studenterrådets retshjælp - Delfinen

DELFINEN # 148 

FÅ MERE UD AF DIT UNIVERSITET OG DIN BY 

Apr.09

22 

INDHOLD | APRIL # 148 

■ HVERT NUMMER 

4 

5 

6 

32 

36 

38 

41 

42 

LEDER 

KLUMMEN 

HUMOR 

SPOT 

KULTUR 

RETRO 

HISTORISK 

SPORTEN 

NYT FRA STUDENTERRÅDET 

■ DELFINREDAKTIONEN 

DELFINEN udgives af Studenterrådet ved 

Aarhus Universitet. 

Nordre Ringgade 3 

8000 Århus C 

tlf. 89425469 

fax: 89425474 

DELFINEN redigeres af en selvstændig 

bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet 

ved Aarhus Universitet. Meninger, der 

tilkendegives i bladet under andet navn end 

Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for 

Studenterrådets opfattelse. 

DELFINEN påtager sig intet ansvar for 

uopfordret indsendt materiale og forbeholder 

sig ret til at forkorte debatindlæg 

Annoncer Tom Poulsen, tlf. 28992317 - 

annoncer@sr.au.dk 

Billede på forsiden: Trine Qvistgaard 

Næste deadline er 20. april 2009 

■ TEMA | JUNK 

8 

12 

16 

20 

22 

Jeppe Knudsen 

Chefredaktør, 

ansvarshavende 

Christian Salling 

Klummeskribent 

SMART DRUGS 

JUNK DE JUNKFOOD 

STATUS PÅ TESTIKLERNE 

JUNK-TID 

Thomas Dean Kris Gaardbo 

Tegner 

16 

12 

10 8 24 16 20 

FOTOREPORTAGE 

Peter Johan Meedom 

Redaktionschef 

Vibe Høher Kiil 

Skribent 

Penille Juel Jensen 

Korrekturlæser 

Marc Grønlund 

Kulturredaktør 

Sara Buch 

Skribent 

Esben Rahr Gotfredsen 

Fotograf og skribent 

■ DET LØSE 

24 

32 

FARVEL TIL 

STATSBIBLIOTEKET! 

KUNST OG KAPITAL I 

GLOBALISERINGENS TEGN 

Niklas Steffensen Hessel 

Assisterende redaktør 

Kristian Holmelund Jakobsen 

Skribent 

Mette Krarup 

Fotograf 

Mette Honholt Jensen 

Layout 

Isabelle Steineck 

Skribent 

Øvrige tilknyttede: 

Jonas Lysgaard 

Stefan M. Rasmussen 

Johanne Sorgenfri Ottosen 

Trine Qvistgaard 

Skriv til delfinen@sr.au.dk

LEDER | JUNK 

Nutidens forbrugere lægger vægt på kvalitet, 

bæredygtighed, identitet og fairness. Og 

det er alt sammen meget godt. Bagsiden af 

medaljen – samfundets ”Dark Side of the 

Moon” – er alle de lorteprodukter der flokkes 

i discountsupermarkederne og grillbarerne; 

billig ulækker frituremad, farvestrålende 

plasticpis og syntetiske tøjstykker. Produkter 

man med en samlebetegnelse kan kalde for 

junk. Alt sammen noget de fleste vil undgå, 

men som de fleste også køber, når de ikke har 

råd til at undgå dem. Vi kender nok også alle 

oplevelsen af at vågne op med århundredets 

tømmermænd kun med lysten til en ting: 

saltvandsoppumpede benmelsburgere fra 

McDonalds. Og stik imod alt fornuft sjosker 

vi, usle som kloakrotter, ned på restauranten 

(hvis man da kan kalde den det) og stopper 

os med affald. Selvom det ikke er noget vi er 

stolte af, er det de færreste der kan undsige 

sig at være storforbrugere af junk på den ene 

4 DELFINEN 

Chefredaktør 

Jeppe Knudsen 

eller den anden måde. Delfinen sætter i denne 

måned spot på dette samfundets uundgåelige 

affald – junk! 

Vi kårer således i dette nummer de fem 

klammeste junkfoodprodukter i Århus, sætter 

fokus på studiefremmende stoffer eller 

“ 

Sidst men ikke mindst 

har Delfinen fra 1.april 

lanceret en spændende 

ny hjemmeside på 

adressen www.delfinenmagasin.dk. 

KLUMME | DEN KOMPETENTE UNDERVISER 

ORD | CHRISTIAN SALLING 

Den gode studerende – eller blot dén 

studerende, der i fagligt nogenlunde forsvarlig 

grad følger den skemalagte undervisning – vil 

med tiden unægteligt begynde at inddele 

underviserne i mere eller mindre kompetente 

formidlere. Udvælgelsen har sjældent noget 

særligt med selve undervisningens indhold 

at gøre. Næ, det er snarere præsentationen, 

der er alfa og omega for, hvorvidt budskabet 

trænger ind. Således kan selv det byzantinske 

kirkerums topologi under ikonoklasmen blive 

smart drugs og diskuterer hvorvidt de er 

junkprodukter eller ej. Desuden har vi sat 

mænds sæd under mikroskopet – for er der 

tale om junk-sæd hos nutidens mænd og 

bliver din sædkvalitet dårligere hvis du spiser 

meget junkfood? Alt dette kan du få svar på 

her i bladet. 

Junk er dog andet og mere end disse 

affaldsprodukter, der trives i civilisationens 

et interessant genstandsfelt, hvis blot det 

serveres med entusiasme og et sprudlende vid 

om materialet. 

Dermed ikke sagt at undervisningen 

nødvendigvis bør ende i et psykedelisk 

karneval med fjollede hatte og fællessang på 

Bakken. Det ville selvsagt være skadeligt, hvis 

det faglige indhold druknede i en undervisers 

ekshibitionistiske trang til selvpromovering, 

thi der er intet mere anstrengende end at høre 

på forcerede vittigheder udgydt fra tavlen 

i et tempo og med en ivrighed, der bærer 

mange lighedstræk med den patologiske 

onanists trang til konstant selvtilfredsstillelse. 

En sådan narcissisme er ikke klædelig i 

undervisningsregi og bør i videst muligt 

omfang reserveres til popdivaer og selvfede 

klummeskribenter. 

Omvendt er det mig dog en gåde, at der kan 

forefindes undervisere, der i så gennemført 

grad synes at afvise at tillægge sig basale 

oratoriske kompetencer. Hvem kender ikke 

Oplæseren, der slavisk følger et på forhånd 

nedskrevet manuskript - i særligt grelle 

tilfælde med højtlæsningsfærdigheder som en 

6. klasses folkeskoleelev? Man brokker sig over, 

at gymnasieeleverne ikke længere kan begå 

sig skriftligt, men det er måske meget sigende 

om den danske uddannelsesinstitution, at man 

rendesten. Der er således også en begrebslig 

dimension, der omfatter cyberaffald såsom 

junkmails og overspringshandlinger, 

som vel med rette kan betegnes som 

tidseffektivitetens junk. Dette vil der også 

blive sat fokus på i dette nummer. At finde 

blandt dette nummers artikler er ydermere en 

”junk-artikel” – en artikel som måske ikke helt 

følger journalistikkens sandhedskriterier og 

kan betegnes som junk-journalism. 

Sidst men ikke mindst har Delfinen fra 1.april 

lanceret en spændende ny hjemmeside på 

adressen www.delfinen-magasin.dk. Her er 

der på ingen måde tale om junk – tværtimod. 

På vores nye side vil du kunne finde nyheder 

som pga. aktualitet ikke finder sin vej i 

magasinet. Du vil kunne finde reportager, 

guides til forskellige aktiviteter på campus, 

samt en udvidet kulturkalender. Du har 

yderligere mulighed for at kommentere på 

vores artikler, og du kan finde et arkiv over 

Delfinens mange udgivelser. 

God fornøjelse! 

“ 

Dermed ikke sagt 

at undervisningen 

nødvendigvis bør ende i 

et psykedelisk karneval 

med fjollede hatte og 

fællessang på Bakken. 

åbenbart ikke kan forvente, at undervisere 

efter 20 år på universitetet har tillagt sig 

endog basale mundtlige formidlingsevner. 

I stedet præsenteres man for oplæsning 

fra et informationsmættet manuskript, der 

vanskeliggør meningsfuld notatskrivning, i et 

monotont tonefald hvis lighed med mongolsk 

strubesang på ingen måde fokuserer 

opmærksomheden på det forhåndenværende 

materiale, men i stedet åbenbarer nye og 

hidtil usete kvaliteter ved krusedullerne på 

sidemandens notatark. 

Jeg forventer ikke ligefrem et stand up 

comedy show fra underviserens side, men 

hvis man alligevel har tænkt sig blot at læse 

op fra et manuskript, kunne man lige så godt 

maile mig teksten, så jeg kan fortære den 

derhjemme, inden jeg skal se X-factor og De 

unge mødre i fjerneren…

5 DELFINEN

ORD | SARA BUCH 

FOTO | ESBEN RAHR GOTFREDSEN 

6 DELFINEN 

SPOT 

STUDENTERRÅDETS RETSHJÆLP 

DER ER MASSER AF FRIVILLIGE INITIATIVER PÅ UNIVERSITE- 

TET, MEN NOGLE ER BEDRE KENDT END ANDRE. HVER UGE 

HJÆLPER FRIVILLIGE JURASTUDERENDE DEM, SOM HAR 

BRUG FOR AT FINDE RUNDT I LOVENS PARAGRAFFER, OG 

SOM IKKE HAR PENGE TIL AT GÅ TIL EN ADVOKAT. I DENNE 

MÅNED ER DER SPOT PÅ STUDENTERRÅDETS RETSHJÆLP. 

Initiativ 

Studenterrådets Retshjælp bliver drevet af 

studerende fra jura, som hjælper folk med 

juridiske problemer samtidig med, at de selv 

får praktisk erfaring ud af arbejdet. 

Man behøver ikke at være studerende for at få 

hjælp, og en del af henvendelserne kommer 

fra folk udenfor universitetet. Dog er det kun 

privatpersoner, der tilbydes hjælp, ikke fx 

erhvervsdrivende eller udlejere. 

Ofte henvender folk sig med spørgsmål og 

mindre problemer, som de ikke vil bruge 

penge på at få opklaret, eller de benytter sig 

af tilbuddet for at finde ud af, om de har en 

sag, som det kan betale sig at gå til en advokat 

med. Men det sker også, at Retshjælpen 

hjælper spørgeren med at føre sagen. 

Ca. en fjerdedel af sagerne drejer sig om 

lejeret, mens resten er fordelt på alt muligt 

andet såsom: skatteret, forbrugerret, arveret, 

strafferet mm. 

Typiske sager kan handle om depositummer, 

der ikke er blevet betalt tilbage, mens mere 

sjældne sager fx er den klage, Retshjælpen 

engang indsendte til Tandklagenævnet, på 

vegne af en person, der var utilfreds med sin 

tandlæge. 

For det gode initiativ får Studenterrådets 

Retshjælp topkarakter. 

0 1 2 3 4 5 6 

Effektivitet 

Retshjælpen er tilgængelig på telefon og mail, og 

holder desuden åbent to gange om ugen. 

Ifølge Tim Henningsen og Lasse Frandsen, som 

begge er frivillige på Retshjælpen, er der som 

regel mange mails og telefonopringninger, der 

skal besvares, når der er telefontræffetid, så det 

sikreste er at møde op selv. På den måde er det 

også nemmere at få afklaret alle spørgsmål med 

det samme – indimellem må de studerende opgive 

at besvare spørgsmål, de har fået tilsendt på mail, 

fordi oplysningerne er mangelfulde. 

De studerende arbejder sammen to og to, 

og sætter holdene sammen, så de nyeste 

medhjælpere kan spørge ældre studerende til 

råds. De frivillige er studerende helt ned til andet 

år, men som Lasse fortæller, så er der mange af de 

relevante fag, som man har tidligt på studiet. 

Hvis de studerende ikke umiddelbart kan besvare 

et spørgsmål, så diskuterer de det med hinanden, 

inden de vender tilbage til spørgeren. Indimellem 

må de sætte sig ind i nye områder for at kunne

esvare et spørgsmål. Det gør de gerne, så længe 

det ikke drejer sig om udenlandsk ret eller andre 

emner, der ligger for langt fra deres fag. 

Hvis sagerne bliver for komplekse, rådgiver 

Retshjælpen om, hvordan man kan gå videre med 

problemet, men hvis der kan findes en løsning 

indenfor en overskuelig tidsramme, tager de 

frivillige sig af både små og store problemer. 

Et eksempel på et problem af mere principbetonet 

karakter var Retshjælpens succes med at 

få afskaffet det gebyr på hundrede kroner, som 

det kostede at blive skrevet på Parkkollegiets 

venteliste, hvorimod en sag med større økonomisk 

konsekvens for i hvert fald én person, var da det 

for nylig lykkedes dem at hjælpe en studerende 

med at få 68.000 kroner tilbage i husleje. Den 

studerende havde i flere år betalt en ulovlig 

høj husleje og opsøgte Retshjælpen for at få 

hjælp til at føre sagen. Sidste år behandlede 

Studenterrådets Retshjælp i alt 463 sager. 

0 1 2 3 4 5 6 

Synlighed 

Studenterrådets retshjælp har lokaler på gangen 

ovenover Stakbogladen. Det er gemt lidt af vejen, 

og det er ikke sikkert, man får øje på skiltet, når 

man går forbi. Der er heller ikke meget information 

at finde på hjemmesiden, udover oplysninger 

om åbningstider. Men der er alligevel mange, der 

finder frem til Retshjælpen, når de pludselig står 

med et problem, og leder på internettet efter gratis 

retshjælp. 

For eksempel blev Retshjælpen engang kontaktet 

af en mand fra Bornholm, som havde fundet ud af, 

at han havde betalt kirkeskat i 18 år, selvom han 

ikke var medlem af Folkekirken. 

Takket være Retshjælpen fik manden tilbagebetalt 

næsten 100.000 kr., hvorefter han i øvrigt meldte 

sig ind i Folkekirken. 

Men der er måske andre, som slet ikke opdager, at 

de har brug for Retshjælpen: Ifølge Lasse er der alt 

for mange studerende, som betaler ulovligt høje 

huslejer, og som kunne tjene en del ved at få dem 

sat ned. 

0 1 2 3 4 5 6 

7 DELFINEN

8 DELFINEN

SMART DRUGS 

ER DET OK AT TAGE STOFFER FOR AT FORBEDRE SINE STUDIERESULTATER? VI DRIKKER 

KAFFE FOR AT VÅGNE OM MORGENEN, TAGER VITAMINPILLER FOR AT ØGE ENERGIEN OG 

BRUGER ALKOHOL FOR AT HAVE DET SJOVT OM AFTENEN. HVORFOR IKKE BRUGE STUDIE- 

FREMMENDE STOFFER TIL AT FORBEDRE HUKOMMELSEN OG KONCENTRATIONSEVNEN? 

ORD | ISABELLE KRISTIN STEINECK 

ILLUSTRATION | JOHANNE SORGENFRI OTTOSEN 

Hvor mange gange har man ikke tænkt, at det 

ville være dejligt at kunne tage en pille for på den 

måde at få hele pensumet ind uden anstrengelse. 

Et USB-stik direkte ind i hjernen. En sådan 

opfindelse findes ikke på nuværende tidspunkt. 

Til gengæld er der en del stoffer på markedet, 

som kan forbedre både koncentrationsevnen 

og hukommelsen. Amerikanske studerende 

og forskere er i stigende omfang begyndt at 

bruge denne type af lægemidler. Et eksempel 

på et sådant stof er Ritalin, der er udviklet til 

behandling af koncentrationsforstyrrelser og 

hukommelsesproblem hos børn med ADHD. 

Medikamentet øger brugerens indlæringsevne, 

selv om han eller hun ikke har nogen forstyrrelse i 

forvejen. Flere undersøgelser har vist, at op mod 7 

procent af samtlige studerende i USA og op til 20 

procent af forskere allerede har prøvet denne type 

af studiefremmende stoffer. I Danmark er der ikke 

publiceret nogen statistik på dette fænomen, men 

udviklingen peger på, at præstationsfremmende 

medicin til raske mennesker vil blive mere og mere 

almindeligt. 

Eksempel på præstationsfremmende piller 

Hvordan man sætter grænsen for 

præstationsfremmende piller er nok op til hver 

enkelt. De piller, som der primært hentydes til 

i denne artikel, er receptpligtige lægemidler 

som eksempelvis Ritalin eller Beta-blokkere. 

Motivationen for de studenter, der bruger Ritalin 

er, at stoffet fremmer både koncentrationsevnen 

og hukommelsen. Beta-blokkere bruges primært i 

Danmark til personer med forhøjet blodtryk, men 

stoffet kan også hjælpe på de symptomer, som kan 

forekomme ved eksamensangst. Blodtrykket og 

pulsen sænkes, således at det bliver nemmere at 

slappe af. 

Naturlægemidlet, Gerimax Ginseng, skriver på 

emballagen, at: “med Gerimax Multi Energi får du 

mere energi, øger dit præstationsniveau, forbedrer 

dine evner til at løse problemer og får hjælp i 

stressperioder.” Det lyder jo fantastisk. Hvorvidt 

denne påstand er korrekt er dog mere diskutabelt. 

Søvnproblem inden en eksamen er et andet 

problem, som mange studerende generes af. 

Dette “behandles” af nogle med en guldøl eller 

anden sjus inden sengetid. Hvorvidt dette er 

sundt eller ej, beror på antallet af genstande, man 

indtager. Har man mere 

udtalt søvnmangel inden 

eksamen, kan man få en 

recept af sin egen læge på 

benzodiazepiner. Personen 

kan efterfølgende få lettere 

ved at falde i søvn. Små 

doser af dette stof kan 

desuden mildne angst og 

forbedre præstationen. 

Benzodiazepiner har dog 

mange bivirkninger, og der 

er risiko for afhængighed. 

Forskere for studiestoffer 

I videnskabsmagasinet 

Nature den 11. december 

2008 skriver Henry Greely 

sammen med 6 kolleger, at 

“vi burde byde nye metoder 

til at forbedre vor kognitive 

funktion velkommen”. 

Ikke-medicinsk brug af 

eksempelvis Ritalin er i 

dag en forbrydelse, der i 

USA straffes med fængsel. 

Mange ser det som snyd, 

unaturligt eller farligt 

at bruge denne type af 

lægemidler. Forfatterne til 

artiklen i Nature hævder, at 

der er brug for spredning 

af information angående 

fordele, risici og alternativer 

til lægemidler, der bruges 

til kognitiv forbedring. 

Forfatterne synes desuden, 

at information om motion, 

søvn og god mad skal 

spredes. Det er bevist, at 

disse faktorer bidrager 

med et bedre studieresultat helt uden de 

bivirkninger, der kan forekomme ved indtagelse 

af lægemidlerne. Artiklen i Nature afsluttes 

med en opfordring til at arbejde hårdt (red. via 

forskning) for at maksimere fordelene og minimere 

ulemperne med de studiefremmende stoffer, der 

findes i dag. 

9 DELFINEN

Fakta 

ADHD 

ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity 

Disorder og er en neuropsykologisk udviklingsforstyrrelse. 

