Delfinen #158

DELFINEN # 158 

FÅ MERE UD AF DIT UNIVERSITET OG DIN BY 

TEMA 

FREMTIDENS 

UNIVERSITET 

FREDAGSBARGUIDE | STUDIENÆVN UNDER PRES | ANTICHRIST PÅ ÅRHUS TEATER 

IT-HIPPIERNE KOMMER | SUMMERTIME IS MUSIC TIME 

1 DELFINEN 

SEPT.10

BLIV GRATIS * MEDLEM AF IDA 

HELE STUDIETIDEN OG NYD FORDELENE: 

• ET ENESTÅENDE NETVÆRK 

• ARRANGEMENTER PÅ DIT STUDIESTED 

• FAGLIGE NYHEDER LEVERET TIL DØREN 

VIND EN TUR TIL 

2 DELFINEN 

FOR 2 PERSONER 

NEW YORK 

Læs konkurrencebetingelserne på ida.dk/studerende 

• FAGLIG STUDIEHJÆLP 

• BILLIGE STUDIEFORSIKRINGER 

• ...OG MEGET MERE 

*for visse uddannelsesretninger og -steder kræver det gratis IDA-medlemskab medlemskab af en studenterorganisation. 

IDA er med fl ere end 77.500 medlemmer Danmarks største fagforening 

og interesseorganisation for tekniske og naturvidenskabelige akademikere. 

Læs mere på ida.dk/au, ida.dk/iha eller ida.dk/hih

#158 

SEPT.10 

4 

5 

6 

20 

42 

43 

8 

10 

11 

14 

16 

26 

28 

32 

36 

38 

39 

HVERT NUMMER 

DELFINEN MENER + KLUMMEN 

HUMOR 

SPOT 

STAKBOGLADEN 

INTERNATIONAL 

SUMMERTIME IS MUSIC TIME 

INTRO 

DELFINEN udgives af Studenterrådet ved 

Aarhus Universitet. Nordre Ringgade 3, 8000 

Århus C, tlf.: 89425469, fax: 89425474 

Oplag: 5000 ex. 

SPORTEN 

BEGIVENHEDER I UNIVERSITETSSPORTEN 

NYT FRA STUDENTERRÅDET 

Annoncer: Tom Poulsen, tlf: 28992317 - 

annoncer@sr.au.dk 

TEMA - FREMTIDENS UNIVERSITET 

INGEN STUDERENDE I LOKALET, TAK 

REPORTAGE FRA SKÆBNEDAGEN 

STUDIENÆVN UNDER PRES 

BLIVER UNIVERSITETET MINDRE DEMOKRATISK? 

IT-HIPPIERNE KOMMER 

HACKERE HJÆLPER HUMANITÆRE ORGANISATIONER 

STUDENTERHUSET FLYTTER 

PAKHUSET LUKKER OG SLUKKER 

GUIDE TIL FREDAGSBARER PÅ AU 

LIGE TIL AT HÆNGE OP PÅ VÆGGEN 

KULTUR 

INTERVIEW: 

CHAOS REIGNS PÅ AARHUS TEATER 

ANMELDELSER 

FILM, MUSIK, LITTERATUR, TEATER, TIDSSKRIFT 

HVORFOR FLYGTER VI FRA KULTUR OG UD I NATUR? 

THEODOR ADORNO HAR SVARET 

SMÅ FILM FINDER NYE VEJE 

FILMLAB I FESTUGEN 

KULTURKALENDER 

OVERSIGT OVER KULTUROPLEVELSER I ÅRHUS 

11 


REDAKTIONEN 

EN RÆV + ET KAMERAHOLD + 

DELFINENS UDSENDTE 

28 

20SUMMERTIME IS MUSIC TIME 

CHEFREDAKTØR Christoffer Hillgaard Pedersen REDAKTIONSCHEF Villads Andersen 

KULTURREDAKTØR Gitte Van Le LAYOUT Anne Ravnholt Sørensen KLUMMESKRIBENT 

Christian Salling SKRIBENTER Kristian Holmelund Jakobsen, Simona Zetterberg Gjerlevsen, 

Fanny Fröhlich, Vibe Kiil, Niklas Steffensen Hessel, Jeppe Knudsen, Kasper Lundberg, Ann 

Line Thode TEGNER Anne Ravnholt Sørensen FOTO Jeppe Knudsen, Kristian Holmelund 

Jakobsen 

DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet 

ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end 

Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse. 

SKRIV TIL DELFINEN PÅ: delfinen@sr.au.dk 

www.delfinen-magasin.dk 

Næste deadline er 20. september 2010 

3 DELFINEN

Sommeren raser, og kun de færreste har 

på nuværende tidspunkt ret meget andet i 

hovedet end studiestart, RUS-uge og kolde øl 

i universitetsparken med ens medstuderende. 

Delfinen har fået nye redaktører (tillykke), og 

undertegnede er af uransagelige årsager endnu 

ikke blevet fyret som klummeskribent. Rablerierne 

fortsætter således ufortrødent med månedens 

klumme, der bliver lidt af et eksperiment… 

4 DELFINEN 

DET REDAKTIONELLE | 

DELFINEN MENER… 

TAG EN TUR I STUDIEKARRUSELLEN 

Så starter studiekarrusellen igen. På en gang 

langsomt og uendeligt hurtigt vugger den 

gennem et år med sammenhold, ensomhed, 

euforisk fordybelse og ugidelig dovenskab. 

Velkommen til de nye og velkommen tilbage 

til jer andre. Og velkommen til Delfinen! De 

gamle redaktører har forladt lokalerne på 

Studenterrådsgangen, og en ny redaktion vil på 

skælvende ben bære faklen videre med et mål for 

øje: At stræbe mod at skabe det bedste og mest 

vedkommende magasin til de studerende på 

Aarhus Universitet. 

Også uden for redaktionslokalet blæser 

forandringens vinde. Aarhus Universitet samler 

sine forgreninger i tre fakulteter og én skole. Det 

er det mest markante og kontroversielle resultat 

af den såkaldte Faglige udviklingsproces. Der 

hersker næppe tvivl om, at de studerende i de 

kommende år vil mærke forandrings vingesus på 

godt og ondt. De studerende er blot små brikker 

i et spil, hvor også de politiske partier spiller med. 

På Christiansborg er det nærmest en sport at 

KLUMME | DEN KORRUPTE COLUMNIST 

ORD | CHRISTIAN SALLING 

sende de studerende hurtigst muligt væk fra de 

humanistiske fag, gerne til udlandet. Her skal de 

helst læse et fag, der kan skabe klir i statskassen. 

Hvilket fag? Det skifter sådan cirka hvert halve år. 

”Du er fri nu. Fri til at 

droppe ud og begynde 

forfra, hvis det er det, der 

skal til. Fri til at købe en 

drink til den søde fyr i 

baren. Fri til at spille den 

måske vigtigste akt i dit 

liv. 

Midt i det hele står du, den studerende, og prøver 

at leve op til omverdens forventninger. 

Selvom universitetsvalget stadig er et par måneder 

ude i fremtiden, vil jeg alligevel gerne henlede 

opmærksomheden på denne demokratiske 

proces, der er med til at sikre de studerende 

medbestemmelse og i øvrigt tjener som en art 

praktik for ambitiøse unge mennesker med 

eventuelle politiske ambitioner. 

Synlighed og eksponering på så mange 

medieplatforme som muligt synes efterhånden 

at antage lige så stor betydning på universitetet, 

som det gør i den ”virkelige” verden. Der har de 

seneste år været en stigende tendens til at benytte 

sig af både plakater, flyers og sociale medier som 

Facebook for at promovere de enkelte kandidater 

til valget. 

Her står Delfinen som repræsentant for den 4. 

statsmagt, medierne, der naturligvis også tilbyder 

en mulighed for eksponering. Men sikrer medierne 

fair og upartisk dækning af alle kandidater? Ved 

virkelighedens valg er der ingen tvivl om, at partier 

med de største reklamebudgetter også fylder mest 

i mediebilledet. Men begynder det samme at gøre 

sig gældende på Aarhus Universitet? Kræver et 

kandidatur til universitetsvalget måske ikke også 

Ikke bare fra politikerne, men også fra stolte og 

forhåbningsfulde forældre, der gerne ser deres 

datter solidt placeret i svinget til en stabil karriere. 

Og selvfølgelig handler universitetet meget om 

at finde en karrierevej. Men det handler også om 

at finde sig selv og at blive voksen for alvor. At 

lytte lidt mindre til de velmenende og fornuftige 

stemmer. Du er fri nu. Fri til at droppe ud og 

begynde forfra, hvis det er det, der skal til. Fri til at 

købe en drink til den søde fyr i baren. Fri til at spille 

den måske vigtigste akt i dit liv. Universitetet er 

bare en kulisse – du spiller hovedrollen. 

Så tag en tur i studiekarrusellen. Du får måske lyst 

til at brække dig undervejs, men husk: Den kører 

for dig! 

visse økonomiske ressourcer – eksempelvis til 

udarbejdelse af tryksager og lignende – for at sikre 

eksponering som i ”virkeligheden”? 

For at teste kandidaternes ambitionsniveau 

bortauktionerer jeg hermed klummens spalteplads 

for novembernummeret til højestbydende. 

Det skal med andre ord stå potentielle kandidater 

frit for, om de vil konkurrere på lige vilkår med de 

andre kandidater, i de artikler der utvivlsomt vil 

blive skrevet i forbindelse med valget. Eller om 

man er villig til at ofre ressourcer på en halv sides 

fri spalteplads på første side af Delfinen, hvor det 

eneste krav er, at indholdet i et eller andet omfang 

relaterer sig til universitetsvalget? 

Kandidater såvel som supportere kan byde ind 

med forskellige former for bestikkelse for at sikre, 

at netop deres kandidat får lov at folde sig ud på 

klummens halve side spalteplads. Eventuelle bud 

sendes til bestikkelse@hotmail.com og højeste/ 

bedste/underligste bud vil ved auktionens 

afslutning 1/10 blive kontaktet af undertegnede. 

Og før man kalder denne form for promovering 

usmagelig, bør man ihukomme, at det principielt 

svarer til at investere i en stak plakater.

Naturvidenskab og Teknologi/Aarhus Faculty of 

Science and Technology: 

Sjov kemi, sprit og atomer. Man skulle tro, 

at de naturvidenskabelige studerende på 

Aarhus Universitet var de sejeste i klassen, 

men sammenlægningen med DMU og Det 

Jordbrugsvidenskabelige Naturvidenskaberne 

bidrager desværre ikke til at rette op på 

rygtet som nørder. Naturvidenskaberne er 

imidlertid ligeglade. De har nemlig noget, 

de andre studerende på Aarhus Universitet 

kun kan drømme om: Et solidt greb i de 

eksterne investorers lommer. Den faglige 

udviklingsproces er således en kærkommen 

anledning til at bede det private erhvervsliv 

om flere forskningsmidler. Hvad med en 

tilbundsgående undersøgelse af kartoflens 

betydning for akvavitproduktionen? Og er 

”effektive metoder til afkøling af øl” ikke også 

et sørgeligt forsømt forskningsområde? De 

danske virksomheder må til lommerne. Og 

de naturvidenskabelige studerende kan som 

universitets superhelte opretholde forklædning som 

nørder, thi de ved hvad det dækker over. 

Kulturvidenskab/Aarhus Faculty of Arts: 

Let's face it: Hverken Humaniora eller DPU var velsignet med det 

bedste ry ude i den virkelige verden. Den faglige udviklingsproces 

er de humaniora- og pædagogstuderendes chance for at slippe 

af med lugten af hessian og marxistisk-leninistisk teori. Til det 

formål er det ideelt, at teologi er kommet med på ”The Fast Train 

to Unemployment”. Teologistudiet har gennem tiden uddannet 

generationsforbilleder som Søren Kierkegaard og Mads Holger, 

og selvom jobmulighederne forsvinder proportionelt med 

demografiens udvikling, er cand.theolerne stadig larger than life. 

Derfor bør de studerende på Kulturvidenskab med det samme iføre 

sig monokel og Øregård-manerer, 

mens de fortæller forbipasserende 

om deres studier af livskunstens 

mangfoldighed. Og hvorfor stoppe 

der? Områdets engelske navn er 

nærmest en invitation til at hævde, 

at man præcis som The Beatlers 

og Bjørn Nørgaard slår sine 

folder på en afart af 

Kunstakademiet. Den 

slags giver bonus i 

nattelivet! 

Sundhedsvidenskab/Aarhus Faculty of Health: 

Hvordan ved man, man snakker med en 

medicinstuderende? Vedkommende har tre gange inden 

for de sidste fem minutter nævnt, at han/hun læser 

medicin. Og det er der en grund til. I en verden hvor 

man spytter på litteraturprofessorer, står der stadig 

respekt om lægestanden. Derfor bør alle studerende 

på Sundhedsvidenskab pryder sig med medicinernes 

fjer i enhver tænkelig sammenhæng. Ikke at der 

er noget galt med andre fag på fakultet – men 

hvornår er der sidst lavet en amerikansk dramaserie 

om tandlæger eller eksperter i human ernæring? 

Godt så. Til alle medicinstuderende, der frygter en 

akut devaluering af deres scorefaktor i byen, er der 

blot at sige: Forhøj indsatserne! Gør kittel, stetoskop 

og hvide træsko uden hælkappe til en fast del af din 

garderobe. Og gør til hver en tid brug af dine evner: 

Tag en mavepumpe og et dropstativ med til festerne, 

så du er parat til at hjælpe de uheldige. Tilbyd allehånde 

kropsundersøgelser til folk på din vej. 

Den faglige udviklingsproces er over os, og med sig trækker den et 

spor af uhellige alliancer og faglige tvangsægteskaber. Mange frygter 

forståeligt nok for undervisningens kvalitet, de studerendes vilkår 

og så videre. Flere stiller imidlertid spørgsmålet: Hvordan kan jeg 

udnytte udviklingsprocessen til min fordel? Delfinen hjælper de fire 

hovedområder med at finde en fælles identitet. 

Erhverv og Samfundsvidenskab/Aarhus School of 

Business and Social Sciences 

Det lyder endnu. Ramaskriget i samfundsvidenskabelig 

kantine over at være blevet lagt sammen med Aarhus 

School of Business. Og skepsisen er formentlig 

gensidig. Det er der nu ingen grund til. Deres 

indbyrdes forskelle til trods, har de to grupper én 

vigtig ting tilfælles: Overbevisningen om at netop 

de er sat på jorden for at herske over andre. Den 

nye eliteskole vil således levere ledere til stort set 

alle vigtige poster inden for det offentlige og det 

private erhvervsliv. For at opfylde denne ambition er 

visse ofre dog påkrævet på begge sider. Businessfolket 

er nødt til tale mere i økonomiteoretiske 

tunger og i det hele taget tillægge sig mere 

klassisk aristokratiske vaner. Mindre Stein 

Bagger og mere Patrick Bateman med andre ord. 

Samtidigt må samfundsvidenskaberne hurtigst 

muligt skille sig af med de ubehagelige (tør jeg 

sige rent ud humanistiske) optræk til sociologi 

og anden pseudomagt. Næh, mere økonomi og 

realpolitik. Det sidste vil åbne for en tilnærmelse og 

mulig fremtidig fusion med hærens officersuddannelse. 

Hermed er vejen banet for et vaskeægte statskup og 

et idealsamfund bygget på Milton Friedman og DJØF's 

principper. For the common good. 

5 DELFINEN

TEMA: FREMTIDENS UNIVERSITET 

8 DELFINEN 

TEMA | FREMTIDENS UNIVERSITET 

I år har Aarhus Universitet budt 6.300 nye studerende indenfor. De begynder 

på et universitet i forandring: AU står overfor den måske største reform 

i universitets historie, kaldet ’den faglige udviklingsproces’. Første 

skridt mod fremtidens universitet blev taget i juni, hvor bestyrelsen efter 

indstilling fra rektoratet vedtog, at der fremover skal være fire hovedområder: 

kulturvidenskab, erhverv & samfundsvidenskab, natur & teknologi 

og sundhedsvidenskab. Antallet og størrelsen af institutter besluttes efter et 

analysearbejde på hovedområderne i efteråret, men ledelsen har tidligere 

talt for 25-30 institutter; i dag er der 70. 

Ledelsen ser beslutningen som en naturlig opfølgning på de fusioner, der 

fandt sted i 2006 og 2007, hvor AU fusionerede med Handelshøjskolen, 

Danmarks Pædagogiske Universitet, Danmarks Miljøundersøgelser og 

Danmarks Jordbrugsforskning. Ledelsen mener, at de faglige grænser 

er for rigide, hvilket angiveligt forhindrer tværfaglig forskning og hæmmer 

de studerendes muligheder for at sammensætte deres uddannelse med 

elementer fra forskellige fagretninger. 

Kritikerne frygter imidlertid for de små fags fremtid, for uhensigtsmæssige 

institutter og ikke mindst for universitetsdemokratiet. Studenterorganisationer 

kritiserer, at processen er gået meget hurtigt, og at indflydelsen ofte 

har begrænset sig til at nikke ja til ledelsens planer. 

Ledelsen ønsker færre og større studienævn, der kan tænke strategisk og 

angiveligt er mindre ”fagpatriotiske”. Men studenterorganisationer mener, 

at det vil være et hårdt slag mod de studerendes demokratiske 

indflydelse og svække den faglige kvalitet. Kampen om nævnenes fremtid 

vil stå i efteråret, hvor den nuværende nævnsstruktur skal analyseres. 

Planen er, at reformprocessen skal være gennemført i løbet af 2011 og 

være overstået i 2012. I dette nummer af Delfinen ser vi på konturerne af 

fremtidens universitet med et særligt fokus på reformens betydning for studenterdemokratiet.

9 DELFINEN

Ingen studerende i lokalet, tak 

Entusiastiske taler fra ølkasser, 

energiske klapsalver, håndskrevne 

bannere. De studerende gjorde 

deres for at blive hørt på dagen, 

hvor universitetets bestyrelse 

vedtog planerne for universitetets 

nye struktur. Reportage fra 

”Skæbnedagen”. 

ORD | VILLADS ANDERSEN 

FOTO | STUDENTERRÅDET VED AARHUS UNIVERSITET 

”Nu skal de voksne snakke”, stønner en frustreret 

demonstrant, da hun sammen med de andre 

demonstrerende studerende bliver smidt ud fra 

bestyrelsesmødet. 

Inden da har 40-50 fremmødte indtaget 

mødelokalet for at markere deres utilfredshed 

med den proces, der på mødet kulminerer med, at 

Aarhus Universitets bestyrelse vedtager at samle 

universitetsfagene i fire hovedområder. 

”Ideen om en faglig udviklingsproces fejler i og 

for sig ikke noget, men udførelsen her har været til 

dumpekarakter”, tordner Frit Forums repræsentant 

Christian Madsen senere fra talerstolen, i dagens 

anledning er en hærget ølkasse. 

Hundrede meters march 

Det hele begynder med friske rundstykker og 

stærk kaffe en overskyet torsdag morgen på 

pladsen foran stakladen. 

Studenterrådet ved Aarhus Universitet har 

indkaldt de studerende til demonstration. 

Programmet er tætpakket med taler ved 

repræsentanter for både ansatte og studerende. 

