NOV.10 FASCINATION - Delfinen

FASCINATION 

NOV.10

FÅ TEGNET DANMARKS VILDESTE STUDIEFORSIKRING 

...MEN KUN HVIS DU ER INGENIØRSTUDERENDE ELLER STUD.SCIENT. 

Med IDA Studieforsikring får du Danmarks nok billigste og bedst dækkende forsikringer. Priserne er lave 

og naturligvis med 0,- i selvrisiko. Fordelene stopper heller ikke ved din dimission, for efter studiet kan du 

beholde studieforsikringerne til dit fyldte 29. år. Få IDA Studieforsikring – så er du dækket! 

Læs mere om den skinbarlige sandhed på ida.dk/studerende 

IDAs forsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING, INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed. shc.dk

# 160 

NOV.10 

DELFINEN udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet. Nordre Ringgade 3, 8000 

Århus. Tlf.: 89425469. Fax: 89425474 

Oplag: 5000 ex. 

Annoncer: Tom Poulsen. Tlf.: 28992317. Mail: annoncer@sr.au.dk 

REDAKTIONEN 

SKRIBENTER Marie Ahlburg, Iris Barbulescu, Louise Bodin, Vanessa Salome Christophersen, Linnea Fonfara, 

Marie Lindberg Hansen, Simon Nørgaard Iversen, Marianne Trier Josefsen, Vibe Kiil, Linh Le, Svend Lokjær, Maria 

Maarbjerg, Ditte von Fintel Møller, Julia Sakskjær Nielsen, Jannie Pallesen, Anders Skeel, Birgitte Svejvig, Astrid E. 

Sørensen, Helene Tappe, Sigrid O. Thygesen, Dobriyana Tropankeva FOTO Anne Bay Davidsen, Maria Maarbjerg, 

Anja Karup Nielsen, Claudine Zia KLUMMESKRIBENT Christian Salling LAYOUT Julie Vestergaard Nissen 

REDAKTIONSCHEF Villads Andersen CHEFREDAKTØR (ansv.) Christoffer Hillgaard Pedersen 

DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet ved Århus Universitet. 

Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for 

Studenterrådets opfattelse. 

SKRIV TIL DELFINEN PÅ: delfinen@sr.au.dk 

BESØG DELFINEN PÅ: www.delfinen-magasin.dk 

DELFINEN er også på facebook 

Næste deadline er den 14. november 2010

4 

DELFINEN 

DET REDAKTIONELLE 

Med konservative og liberale 

overskudsstemmer i ryggen har Frit 

Forum en reel mulighed for at stjæle en af 

Studenterrådets pladser i bestyrelsen. Det er 

godt nyt for spændingen i universitetsvalget. 

Forhåbentlig er det også godt nyt for 

valgdeltagelsen, der plejer at ligge omkring 15 

procent. Det er lavt, men ikke alarmerende. I 

hvert fald ikke hvis man spørger Studenterrådet. 

De har egentlig ikke lyst til at føre valgkamp. 

De vil hellere bruge tid og kræfter på at tale de 

studerendes sag. Ikke kun i bestyrelsen, men 

også ude på fagene og institutterne. Ingen kan så 

tvivl om Studenterrådets oprigtige engagement 

i de studerendes vilkår og rettigheder på Aarhus 

Universitet. Det giver heller ikke mening at kalde 

dem en venstreorienteret femte kolonne, som 

visse politiske modstandere har forsøgt i tidens 

løb. 

Derimod kan man sætte spørgsmålstegn 

ved Studenterrådets evne til at engagere de 

studerende i demokratiet på Aarhus Universitetet. 

ORD | CHRISTIAN SALLING 

Den observante læser bemærkede måske, at 

jeg for to måneder siden bortauktionerede 

klummens spalteplads til den kandidat ved 

universitetsvalget, der bød højest. Det var mit håb 

at illustrere, hvordan medieeksponering i form af 

annoncer, plakater og så videre favoriserer den 

mest ressourcestærke kandidat. 

Det er derfor med en vis beklagelse - og ikke 

Den lave stemmeprocent ved de sidste mange 

valg peger på, at Studenterrådet fortsat mangler 

at vinde de studerendes gunst. Det er nemt at 

være overbevist om egne fortræffeligheder, men 

Studenterrådet taler først for alvor de studerendes 

sag, når de nyder opbakning hos mere end en 

brøkdel af de studerende på Aarhus Universitet. 

Derfor skal Studenterrådet ikke se den lange 

valgkamp som en sten i skoen, men som en 

kærkommen mulighed for at tage permanent 

plads i de studerendes bevidsthed. 