ADHD giver sig til udtryk ved 

opmærksomheds- og adfærdsforstyrrelser, 

hyperaktivitet og impulsivitet. Dog ikke nødvendigvis 

alle ting på én gang. Personer, som 

lider af ADHD, kan have store problemer med 

at begå sig socialt. De vil ofte støde andre folk 

fra sig, da de har vanskeligt ved at sætte sig ind 

i andres situation; har en lav tolerancetærskel; 

et højt frustrationsniveau og manglende selvkontrol. 

Børn med ADHD-lidelsen gives ofte det 

centralstimulerende medikament Ritalin. 

Ritalin 

Et lægemiddel, der bruges mod forstyrrelse af 

aktivitet og opmærksomhed hos børn over 6 år 

og hos voksne. Eksempel på dette er personer 

med diagnosen ADHD. Ritalin anvendes desuden 

mod pludselig uimodståelig søvntrang. 

Stoffet kan eventuelt også hos raske personer 

forbedre hukommelsen og koncentrationsevnen. 

Almindelige bivirkninger: Nedsat appetit, 

mavesmerter, hovedpine, søvnløshed, nervøsitet, 

feber, vægttab, mundtørhed, kvalme, 

opkastning, diarré, forstyrrelse af hjerterytmen, 

blodtryksændringer, snue, ledsmerter, ufrivillige 

bevægelsesforstyrrelser, døsighed, svimmelhed, 

angst, depression, aggression, uro, rastløshed, 

tics, hårtab og nældefeber. 

Beta-blokkere 

Propal® Retard 

Et lægemiddel, der primært bruges til behandling 

af højt blodtryk eller forebyggelse af hjertekrampe 

og migræne. Ved eksamensangst kan 

stoffet nedsætte de symptomer, som fremkommer 

og muligvis gøre det nemmere at slappe af 

inden eksamen. 

Almindelige bivirkninger: Træthed, diarré, 

kvalme, opkastning, langsom hjerterytme, 

åndenød, muskelsvaghed, søvnforstyrrelser og 

mareridt. 

Se mere på www.medicin.dk 

Kilder: 

www.medicin.dk 

www.lægemiddelstyrelsen.dk 

www.dst.dk 

Basal og klinisk farmakologi, Kampmann, Brøsen, 

Simonsen, FADL:s forlag, 2007 

Towards responsible use of cognitive enhancing 

drugs by the healthy 

Nature 2008;456:702-705 

10 DELFINEN 

Snyd 

At opfordre til forskning i præstationsfremmende 

piller skaber et etisk dilemma, om hvorvidt det er 

moralsk forsvarligt at bruge medicin til at forbedre 

sin kognitive funktion. Et argument imod brugen 

af præstationspiller er, at det er snyd at bruge 

medicin for at forbedre sine studieresultater. 

Det kan være et relevant argument, idet det 

eksempelvis inden for idræt er forbudt at bruge 

doping for at fremme sine resultater. En cykelrytter 

kaldes for en snyder, hvis han inden konkurrencen 

har brugt EPO. Men det er primært, fordi loven 

siger, at det er forkert at bruge doping, at det 

bliver til “snyd“. Hvis alle cykelryttere brugte 

samme mængde EPO ville det jo ikke være snyd. 

At studenter har forskellige forudsætninger på 

grund af studiefremmende stoffer giver ulighed på 

studiet. Nogle har ikke råd til stofferne, og de synes 

formentligt, at det er snyd at andre via lægemidler 

kan lære pensum lettere og derved opnå et bedre 

resultat. 

Unaturligt 

Nogle mener, at det er unaturligt at bruge 

præstationsfremmende piller. Hvis dette skulle 

være et reelt argument, burde alle typer af 

lægemidler til raske være moralsk forkert. 

Vitaminpiller og muligvis også blodtrykssænkende 

medicin skulle således fjernes fra markedet. Hvis 

man argumenterer for, at præstationsfremmende 

piller er unaturlige, kan man lige så godt sige, 

at de fleste ting i vores hverdag er unaturlige: 

computere, fjernsyn etc. En del af den mad, vi 

spiser, er også fremstillet med hjælp af avl, som 

kan kaldes ”kunstig befrugtning”, i andre tilfælde 

gennem genmanipulation og via kunstgødning. 

Bivirkninger 

Det er vigtigt at altid opveje fordele og ulemper 

ved at tage et lægemiddel. Hvis man er alvorligt 

syg og risikerer at dø, så kan man formodentlig 

lettere acceptere bivirkninger af et stof, fordi 

konsekvenserne af at undvære medicinen er 

meget større. Præstationsfremmende piller er 

noget som raske mennesker kan indtage for at 

forbedre sin kognitive funktion. Ulempen med 

alle typer af sådanne lægemidler er en risiko for 

personen, der tager midlet. At raske studenter skal 

risikere sådanne bivirkninger er derfor et mere 

tvetydigt spørgsmål. 

Elitesamfund 

Ved brug af præstationsfremmende piller skabes 

et elitært samfund, hvor personer eksempelvis 

fra udviklingslande ikke har en chance at følge 

med i udviklingen. Selv i Danmark kan det blive 

et problem, hvis personer med svagere økonomi 

skal bruge flere tusinde kroner på lægemidler og 

således fravælger det, mens personer med bedre 

økonomiske forudsætninger kan bruge pillerne. 

Effekten er diskutabel 

Meget forskning viser, at Beta-blokker mindsker 

symptomerne på eksamensangst. At Ritalin 

virkelig kan give en målbar forbedring af 

koncentrationen og hukommelsen hos raske er 

der mere delte meninger om. For Ginseng findes 

ingen veldokumenteret forskning, der har kunnet 

bevise, at det virkelig forbedrer koncentrations- 

og indlæringsevnen. Men man skal dog ikke 

undervurdere placeboeffekten. Hvis nogen siger, 

at du bliver klogere ved at spise en vis type piller, 

så øges sandsynligheden for, at du bliver det (eller 

synes du bliver det). Det kan ske for eksempel selv 

om midlet kun indeholder sukker. 

Hvad synes du? 

Hvis der udvikles studiefremmende stoffer uden 

slemme bivirkninger og med tydeligt målbare 

resultater, ville jeg selv ikke have skrupler mod at 

bruge dem. 

Synes du, det er moralsk forsvarligt at spise 

medicin for at forbedre dine studieresultater? Hvis 

du har taget studiefremmende stoffer og har haft 

en positiv eller negativ oplevelse du vil dele med 

andre, må du gerne kontakte Delfinens redaktion 

for et interview. Vi modtager også gerne tips om 

gode studiefremmende stoffer.

Marianne Kristensen 

Læser medicin på fjerde semester 

på Aarhus Universitet. Under 

gymnasiet havde hun en periode 

med eksamensangst, som hun fik 

behandlet med Beta-blokkere. 

Jeg møder Marianne i Medicinerhusets varmestue. Hun er 

lige i gang med at repetere pensum i fysiologi, men trods 

presset med de mange sider ser hun glad og afslappet 

ud. 

Hvordan fik du information om Beta-blokkere? 

Det gjorde jeg af min egen praktiserende læge, og 

det var også hende, som skrev recepten. 

Hvad var årsagen til, at du tog Beta-blokkere? 

Under gymnasiet havde jeg mange problemer 

med eksamensangst. Dette resulterede i, at 

jeg besvimende under en mundtlig eksamen 

i matematik. Det var den sidste eksamen i 

2G. Hele dagen op til eksamen havde jeg 

det meget dårligt og var nervøs. Kort tid 

efter jeg var kommet ind til eksamen efter 

forberedelsen fik jeg hjertebanken, begyndte 

at hyperventilere og pludseligt var det bare 

sort for øjnene. Jeg besvimede. Efter dette 

var jeg meget bange for, at det skulle 

ske igen. 

Var det efter dette du gik til din 

praktiserende læge? 

Ja, og hun fortalte, at det 

var en mulighed at tage 

Beta-blokkere for at mildne 

symptomerne på angsten. 

Jeg fik Propal 10 mg. 

Hvilke tanker havde du 

om bivirkningerne med 

medicinen? 

Jeg skulle tage medicinen 

en uge inden næste 

eksamen for at få vide, 

hvordan det virkede 

på mig. Jeg fik ingen 

information af min 

praktiserende læge om 

bivirkninger. Det eneste 

hun advarede mod var 

overforbrug. Jeg læste 

på pakken, hvad der kunne ske. Lige beta-blokkere 

har ikke så mange hyppige bivirkninger, så dem 

tænkte jeg ikke så meget på. Det kan godt være, at 

jeg med den viden, jeg har i dag skulle have gjort 

anderledes. 

Hvordan har Beta-blokkerne hjulpet dig i forhold til 

eksamen? 

Siden 3G tog jeg Beta-blokkere inden hver 

mundtlig eksamen. Meningen var, at stoffet 

skulle hjælpe på min hjertebanken og de 

andre symptomerne, som jeg fik til den der 

matematikeksamen. Men det virkede ikke. Jeg 

havde stadig hjertebanken, måske ikke lige så 

slemt. Jeg ved dog ikke, om det var, fordi jeg tog 

pillerne, eller om det bare var det psykologiske 

med at tage dem. Jeg besvimede dog ikke under 

nogen eksamen igen. Måske var det kun placeboeffekten. 

Så du kan ikke sige, at du havde overvældende 

positive erfaringer med pillerne? 

Nej, ikke overvældende. 

Havde du bivirkninger med Beta-blokkerne? 

Nej. 

Har du taget Beta-blokkerne under medicinstudierne? 

Nej. Jeg overvejede det men valgte at lave være. 

Det er jo ikke en god måde at gennemgå sine 

studier på, og nu har jeg andre redskaber til at 

håndtere stressen på. Det er ikke godt, hvis jeg har 

brug for piller hver gang jeg skal til en eksamen. 

Der er jo også flere tilfælde, hvor man bliver udsat 

for stress udover eksamenssituationerne. 

Anbefaler du andre at tage Beta-blokkere ved 

eksamensangst? 

Jeg tror ikke, jeg vil anbefale Beta-blokkere til 

andre. Før det første fordi jeg ikke tror på, at det 

har nogen særlig stor effekt rent fysiologisk. Jeg 

tror mere på en placebo virkning. For det andet 

mener jeg ikke, at det er den rigtige måde at 

komme eksamensangsten til livs på. 

11 DELFINEN

Junk de Junkfood 

ORD OG BILLEDER | ESBEN RAHR GOTFREDSEN 

Arbejdstitlen lød på ”Junk de Junk food”. Hvordan 

finder man så ud, hvad der er det mest junkede 

junkfood? De fleste vil nok give mig ret i af, at 

junk food er fast food af ringe kvalitet. Men det er 

svært for mig at teste kvalitet objektivt uden et 

laboratorium. Jeg valgte derfor at vurdere ud fra 

smagsoplevelsen, tilberedningen og den samlede 

følelse i kroppen efter hvert måltid. 

Hvilke steder skulle så testes? Jeg kunne umuligt 

dække alle de mulige kandidater her i Århus, selv 

ikke indenfor klassisk junk food. Jeg tog derfor 

udgangspunkt i de typer fastfood og mad fra de 

fast food steder, jeg mindst kunne forestille mig 

at spise til aftensmad. Valget faldt på mad fra 

McDonald’s, Burger King, en pølsevogn, Havnens 

Perle og et supermarked repræsenteret ved Aldi. 

Mit valg af menuer repræsenterer en række store 

klassikere inden for junk food-genren. Lige fra Big 

Mac, Whopper, Bøfsandwich med sovs, Pølsemiks 

til Fiskepinde & Chicken Nuggets. 

Det skal siges, at jeg var i den særlige situation, 

at jeg aldrig havde prøvet en rigtig McDonald’s 

burger eller en Whopper for den sags skyld, så jeg 

gav min uskyld for Delfinens læsere… Jeg er glad 

for, at det kun drejer sig om fem måltider og ikke 

alle måltider hver dag i 30 dage, som det gjorde for 

Morgan Spurlock, da han optog filmen ’Supersize 

Me’. Resultaterne får herefter lov til at tale for sig 

selv. 

12 DELFINEN 

1 . p l a d s e n : Th e J u n k d e J u n k fo o d : M c D o n a l d ’s 

Nogen gange får man sine værste fordomme 

bekræftet, uanset hvor meget man forsøger at 

være fordomsfri, og lade maden tale for dig selv. 

Den oplevelse havde jeg på McDonald’s. 

Jeg bestilte en klassisk Big Mac menu med en 

milkshake og en hamburger ved siden af, for det 

var nok den, jeg ville have mindst tilskyndelse til at 

købe selv. Oplevelsen var som følger: 

Hamburgeren, som lå klar, da jeg kom, var kort 

fortalt blød, hvid og kønsløs; smagte af en 

mellemting mellem chips med henholdsvis 

Barbecue og Sour cream and Onion - og det vel at 

mærke i den kunstige smagsudgave. Samlet set var 

konsistens og smag en decideret skidt mund og 

smagsoplevelse. 

Big Mac’en var generelt en jævn smagsoplevelse. 

Den havde to bøffer, lidt salat og ost, men samlet 

set virkede den flad og gav fornemmelsen af 

ikke at være helt frisklavet. Desuden havde jeg 

forventet noget større af en Big Mac. 

Pommes Frittesene var stive og seje i 

konsistensen og så ringe opvarmede, at de hurtigt 

blev kolde. 

Milk shaken (Jordbær-Vanilie): Var umiddelbart 

god om end som forventet meget sød. 

Kropsfølelse: 

Jeg spiste, trods diverse ubehag, helt op, for 

McDonald’s skulle have mulighed for at vise sit

værd til det sidste. Jeg var ikke sulten længere, 

men egentlig utilfredsstillet. Et skud sukker fra 

resten af Milkshaken løftede oplevelsen lidt, men 

endte så med at give mig en sukkerhovedpine. 

Da jeg forlod McDonald’s, kunne jeg levende 

sætte mig ind i, hvor ekstremt Morgan Spurlocks 

eksperiment var. Jeg havde kun lyst til at slå 

mave og det på den dårlige måde. Jeg havde en 

oppustet mavepine med deraf følgende bøvser 

og let hovedpine. Generelt følte jeg mig utilpas og 

småsyg. Føj! Det er nok første og sidste gang, jeg 

spiser den mad igen, medmindre jeg da er ved at 

dø af sult. 

2.pladsen: Det næst mest junkede mad: Aldis 

(værste) håndplukkede Junk: 

Den eneste grund til, at Aldi ikke slår McDonald’s 

på målstregen er, at jeg, da jeg lavede 

maden hjemme, havde mulighed for at styre 

sprødhedsgraden, temperaturen og tilbehøret 

til maden. Jeg valgte et stort glas postevand til. 

Desuden følte jeg mig ikke forpligtet til at spise 

helt op. Menuen var som følger: 

Texas James’ 2 Cheese Burgere: Disse 

præfabrikerede burgere skulle spises efter 60 

sekunder i mikrobølgeovnen og smagte af stort 

set ingenting. Jeg ved ikke, hvad der er værst: at 

smage dårligt eller af ingenting! Den medfølgende 

pose med ketchup giver en anelse smag. Ikke 

hermed sagt, at den var videre god. Af målbare 

”kvalitetstegn” kan jeg fremhæve, at bøffen kun 

bestod af 75% oksekød, og osten kun af 60% ost. 

Hvad resten så er, vil jeg lade stå hen i det uvisse 

sammen med de 14 E-numre. 

Fiskepinde fra ”Eskimo”: Jeg har hørt så meget 

skidt om, at fiskepinde skulle være så og så 

skidt mad. Men i denne sammenhæng virkede 

fiskepindene som ren dukse-junk. Godt nok er 

det tykke lag panering sikkert ikke sundt, men 

hvad er det i denne test? Derimod virker fisken 

okay, og der er ingen unødige tilsætningsstoffer i. 

Med lidt citronsaft og remoulade er den panerede 

kulmule faktisk hæderlig. Af junkfood at være vel 

at mærke… Jeg vil sågar prøve resterne, når min 

krop er afgiftet, for at se om de kun gik an i relation 

til alt det andet junk. 

Nuggets: Hvis noget kan smage gråt og absolut af 

ingenting samtidig med, at de har en fuldstændig 

intetsigende mundoplevelse, så er det de 

”Kyllingenuggets”, jeg var nødt til at smage. For en 

gangs skyld kunne ikke engang min pligtfølelse få 

mig til at spise mere end én… De ville måske have 

smagt bedre efter en gang friture, men så ville de 

jo bare smage af fedt. På den anden side, hvad 

kan man forvente af et kyllingeprodukt, der kun 

indeholder 51% kylling? 

Fyldte kartoffelkroketter: De havde desværre 

ikke flere pomfritter i Aldi, da jeg trak mit trawl 

i kølerdisken. Så jeg måtte nøjes med fyldte 

kartoffelkroketter. Flødeost med ”krydderurter” 

indbagt i kartoffelmos. Sprøde, noget fede i 

smagen, men okay. 

Kropsfølelse: Ikke fordi kropsfølelsen var meget 

bedre end efter McDonald’s. Lige utilfredsstillet 

og flad fornemmelse, men jeg havde det ikke 

decideret dårligt. 

13 DELFINEN

3.pladsen: Pølsevognen: Den bløde 

mellemvare: 

Hos pølsemanden prøvede jeg en virkelig old 

school klassiker af. Bøfsandwich med brun sovs 

og det hele(uden rå løg) med pomfritter og en 

Nikoline appelsinvand ved siden af. En klart 

ødelæggende faktor var desværre, at den asiatiske 

ekspedient virkede nærmest fornærmet over, at 

man kom ind og bestilte noget. Høflighedsfraserne 

lå kun i munden. At man kan drive forretning på 

den måde! 

Bøfsandwichen var overraskende god og fyldig 

om end lidt overfyldt. I sådan en krabat fylder de 

rødbeder, syltede agurker, ketchup, remoulade, 

sennep, brun sovs med løg og ikke mindst bøffen. 

Positivt overrasket tilføjelsen af sovs til en burger, 

især fordi den kun lå omkring underbollen. God 

smag samlet set. Men ikke fantastisk kvalitet i 

råvarerne. 

Pomfritterne var lidt sprøde, men ellers lidt 

melede. 

Nikolinen var frisk og ikke for sød. En klar positiv 

oplevelse. 

Kropsfølelse: 

Okay mæthed. Men irriteret over at være uønsket 

på et spisested. Senere fik jeg luft i maven og 

en mærkelig rumlen. Går ud fra at de førnævnte 

symptomer skyldes de meget syreholdige snask i 

burgeren. Pølsevognens Bøf med løg kartofler og 

sovs kunne anbefales, hvis man har lyst til farmormad 

og fast food på samme tid. 

14 DELFINEN 

4.pladsen: Den mindst ringe af kæmperne: 

Burger King: 

For at imødegå evt. semireligiøse angreb om 

usammenlignelighed bestilte jeg et Whopper meal 

med milkshake og en hamburger ved siden af, så 

menuen lignede den, jeg fik på restauranten på 

testens førsteplads. Her holder de store ligheder, 

udover at være multinationale kæder, så også op. 

Whopperen var en relativt positiv oplevelse. 

Bollen var en kedelig blød standardbolle. Men 

jeg kunne nærmest lugte, at grøntsagerne var 

friskskåret, og den let grillrøgede smag var et godt 

tvist. God smag og konsistens. 

Pomfritterne var sprøde og okay. 

Milkshaken var som en flydende softice, sød men 

okay. 

Hamburgeren var klart bedre end den på McD. 