Alle ønsker indflydelse på den afgørelse, som skal 

træffes senere samme dag. 

Efter velkomsten ved Studenterrådets formand 

Thea P. Frederiksen, overtager de studerendes 

repræsentanter i Universitetsbestyrelsen podiet. 

”Vi skal have mere indflydelse på vores studie”, 

lyder det bestemt, inden der er afgang til det 

forestående bestyrelsesmøde. 

Tropperne marcherer i samlet trop de få 

hundrede meter, der er til Frandsensalen, hvor 

bestyrelsesmødet afholdes. Stemningen er 

anspændt! 

Hurtigt ind, hurtigt ud 

Demonstranter forskanser sig med håndskrevne 

bannere rundt langs lokalets fire vægge. Rummet 

er tætpakket, da bestyrelsens medlemmer én 

for én gør deres entré. Nogle reagerer med 

10 DELFINEN 


anerkendende nik, mens andre sender skulende 

blikke. Demonstranterne har gjort indtryk. 

Mødet begynder. Der er hvisken i krogene, 

danskvand på bordene, kaffe på kanden, frisk 

frugt på fade og nervøsitet i luften. Bestyrelsens 

formand, Jens Bigum, byder bestyrelsen og de 

studerende velkommen. 

”Vi har fået mange henvendelser fra studerende, 

og vi betragter det som en positiv ting, at de 

studerende engagerer sig”, lyder det anerkendende 

men lavmælt fra formanden. Han forsikrer 

afværgende demonstranterne om, at bestyrelsen 

har taget de studerende med i deres overvejelser 

forud for dagens historiske afgørelse. 

Så går det stærk. Før de studerende ved af det, 

er dagsordenen godkendt og de to første punkter 

overstået. 

”Så er vi nået til punktet om den faglige 

udviklingsproces, som er et lukket punkt på 

dagsordenen. Jeg må derfor sige tak, fordi I kom, 

men bede jer om at forlade mødet”, er de sidste 

ord, de talrige demonstranter får med på vejen, 

inden de trækker sig fra bestyrelsesmødet og 

bevæger sig tilbage mod pladsen foran stakladen. 

Her har flere sluttet sig til demonstrationen, som 

nu tæller over 80 studerende. 

Stemningen er ophidset! 

FUP er en Cirkusforestilling 

Demonstranterne samler sig foran talerstolen. 

Studenterrådet åbner for salg af øl og sodavand. 

Talerne præsenteres. Studenterrådet ved 

Københavns Universitet er mødt talstærkt op og 

roser deres århusianske medstuderende for den 

viljestyrke, de har vist. Selvom de studerende ikke 

må overvære resten af bestyrelsesmødet, giver de 

ikke op. 

De fremmødte klapper ivrigt, da 

Jesper Weltz fra Aarhus School of Business træder 

hen til mikrofonen. Han er ikke imponeret over den 

måde, bestyrelsen har inddraget de studerende. 

”Processen har mindet om en cirkusforestilling” 

proklamerer han i sin tale. 

HUM-rådets repræsentant, Peter Thuborg, har 

heller meget tilovers for processen: 

”Det har været en usynlig proces. Vi er nødt til at 

bide os fast for vores indflydelse”, siger han. 

De fremmødte er enige. De klapper og pifter før, 

under og efter talerne. 

Universitetets hjerteblod 

De studerende står fast og er ikke alene. 

Universitets ansatte er også betænkelige ved den 

nye struktur. 

”Man skal se sig rigtig godt for, før man piller 

ved universitetets hjerteblod”, siger lektor 

i Statskundskab, Tonni Brems Knudsen, til 

demonstranterne og roser de studerende for deres 

engagement i sagen: 

”Der er fortsat brug for medspil og modspil til 

ledelsen”, siger han. Medspil og modspil er netop, 

hvad de studerende har tænkt sig at give. De vil 

fortsat kæmpe for at sikre sig så meget indflydelse 

som muligt. 

”Nu skal vi kræve vores ret til at blive hørt! Vi 

vil universitetet det bedste, men vi vil også være 

med”, slår Thea P. Frederiksen fast.

MINDRE DEMOKRATI 


Som en del af den store 

reform af Aarhus Universitet 

står studienævnene overfor 

ændringer. Studenterpolitiske 

organisationer frygter, at en 

beskæring af nævnene rammer 

de studerendes sidste rest af 

demokratisk indflydelse. 

ORD | NIKLAS STEFFENSEN HESSEL 

FOTO | STUDENTERRÅDET VED AARHUS UNIVERSITET 

”Iøvrigt er det her et medarbejdermøde – selvom 

det er åbent”. Sådan sluttede rektor Lauritz B. 

Holm-Nielsen sit svar til en studerende ved 

spørgerunden efter rektors sommertale i en så 

godt som fyldt Aula-sal d. 17. juni. Spørgeren 

havde givet udtryk for, at hun og andre studerende 

ikke havde følt sig inddraget i den såkaldte 

faglige udviklingsproces, som rektor netop 

havde fremlagt de første frugter af. Tidligere på 

dagen havde ukendte gerningsmænd kaldet 

’Studerende for demokrati’ hængt plakater op 

i bl.a. universitetsparken, der parafraserede 

fagforeningen 3Fs annoncekampagne mod 

regeringens dagpengeforringelser. Teksten 

lød: ”Som en tyv om natten stjæler rektor de 

studerendes medbestemmelse”. 

Tager man i betragtning, at en gruppe på cirka 

50 studerende samme morgen havde gate crashet 

bestyrelsesmødet, hvor udviklingsprocessens 

første skridt blev vedtaget, synes fronterne hårdt 

trukket op i disse tider på Aarhus Universitet, 

der ellers har en mere fredsommelig tradition 

for studenteraktivisme end RUC og Københavns 

Universitet. 

Udviklingsprocessens næste fase bringer 

reformens konsekvenser tættere på de 

studerendes hverdag: Nu skal der ses på antallet 

og sammensætningen af studienævn. Det skyldes, 

at den nuværende studienævnsstruktur, som det 

hedder på hjemmesiden om reformprocessen, 

har ”vist sig ikke at være optimal for udvikling 

og implementering af mere fleksibilitet og 

sammenhæng i uddannelserne”. Det har fået 

En plakat i universitetsparken protesterer mod reformen, der kan reducere antallet af studienævn fra 36 til 4. 

11 DELFINEN

Studenterrådet op på mærkerne: 

”Studienævnene er det sidste formelle sted, vi 

har indflydelse i den forstand, at der er et lige 

antal studerende og ansatte med stemmeret”, 

siger Studenterrådets formand Thea Frederiksen 

(universitetsreformen fra 2003 afviklede i vid 

udstrækning universiteternes demokratiske 

opbygning, red.). Hun frygter, at reformen vil føre 

til færre studienævn og dermed formindske de 

studerendes indflydelse på deres egne fag. 

”Når der kommer større studienævn, kan du ikke 

længere være sikker på, at din egen faglighed er 

repræsenteret i det nævn, der skal kvalitetssikre 

din uddannelse”, siger hun. 

Det samme frygter HUMrådet, humanioras 

studenterpolitiske organisation. Formand Jakob 

Linddell Ruggaard skrev i maj i HUMmagasinet, at 

de studerende må forhindre ”et afdemokratiseret 

og fagligt devalueret AU, hvor vi som studerende 

mister følingen med vores studiers faglige 

udvikling og mister overblikket over de 

beslutninger, der træffes om vores hverdag.” 

Konsulenter: Beskær studienævnene 

Frygten for at reformen medfører færre 

studienævn er ikke grebet ud af den blå luft. I den 

konsulentrapport, universitetet fik udarbejdet 

som grundlag for den faglige udviklingsproces, 

fremstilles studienævnene som en mulig 

forhindring for den tværfaglighed og fleksibilitet 

i de studerendes uddannelsesmønstre, som 

ledelsen på AU ønsker: ”Some Study Boards tend 

to be conservative and protective of their subject’s 

’purity’”, hedder det blandt andet. Rapporten 

foreslår at reducere antallet af studienævn, 

12 DELFINEN 


”perhaps to no more than one or two for each of 

the (new) main academic units” – dvs. et eller to 

studienævn per hovedområde (4-8 studienævn). 

Det vil være en kraftig beskæring, da der i dag er 

36 studienævn på universitetet. 

”Når der kommer større 

studienævn, kan du ikke 

længere være sikker på, 

at din egen faglighed er 

repræsenteret i det nævn, 

der skal kvalitetssikre din 

uddannelse. 

- Studenterrådets formand Thea Frederiksen 

Indtil videre har ledelsen dog ikke spillet ud med, 

hvor mange eller hvor store studienævn, man 

ønsker sig, men har nøjedes med at tale om ”det 

rigtige antal studienævn”. Universitetsloven giver 

forholdsvis brede rammer for ledelsens ønsker, da 

det her kun hedder, at dekanen nedsætter ”det 

nødvendige antal studienævn”. 

Der er således også ganske store forskelle 

på antallet og størrelsen af studienævn på 

universitetet i dag. Mens man fx på humaniora 

har et studienævn for hvert institut, har man 

på naturvidenskab kun et studienævn for hhv. 

bachelorer og kandidater på hele hovedområdet. 

Konsulentrapporten fremhæver netop strukturen 

Studerende fra Statsrådet (fagrådet ved Statskundskab) protesterer mod den faglige udviklingsproces d. 17. juni. 

på naturvidenskab som et forbillede for en ny 

studienævnsstruktur. 

Kritik baseret på ”formodning” 

Studenterrådet er uforstående overfor ønsket om 

større studienævn. 

”Man ønsker at reducere antallet af nævn, uden 

at man har argumenter for at gøre det. Ledelsen 

antager, at det vil gøre studienævnene mere 

effektive, hvis der bliver færre og større nævn, men 

det har man ikke undersøgt”, siger hun. 

Delfinen ville gerne have spurgt rektor 

Lauritz Holm-Nielsen om, hvad ledelsen 

og konsulenterne baserer deres kritik af 

studienævnsstrukturen på. Men da rektor 

var på sommerferie, svarer Flemming Larsen, 

kontorchef i Ledelsessekretariatet og tovholder på 

reformprocessens praktiske del. Han begrunder 

kritikken med, at studienævnene er en stopklods, 

når det gælder de studerendes muligheder for at 

sammensætte deres uddannelse af elementer fra 

flere fag og hvad angår udvikling af tværfagligt 

samarbejde: 

”Det indre uddannelsesmarked fungerer ikke 

godt, og det er en kendsgerning, at fire år efter 

fusionen er der endnu ikke kommet skred i 

etableringen af nye uddannelser på tværs af 

fagene (AU blev i 2006-2007 fusioneret med bl.a. 

Aarhus Business School og Danmarks Pædagogiske 

Universitet, red.). Almindelige tilkendegivelser 

fra en række folk som studieledere og dekaner 

siger, at studienævnene er for lukkede om deres 

eget univers og for afvisende overfor muligheder i 

parallelle uddannelser eller andre faglige miljøer.” 

Har I lavet en undersøgelse af nævnene?

”Nej, men det sker i det analysearbejde, der skal 

laves i efteråret”. 

Har I nogle konkrete eksempler på, at et studienævn 

har spændt ben for fleksibilitet eller sammenhæng i 

uddannelserne? 

”Jeg tør ikke påstå, at vi har en præcis case – vi 

har en formodning om, at nævnskonstruktionen 

pt. ikke er optimal. Og når vi alligevel vender andre 

sten, kan vi ligeså godt se på den også”, siger 

Flemming Larsen. 

Taxameterpenge kan være hæmsko 

Thea Frederiksen fra Studenterrådet tvivler 

på, at studienævnenes konservatisme er 

hovedårsag til den manglende tværfaglighed 

og studentermobilitet. Hun henviser derimod 

til, at taxameterpengene, der finansierer 

uddannelserne, udbetales forskelligt fra 

fagområde til fagområde. Det betyder, at nogle 

fag fattes penge, og økonomien kan derfor være 

en hæmsko, når studienævn fx skal tage stilling 

til, om en studerende kan få merit til at tage 

uddannelseselementer udenfor sit eget fag. 

Flemming Larsen fra Ledelsessekretariatet 

erkender, at studienævnene ikke er eneste 

hindring for at tænke på tværs af fag – det samme 

er for eksempel ”statens styring af uddannelser 

efter snævre faglige uddannelsesbekendtgørelser. 

Der er ingen, der siger, at løsningen ligger ét sted, 

men vi må starte et sted”, siger han. 

Et stækket studenterdemokrati? 

Ét er spørgsmålet om antallet af studienævn; et 

andet er, hvilken rolle de skal spille fremover. AU’s 

ledelse ønsker, at studienævnene fremover skal 

være mere strategiske organer. Som eksempler på 

strategiske opgaver nævner konsulentrapporten 

analyser af arbejdsmarkedet for enkelte 

uddannelser, udvikling af nye uddannelser og 

’rationalisering’ af eksisterende uddannelser. Mere 

fagnære spørgsmål skal til gengæld diskuteres i 

en række underudvalg knyttet til de enkelte fag 

– sådan som det i dag foregår på naturvidenskab. 

Ifølge Thea Frederiksen fra Studenterrådet er 

problemet med modellen, at de, der står for det 

fagnære arbejde, ikke er demokratisk valgt. 

”På naturvidenskab er de overordnet tilfredse 

med deres model, men de er ikke tilfredse med, 

at de underudvalg, der kvalitetssikrer de enkelte 

fag, ikke er lovfæstede, og at der ikke er nogen 

procedure for, hvordan der vælges folk til dem”, 

siger hun. 

Flemming Larsen mener ikke, at en reduktion af 

studienævnene vil svække studenterdemokratiet. 

”Hvis der kommer aktive faglige udvalg, vil 

større studienævn ikke begrænse de studerendes 

indflydelse. Vi er på et universitet, så indflydelse 

skabes oftest i dialog og via argumenter – det er 

mere afgørende end formel indflydelse”, siger han 

og understreger, at ledelsen ønsker engagerede 

studerende. 

Thea Frederiksen mener derimod, at 

underudvalg, der skal tage sig af fagnære 

spørgsmål i en ny struktur også må gøres 

lovfæstede med procedurer for valg mv. – ”og 

dermed risikerer man at lave et dobbeltsystem, 

der snarere komplicerer end forenkler”, siger hun. 

Hun kan støtte sig til, at universitetsloven fastslår, 

at det er studienævnenes opgave at kvalitetssikre 

uddannelserne fagligt – derfor kan AU’s ledelse 

HVAD LAVER STUDIENÆVNENE? 

Der er i dag 36 studienævn 

ved Aarhus Universitet. Ifølge 

studenterorganisationer 

hører nævnene til de sidste 

studenterdemokratiske islæt 

på danske universiteter efter 

universitetsreformen fra 2003, 

der indførte en topstyret 

ledelsesstruktur. Men hvad laver 

studienævnene egentlig? 

ORD | Niklas Steffensen Hessel 

Ifølge universitetsloven skal studienævnene ”sikre 

tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling 

af uddannelse og undervisning, herunder at 

kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og 

undervisning.” 

Loven fastslår også, at ”Hvert studienævn 

består af et lige stort antal repræsentanter for 

det videnskabelige personale og de studerende, 

som vælges af og blandt henholdsvis det 

videnskabelige personale og de studerende.” 

Loven siger intet om, hvor mange studienævn, 

der skal være - det hedder blot, at dekanen 

nedsætter ”det nødvendige” antal studienævn. Der 

er 36 studienævn på Aarhus Universitet. 

Studerende kan have stor indflydelse 

Ifølge Thea Frederiksen, formand for 

Studenterrådet, har de studerende stor indflydelse 

i de studienævn, hvor de vælger at engagere sig. 

”De studerende kan få indflydelse på 

studieordninger, hvilke fag der udbydes, hvilke 

bøger der skal læses, evalueringer af fagene, 

timetal, tilrettelæggelse af rusuger og meget 

andet”, siger hun. 

måske ikke uden videre uddelegere den opgave til 

underudvalg, hvis status er uklar. 

“Vi er på et universitet, så 

indflydelse skabes oftest i 

dialog og via argumenter 

– det er mere afgørende 

end formel indflydelse. 

Flemming Larsen, Ledelsessekretariatet 

Analysearbejde forude 

Hvad der konkret kommer til at ske med 

studienævnene vil først stå klart efter en analyse 

af den nuværende struktur, som begynder i 

efteråret. Studenterrådet har fået lovning på, at de 

studerende vil blive inddraget i dette arbejde. Men 

hvordan arbejdet konkret vil forløbe, vedtages 

først af rektoratet i slutningen af august, siger 

Flemming Larsen og fortsætter: 

”Sandsynligvis vil vi starte åbent med en 

høringsrunde, hvor vi spørger på studier, blandt 

studerende og studenterorganisationer, hvad de 

finder hensigtsmæssigt, og så vil der blive arbejdet 

videre med konkrete problemstillinger i nogle 

arbejdsgrupper”. Flemming Larsen tilføjer desuden, 

at det ikke er utænkeligt, at der også efter 

reformen vil være forskelle på antal og størrelse af 

studienævn imellem de enkelte hovedområder, 

som det også er tilfældet i dag. 

Derudover står studienævnene for at give 

studerende meritter, dispensationer, behandle 

klager mv. 

Udover studienævnene findes også fagråd og 

fagudvalg. Disse organer arbejder med nogle 

af de samme spørgsmål om studieordninger og 

studiemiljø, som også behandles af studienævn, 

men er knyttet til de enkelte fag - og så består de 

kun af studerende (og altså ikke også ansatte som i 

studienævnene). 

Udvalgene er ikke skrevet ind i universitetsloven 

og er derfor ikke formelt garanteret nogen 

indflydelse, ligesom de ikke har bemyndigelse til at 

give dispensationer mv. 

Endelig er der de såkaldte ’uddannelsesudvalg’, 

der findes på naturvidenskab, hvor der kun er et 

studienævn for hhv. hele fakultetets bachelor- og 

kandidatniveau. Disse udvalg tager sig af mere 

fagnære spørgsmål, men har ikke den samme 

demokratiske legitimitet som studienævnene, hvis 

repræsentanter vælges af de studerende. 

13 DELFINEN

Pas på! 

I starten af juni måned sad de fleste studerende 

og stressede over eksamensopgaver og en 

hastigt nærmende deadline. Det gjorde 

de to kandidatstuderende i henholdsvis 

informationsvidenskab og it-produktudvikling, 

Lasse Chor og Tobias Sonne, i den grad også. 

Men i stedet for at bruge den sidste weekend 

inden aflevering på at rette stavefejl og sætte 

kommaer, var de to Katrinebjergstuderende rejst 

til Washington D.C. Her mødtes de med folk fra 

verdens største it-firmaer. 

Lasse Chor og Tobias Sonne var blevet inviteret 

til Washington D.C. af organisationen Random 

Hacks of Kindness, som består af folk fra Google, 

Yahoo, Microsoft, NASA og Verdensbanken. I dette 

fine selskab var de blevet inviteret til at være 

med i et såkaldt ”hackathon”, hvor en stor gruppe 

programmører mødte frivilligt op og hjalp med at 

udvikle it-løsninger til brug i katastrofesituationer. 