Frit Forum, Liberale Studerende og Konservative 

Studenter optræder med få undtagelser kun, når 

der er valgkamp på dagsordenen. Resten af året 

har politikerspirerne nok i at arrangere foredrag 

og drikke portvin uden at engagere sig synderligt 

mindst undren - at jeg konstaterer, at jeg ikke har 

modtaget et eneste bud på min klumme. Ikke 

så meget som en klase bananer eller en flaske 

sur hvidvin er det blevet til. Ikke alene havde jeg 

kalkuleret med denne biindtægt til at supplere en 

utilstrækkelig SU. Det er selvfølgelig slemt nok i 

sig selv, men det allerværste er, at undertegnede 

dermed alligevel er blevet nødsaget til at belemre 

dig, kære læser, med endnu en klumme fra egen 

hånd. 

Min tro på systemet og verdens orden er 

rystet i sin grundvold. Hvad i alverden kan man 

regne med, hvis ikke en politikers hunger efter 

selvpromovering og eksponering i medierne? Det 

er da først for alvor bekymrende, hvis folk, der 

søger at blive valgt til et embede, begynder at gøre 

det på fuldstændigt lige vilkår! 

Det er næsten lige så slemt som 

klummeskribenter, der egentlig ikke har noget at 

sige. Sådan et eller andet Amalies Verden-syndrom, 

der synes at snige sig ind i fra højre og efterlade 

læseren med et indestængt ønske om, at idioten 

i universitetsstruktur eller undervisningslokaler. 

De tre udfordrere vil lave et studenterparlament 

for at puste liv i studenterpolitikken på Aarhus 

Universitet. Forslaget fremstår dog mere end en 

kende utroværdigt, så længe de politiske lister kun 

viser livstegn til universitetsvalget. Det er ikke nok 

at ville magten, man skal også vide af at bruge den. 

Frit Forum og de andre mangler endnu at vise, at 

de har løsningerne på de problemer, der præger 

de studerendes hverdag. 

snart begår litterært harakiri. Er verden da helt af 

lave? 

At overbevise de studerende om dette kræver 

hårdt arbejde. Det kræver, at man er villig til 

at diskutere politik alle årets dage. Det skal 

både Studenterrådet og dets udfordrere huske 

på. Det nytter ikke noget at skyde skylden på 

systemet eller at sukke over endnu en valgkamp. 

Studenterpolitikken skal ind i de studerendes 

hverdag. Hvorfor ikke starte med et brag af en 

valgkamp? 

Men ærligt talt: Den manglende interesse 

tyder efter min opfattelse på et foruroligende lavt 

ambitionsniveau. Hvor er rundsavene på albuerne 

og den kyniske magtkalkule? Hvis det her skal blive 

et ordentligt valg, man som den fjerde statsmagt 

kan brokke sig over, skal vi have anderledes 

ondskabsfulde boller på suppen. Den nuværende 

situation er simpelthen dårligt klummemateriale. 

Lad os vende tilbage til de gode gamle dyder 

og få valgt nogle Sauron-agtige typer ind i 

universitetsbestyrelsen. Det er da til at forholde sig 

til. Og bevares, hvis de insisterer på at få monteret 

sådan et fjollet brændende øje, øre eller næse på 

toppen af Bogtårnet, så lad dem dog.

DET REDAKTIONELLE 

Sendefladen under den nye DF-regering 

Delfinen har kigget i krystalkuglen og set hinsides næste Folketingsvalg. Vi vil spare jer for detaljerne, så 

her kommer det vigtigste: DF vinder hele lortet og danner regering. Det får selvfølgelig vidtrækkende 

konsekvenser for det danske samfund. Du tænker: Ja ja, det er meget godt, men hvad kommer der i 

fjerneren? Søren Espersen takker nej til Udenrigsministeriet for i stedet at blive kulturminister. Efter at have 

sat Ingolf Gabold på hjul og stejle går han i gang med en omfattende ommøblering af DR’s sendeflade. 

Danskerne kan se frem til følgende programmer: 

SVINEBARONEN 

Den marxistiske bonderøv Frank må lade livet 

til fordel for en livsbekræftende portrætserie 

om svinebaronen Ejnar fra Ansager i Vestjylland. 

Ejnar har en drøm om at eje så mange svin som 

muligt og samtlige gårde i kommunen (efter 

sammenlægningen). Vi følger livet på Ejnars 

svinefarm. Den ene dag skal smågrisene kastreres, 

og Ejnar må have fat i et gammelt, glemt værktøj – 

en vaskeægte kastrationsbænk. Et par dage senere 

tager Ejnar et smut til Litauen for at inspicere sit 

udlandseventyr, men må i al hast vende hjem for at 

påvirke en gammel ven i kommunalbestyrelsen til 

at godkende en ny staldbygning på matriklen. Ak 

ja, det er hårdt arbejde at være svinebaron. 