Lidt større og med syltede agurker. Ikke fantastisk, 

men nogenlunde. Samlet set var det en god 

oplevelse. Okay mæt og overraskende veltilpas. 

Kun en let oppustethed senere. En klar 4. plads. 

Spørgsmålet er så, om min krop havde vænnet sig 

til den fede og sukkerholdige mad. Burger King var 

trods alt det sidste stop i min junkede uge. Kunne 

jeg have tildraget mig et ”Supersize Me-syndrom”? 

Jeg mener, at Morgan Spurlock sagde, at han holdt 

op med at føle ubehag efter en 3-4 dage. Det er i 

hvert fald en relevant fejlkilde at have for øje, når 

du læser anmeldelsen. 

5.pladsen: Det uskyldige offer: Havnens Perle: 

At Havnens Perle indgår i denne test kan kun 

tilskrives et dårligt rygte i min bevidsthed. Det 

første jeg bemærkede var, at stedet i 2007 var 

blevet udnævnt til byens bedste pølsevogn på 

AOA.dk. Jeg havde besluttet mig for en pølsemiks 

med karryketchup og en congobajer (Cocio). Jeg 

må melde, at kvaliteten af denne meget simple ret 

gjorde tilstedeværelsen af Havnens Perle i denne 

test til skamme. 

Pølsemiksen: Pomfritterne var gode og ikke 

standard metervarer, frisklavede og perfekt sprøde. 

Pølsestykkerne var fra en god solid pølse, men 

der var bare for få ifht. antallet af pomfritter. Den 

mindede mig om min Barndoms kålpølser hos min 

sønderjyske familie. Og nej pølser var ikke lavet af 

kål, men spises til grønlangkål. 

Cocio: En god gammel kending, der leverede som 

forventet. God kakao. 

Jeg blev okay mæt. Klart overlegen kvalitet, men så 

ensformig en ret smagsmæssig, at det ikke var så 

tilfredsstillende på den front. Men ensformigheden 

skal ikke ligge Havnens Perle til last, da det skyldtes 

mit valg. Derfor er konklusionen, at Havnens Perle 

er den klart mindst ringe Junk food.

15 DELFINEN

STATUS PÅ TESTIKLERNE 

Status kan bl.a. betyde en optælling af en 

virksomheds varelager; nogenlunde på samme 

måde måles god og dårlig sædkvalitet hos mænd. 

Varelageret her optælles i millioner spermatozoer 

pr. ml. 70 mil./ml. er et virilt mandfolk, og det er 

godt over gennemsnittet, 10 mil./ml er yderst 

kritisk. Skal man tro de mange divergerende 

indslag i medierne, er kvaliteten af den danske 

sæd lige så dalende som troen på, at Michael 

Jackson kan gennemføre 50 koncerter på 02 Arena. 

Nutidigt livsstilsindhold som junkfood, stress og 

parabener i kropspleje får alle sammen skylden 

for at nedsætte antallet af kampdygtige sædceller. 

Spermatozoens sorte fremtid får dog et lysere 

perspektiv efter et besøg hos Aarhus Universitetets 

egen ekspert, professor i reproduktionstoksikologi, 

Erik Ernst. Og dog, for med nogle skrøner manet i 

jorden, belyses nye problematikker på området – 

og dem er vores eget teknologiske fremskridt selv 

skyld i. 

Sæden går på krykker 

”Jeg har ikke set nogen studier, der på rimeligt 

højt niveau har retfærdiggjort, at mænds 

sædkvalitet skulle være faldende,” siger Erik Ernst 

og understreger det faktum, at mange af de tal, 

der konstant offentliggøres som reelle beviser 

16 DELFINEN 

Løverne gør det, 

kronhjortene gør det, 

og aberne gør det. Men 

mennesket gør det ikke 

længere - avler på de 

stærkeste gener i flokken. 

Dårlig sædkvalitet skyldes 

måske nærmere moderne 

forplantningsmetoder 

end stramme, varme JBS- 

boxershorts. 

ORD | SOPHIE HOLM-NIELSEN 

på dalende sædcelleprocent, oftest bygger på 

usammenlignelige metoder. 

”Der findes få lande, som laver så mange 

undersøgelser som i Danmark og i så mange 

grupper.” Opdelingen i grupper som fx årgange, 

alder og erhverv er altafgørende, for der er ikke 

megen logik i at sammenligne et gennemsnit 

af hele Frankrigs mandlige befolkning med et 

udsnit af årgang 1937 fra Sønderjylland. Det kan 

heller ikke nytte noget at sammenligne én gruppe 

danske mænd med tilstanden, som den så ud i 

landet for 25 år siden, hvor Erik Ernst startede sine 

undersøgelser: ”Dengang målte man på mænd, der 

lige var blevet fædre, og der var ligesom en grund 

til, at de var blevet fædre. Der fik man creme de la 

creme.” Men i dag skabes 8 % af graviditeter med 

kunstig befrugtning, og det vil sige, at vi måler og 

avler videre på ”det, der ellers aldrig ville være avlet 

på. Vi bruger bogstaveligt talt de sædceller, der går 

på krykker!”, siger Ernst. 

Omvendt forplantning 

Professoren mener, at den danske sædkvalitet er, 

som den altid har været. Grunden til at vi tror, den 

er for nedadgående er, at der er kommet mere 

fokus på den dårlige ende af skalaen, for i dag 

kan lægerne som bekendt behandle de lavfertile 

mænd. Dermed er humanforplantning vendt 

180 grader. Før gjorde mennesket som de andre 

pattedyr, hvor kvinden tog den stærke i flokken, 

og trak man en nitte, havde denne nok altid en 

behjælpelig bror eller god ven. Men nu avles også 

den dårligere sæd videre: 

”Det er ikke forkert, men man skal være klar over 

konsekvenserne. I år 6000, hvis vi stadig lever 

der, vil vi alle sammen blive lavet i reagensglas. 

Vi vil stadig have sex for fornøjelsens skyld. 

Men det store flertal vil opsummere de dårlige 

forplantningsgener.” Fertilitetslægerne sikrer 

paradoksalt og lykkeligt nok deres eget erhverv, for 

fremtidens dårlige sædkvalitet vil altså ifølge Erik 

Ernst skyldes genetik – gener som naturen ellers 

ville have sorteret fra. 

Kan dårlig sædkvalitet spottes? 

”Kvinder får de børn, de vil have, med de mænd de 

vil have, og urinstinkterne ligger dybt i os. Skulle 

kvinder vælge partner med intellektet, faldt de 

for Bill Gates, der kan sikre en ordentlig økonomi,” 

siger Erik Ernst, men fastslår - ikke overraskende 

- at kvinder ikke vælger med intellektet, de går 

(bevidst eller ubevidst) efter maskuline træk. 

Ernst viser en skala med digitalt manipulerede 

mandehoveder, som tager sig mere maskuline ud i 

den ene ende og mere feminine i den anden. 

”Ham helt til højre, dét er Taxa Mike eller Mads 

Mikkelsen. Dét er maskulint. Men hvis du ikke 

er tilstrækkeligt maskuliniseret, laver du heller 

ikke tilstrækkeligt med sædceller.” Elementært 

er det, fertilitet kan simpelthen spottes, og 

adfærdsforskning viser, at det er den samme mand, 

som kvinder vælger gang på gang. Undertegnede 

kan da også bekræfte, at jeg ikke valgte ansigterne, 

der befandt sig til venstre for midten! 

Et helt andet tilfælde, hvor dårlig sædkvalitet kan 

ses, er ved misbrug, specielt af anabolske steroider: 

”Man kan se det og mærke det. Ved brug af et 

orchidometer kan man se den nedsatte volumen, 

og testiklerne er bløde og slatne. Ved misbrug i 

over et år er skaden permanent, og sæddannelsen 

kan helt ophøre.” 

Skrøner 

Fra varme boxershorts over junk food til stress. 

Hvad kan give nedsat sædkvalitet hos den helt 

normale studerende? Hvis noget overhovedet? 

”Man skal ikke drikke som et hul i jorden, og man 

skal ikke ryge som en skorsten,” er professorens 

tommelfingerregel. Alle former for ekstrem fysisk 

påvirkning over længere tid vil give en ringere 

sæd, men øl og pasta med ketchup i fem år er altså 

ikke noget, der vil gøre spermatozoerne særligt 

usamarbejdsvillige. 

”Fx zink betyder meget for sædcellers 

bevægelighed, men i Danmark er det umuligt at 

komme i zinkmangel! Man hører, at man skal købe 

ditten og datten, men folk vil bare tjene på det. 

Det er hamrende ligegyldigt, de forsøg er lavet.”

Det samme er gældende for stress. Skal det have 

en påvirkning, skal det forekomme i en helt uhørt 

grad, og ”man er jo ikke ved at skide en snemand, 

bare fordi man skal til embedseksamen på jura,” 

mener Erik Ernst. Som udgangspunkt kan unge 

mænd her på universitetet altså slå koldt vand i 

blodet, for man kan hverken gøre fra eller til. Det 

skulle da lige være at dyrke for meget sex? 

”Man tror, at musklen kan trænes, men det kan 

den ikke. Manden producerer ca. 1000 sædceller i 

sekundet. Det lyder af meget, men mange af dem 

duer ikke til noget. Så ved hyppig sædafgang kan 

det faktisk gå ned ad bakke. Med en abstinens på 

3-4 døgn opnår man den bedste sædkvalitet.” Om 

denne information vil blive brugt for eller imod 

parringsakten i det gennemsnitlige parforhold må 

ligge hen i det uvisse. Facit bliver, at sex tre gange 

om dagen er lige så sæddestruerende som et 

cølibat på tre uger. 

Sæddræbende erhverv? 

”Man siger jo, at cykelryttere kun gør deres 

koner gravide om vinteren”, siger Erik Ernst, 

men understreger, at det nok nærmere er en 

underforstået joke i branchen end et reelt faktum. 

Der er dog erhverv, hvor der findes en enestående 

fysisk påvirkning af kroppen, og der forekommer 

en midlertidig nedsat sædkvalitet: 

”At flyve over Atlanten svarer ca. til at ryge 200 

cigaretter grundet baggrundsstråling fra Rummet,” 

fortæller Ernst, og er man langdistancepilot 

igennem mange år, kan det ende med at 

medføre et fertilitetsproblem. De samme 

fysiske påvirkninger rammer i realiteten også 

flypassagererne, men eftersom de ikke rejser 

nær så hyppigt som piloterne, er det ikke så 

problematisk. 

Fra en type transport til en anden. 

Taxachaufførerne skulle man umiddelbart tro 

levede en beskyttet tilværelse inde i hyrevognen, 

men visse moderne luksusopfindelser har det med 

bogstaveligt talt at sætte kog under den dalende 

værdi af spermatozoerne. Her snakkes der om 

sædevarmeren, som er blevet lige så obligatorisk 

som kopholderen og taxameteret. 

”Kører man rundt hver dag, året rundt med 

sædevarmeren tændt, ja, så er det ikke så 

mærkeligt, at der sker noget”. 

Status for resten af landets testikler fastsat på 

den mere stillestående mandlige befolkning er 

efter alt at dømme, at der er lige så godt gang 

i produktionen som i Knud den Stores tid. At vi 

om mange tusind år måske har avlet os selv til 

dårligere gener, det er en anden snak. Indtil da kan 

denne artikel for mændenes vedkommende snildt 

skylles ned med en øl eller flere, for i virkeligheden 

skal dine ’unævnelige’ nok komme sig langt 

hurtigere end dit hoved. 

17 DELFINEN

Delfinen er hoppet i 

(inter)nettet 

Klik ind på Delfinens 

nye hjemmeside og find 

nyheder, reportager og 

guides til dit universitet. 

Se desuden Delfinens 

gamle blade i vores 

omfattende arkiv. 

www.delfinen-magasin.dk

19 DELFINEN

DET REDAKTIONELLE | FEBRUAR 

JUNK-TID 

Kedsomhed og overspringshandlinger 

SOM UNIVERSITETSSTUDERENDE 

HAR VI ET EJENDOMMELIGT 

FORHOLD TIL TID. VI KEDER OS 

LIGESOM ALLE ANDRE, MEN 

IFØLGE NYERE FORSKNING 

ER VI I FAREZONEN FOR EN 

ANDEN TIDSRØVER, NEMLIG 

OVERSPRINGSHANDLINGER, 

SOM MAN KUNNE BENÆVNE 

STUDENTERSYGEN. 

ORD | PETER J. MEEDOM 

Indledende kan vi stille os selv spørgsmålet: Hvad 

er tid? ”Hvis ingen spørger mig om det, ved jeg det. 

Hvis jeg skal forklare det for en, der spørger, ved 

jeg det ikke.” Sådan sagde gode gamle Augustin for 

godt 1600 år siden. Endvidere: ”Det er ikke muligt 

at sige, at der ’er’ tre tider, nemlig fortid, nutid og 

fremtid”, skriver Augustin i Bekendelser. ”Snarere 

skulle man, præcist udtrykt, sige noget i retning af: 

Der er tre tider, nemlig en nutid af det fortidige, en 

nutid af det nutidige, og en nutid af det fremtidige. 

For disse tider er som en slags trehed i sjælen (…). 

Her har vi det forgangnes nutid, nemlig erindring. 

Det nutidiges nutid, nemlig den umiddelbare 

sansning. Og det fremtidiges nutid, nemlig 

forventning. Tillader man os at tale sådan, da ser 

også jeg tre tider og indrømmer: Ja, der er tre.” 

Tiden eksisterer igennem en iagttager, som vi i dag 

ville kalde det. Overspringshandlingen opstår nok 

ved ubehaget ved nutiden af det fremtidige – men 

hvad er en overspringshandling egentlig? 

Übersprunghandlung 

Ordet overspringshandling (på tysk hedder det 

Übersprunghandlung, som jeg i min dagligdag 

hermed vil kalde det) kommer tilsyneladende 

fra etologien, dvs. videnskaben om dyreadfærd. 

Her refererer det til en type handling, når et dyrs 

instinkter giver det selvmodsigende beskeder, så 

flere uforenelige adfærdselementer stimuleres 

samtidig. Et eksempel kan være dyret, der i kamp 

motiveres til både aggression og flugt. Et sådant 

dyr kan pludselig begynde at prikke i jorden, 

udvise seksualadfærd eller klø sig i hovedet. 

Overspringshandlinger refererer heldigvis ikke til 

det samme i dagligsproget, men vi klør os stadig i 

hovedet fra tid til anden. 

Jeg burde egentlig lave noget andet. Sådan tænker 

man under en overspringshandling. Eller som 

Samuel Johnson (billedet på højre side) engang 

20 DELFINEN 

skrev: ”I could not forbear to reproach myself for 

having so long neglected what was unavoidably 

to be done, and of which every moment’s idleness 

increased the difficulty.” 

Men denne 1700-tals forfatter og leksikograf var 

i virkeligheden heldig. Han var ikke udsat for den 

mest frygtindgydende af alle overspringshandlinggeneratorer, 

nemlig internettet. Internettet er 

designet til overspringshandlinger. Man undrer 

sig somme tider over, hvordan man spildte sin tid 

før denne opfindelse. Det var vel begrænset, hvor 

mange gange man kunne tage den opvask eller 

støvsuge i stuen. 

Buridans æsel 

Der findes et filosofisk paradoks kaldet Buridans 

æsel, som stammer fra Aristoteles, men fik sit 

navn i middelalderen. Et æsel står lige langt fra to 

bunker foder af samme størrelse og kvalitet. Hvis 

vi antager, at æselet kunne opføre sig fuldstændigt 

rationelt, har det ingen grund til at foretrække 

den ene bunke frem for den anden. Det kan 

derfor ikke nå til en afgørelse om, hvilken stak 

det skal æde først og vil derfor blive stående på 

stedet – og sulte. Hvad har det nu at gøre med os 

som studerende? Jo, den studerende kan have en 

kortsigtet interesse i adspredelse og en langsigtet 

interesse i at færdiggøre en opgave. Samtidig giver 

for meget morskab problemer på længere sigt, 

mens opgaveskrivningen på kortere sigt kan være 

en blandet fornøjelse. Dette føles som et dilemma, 

der så forsøges ”løst” med en helt tredje aktivitet, 

som hverken er sjov eller nødvendig, men som i 

det mindste er noget andet end ubeslutsomhed. 

Man skal altid se en video mere på youtube, tjekke 

Var Goethe i stand til at kede sig? 

sin mail en ekstra gang og så selvfølgelig opdatere 

ens facebook-status, hvor man skriver, at man ikke 

kan tage sig sammen. 

Overspringshandlinger er så kendt et fænomen, at 

der ligefrem forskes i det. For at det ikke skal være 

løgn, viser forskningen, at overspringshandlinger 

– eller procrastination – er langt mere udbredt 

blandt universitetsstuderende end resten af 

befolkningen. Som mennesker er vi byggede til 

at foretrække hurtige belønninger, hvorimod de 

få og relativt sjældne deadlines (alt efter hvilket 

studie selvfølgelig) stiller krav til belønningstålmodigheden, 

hvis man kan kalde den det. 

Jo længere vi må vente på belønningen, jo 

mere overspringshandlende vil vi være. Men 

for hver overspringshandling, man laver, bliver 

motivationen til den virkelige opgave mindre og 

mindre. Og opgaven føles tilsvarende større og 

større. 

Aben flytter med, Goethe! 

Det er måske frokosttid, og du læser denne artikel 

med håb om lidt adspredelse. Måske keder du 

dig allerede. Hold fast i det! Kedsomhed er først 

og fremmest et moderne fænomen, som vi ikke 

kender noget skriftligt til før 1700-tallet. Den 

er det moderne menneskes plage. Men måske 

behøver det ikke at være sådan. Kedsomhed kan 

være en mulighed i stedet for et problem. Hvis 

kedsomheden er intets nærvær, kan man netop 

trække den i en hvilken som helst retning, man 

nu har lyst til. Goethe har engang sagt, at hvis 

blot aberne var i stand til at kede sig, så var de at 

betragte som mennesker. Og det er jo i sandhed 

opmuntrende. Problemet er ikke kedsomhed,

men at vi ikke ved, hvad vi skal stille op med 

den. Kedsomhed er et ganske andet psykologisk 

fænomen end overspringshandlingen, men 

de er begge prægnante. Selvfølgelig skal vi 

ikke arbejde eller studere hele tiden. At kunne 

finde ud af at slappe af er mindst lige så vigtigt 

som at kunne koncentrere sig. Og forskellen 

på afslapning og overspringshandling ligger 

da også netop deri, at en vis skamfølelse 

konstant ledsager overspringshandlingen. Mon 

ikke vi ser selvhjælpsbøger om emnet og et 

Studenterprocrastinations-konsultationscenter, 

hvis ordet blot ikke var så uappetitligt, i den 

nærmeste fremtid. Indtil da er vi overladt til vores 

relativt uregulerede tidsskema og kampen mod de 

djævelske overspringshandlinger. Studentersygen 

er nok umulig at udrydde helt, men personligt 

kan jeg berette, at jeg ikke har savnet mit fjernsyn, 

siden jeg satte det til storskrald for to år siden. 

Foråret har efterhånden meldt sin ankomst, og 

jeg ved godt, hvordan jeg skal overspringshandle/ 

slappe af/kede mig, nemlig udenfor med en kølig 

øl. 

På www.procrastinus.com kan du via test finde ud 

af om du selv er en procrastinus. 