De var inviteret for at dele erfaringer med 

arrangørerne, for i foråret havde de lavet et 

lignende arrangement på Aarhus Universitet. 

”Det var sjovt at præsentere vores projekt og 

få fortalt, at de faktisk synes at vores var mindst 

ligeså fedt som deres. De var meget imponeret 

over, hvordan vi havde fået ’Coding For Charity’ op 

at køre, fordi der ikke er så stor en kultur for sådan 

noget i Danmark. Vi har bygget det op fra bunden 

og udviklet nogle helt nye ideer,” siger Lasse Chor. 

Programmering i stedet for penge 

Lasse Chor og Tobias Sonne mødte hinanden 

tilfældigt på en studiemesse og undrede sig 

over, hvorfor de ikke havde mødt hinanden før. 

De studerede begge i It-Byen på Katrinebjerg og 

14 DELFINEN 

It-hippierne 

kommer 

De to partnere i Katrinebjerg-projektet UINITY, Lasse 

Chor og Tobias Sonne, afholdt i foråret arrangementet 

”Coding For Charity”. It-studerende fra Aarhus Universitet 

hjalp små lokale humanitære organisationer 

med at udvikle it-løsninger. Det gik så godt, at de i 

juni var i USA for at dele erfaringer med blandt andre 

Microsoft og Google. 

ORD | KRISTIAN HOLMELUND JAKOBSEN 

FOTO | KRISTIAN HOLMELUND JAKOBSEN 


havde mange af de samme ideer. Derfor skabte de 

i sommeren 2009 det tværfaglige netværkscenter 

UNITY med støtte fra Aarhus Universitet, IT-Vest og 

INCUBA Science Park. Ideen var at skabe et forum 

for tværfagligt samarbejde mellem de studerende 

på Katrinebjerg og skabe et netværkscenter, 

hvor de studerende kunne komme i kontakt med 

erhvervslivet. 

På deres kontor i IT-Huset er den ene væg fyldt 

med billeder fra deres seneste store arrangement 

”Coding For Charity”. Over 60 studerende fra 

forskellige fag deltog en hel lørdag i april måned 

for at hjælpe lokale humanitære organisationer 

med at løse konkrete it-problemer. Arrangementet 

var en stor succes for lokale organisationer som 

Fairbar og Cyberhus, som fik hjælp. Også de 

studerende fik meget ud af arrangementet. 

”UNITY handler både om at skabe tværfagligt 

samarbejde mellem de studerende på Katrinebjerg 

og at give de studerende mulighed for at arbejde 

med virksomheder og rigtige cases. ”Coding 

For Charity” var desuden en mulighed for de 

studerende for at gøre en god gerning. De synes, 

det er meget at give 200 kr. til Røde Kors om året, 

men de vil glædeligt sætte en hel lørdag af til at 

hjælpe andre. De får mere ud af at være med til 

noget som dette end at donere nogle penge, og 

som vi ser det, gavner det også organisationerne 

mere,” siger Tobias Sonne. 

Han forklarer, at ideen bag ”Coding For Charity” 

er en tendens man har set i flere år. Programmører 

og it-studerende bruger deres fritid på at arbejde 

gratis for gode formål og samtidig lade deres 

arbejde ligge frit tilgængeligt på nettet. Der er stor 

prestige, i at være med til at udvikle open source 

programmer som folk kan downloade gratis på 

nettet, og andre programmører kan arbejde videre 

på. Tobias Sonne betegner fænomenet som en 

”neo-hippiebevægelse”. Lasse Chor uddyber: 

”Programmering er ikke bare et arbejde, det 

er også en hobby. Hvor andre spiller fodbold, så 

er open source-projekter som en slags virtuelt 

foreningsliv for it-folk. ” 

Vil lokke hackere til Danmark 

Ambitionerne er store, når Lasse Chor og Tobias 

Sonne fortæller om deres fælles projekterer. For 

deres målsætning med at tage til USA var ikke blot 

at dele erfaringer og skabe kontakter. 

”Vi var både taget derover for at fortælle 

om vores arrangement og for at lære af deres 

arrangement. Men derudover er det også vores 

målsætning at trække Random Hacks of Kindness 

til Danmark, og de lød meget positive over for det,” 

siger Lasse Chor. 

De arbejder lige nu på at udforme planerne 

til at trække Random Hacks of Kindness til Århus 

allerede til vinter eller i starten af 2011. Det vil 

i så fald betyde, at Google, NASA og Microsoft 

kommer til Århus og udvikler software og itprodukter 

med et humanitært sigte. 

”Det kan hurtigt blive rigtigt stort. Vi kunne 

samle 60 lokale studerende med tre ugers 

forberedelse uden vi havde Google og NASA som 

trækplaster, så det her kunne virkelig blive stort og 

skabe store resultater,” siger Lasse Chor.

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN 

Følger du 

med ITden? 

LÆS EN KANDIDAT 

I IT & BUSINESS PÅ 

IT-UNIVERSITETET 

Se fi lm og læs mere på ITU.dk/kandidat 

Ansøgningsfrist d. 15. nov. 

15 DELFINEN

”Vi er her bestemt ikke for at tage livet af nogen. 

Vi er her nærmere for at skabe mere liv”, fortæller 

Studenterhusets direktør Anne Thorø Nielsen 

entusiastisk, da snakken går på foreningens nye 

lokaler i De Studerendes Hus på Aarhus Universitet. 

Indtil for nylig var fremtiden ellers usikker. Dårlig 

økonomi var ved at tage livet af Studenterhuset, 

men med en dugfrisk aftale med Universitet 

i hånden kan både de ansatte, de frivillige og 

brugerne ånde lettet op: Studenterhuset skifter 

adresse og overlever. 

Anne Thorø Nielsen fortæller begejstret om de 

planer, hun og resten af Studenterhuset har på 

tegnebrættet. De nye lokaler skal udnyttes. Der 

skal være et væld af aktiviteter. Studenterhuset skal 

igen være det faste mødested for de studerende 

på tværs af studierne. Blandt de mest aktuelle 

planer er en ugentlig fredagsbar, en daglig cafe og 

endnu bedre koncerter. De studerende kan se frem 

til ”et blomstrende Studenterhus”, som Anne Thorø 

Nielsen udtrykker det. 

Hun er lettet over, at tingene endelig har løst 

sig. Studenterhuset kan igen tage hånd om de 

studerende i stedet for konstant at skulle kæmpe 

for sin overlevelse. 

”Jeg håber, helt personligt, at jeg skal bruge 

80 procent mindre tid på at skulle kigge på 

regnskaber, tal og budgetter og pis og lort og i 

stedet gå ud og bruge den tid på at finde nogle 

sponsorer, der vil være med til at betale for nogle 

fede aktiviteter”, siger Anne Thorø Nielsen. 

16 DELFINEN 


PAKHUSET LUKKER OG SLUKKER 

STUDENTERHUSET 

Tidligere på året begyndte rygterne at svirre, om at Studenterhuset måtte dreje nøglen om. En milliongæld og 

lave besøgstal har længe presset det visionære samlingspunkt for de århusianske studerende. Nye lokaler og 

fornyet gåpåmod skaber grobund for optimisme. 

ORD | VILLADS ANDERSEN 

Wammen byder op 

Flytningen er kulminationen på en lang række 

større og mindre udfordringer. Først på året 

anmoder hovedbidragsyderen, Århus Kommune, 

om en evaluering af Studenterhusets aktiviteter. 

Rapporten taler sit tydelige sprog: Der skal 

ryddes op i geledderne og økonomien, hvis 

Studenterhuset skal gå en sikker fremtid i møde. 

Rapporten anbefaler derfor Århus Kommune at 

tvinge armen rundt på Studenterhuset og kræve 

en handlingsplan for foreningens overlevelse og 

fremtid. 

I marts dumper Århus’ Borgmester Nikolaj 

Wammens krav ind ad brevkassen på 

Studenterhusets gamle adresse ved havnen. Der 

skal handles. 

”Det er rigtig tænkt, 

det her Studenterhus 

i Århus. Det er bare 

for dyrt! 

Drop erhvervslivet 

Anne Thorø Nielsen er ikke enig i alle rapportens 

konklusioner, men hun ved godt, at der skal gøres 

noget, og at det skal gøres snart: 

”Vi har selvfølgelig været klar over, at det ville 

være vanskeligt at drive det fremadrettet, hvis 

ikke vi gjorde et eller andet radikalt. Det er sådan 

set det, der står i evalueringen: Der er nogle 

udfordringer, der skal løses, hvis man vil have et 

studenterhus om et år.” 

Men hvad skal man gøre? Forfatterne af 

evalueringsrapporten opstiller fire scenarier, der 

måske kan hjælpe den nødlidende organisation ud 

af krisen. 

Første scenario går ud på, at Studenterhuset 

dropper erhvervslivet og udelukkende fokuserer 

på de studerende. 

Andet scenario ligger sig i forlængelse af det første, 

men her foreslås det desuden, at organisationen 

finder nye lokaler. 

Både første og andet scenario lyder urealistiske 

i Anne Thorup Nielsens ører. Sagen er nemlig 

den, at kontakten med erhvervslivet er en vital 

del af Studenterhusets støtteberettigelse. Intet 

erhvervsliv, ingen støtte. 

Tre eller fire? Hverken eller. 

Med de to første scenarioer fejet af banen, vender 

Studenterhuset sig mod mulighederne opstillet i 

de sidste to. 

I tredje scenario foreslår evalueringen status quo, 

mens de i det fjerde bebuder en omprioritering 

af de eksisterende midler. I begge scenarioer 

anbefaler man, at Studenterhuset beholder sine 

lokaler på havnen. 

Så hvad skete der? Studenterhuset valgte at gå 

en hel femte vej. 

Tvunget af omstændighederne, kan man 

sige. Med den skrantende økonomi virkede det

FLYTTER 

uhensigtsmæssigt at blive boende i Pakhuset og 

med en renovering af havnen i sigte, ville man 

blive nødt til at finde sig i byggerod de næste 

mange år. Derfor skulle det ske noget helt nyt. 

Heldigvis havde Aarhus Universitet plads. Selvom 

pessimistiske røster hævder, at Studenterhuset 

bliver Universitetshuset, ser Anne Thorø Nielsen 

ingen problemer i at flytte ind i de tomme lokaler. 

”Vi har prøvet at sidde med kort og sagt: Okay, før 

lå vi sådan her, og så var der så langt. Nu rykker vi 

herhen, og det viser sig, at vi faktisk rykker tættere 

på langt de fleste af uddannelsesinstitutionerne”, 

siger hun. 

Uddannelsesinstitutionerne har da heller 

ikke fundet den nye placering på universitetet 

problematisk. Snarere tværtimod, hvis man 

spørger Anne Thorø Nielsen. 

”Vi var spændt på at se, hvad de andre 

uddannelsesinstitutioner ville sige til, at vi rykker 

op på universitetet. De har alle sammen sagt, 

at hvis det betyder, vi får et levende, stærkt 

Studenterhus, så er det, de gerne vil”, siger hun. 

Tillid til de studerende 

Men nye lokaler gør ikke det hele. Studenterhuset 

vil også tænke nyt i forhold til deres aktiviteter. 

Dels fordi de mener, de kan endnu bedre. Dels 

fordi den negative egenkapital skal vendes til plus. 

Udgangspunktet er dog det samme: De 

studerende. Midlet til at få et nyt og forbedret 

Studenterhus er de hårdarbejde frivillige. Derfor 

bliver de ansatte nødt til at give de studerende 

mere plads til at udfolde sig på. 

”Hvis du virkelig skal ud og uddelegere 

tingene, så er du også nødt til at have tillid til 

de studerende.” forklarer Anne Thorø Nielsen, 

mens hun fortæller om de konkrete tiltag, 

organisationen har på programmet i fremtiden. 

”Vi skal ikke gøre det 

her for pengenes 

skyld, men for 

indholdets. 

Hun ser gerne nogle af de sparede penge 

brugt på markedsføring og nye initiativer. På 

Studenterhusets kontor har de ansatte blandt 

andet talt om et nyt koncept: Fagenes dag. I alt 

sin enkelthed vil Studenterhuset frit overlade sine 

lokaler til et fag, der så kan gøre, hvad de vil. På 

den måde håber de at trække mange og mange 

forskellige studerende til. 

Et andet mål er en stor studiefest om måneden. 

Organisationen vil være bedre til at målrette sine 

aktiviteter mod de studerende. 

”Vi har sat nogle mål op for, hvem vi skal have fat 

i, og så tilpasser vi vores aktiviteter efter det. Den 

del af det, har vi helt sikkert tænkt os at gøre noget 

ved”, siger Anne Thorø Nielsen. 

Penge dræber kreativiteten 

”Det er sådan lidt en lettelse for os alle samme”, 

opsummere Anne Thorø Nielsen den foreløbige 

afslutning på begivenhedernes gang. Det 

har bestemt ikke været let at være ansat på 

Studenterhuset de sidste par år. For at få det hele 

til at løbe rundt har man blandt andet været nødt 

til at sige farvel til nogle medarbejdere. Det har 

været svært for direktøren og resten af staben, 

men nu kan de begynde at se fremad. 

Anne Thorø Nielsen er ikke et øjeblik i tvivl 

om, hvorfor de alligevel er kommet helskindet 

igennem. 

”Vi har været i en situation, hvor vi har været 

nød til at tænke penge, penge, penge. Og det 

dræber sgu energien, kreativiteten og alt muligt 

andet, hvis jeg skal være helt ærlig. Det er kun, at 

vi har nogle super fede frivillige, der ind imellem 

fortæller os, at de synes, vi er mega seje, der har 

gjort det umagen værd”, siger hun. 

Første punkt på Studenterhuset dagsorden 

efter sommerferien er modtagelsen af de nye 

studerende. Det skal arrangeres rusfester til den 

helt store guldmedalje. Det har vist sig at være 

en større logistisk udfordring, da kantinen, som 

bliver Studenterhuset nye koncertsal, ikke når at 

blive færdig til studiestart. Derfor må Anne Thorø 

Nielsen og de andre ansatte tænke i alternative 

baner. Måske laver de forskellige lounges, måske 

vælter de vægge. Det må tiden vise. En ting er 

sikkert. Studenterhuset er kommet for blive. 

17 DELFINEN

MESSE FOR STUDERENDE I ÅRHUS 

STUDIEMESSE 2010 

6.-8. SEPTEMBER 

Linie 888: Århus - København 

Rejsetid: 

under 3 timer 

Bestil plads: www.linie888.dk - Tlf. 70 210 888 

Kom og 

besøg os 

på stand 4. 

i 

· 

Messeplakat 25x70mm.indd 1 2010-06-24 70_25_Layout 09:14:18 1.pdf 1 20-05-2010 10:37:21 126473 Rubrikann_70x25_OUTL.indd 1 15/06/10 09.37 

Studierabat alle dage 

Få gratis koncertbilletter 

Studier Argentina, Ghana, 

Indien, Nicaragua og Vietnam 

Alle studierne giver fuld merit og tæller 

30 ETCS-point. 

www.kulturstudier.dk 

på studiemessen 

www.kino.dk tlf. 70 13 12 11 

18 DELFINEN 

Trendy computerbags 

SUNDE ØJNE - HELE LIVET 

Få 6% studierabat 

på Mac computere 

www.djurslandsbank.dk 

rubrikannonce.indd 1 31/05/10 14:41:47 

Danmarks bedste udvalg af 

ungdoms- og studenterbilletter 

til hele verden 

www.jysk-rejsebureau.dk • tlf. 70 20 19 15 

Untitled-4 1 18/06/10 8:21:55 

Mød Mac 

Den perfekte studiekammerat 

Frederiksbjerg Afdeling · Frederiks Allé 43 

tlf. 7022 8043 · www.sparoj.dk 

Kom og oplev den 

største messe 

for studerende 

i Danmark 

Ndr. Ringgade 3 

8000 Århus C. 

tlf 86128844 

fax 86209102 

books@stakbogladen.com www.stakbogladen.com 

en verden af viden 

50 kroners 

billetter til 

studerende! 

www.aarhussymfoni.dk

19 DELFINEN

Summertime is Music Time – Music Festivals in Europe 

It’s summer, exams lie behind us and what better way to spend your time than going to a music festival? 

Everybody knows Roskilde, so I don’t need to tell you about that. What about the rest of Europe though? 

What kind of music festivals do places like Poland, Austria, England or Portugal offer? This article wants to 

investigate that and give you some insights and useful information on how to get there and how much you 

have to pay. 

ORD | FANNY FRÖHLICH 

Glastonbury Festival, England 

Place: England, Worthy Farm, Pilton 

Time: Last week of June, 4 days 

Prices: 190 pound/1675 DKK (standard ticket), 

combined coach and festival tickets available 

Transportation: Flights from CPH to London, coach 

service from London to festival area 

http://www.glastonburyfestivals.co.uk/ 

For those of you, who have some time to spare in 

20 DELFINEN 

INTERNATIONAL | MUSIC FESTIVALS 

the end of June, Glastonbury Festival is the place 

to be. With 45 stages and around 177.000 visitors 

it is one of the biggest open-air music festivals 

worldwide. First held in the 1970s, it has its roots 

in the hippie-era and is by some referred to as the 

“English Woodstock”. When farmer Michael Eavis 

founded the festival on a farm in the Southwest 

of England near Pilton, the ticket cost 1 pound – 

fresh milk from the farm included. The location 

hasn’t changed, though the festival has grown 

considerably in size. Michael Eavis continues to 

Glastonbury Festival 

be the organiser of the festival, but shares that 

task with other associations such as Greenpeace 

nowadays. Apart from his share, Eavis donates 

the profits to charity. The festival derives its name 

from the city of Glastonbury, which lies nearby 

and is surrounded by myths – some claim that 

Glastonbury is identical with Avalon, a mythical 

place known from the Arthurian legend. 

If you decide to go to the Glastonbury festival 

you will be offered a wide range of contemporary 

popular music including Rock, Folk, World music,

Jazz, Hip hop and Drum ‘n’ Bass. This year’s line-up 

included artists like Gorillaz, Scissor Sisters, Muse, 

Jack Johnson, Fatboy Slim, The National, La Roux, 

Sophie Hunger, Kelis and many many more. You’ll 

always find a lot of alternative acts and newcomers 

at this festival. 

Heineken Open’er Festival, Poland 

Place: Gdynia, Poland, Gdynia-Kosakowo Airfield 

Time: Beginning of July, 4 days 

Prices: 39 EUR/290 DKK (1 day ticket), 72 EUR/536 

DKK (3 day ticket), 88 EUR/656 DKK (4 day ticket) 

Transportation: Flights from Copenhagen to 

Gdansk, shuttle service from Gdansk to Gdynia 

centre, from Gdynia centre shuttle buses to festival 

area 

http://www.opener.pl/en/ 

If you want to take a break from Roskilde festival, 

try out a cheaper alternative and at the same time 

experience the north of Poland the Heineken 

Open’er Festival might be just the right thing. 

With 7 stages and around 120 artists this festival 

takes place in Gdynia, a city at the Baltic sea cost. 