VILD MED DANSK 

Hvem har sagt, man ikke kan samle alt det gode 

i dansk fjernsyn? Med ”Vild med dansk” behøver 

familien kun at stene fredagsunderholdning ét 

sted. Her er talentshows, hvor unge som gamle 

bringer smilet frem hos publikum. Her er Dirch 

Passer-imitatorer og harmonikatræf. Og hvem 

sagde Østkyst Hustlers-potpourri? Undervejs i 

showet har vi også været i ”gemmerne” og fundet 

godbidder fra Linie 3’s banebrydende shows (alle 

ti!). Det bliver ikke kedeligt. Til sidst spiller Kresten 

Skomager op til folkedans. Det holder hele vejen 

til Nürnberg. 

GLÆD DIG OGSÅ TIL: 

MARCIPANMANDEN – HISTORIEN OM GLISTRUP 

Historisk tv-drama om manden, der kæmpede 

mod papirnussere og elskede marcipanbrød. 

KLIP OG KLISTER – MED KURT WESTERGAARD 

Lærer børnene alt de skal vide om ytringsfrihed. 

ESPERSEN OG ESPERSEN 

Det politiske analyseprogram ”Mogensen og 

Kristiansen” skifter besætning. Ind kommer et 

dynamithold bestående af ikke mindre end 

to ministre fra den DF-ledede regering. Lene 

Espersen fra det nyoprettede Ministerium For 

Nordjysk Værnemagerkultur vil for fremtiden 

dissekere det politiske spil på Christiansborg med 

kulturministeren selv, Søren Espersen. Han leder 

mit sit kronragede ydre tankerne hen på Henrik 

Qvortrup. Lene Espersen dropper pandevoksen 

i en uge og giver samme ro i studiet som Lotte 

Hansen 

ALT MED BRØDRENE PRICE 

De åbenlyst kulturelitære Price-brødre var tæt på 

en fyreseddel. Kun deres nære slægtskab med Søs 

fra de borderline incestiøse ”Far til fire”-film redder 

dem fra arbejdsløshed. Faktisk bevirker magtskiftet 

i dansk politik, at James og Adam Price kommer 

endnu mere på skærmen. Ud over flagskibet ”Spise 

med Price”, kan de trivselsrunde brødre opleves i: 

FLISER MED PRICE 

Alle kender til Price-brødrenes våbenkapløb i 

køkkenredskaber. Adam tager kampen op mod 

James i sit nye gør-det-selv-program. Sammen 

med Flemming Leth lærer han blandt andet 

seerne, hvordan de selv kan lave en røremaskine af 

en rulle stanniol og fem liter lindolie. 

VISE MED PRICE 

Det er ”Fællessang på Bakken” i ny indpakning. 

James Price er som erfaren revykapelmester en 

oplagt vært for de musikalske finurligheder. Det 

synger og gynger på Dyrehavsbakken. Publikums 

gennemsnitsalder er faretruende tæt på tre cifre. 

FISSE MED PRICE 

Seksualoplysningsprogram for de unge. Adam 

og James svarer på seernes spørgsmål om sex, 

kærlighed og rigeligt smør. Tonen er frisk og 

uhøjtidelig, og vanen tro garneres herlighederne 

med klip af farmand John Price i fuld sving. 

5 

DELFINEN

6 

DELFINEN 

SPOT 

Spot på: Aarhus Studenterradio 

Vi husker vel alle 90210’s David Silver som radio-DJ for hele West Beverly High. Den radiostation må i 

sandhed siges at være billedet på en rigtig studenterradio, men hvad med Århus’ egen studenterradio? Kan 

den måle sig med West Beverlys’? Delfinen sætter i denne måned SPOT på Aarhus Studenterradio. 

ORD | HELENE TAPPE & MARIE LINDBERG HANSEN 

FOTO | CLAUDINE ZIA 

Programmer 

Programmerne varierer bredt: Alt fra Bob Dylan 

hyldestprogrammer til lytter-engagerende 

programmer med phone-ins og konkurrencer, 

tilbud i Århus by og så fremdeles. 

Én af programbeskrivelserne på hjemmesiden 

lyder: Radio på slap line. Det lever indholdet i 

høj grad op til. Det er underholdende, langt fra 

traditionelt og altid uforudsigeligt. Programmerne 

er klart en legeplads for værterne, som udover at 

erhverve sig radioerfaring og endnu et punkt på 

CV’et, også får lov at udfolde sig kreativt, hvilket 

afspejler sig i programfladen. 