HUMOR | UHMOR 

21 DELFINEN

22 DELFINEN 

JUNK

23 DELFINEN

24 DELFINEN

Farvel til 

statsbiblioteket 

MIDT I POSTYRET OM UNIVERSITETSLOVEN OG NEDSKÆRING AF SU’EN ER DET GÅET HEN OVER HO- 

VEDET PÅ DE FLESTE, AT DER ER TAGET BESLUTNING OM AT FORDELE MANGE AF STATSBIBLIOTEKETS 

NØGLEFUNKTIONER UD TIL DE MINDRE INSTITUTBIBLIOTEKER. DETTE KAN MEGET VEL ENDE MED EN 

LUKNING AF BIBLIOTEKET. 

ORD | SARA BUCH 

FOTO | ESBEN RAHR GOTFREDSEN 

Allerede i december sidste år blev det besluttet, 

at Statsbiblioteket fremover skulle overgive 

flere af sine hovedopgaver til de forskellige 

institutbiblioteker. Dette drejer sig først og 

fremmest om forvaltningen af hovedparten af 

bøgerne. 

Al litteratur på fremmedsprog vil blive fordelt 

til sprogfagene, uanset emne. Det vil sige, at de 

studerende rutinemæssigt vil blive nødt til at 

pendle mellem flere biblioteker, hvis de skal bruge 

faglitteratur på fx engelsk. Derudover vil al øvrig 

litteratur udgivet efter ’75 blive overflyttet til 

institutbibliotekerne. 

Dermed er det altså kun tidskriftssamlingen og 

en ganske lille del af bøgerne, som bliver tilbage 

på Statsbiblioteket. Disse bøger vil blive samlet 

i et enkelt rum, på etagen som i dag huserer 

skrankerne for ind- og udlån. Statsbibliotekets 

forpligtigelse til at opbevare eksemplarer 

af alt trykt materiale bliver samtidig, ved en 

kontraktlig manøvre, videregivet til de omgivende 

institutbiblioteker. 

Men udover denne drastiske omlægning vil de 

tilbageværende bøger også blive noget sværere 

at få fat på, da Statsbiblioteket allerede fra 

begyndelsen af maj måned vil holde lukket alle 

dage, undtagen mandage og tirsdage. Det vil 

sige, at man som sædvanligt kan bestille bøger 

hjem hver dag over nettet, men kun afhente dem 

“ 

Vi ved jo alle, at 

bogtårnet ikke var en 

del af den oprindelige 

arkitektplan, og det 

har altid generet dem, 

som vil vise Aarhus 

Universitet frem som god 

universitets-arkitektur. 

mandag eller tirsdag. 

Dermed vil det også kun være muligt 

at benytte læsesalen på to af ugens 

dage, og de mange studerende, som 

er faste brugere af Statsbibliotekets 

læsepladser, vil blive tvunget til at 

se sig om efter et nyt tilholdssted, 

ligesom kantinen, på grund af den 

manglende omsætning, sandsynligvis 

vil blive nødt til at lukke. 

Disse ændringer skulle efter sigende 

være tænkt som en del af en 

decentralisering, der skal forøge de 

enkelte institutters kompetencer. 

Stærkt delte meninger blandt 

personalet 

Reaktionen blandt universitets 

bibliotekarer er udpræget negativ. 

Der er dog ikke nogen af de 

bibliotekarer, Delfinen har talt med, 

som vil stå frem i bladet med en kritik, 

men vi fik alligevel denne kommentar 

fra en af dem: 

”Jeg kan godt forstå, at de har forsøgt 

at gå stille med dørene med det 

her – der er jo ingen tvivl om, at de 

studerende vil blive vrede. Det er et 

fuldstændig forfejlet initiativ, og jeg 

forstår ikke, at det har fået lov til at 

passere. Der vil ikke gå ret lang tid, 

inden man finder ud af, at der ikke 

er plads til alle de studerende på 

institutbibliotekerne. Selvfølgelig 

er vi glade for, at folk benytter vores 

bibliotek, men der er allerede kø til 

vores læsepladser, som det er nu – det 

ender med, at folk må sidde og skrive 

opgaver i kantinerne.” 

Der findes dog også optimister. 

Bo Mønsted, bibliotekar på 

Ringgadebiblioteket, er en af dem: 

”Jeg har kendt til udviklingerne 

for Statsbiblioteket længe, og er 

begejstret. Outsourcingen falder helt i 

tråd med universitets bestræbelser

på at få de studerende til at bruge meget mere 

af deres studietid i studiecentrene – som blandt 

andet er institutbibliotekerne. Selvfølgelig er det 

rigtigt, at der bliver trangt, men det tætte samvær 

vil styrke sammenhængskraft og faglighed. I 

øvrigt ser vi frem til at kunne professionalisere de 

tjenester, som Statsbiblioteket har ydet, så vi er 

yderst fortrøstningsfulde,” fortæller Mønsted, som 

bryster sig af at være en af dem, der blev taget 

med på råd, da ændringerne skulle planlægges. 

Usikkerhed omkring motiverne 

Der er mange, der er i tvivl om, hvad motiverne 

bag omrokeringerne egentlig er – især da det står 

klart, at de øverste etager i bogtårnet vil blive tømt, 

og der dermed er mange, der har fået den tanke, 

at universitetesledelsen vil gøre alvor af den gamle 

drøm om at rive den øverste halvdel af bogtårnet 

ned. 

”Det vi fik at vide var, at omflytningerne er en 

del af en decentralisering, men det er da en tynd 

forklaring. Vi ved jo alle, at bogtårnet ikke var en 

del af den oprindelige arkitektplan, og det har 

altid generet dem, som vil vise Aarhus Universitet 

frem som god universitetsarkitektur. De havde 

ikke tænkt sig, at der skulle stå sådan et højt tårn 

og stikke op”, siger vores anonyme kilde, der også 

fortæller, at kollegerne på Statsbiblioteket er ligeså 

frustrerede som han selv. 

Bibliotekar Bo Mønsted tager det som en selvfølge, 

at en nedrivning af de øverste etager er på vej: 

”Set udefra er tårnet nok indpasset nogenlunde i 

C.F. Møllers banebrydende arkitektur, men ser man 

nærmere på symbolikken, har bogtårnet hele tiden 

været den absolutte nedgørelse af AU og Århus til 

en landsby. Når pladsbehovet på Statsbiblioteket 

falder, er det en helt oplagt lejlighed til at få 

arkitekturen til at fortælle omverdenen, at vi ikke 

vil sidestilles med alle mulige og umulige huller i 

jorden,” siger Mønsted, der i parentes bemærket 

trådte sine barnesko i København. 

Tårnet var en indskydelse 

Tårnet blev tilføjet til tegningerne som en pludselig 

indskydelse, da man i starten af tresserne fandt 

ud af, at den tidligere bygning på hjørnet af 

Langelandsgade og Ringgaden var ved at blive 

solgt til den nyreligiøse bevægelse ’Solens 

Følgeskab”, som ville starte en såkaldt ’byrideskole’. 

Da det blev klart, hvad der var ved at ske, indkaldte 

universitetsbestyrelsen de tre oprindelige 

arkitekter til et hastemøde, og tegningerne til 

Statsbiblioteket blev produceret i løbet af ganske 

få dage. Med de nye tegninger i hånden lykkedes 

det bestyrelsen at få førsteret til hjørnegrunden. 

Arkitekt C.F. Møller er flere steder citeret for at have 

sagt: 

”Hvis de skal til at dressere deres heste nede i 

parken, så kan vi lige så godt sælge det hele til et 

cirkus.” 

På den måde kom bogtårnet i sidste øjeblik til at 

afløse 4-5 mindre biblioteksbygninger, som det 

ellers var blevet planlagt at bygge inde i selve 

Universitetsparken. Men dem er der på den anden 

26 DELFINEN 

side ingen snak om at opføre, selvom tegningerne 

stadig findes. 

Problemer for de studerende 

Det er almindelig kendt, at kommunen ofte har 

forsøgt at lægge pres på universitetet for at finde 

en arkitektonisk løsning, der ligger mere i tråd 

med resten af universitetet, men indtil videre har 

universitetsbestyrelsen stået fast. Hvorfor det nu 

har ændret sig er svært at sige, men det vil helt 

sikkert få konsekvenser for de studerende. 

Studievejleder ved Institut for Historie og 

Områdestudier, Louise Godt, siger: 

”Jeg synes da heller ikke det tårn er pænt, men 

det nytter ikke noget, at man kun tænker på, 

“ 

Jeg er selv blevet bedt 

om at hjælpe med at 

køre en kampagne her i 

foråret, som skal hedde 

”Lån en bog ekstra”. 

På den måde regner 

de med at de kan få 

de studerende til at 

opbevare bogsamlingen 

for dem, i den tid det 

tager at færdiggøre 

byggeriet” 

hvordan det ser ud. Det er meget nemmere for de 

studerende at kunne låne bøgerne på ét samlet 

sted. Der er jo heller ikke nogen, der ville synes, 

det var en god ide at give de forskellige kantiner 

på universitetet ansvar for hver deres del af 

salatbaren,” siger Louise, og fortsætter: 

”Som studievejleder ved jeg også, at der er mange 

studerende, som har svært ved at koncentrere sig 

om læsningen derhjemme, og som måske ikke ville 

kunne gennemføre studiet, hvis de ikke havde en 

læseplads. Og der er altså mange studier, som ikke 

har læsepladser nok i institutbygningerne.” 

Ifølge Louise Godt er der flere af studievejlederne, 

der har snakket sammen om at finde alternative 

læserum til de studerende, der kommer i klemme 

ved ombygningen. 

”Vi har allerede fået lovning på at kunne bruge 

festlokalet i andelsbyggeriet nede ad Ringgaden, 

men det bliver jo nok ikke det samme, og jeg tror 

heller ikke, de studerende synes, det er særlig sjovt, 

hvis der lugter af gammel øl om mandagen efter 

en fest”, siger Louise. 

Generel modstand 

Efter at beslutningen om ombygningen er blevet 

kendt, er der en del studerende, der har forsøgt 

at råbe ledelsen op. For eksempel har en gruppe 

studerende fra blandt andet idehistorie allerede 

nu meddelt, at de vil arrangere en sit downaktion, 

når bygningsarbejderne kommer for at 

rydde de øverste etager, og de studerende fra 

litteraturhistorie opfordrer alle til at beskrive deres 

kærlighed til tårnet i digte, som de vil male på 

fortovet udenfor bygningen. 

Det er dog tvivlsomt, om det vil nytte noget – 

omstruktureringerne er allerede planlagt, og 

udvidelsen af institutbiblioteket på engelsk er så 

småt ved at gå i gang. Der vil dog nødvendigvis 

komme en periode, hvor især de mange bøger på 

engelsk ikke har noget sted at være, og der er flere 

der undrer sig over, hvorfor overgangen er blevet 

planlagt så dårligt. 

”Det er jo, fordi de gerne vil have bygningen færdig 

inden klimakonferencen, og så tænker de ikke 

på konsekvenserne. Jeg er selv blevet bedt om 

at hjælpe med at køre en kampagne her i foråret, 

som skal hedde ”Lån en bog ekstra”. På den måde 

regner de med, at de kan få de studerende til at 

opbevare bogsamlingen for dem i den tid, det 

tager at færdiggøre byggeriet. Men hvis du spørger 

mig, så får de aldrig plads til alle de bøger igen. Det 

bliver interessant, når de studerende finder ud af, 

at de ikke kan få lov til at aflevere de bøger, de har 

lånt,” siger bibliotekaren, der altså ikke ville have sit 

navn nævnt i artiklen. 

Uanset hvad motiverne bag bogflytningerne 

er, så vil de fleste studerende nok mene, at 

bogtårnet, som det er nu, er en naturlig hjørnesten 

i det daglige liv på universitetet. Måske får 

vi et universitet, der er mere harmonisk rent 

arkitektonisk, men til gengæld vil det være slut 

med at mødes på Statsbiblioteket.

27 DELFINEN

Kunst og 

kapital 

i 

globaliseringens 

tegn 

28 DELFINEN

SIDEN 70’ERNE HAR PROGRESSIVE KUNSTNERE OG KRITIKERE KÆMPET FOR EN GLOBAL KUNSTSCENE 

MED LIGE ADGANG FOR ALLE, UANSET HUDFARVE OG OPRINDELSESLAND. IFØLGE KUNSTHISTORIKER 

LOTTE PHILIPSEN FØRER DET KOMMERCIELLE KUNSTMARKED, SNARERE END GODE POLITISKE 

INTENTIONER, I DAG MOD VIRKELIGGØRELSEN AF DETTE IDEAL. MEN DET ER IKKE EN UBETINGET 

SUCCESHISTORIE, FOR MARKEDET BORGER IKKE NØDVENDIGVIS FOR ÆSTETISK KVALITET. 

ORD | NIKLAS STEFFENSEN HESSEL 

Kinesisk kunst har i de seneste år været i særdeles 

høj kurs – og det i ganske bogstavelig forstand. Der 

er blevet solgt værker til svimlende millionbeløb, 

en række vestlige gallerier har åbnet filialer i 

Beijing, og store auktionshuse som Christie’s og 

Sotheby’s er fulgt i kølvandet på dem. Men ifølge 

Lotte Philipsen, der netop har modtaget Ph.D.graden 

ved Aarhus Universitet for en afhandling 

om samtidskunstens globalisering, har man 

i Vesten først for nyligt opdaget fænomenet 

’kinesisk samtidskunst’. 

”Der har ikke eksisteret kinesisk samtidskunst 

før starten af 90’erne – ikke i et vestligt publikums 

bevidsthed. Det opstår først som fænomen 

efter kulturrevolutionens afslutning i 1976: Her 

begynder kunstnere at arbejde med at lave andre 

ting end værker, der hylder formand Mao, med en 

masse undergrundseksperimenter i 80’erne. Først 

i 90’erne, da vestlige samlere med særlig interesse 

for Kina begynder at købe værker og arrangere 

udstillinger, opdager Vesten, at der findes ny 

kinesisk kunst, og at det ikke bare er formand Mao 

med strakt arm”. 

Ser man bort fra de specifikke politiske og 

historiske omstændigheder i Kina, er det billede i 

en vis forstand symptomatisk: Det 20. århundredes 

vestlige kunsthistorie overså i vidt omfang 

ikke-vestlig kunst og beskæftigede sig primært 

med den som udtryk for noget ’primitivt’ eller 

’oprindeligt’. I slutningen af 70’erne vendte en 

række progressive kunstnere og kunstkritikere, 

bl.a. fra tredjeverdenslande, sig imidlertid mod 

denne forståelse. De formulerede det, Philipsen 

kalder ”den nyinternationale diskurs”: 

”Den nyinternationale diskurs er et forsøg på 

at inkludere kunstnere fra forskellige kulturer i 

samtidskunstverdenen. På den måde er den et 

opgør med en tidligere, meget diskriminerende 

form for kunsthistorie, der har anskuet vestlig 

kunst som det ypperste og set kunst fra andre 

kulturer som underlegent. Hermed blev kunstnere, 

på baggrund af deres hudfarve eller kulturelle 

baggrund, udelukket fra kunstinstitutionen. Det 

handler ikke om, at alle og enhver skal lukkes 

ind på museerne – man skal stadig vurderes 

kunstnerisk – men om at kunstnere fra forskellige 

kulturer får mulighed for overhovedet at blive 

bedømt på samme præmisser”. 

Afrikanske kister på museum 

Selvom der med tiden kom en vis lydhørhed 

overfor de nyinternationale idéer, viste de sig i 

praksis at være sværere end som så at honorere. 

Udstillingen Magiciens de la terre fra 1989 var den 

første udstilling for samtidskunst, som principielt 

forsøgte at inkludere kunstnere fra hele kloden 

på lige fod: Kuratorerne arbejdede simpelthen 

efter et 50/50-princip, således at halvdelen af de 

repræsenterede var vestlige, den anden halvdel 

ikke-vestlige. Her udstillede man bl.a. en kiste af 

ghaneseren Kane Kwei, der var udskåret som en 

Mercedes. Problemet var bare, at der vitterligt 

var tale om en ligkiste og ikke om ’kunst’ i vestlig 

forstand. 

”I Ghana er det en del af en brugskunstkultur; 

folk bliver faktisk begravet i disse kister. 

Udstillingen er et eksempel på, at noget bliver 

anset for meget kunstnerisk, fordi det er fremmed. 

I en nyinternational optik er det stadig ikke lige 

præmisser: Det ville det derimod være, hvis man 

udstillede 

En kiste udskåret som en Mercedes af ghaneseren Kane Kwei. 

29 DELFINEN

en vestlig kiste sammen med den ghanesiske. 

Problemet bunder i, at det moderne kunstbegreb 

er opstået i Vesten og ikke eksisterer på samme 

måde i andre kulturer. Det vestlige kunstbegreb 

er autonomt – dvs. kunsten befinder sig ikke i 

en hverdagssfære – mens kunst i andre dele af 

verden i høj grad er en del af dagligdagen. Det er 

i virkeligheden en gordisk knude, som er håbløs 

at løse”. 

Ikke desto mindre har der siden været mere 

vellykkede forsøg på udstillinger af globalt tilsnit. 

Som eksempel nævner Philipsen udstillingen 

Documenta 11 fra 2002, hvor man forsøgte at 

gøre selve den institutionelle ramme global ved 

at brede udstillingen ud på platforme flere steder 

på jorden – noget som projektet Rethinking 

Nordic Colonialism, som kaster et kritisk blik på de 

nordiske landes kolonialistiske fortid, siden har 

taget op ved at sprede udstillingsaktiviteter over 

bl.a. Grønland og Lapland. 

Kapitalismen er farveblind 

Men måske er det i sidste ende slet ikke 

velmenende kuratorer eller militante kunstkritikere, 

der vil virkeliggøre visionen om en globaliseret, 

ikke-diskriminerende kunstscene. Philipsen 

30 DELFINEN 

pointerer, at det kommercielle kunstmarked i løbet 

af de sidste 15 år har undergået en globalisering 

og dermed i en vis forstand har overhalet de 

progressive kræfter indenom: 

”Den nyinternationale diskurs lægger vægt på, 

at der skal være lige adgang for alle til at blive 

bedømt på samme præmisser. Og det er faktisk 

lige nøjagtig det, markedet gør: Kapitalismen er 

farveblind, der er kun én præmis, nemlig kold og 

kynisk profit – som man så kan mene om, hvad 

man vil. Men det er paradoksalt, for kapitalisme, 

auktionshuse og gallerier har for både den 

klassiske, dannede kunsthistorie og de progressive 

modbevægelser været det værste af det værste. 

Men det er netop markedet, som på en måde 

formår at skabe ens betingelser – der sidder ikke 

nogen og bestemmer.” 

Men selvom markedets usynlige hånd i 

princippet er en neutral og upersonlig kraft, er den 

ikke ganske uimodtagelig for pengestærke forsøg 

på at påvirke efterspørgslen. Private samlere kan 

nemlig udlåne udstillinger til museer, der ofte 

er i pengenød, og hermed skabe interesse for 

bestemte typer kunst. På den måde kan offentlige 

museer, som Philipsen bemærker, bruges til privat 

formuepleje og effektiv højnelse af bestemte 

kunstneres markedsværdi. 

Paul Gauguin: Manau Tupapau (1892). Gauguins malerier er et eksempel på den tidlige modernismes dyrkelse 

af ikke-vestlige folkeslag som primitive og lykkeligt befriet for den vestlige civilisations byrder. 