The festival area includes, beside the camp site and 

a gastronomic zone, an area with NGOs presenting 

their work, films and performances. The first 

festival was held in 2002 in Warsaw, but already 

the following year it was moved to the centre of 

Gdynia. Since 2006 the festival takes place at the 

Kosakowo airfield and attracts around 60.000 

visitors each day. I’ve been to this festival this year 

and I can definitely recommend it – the location 

is well chosen and even though it is not a small 

festival it still has an intimate character. Being so 

far up north the sun only sets very late and is up 

again around four in the morning – not so different 

from Denmark. This year’s line-up included Pearl 

Jam, Tricky, Massive Attack, Empire of the Sun, Hot 

Chip, Skunk Anansie, Matisyahu, Pink Freud and 

Nas & Damien Marley. Once the festival is done, 

you could check out the surrounding cities of 

Gdansk and Sopot – definitely worthwhile a visit. 

FM4 Frequency Festival, Austria 

Place: Austria, Green Park St. Pölten 

Time: 3rd week of August, 3 days 

Prices: 129 Euro/961 DKK (3-day ticket incl. 

Camping), from 69.50/518 to 79.50/592 (1-day 

ticket) 

Transportation: flights from CPH to Vienna, S7 from 

Vienna Airport to Wien 

Mitte/Landstraße, U4 from Landstraße to 

Heiligenstadt, S 40 from Heiligenstadt to St. Pölten 

Hauptbahnhof, Shuttle bus service to festival area 

http://www.frequency.at/ (only in German, but the 

forum has an English section) 

Austria is well known for its mountains and 

skiing resorts but why not come to Austria in 

summertime for a change and check out one of 

its biggest music festivals? The FM4 Frequency 

Festival is hosted by the radio station FM4, which 

offers an alternative music program and is very 

well liked by many young Austrians. (If you’re 

interested you can listen to it online http://fm4. 

orf.at/) Offering contemporary pop music the 

festival’s focus lies on Indie and alternative music. 

You’ll also find some Grunge, Electro and Hip Hop. 

The festival was first held in 2001 in Vienna and 

from 2002-2008 it took place at the Salzburgring, 

which is a circular route located in a valley where 

formula 1 races used to be carried out. During 

those years, I was a frequent visitor to the festival 

(do you see the word play ) and let me tell you 

that scenery with all the surrounding mountains in 

this beautiful Austrian countryside was amazing. 

Unfortunately there were some problems with 

the location (entire hillsides were gliding and 

once a bridge collapsed where fortunately no 

one was seriously harmed), so the festival had to 

be moved and is now taking place at St.Pölten, a 

city near Vienna. With Muse, Massive Attack, Die 

Toten Hosen, Jan Delay and Mumford & Sons I’m 

seriously considering going there this year – as far 

as I know tickets are still available. 

Boom Festival 

Place: Portugal, Idanha-a-nova-lake 

Time: 3rd week of August, 1 week (takes place 

every two years) 

Prices: 180 Euro/1341 DKK 

Transportation: flights from CPH to Lisbon or 

Madrid, Boom bus service from Lisbon airport 

(4h) and Madrid airport (6h) to festival areaa 

http://www.boomfestival.org/boom2010/ 

The Boom Festival is an “Open Air Psychedelic 

Goa Trance Extravaganza” as the flyer for the 

Heineken Open’er Festival 

21 DELFINEN

first edition of the festival in 1997 indicates. The 

Boom concept aims at an “alternative reality” and 

is dedicated to “free spirits”. In the organisers’ 

words: “The aim [of the festival] is to join a huge 

worldwide family in the present time continuum 

and in together allowing the Culture, the Love, 

the Sacred Earth and the Art to melt and mingle 

and eventually… Boom! We all take one big step 

together “. 

The festival is versatile – art for example has 

many facets: visual art, live art (which comprises 

performing arts such as Theatre, Dance, Circus and 

Performance Art), Land Art (where art is produced 

from natural materials growing from the earth 

such as wood), paint (ranging from oil painting to 

digital live painting) and, of course, music. 

The Boom festival also offers a Healing Area 

where meditations, sound journeys and therapies 

are held in a garden environment “to tune us in 

to physical well-being, mental clarity, spiritual 

understanding and the development of a sense of 

compassion.” 

Boom distinguishes itself when it comes to being 

conscious about ecology and sustainability. 

Following 17 sustainability standards that 

22 DELFINEN 

INTERNATIONAL | MUSIC FESTIVALS 

commit to being environmentally friendly Boom 

recycles all the water used at the festival on site 

by a biological treatment system. Furthermore 

alternative energies are used – since 2008 

generators are utilized powered by used vegetable 

oil. The program ‘Your Oil is Music’ brought to life 

by the Boom festival wants to educate people 

about the potential environmental disaster caused 

by throwing oil down the sink and offers a solution 

– donate your veggie oil to local municipality or 

just bring it to Boom. Another aspect where the 

educational aim of the festival is rendered visible 

is the section on composting toilets on the Boom 

website; not only are these kind of toilets (that 

help to save water) used throughout the festival, 

the webpage explains how to use them, how they 

work and a critical section on why compost toilets 

are a better alternative to water toilets. 

Recycled materials are used in both production 

and construction of the festival and waste 

management is closely followed with an explicit 

request to the festival goers to take care of the 

things they bring along. Actually the website 

goes one step further offering a critique of our 

modern-day, capitalistic and materialistic society 

“Please control your urge to consume! Don’t bring 

tons of packages, plastics, bottles, napkins and 

all those things our wasteful culture considers 

conveniences. These things are just RUBBISH! You 

don’t need them and they are screwing up our 

Planet.” 

The Boom festival has a theme – this year it is 

water, which is “essential for all dimensions of life”. 

The various kinds of art pay tribute to this year’s 

theme throughout the festival, which for the first 

time is held at a beautiful lakeside scenery. 

One last aspect I want to point out about this 

festival is their consciousness about unequal 

structures – this is why tickets prices are lower for 

people from developing countries. Additionally, 

one developing country is chosen each year whose 

citizens can enter the festival for free, this year it’s 

the Republic of Chile. 

So, what are you waiting for? Pack your backpacks, 

order a festival ticket, get on the plane, the bus or 

the train and enjoy one of the many music festivals 

that are taking place this summer in Europe! 

Boom Festival

23 DELFINEN

24 DELFINEN

NYHED! NESCAFÉ ORIGINAL, MERE SMAG FOR FÆRRE PENGE WWW.NESCAFE.DK 

25 DELFINEN

Guide over AU's F 

Historie / Historisk fredagsbar 

(hjemløs for tiden) 

Features: Den længste bar 

Molekylær Biologi / Die Rote Zone 

(bygn. 3120, lok. 126) 

Features: Lækker loungestemning 

Æstetisk/ Kasernebaren 

(bygn. 1586, lok. den gamle ridehal) 

Features: Ofte live bands 

Kemi / @lkymia 

(bygn. 1516, lok. kemisk kantine) 

Features: Arnbitter i store mængder 

Fysik / Fysisk Fredagsbar 

(bygn. 1520, lok. 731) 

Features: Åben HVER fredag 

26 DELFINEN 

Datalogi & it + imv / Fredagscaféen 

(bygn.Bush, imv = stuen, data 

=1.sal) 

Features: Ølkruslogen - Bordfodbold 

Matematik / kalkulerbar 

(bygn. 1530, lok. 202 + 226 ) 

Features: Udfordrende drikkespil 

Teologisk / Theos’ bar 

(Bygn. 1441, lok. 21 + 25) 

Features: Mulighed for græsk og hebraisk 

Møllevangs Alle 

Paludan-Müllers Vej 

IT-byen Katrinebjerg 

IT-huset 

Katrinebjerg 

5795 

Zuse 

5522 5343 

Vannevar 

5510 Bush 

5344 

Benjamin 

5365 

5511 

Stibitz 

5340 

Babbage 

5341 

Turing 

5128 

5342 

5345 

Ada Dreyer Codd-M 

5346 5126 

Hopper Codd-S 

5347 

Wiener 

Parkering 

5336 

5350 

Schön 

5789 

Shannon 

5521 

5520 

Åbogade 

Storcenter Nord 

Møllevejen 

5114 

Marinøkologi 

5112 

5106 

5107 

5108 

Geofysik 

5104 

3017 

5109 

Finlandsgade 

Innovation Lab 

5247 

589C 

Idræt 

5008 

Adorno 

Forskerparken 

Molekylærbiologi 

B1 

B3 

P1 

B2 

B4 1583 

P2 

P3 

B5 

B6 

3120 

1512 

1582 

Kemi 

1581 

1513 151 

Æstetiske Fag 

1584 

1514 

1585 1580 

Kasernescenen 

1525 

Langelandsgade 

Helsingforsgade 

Paludan-Müllers Vej 

Emil Aarestrups Vej 

Katrinebjergvej 

Jens Baggesens Vej 

Moesgård Allé 

Parkering 

1:2.500 

Etnografi & Antropologi / Fredagsbaren 

(lok. kantinen) 

Features: Penisfutteral 

1586 


Gustav Wieds Vej 

Statsbib 

152 

1523 

1520 

Fysi 

1521 

1530 

Matematik 

1533 

1550 1 

Ærøgade 

Kaserneboulevarden 

4236 

Vestre Ringga 

Biologi 

1540 154 

Ny Munkegade 

Bispelundvej 

4235 

4233 

Moesgård 

420 

421

1423 

1421 

1422 

1431 

1415 

1414 

1512 

1 

1185 

1513 1511 

1181 

1182 

1514 1516 

1171 

1515 

1163 

1525 

1522 

1172 

1532 

1534 

1211 

1137 1141 1213 

1536 

1135 

1212 

1535 

1134 1221 

1222 

1223 

1251 

1541 

1231 1252 

1232 

1131 1122 

1233 1235 

1253 

1234 

1111 

1413 

Nobelparken 

Universitetsforlaget 

1491 

1467 

5177 

Informations- 1447 

1493 

Studenternes centret 1442 

1465 

1495 

Stakladen Hus 

1448 

Fredrikshus 

1430 

Psykologi 

1463 

1445 

Administrationen 

1481-1483 

Den 

Sociale 

1444 

1420 

1443 1440 1461 

Højskole 

Konferencecenter Teologi 

og boghandel 

1441 Humaniora 

1455 

1451 

Humaniora 

1410 

1453 

1328 

Statsbiblioteket 

1327 

Aula 

1326 

1411 

1360 

Antikmuseet 

1412 

4 

1325 

Seminarium 

1194 3 

1343 1350 

1193 

Økonomi 

2 

5 

1342 

1195 

1192 

1324 1323 

Jura 1351 

6 Kollegier 

1 

1340 1333 

1196 1191 

1331 1322 

1197 

1341 

1321 

Danmarks Pæd. 

1330 

1190 Universitet 

Kemi 

Stats- 

10D 

1320 

kundskab 

1510 

1332 

Biofysik 

7 

1313 

09A 

Kollegier 

1180 

8 

1312 

Med. 1160 

07B 

Biokemi 

9 

1311 

1162 

Kollegie- 1310 

1170 

Fysik og Astronomi 1150 Klinisk epidemiologi kontor 

520 

1243 

Zoologi 

06D 

Naturhistorisk 

1244 

1530 

Museum 

1245 

1140 1210 

Biologi 

1242 

1550 

BartholinMolekylær- 

1241 bygningen 

logi 

1130 

biologi 

1240 

1540 

Biologi1220 

1230 

Søauditorierne 

03A 

18B 

Anatomi 1250 1266 

1120 

1262 

1267 

Retsmedicin 

1100 Geologi 

1261 1265 1268 

1260 

Victor 

1264 

1102 Albeck-Bygningen 

1101 

Folkesundhed 

Steno Museet 1110 

1090 

e Rin gade 

s Vej 

Munkegade 

j 

3 

oesgård 

Fredagsbarer 

4209 

4211 

Karl Verners Vej 

Engelsk / Anglia & Co. 

(bygn. 1463, lok. 216) 

Features: Småt men godt! 

Niels Jensens Vej 

Ole Worms Allé 

C. F. Møllers Allé 


Victor Albecks Vej 

Wilhelm Meyers Allé 

Høegh-Guldbergs Gade 

1611 

Fredrik Nielsens Vej 

1610 

1612 

1614 

1613 

Tandlægeskolen 

Tåsingegade 

Nordre Ringgade 

JCVU 

Bartholins Allé 

Carl Holst-Knudsens Vej 

Vennelyst Boulevard 

Nørrebrogade 

01E 

Sygeplejevidenskab/Kollegium 

1633 

Pressens 

Uddannelsescenter 

1674 

1672 

1675 

1671 

1673 

Geologi 

1670 

Biologi / Fredagsbaren TM 

(bygn. 1220, lok. 111) 

Features: Billige Thy-pilsnere 

Randersvej 

Jens Chr. Skous Vej 

Trøjborgvej 

Århus 

Universitetshospital 

Peter 

Sabroes 

Gade 

Idéhistorie & filosofi / HIK aka. Hjerner i 

kar (lok. 515) 

Features: Tør, men dyb 

Medicin / Umbilicus aka. navlestreng 

(bygn. 1161, lok. 115) 

Features: Gratis udpumpning 

Psykologi / Café Kein Cortex 

(bygn. 1481, lok. 132) 

Features: Lots of ladies 

Den Sociale Højskole / Den Sociale 

(bygn.1483) 

Features: Rundbordshygge 

Nordisk / LeboNbar 

(bygn. 1451, lok. 515) 

Features: Ofte temafester 

Europæiske & Inter. Studie / ESIS 

(bygn. 1422, lok. 329) 

Features: Salg af pølsebrød 

Samfundsvidenskabelig / Fredagsbar 

(bygn. 1320, lok. Foyeren) 

Features: Campus’ største fredagsbar 

27 DELFINEN

Lars von Triers kontroversielle 

film Antichrist bliver til århusiansk 

teater til september. 

ORD | KASPER LUNDBERG 

Lad mig høre til at starte med, hvor er I overhovedet 

i processen? 

Ham: ”Vi er ved minus. Vi har ikke engang set 

manuskriptet endnu.” 

(lang pause, Delfinen kigger over på Anne Sofie 

Espersen, den anden skuespiller i Århus teaters 

kommende opsætning af ”Antichrist”). 

Men I skal til den første gennemlæsning om lidt. Hvad 

tænker I om det? 

Hende: ”Det ved jeg ikke. Vi aner ikke hvad der skal 

ske.” 

Den ovenstående udveksling er ikke nogen god 

start på et interview. Genlæs eventuelt og forestil 

dig, at du er den, der stiller spørgsmålene. På 

det tidspunkt har du en god lang time tilbage til 

interviewet. Og et kæmpe kamera med mikrofon 

i hovedet, styret af to überentusiastiske TV3journalister, 

der er ved at lave en serie om kendte 

mødre på arbejde. 

28 DELFINEN 

KULTUR | INTERVIEW 

Chaos Reigns på 

Aarhus Teater 

Du skulle have ventet 

Delfinen møder de to skuespillere fra Aarhus 

Teaters kommende opsætning af ”Antichrist”, lige 

inden den første gennemlæsning. Det vil åbenbart 

sige første gang Jacob Madsen Kvols og Anne 

Sofie Espersen mødes med instruktøren og læser 

manuskriptet i gennem. 

Jacob Madsen Kvols er i starten af trediverne 

og meget imødekommende. Han er hurtigst 

til at svare på de fleste af spørgsmålene, og jeg 

får fornemmelsen af, at han gerne vil sørge for, 

at interviewet glider let. Anne Sofie Espersen 

(ja, det er Lene Espersens søster) er bestemt og 

karismatisk. Hun svarer først og fremmest, hvis 

man tiltaler hende direkte, og lægger gerne 

armene på kors, efter hun har svaret. 

”Fie” kalder de hende på teatret. Måske for at få 

hende til at virke lidt mindre skræmmende. Hun 

kommer med kaffe, men det virker forkert. Som en 

general i uniform, der støvsuger. 

TV3-journalisterne var ikke klar med kameraerne, 

så Espersen må gå ud igen med kaffen og komme 

ind på ny. Det var en betingelse for at kunne lave 

interviewet, at TV3 kunne være med. 

”Bare lad som om I ikke har hilst endnu,” siger 

journalisterne. 

Efter vi har hilst på den rigtige filmede måde, er 

det første Espersen siger til mig: 

”Du skulle have ventet et par måneder med det 

her. Det ville give meget bedre mening.” 

Jeg synker en gang, smiler og nikker. 

”Det er jo meget sjovt at gøre det lidt anderledes 

end man plejer”, prøver jeg. 

Snedig hyldest til kvinden 

Efter en lidt pinlig stilhed, som Delfinen bruger på 

mentalt at slette alle de spørgsmål, der handler om 

manuskriptet, ender det med at blive Jacob, der 

starter interviewet. 

Ham: ”Jeg har faktisk lige set scenografien.” 

Delfinen takker ham i stilhed. Men bekymrer sig 

straks om at miste kontrollen over situationen. 

Ham: ”Det ser rigtig spændende ud. Det er et 

aflangt betonbasin fyldt med is, der smelter 

gennem forestillingen. Og så skal der vist være en 

glasvæg mellem os. Og en økse.” 

Hende: ”Fedt. Jeg elsker modstand. Så er der noget 

at arbejde med.” 

Delfinen begynder at føle sig til overs i 

interviewsituationen og beslutter sig for at komme 

på banen. TV3-journalisterne er allerede faldet hen 

i en sofa, tilsyneladende ramt af kedsomhed, men 

for høflige til at gå. Det beroliger Delfinen. 

Hvor mange gange har I set ”Antichrist” på film? 

Hende: ”En gang.” 

Ham: ”Jeg har også kun set den en gang. Fie 

lånte den til mig, men jeg skulle virkelig tage mig 

sammen, efter alt det man havde hørt om den.” 

At den er hypervoldelig og kvindehadsk? 

Hende: ”Det er den ikke.” 

Hvad er den ikke? 

Hende: ”Kvindehadsk. Det er snarere en hyldest til 

kvinden på Triers egen snedige måde.” 

Ham: ”Hvordan det?” 

Hende: ”Ulykken ender med at give hendes 

seksualitet skylden. Sidst i filmen er der et 

flashback til scenen, hvor barnet falder ud. Nu 

ser hun pludselig barnet falde ud, mens de har 

sex, men hun reagerer ikke, fordi hun er fortabt 

i sin egen nydelse. Det bliver en kommentar til 

dæmoniseringen af kvinden og hendes seksualitet.” 

Ham: ”Tænker du, at nydelsen er mere legal for 

manden?” 

Hende: ”Ja, det viser hvilke odds kvindens 

seksualitet er oppe imod.” 

Urban Cougar 

Er I bange for at blive påvirket af filmen? 

Ham: ”Det er noget med at se på teksten og ikke 

tænke for meget i filmen.” 

Hende: ”Jeg har den dybeste respekt for Willem 

Dafoe og Charlotte Gainsbourgs præstationer. 

Men det er jo et helt andet udtryk på film. Når 

jeg tænker på manden og kvinden i ”Antichrist”, 

tænker jeg på dem, men det bliver helt anderledes,

når vi kommer i gang. Så er man ikke i en 

forestillingsverden længere, så er man på gulvet.” 

Ham: ”Ja, så arbejder man bare og prøver ting af.” 

Hende: ”Jeg har aldrig haft et problem med at blive 

inspireret. Jeg kan godt skille tingene ad.” 