Desværre er radioens programmer domineret 

af mandlige værter, og som kvindelige lyttere vil vi 

derfor komme med en ikke så stille bøn om, at der 

snart må være noget østrogen at spore i æteren. 

Tilgængelighed 

Vi vil vædde med, at radioen ikke er det apparat, 

man ser oftest på det gængse kollegieværelse, 

og hvis den overhovedet står der, samler den 

garanteret støv i hjørnet. Det er næppe de bedste 

rammer, Aarhus Studenterradio har, for at blive 

hørt. Det kræver en meget aktiv bruger: Først 

skal støvet tørres af radioen og bagefter skal 

kanalen findes. Allerede her taber man en del 

lyttere. Heldigvis har Studenterradioen fulgt med 

udviklingen og lavet en netradio, som lytteren kan 

tune ind på via hjemmesiden. Det er desuden en 

oplagt mulighed for at følge radioens ”livewall” 

og chatte med værterne og de andre lyttere om 

programmet under udsendelsen. 

Synlighed 

Aarhus Studenterradio ville have godt af at 

være mere højtråbende, mere frembrusende 

og ikke mindst mere synlig for de studerende. 

Flere studerende aner overhovedet ikke, at 

studenterradioen eksisterer og har en endnu 

ringere forestilling om, hvad den egentlig har at 

byde på. Der er ingen reklamer eller opslag for 

studenterradioen, og manglende kendskab er jo 

ikke ligefrem et solidt grundlag for at lytte med. 

Se mere og lyt med på www.aarhusstudenterradio.dk eller på 98,7FM. 

Programmerne sendes mandag-fredag, mellem 8-9 og igen fra 19-22.

erhvervsphd ErhvervsPhD – forskning for erhvervslivet 

Informationsmøde for virksomheder & studerende på Aarhus Universitet 

INTRODUKTION 

ErhvervsPhD-ordningen er et spændende alternativ til et almindeligt ph.d.-stipendium. Som ErhvervsPhD- 

studerende er du ansat i en virksomhed og tilbringer 50% af tiden der, mens de resterende 50% tilbringes 

på universitetet. Kom og bliv klogere på ordningen og hør tidligere og nuværende ErhvervsPhD-studerende 

samt virksomhedsrepræsentanter fortælle om deres erfaringer med ordningen. Eksemplerne er fra natur- 

videnskab og humaniora, men studerende fra alle studieretninger er velkomne. 

PROGRAM 

13:00 – 13:30 

Forskning for erhvervslivet 

v/ professor og ph.d.-skoleleder Mogens Nielsen 

13:30 – 14:00 

ErhvervsPhD-ordningen 

v/ konsulent for Forsknings- og Innovationsstyrelsen 

Jacob Alsted 

14:00 – 14:30 

Tilbageblik og erfaringer fra tidligere ErhvervsPhDstuderende 

hos B&O 

v/ ErhvervsPhD og civilingeniør Rasmus Engholm, 

Vestas 

AU OUTREACH 

AARHUS UNIVERSITET 

14:30 – 15:30 

ErhvervsPhD-ordningen i praksis: Du møder både 

nuværende ErhvervsPhD’er og en repræsentant for 

virksomheden 

Vælg mellem to spor 

A: ErhvervsPhD i det private v/ ErhvervsPhd-studerende, 

civilingeniør Sune Wolff og virksomhedsvejleder 

Henning Staun Nielsen, Terma A/S 

B: ErhvervsPhD i det offentlige v/ ErhvervsPhDstuderende, 

antropolog Nina Holm Vohnsen og 

virksomhedsvejleder Kit Lykketoft, MindLab 

15:30 – 16:00 Forfriskning/samtale. 

TID OG STED 

Torsdag den 18. november 2010 kl. 13:00 – 16:00 

Konferencecentret, Fredrik Nielsens Vej 4, 8000 Århus C, 

Bygning 1420, mødelokale 2. 

TILMELDING SENEST 10. NOVEMBER VIA: 

www.outreach.au.dk/erhvervsphd

8 

DELFINEN 

DELFINEN DÆKKER VALGET 

VALGET SKÅRET 

Studienævn, 

Akademisk råd, 

Phd-udvalg m.m. 

Det 

blodigste 

vigtigste valg 

Bestyrelsen er det 

øverste organ på AU 

Valg til 

VALG PÅ AU 

BESTYRELSEN 

FRIT FORUM 

POLITISK STÅSTED: 

- Socialdemokratisk. 