Kunstens konjunkturer 

Når det kommercielle kunstmarked på trods af 

dets mangler har bidraget til en mere globaliseret 

kunstscene, hænger det sammen med mere 

generelle økonomiske konjunkturer: 

”Asiatisk kunst og især kinesisk kunst har været 

voldsomt populært i de seneste 10 år og indisk 

samtidskunst er nu også kommet med. Det skyldes 

selvfølgelig den øgede velstand i de lande: Mens 

det i starten udelukkende var vestlige købere, 

der købte kinesisk og indisk samtidskunst, har 

en større middelklasse i Kina og Indien skabt et 

marked i landene selv, som presser prisen op. 

Og så er der flere indere og kinesere, som lever 

i Vesten og har succes forretningsmæssigt, som 

nu får mulighed for at købe kunst fra deres gamle 

hjemlande.” 

Det er således ikke al ikke-vestlig kunst, der nyder 

lige stor interesse. Generelt betragtet vil de lande, 

der forfordeles i den økonomiske globalisering 

også blive det i den kunstmæssige. ”I princippet 

kunne en rig samler opdyrke et marked i et 

afrikansk land og drive priserne i vejret. Men der 

sidder ikke lige så mange rige afrikanere i Vesten -

eller i Afrika - som der sidder rige kinesere.” 

Philipsen pointerer dog også, at betegnelser 

som ’kinesisk’ og ikke mindst ’afrikansk kunst’, der 

favner et helt kontinent, i sig selv er problematiske. 

Kunstinstitutionen har i et vist omfang søgt at 

tage den nyinternationale diskurs til sig, og der 

arrangeres jævnligt udstillinger med ’afrikansk 

kunst’. ”Men det er meget simplificerende og 

skærer alle over en kam. På den måde er der 

ofte mere tale om kulturelle og politisk korrekte, 

postkoloniale projekter end om kunstprojekter.” 

Æstetikkens genkomst? 

Ligesom de politisk-kulturelt korrekte udstillinger 

er også markedets logik indifferent overfor 

egentlige æstetiske kriterier. ”I Kina, fx, har mange 

kunstnere kunnet sælge alt, hvad de rørte ved, 

selvom værkerne isoleret betragtet måske ikke er 

specielt gode. Kinesisk kunst bliver et brand, som 

trækker en masse middelmådige kunstnere med 

op. Den nyinternationale diskurs vil selvfølgelig 

foretrække, at man ikke brandede, heller ikke i 

den politisk korrekte ånd, men at man vurderede 

værker kunstnerisk og æstetisk. Men den slags 

findes der jo også meget af. Hvis du ser på 

væggene på Aros, hænger der værker af kinesere 

og japanere, som indgår naturligt i samlingen, 

uden at der med rød skrigmaling står: ”Jeg er 

kineser!”. Og det er netop først i det øjeblik, at det 

særligt globale islæt bliver usynligt, at det virker: 

Vi glemmer, at det er kinesisk kunst, og ser bare et 

fedt værk – eller et dårligt værk.” 

Og måske vil der i det næste stykke tid blive 

udstillet knap så meget middelmådig kinesisk 

kunst i alverdens gallerier og museer. Den 

internationale finans- og økonomikrise har 

nemlig også ramt kunstmarkedet hårdt. I oktober 

indbragte en auktion med kinesisk kunst 40 

% mindre end auktionshuset Sotheby’s havde 

forventet, og i december aflystes det årlige Asian 

Art Fair, der skulle have fundet sted på Manhattan 

i marts i år. Philipsen tror dog ikke, at udfaldet vil 

blive en art kunstnerisk, national protektionisme, 

hvor ikke-vestlig kunst bliver taberen: ”Nogle af 

de lande, som er hårdest ramt, er vestlige. Kina 

ejer jo USA; de har bare ikke indløst gevinsten 

og har ingen interesse i at gøre det. Men det skal 

blive spændende at se, om krisen vil føre til, at 

man lægger vægt på æstetiske dyder og værkers 

langvarige, indholdsmæssige værdi. Eller om man 

fx i stedet kaster sig over ældre kunst som en 

mindre risikabel investering end samtidskunsten.” 

Uanset hvordan fremtidige konjunkturer vil 

påvirke kunstscenen, synes ét at være sikkert: 

Kunstverdenens grænser er ikke længere 

sammenfaldende med Vestens. 

Bogudsalg i 

Stakbogladen 

fra mandag den. 30. marts kl. 10.00 

til fredag den 3.april kl. 17.00 

Kø-tilbud 

Copleston: History of Philosophy 1-11 

599,- 

Gads Litteraturleksikon 

før 299,- 

149,95 

Stakkevis af viden 

Ndr. Ringgade 3, Studenternes Hus 

8000 Århus C. Tlf 86128844 

books@stakbogladen.com 

www.stakbogladen.com 

31 DELFINEN

FILM 

KÆRESTESORGER 

INSTRUKTØR: NILS MALMROS 

MEDVIRKENDE: THOMAS ERNST, SIMONE 

TANG, JESPER SVANE, SOFIE LIND 

LAURIDSEN, M.FL. 

Så kom den endelig, ”Århusbarnet” - Nils Malmros’ 

nye film, Kærestesorger. På vanlig sikker vis 

tegner Malmros et intimt billede af et på én 

gang uskyldigt, men for karaktererne meget 

stormombrust liv. Vi får med de let grynede 

billeder og det gyldne lys hurtigt billedet af at 

være tilbage i begyndelsen af tresserne, hvor 

vi følger tre år på Viborg Katedralskole. Med 

omdrejningspunkt i Jonas og Agnetes kæresterier 

og deres gymnasieliv med intriger, misforståelser 

og små lykkestunder, tegner Malmros billedet 

af den velkendte usikre famlen i blinde, som alle 

teenagere må igennem, når de skal lære nye sider 

af livet at kende. 

Malmros beskriver selv hovedtemaet meget 

rammende: ”Filmen handler om de små 

forelskelser, der skulle gøre det ud for den store 

kærlighed, men som blev halvhjertede, fordi man 

32 DELFINEN 

KULTUR | ANMELDELSER 

hver gang frygtede, at man bandt sig for resten 

af livet. Først når man blev svigtet, var følelserne 

fuldtonede. For som det bliver sagt i filmen: ”Man 

er først rigtigt forelsket, når man er ulykkeligt 

forelsket”” 

Man bliver enten charmeret eller frastødt af 

karaktererne; for Malmros’ karakteristiske, 

brede dialekt er der ikke lagt skjul på. Dialekten, 

som i særlig grad bliver udtalt, når de bliver 

ivrige, kommer i mine ører til at underbygge 

karakterernes uskyldige fremtoning, men det 

skyldes nok i lige så høj grad uvanthed med 

rendyrkede dialekter i dag. 

Et unikt træk ved Kærestesorger er, at den er blevet 

filmet henover tre år, så skuespillerne rent faktisk 

bliver ældre i takt med, at karaktererne bevæger 

sig igennem gymnasiet, hvilket giver filmen et 

sjældent og ekstra realistisk strøg over sig. 

Hvis man irriteres over konsekvent underbelyste 

billeder, når det er mørkt i scenen eller får knopper 

af dialekt, så vil det nok være selvpineri at se denne 

film. 

Man kan til stadighed fornemme, at det unge liv, 

der danner fælles baggrund for alle Malmros’ film 

tilsyneladende stadig lever i hans erindring. 

Så for dem, der har nydt at se Malmros’ 

selvbiografiske film indtil nu, vil Kærestesorger 

indfri de positive forventninger, der har samlet 

sig de sidste godt 6 år og derfor bestemt være en 

billet værd. 

Esben Rahr Gotfredsen

BØGER 

UBEVIDST RØDGANG 

FORFATTER: LARS FROST 

FORLAG: GYLDENDAL 

Lars Frosts seneste og gennemført originale bog 

er henlagt til årene 1967 til 1973. En tid, der på 

mange fronter formede det Danmark, vi bor i i dag, 

og en tid som forfatteren (født 1973) er en direkte 

efterkommer af. 

Første del, der foregår i København, på Lolland 

og i Århus, kan læses som en generations(clash) 

roman med ingeniøren Erik i centrum. Erik er 

på vej på pension, passer sin syge brors gård, 

bor i parcelhus og taler om grill-mærker med 

konen. Han er småborger, men meget sympatisk; 

pligtopfyldende, men også udbrændt. Vi 

møder også hippie-sønnen Arne, som Erik har 

mistet følingen med. Erik ser verden ændre 

sig, men forstår det ikke helt. Til gengæld, efter 

det urøbelige sker, ændrer han selv og bogen 

fuldstændig karakter. 

I bogens anden del har Erik taget orlov og 

flanerer den som livsnyder i Rom. Synsvinklen er 

dog hos en kvindelig kollega, der er til konference 

i byen. Læseren følger hende gennem Roms gader, 

hvor Erik – nu med sydlandske manerer – brillerer 

(og duperer) med viden om kunst og arkitektur. 

Erik er ikke længere nogen tør ingeniør, men 

derimod en stor, men også tragisk-selvbedragerisk 

Hip Hop i Skandinavien 


FORFATTER: MADS KROGH OG BIRGITTE 

STOUGAARD (RED.) 

FORLAG: AARHUS UNIVERSITETSFORLAG 

Tiden, hvor hip hop var den samfundsomstyrtende 

musik, der kunne få parnasset til at rynke på 

næsen, er ved at være forbi. I sidste måned 

diskuterede Lars Bukdahl lyrik med L.O.C. på 

P1, og nu har Aarhus Universitetsforlag udgivet 

en faglig-saglig bog om de desperat slemme 

oprørere. Åbenbart har hip hop som forskningsfelt 

medvind, og bogen er da også resultatet af en 

større konference om sagen i 2005 her i Århus. I 

antologien præsenterer skandinaviske forskere 

deres meget forskellige vinkler på genren. Sune 

Qvotrup Jensen fra Aalborg Universitet sætter 

fokus på hip hop og etnicitet, og hvordan hip hop 

kan fungere som et hellested og samlingspunkt 

for marginaliserede grupper af indvandrerunge. 

Dette medfører den såkaldte perkerrap, hvor 

rappere, som danske Johnson, betoner sin 

indvandreridentitet og rollen som udskud i et 

samfund, der ikke kan rumme ham, samtidig med 

at han laver ørehængere, der konstant spilles på 

P3. 

forfører. Kvinden smutter dog med den sleske 

Bruno til en anden ingeniørkonference i Venedig. 

Erik følger med og spøger som en andet genfærd i 

de snørklede gader i den dødsdømte by. 

I Venedig bliver bogen pludselig meget 

dramatisk, men på en snigende diskret måde. 

For midt mellem de (for forfatteren typiske) 

alenlange leksikalske passager om våbenhistorie 

(!), Napoleon (!) og bakterier i mursten (!) og 

realhandlingen i Venedig, får læseren fyldt de 

huller ud, der blev holdt åbne i den første og 

fortælleteknisk mere traditionelle del. På bare få 

indskudte sætninger hører man om en falsk og 

fatal kidnapning, uægte børn, sammenstyrtende 

bygninger, aborter og et par rovmord! Dette er 

vel og mærke leveret med ypperste elegance, og 

læserens kæbe må nødvendigivs hænge. 

Bogen bærer den besynderlige, men 

også konkret markerende genrebetegnelse 

ingeniørroman. Og bogen hænger virkelig også 

godt sammen. Men Frost kan meget mere end 

det! Han leger suværent mellem genrene: I bogen 

er gemt en rejsefører, en mindre lægeroman, en 

bidsk samfundssatire, en kærlighedsroman, en 

encyklopædi, en tragedie og et erotisk drama. 

Og så nåede jeg slet ikke at fortælle om alle 

bihandlingerne (fx om landsbybøssen), om 

humoren, og det meget troværdige tidsbillede. 

Stefan M. Rasmussen 

Denne modsætning forfølges ydereligere af 

Mads Krogh fra æstetik i Århus, der i en analyse 

af en anden bølge indenfor hip hop, stodderrap, 

viser hvordan rappere som Niarn, L.O.C. og Den 

Gale Pose, tilkæmper sig en lignede, nærmest 

traditionel, hip hop-rolle som udskuddet, der 

aldrig har fået noget forærende og må kæmpe sig 

frem på bunden af samfundet. Desværre klinger 

dette dog til tider noget hult, når den amerikanske 

gangsta-rap overtages af velnærede danske 

provinsbørn, men det gør kun forsøgene på at 

vedligeholde en outsider-identitet stærkere og 

samtidig deres gennemslagskraft på hitlisterne. 

Bogen er rig på sådanne analyser, der både har 

tendens til at riste hip hop som en subkultur, der 

fokuserer på det overfladiske, men som samtidig 

afdækker en rig historie og baggrund for, hvordan 

et internationalt fænomen som hip hop, integreres 

og italesættes i forhold til lokale problematikker. 

Bidragene kommer både omkring den danske 

scene, nord-norsk rap og svensk undergrund, 

og bogen rummer både gode analyser og 

interessante vinkler på en kultur, der for længst har 

taget springet fra subkultur til mainstream 

Jonas Lysgaard 

33 DELFINEN

BØGER 

DE VELVILLIGE 

FORFATTER: JONATHAN LITTELL 

FORLAG: GYLDENDAL 

”Nazi-Sex Novel the Kindly Ones Polarizes 

Western Civilization.” Sådan præsenterer New York 

Magazine den anglo-amerikanske modtagelse 

af den amerikansk-franske Jonathan Littells 

mammutbog Les Bienveillantes fra 2006. 

Nazisme og sex er dog blot fremtrædende 

overfladefænomener i dette tankevækkende 

900-siders epos. Helt elementært drejer det sig 

om dr. jur. Max Aue, som i detaljer beretter om 

sin tid som SS-officer fra 1941-1945. Vi lærer 

om et incestuøst forhold til søsteren, som han 

er voldsomt forelsket i. Aues homoseksualitet 

opstår, ifølge ham selv, som en internalisering af 

den umulige forening med søsteren Una. Antisemitisme 

og krig interesserer ham som sådan 

ikke. Inderst inde ville han ønske, at han var pianist 

eller havde fået lov til at studere litteratur og 

filosofi. But along came Hitler. 

Efter indledningsafsnittet, hvor vi får at vide, at 

Aue lever et kedeligt liv efter anden verdenskrig, 

som direktør for en kniplingsfabrik i Frankrig, 

34 DELFINEN 


udfolder han sine erindringer med udgangspunkt 

ved østfronten, nærmere betegnet Kiev i 1941. Aue 

tager del i en af de berygtede Einsatzkommandos, 

som under Operation Barbarossa fungerede som 

bagtropper for Wehrmachten og særligt blev brugt 

til likvideringer. Senere kommer Aue til Stalingrad, 

pga. rygter om homoseksualitet. Han ender dog de 

sidste par år i Berlin, hvor han bl.a. udfører opgaver 

for Eichmann og Speer. Meget af volden og gruen 

minder mig om en (endnu mere) perverteret 

Tarantino, hvilket kan være effektfuldt nok i al 

sin stumpe overdrevenhed (sidebemærkning: 

hans næste film, Inglorious Basterds, handler 

sjovt nok om jødisk-amerikanske soldater, der har 

til opgave at slagte nazister). Men der, hvor De 

Velvilliges kvaliteter for alvor kommer til udtryk, 

er i inddragelsen af forskellige praktiske ting i 

forbindelse med de mange uhyrligheder. Disse 

scener ledsages ofte af praktiske overvejelser og 

hverdagsbanaliteter, som giver en foruroligende 

virkning på læseren. Det lykkes i overbevisende 

grad at skabe en hverdagsliggørelse af det uhyrlige 

og vice versa. Et kritikpunkt er nok den afsluttende 

del af bogen, hvor perversionerne tager overhånd 

og al sæden, lortet og blodet mister sin virkning og 

tilnærmelsesvis bliver latterlig. Men måske bliver 

den nødt til at ende sådan. 

Nogle har kaldt den en stor practical joke 

og afskrevet den som et udslag af en til tider 

pervers fransk smag. Denne afstandtagen 

skyldes det enormt ømtålelige emne og de 

efterhånden tabubelagte fordringer til Holocaustfremstillinger. 

Kritikken er dog i mange tilfælde 

fejlslagen og misforstår Littells ærinde på det 

groveste (man spørger sig somme tider, om 

disse anmeldere overhovedet har læst bogen til 

ende). Hvis man skal tale om bogens svagheder, 

opstår de paradoksalt nok, når Littell forsøger 

at være litterær, dvs. skrive æstetisk flot. Nogle 

floromvundne passager lugter simpelthen 

jordslået. Desuden benytter Littell ofte Aues 

drømme til at slippe ud af en fortællermæssig 

blindgyde eller stilstand. I starten ligger man ikke 

mærke til det, men dette greb bruges desværre for 

ofte, og virker konstrueret for læseren. 

Hvorom alt er, skal jeg ikke lægge beslag på 

min begejstring for dette værk. Begejstret må 

vi også være for Lars Bonnevie, der på rekordtid 

har oversat kæmpen til dansk. De Velvillige er et 

velkomment og dristigt forsøg på at give bødlen 

en stemme. Littell viser os, at ”de små svinestreger, 

fejheden, falskheden, usselheden som ethvert 

menneske er underlagt” under de rette 

omstændigheder kan udvikle sig til en næsten 

uforståelig menneskelig lidelse og ødelæggelse, 

som Anden Verdenskrig er eksemplet på. Denne 

påstand, som mange nemt vil affeje (som man kan 

se i mange uovervejede anmeldelser), gnaver sig 

insisterende ind på læseren og efterlader denne 

med en foruroligende tvivl. 

Peter J. Meedom

MUSIK 

KA’ DU LEGE!? 


KUNSTNER: MIKKELMODULERERMARIUS 

SELSKAB: GEIGER RECORDS 

Duoen MikkelModulererMarius, der består af 

forfatteren Marius Nørup-Nielsen og musikeren 

Mikkel Meyer, kommer med Ka’ du lege!? med et 

forfriskende og ganske underholdende bud på, 

hvordan audiopoesi også kan lyde. 

Fra politiske tekster til parforhold. Fra 

singer-songwriters kinabog (nu med kat) til 

opgangsspionering. Nørup-Nielsens tekster 

springer frit fra det ene til andet til det tredje, 

og leverer alt fra nabobetragtninger af de mere 

underholdende til de mere alvorlige (om end 

pudsigt og underholdende formuleret), fx 

anorektikeren, der er lidt som en kiks, og lidt ikke 

som en kiks. 

Udover de mange kig ind i privatsfæren, eller 

et kig på en andens kig ind i andres, så byder 

albummet også på en del politiske tekster om 

dagens Danmark. Her er næppe tale om tekster, 

der vender op og ned på nogens verden, eller giver 

politiske aha-oplevelser, men de er underfundige 

og spidsfindige, med en knivspids sivende ironi og 

sarkasme. 

Der er måske ikke tale om poesi med lag og 

dybder ad infinitum, men på Ka’ du lege!? gør det 

ikke noget. Der er også noget ganske befriende 

tilgængeligt ved tekster, der præsenterer sig, 

SPANKULERSTRÆDE 

EN ANMELDELSE AF VESTERGADE 

I vrimlen af århusianske gader, der påberåber sig 

opmærksomhed, taber Vestergade let kampen til 

Strøget, Skolegade og Mejlgade. Vestergade er 

den stille dreng i klassen, der ikke gør unødvendigt 

opmærksom på sig selv. Den dreng, der aldrig får 

det første eller sidste ord, men når ordet så endelig 

kommer, overvælder det med en veltalenhed og 

en dannelse, der som en velsmagende softdrink 

ryger lukt ned i svælget. 