Jacob, jeg kommer til at tænke på at du jo er ret ung i 

forhold til… Defoe. I filmen. Hvordan vil du leve op til 

hans autoritet som garvet terapeut? 

Ham: ”Det har jeg også tænkt på. Det bliver jo 

unægteligt et.. noget anderledes forhold.” 

Hende: ”Det kan være, at jeg skal være sådan 

en urban cougar, der har scoret en ung lækker 

fyr. Hvem ved, det kan også være at det er 

pisseligegyldigt med alderen? Det kan være, at det 

er helt tilfældigt, hvilke skuespillere de har valgt: 

’Nå, ham den gamle og hende den unge kunne 

ikke, så bliver det bare Fie og Jacob’. Jeg ligner 

alligevel heller ikke en på 36.” 

Ham: ”Nej, 25! Jeg ligner til gengæld en på 36.” 

Hvad er teaterstykkets styrke i forhold til filmen” 

Antichrist”? 

Ham: ”Det intime. Det er meget fysisk at være i 

teatret. Det bliver noget andet at være inviteret 

ind til.” 

Hende: ”Det bliver meget mere mareridtsagtigt 

med mennesker af kød og blod. På film er der 

ligesom et lag, der ikke er der i teatret. En fælles 

Tilbuddet gælder 4,4 l popcorn til og med onsdag den 13. oktober 2010 

mod forevisning af gyldig biografbillet. 

puls med publikum. De kan jo række ud og røre 

ved os, hvis de skulle få lyst til det.” 

Skrækscenariet over dem alle 

Hvordan tror I, folk vil modtage forestillingen? 

Ham: ”Jeg tror, at folk kommer til at være meget 

kritiske.” 

Hende: ”Det bedste vil være hvis publikum kan 

abstrahere fra filmen. Da vi lavede ”Et dukkehjem”, 

og vi talte med journalister, blev vi altid spurgt: 

”Hvorfor skal man lave ’Et dukkehjem’ for 

hundredetyvende gang?” Så bare du nu ikke 

spørger om, hvorfor man skal lave Antichrist som 

teater!” 

Hvorfor skal man lave ”Antichrist” som teater? 

Hende: ”Fordi det er en universel historie om angst, 

sorg og natur.” 

Det lyder som noget, der kunne stå på tavlen i 

dansktimerne i 6. klasse. 

Hende: ”Jamen det er rigtigt. ”Antichrist” handler 

jo om det ultimativt værste. Skrækscenariet over 

dem alle.” 

Som er at miste sit barn? 

Ham: ”Ja. Jeg har selv to børn, og jeg gik længe, 

efter jeg havde set filmen, og tjekkede, at 

FÅ GRATIS POPCORN 

i BioCity og Metropol 

– de studerendes biografer i Århus 

Vi giver 15 kr. i studierabat hele ugen, 

mod forevisning af gyldigt studiekort. 

A ever denne kupon og få en 4,4 liter popcorn 

i BioCity eller Metropol i Århus. 

Bestil billetter på www.kino.dk eller tlf. 70 13 12 11 

Skt. Knuds Torv · Århus C 

vinduerne var lukket rigtigt.” 

Delfinen kommer i tanker om, at TV3journalisternes 

program skal handle om Espersens 

moderrolle og får en anelse. Ganske rigtigt er de 

vågnet op af snakken om børn, men de optager 

ikke. Delfinen får lyst til at blive filmet mere. 

Hvordan er det at skulle arbejde med en historie, 

der starter med, at et barn falder ud af vinduet, når 

man selv har børn? 

Hende: ”Det er den værste frygt overhovedet. Det, 

der sker når…” 

TV3-journalisterne bryder ind. Nej, det bliver de 

nødt til at have på video, det er superrelevant for 

deres program om moderskab og arbejde. Yes. 

Delfinen har TV3 snoet om sin lillefinger. Nu skal 

det bare lyde godt. 

Nu taler vi jo om en film, der har barnedød som 

udgangspunkt. Den første scene viser en barnekrop 

i ultraslow, der falder mod jorden til en arie fra G. F. 

Händels ”Rinaldo”. Med et sådant udgangspunkt, er 

det så ikke muligt, at… 

Journalisterne bryder ind igen og siger, at nu 

bliver det for langt, og før stillede jeg spørgsmålet 

så godt og kort, og det er jo også i min egen 

interesse, at jeg virker præcis, når nu det er til 

fjernsyn, og det lød noget i retning af: filmen 

Tordenskjoldsgade 21 · Århus N 

29 DELFINEN 

✂

starter med et barn der dør, og I har selv børn. 

Delfinen tænker, at det egentlig ikke er et 

spørgsmål. 

”Antichrist” starter med et barn der dør, og I har selv 

børn? 

Hende: ”Den altoverskyggende frygt forbundet 

med at få børn er, at man kan miste dem igen. 

Det kan man mærke, når man møder et værk som 

dette. Én ting er jo, om man gør det rigtige, og de 

skal i terapi alligevel, og man skal sige undskyld, og 

alt det der, men risikoen for at miste dem er…” 

Ham: ”Det er jo et helt lille liv, man pludselig har 

ansvaret for.” 

Hende: ”Men jeg tror, det bliver godt.” 

Hvad bliver godt? 

Hende: ”At finde ud af, at selv det værste, nytter det 

ikke at være bange for. Det er jo barnets død, der 

gør, at helvede bryder løs i historien, og det er jo 

et mareridt. Men det smukke er, at Trier lader det 

være så stort. Det er ikke interessant, alt det der 

sker i terapien. Det løser ingenting.” 

Ham: ”Manden prøver at få kontrol over situation, 

og får hende til at gå ind i sorgen. Han reagerer 

slet ikke selv, han projicerer bare det hele over på 

hende.” 

Hende: ”Hun trækker ham længere og længere ind 

i det, og han får advarslen fra dyrene om, at der er 

en, der skal dø. Men måske er det kontrollen og 

ordenen, der skal dø. Trangen til at forstå det hele. 

Chaos Reigns, ikke?” 

Ham: ”Der er så mange symboler, det er svært at 

finde ud af, hvad det helt skal betyde. Men det 

vigtigste er at finde ud af, at det ikke gør noget, at 

man ikke forstår det.” 

30 DELFINEN 

Anne Sofie Espersen 

Skal spille kvinden i ”Antichrist”. 

Har medvirket i en lang 

række spillefilm, serier og 

teateropsætninger. Senest 

Aarhus Teaters opsætning af ”Et 

dukkehjem”. Er ikke bange for 

noget. 

KULTUR | INTERVIEW 

Inden I går, vil jeg lige nå at spørge jer… Det er et lidt 

fjollet spørgsmål. Jeg ville lave sådan en minibiografi 

af jer hver til artiklen, og så tænkte jeg, at det kunne 

være sjovt, når nu Antichrist handler om frygt, hvis 

der stod, en eller anden fobi I har? 

Ham: ”Okay? Jamen, så er jeg måske en lille bitte 

smule højdeskræk.” 

Hende: ”Jeg er ikke bange for noget.” 

Trier-freak 

Et par timer efter gennemlæsningen mødes 

Delfinen med instruktøren på ”Antichrist”. Annika 

Silkeberg er en lille mørkhåret kvinde, der til at 

begynde med smiler mere, end hun taler. 

Hun kan ikke finde rundt på teatret, da hun lige 

er blevet ansat som husinstruktør, og vi bruger de 

første 5 minutter af den halve time til rådighed på 

at bevæge os fra etage til etage. 

Delfinen prøver at udnytte tiden: 

Hvordan gik gennemlæsningen? 

Hun trækker bare på skuldrene og smiler et 

besynderligt smil som viser sig at betyde ”Jeg har 

ikke sovet i tre døgn. Vær sød ikke at stille alt for 

åbne spørgsmål”. Efter at have brugt de næste fem 

minutter på at sidde fast i en lagerelevator finder 

vi en halvmørk foyer med en hård sofa, uden for de 

øverste publikumsrækker ved teatrets store scene. 

Silkeberg forklarer, at hun har været vågen de 

sidste tre døgn og arbejdet på manuskriptet til 

teaterstykket. 

”Det er jo vanvittigt. Jeg skal lave måske verdens 

bedste instruktørs måske bedste film som teater.” 

Hvad gør Trier til verdens bedste instruktør? 

”Hans fornemmelse for form. For hver film har han 

rykket grænserne for, hvad filmmediet kan. Men 

det er også noget personligt. Jeg har altid følt 

mig tæt forbundet til Trier. Jeg føler en lignende 

kønsmæssig dobbelthed hos ham som hos mig 

selv.” 

Kønsmæssig dobbelthed? 

”Ja, jeg opfatter Trier som en blanding mellem 

mand og kvinde, og sådan ser jeg også mig selv. 

Han er kontroversiel, og jeg har altid tænkt, at han 

ser sig selv i sine kvindelige figurer.” 

”Jeg prøver at forvirre dig” 

Betyder det så noget, at filmen er lavet af en mand og 

teaterstykket af en kvinde? 

”Kun at det bliver sværere at kaste den samme 

kritik efter mig, som er blevet kastet på ham. 

Jeg tænker på ”Antichrist” som en kamp mellem 

hovedpersonerne og inde i dem. Mellem noget 

sadistisk og noget masochistisk. De bliver besat af 

at straffe hinanden.” 

Jacob Madsen Kvols 

Skal spille manden i ”Antichrist”. Har 

været en del af Aarhus Teaters faste 

ensemble siden han blev uddannet fra 

Skuespillerskolen i 2007. Har senest 

medvirket i opsætningerne ”Noras 

sønner” og ”Bob Dylan teaterkoncert”. 

Er en lille smule højdeskræk. 

Er det da noget kønsspecifikt, det masochistiske og 

det sadistiske? 

”Nej? Hvorfor skulle det være det?” 

Øh, det ved jeg ikke, jeg prøver bare at forstå, 

hvad du siger. Jeg spurgte ind til det, du sagde om 

kønsmæssig dobbelthed, og så gik du selv over til 

at snakke om sadisme og masochisme? 

”Haha, jeg prøver at forvirre dig, så du ikke kan 

bruge svarene!” 

Det var da ikke så pænt. Men det har ikke med køn at 

gøre så? 

”Allerlængst ude har det måske nok. Volden i 

historien er jo motiveret af, at hun hader både hans 

køn og sit eget køn så meget, at hun forvrænger sit 

eget minde om barnets død.” 

Er det så kernespørgsmålet i filmen? Hvilket flashback 

der er det gældende. Om hun så barnet falde ud eller 

ej? 

”Nej, det kan man ikke sige. Det er jo i 

virkeligheden ikke så vigtigt. Trier er jo smart. Han 

laver altid et eller andet trick i sine film, som alle 

snakker om. I ”Dogville” var det kridtstregerne, i 

”Antichrist” er det måske spørgsmålet om, hvorvidt 

hun har set barnet falde ud eller ej. Trier laver en 

afledning, så alle kigger et sted hen, så han kan 

være i fred med sit arbejde i et andet hjørne.” 

En ræv du ikke kan grine af 

Hvad er kernespørgsmålet for dig i forhold til 

teaterversionen?

”En del af det er et formmæssigt spørgsmål. Det er en 

mulighed for at undersøge teatret for dets styrker og 

svagheder i forhold til filmen. Det er også noget af det 

interessante i forhold til, at det er så ny en film, at man 

vil kunne huske den, når man ser teaterstykket.” 

Hvad bliver så den største forandring fra film til teater? 

”At vi kun er i et rum. Vi skal udnytte det som teatret 

kan, det at være her og nu. I princippet kan man røre 

skuespillerne, hvis man vil, og man kan ikke lige gå ud 

og hente popcorn. I film vælger man ligesom, om man 

vil være sammen med dem på lærredet. I teatret er 

man sammen.” 

For mig at se er den største udfordring, at meget af det 

særlige ved ”Antichrist” er specifikt filmisk. Horror er jo 

især en filmgenre og mange af de ting, der har gjort 

størst indtryk på folk, er meget filmiske. Jeg tænker 

især på de blodige special effects, babyen der falder i 

ultra-slowmotion og ræven, der taler. Hvordan vil du 

forløse alle de filmelementer i en teaterversion? 

”Ved ikke at lave dem.” 

Det var et meget kort svar til et langt spørgsmål. Kan du 

ikke sige noget mere? 

”Okay, der kommer en ræv, der taler. Men denne her 

kan du ikke grine af.” 

Kan du sige noget mere om ræven? 

”Nej. Jeg er nødt til at prøve mig frem først for at finde 

ud af, om jeg har ret.” 

Tænker du nogensinde på, at det måske er lidt af en 

satsning at vælge ”Antichrist” som det første stykke at 

instruere på Aarhus Teater? 

”Selvfølgelig. Hele tiden. Jeg er rædselsslagen. Jeg har 

ikke sovet de sidste tre nætter, fordi jeg bare har siddet 

med manuskriptet og skrevet og skrevet og tænkt og 

tænkt.” 

Apropos rædselsslagen. Har du så en eller anden fobi? 

”Jeg ekstremt bange for alt. Jeg er bange hele tiden. 

Jeg kigger mig konstant over skulderen.” 

Hvad er du bange for lige nu? 

”At jeg kommer for sent til mit næste møde, og at de 

andre bliver sure.” 

Annika Silkeberg forsvinder og efterlader Delfinen en 

anelse tænksom. Måske blev artiklen noget rod. Kaos, 

nærmest. 

Det havde været rart med en ræv til at advare Delfinen. 

Antichrist har premiere på Aarhus Teater 17. september 

Træt 

af pasta og 

keTchup? 

Få 2 

billetter til 

biografen! 

- så kom ind til os! 

Book et møde og hør 

hvad vi kan gøre for 

dig og din økonomi. 

Vi kvitterer med to 

biografbilletter. 

Find din afdeling på 

sparkron.dk/uddannelse 

31 DELFINEN

32 DELFINEN 

KULTUR | ANMELDELSER 

BØGER TEATER 

Louise Bach: Standpunkt 

Forlaget Nulpunkt, 2010, 198 sider. 

Louise Bach rammer plet i sit portræt af den 

senmoderne provins med en uundværlig 

detaljerigdom, der tager udgangspunkt i 

ungdommens kaotiske rus og de håbløse drømme, 

men fremstillingen mangler at tage hånd om 

læserens empati med protagonisten. 

Louise Bach har sammen med Kaare Bergh 

tidligere udgivet en desværre glemt men smukt 

medrivende digtsamling Emergen fra 2007, 

som samler på så stærke stemningsbilleder, at 

læseren føler sig ganske lille i forhold til. Louise 

Bach har forladt det patosfyldte stemningsunivers 

i ungdomsromanen Standpunkt, om end 

Bachs poetiske stemme dukker op glimtvis. I 

ungdomsromanen Standpunkt følger læseren en 

ung kvinde, Luna, som flygter fra mindet om sin 

afdøde mor. Hun flytter væk fra sin forsørger, Britta, 

og ind på Randers Kollegiegård, hvor hun svælger 

i andre skæve eksistenser, som på sin vis både 

skaber og destruerer hende. 

Luna er en typisk opmærksomhedskrævende 

ung kvinde, der føler sig utilpas i verdenen, 

maskerer sig i vredt tøj og og vred make-up. Hun 

stræber efter at være atypisk men kan ikke undgå 

at blive til sin egen kliché. Og det er netop her, 

at læserens mangel for empati for karakteren 

Luna tager sin spæde begyndelse. Det er næsten 

umuligt at følge Lunas tanker og handlinger, og 

der er ingen medfølelse i selv de scener, hvor 

Bach forsøger at fremstille en skrøbelig lille pige, 

der kaster sig magtesløst ud i ensomheden, hvor 

selvmordstanker konstant er på dagsordenen, 

samtidig med at fremstillingen hensynsløst 

springer ud og ind af karakteren Luna. 

På trods af en usammenhængende 

karakterskabelse, er ”Standpunkt” ikke uværdig at 

notere ned. Bogens forlag reklamerer romanen for 

at være særligt relevant i forhold til det klassiske 

klasseskel med fokus på underklassen og dens 

betingelser i Danmark, men bogens skinnende 

perler er snarere Louise Bachs fremstilling 

af ungdomsgenerationens ublu for sproget, 

nostalgien og den underliggende besættelse af 

tøj, make-up, bestemt musiksmag, drenge og 

sex. Det tidstypiske i bogen er detaljerigt og fint 

frembragt for læseren, men man efterlades med en 

ligegyldig følelse over for den stærkt narcissistiske 

protagonist. Bogen er en ophobning af ensomhed, 

som bliver udskudt på alle tænkelige måder, og det 

bliver kedeligt i længden. 

Gitte Van Le 

Teaterkoncert Bob Dylan 

Aarhus Teater 20. august – 11. September 

Med premiere d.12. maj 2010 løb Nicolaj 

Cederholms fortolkning af et nøje sangvalg fra Bob 

Dylans lyriske univers af stablen. Med hjælp fra et 

dygtigt orkester, de medvirkende på scenen og 

musikalsk arrangement af brødrene Jens og Peter 

Hellemann. 

Et forstørret dukkehus ridser rammerne op 

for en forestilling, der undervejs rummer alle 

Dylans ånder. Den politiske, den poetiske, den 

kærlige, den krigeriske. Det hele gjort med en 

stemningsfuld, dramatisk og til tider alvorlig 

scenografi, der ved hjælp af belysning, kostumer 

og koreografi fuldender universet og får lyrikken 

til at fremstå tydelig og respektfuld overfor 

kunstneren selv. 

Med en besætning bestående af bl.a. den kække 

og scenevante Ole Testrup var forestillingen på 

forhånd sikret en vellidt modtagelse af de folkelige 

teatergængere. Og ja, han er charmerende og 

dygtig, selv når han synger. En anden folkelig 

skikkelse, der dog fik undertegnede til at krumme 

tæer, var den Meatloaf-inspirerede Bjørn Fjæstad 

fra teaterrockbandet Baal. Hans stil er storladen og 

dyster, men manden manglede kant i forhold til 

resten af holdet. 

Ulla Henningsen var heller ikke til at tage fejl af – 

en teatralsk Patti Smith med et stort bagkatalog i 

teaterverdenen. Forestillingens sensuelle afdeling, 

som var styret af Liv Lykke og Claus Hempler, gav 

hele forestilling en moderne nutidig feel, med 

Hemplers cool cat-attitude og overlegende talent 

og Lykkes lillepigede, til tider krukkede, men dog 

insisterende og prangende stemme. 

Forestillingen er montageopdelt i små historier,

hvilket giver god plads og opmærksomhed til 

hver sang. Teaterkoncerten bærer præg af en stor 

professionalisme og forståelse for Dylans univers, 

hvilket både arrangementerne og fremførelserne 

fremviser, og der er derfor ikke brug for den 

sammenhængende historie, som man kender fra 

det mere episke teater. 

Ann Line Thode 

Christopher Nolan: Inception 

Biocity og CinemaxX 

Inception er en af den slags film, man på forhånd 

tilgiver hvad som helst, fordi den er klogere end 

en selv. 