MÆRKESAG: 

- Vil have universitetet til at tage 

et større socialt ansvar gennem 

flere mentorordninger og feedback 

på opgaver. 

DIVERSE: 

- Valgforbundets bedste bud på en 

bestyrelsesplads. 

22. -2 

2 plad 

Er i val 

KONSER 

STUDEN 

POLITISK STÅST 

- Konservativt o 

MÆRKESAG: 

- Vil arbejde for 

universitetet, de 

danske sprog. 

DIVERSE: 

- Har kaldt Stud 

venstreorientere

UD I PAP 

5. nov LISTERNE 

ser i 

gforbund 

VATIVE 

TER 

ED: 

g borgerligt. 

en sprogpolitik på 

r forsvarer det 

enterrådet “en 

t mastodont”. 

Kæmper om 

Vil lave et studenterparlament 

LIBERALE 

STUDERENDE 


- Liberalt. 

MÆRKESAG: 

- Vil arbejde imod universitetets 

planer om at give tilskud til 

kvindelige lektorer og professorer. 

DIVERSE: 

- Fik 176 stemmer ved valget 

sidste år. Det er færrest stemmer 

af alle i valgforbundet. 

STUDENTERRÅDET 


- Partipolitisk neutral. 

Fagsrådsmedlemmer bestemmer 

politik. 

MÆRKESAG: 

- Vil give en million til det 

studenterstyrede studiemiljø på de nye 

institutter og hovedområder. 

DIVERSE: 

- Har siddet på de to 

bestyrelsespladser i mange år. 

DELFINEN DÆKKERVALGET 

9 

DELFINEN

10 

DELFINEN 


ORD | SIGRID O. THYGESEN 

FOTO | CLAUDINE ZIA

” 

Den studenterpolitiske debat er stendød. Det 

mener Frit Forum, Liberale Studerende og 

Konservative Studenter. I år går de sammen i et 

valgforbund. Deres eneste fælles mål er at indføre 

et studenterparlament med repræsentation 

af politiske partier for at genotplive debatten. 

Fejlmedicinering, mener Studenterrådet. Et 

studenterparlament vil ikke gøre de studerende 

mere interesserede i studenterpolitik, snarere 

tværtimod. 

Gennem flere år har kun hver syvende 

studerende stemt til bestyrelsesvalget på Aarhus 

Universitet. Den lave interesse for studenterpolitik 

skyldes, at debatten foregår i en osteklokke. Det 

mener Frit Forums spidskandidat Christian Rabjerg 

Madsen. 

”Hvis debatten bliver løftet fra Studenterrådets 

egne mødelokaler ud i et studenterparlament, 

hvor de politiske lister er med, så vil der blive luftet 

langt flere holdninger i diskussionerne. Og det 

er jeg helt sikker på også vil øge interessen for 

studenterpolitik”, siger Christian Rabjerg Madsen. 

Det er Studenterrådets spidskandidat 

Maria Juhler-Larsen ikke så sikker på. Hun 

fremhæver, at der allerede er masser af åben 

debat i Fællesrådet, som er Studenterrådets 

øverste organ. For eksempel i form af de 

stormøder og demonstrationer der blev afholdt 

i forbindelse med Den Faglige Udviklingsproces. 

Studenterparlamentet er gammel vin på nye 

flasker. 

”Hvad anderledes kan det nye listeforbund 

gøre, så det bliver mere synligt, at man sidder og 

diskuterer åbent? Vil de lave et internetforum, hvor 

de studerende kan se diskussionerne?”, spørger 

Maria Juhler-Larsen. 

Studerende er sig selv nærmest 

Christian Rabjerg Madsen synes netop, at 

debatten om Den Faglige Udviklingsproces gik 

hen over hovedet på de fleste. Han mener ikke, at 

Studenterrådet formåede at få debatten ud blandt 

de studerende. Her ville et studenterparlament 

med politiske lister kunne øge interessen for 

studenterpolitik, mener Christian Rabjerg Madsen. 

Ifølge Maria Juhler-Larsen er der en simpel 

forklaring på den manglende debat. Det skal 

handle om konkrete forhold på de enkelte studier, 

for at få de studerende op af stolen. Hun henviser 

til, at det var svært at starte en bred debat om den 

faglige udviklingsproces på naturvidenskab og 

sundhedsvidenskab, fordi ændringerne reelt ikke 

betød noget for de to områder. 

Maria Juhler-Larsen er derimod bekymret for, at 

interessen for studenterpolitik vil dø helt ud, hvis 

man blander den med partipolitik. Hun frygter, at 

debatten kommer til at handle om nogle meget 

overordnede linjer, som i virkeligheden ikke 

interesserer de studerende. 