Vestergades plads i den århusianske populærkultur 

skyldes primært Gnags-sangen ’Slingrer ned 

af Vestergade’, som enhver midaldrende ved 

gadens nævnelse spontant bryder ud i (prøv det 

selv!) og det faktum, at det engang så populære 

spillested Vestergade 58 har en særlig klamsød 

nostalgi hos de lidt ældre generationer. At Peter 

AG engang kom slingrende, bærer gaden nu ikke 

meget præg af i dag – måske med undtagelse af 

de to instrumentforretninger, der ligger her. Hvor 

folk i gamle dage kom væltende til århusiansk 

rockmusiks vugge, spankulerer folk i dag i gaden 

ganske sobert. 

Det er ikke Vestergade folk opsøger for at 

som de nu engang er. Og det bliver jo på ingen 

måde kedeligt af den grund, dels på grund af 

det musikalske spor, og dels på grund af Nørup- 

Nielsens enorme entusiasme, når det kommer til at 

fremføre digtene. 

Ligesom teksterne ublu sikkert springer rundt, 

så følger musikken samme vej. Her bliver der 

sprunget fra pop til hip hop, fra electronica til en 

delikat tango. Det er alt sammen afstemt i forhold 

til teksterne og er med til at understrege de skift, 

der optræder i digtene, og især til at pointere de 

forskellige personer og scenarier, der optræder. På 

den måde oplever man også som lytter lige præcis, 

hvor irriterende det må være at bo i opgang med 

én, der hører opsamlings-cd’er for fuldt drøn, eller 

fortællerens glæde ved at få et større kendskab til 

naboens sexliv. 

Ka’ du lege!? er helt og aldeles velkomponeret, 

og selvom MikkelModulererMarius som nævnt 

springer rundt som et andet legebarn, så 

formår albummet alligevel at holde sammen 

på sig selv; det stritter i mange retninger, men 

stritter alligevel om sig selv. Og det er pokkers 

underholdende. Et absolut højdepunkt er 

Glemmesøvnenidineøjnesfortsættelseaf 

dinsjælsevighed, hvor parforholdsidyllen og 

lasagnen brydes af den indre (utilfredse) stemme, 

der her får fuld råbefrihed. Og blandt andet får 

vrænget Sting ud, som det nok sjældent er hørt før. 

Vibe Kiil 

powershoppe, fulde sig eller smovse, og det 

påvirker stemningen i en sådan grad, at gaden 

(fratrukket den trafikstøj som nu engang er 

uundgåelig - også for ensrettede gader) er et 

slags vejenes åndehul. Gaden vrimler ikke med 

folk – tværtimod. Folk spankulerer stille og 

roligt op og ned af gaden. De kigger indenfor 

på gallerierne, napper en drink på caféerne eller 

chiller på Lynfabrikken. Der hersker en rolighed 

på gaden, der nok dels skyldes menneskene, der 

kommer her, men også at gaden er et lidet brugt 

forbindelsesled med de to travlhedspunkter 

Lilletorv og Vesterbro Torv. Menneskene, der 

kommer i gaden har sjældent så travlt – de sætter 

ubevidst farten ned. Vestergade er det ideelle 

sted, hvis du er på jagt efter kunst, mad eller et 

designprodukt. 

Vestergade er bestemt anbefalelsesværdig, hvis du 

er træt af dumdruk, junkfood og Posterland. 

Jeppe Knudsen 

35 DELFINEN

ORD OG BILLEDER | ESBEN RAHR GOTFREDSEN 

Da jeg begyndte på Ollerup Efterskole, Sang 

og musik i august 1999, mødte jeg et væld af 

mennesker med mange og meget forskellige 

opfattelser af, hvad god musik er. Jeg havde 

nærmest kun hørt radio op til dette tidspunkt. 

Pludselig var det Tower of Power, Pink Floyd, Drori 

Hansen Furniture og ikke mindst Beatles mfl., der 

blev spillet i æteren. I mængden var der dog en 

bestemt type musik, der i særlig grad satte sig 

fast i mig og påvirkede mig i mange år siden hen. 

Det var dansk 60’er og 70’er musik og særligt den 

politiske af slagsen. Ikke at den politiske musik 

var noget specielt, for som de fleste ved var de 

vægtigste kunstnere fra 70’erne politiske… (Lige 

bortset fra Gasolin) Det var Steppeulvene, Skousen 

og Ingemann, Røde Mor, Benny Holst, Jomfru Ane 

Band, og i den blødere ende var der selvfølgelig 

Sebastian, Trille og C.V. Jørgensen. Men størst af 

alle var nok Savage Rose. 

Den alt for tidligt døde Thomas Koppels musik 

og tekst og Anisettes fantastiske, insisterende 

og unikke stemme prentede sig ind i mig, som 

intet andet. Så hvor flere af de andre kunstnere 

siden har fået et skær af nostalgi, så lever Savage 

Rose stadig for mig, selvom bandet til min 

ærgrelse er begyndt at spille sid-ned koncerter. 

Det passer sig på en eller anden måde dårligt 

for den barfodede Anisette, der danser rundt i 

en kjole af partisantørklæder at optræde for en 

36 DELFINEN 

RETRO 

Revolutionsromantik og 70’er musik 

sal fyldt af mennesker i bløde stole. Og det er 

ikke uden en mærkelig fornemmelse i maven og 

et ironisk smil, at jeg har observeret snesevis af 

midaldrende mennesker, der bestemt ikke deler 

Anisettes politiske budskaber (længere), synge 

med på ”I kan ikke slå os ihjel”. Lige pludselig giver 

det mere mening med ”Vi er en del af jer selv”. For 

nu er de selv det, som sangen handlede om… 

Og for at understrege hvor lidt øje visse dele af 

samfundet har for Savage Roses politiske projekt, 

så blev bandet meget mod deres vilje kanoniseret i 

populær-musik kanonen. 

Med titler som Vi kæmper for at sejre, Ild og frihed 

og Sangen for livet understregede Savage Rose i 

80’erne deres politiske engagement. 

Den nyligt vakte unge socialist prøvede desuden 

at få sin efterskole til at abonnere på det nu 

hedengangne dagblad Socialisten. Socialisten 

havde tegneren Jakob Martin Strid til at tegne 

på bagsiden. Det var dengang han stadig var 

meget politisk og gakket. Før han blev solgt til 

storkapitalen. Så hvis du synes, det var mærkeligt, 

da han stak en agurk op i røven for at holde 

afstemning ”Ja eller nej til at agurken skal ud”, 

så lå han meget godt i tråd med, hvordan han 

hidtil havde været. Kunne du heller ikke få nok af 

Martin Strid, mens du læste ham på bagsiden af 

Politiken, så skylder du dig selv at gå ud og finde 

en stak gamle eksemplarer af Socialisten, for her 

ser du den oprindelige Strid. Det gælder ikke 

mindst uropførelsen af ”Den sorte helikopter” mod 

verdens ondskab. For de uindviede kan jeg afsløre 

at det går ud på at male sine ædlere dele sorte, og 

så kan du selv tænke dig til resten… 

Hvad førte alt dette så til? Det kunne næsten ikke 

blive rødt nok, og alt gennemført rødt, flippet og 

alternativ musik var lige pludselig klenodier. Jeg fik 

støvet LP’er op med Søren Sidenvind, Tekst&musikkollektivet 

”Omslag”, men størst var det, da en 

af min fars venner forærede mig hans originale 

eksemplar af Christiania pladen. Men det stopper 

ikke her. Alt dette fokus på politisk gods blev til en 

slags revolutionsromantik, hvor jeg glædede mig 

over bøger, badges, plakater osv., som egentlig 

stod for et langt mere ekstremt politisk standpunkt 

end mit eget. Således har jeg fået samlet følgende 

interessante titler op: 

Sexuallivet i Sovjetunionen af Prof. dr. med. 

Mikhail Stern og Dr. psych. August Stern. En bog 

der på nøgtern og saglig vis, som en anden Kinsey 

beskriver sovjet-russernes mere eller mindre 

almindelige seksuelle adfærd. Og som forfatteren 

lidt vittigt bemærker, så ligger lægerne nogle 

gange inde med oplysninger, som selv KGB ikke 

har adgang til…

Sovjetunionens Kommunistiske Partis (Bolsjevikernes) Historie, 

Arbejderforlaget, København 1939. Foruden at der på første side naturligvis 

står: ”Proletarer i alle Lande, foren Jer!”, så står der også på titelbladet 

”Godkendt af Centralkomitéen for SUKP(B) 1938. Der er noget sært æggende 

og farligt over ordet centralkomite, for så ved man, at man har med ikkebetonkommunisme 

at gøre. 

Og så en lille en for de kvindelige læsere: 

Women, Resistance, and Revolution. Den får lov at stå for sig selv. 

Længe troede jeg, at al denne forkærlighed for politisk musik var spiret frem 

sådan lidt af sig selv i symbiose med mine idealistiske og ihærdige politiske 

aktiviteter. Men nej, en dag fandt jeg en plade blandt min mors plader, som 

jeg på coveret genkendte som min barndoms absolutte yndlingsplade. Den 

var med blandt andre Bjarne Jes Hansen, som de fleste kender for sangen 

Katrine, Katrine pas på. 

Da jeg kiggede på titlen tænkte jeg, at der tydeligvis er visse ting, som man 

instinktivt og fra de tidligste barndomsår finder sympati for. 

Pladen hed: Den røde lue. 

Yderligere læsning: 

Foruden de ovenfor nævnte titler så kan nævnes: 

• Fisseflokken (Fitstimm). 

• Das Kapital 

• Rejse gennem Sydamerika, Ernesto „Che“ Guvarra. 

• Thomas Koppels brev til Danmark: http://www. 

budskabfragrasrodderne.dk/thomasbrev.html 

■ KULTURKALENDER 

KROP OG ERNÆRING 

2. april, Institut for matematiske fag, Ny Munkegade 118 

Hvordan bliver man sund? Hvad er en fornuftig 

sammensætning af kosten? Mange almindelige 

sundhedsproblemer skyldes vores kost. Professor 

Bjørn Richelsen vil i dette foredrag fortælle om studiet 

af ernæring og kostens betydning for helbredet. Bag 

arrangementet står Ungdommens Naturvidenskabelige 

Forening. Det finder sted kl. 19 i bygning 1530, Auditorium 

E. 

TRUTH OR DARE 

Indtil 26. april, Århus Kunstbygning, J.M. Mørks Gade 13 

Fire kunstnere går i kødet på det traditionelle og 

konventionelle og udforsker bl.a., hvad der sker, når 

fiskerne i Skagensmaleriet udskiftes med flygtninge, 

og malingen med video. Temaet er, som titlen antyder 

det, sandhed eller konsekvens, men modsat den 

gammelkendte leg tager udstillingen vedtagne sandheder 

op til overvejelse og undersøger konsekvenserne heraf. 

LYD + LITTERATUR 

16. - 18. april, Archauz og Café Lobby, Valdemarsgade 1 

Ord og musik finder sammen på denne årligt 

tilbagevendende festival, der arrangeres i samarbejde 

mellem foreningen Litteraturen på Scenen og musikbladet 

Geiger. I år vil der udover en række udenlandske kunstnere 

også blive præsenteret nye konstellationer mellem 

musikere og forfattere. 

QUONGA FESTIVAL 

16. - 19. april, Teater Katapult, Rosensgade 11 og Rosenteatret, 

Rosensgade 24 

Teaterfestivalen Quonga vender stærkt tilbage. 

Arrangementet er endnu engang stablet på benene af 

en flok frivillige teaterentusiaster, der har dykket ned i 

vækstlaget. Festivalen vil denne gang udover nyt teater og 

scenekunst også inkludere flere musikalske indslag. 

DANISH OPEN I STAND-UP 

22. april, Studenterhus Århus, Nordhavnsgade 1 

Det er åbent for alle potentielle stand-up’ere at søge om at 

deltage i denne komik-konkurrence, hvorfor man til denne 

indledende runde både vil kunne se begyndere og mere 

erfarne komikere forsøge at gejle publikum og dommere 

op i kampen om trofæet ’Den gyldne mikrofon’. Den sidste 

indledende runde finder sted 6. maj, hvorefter den store 

finale løber af stablen 20. maj. 

ÆSTETISK SEMINAR: KURATORISK AKTION 

23. april, Institut for æstetiske fag, Langelandsgade 139 

Kuratorkollektivet Kuratorisk Aktion blev dannet i 2005 og 

har siden da stået bag en række udstillingsprojekter, der 

bevidst har forsøgt at gå på tværs af racistiske og sexistiske 

adskillelser. Gruppen vil introducere til den praksis 

og tænkning, der ligger bag disse projekter samt bl.a. 

diskutere forholdet mellem det æstetiske og det politiske. 

Seminaret finder sted kl. 14.15 i bygning 1584, lokale 124. 

CONTROL 

30. april, Musikhuset, Thomas Jensens Allé 2 

Den fascinerende og tragiske fortælling om det 

legendariske engelske rockorkester Joy Divisions 

gennembrud og fald blev i 2007 omsat til film af 

mesterfotografen Anton Corbijn. Denne aften kan man 

(gen)opleve filmen, der i smukke sort-hvide billeder 

fortæller historien om bandet fra Manchester og 

forsangeren Ian Curtis’ tumultariske liv. Filmen starter kl. 20 

og koster kun den nette sum af 40 kr. at se. 

37 DELFINEN

HISTOR 

Kasernebesættelsen 

Og frygten for et Arosiania 

TIDLIGT OM MORGENEN D. 16. DECEMBER 1981 BLEV 

KASERNEN PÅ HØEGH-GULDBERGS GADE 

STORMET OG RYDDET AF POLITIET. EN MÅNED 

FORINDEN HAVDE ET PAR HUNDREDE UNGE 

BESAT DEN FORLADTE KASERNE, MEN NU KUNNE 

AARHUS UNIVERSITET OG POLITIKERNE ÅNDE 

LETTET OP. FRYGTEN FOR ’ET NYT CHRISTIANIA I ÅRHUS’ 

VAR ELIMINERET. DELFINEN HAR 

UNDERSØGT SAGEN, OG LADET EN AF BZ’ERNE FRA 

DENGANG GUIDE OS IGENNEM BESÆTTELSEN AF 

HØEGH-GULDBERG GADES KASERNE. 

ORD | MARC GRØNLUND OG KRISTIAN HOLMELUND JACOBSEN 

I dag ligger Steno Museet på sin naturlige plads 

i bunden af Universitetsparken ud til Høegh- 

Guldbergs Gade. Og der har det vel altid ligget, 

fristes man til at sige. Men nej, grunden har haft 

en yderst dramatisk, og i sidste ende sprængfarlig 

historie. Indtil 1981 lå der et stort kasernekompleks 

på grunden ud til Høegh-Guldberg Gade, der 

sammen med kasernerne i Langelandsgade og 

på Vester Allé fastholdt Århus som garnisonsby 

i over 100 år. I begyndelsen af 1970’erne stod 

det klart, at kasernen på Høegh-Guldbergs 

Gade skulle afvikles, og da Aarhus Universitet 

manglede udvidelsesmuligheder søgte man om 

at få overdraget grunden, da soldaterne forlod 

stedet i 1978. Beslutningsprocessen i byrådet 

og Folketinget blev hastet igennem, for det stod 

hurtigt klart, at der var en gruppe unge i Århus, der 

havde en helt anden dagsorden. 

Arosiania 

I slutningen af 1970’erne var BZ-bevægelsen 

kommet til Århus, og den blev hurtigt et betydeligt 

irritationsmoment for bystyret. Aktivistgruppen 

Boligkaravanen besatte gang på gang tomme 

huse i byen, og i sommeren 1980 besatte de 

officersbygningen på Vester Allé for at skabe 

opmærksomhed om manglen på ungdomsboliger 

i Århus. Samtidig var der store BZ-aktioner i 

København, og den 24. september 1981 – to dage 

før 10 års jubilæet for Fristaden Christiania – bragte 

Århus Stiftstidende en artikel med overskriften 

’Frygter nyt Christiania midt i Århus’. Aarhus 

Universitet og lokalpolitikerne frygtede, at de 

38 DELFINEN 

unge skulle besætte kasernen 

i Høegh-Guldbergs Gade og 

dermed skabe rammerne for 

en fristad mellem universitetet 

og midtbyen. Det som i 

anarkistkredse gik under 

navnet Fristaden Arosiania. 

Planen 

Aktivistmiljøet i byen havde 

da også allerede en plan for 

kasernen i Høegh-Guldbergs 

Gade. I bogcaféen Regnbuen 

i Mejlgade, der var et af 

aktivisternes tilholdssteder, 

hang der to plakater der 

illustrerede budskabet: Den 

første havde slagordene 

”Tillykke Danmark. 26. 

september 1981 fylder 

Christiania 10 år”. På den 

anden stod der ”Ta’ Høegh- 

Guldberggades Kaserne til 

de boligsøgende … Besæt 

Kasernen”. 

Delfinen har snakket med 

Mårten Breum, der var en 

aktiv del af BZ-miljøet i Århus i begyndelsen af 

1980’erne. Han beretter, at kasernebesættelsen var 

en sag, som samlede en bred flok aktivister, men at 

man havde vidt forskellige dagsordner: 

”Vi var tre grupperinger som uafhængigt af 

hinanden var interesseret i kasernen. 

Studenterrådet var interesseret i at få selvstyrende 

kollegier, anarkisterne ville have et Arosiania som 

skulle være en fristad og pendant til Christiania 

og så var der socialisterne, som ville have et 

ungdomshus. Og man blev så aldrig enige om, 

Aktivisterne holdt Høegh-Guldberg Gades Kaserne besat i over en måned, og 

på den tid formåede de at gøre bygningen beboelig og skabe sig en hverdag. 

Det indebar bl.a. oprettelse af kollektiver, vagtgrupper, en café og et værtshus. 

(Foto: Mediearbejderne) 

hvad man skulle have. Man blev bare enige om, at 

kasernen ikke skulle rives ned.” 

Men der lå allerede en plan for kasernearealet. 

Det havde i flere år været planen, at det skulle 

indgå i en udvidelse af Universitetsparken, og det 

krævede en nedrivning af bygningerne, så der 

kunne bygges i C.F. Møllers karakteristiske gule 

mursten. Men fra politikernes side frygtede man et 

scenario, hvor bygningerne i overdragelsesfasen 

blev besat. Allerede i januar 1981 gjorde

RISK 

undervisningsminister, Dorte Bennedsen, det 

klart for borgmesteren i Århus, at overdragelsen 

til universitetet skulle tilrettelægges sådan, ’at vi 

undgår risiko for, at uvedkommende trænger ind 

på området’. Hun fremsendte også et udkast til en 

tidsplan, hvor der inden 1. marts 1981 skulle ske 

’nødvendige aflukningsforanstaltninger såsom 

tilmuring af døre, demontering af installationer og 

nedtagning af trapper’. 

Besættelsen 

Bestræbelserne fra politikernes side bar dog 

ingen frugt, for nogle måneder senere blev 

skrækscenariet en realitet. Ved skumringstid d. 

