

anderledes og spændende kurser på<br />

plakaten, der giver dig gode redskaber<br />

til din studietid – både på det faglige og<br />

det personlige plan.<br />

Undervisningen kombinerer oplæg,<br />

gruppe- og individuelle øvelser samt<br />

diskussion. Alle kurserne er selvfølgelig<br />

til studievenlige priser.<br />

I efterårssemestret har du mulighed for<br />

at tage følgende kurser:<br />

Perfektionstrang og utilstrækkelighedsfølelse?<br />

Tirsdag d. 28/9<br />

Tirsdag d. 2/11 kl. 15-18<br />

46 DELFINEN<br />

organ, hvor studerende hver måned mødes<br />

og diskuterer forskellige emner, som<br />

vedrører livet som studerende. Derudover<br />

beslutter Fællesrådet Studenterrådets<br />

politik og vælger, hvem der skal sidde<br />

i Studenterrådets styrelse og dermed<br />

varetage det daglige ansvar.<br />

Fagrådsmøder er åbne for alle studerende,<br />

og her er du velkommen til at dukke<br />

op for at sætte dit fingeraftryk på studenterpolitikken<br />

på Aarhus Universitet.<br />

”Fagråd og dermed hele Studenterrådet<br />

fungerer kun, hvis studerende engagerer<br />

sig. Jeg vil derfor opfordre alle studerende<br />

til at vise interesse for studenterpolitik<br />

og blive aktiv i deres lokale fagråd. Det er<br />

nemlig her, at vi studerende har direkte<br />

indflydelse på vores egne studieforhold<br />

og på universitetet generelt,” siger Thea<br />

P. Frederiksen, som er formand for Studenterrådet.<br />

I efteråret arbejder Studenterrådet og<br />

resten af universitetet videre med den<br />

faglige udviklingsproces, som blev forklaret<br />

tidligere. I denne proces får fagrådene<br />

for alvor noget at skulle have sagt, da de<br />

bliver taget med på råd og kommer med i<br />

de arbejdsgrupper, som skal udvikle den<br />

nye struktur lokalt på de enkelte studier.<br />

Ved at blive en del af dit fagråd, får du<br />

STUDENTERRÅDET TILBYDER SPÆNDENDE OG STUDIERELEVANTE KURSER<br />

Introduktion til InDesign<br />

Weekenden d. 2-3/10 kl. 10-15<br />

Akademisk opgaveskrivning<br />

Onsdag d. 6/10 kl. 10-15<br />

Onsdag d. 13/10 kl. 10-15<br />

Studieteknik og lynlæsning<br />

Lørdag d. 30/10 kl. 8-17<br />

Super-memo<br />

Søndag d. 31/10 kl. 8.45-16.30<br />

Studieøkonomi<br />

Onsdag d. 10/11 kl. 15-18<br />

Bliv den bedste oplægsholder<br />

Lørdag d. 20/11 kl. 10-15<br />

Lørdag d. 27/11 kl. 10-15<br />

Eksamenssamtaler<br />

27/9, 25/10 og 29/11 i tidsrummet 14-17.<br />

dermed en enestående mulighed for at få<br />

indflydelse på fremtidens universitet.<br />

STUDENTERPOLITIK<br />

FOR NYBEGYNDERE<br />

Er du ny på universitetet og gerne vil høre<br />

mere om, hvordan du gør din stemme<br />

gældende på dit studie? Eller har du som<br />

garvet studerende fået blod på tanden og<br />

gerne vil være studenterpolitisk aktiv?<br />

Så kan du deltage i Studenterrådets introkursus<br />

om studenterpolitik, som henvender<br />

sig til alle studerende, som er interesseret<br />

i at få en finger med i det politiske spil på<br />

Aarhus Universitet.<br />

På seminaret vil der være oplæg om, hvordan<br />

studenterpolitikken ser ud på Aarhus<br />

Universitet og på landsplan, og hvor vi som<br />

studerende kan og bør sætte ind og gøre<br />

vores stemme gældende. Derudover kan<br />

du høre mere om, hvordan du bliver aktiv,<br />

og hvilke forskellige muligheder du har for<br />

at få indflydelse på universitetet.<br />

Kurset finder sted torsdag den<br />

30. september.<br />

Hold øje med Studenterrådets hjemmeside<br />

eller Facebook-gruppen facebook.com/<br />

studenterraad, hvor du kan læse mere om<br />

endagskurset i studenterpolitik.<br />

Tilmelding og betaling<br />

Du tilmelder dig kurserne ved at kontakte<br />

Studenterrådets sekretariat telefonisk,<br />

personligt eller pr. mail. I mailen skal du<br />

oplyse navn, adresse, cpr. nr., telefonnummer,<br />

studie og hvilket kursus, du<br />

gerne vil tilmeldes, så sender vi oplysninger<br />

om indbetalingen for kurset, der kan<br />

ske via netbank.<br />

Tilmelding og betaling skal ske senest<br />

14 dage før kursusstart, og tilmelding er<br />

bindende. Du kan læse mere om kurserne<br />

samt om tilmelding og betaling på<br />

www.sr.au.dk eller i kursusfolderen,<br />

som du finder på Studenterrådets<br />

sekretariat.