I første scene vasker Leonardo DiCaprios karak- 

ter op på en strand, og der bliver hurtigt klippet 

videre til en sær snurretop og en gammel asiatisk 

udseende mand, der formulerer sig yderst mystisk 

angående tid og rum. På det tidspunkt har seeren 

indset, at de næste godt to timer kommer til at gå 

med at holde tungen lige i munden. 

Problemet er, at det til sidst betaler sig at holde 

tungen lige i munden. Af en film om drømme 

at være, giver alle filmens elementer lidt for god 

mening. Om end først til sidst, selvfølgelig. 

DiCaprio spiller Dominic Cobb, en falleret såkaldt 

extractor, der ved hjælp af hemmelig teknologi 

kan bevæge sig ind i folks drømme og stjæle 

oplysninger. Han bliver hyret til et sidste job, der er 

farligere og sværere end noget, nogen nogensinde 

har gjort for nogen. 

Det meste af filmen udspiller sig derefter som 

en heist-movie – i drømmeterræn. Det giver 

anledning til en del hjernevridende effekter - byer 

der kan vendes på hovedet, vægtløse nævekampe 

og drømme inden i drømme med forskellige 

tidsforløb. 

Christopher Nolans film er desværre ikke det 

søvnfilosofiske mindfuck, man kunne have håbet 

FILM 

på, fordi alt så manisk skal gå op og give mening. 

Filmmæssigt er klipningen og kamerakontrollen 

velkendt og tryg, og logikken på drømmeniveau 

er… almindelig. 

Nok er film den kunstform, der i sig selv minder 

mest om vores drømme, men filmen fortaber sig 

ind i mellem i gumpetunge forklarende replikker 

og halvkedelige actionscener, der antyder, at alle 

James Bond-film må foregå i det dybeste lag af 

vores kollektivt underbevidste. Inception bliver 

drømmefilm på actionpræmisser og ikke omvendt. 

Men det er tilgivet på forhånd. Inception er en 

goddamn sexet actionfilm, selv hvis den ikke er så 

meget andet. 

Kasper Lundberg 

33 DELFINEN

MUSIK 

Allo Darlin’: Allo Darlin’ 

Fortuna Pop Records 

Allo Darlin’s debutalbum er en appetitlig 

omgang indiepop med ukulelestrejf og en 

sødme og uskyldighed, der med et glimt i 

øjet gennemtrænger både lydbilledet og 

tekstuniverset. Der citeres Johnny Cash over 

køkkenvasken på ”Heartbeat Chili”, Cindy Lauper 

lurer i baggrunden på My Heart Is A Drummer, og 

Woody Allen og Ingmar Bergman trækkes ind fra 

sidelinjen i et forsøg på at finde ud af, hvordan 

parforhold fungerer på ”Woody Allen” – med 

delkonklusionen ”though (...) sometimes it gets 

bad, it never gets Bergman-bad”. Heldigvis! 

Albummet lægger ud med up-tempo duetten 

”Dreaming”, der klart indikerer tonen for resten 

af albummet. Det er melankolsk-nostalgisk lykke, 

der kredser om verden og kærligheden, som med 

ældre briller synes mere enkel, men i situationen 

var det største og mest komplicerede. Herefter 

følger den feststemte ”The Polaroid Song”, der med 

glad guitar sender kroppen – stykke for stykke 

– på rytmetogt. Det samme gør sig gældende 

på ”Kiss Your Lips”, hvor det indledningsvist 

spinkle lydbillede folder en smittende og 

glædesfremkaldende popsang ud – endda med et 

moment af fællessang og Ba-bah-kor. 

Allo Darlin’ skifter albummet igennem mellem 

de mere festlige, nostalgisk-glade sange og de 

fine ballader på ganske elegant vis. ”Heartbeat 

Chili” er en fin lille nedbarberet kærlighedssang 

med hakkede løg, der hurtigt charmerer sig ind på 

lytteren. Den mere æteriske ”Let’s Go Swimming” 

lyder som den perfekte sommeraften, man havde 

for fem år siden og stadig tænker afsavnslykkeligt 

på. Nummeret skiller sig ud fra de øvrige sange i 

34 DELFINEN 

KULTUR | ANMELDELSER 

kraft af, at den på intet tidspunkt tilkendegiver den 

underspillede flabethed, der ellers kendertegner 

det meste af Allo Darlin’. Ikke desto mindre formår 

bandet ubesværet at lade den glide over i den 

Cindy Lauperesque ”My Heart Is A Drummer”, 

som sætter et fint punktum for albummets mere 

uptempo del. Outroen ”What Will Be Will Be” 

ligger på et jævnt niveau i forhold til albummet og 

runder det af med et let smilende og melankolsk 

hjertesuk. 

Der er charme fra a til å på Allo Darlin’s debut, 

der ikke prøver at gøre sig til andet end, den er: en 

charmerende indiepopplade. Der holdes generelt 

et højt niveau på den melodiøse front. Der er ingen 

uudgrundelige dybder, men den skævtsmilende 

uskyldighed, nostalgimelankoli og glæde har så 

absolut sin udgivelsesberettigelse. 

Vibe Kiil 

Arcade Fire: The Suburbs 

Universal 

De fleste af os kender forstæderne. Et dødkedeligt, 

jantelovspræget land hvor drømme og kreativitet 

kvæles af borgerlige forventninger og forpligtelser. 

I dette miljø er mange af os vokset op – det gælder 

også medlemmerne i Arcade Fire. På septettens 

tredje album er de pubertære forstadsoplevelser 

den overordnede ramme. Og selvom Arcade Fire 

med The Suburbs er gået nye og uventede veje rent 

musikalsk, så er pladen en helstøbt og indtagende 

sag. 

Den barokke og storladne lyd, der var 

kendetegnende for Arcade Fires forrige album, 

Neon Bible, er på The Suburbs erstattet af en mere 

poppet, amerikaniseret lyd. Orglet spiller en 

mindre rolle end tidligere, mens guitaren har fået 

en mere dominerende plads. Numre som ”The 

Suburbs” og ”Ready to Start” minder eksempelvis 

om indie-navne som Belle and Sebastian og 

Phoenix. 

Arcade Fire har selv udtalt, at de var stærkt 

inspireret af Depeche Mode i udfærdigelsen af 

deres nye album. Det kan høres på nummeret 

”Sprawl II (Mountains Beyond Mountains)”, som 

er en vellykket øvelse udi synth-poppen. Og 

selvom albummet trækker i mange forskellige 

stilistiske retninger, danner det alligevel en helhed. 

En helhed bundet sammen af den konceptuelle 

ramme. 

Fortællingerne fra forstæderne er dragende. 

Arcade Fire tager os med tilbage til pubertetens 

gyldne korridorer - en både smertefuld og

glædesfyldt rejse tilbage til en tid der var helt 

anderledes. På sin vis fortsættes temaet fra 

Neon Bible blot med den forskel, at utrygheden 

og bekymringen for fremtiden er erstattet af 

et tilbageskuende blik, der fungerer som en 

bekymret kommentar til nutiden. 

På trods af de nye musikalske udskejelser, lyder 

The Suburbs umiskendeligt som Arcade Fire. Win 

Butlers distinkte vokal klæder smukt de forskellige 

genrer, der er i brug, og den store variation på 

pladen skaber et mere lyttervenligt og paradoksalt 

nok også mere langtidsholdbart album. 

Jeppe Knudsen 

Det Ny Clarté nr. 14 

Tidsskrift, juni 2010, 50 kr. i løssalg 

Tidsskriftet Det Ny Clarté har siden 2006 hævdet at 

give sine læsere et indblik i, hvad der sker på det, 

redaktionen selv kalder ”den tænkende venstrefløj”. 

Det er i bedste fald lykkedes med noget varierende 

held. Det største problem har utvivlsomt været, 

at bladet, foruden indsigtsfulde bidrag fra danske 

og udenlandske akademikere mv., også har lagt 

spalteplads til nogle af de mest reaktionære 

elementer på den danske venstrefløj – først og 

fremmest i skikkelse af folk fra det stalinistiske 

lilleputparti Arbejderpartiet Kommunisterne, som 

i øvrigt stadig har en repræsentant i redaktionen. 

Selvom det ikke i praksis har ført til sidelange 

besyngelser af Sovjetkommunismen, burde man 

ærligt talt overveje sine sengekammerater bedre, 

hvis det med en tænksom venstrefløj skal tages 

for pålydende. I den mere prosaiske ende har 

tidsskriftet længe været skæmmet af en ikkeeksisterende 

korrekturlæsning og et sløset layout. 

Heldigvis har man inviteret en bedre layouter (og 

øjensynligt ditto korrekturlæser) om bord i nr. 14, 

der på mange måder er et fint nummer. Temaet 

er ’økonomi’, og de tre temaartikler må nok siges 

at være af svingende kvalitet, om end de hver 

især er momentvist interessante. Karen Helveg 

Petersens artikel om ”Venstrefløjens politiske 

økonomi i krisens anden fase” giver en god 

beskrivelse af eurosamarbejdets genvordigheder, 

men burde have været gjort mere pædagogisk i 

redigeringsfasen – den forudsætter et ganske godt 

kendskab til makroøkonomisk lingo hos sin læser, 

som selv mange universitetsstuderende næppe 

kan honorere. Omvendt emmer Andrew Gavin 

Marshells artikel om ”middelklassens forarmelse” 

TIDSSKRIFT 

med sin arbejderistiske kradsbørstighed ikke 

af økonomisk dybde. Den økonomiske krise 

udlægges som ”klassekrigsførelse” (bl.a. bakket op 

af et spinkelt citat fra milliardæren Warren Buffet 

fra 2006 – dvs. før finanskrisen), hvorved en global 

”superklasse” forsøger at udrydde middelklassen. 

Ét er dog at anmærke det forrykte i, at krisens 

hovedmænd hastigt reddes af staterne, mens 

sociale ydelser, pensionsalder etc. beskæres; noget 

andet er at hævde, at krisen er et intenderet udslag 

af superklassens kamp for mere ulighed, som 

Marshell indikerer. Ser man på Lehman Brothers 

- den store finanskoncern, som den amerikanske 

stat lod falde - har de onde kapitalister i givet 

fald løbet en vis risiko. Artiklen påpeger rigtigt, 

at de udviklede lande risikerer at blive underlagt 

økonomiske saneringsprogrammer, der minder om 

dem, IMF har trumfet igennem i udviklingslandene; 

men da politik i Marshells optik kun er en funktion 

af kapitalen, bliver analysen konspiratorisk. 

Til nummerets mest interessante indslag 

hører en artikel om det sydafrikanske politis 

institutionaliserede brug af vold og et interview 

om FBIs mord på Black Panther-lederen 

Fred Hampton. Desuden leverer den altid 

læseværdige Gert Sørensen, lektor i romansk, en 

situationsbeskrivelse af Italiens politiske misere, 

som dog med fordel kunne være længere. Det Ny 

Clarté nr. 14 er som vanligt en blandet landhandel, 

men denne gang er der dog kommet lidt mere 

orden på hylderne. 

Niklas Steffensen Hessel 

35 DELFINEN

HVORFOR FLYGTE 

KULTUR OG UD I N 

Vi smider om os med vendinger, som inddrager begrebet ”kultur” og ”natur”, men hvad mener Hr. Jensen 

egentlig, når han bedyrer sin begejstring for et bestemt kulturområde eller en naturoplevelse? Det kan den 

tyske filosof Theodor Adorno måske give et svar på. 

ORD | GITTE VAN LE 

Hvad sker der med os i dezen-øjeblikke, hvor 

vi dvæler ved storslåede panoramabilleder af 

naturen? Hvorfor findes der unge, som stræber 

efter et green card til USA for at få lov til udleve 

Henry Thoreaus Walden-manifester fra 1854? 

Hvorfor overhovedet følge den gamle amerikaners 

drøm om oplysning og selvrefleksion i naturen, når 

filminstruktør Sean Penns dramafilmatisering Into 

the Wild tydeligt viser moralen: at det moderne 

36 DELFINEN 

KULTUR | ARTIKEL 

menneske ikke længere er skabt til at kunne leve 

det primitive liv i naturen, og det uanset hvor stor 

en vilje, der driver projektet. 

Henry Thoreaus Waldenhar bibel-status, når det 

gælder civilisationskritik, nostalgi og overlevelse i 

naturen. Ralph WaldoEmerson var Henry Thoreaus 

følgesvend i de transcendentalistiske idéer, men de 

to bliver ofte adskilt som henholdsvis teoretikeren 

og praktikeren, for mens Emerson prædikede 

om at transcendere hverdagen gennem naturen, 

bosatte Thoreau sig alene i en lille hytte ved 

Walden-sø, ind i naturen og væk fra mennesker 

og by. Thoreaus ”transcendens” gennem naturen 

varede i to år, før han vendte tilbage til Concord 

i Massachusetts . Formålet var ikke at tilbringe 

resten af livet i den vilde natur, men at oparbejde 

evnen til at reflektere over civilisationen udefra. 

Det kritiske spørgsmål er: hvad flygter vi fra? En 

halvglemt herre fra det højtflyvende intellektuelle 

parnas Theodor Adorno har isit murstensværk 

(som aldrig blev færdiggjort) Æstetisk Teorigivet 

et spidsformuleret bud på, hvad der sker med 

os individer, når vi vandrer ud i naturen for at 

dvæle ved det skønne i naturen, og hvorfor vi 

overhovedet gør det. 

Længslen efter det førkulturelle 

Adornotager udgangspunkt i kulturlandskabet 

som et eksempel på voresambivalente forhold 

til naturen. Kulturlandskabet repræsenterer for 

eksempel historiske monumenter som Ægyptens 

pyramider, bevarede landsbyer omringet af 

bjergkæder og lignende. Kulturlandskabet er 

menneskeskabt, men integrationen af naturen 

viser sig typisk ved, at man placerer sig i et 

’naturskønt’ område. Det særegne (æstetiske) 

ved kulturlandskaberne er, at de symboliserer 

erindringen om historie, der efterlader en nostalgi 

efter fortiden. Nostalgi er tæt forbundet med en 

længsel, og ifølge Adorno - og her kommer den 

interessante pointe - længes vi efter fortidens 

før-kulturelle tilstand. Adorno formulerer sin kritik 

som følgende: 

”Så længe det utilitaristisk forkrøblede fremskridt 

udøver sin vold mod jordens overflade, lader 

sansningen sig, trods alle beviser på det modsatte, 

ikke helt overbevise om at det tilbageliggende, 

det som lå før udviklingen, ikke var bedre og mere 

humant.” 

Fra filmen Into the Wild med EmileHirsch i 

hovedrollen. Filmen bygger på Christopher 

McCandless’ virkelige flugt fra civilisationen.

ER VI FRA 

NATUR? 

I det ovenstående citat indgår en kritik af det 

moderne samfund, som ifølge Adorno styres af 

kapitalismens maksimeringsprincip og alt, hvad 

der hører til. Nostalgien efter fortiden, når vi 

vandrer ud og sanser det naturskønne, er altså 

foranlediget af presset fra det moderne samfunds 

utilitarisme. 

Bevaringen af kulturlandskabet giver en slags 

tilfredsstillelse – en tilfredsstillelse af en længsel 

mod fortiden, hvor vi får lov til at sanse friheden 

udenfor civilisationen. 

Vi mennesker konstruerer altså billedet af en natur, 

der er ’ubundet af historien’, det vil sige, at tid og 

rum suspenderes, samtidig med at den virker fjern 

fra den samfundsmæssige virkelighed, som vi reelt 

befinder os i. 

Længslen efter en illusion 

Konstruktionen af det naturskønne bliver således 

en abstraktion fra virkeligheden, og ifølge 

Adorno bliver det altså længslen efter frihed, 

denherredømmefri tilstand. Adorno gør dog flere 

gange opmærksom på, at den herredømmefri 

tilstand, hvor friheden hersker, er en illusion og 

blot en forestilling. Det er netop vores afmagt 

over for det bestående kapitalistiske moderne 

samfund, som resulterer i en længsel efter vores 

’fortid’ i naturen. Umiddelbart ville man hævde, at 

natur og kultur var hinandens modsætninger, men 

kulturen (kultiveringsprocessen af mennesket) 

betyder også, at dén skønhed, som mennesket 

sanser i naturen, ikke kan ske uden kulturen 

som herre. Ønsket om at vende tilbage til det 

før-kulturelle landskab er ren forestilling, som 

bunder i menneskets begyndende kvalme af det 

presserende moderne samfund. Reelt har den 

førkulturelle tilstand, som vi forestiller det, aldrig 

eksisteret, for det virkelige førkulturelle truer 

menneskets egen eksistens. 

Det ambivalente forhold til naturen består 

i vores bevidsthed om, at vi er en del af det 

samfundsmæssige herredømme over naturen. 

Det er jo hele vores kultiveringsproces, som er 

nødvendig for menneskets overlevelse, men 

samtidig længes vi efter en herredømmefri 

tilstand, som vi forestilleros findes i naturen - dét, 

som vi kalder den skønne natur. 

Henry Thoreau (1817- 

1862), transcendentalist, 

samfundskritiker. Udgivet 

blandt andet essayet Civil 

Disobedience (1849) og 

bogen Walden (1854). 

På billedet ses Adorno forest til 

højre. 

Theodor Adorno (1903-1969) 

var med i den første generation 

af den kritiske Frankfurterskole. 

Har skrevet Oplysningens 

Dialektik – en fagmonument 

i kritisk teori – med Max 

Horkheimer. Frankfurterskolen 

er en betegnelse for retninger 

inden for nymarxistisk kultur-, 

sociologi-, og samfundsteori 

i det 20. århundrede. Kritisk 

teori er et centralt begreb for 

skolens samfundskritikere, som 

blandt andre inkluderede Max 

Horkheimer, Herbert Marcuse 

og Walter Benjamin. 

29. auGuSt & 20. SepteMBer 

BliXeN 

Storyteller Farm 

»i am a storyteller« Fortællerglæden sprudler i munden på 

rune Green og andre historiefortællere og dig?...BliXen er 

inspireret af det legendariske “the Moth Storytellers” i NY. 

Berømt og berygtet for deres politisk ukorrekte sangtekster 

og mageløse motown. kulørt underholdning for alle! 

31. auGuSt 

1. SepteMBer 

kulttegneserien ‘Jimmy Corrigan - the Smartest kid On 

earth’ oversat til musik. en unik koncertoplevelse med 

ung dansk kvartet, hvor musik og billeder smelter sammen. 

en af tidens hotteste amerikanske komikere. Yannis pappas 

har optrådt i en lang række amerikanske tv-shows, og 

hans elskede og kontroversielle karakter ”Mr. panos” er 

en blockbuster på internettet. 

Billetter: 8620 2699 // www.katapult.dk 

37 DELFINEN 

30. auGuSt 

SChwaNzeN 

SäNGer kNaBeN 

tONeN er pæN, 

MeN uterliG! 

the JiMMY COrriGaN 

live eXperieNCe 

2. - 3. SepteMBer 

YaNNiS 

pappaS 

StaNd up direkte 

Fra BrOOklYN NYC!

38 DELFINEN 

KULTUR | ARTIKEL 

FILMLAB AARHUS 

SMÅ FILM FINDER 

NYE VEJE 

Århus Festuge præsenterer Filmlab Aarhus – en filmfestival, der i 

år tager de første skridt i sin søgen efter nye historier i anderledes 

produktionsformer. 