14. november mødtes en større gruppe unge i 

Fronthuset i Mejlgade med en fælles mission. 

Målet for aftenens aktion var at besætte den 

forladte kaserne. Mårten Breum fortæller, at der 

herskede en spændt stemning blandt besætterne. 

Ville de vagter, som man vidste var ved kasernen 

gøre modstand? Ville politiet mon komme? Urene 

var synkroniseret og soveposen og lommelygten 

pakket. 

”Vi mødtes ved mørknings tid og blev delt ind i 

grupper som skulle marchere ad 

forskellige ruter for at forhindre politiet i at stoppe 

hele aktionen. Min gruppe gik af Nørre Allé og 

op af Høegh-Guldberg Gade, og vi ankom først. 

Men der var nogle Securitasvagter, og de prøvede 

at sætte hængelås på porten, men vi tvang den 

åben. De stod og råbte og skreg af os, men de 

fik at vide at de skulle holde kæft. De gik ikke til 

håndgribeligheder, da vi var så overvældende 

mange. Formodentlig var vi omkring 300 den 

aften. Så kom vi ind og tog huset,” mindes Mårten 

Breum. 

Besøg af karateklubben 

Besættelsen var ventet med rædsel fra politikerne 

og universitetets side. Men ifølge Mårten Breum 

var det ikke alene myndighederne, der så 

besættelsen af kasernen som en trussel: 

”Den yderste højrefløj, der egentlig ikke havde 

rørt på sig i mange år i Århus, så også vores 

besættelse som en trussel. For samme aften, som 

vi havde besat kasernen, blev vi angrebet af en flok 

karatefolk, som var ledet af to koreanske brødre, 

der var kendt for at være tidligere Mossad-trænere 

og stærkt højreorienteret. De kom ind i huset og 

ville slås, men de blev slået tilbage og smidt ud af 

huset. 

Efter det første angreb nedsatte vi et vagtværn, 

der hed fløjtegruppen, som nogle af de 

militante feminister i huset syntes var stærkt 

mandschauvinistisk, fordi det kun bestod af fyre. 

Men de var dog ikke så militante, at de selv ville 

stille op til slagsmål,” siger Mårten Breum. 

Svækkede studenteraktivister 

Blandt besætterne var også en stor gruppe 

studerende fra Aarhus Universitet, der var ledet 

af folk fra Studenterrådet. Efter at Studenterrådet 

forgæves havde prøvet at overtale rektor C.F. 

Wandel til at lave kasernen om til kollegier 

til unge boligsøgende, sluttede de sig til 

besættelsesaktionen. Wandel udtalte sig om 

forløbet i 2004: 

”Jeg var på sin vis i en noget klemt situation. 

Den 16. december var det slut for aktivisterne på Høegh-Guldbergs Gades Kaserne. I løbet af eftermiddagen var 

hele bygningen jævnet med jorden. (Arkivfoto) 

KOM GRATIS TIL 

HÅNDBOLD NÅR 

ÅRHUS GF MØDER 

FCK OG AJAX 

Toke Holst, stud. med. 

og Århus GF 

Studenterrådet tilbyder alle 

studerende på Aarhus Universitet 

gratis adgang til Århus GF’s 

hjemmekampe mod FCK Håndbold 

den 8. april kl. 19:30 og Ajax 

København den 15. april kl 19:00 

i NRGi Arena. 

Hent din billet på Studenterrådets 

sekretariat, Nordre Ringgade 3, fra 

mandag den 31. marts 

37 DELFINEN

Studenterrådets politikere var sprunget i målet. 

De havde tidligere været med til at godkende 

planen for universitetets udvidelse, men nu 

bakkede de pludseligt besætterne voldsomt op. 

Og undervisningsminister Dorte Bennedsen (S) 

ville af politiske grunde ikke være hende, der gav 

ordre til en rømning med politiets hjælp. Det måtte 

vi ordne lokalt. 

Helt bevidst orienterede jeg ikke universitets 

styrende organ, konsistoriet, om den forestående 

aktion. Jeg holdt mig til, at jeg havde et enigt 

konsistorium bag planen om universitets 

udvidelse.” 

I det daværende studenterblad Århus H (Delfinens 

forgænger) lød der dog en del andre toner 

omkring forløbet, og rektor Wandel blev her ofte 

omtalt som Skalten-Walten, grundet sine gentagne 

forsøg på at komme udenom de studerende i det 

daværende konsistorium. 

Mårten Breum mindes studenternes rolle i selve 

besættelsen således: 

”Studenterrådet var svækket allerede efter det 

første slagsmål den første aften. Det var kun de 

hardcore studenteraktivister, der holdt til det 

slagsmål… 

Efter de to første dage var der faktisk ikke flere 

studenter tilbage i huset. De havde jo selv 

kollegieværelser, og de ville da gerne gøre det for 

en gods sags skyld, men de ville ikke have tæsk. 

Så var der anarkisterne og ungdomshusfolkene 

tilbage i huset, og vi var måske en flok på 50 som 

holdt huset i den måned.” 

Modstand og støtte 

Besættelsen varede godt en måned, og i den 

periode forsøgte aktivisterne at gøre kasernen 

beboelig. Der blev nedsat arbejdsgrupper, som 

istandsatte bygningen og igangsatte caféer og 

kollektiver i kasernen. På loftet blev der etableret 

en café, hvor der blev serveret håndmadder og 

40 DELFINEN 

pot chai, og i kælderen var der værtshus, hvor der 

blev røget hash og drukket bajere. Morten Breum 

mindes det dog også som en hård oplevelse, 

hvor den iskolde bygning, gentagne angreb fra 

højreorienterede og frygten for politiets rydning 

knyttede BZ’erne sammen: 

”Der kom en masse venskaber. Det var jo en stor 

oplevelse. Det var en krigsoplevelse vi havde 

sammen.” 

Imens var universitet, politikere og politi travlt 

beskæftiget med at få kasernearealet tilbage. 

Entreprenørfirmaet Kingo Karlsen A/S, der 

fik øgenavnet King Kong Karlsen, blev hyret 

af universitetet til at stå for nedrivningen af 

kasernen. Rektor C.F. Wandel henvendte sig i 

begyndelsen af december 1981 direkte til BZ’erne 

i et åbent brev, hvori det stod, at de opholdt sig 

på kasernen ulovligt, og at nedrivningen snart 

ville blive gennemført. Samtidig modtog BZ’erne 

dog en række støtteerklæringer. Studenterrådet, 

fagudvalg på universitetet, privatpersoner og visse 

politikere protesterede mod nedrivningsplanerne, 

ligesom det nærliggende Sjællandsgadekvarters 

beboerforening støttede op om aktionen og 

bragte en reportage fra den besatte kaserne i 

beboeravisen. Socialrådgiverforeningen i Århus 

udtrykte ligeledes sin støtte og erklærede 

forståelse for, at de unge i lys af boligsituationen 

greb til ’direkte aktion’. 

Rydningen 

Om morgenen d. 16. december 1981 bankede 124 

politifolk barrikaderne ned og 

overraskede 17 sovende aktivister i kasernen. 

Straks herefter startede nedrivningen, da der 

blev givet grønt lys til King Kong Karlsen og hans 

folk. I løbet af eftermiddagen var hele bygningen 

forvandlet til en bunke murbrokker, og et par 

måneder senere blev endnu en bygning sprængt 

med 35 kg. sprængstof. 

Aarhus Universitet ville rive kasernen ned, så der kunne blive plads til nye bygninger i de karakteristiske gule 

mursten. Alligevel gik der over ti år, før man fik opført Steno Museet på den grund, hvor kasernen tidligere 

havde ligget. I baggrunden kan skimtes den eneste tilbageværende røde kasernebygning i området (Foto: Marc 

Grønlund) 

Et stød i hjertet 

Et kapitel i BZ-bevægelsens og Aarhus 

Universitets historie var forbi, men kampen for 

ungdomsboliger og et ungdomshus fortsatte. Bl.a. 

stod Studenterrådet bag en aktion et år senere 

hvor den gamle østbanegård blev besat under 

vejledning af Mårten Breum. Han mindes dog, at 

besættelsen af Høegh-Guldbergs Gades Kaserne 

havde en helt speciel symbolsk værdi: 

”Besættelsen var noget nyt. Det var vældig uartigt 

og meget uopdragent gjort. 

Der havde tidligere været besættelser i 

begyndelsen af halvfjerdserne, som blev til noget, 

og som har overlevet, fordi hippierne dengang 

kunne forhandle med myndighederne. Bl.a. fik vi 

jo i den periode Huset på Vester Allé, Beboerhuset 

i Sølystgade og huset nede i Anholtsgade, hvor 

værtshuset Æsken og trykkeriet Modtryk kom 

til at ligge. Men at tage så stor en bygning som 

kasernen, som endda tilhørte militæret, det var et 

stød i hjertet på det borgerlige Danmark.” 

I dag findes der kun få synlige vidnesbyrd om at 

området i Høegh Guldbergs Gade engang husede 

en større kasernebygning. BZ’erne kæmpede 

forgæves og huset er helt forsvundet i dag, dog 

findes en af de andre mindre kasernebygninger 

fortsat på stedet. Steno Museet blev først opført 

mere end ti år senere, selvom det tilsyneladende 

dengang fremstod som noget nær uopsætteligt at 

få fjernet både hus og besættere, så universitetet 

kunne komme i gang med at bygge. 

I den lidt større boligaktivistiske optik var der 

nu ikke kun grund til pessimisme. Kampen 

for ungdomshuse fortsatte ufortrødent efter 

nedrivningen og året efter lykkedes det rent faktisk 

at få oprettet det første af slagsen i København, 

da ungdomshuset på Jagtvej 69 blev oprettet i 

efteråret 1982, Siden hen måtte også dette sted 

som bekendt vige pladsen for ’uopsættelige’ 

byggeplaner. Men det er en helt anden historie… 

Kilder: 

- Kenn Tarbensen: ”King Kong Karlsen – og frygten 

for et nyt Christiania i Århus…”, Siden Saxo nr. 3, 

2004 

- Ivar Rønsholdt: ”Kampen om kasernen”, Århus 

Stiftstidende, 16. oktober, 2004 

- Sjællandsgadekvarterets Beboeravis, december, 

1981 

- Diverse avisudklip fra perioden (Århus 

Stiftstidende, Berlingske Tidende, Politiken) 

- Universitetets journaler fra perioden 

- Referater fra Byrådsmøder i perioden 

- Århus Byhistoriske Udvalg: ”Århus-Årbog” 1982 

og 1983 

- Historisk værksted: ”Kend din by, din rod: Århusguide”, 

Modtryk, 1983 

- Århus H, december, 1981 og februar, 1982 

Grati 

Århu 

Aarhu 

rådet o 

marbe 

studere 

at se Å 

Bears 

mekam 

merate 

og støt 

Komm 

Århus 

Århus 

Begge 

Fribill 

kontor 

Studen 

dage f 

Ledig 

scente 

Der er 

motion 

nu kan 

frem ti 

træne 

kr. For 

tilbyde 

som fi 

er billi 

erende 

på 210 

med ad 

og her 

har bru 

maskin 

træner 

til card 

efterår 

er en r 

som og 

tyrkisk

Gratis sport til studerende i nye træningskoncept har vi ligeledes Da der er stor rift om pladserne i klub- 

Århus 

instruktører, som er kvalificerede til ben, vil du herefter blive sat på ven- 

at sætte folk godt i gang med denne teliste og kontaktet af en af klubbens 

Aarhus Universitets-Sport Studenter- samt den mere traditionelle styrke- og instruktører så snart der er mulighed 

rådet og Århus Elite har indgået et sa- motionstræning. 

for at give dig instruktørtimer. 

marbejde, som for fremtiden giver alle 

Skønt der kan være ventetid, er klub- 

Gratis sport til studerende i nye træningskoncept har vi ligeledes Da der er stor rift om pladserne i klub- 

studerende i Århus mulighed for gratis Til Kamp mod Chunky Monkies ben vant til at modtage mange nye 

Gratis sport til studerende i Århus 

Århus 

instruktører, som er kvalificerede til at til tører ben, så vil snart du der herefter er mulighed blive for sat at på give 

at se Århus GF (håndbold) og Bakken 

roere hvert år, så hold dig derfor ikke ven- 

at sætte folk folk godt godt i gang i gang med med denne denne samt dig teliste instruktørtimer. 

Bears (basket) spille en række hjem- I Aarhus Studenternes Gymnastik- tilbage med og at kontaktet skrive dig af på en ventelis- af klubbens 

Aarhus Universitets-Sport Studenter- 

Aarhus Universitets-Sport Studenter- samt den den mere mere traditionelle traditionelle styrke- styrke- og motimekampe. 

Tag derfor dine studiekamforening (ASG) er man gået til kamp og ten. Skønt instruktører De der første kan to være så instruktørtimer snart ventetid, der er er klubben er mulighed 

rådet og Århus Elite har indgået et 

rådet og merater Århus med Elite til håndbold har indgået eller et basket sa- motionstræning. 

mod onstræning. 

’Chunky Monkies’ ud fra parolen gratis, vant til 

for at hvorefter at modtage 

give dig det mange 

instruktørtimer. 

forventes nye at roere du 

samarbejde, som for fremtiden giver alle 

marbejde, og støt som vores for lokale fremtiden Århushold. giver alle 

om, at det er ”Federe at være en Funky betaler hvert år, 

Skønt kontingent så hold dig 

der kan være i derfor klubben. ikke 

ventetid, Ud tilbage over er klub- 

studerende i Århus mulighed for gratis Til Kamp mod Chunky Monkies 

studerende i Århus mulighed for gratis Til Monkey Kamp end mod en Chunky Monkey” Monkies Som mulighedenat med at skrive dig 

ben vant til 

hive på 

at modtage 

i årene ventelisten. byder De 

mange 

ASR før- 

nye 

at Kommende se Århus GF kampe: (håndbold) og Bakken en del af denne kampagne tilbyder på ste masser to instruktørtimer af social samvær, er gratis, klubfester, hvorefter 

at se Århus GF (håndbold) og Bakken 

roere hvert år, så hold dig derfor ikke 

Bears (basket) spille en række hjemme- ASG I Aarhus billig Studenternes fitness i form Gymnastikfor- af aerobic, længere det forventes ture og at volleyball du betaler kontingent i vinter sæ- 

Bears (basket) spille en række hjem- I Aarhus ening (ASG) Studenternes er man gået Gymnastik- 

til kamp mod tilbage med at skrive dig på venteliskampe. 

Århus GF Tag – derfor FCK. dine D. 8/4 studiekammera- 

kl. 19.30 dans og gymnastik. Studerende der sonen. i klubben. Læs Ud mere over på mulighedenat www.asr.dk hive 

mekampe. Tag derfor dine studiekamforening ’Chunky (ASG) Monkies’ er ud man fra parolen gået til om, kamp at ten. De første to instruktørtimer er 

ter Århus med GF til håndbold – Ajax. D. eller 15/4 basket kl. 19.00 og støt køber et årskort kan herved træne for i årene byder ASR på masser af social 

merater med til håndbold eller basket mod det ’Chunky er ”Federe Monkies’ at være en Funky ud fra Monkey parolen gratis, hvorefter det forventes at du 

vores Begge lokale kampe Århushold. spilles på NRGi Arena. blot 60 kr. i måneden. Udover fit- Æv samvær, Bæv klubfester, - Fodboldturneringen længere ture og er 

og støt Kommende vores lokale kampe: Århushold. om, nesstræning, end at en det Chunky er ”Federe kan Monkey” man at deltage Som være en på en del et Funky af startet betaler uden kontingent dig! i klubben. Ud over 

volleyball i vinter sæsonen. Læs mere på 

Århus Fribilletter GF – FCK. kan D. afhentes 8/4 kl. 19.30 på AUS- Monkey ASG’s af denne mange end kampagne en gymnastik Chunky tilbyder Monkey” hold, ASG som billig er Som mulighedenat hive i årene byder ASR 

www.asr.dk 

Kommende kontoret kampe: i kontorets åbningstid og på en kendt fitness del af for i form denne deres af aerobic, kampagne alsidighed, dans kvalitet tilbyder og gymna- og Fredag på masser d. 13 marts af social blev samvær, de første 

Århus GF – Ajax. D. 15/4 kl. 19.00 

klubfester, 

Studenterrådets Kontor alle hverdage ASG fællesskab. 

stik. billig Studerende fitness Du kan 

der i læse form køber 

mere af et årskort aerobic, om ASG kampe 

kan længere i universitetets ture og volleyball indendørs 

Begge kampe spilles på NRGi Arena. 

Æv Bæv - Fodboldturneringen i vinter er sæ- 

Århus 

dage 

GF – 

fra 

FCK. 

kl. 9-14. 

D. 8/4 kl. 19.30 dans 

og, 

herved og 

hvordan 

gymnastik. 

man bliver 

træne for blot Studerende 

en ’Funky fodboldturnering 

60 kr. i måneden. der sonen. Læs mere 

fløjtet 

på 

i 

www.asr.dk 

gang. I 

Fribilletter kan afhentes på AUS-kontoret 

startet uden dig! 

Munkey’ på www.asg.dk 

forårsturneringen afvikles turnerin- 

Århus i GF kontorets – Ajax. åbningstid D. 15/4 og kl. på 19.00 Studenter- køber Udover et årskort fitnesstræning, kan herved kan man træne deltage for 

Ledige pladser i AUS’s Motiongen 

for første gang i én samlet pulje, 

Begge rådets kampe Kontor spilles alle på hverdage NRGi dage Arena. fra kl. blot på 60 et af kr. ASG’s i måneden. mange gymnastik Udover hold, fit- Fredag Æv Bæv d. 13 marts - Fodboldturneringen blev de første kampe er 

scenter. 

Ny roer i ASR 

hvor alle hold over de næste ti fredage 

9-14. 

nesstræning, som er kendt kan for deres man alsidighed, deltage på kvali- et af i universitetets startet uden indendørs dig! fodboldtur- 

kommer til at møde hinanden. Den 

Fribilletter kan afhentes på AUS- ASG’s mange gymnastik hold, som er nering fløjtet i gang. I forårsturneringen 

Der er fortsat ledige pladser i vores 

indendørs fodboldturnering giver norkontoret 

Ledige i kontorets pladser åbningstid i AUS’s Motionscen- og på kendt for deres alsidighed, kvalitet og Fredag d. 13 marts blev de første 

motionscenter på Finlandsgade. Lige 

malt afvikles studerende turneringen i Århus for første mulighed gang for i 

Studenterrådets 

ter. 

nu kan du købe Kontor et fuldtidsmedlemskab 

alle hverdage fællesskab. Du kan læse mere om ASG at én spille kampe samlet bold pulje, i universitetets med hvor studiekammerater alle hold indendørs over de en 

dage fra frem kl. til 9-14. den 1. september 2009 og og, hvordan man bliver en ’Funky fast næste fodboldturnering dag ti i fredage ugen, som kommer man fløjtet til selv at i møde vælger. gang. I 


træne hver dag fra 7-22 for kun 600 Munkey’ på www.asg.dk 

Sådan hinanden. forårsturneringen er det Den ikke indendørs blevet afvikles i fodboldturforårsturnturnerin- motionscenter på Finlandsgade. Lige 

Ledige kr. pladser For den pris i AUS’s kan vi naturligvis Motion- ikke 

eringenneringgen for giver 2009, 

første normalt men 

gang 

det studerende bliver 

i én samlet 

det i igen Århus pulje, 

nu 

tilbyde 

kan du 

så 

købe 

”lækkert” 

et fuldtidsmedlemskab 

et træningstilbud, 

til mulighed efterårsturneringen. for at spille bold På AUS’s med studiehjemscenter. Ny roer i ASR 

hvor alle hold over de næste ti fredage 

frem som til fitness.dk den 1. september og equinox, 2009 men og det træne 

mesidekammerater kan du en følge fast dag med i ugen, i, hvordan som man 

kommer til at møde hinanden. Den 

hver er billigt dag fra og 7-22 solidt for tilbud kun 600 til alle kr. For stud- den 

turneringen selv vælger. udvikler Sådan er sig det og ikke se blevet opslag i 


indendørs fodboldturnering giver nor- 

pris erende kan i vi Århus. naturligvis Træningslokalerne ikke tilbyde så er 

om, 

tet og fællesskab. Du kan læse mere om forårsturneringen hvornår det igen 2009, er men tid til det at melde bliver 

motionscenter på Finlandsgade. Lige 

malt studerende i Århus mulighed for 

”lækkert” på 210 m2 et + træningstilbud, 40 m2 omklædningsrum 

som fitness. Den nye Rosæsonen står for døren og sig til efterårsturneringen. 