”Jeg tror, den almindelige studerende i sin 


hverdag er ligeglad med storpolitiske diskussioner 

omkring eksempelvis ligestilling blandt 

professorer. Det betyder derimod mere for ham, at 

han har adgang til ordentlige læsepladser”, siger 

Maria Juhler-Larsen. 

Christian Rabjerg Madsen har en langt 

mere optimistisk opfattelse af de studerendes 

engagement i studenterpolitik. 

”Hvis man kigger på tallene, udgør de 

studerende den gruppe, der har den største 

stemmedeltagelse ved Folketingsvalg. Det giver 

ikke mening, at de skulle være ligeglade inde på 

universitetet”, siger Christian Rabjerg Madsen. 

Han undrer sig over, at Studenterrådet ikke er 

mere villig til at se på, hvordan det nuværende 

system kan laves om, så der kommer mere debat 

om studenterpolitik. Maria Juhler-Larsen ser 

ikke nogen fornuft i at droppe det eksisterende 

Fællesråd: ”Vi vil altså ikke droppe et Fællesråd til 

fordel for et studenterparlament, som ingen ved 

bliver til noget eller om de studerende gider at 

engagere sig i”. 

Det nye valgforbud mellem Frit Forum, 

Liberale Studerende og Konservative studenter 

håber ikke desto mindre, at de gennem en 

plads i universitetets bestyrelse kan indføre 

Studenterparlamentet. Det vil i så fald kræve 

en ændring af universitets vedtægter, hvilket 

kræver et flertal i universitetsbestyrelsen. Valget til 

bestyrelsen finder sted den 22. – 25. November. 

11 

DELFINEN

12 

DELFINEN 


Valg med eller uden sofa 

I den kommende tid vil diverse lister bejle til jeres gunst med rundstykker, æbleskiver og pjecer med 

ambitiøse målsætninger og flotte løfter. Faktum er dog, at hvis forestående valg bliver som det sidste, vil 

kun hver syvende af jer stemme. På den baggrund ser valgets suveræne vinder ud til at blive sofalisten. En 

vælger og en sofavælger fortæller om deres grunde til at ile til stemmeboksen – eller blive i sofaen. 

ORD | ASTRID E. SØRENSEN 

FOTO | MARIA MAARBJERG 

Hvorfor stemmer du ikke? 

Sidste gang opdagede jeg først sent, at der var valg. Det hjalp ikke på 

det. Generelt føler jeg ikke, at jeg kender nok til de opstillede eller til det 

arbejde, som de skal lave. Det gør det svært at træffe et kvalificeret valg. 

Tror du, at studenterpolitik kan gøre en forskel? 

Ja, men ikke sådan som det ser ud nu. Lige nu, tror jeg, at den 

studenterpolitiske bevægelse har alt for lidt rod i det generelle studiemiljø 

til at kunne gøre en reel forskel. Det kan man jo også se på den meget 

lave stemmeprocent. Det betyder også, at det er svært at mobilisere til 

store protester eller lignede, da der ikke er nogen stærk, fælles platform 

at gøre det fra. Et godt eksempel er den kommende sammenlægning 

af fakulteter. I den forbindelse deltog jeg i studenterdemonstrationerne 

imod, men de var spredte og dårligt organiserede. 

Hvad kunne få dig til at stemme? 

Jeg stemte engang, fordi man fik æbleskiver, når man havde stemt. Men 

hvis jeg skal tage valget alvorligt, skal jeg føler, at det virkelig rykker ved 

noget, og at dem, der bliver valgt, har reel indflydelse. Jeg har ingen idé 

om, hvad de valgte laver mellem valgene, og det tror jeg ikke, der er ret 

mange, der har. 

Hvorfor stemmer du? 

Fordi jeg på den måde kan sørge for, at det er dygtige mennesker, 

der bliver valgt ind. Studenterdemokratiet er med til at sikre, at de 

studerende har et talerør i bestyrelsen. Jeg synes, det er vigtigt, da det er 

os studerende, der bedst kender til de forhold og problemstillinger, som 

vi møder i hverdagen. Derfor er valget min garanti for, at jeg bliver hørt i 

universitets højeste instans. 

Hvorfor tror du, at så mange ikke stemmer? 

Der er en meget lav synlighed omkring valget. Oplysningerne om valget 

kommer til folks universitetsmail. Hvor mange tjekker den jævnligt? På 

den måde kan man holde valg, uden at alle studerende er klare over det. 