ORD | METTE ENGELBRECHT ROHDE, KOMMUNIKATIONSMEDARBEJDER VED ÅRHUS FESTUGE 

Utraditionelle filmopskrifter bliver afprøvet, den 

nyeste teknologi anvendt og anderledes tilgange 

til finansiering og manuskriptforfatning bliver 

taget i brug, når Århus Festuge i samarbejde med 

dokumentarfilm-festivalen CPH:DOX introducerer 

den nye filmfestival Filmlab Aarhus. Filmlab 

Aarhus både kan og tør bevæge sig ud, hvor 

produktionsformer og tilskuere udfordres, og hvor 

det eksperimenterende og uforudsigelige skaber 

mulighed for helt enestående oplevelser. 

Med ønsket om at udfordre traditioner og 

forventninger præsenterer Filmlab Aarhus 

et program med bl.a. tankevækkende 

dokumentarfilm og eksperimenterende kortfilm. 

Historier fra Periferien 

Den danske filminstruktør Nikolaj Bendix Skyum 

Larsen har udstyret udvalgte unge fra Gellerup og 

Paris-forstaden Saint Denis med små flipkameraer 

og bedt dem optage historier fra deres hverdag i 

ghettoerne. Efterfølgende er optagelserne klippet 

sammen til to tankevækkende dokumentarfilm om 

livet set fra ghetto-beboernes øjne. 

Nye Århushistorier 

’Århushistorier’ er en serie af eksperimenterende 

kortfilm, som er optaget over 24 timer og benytter 

nykomponerede musikværker som poetiske 

filmmanuskripter. Under filmfestivalen vises fem 

ÅRHUS FESTUGE FINDER I ÅR STED FRA 27. AUG.-5. SEPT. 

helt nye film med musikere og instruktører som 

Band Ane, Rune T. Kidde, Anders Berthelsen, Jo 

Nesbø, Josh Rouse og Søren Kragh-Jacobsen, 

ligesom det er muligt at opleve de fem 

produktioner fra 2009. 

The Democratic Set 

Menneskets demokratiske ret til at blive set 

og hørt udforskes i ’The Democratic Set’ – et 

film- og teaterkoncept, hvor det australske 

teaterkompagni Back to Back Theatre med en 

trækasse som filmstudie og i samarbejde med 

udvalgte Festugegæster skaber en serie af 

korte teaterforestillinger. Efterfølgende klippes 

forestillingerne sammen til en kavalkade af små 

portrætter, og resultatet er en hidtil uset og 

opsigtsvækkende filmoplevelse, som vises løbende 

i Øst for Paradis’ foyerområde under filmfestivalen. 

DOX:LAB 

Under Filmlab Aarhus-festivalen kan du også 

opleve verdenspremieren på de første 12 

DOX:LAB-film, som præsenteres i samarbejde 

med den internationale kunstfestival My 

World IMAGES. DOX:LAB et internationalt 

talentudviklingsprogram, hvor 12 instruktører fra 

en række udviklingslande er sat sammen med 12 

nordiske kolleger for at producere de 12 film, som 

nu for første gang kan opleves under Festugen. 

FIND DET DETALJEREDE PROGRAM FOR FILMLAB AARHUS PÅ FILMLAB.DK 

FÅ OVERBLIK OVER FESTUGENS MANGE ARRANGEMENTER PÅ AARHUS FESTUGE.DK 

KUNSTBIOGRAFEN ØST FOR PARADIS UDGØR RAMMERNE FOR 

ÅRHUS FESTUGES FILM FESTIVAL, SOM VARER FRA DEN 30. AUGUST-1. SEPTEMBER.

KULTURKALENDEREN_SEPTEMBER 2010 

ELUSIVE RETURN TO IMAGES, fotoudstilling 

Kunstneren Nata Pirskalava (Georgien) præsenterer billeder, som forsøger at undgå vores forudfattede 

holdninger ved at kunne tale for sig selv. Hvordan sådan et projekt kan realiseres kan besigtiges på et af 

Skandinaviens ældste fotogallerier, Galleri Image. Fernisering finder sted fredag d. 27. august, og seminar 

d. 28. august kl. 14: Diskussion med kunstneren Nata Pirskalava, kurator og direktør for Raw Material 

Company, Koyo Kouoh (Senegal) samt kurator Charlotte Bagger Brandt (Danmark). 

Gratis. Galleri Image, Vestergade 29, Århus, fra. d. 27. august – 3. oktober. 

OMAR SOULEYMAN (Syrien), musik 

Syriens musiklegende gæster Århus igen efter en velbesøgt koncert sidste år i Danmark. Omar Souleyman 

har udgivet mere end 500 plader (!!), og forventes at give en koncert på Voxhalls nye internationale 

musikscene Atlas. Hans musik beskrives som ”hidsig pop over grove udskejelser parret med et gran 

af eftertænksomhed. Forvent ultimativ party-musik. Alt i alt en sjælden mulighed for et indblik i syrisk 

gadeplanspop når det er allerbedst”. 

Entré: 100 kr + gebyr, Atlas, d. 3. september kl. 21. 

DOX:LAB, film 

Under Aarhus Festuge afholder CPH:DOX og My World Images verdenspremieren på de første 12 

DOX:LAB film - resultatet af CPH:DOX’s internationale talentudviklingsprogram. 12 udvalgte film om 

udviklingslandene, se for eksempel “One Is The Loneliest Number…” - Instruktion: Gan Chao (Kina) og 

Anna María Helgadóttir (DK/Island), 

“Departure” - Instruktion: Mahasen Nasser El-Din (Palæstina) og Camilla Magid (DK) 

“Shot in Beirut” - Instruktion: Halim Sabbagh (Libanon) og Camilla Nilsson (DK). 

Gratis. Øst for paradis, mere info, se program på www.aarhusfestuge.dk, 27. august-5.septmber. 

ATEIME, TVIVL OG TRO – en studiekreds om Dostojevskij 

Studiekredsen forløber over 8 aftener fra kl. 19-21.30 og ledes af sognepræst Kirsten Bøggild og 

domprovst P.H. Bartholin. Der kræves ingen litterære eller teologiske eller filosofiske forudsætninger for at 

deltage. Tilmelding til Domkirkens kontor, e-mail aarhusdom.sogn@km.dk. 

Aarhus Domkirke, tilmelding Første gang 9. september. 

ANTIKVARISK BOGFEST 

Hør forfatteren Peter Laugesen læse op, Svend Aage Madsen tale om glæden ved at læse, Ib Johannesen 

fortælle om vampyrer, eller brug resten af dine feriepenge og gør et kup på billige bøger. Ridehuset holder 

10 års jubilæum for bogfesten i Aarhus. 

Ridehuset, weekenden 12.-14. september 

Supermen Of Malegaon, stillbillede af film, 

instrueret af den kendte indiske instruktør Shaikh 

Nasir, vises på Klostertorvet d. 1. september kl. 

18, se program på www.images.dk 

39 DELFINEN

40 DELFINEN 

KLIPPESTUDIE 

86 10 20 00 

Studierabat 

20% 

(ved visning af studiekort) 

SEBASTIAN 

P R O F E S S I O N A L 

® 

1 stk. 125,- 

3 stk. 250,- 

Thorvaldsensgade 28, 8000 Århus C 

Online booking på www.klippestudie.dk 

Stakbogladen sæl 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

bøgerne til dit 

bøger om stud 

ordbøger 

læsestativer 

skønlitteratur 

paperbacks 

sprogkurser 

studiekalender 

brevordnere o 

registre og fan 

elastikmapper 

standardblokk 

kollegieblokke 

skriveredskabe 

hulapparater o 

lommeregnere 

blækpatroner 

printerpapir 

I Stakbogladen ka 

• 

• 

• 

kopiere dine o 

få indbundet d 

blive udsat for 

stakbo

www.stakbogladen.com 

www.stakbogladen.com 

Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3, 8000 Århus C. 

Studenternes Hus, Ndr. 

tlf. 86128844 

Ringgade Studenternes 3, 

ell. 

8000 

86128744 

Århus C. Hus, Ndr. 

tlf. 86128844 ell. 86128744 

sælger bl.a. Stakbogladen sælger bl.a. 

Universitets- 

l dit studium 

Universitets- 

• bøgerne til dit studium 

I V Her E Rfinder S Idu Tos, forlaget 

E T 

studieteknik Uanset om du handler Vi glæder os til at 5177 

Studenternes I V Her E Rfinder S Idu Tos, forlaget 

E T 467 

• bøger om studieteknik 

442 

Uanset Hus 

466 

se dig! om du Stakladen handler Vi glæder os til at 5177 

Stu 

er 

i vores webshop eller 

Fredrikshus 

465 Hu 

• ordbøger 

430 

se dig! 

Stakladen 

445 

423 

N 

tur • læsestativer 

i vores webshop eller 

430 463 

vælger at besøge os i 

Administrationen 422 421 

462 S 

s 

420 

444 443 440 

423 

• skønlitteratur 

431 

452 

forretningen, vælger at besøge os i 

Administrationen 

Konferencecenter Teologi 

422 

461 

4 

441 

r • paperbacks 

420 

431 

Humaniora 

451 

ndere 

fratrækkes forretningen, 

Konfere 

415 410 

328 

• sprogkurser 

Statsbiblioteket 

413 

re og ringbind 

414 Aula 

326 

• studiekalendere 

fratrækkes 

415 410 

Antikmuseet 

411 327 

faneblade 

360 

412 

10% 

4 

Statsbiblioteket 325 

413 

• brevordnere og ringbind 

414 

343 

per 

194 3 

193 

350 Økonomi Antikmuseet 

2 

okke • registre og faneblade 

360 

4 

5 

342 

195 192 

324 323 

kke studierabat 10% 

4 

Jura 351 

• elastikmapper 

6 Kollegier 

194 3 

1 

340 

193 

333 

2 

196 191 

kaber • standardblokke på den anførte pris 

331 320 5 

341 

322 

197 190 

330 

195 192 

512 

er og hæftemaskiner • kollegieblokke studierabat 

Kemi 

Stats- 

10D 

321 6 Kollegier 

1 

ere 

581 

185 

kundskab 

196 191 

• skriveredskaber 

på den 513 510 anførte 511 

181 pris 

332 

197 

er 

Biofysik 

7 

190 

512 

• hulapparater og hæftemaskiner 

182 

313 

0 

ir 

514 

Kemi 

516 

Kollegier 

• lommeregnere 

180 

581 

8 

185 

515 

163 

513 510 312 

511 

181 

kan du • blækpatroner 

Biofysik 

182 

e opgaver i sort • eller printerpapir farve 

514 516 

Stakbogladen 

180 

et dine opgaver i spiralryg eller limryg 

515 

163 

t for de mest I fantastiske Stakbogladen tilbud på kan bøger du og papirvarer - din professionelle boghandel på universitetet 

• Stakbogladen kopiere dine opgaver - i din sort eller professionelle farve boghandel på 

ogladen • få indbundet books@stakbogladen.com dine opgaver i spiralryg eller naturfag Stakbogladen 

universitetet 

limryg 

naturfag@stakbogladen.com 

• blive udsat for de mest fantastiske tilbud på bøger og papirvarer - din professionelle boghand 

Vestre Ringgade 

av Wieds Vej Karl Verners Vej 


Ole Worm 


Fredrik Nielsens Vej 

Victor A l b e c ks Vej 

www.stakb 

Tåsing egade 

Nordre Ringgade Nord 

stakbogladen books@stakbogladen.com naturfag naturfag@ 

kr. 268,- kr. 98,- kr. 65,- 

naturfag naturfag@stakbogladen.com 

stakbogladen books@stakbogladen.com 

Vestre Ringgade 

av Wieds Vej Karl Verners Vej 

C arl Holst-Knudsen 

Randersvej 

Nørrebrogade 


Ole Worm 

Jens 

kr.198,- 41 DELFINEN 

Langelands 

Fredrik 

Victor A l b e c ks V

Nye medlemmer af AUS-familen 

Før sommerferien havde AUS den 

fornøjelse at byde velkommen til både en 

ny medlemsklub samt en ny 

samarbejdsklub. Det handler om 

henholdsvis Århus Universitets Ultimate 

og capoeira-foreningen Roda Cultural. Vi 

vil gerne her benytte chancen for at sige 

hjertelig velkommen til dem begge, og 

komme med en lille præsentation. 

Århus Universitets Ultimate 

Århus Universitets Ultimate har tidligere 

været samarbejdsklub i AUS, men er nu 

blevet optaget som medlemsklub. 

Har man tidligere været med til 

Universitetets Idrætsdag, har man sikkert 

stiftet bekendtskab med ultimatespillet, da 

foreningen flere gange har arrangeret en 

turnering ved denne lejlighed, men kender 

man ikke lige til sporten, kommer her en 

lille præsentation: Ultimatespillet er stadig 

en relativt lille sportsgren i Danmark, men 

er en meget stor sport på eksempelvis 

universiteterne i USA. Ultimate er en 

holdsport med henholdsvis 7 eller 5 

spillere på banen alt efter om der spilles 

udendørs eller indendørs. Ultimate har 

dermed to sæsoner og kan spilles året 

rundt. Det er et sjovt, tempofyldt og 

teknisk spil, hvor der spilles med en 

frisbee og scores ved at gribe bolden i et 

afmærket felt – nærmest som i amerikansk 

fodbold. Der holder ligheden dog også op, 

for ultimate er ikke en kontaktsport, og til 

forskel fra næsten alle andre sportsgrene i 

Danmark, 

42 DELFINEN 

er det spillerne selv der dømmer 

kampene. Der er altså ingen dommere – 

heller ikke på allerhøjeste plan. Dette 

betyder at fairplay og respekt for 

modstanderen er en meget vigtig del af 

ultimate. 

Udover at tilbyde en anderledes og fed 

sport for både begyndere og øvede, har 

Århus Universitets Ultimate også rigtigt 

meget at byde på udenfor banen. Klubben 

har et rigtigt godt socialt sammenhold, 

som blandt andet bliver plejet igennem 

gode fester og andre sociale arrangementer 

samt deltagelse i både danske og 

udenlandske turneringer. 

Lyder det som en sport for dig, så se 

foreningens hjemmeside 

www.aarhusultimate.dk for mere 

information og kontaktinfo 

Roda Cultural 

Lige før sommerferien blev 

capoeira-foreningen Roda Cultural optaget 

som samarbejdsklub i AUS. Capoeira 

kommer oprindeligt fra Brasilien, hvor det 

blev udviklet af afrikanske slaver og deres 

efterkommere. Det er en blanding af kamp, 

dans, akrobatik, musik og indeholder også 

en meget stort social aspekt. På den måde 

træner capoeira ikke bare hele kroppen og 

gør den smidigere, men gavner også det 

psykiske velbehag. 

Hvis du vil vide mere om Roda Cultural 

og capoeira, så se foreningens hjemmeside 

www.senzalaaarhus.eu , 

eller kom forbi Idrætsdagen og mød dem 

personligt, se deres opvisninger og deltag 

i deres workshops. Det er også muligt at 

komme forbi og møde gruppen og deres 

dygtige instruktør, brasilianeren Jiló samt 

få en gratis prøvetime. Se hjemmesiden for 

nærmere information. 

Danmarks Største Fredagsbar og 

Idrætsdag 

Fredag d. 10. september afholder AUS 

og Studenterrådet igen Danmarks Største 

Fredagsbar og Idrætsdag i Uniparken. 

Dagen starter kl. 10 hvor alle AUS 

klubberne forvandler parken til et 

sportsmekka med mulighed for at 

deltage i forskellige turneringer og 

aktiviteter. Der er turneringer i fodbold, 

håndbold, streetbasket, volleyball, ultimate 

og bordfodbold. Derudover er der 

mulighed for at prøve kræfter med 

fægtning, roning, badminton, bridge, 

capoeira, karate, kenikan, jagt, skak, 

forskellige former for fitness og ikke 

mindst kajkagekast! Det er en super 

mulighed for at komme og få lidt sved på 

panden, møde de forskellige AUS klubber 

og hygge sig med sine medstuderende. I 

løbet af dagen vil der også være musik fra 

de to telte, og efter Idrætsdagens 

præmieoverrækkelse tager Fredagsbaren 

for alvor over med masser af livemusik og 

kolde øl. Kort sagt – det bliver en super 

fed dag i Uniparken! Se mere information 

og tilmeld jer turneringerne på vores 

hjemmeside www.aus.dk. 

Vi ses !

STUDENTERRÅDETS SIDER 

HVEM ER STUDENTERRÅDET? 

Studenterrådet er din organisation 

på Aarhus Universitet. Vi arbejder for 

at sikre de studerendes rettigheder 

og forbedre de studerendes vilkår på 

Aarhus Universitet og på landsplan. 

Studenterrådet er derfor dit talerør på 

universitetet og er repræsenteret på 

alle niveauer for at sikre størst mulig 

indflydelse for de studerende. 

Fra fagrådene på alle uddannelser, 

Studienævn og Akademisk Råd til 

Aarhus Universitets bestyrelse og 

Danske Studerendes Fællesråd, der 

arbejder for de studerendes vilkår på 

landsplan. 

Studenterrådet tilbyder derudover 


Idrætsdag, kurser, retshjælp, studenterhåndbog, 

studiekalender og andre 

services, der er med til at hjælpe dig 

godt igennem din studietid. 

VELKOMMEN 

Sommerferien er ovre, og det er nu tid 

til at vende tilbage til virkeligheden. For 

nogen betyder det at vende tilbage til 

den kendte hverdag med forelæsninger 

og faglitteratur, mens den for andre er lig 

med en helt ny hverdag og et nyt liv som 

universitetsstuderende. 

Studenterrådet byder nye som gamle 

studerende velkommen til et ny semester 

på Aarhus Universitet. 

I den kommende tid støder du på Studenterrådet 

i flere forskellige sammenhænge. 

På vores studiemesse den 6. til 8. september 

kan du kigge forbi vores stand og 

få en snak om Studenterrådets arbejde 

og høre, hvordan du selv kan blive aktiv 

og gøre en forskel på dit studie. På messen 

kan du desuden møde virksomheder 

og frivillige organisationer, som står klar 

til at fortælle dig om deres studietilbud- 

og rabatter. 

Til Danmarks Største Fredagsbar og 

Idrætsdag den 10. september kan du 

møde Studenterrådet under festlige 

former. I universitetsparken kan du dagen 

lang lytte til musik, dyrke sport og drikke 

øl i selskab med dine medstuderende. 

Du har desuden mulighed for at møde 

Studenterrådet i en faglig og politisk 

sammenhæng ved at deltage i vores 

studiestartskursus, som henvender sig 

til alle studerende, som er interesserede 

i studenterpolitik og gerne vil høre om, 

hvordan man gør sin stemme gældende 

på universitetet. 

Vi håber, at du får et spændende semester, 

og vi glæder os til at møde dig! 