ASG og, hvordan man bliver en ’Funky det igen til efterårsturneringen. På AUS’s 

nu kan du købe et fuldtidsmedlemskab 

at spille bold med studiekammerater en 

dk med og adskilte equinox, badefaciliteter men det er billigt til damer og i Aarhus Studenternes Roklub (ASR). 

Munkey’ på www.asg.dk 

hjemmeside kan du følge med i, hvordan 

frem til og den herrer. 1. september I centeret har 2009 vi, hvad og man D. 28 marts er der standerhejsning i Vidste fast dag du at… i ugen, som man selv vælger. 

solidt tilbud til alle studerende i Århus. 

turneringen udvikler sig og se opslag 

træne har hver brug dag for fra af 7-22 vægte, for både kun frivægte 600 og klubben hvorefter det er tid at tage Sådan er det ikke blevet i forårsturn- 

Træningslokalerne er på 210 m2 + 40 m2 Ny roer i ASR 

kr. For maskiner, den pris og kan vi vi har naturligvis løbebånd, cross- hul på den kommende sæson. Hvis du Aarhus 

om, hvornår 

ikke 

eringen Universitets-Sport 

det igen er tid 

2009, men det er 

til at 

bliver en 

melde 

parap- 

omklædningsrum med adskilte bade- 

det igen 

Den nye Rosæsonen står for døren og i 

tilbyde 

træner, 

så ”lækkert” 

romaskine 

et 

og 

træningstilbud, 

motionscykler kunne tænke dig at starte i ASR og få lyorganisation, sig til efterårsturneringen. 

til efterårsturneringen. 

med 14 medlemsklubfaciliteter 

til damer og herrer. I centeret 

På AUS’s hjem- 

Aarhus Studenternes Roklub (ASR). D. 28 

til cardiotræning. Derudover har vi i del i de mange oplevelser på vandet ber og en række samarbejdsklubber og 

som fitness.dk har vi, hvad og man equinox, har brug men for af det vægte, 

meside kan du følge med i, hvordan 

marts er der standerhejsning i klubben 

efteråret investeret Kettlebells, der skal du rette henvendelse til roklubbens at Vidste foreningen du at… med sine 78 år er en af 

er billigt både og frivægte solidt og tilbud maskiner, til alle og stud- vi har 

turneringen udvikler sig og se opslag 

er en rigtig sjov og effektiv træning, instruktionschef hvorefter det er tid på at instruktionschef@ 

tage hul på den de ældste studenter organisationer ved 

erende løbebånd, i Århus. crosstræner, Træningslokalerne romaskine er og kommende sæson. Hvis du kunne tænke om, hvornår det igen er tid til at melde 

som også er kendt som russisk og asr.dk. 

Aarhus Universitet. 

Universitets-Sport er en paraply- 

på 210 motionscykler m2 + 40 m2 omklædningsrum Den dig nye at starte Rosæsonen i ASR og få står del for i de døren mange og sig til efterårsturneringen. 

tyrkisk stærkmandstræning. til cardiotræning. Til Derudorganisation, 

med 14 medlemsklubber 

dette 

med adskilte over har badefaciliteter vi i efteråret investeret til damer Kettle- i Aarhus oplevelser Studenternes på vandet skal Roklub du rette (ASR). og en række samarbejdsklubber og at 

hen- 

og herrer. bells, der I centeret har vi, hvad man D. vendelse 28 marts til er roklubbens der standerhejsning instruktionschef i foreningen Vidste du med at… sine 78 år er en af de 

har brug er en for rigtig af vægte, sjov og både effektiv frivægte træning, og klubben på instruktionschef@asr.dk. 

hvorefter det er tid at tage ældste studenter organisationer ved 

maskiner, som også og vi er har kendt løbebånd, som russisk cross- og hul Da på der den er stor kommende rift om pladserne sæson. i Hvis klub- du Aarhus Universitet Universitets-Sport er en paraptræner, 

tyrkisk romaskine stærkmandstræning. og motionscykler Til dette nye kunne ben, vil tænke du herefter dig at blive starte sat i på ASR venteliste og få lyorganisation, med 14 medlemsklub- 

til cardiotræning. 

træningskoncept 

Derudover 

har vi ligeledes 

har vi i del og i kontaktet de mange af oplevelser en af klubbens på instruk- vandet ber og en række samarbejdsklubber og 

efteråret investeret Kettlebells, der skal du rette henvendelse til roklubbens at foreningen med sine 78 år er en af 

er en rigtig sjov og effektiv træning, instruktionschef på instruktionschef@ de ældste studenter organisationer ved 

som også er kendt som russisk og asr.dk. 

Aarhus Universitet. 41 DELFINEN 

tyrkisk stærkmandstræning. Til dette

Studenterrådet har fået 

ny styrelse 

Studenterrådets fællesråd valgte d. 10. marts 

en ny styrelse, som varetager Studenterrådets 

daglige ledelse. Den nye formand, Svend 

Dyrholm, overtager efter Mikael Bomholt, og 

Thea Frederiksen overtager Anna Bagers post 

som næstformand. 

Derudover blev to nye studerende indvalgt i 

styrelsen. Rasmus Kerrn er 20 år og studerer 

medievidenskab på 2. semester. Sine Pejs er 

21 år og studerer Statskundskab på 4. semester. 

De er begge interesserede i politik og 

ønsker at arbejde for at forbedre de studerendes 

vilkår. Rasmus ønsker først og fremmest 

at udbrede kendskabet til Studenterrådet og 

engagere flere studerende. Sine har en del 

erfaring inden for det studenterpolitiske, da 

hun både sidder i studienævnet og akademisk 

råd på sit studium. Hun mener, at der 

bør være mere fokus på kvalitet i uddannelse 

frem for den markedsgørelse, som finder sted. 

Vi byder den nye styrelse velkommen i 

Studenterrådet og håber på et godt samarbejde 

fremover. 

Den nye styrelse: 

Formand: 

Svend Dyrholm, 

24 år, Samfundsfag 

Maja Viola Buskbjerg, 

23 år, Idéhistorie 

Sine Pejs, 21 år, 

Statskundskab 

42 DELFINEN 

Næstformand: 

Thea Frederiksen, 

24 år, Idéhistorie 

Rasmus Kerrn, 20 år, 

Medievidenskab 

Brian O’Brien Grønvold, 

25 år, Samfundsfag 

Det nye formandskab vil styrke Studenterrådet 

Studenterrådets nyvalgte 

formandskab vil gennem bedre 

kommunikation og vejledning 

styrke organisationen, så det bliver 

lettere for de studerende at få 

indflydelse. 

Studenterrådets nye formand, Svend Dyrholm, 

er 24 år og læser filosofi og samfundsfag 

på Aarhus Universitet. Han har været 

medlem af Studenterrådets styrelse siden 

september 2007 og har derfor stor erfaring 

med studenterpolitisk arbejde. Den nye 

næstformand, Thea Frederiksen, er ligeledes 

velbevandret inden for det studenterpolitiske. 

Ud over at have været medlem af Studenterrådets 

styrelse siden september 2008 er hun 

aktiv på Humaniora, hvor hun er nyvalgt 

formand for HUM-rådet og derudover sidder i 

fagudvalget og studienævnet. 

Tæt samarbejde og ligelig arbejdsdeling 

Thea Frederiksen og Svend Dyrholm er begge 

af den overbevisning, at et godt formandskab 

er kendetegnet ved et tæt samarbejde og en 

ligelig ansvarsdeling. Formand og næstformand 

har således fordelt ansvarsområderne 

mellem sig, men ønsker samtidig at løse 

mange opgaver i fællesskab. Thea Frederiksen 

sørger for at holde styr på de projekter, 

som igangsættes i Studenterrådets forskellige 

organer, såsom fagråd og studienævn. 

Svend Dyrholm har ansvar for, at det daglige 

arbejde i Studenterrådet fungerer og holder 

sig derudover orienteret med, hvad der sker 

med studenterpolitikken på landsplan via 

Danske Studerendes Fællesråd, som er en 

paraplyorganisation for studenterråd på alle 

lange videregående uddannelser i Danmark. 

Derudover er det vigtigt for det nye formandskab, 

at kommunikationen i organisationen 

styrkes, og at alle organer i Studenterrådet 

inddrages, når beslutninger skal træffes. 

Studenterrådet skal styrkes 

”Studenterrådet er de studerendes talerør 

over for universitetet og omverdenen, og 

derfor er det vigtigt, at vi ikke gemmer os 

bag glasdøren på Studenterrådets gang, men 

Fællesrådet 

Fællesrådet er Studenterrådets øverste 

organ, hvor der sidder studerende fra 

alle institutter. Til fællesrådsmøderne 

træffes Studenterrådets vigtigste 

beslutninger. Det konstituerende Fællesrådsmøde 

afholdes hvert år i marts 

måned, og til dette møde vælges styrelsens 

nye formand og næstformand, 

og der udvælges nye studerende til at 

sidde i diverse udvalg på Universitetet. 

kommer ud på universitetet og informerer 

de studerende om, hvad Studenterrådet 

arbejder for”. Sådan beskriver Svend Dyrholm 

Studenterrådets vision. Det nye formandskab 

vil derfor styrke Studenterrådet som organisation, 

så det bliver lettere at nå de studerende 

og lettere for de studerende at drage 

fordel af Studenterrådet. ”Fundamentet skal 

være i orden, før Studenterrådet kan opnå sit 

fulde potentiale,” som den nye næstformand 

udtrykker det. Studenterrådet skal styrkes 

i alle dets organer, og den interne kommunikation 

skal blive bedre. En opkvalificering 

af fagråd, fagudvalg og fakultetsråd skal 

blandt andet ske gennem bedre information, 

vejledning og ikke mindst kurser, som 

Studenterrådet udbyder. Dette skal give et 

mere effektivt Studenterråd, hvor det bliver 

lettere for den enkelte studerende at gøre sin 

indflydelse gældende i Studenterrådet og 

på den måde påvirke de beslutninger, som 

træffes i Aarhus Universitets bestyrelse og på 

landsplan.”Studenterrådet er et nødvendigt 

organ i kampen for de studerendes rettigheder. 

Her mødes vi studerende på tværs 

for at finde frem til vores fælles stemme 

som studerende” understreger den nyvalgte 

næstformand. 

Vil kæmpe for bedre vilkår for de 

studerende 

Styrelsen vil i det kommende år sætte mange 

kræfter ind for at forbedre de studerendes vilkår. 

Svend Dyrholm stiller sig især kritisk over 

for den markedsgørelse af universitetet, der 

blandt andet er sket som følge af indførslen 

af gennemførelsesbonus for universiteterne. 

De studerende hastes gennem studiet, og 

det går blandt andet ud over muligheder for 

at tage orlov. ”Studenterrådet finder denne 

fokusering på økonomi meget uheldig for de 

studerende, da man ikke bliver klogere af at 

skynde sig”, som formanden understreger det. 

Det nye formandskab er sammen med 

resten af styrelsen allerede godt i gang med 

arbejdet og ser frem til et spændende år, 

hvor Studenterrådet fortsat vil kæmpe for de 

studerendes vilkår og fokusere på at oplyse 

og inddrage den enkelte studerende. 

Fællesrådet er samlet til konstituerende fællesrådsmøde

Kom med inputs til Aarhus Universitets bestyrelse 

Aarhus Universitets bestyrelse holder tre møder i dette forår. 

Torsdagen inden hvert mødes afholdes et formøde, hvor KoordinationsGruppen 

for Bestyrelsesarbejde (KGB) mødes og 

diskuterer dagsordenen til bestyrelsesmøderne. KGB er baglandet 

for Studenterrådets repræsentanter i bestyrelsen på Aarhus 

Universitet og fungerer som sparringspartner for de studerendes 

repræsentanter i bestyrelsen. 

Alle Studerende er velkomne til møderne, hvor man har mulighed 

for at komme med inputs til dagsordenen. 

KGB-møderne afholdes hhv. 17/4 og 11/6 kl. 16. Alle er velkomne. 

Kontakt bomholdt@sr.au.dk for at høre mere om, hvor 

formøderne holdes. 

Fotokonkurrence 

Er du god til at fange studielivet på Aarhus 

Universitet gennem dit kamera? Så har du mulighed 

for at vinde en billet til Roskilde Festival 

2009. Til Studenterrådets Studenterhåndbog, 

som gives til alle nye studerende ved studiestart, 

søges nemlig billeder af studielivet 

i form af undervisning, afslapning i parken, 

øl i fredagsbaren eller hvad der ifølge dig 

kendetegner livet som studerende på Aarhus 

Universitet. Den bedste fotograf præmieres 

med en billet til Roskilde Festival, så skynd dig 

at sende dine bedste billeder til Studenterhåndbogens 

redaktør, Stina Askholm Hansen, 

på stina@sr.au.dk inden d. 15. april. 

Af Svend Dyrholm, Formand for Studenterrådet 

! 

Alle studerende får nu igen chancen for at komme gratis 

ind og se sport på eliteplan, når Studenterrådet tilbyder 

gratis indgang til to af Århus GF’s hjemmekampe i CBB 

Mobil Ligaen. 

Onsdag den 8. april kl. 19:30 spiller Århus GF mod FCK 

Håndbold, og onsdag den 15. april går det løs mod Ajax 

København. 

Kom og hent din gratis billet på Studenterrådets sekretariat, 

Nordre Ringgade 3, fra mandag den 31. marts. 

Århusianske studerende til gratis basketbrag 

Der var fart over feltet, da det århusianske basketballhold Bakken 

Bears tørnede sammen med Team FOG Næstved den 19. Marts i 

NRGi Arena til sæsonens første semifinalekamp. 

Studenterrådet havde sørget for gratis billetter til de studerende 

på Aarhus Universitet, og de kunne sammen med hallens over 

4000 tilskuere fra sidelinien følge, hvordan de århusianske bjørne 

sejrede over Næstved med scoren 92-74. 

Studenterrådet mener... om Universitetsloven: 

Nu skal hverdagens eksperter på banen 

Folketinget vedtog i 2003 en ny universitetslov, 

som har haft vidtrækkende konsekvenser 

for den måde, danske universiteter styres på. 

Tidligere blev universitetet ledet af demokratisk 

valgte organer og ledere. I den nye 

universitetslov er disse organers magt blevet 

udskiftet med en strømlinet ledelsesstruktur, 

der til forveksling minder om den i en privat 

virksomhed. Universitetsloven skal evalueres 

i dette forår, og studerende skal på lige fod 

med forskere, fagforeninger og de nye professionelle 

ledere udtrykke deres holdning til 

den nye måde at drive universitet på. 

Da jeg for en del år siden blev aktiv i studenterpolitik, 

var jeg ret naiv. Jeg var af den overbevisning, 

at jeg ved at blive aktiv i fagrådet 

på filosofi kunne få direkte indflydelse på mit 

studium og universitet. Det viste sig at være 

sværere end som så at blive hørt i mængden, 

og det var først, da jeg blev medlem af 

Studenterrådets styrelse, at jeg oplevede at 

kunne gøre en forskel. 

De har ikke brug for råd 

Men selvom Studenterrådet har repræsentanter 

i mange udvalg rundt omkring på 

universitetet, er der stadig grænser for, hvor 

stor en indflydelse vi har på de beslutninger, 

som træffes. Næsten alle de råd og nævn, 

Der kommer flere gratis kampe for studerende i fremtiden, så hold 

Foto: Carl Erik Hesseldal 

øje med Studenterrådets hjemmeside, www.sr.au.dk, opslag rundt 

på universitetet eller skriv til informationsmedarbejder Louise Holm Thomsen på thomsen@sr.au.dk, 

hvis du løbende vil modtage gode tilbud fra Studenterrådet. 

som Studenterrådet arbejder i, er nemlig 

blevet undermineret i Universitetsloven af 

2003. Den formelle beslutningskompetence, 

som de demokratiske råd tidligere havde, er 

mange steder omdannet til en rådgivende 

kompetence. Det vil sige, at selvom vi får 

lov til at ytre vores mening, så er der utallige 

eksempler på, at de demokratiske organers 

holdninger og råd ignoreres i sidste ende. 

Studenterrådet står undrende over for denne 

måde at drive en uddannelsesinstitution på. 

Vi studerende er hverdagens eksperter. Vi 

ved, hvad der foregår til forelæsningerne og 

på læsesalen. Vi ser derfor evalueringen af 

universitetsloven som en kærkommen mulighed 

for, at vi studerende kan bruge vores 

ekspertise til at komme med konstruktive 

inputs i debatten. 

Deltag i evalueringen 

Studenterrådet er de studerendes talerør, og 

derfor er det vigtigt, at så mange som muligt 

bidrager med erfaringer og meninger, når vi 

Kom til gratis elitehåndbold! 

De studerende får ikke indflydelse på ændring 

af orlovsregler 

Fra og med sommeren 2009 ændres orlovsreglerne 

på Aarhus Universitet. Som studerende kan man 

ikke længere få orlov, med mindre man bliver 

syg eller skal afsted på international mission med 

forsvaret. Hele processen omkring denne regelændring 

foregik i et udvalg, hvor hverken de studerende 

eller det videnskabelige personale havde 

indflydelse på de beslutninger, som blev truffet. 

Eksemplet er et ud af mange, hvor en afgørende 

beslutning træffes hen over hovedet på de studerende. 

skal fremlægge Studenterrådets vurdering af 

universitetsloven. 

Vi har som udgangspunkt den holdning, at 

der på Aarhus Universitet skal oprettes råd 

bestående af studerende og undervisere, som 

har besluttende kompetence over økonomi 

og ansættelser på institutter og på fakultetsniveau. 

Hvis du er interesseret i at deltage i evalueringen 

af universitetsloven, eller blot bringe 

dine synspunkter på banen, så kig forbi Studenterrådets 

hjemmeside www.sr.au.dk eller 

kontakt Studenterrådet på svend@sr.au.dk. 

Ndr. Ringgade 3 8000 Århus C 

Sekretariatet har åbent man-tors kl. 9-14.30 fredag kl. 9 -13 

Telefon 8942 5464 Fax 8942 5474 e-mail: sr@sr.au.dk www.sr.au. 

43 DELFINEN

studenterrådets retshjælp - Delfinen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?