Derudover kan det være svært at gennemskue, hvad valget til bestyrelsen 

betyder, hvis man ikke i forvejen interesserer sig for studenterpolitik. 

Hvad kan man gøre for at få folk til stemme? 

Jeg tror, man skal blive bedre til at opreklamere valget. Først og 

fremmest tror jeg, man skal blive langt bedre til at synliggøre arbejdet 

imellem valgene, så folk bliver klar over, hvor meget det betyder at 

have studerende siddende i bestyrelsen. For eksempel har dette års 

studenterrepræsentanter sikret, at studienævnenes tilknytning til fagene 

huskes i den Faglige Udviklings Proces. Det er rigtig vigtigt for os som 

studerende.

ET 

BOLSJE 

FOR 

EN 

STEMME 

Trods gratis rundstykker 

og gavmilde julemænd er 

stemmeprocenten lav ved 

bestyrelsesvalget. Studenterrådet 

og Frit Forum er uenige om 

årsagen. 

ORD | JULIA SAKSKJÆR NIELSEN 


Det er ikke nogen hemmelighed, at 

valgdeltagelsen på Aarhus Universitet er 

meget lav. Sidste år var stemmeprocenten 

til bestyrelsesvalget på 13,8%. Det er lavere 

end ved de fleste valg i den tredje verden. 

Universitetsstuderende er ellers hyppige 

gæster i stemmeboksen ved både kommunal- 

og folketingsvalg. Så hvorfor gider de ikke 

universitetsvalget? Frit Forums spidskandidat, 

Christian Rabjerg Madsen, har et kontant bud på 

det manglende engagement i valget. 

”Den lave valgdeltagelse skyldes, at der er lige 

så lidt spænding som ved de valg, der afholdes i 

Congo”, siger han. 

I år står valgkampen ellers til at blive tættere 

end tidligere. Frit Forum er gået i valgforbund 

med Liberale studerende og Konservative 

studenter. Sammen ønsker de at rejse sig mod 

den monopollignende tilstand, Studenterrådets 

massive overtal har medført de seneste år. Hvis 

valgforbundet havde eksisteret i 2009, ville kun 

100 stemmer have holdt Frit Forum fra en plads i 

bestyrelsen 

Hos Studenterrådet er man opmærksom 

på, at der i år er større risiko for miste en 

bestyrelsesplads. Formand Thea P. Frederiksen 

glæder sig til en valgkamp, der bliver 

spændingsfyldt og anderledes. 

En sørgelig nekrolog over demokratiet 

Traditionen tro er personlig kontakt med de 

studerende nøgleord for både Studenterrådet og 

Frit Forum. Men der er forskel på midlerne. Frit 

Forum har tradition for at dele rundstykker ud i 

kantinerne i dagene op til valget. På den måde får 

de en god snak med de studerende. 

”Når vi deler rundstykker ud, forsøger vi at stille 

skarpt på de politiske spørgsmål, vi vil tage op i 

bestyrelsen,” fortæller Christian Rabjerg Madsen fra 

Frit Forum. 

Studenterrådet vakte sidste år opsigt ved 

at klæde sig ud som julemænd og dele gaver 

ud i form af pakker med pebernødder og 

partiprogrammer. 

”Det lokker jo folk til, og det synes jeg egentligt 

er meget ærligt. Vi vil gerne have folk hen og 

snakke med os,” siger formand Thea P. Frederiksen. 

For Christian Rabjerg Madsen har jagten 

på opmærksomhed en bitter eftersmag. Det 

er efterhånden mange år siden, andre end 

Studenterrådet har vundet de studerendes to 

pladser i bestyrelsen. Christian Rabjerg Madsen 

mener, Studenterrådets dominans er stærkt 

medvirkende til den lave valgdeltagelse. 

”Jeg synes, det er en sørgelig nekrolog over 

demokratiet på Aarhus Universitet, at næsten 9 ud 

af 10 studerende ikke stemmer. Det skal vi have 

lavet om på”, siger han. 

Hos Studenterrådet har man en anden forklaring 

på den lave stemmeprocent. 

”De studerende har det relativt godt i dag. 

Der skal være noget galt, før de handler. Mange 

tænker nok, at andre tager sig af det,” siger 

Studenterrådets formand, Thea P. Frederiksen. 


REJSELEDER 

- et studiejob med udfordringer 

Brænder du for at 

formidle sprog, 

historie og kultur og har 

du rejseerfaring, 

så er jobbet som 

lejlighedsvis rejseleder 

måske noget for dig. 

13 

DELFINEN 

Vi skal bruge dig ca. 8 - 10 uger 

henover sommersæsonen fra april til oktober. 