Mange hilsner 

Studenterrådet 

Ndr. Ringgade 3 

8000 Århus C 

Tlf.: 8942 5464 

Fax 8942 5474 

E-mail: sr@sr.au.dk 

Web: www.sr.au.dk 

Facebook.com/studenterraad 

Sekretariatet har åbent: 

Man-tors kl. 9-14.30 

Fredag kl. 9 -13 

43 DELFINEN

KAMPEN FOR INDFLYDELSE FORTSÆTTER 

Før sommerferien blev det besluttet, at Aarhus Universitet skal laves om. Omstruktureringen af universitetet 

var på Studenterrådets dagsorden hele foråret, og i dette semester fortsætter kampen for 

indflydelse på det fremtidige universitet. 

Af Louise Holm Thomsen 

I marts måned meddelte Aarhus Universitets 

rektor, Lauritz B. Holm-Nielsen, at 

universitetet skal laves om. Den såkaldte 

faglige udviklingsproces blev skudt i 

gang, uden at de studerende i første 

omgang blev inddraget i processen. 

”I Studenterrådet tog vi ændringsplanerne 

seriøst og gjorde semestret igennem 

alt, hvad der stod i vores magt for at 

få indflydelse på universitetets fremtidige 

struktur. ” fortæller Thea P. Frederiksen, 

som er formand for Studenterrådet. 

Studenterrådet skrev læserbreve og 

sørgede for, at den faglige udviklingsproces 

kom på dagsordenen i de lokale 

medier. Studenterrådet forsøgte desuden 

at gå i dialog med rektor og indkaldte 

ham til stormøde med de studerende. 

Studenterrådets indsats resulterede i, at 

de studerende fik tilkæmpet sig pladser 

i de nedsatte arbejdsgrupper og kunne 

dermed komme med inputs til, hvordan 

Aarhus Universitets fremtid skulle se ud. 

Protestdemonstration 

Studenterrådets hårde arbejde for at blive 

hørt mundede ud i en protestdemonstration 

på dagen, hvor Aarhus Universitets 

bestyrelse skulle bestemme den endelige 

plan for fremtidens universitet. Den 17. 

juni samledes en stor flok studerende 

om rundstykker, kaffe og taler og begav 

sig herefter sammen af sted til det åbne 

DEN FAGLIGE 

UDVIKLINGSPROCES 

Ledelsen på Aarhus Universitet meddelte i 

marts måned, at universitetet skal omstruktureres. 

Processen foregik henover foråret, 

hvor medarbejdere og enkelte studerende 

i arbejdsgrupper skulle komme med inputs 

til, hvordan den fremtidige struktur skulle 

være. En af Studenterrådets største bekymringer 

gik på, at sammenlægning af 

fakulteter og institutter vil medføre færre og 

større studienævn, som er det organ, hvor 

de studerende har størst indflydelse på deres 

studie. Den 17. juni besluttede Aarhus 

Universitets bestyrelse de overordnede 

linjer for den nye struktur. Universitetet skal 

bestå af fire hovedområder, men yderligere 

detaljer om for eksempel institut- og 

studienævnsstruktur skal først besluttes i 

dette semester. Den nye struktur træder i 

kraft i foråret 2011. 

44 DELFINEN 

Maria Juhler fra Statsrådet var en af de studerende, der inden selve protestdemonstrationen holdt tale på ”Den 

Gule Plads” ved Stakbogladen. Foto: Lea Laursen Pasgaard. 

bestyrelsesmøde med bannere med 

påskrevne tekster, som ikke var til at misforstå: 

Bevar vores kernefaglighed, Bevar 

vores studienævn. 

”Formålet med demonstrationen var at 

vise universitetets ledelse, at studerende 

vil høres, når man ændrer på noget, som 

har betydning for deres hverdag,” forklarer 

Thea P. Frederiksen. 

Studenterrådet var på forhånd var klar 

over, at den faglige udviklingsproces var 

et lukket punkt på dagsordenen og opfordrede 

dermed de studerende til at møde 

op og blive smidt ud igen. 

Arbejdet fortsætter 

På bestyrelsesmødet blev de overordnede 

linjer for den kommende universitetsstruktur 

slået fast, men mange detaljer 

rundt på de enkelte studier mangler 

stadig at komme på plads. 

”Den faglige udviklingsproces fortsætter 

i dette semester. Nu foregår kampen 

for indflydelse mere lokalt på de enkelte 

hovedområder, hvor studerende vil sætte 

deres præg på institutsammenlægninger 

og antallet af studienævn,” understreger 

Thea P. Frederiksen. 

Studenterrådet vil i dette semester 

stadig forsøge at få en finger med i spillet 

og kæmper centralt for bevarelsen af 

studienævn. Derudover vil Studenterrådet 

sørge for, at studerende inddrages 

i processerne rundt på de enkelte studier 

og vil støtte op om de lokale fagråds 

arbejde. 

”I forhold til at vi studerende i udgangspunktet 

ikke var nævnt, da processen 

blev skudt i gang, har vi alligevel formået 

at sætte vores aftryk på processen. Jeg 

er stolt af de studerendes indsats og 

håber, at vi i endnu højere grad får indflydelse 

fremover,” siger formanden. 

De studerende fra HUMrådet malede bannere med 

budskabet: ”Faglig udvikling eller tarvelig afvikling”, som 

de tog med til bestyrelsesmødet. Foto: Lea Laursen 

Pasgaard.


FRA BACKSTAGE TIL ON STAGE 

Anders Rask er studerende ved 

Aarhus Universitet og en af 

arrangørerne af sidste års Danmarks 

Største Fredagsbar og 

Idrætsdag. 

Siden da har han været en tur 

igennem P3’s talentudviklingskonkurrence 

Karrierekanonen, og 

ved dette års fredagsbar giver han 

koncert på den store scene. 

Af Lea Laursen Pasgaard 

Sidste år var han sceneansvarlig på Danmarks 

Største Fredagsbar- og Idrætdag. 

I år er hans rolle imidlertid en helt anden. 

Denne gang skal han på scenen for at 

give koncert. 

Anders Rask har spillet musik, siden 

han var otte år gammel, men det er først 

inden for de seneste tre år, at han er 

begyndt at skrive sange. Sidste sommer 

sendte han en af sine sange ind til Karrierekanonen 

på P3, som er en talentudviklingskonkurrence, 

der tidligere har skudt 

artister som Tue West, Rasmus Nøhr og 

Magtens Korridorer ud på det danske 

musikmarked. 

En blandt 800 

”Jeg besluttede mig for at indspille nogle 

sange og give den alt, hvad jeg havde. 

Jeg ville se, hvad det kunne ende med, 

for det er det, jeg brænder for,” fortæller 

Anders, som blev valgt ud mellem 800 

håbefulde bands og artister. 

Med nummeret ”Blessing in Desguise” 

tryllebandt den idrætsstuderende dommerpanelet, 

som præsenterede ham for 

lytterne med følgende mærkning: ”Med 

et vers, som man ikke kan andet end at 

forelske sig i, synger Anders Rask sig 

direkte ind! Og når man tænker, at nu kan 

verden ikke klare mere kærlighed, kaster 

han et fantastisk omkvæd på bordet i 

’Blessing In Desguise’. Dette nummer 

vinder eller knuser dit hjerte!” 

Selvom Anders ikke vandt konkurrencen 

men endte blandt de sidste 12 

finalister, ser den fremtidige musikkarriere 

lys ud. Han har været i kontakt med flere 

pladeselskaber, som har vist interesse 

for at udgive hans musik, og planen er 

da også, at der kommer en plade ud til 

efteråret. 

Anders er netop stoppet som driftsansvarlig 

hos Aarhus Universitets-Sport, og 

specialet i Idræt kommer også til at vente 

lidt, men han glæder sig meget til at spille 

Anders Rask, der læser Idræt ved Aarhus Universitet endte som en af de sidste 12 artister i året udgave af Karrierekanonen 

på P3. Han spiller til dette års udgave af Danmarks Største Fredagsbar og Idrætsdag. 

for sine medstuderende til Danmarks 

Største Fredagsbar og Idrætsdag den 10. 

september. 

Et udstillingsvindue 

”Da jeg blev spurgt, om jeg ville spille, 

tænkte jeg med det samme: Det skal 

jeg da bare! Det bliver sindssygt fedt, og 

efter jeg sagde ja, kom jeg til at tænke 

over, at det egentlig er ret stort for mig. 

Jeg kommer til at spille for en masse folk, 

jeg kender og for folk på min egen alder, 

så det er selvfølgelig et godt udstillingsvindue,” 

forklarer han. 

I øjeblikket er Anders i studiet for at 

skrive og indspille nye sange, som han 

glæder sig til blandt andet at præsentere 

til festen i universitetets baghave: 

”Jeg tager et bredt spektrum af sange 

med, så vi kommer hele følelsesregisteret 

igennem. Jeg har nogle sange, der 

brager mere ud over scenen end ’Blessing 

In Desguise’, som er mere stille og 

intens. Det bliver en koncert med nærvær 

og intensitet.” 

Hold dig opdateret om dagens program 

på www.storfredag.dk og på Studenterrådets 

hjemmeside www.sr.au.dk. 

Hvis du ønsker at smuglytte til Anders 

Rask, har du mulighed for at gøre det på 

www.myspace.com/andersrask, og du 

kan tilmelde dig idrætsdagens konkurrencer 

på Aarhus Universitets-Sports 

hjemmeside www.aus.dk. 

MUSIKPROGRAM 


Idrætsdag 10. september 

Den store scene: 

Frokostjazz 

Anders Rask 

Pinboys 

Præmieoverrækkelse 

Megamix (90’er kopiband) 

The Floor Is Made of Lava 

Bikstok Sound 

Den lille scene: 

Resident DJs 

Green Lives 

Sting Cover 

Flødeklinikken 

Bang Bang Club 

Hvert år i september inviterer Studenterrådet 

i samarbejde med Aarhus Universitets-Sport 

(AUS) de studerende til en kæmpe festdag 

i universitetsparken med sport og musik. 

Arrangementet er gratis, og dagen begynder 

med forskellige sportsturneringer. Om 

eftermiddagen og aftenen er der musik på to 

forskellige scener. Studenterhus Århus har i 

år bidraget med musikken til den lille scene. 

45 DELFINEN


FAGRÅD FORMER FREMTIDEN 

Hvis du vil have indflydelse på alt fra studieordninger til universitetets fremtid, så er fagrådet noget 

for dig. 

Af Louise Holm Thomsen 

På langt de fleste studier på universitetet 

kan du finde et fagråd eller et fagudvalg. 

Fagråd består af studerende, som jævnligt 

mødes og har til opgave at sikre de 

studerendes rettigheder og præge studiemiljøet 

på de enkelte studier. Med andre 

ord er det dit lokale talerør. Fagråd sætter 

blandt andet deres præg på studieordninger 

og eksamensformer og er flere 

steder med i planlægningen af rusuge og 

fredagsbar. 

Fagrådene er Studenterrådets lokale 

organer på de enkelte studier. De enkelte 

fagråd kan sende repræsentanter til Fællesrådet, 

som er Studenterrådets øverste 

Selvom semestret først lige er gået i 

gang, er det ikke for tidligt at tænke på, 

hvordan du klarer dig godt igennem 

studieåret. 

I år har Studenterrådet en masse 

anderledes og spændende kurser på 

plakaten, der giver dig gode redskaber 

til din studietid – både på det faglige og 

det personlige plan. 

Undervisningen kombinerer oplæg, 

gruppe- og individuelle øvelser samt 

diskussion. Alle kurserne er selvfølgelig 

til studievenlige priser. 

I efterårssemestret har du mulighed for 

at tage følgende kurser: 

Perfektionstrang og utilstrækkelighedsfølelse? 

Tirsdag d. 28/9 

Tirsdag d. 2/11 kl. 15-18 

46 DELFINEN 

organ, hvor studerende hver måned mødes 

og diskuterer forskellige emner, som 

vedrører livet som studerende. Derudover 

beslutter Fællesrådet Studenterrådets 

politik og vælger, hvem der skal sidde 

i Studenterrådets styrelse og dermed 

varetage det daglige ansvar. 

Fagrådsmøder er åbne for alle studerende, 

og her er du velkommen til at dukke 

op for at sætte dit fingeraftryk på studenterpolitikken 

på Aarhus Universitet. 

”Fagråd og dermed hele Studenterrådet 

fungerer kun, hvis studerende engagerer 

sig. Jeg vil derfor opfordre alle studerende 

til at vise interesse for studenterpolitik 

og blive aktiv i deres lokale fagråd. Det er 

nemlig her, at vi studerende har direkte 

indflydelse på vores egne studieforhold 

og på universitetet generelt,” siger Thea 

P. Frederiksen, som er formand for Studenterrådet. 

I efteråret arbejder Studenterrådet og 

resten af universitetet videre med den 

faglige udviklingsproces, som blev forklaret 

tidligere. I denne proces får fagrådene 

for alvor noget at skulle have sagt, da de 

bliver taget med på råd og kommer med i 

de arbejdsgrupper, som skal udvikle den 

nye struktur lokalt på de enkelte studier. 

Ved at blive en del af dit fagråd, får du 

STUDENTERRÅDET TILBYDER SPÆNDENDE OG STUDIERELEVANTE KURSER 

Introduktion til InDesign 

Weekenden d. 2-3/10 kl. 10-15 

Akademisk opgaveskrivning 

Onsdag d. 6/10 kl. 10-15 

Onsdag d. 13/10 kl. 10-15 

Studieteknik og lynlæsning 

Lørdag d. 30/10 kl. 8-17 

Super-memo 

Søndag d. 31/10 kl. 8.45-16.30 

Studieøkonomi 

Onsdag d. 10/11 kl. 15-18 

Bliv den bedste oplægsholder 

Lørdag d. 20/11 kl. 10-15 

Lørdag d. 27/11 kl. 10-15 

Eksamenssamtaler 

27/9, 25/10 og 29/11 i tidsrummet 14-17. 

dermed en enestående mulighed for at få 

indflydelse på fremtidens universitet. 

STUDENTERPOLITIK 

FOR NYBEGYNDERE 

Er du ny på universitetet og gerne vil høre 

mere om, hvordan du gør din stemme 

gældende på dit studie? Eller har du som 

garvet studerende fået blod på tanden og 

gerne vil være studenterpolitisk aktiv? 

Så kan du deltage i Studenterrådets introkursus 

om studenterpolitik, som henvender 

sig til alle studerende, som er interesseret 

i at få en finger med i det politiske spil på 

Aarhus Universitet. 

På seminaret vil der være oplæg om, hvordan 

studenterpolitikken ser ud på Aarhus 

Universitet og på landsplan, og hvor vi som 

studerende kan og bør sætte ind og gøre 

vores stemme gældende. Derudover kan 

du høre mere om, hvordan du bliver aktiv, 

og hvilke forskellige muligheder du har for 

at få indflydelse på universitetet. 

Kurset finder sted torsdag den 

30. september. 

Hold øje med Studenterrådets hjemmeside 

eller Facebook-gruppen facebook.com/ 

studenterraad, hvor du kan læse mere om 

endagskurset i studenterpolitik. 

Tilmelding og betaling 

Du tilmelder dig kurserne ved at kontakte 

Studenterrådets sekretariat telefonisk, 

personligt eller pr. mail. I mailen skal du 

oplyse navn, adresse, cpr. nr., telefonnummer, 

studie og hvilket kursus, du 

gerne vil tilmeldes, så sender vi oplysninger 

om indbetalingen for kurset, der kan 

ske via netbank. 

Tilmelding og betaling skal ske senest 

14 dage før kursusstart, og tilmelding er 

bindende. Du kan læse mere om kurserne 

samt om tilmelding og betaling på 

www.sr.au.dk eller i kursusfolderen, 

som du finder på Studenterrådets 

sekretariat.

STUDENTERRÅDETS OPSLAGSTAVLE 

FØLG STUDENTERRÅDET 

PÅ FACEBOOK 

Hvis du har lyst til at følge med i, hvad der sker 

i Studenterrådet, kan du melde dig ind i Studenterrådets 

fangruppe på Facebook. Som 

medlem af gruppen modtager du invitationer 

til arrangementer og opdateringer om, hvad 

Studenterrådet laver. Du kan også læse om 

Studenterrådets holdninger til, hvad der rør sig 

inden for det studenterpolitiske område samt 

deltage i debatter med studenterpolitikerne og 

de andre medlemmer af gruppen. 

Læs mere på: www.facebook.com/studenterrad 

Giv din mening til kende! 

Maja Viola Buskbjerg og Anna Bager sidder i universitetsbestyrelsen 

for at repræsentere dig og dine medstuderende. 

Har du gode idéer til, hvordan det fede universitet 

ser ud, eller oplever du problemer i din hverdag 

som studerende, så hører de to studenterrepræsentanter 

gerne fra dig. Skriv til dem på bestyrelsen@sr.au.dk 

- så tager de dit forslag med til universitetsbestyrelsen. 

Find en bolig på 

Studenterrådets boligportal 

I en studieby som Århus er der altid 

rift om de gode og billige studieboliger, 

og på en SU er det ikke sikkert, 

at der er plads til at smide nogle hundrede 

kroner efter en adgangskode 

til en af nettets mange forskellige 

boligudlejningssider. 

Hvis du gerne vil holde boligjagten 

gratis, kan du på Studenterrådets boligportal 

uden at smide en krone annonce 

udleje, bytte og søge boliger 

i Århus. Portalen er ikke kun forbeholdt 

studerende men kan bruges af 

alle privatpersoner. 

Du finder boligportalen på: 

www.sr.au.dk 

VIGTIGE DATOER I SEPTEMBER 

6. – 8. september: Studiemesse 

10. september: Danmarks Største Fredagsbar og 

Idrætsdag 

15. september: Fællesrådsmøde 

30. september: Introkursus i studenterpolitik for fagrådsmedlemmer 

og nye studerende, der gerne vil vide 

mere om studenterpolitik på Aarhus Universitet. 

Studiemesse den 6. - 8. september 

På en SU kan det godt være svært at få pengene til at 

række, men det er der heldigvis råd for. Studenterrådet 

inviterer traditionen tro alle studerende til Studiemesse i 

universitetets Aula. 

Her kan du få gode tilbud på alt fra aviser til forsikringer 

og møde mange virksomheder og butikker, som byder på 

forskellige studentertilbud og rabatter. Alt sammen noget, 

der kan være med til at skabe lidt ekstra luft i budgettet. 

I Vandrehallen kan du møde en lang række frivillige 

organisationer, du kan engagere dig i, og i Solgården er 

der loungemusik og kolde øl og vand til billige penge. På 

åbningsdagen kommer skatteminister Troels Lund Poulsen 

og åbner SKAT’s bod, og om eftermiddagen er der desuden 

taler ved borgmester Nicolai Wammen og rektor Lauritz B. 

Holm-Nielsen. 

GRATIS STUDIEKALENDER 

For andet år i træk udgiver Studenterrådet 

en fed og funktionel studiekalender som et 

gratis tilbud til alle studerende på Aarhus 

Universitet, Aalborg Universitet, Københavns 

Universitet og flere andre videregående uddannelser. 

Studiekalenderen er endnu et værktøj til dig, 

som sammen med Studenterrådets andre 

tilbud forhåbentlig kan gøre din hverdag som 

studerende nemmere og mere overskuelig. 

Du kan hente studiekalenderen på Studenterrådets 

sekretaritat, ved Stakladen og rundt 

omkring i universitetets større kantiner. 

47 DELFINEN

48 DELFINEN

Delfinen #158

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?