STUDENTERRÅDETS OPSLAGSTAVLE<br />

FØLG STUDENTERRÅDET<br />

PÅ FACEBOOK<br />

Hvis du har lyst til at følge med i, hvad der sker<br />

i Studenterrådet, kan du melde dig ind i Studenterrådets<br />

fangruppe på Facebook. Som<br />

medlem af gruppen modtager du invitationer<br />

til arrangementer og opdateringer om, hvad<br />

Studenterrådet laver. Du kan også læse om<br />

Studenterrådets holdninger til, hvad der rør sig<br />

inden for det studenterpolitiske område samt<br />

deltage i debatter med studenterpolitikerne og<br />

de andre medlemmer af gruppen.<br />

Læs mere på: www.facebook.com/studenterrad<br />

Giv din mening til kende!<br />

Maja Viola Buskbjerg og Anna Bager sidder i universitetsbestyrelsen<br />

for at repræsentere dig og dine medstuderende.<br />

Har du gode idéer til, hvordan det fede universitet<br />

ser ud, eller oplever du problemer i din hverdag<br />

som studerende, så hører de to studenterrepræsentanter<br />

gerne fra dig. Skriv til dem på bestyrelsen@sr.au.dk<br />

- så tager de dit forslag med til universitetsbestyrelsen.<br />

Find en bolig på<br />

Studenterrådets boligportal<br />

I en studieby som Århus er der altid<br />

rift om de gode og billige studieboliger,<br />

og på en SU er det ikke sikkert,<br />

at der er plads til at smide nogle hundrede<br />

kroner efter en adgangskode<br />

til en af nettets mange forskellige<br />

boligudlejningssider.<br />

Hvis du gerne vil holde boligjagten<br />

gratis, kan du på Studenterrådets boligportal<br />

uden at smide en krone annonce<br />

udleje, bytte og søge boliger<br />

i Århus. Portalen er ikke kun forbeholdt<br />

studerende men kan bruges af<br />

alle privatpersoner.<br />

Du finder boligportalen på:<br />

www.sr.au.dk<br />

VIGTIGE DATOER I SEPTEMBER<br />

6. – 8. september: Studiemesse<br />

10. september: Danmarks Største Fredagsbar og<br />

Idrætsdag<br />

15. september: Fællesrådsmøde<br />

30. september: Introkursus i studenterpolitik for fagrådsmedlemmer<br />

og nye studerende, der gerne vil vide<br />

mere om studenterpolitik på Aarhus Universitet.<br />

Studiemesse den 6. - 8. september<br />

På en SU kan det godt være svært at få pengene til at<br />

række, men det er der heldigvis råd for. Studenterrådet<br />

inviterer traditionen tro alle studerende til Studiemesse i<br />

universitetets Aula.<br />

Her kan du få gode tilbud på alt fra aviser til forsikringer<br />

og møde mange virksomheder og butikker, som byder på<br />

forskellige studentertilbud og rabatter. Alt sammen noget,<br />

der kan være med til at skabe lidt ekstra luft i budgettet.<br />

I Vandrehallen kan du møde en lang række frivillige<br />

organisationer, du kan engagere dig i, og i Solgården er<br />

der loungemusik og kolde øl og vand til billige penge. På<br />

åbningsdagen kommer skatteminister Troels Lund Poulsen<br />

og åbner SKAT’s bod, og om eftermiddagen er der desuden<br />

taler ved borgmester Nicolai Wammen og rektor Lauritz B.<br />

Holm-Nielsen.<br />

GRATIS STUDIEKALENDER<br />

For andet år i træk udgiver Studenterrådet<br />

en fed og funktionel studiekalender som et<br />

gratis tilbud til alle studerende på Aarhus<br />

Universitet, Aalborg Universitet, Københavns<br />

Universitet og flere andre videregående uddannelser.<br />

Studiekalenderen er endnu et værktøj til dig,<br />

som sammen med Studenterrådets andre<br />

tilbud forhåbentlig kan gøre din hverdag som<br />

studerende nemmere og mere overskuelig.<br />

Du kan hente studiekalenderen på Studenterrådets<br />

sekretaritat, ved Stakladen og rundt<br />

omkring i universitetets større kantiner.<br />

47 DELFINEN


48 DELFINEN

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!