Se meget mere om jobbet på: 

www.riisrejser.dk/om-riis-rejser 

eller kontakt Søren Riis på sr@riisrejser.dk 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

www.riisrejser.dk

14 

DELFINEN 


Bestyrelsesvalg. Det lyder ikke særlig sexet, men valget til bestyrelsen har stor betydning for de studerende. 

Ikke mindst fordi der sidder en rektor og et flertal af erhvervsfolk, der gerne vil bestemme, hvad universitetet 

skal. 

ORD | VANESSA SALOME CHRISTOPHERSEN 

Nytter det overhovedet noget at stemme på en 

studerende til bestyrelsesvalget? Nuværende 

og tidligere bestyrelsesmedlemmer er enige om, at 

de to repræsentanter for de studerende udfører et 

vigtigt arbejde. Først og fremmest ved at sikre, at 

de studerendes synspunkter bliver hørt. Men også 

for at holde rektor og erhvervsfolk i bestyrelsen i 

skak. 

Bestyrelsen er det øverste organ på universitetet 

og de bestemmer, i hvilken retning universitetet 

skal gå. 

Tidligere var der et internt flertal i bestyrelsen. 

Det betød, at studerende og medarbejdere på 

universitetet tilsammen havde det sidste ord. 

Sådan er det ikke længere. Af de 11 pladser i 

bestyrelsen udgør eksterne medlemmer nu de 

seks. Maja Buskbjerg, som sidder i bestyrelsen for 

Studenterrådet, mener, det eksterne flertal er et 

problem. 

”De har nogle helt andre interesser, end vi 

studerende har. Og det kan mærkes, at man skal 

kæmpe for at få sine synspunkter igennem”, siger 

Maja Buskbjerg. 

Hun kæmper for at få både studerende og 

forskere på dagsordenen. 

”Lige nu virker det på ledelsen og bestyrelsen, 

som om forskning er vigtigere end uddannelse”, 

siger Maja Buskbjerg. 

Hun mener, at der er en klar skævvridning 

mellem de interne og de eksterne 

bestyrelsesmedlemmer. Problemet er især, at 

de eksterne medlemmer ikke ved lige så meget 

om, hvad der foregår på universitetet som de 

studerende. 

”Vi mærker det i vores hverdag helt konkret. 

Har jeg nok timer på mit studie? Har jeg en fed 

fredagsbar?”, siger Maja Buskbjerg. 

Mikael Bomholt sad i bestyrelsen fra 2008 til 

2009. Han synes, snakken om skævvridning er 

overdreven. 

”Folk tænker: Bestyrelsen? Er det ikke de der 

skide bankfolk, der sidder og kun tænker på 

penge? Men der sidder faktisk ingen bankfolk i 

bestyrelsen”, siger Mikael Bomholt 

Mere end bare blåstempling 

Mikael Bomholt har dog undret sig over, hvor 

meget enighed der var i bestyrelsen. Han mener, 

det er vigtigt med uenighed. 

”Det er en god idé at diskutere, om man holder 

retningen, og om retningen er den rigtige”, siger 

Mikael Bomholt. 

Også Maja Buskbjerg mener, det er vigtigt, 

at se bestyrelsen som mere end bare et 

blåstemplingsorgan. 

”Universitetet har nogle særlige akademiske 

interesser. De kan ikke kun varetages af et eksternt 

flertal”, siger hun. 

Også rektoratet har en dagsorden, der ikke 

nødvendigvis svarer til de studerendes. Bestyrelsen 

ansætter rektor, som derfor ikke har stemmeret 

i bestyrelsen. Alligevel sidder han med ved 

møderne, og han kommer med forslag. Som en 

del af Den Faglige Udviklingsproces foreslog 

rektoratet, at der blev skåret ned i antallet af 

studienævn. Det ville eksempelvis betyde, at 

arkæologistuderende skulle træffe afgørelser om 

musikvidenskab. Det er ifølge Maja Buskbjerg 

blot et enkelt eksempel på, at rektoratet ikke altid 

tænker på de studerendes interesser. 

”Ledelsen fokuserer alt for meget på forskning 

og alt for lidt på uddannelse. Og det kommer jo til 

at præge en bestyrelse”, siger Maja Buskbjerg. 

Tidligere bestyrelsesmedlem Mikael Bomholt 

understreger, at bestyrelsen er fuldstændig frit 

stillet til at gå imod rektors forslag. Han har selv 

presset på for at få de studerendes sag igennem 

i forbindelse med udvidelsen af universitetets 

bygninger. Netop rollen som de studerendes 

talerør er vigtig ifølge Maja Buskbjerg. 

”Vi skal råbe dem op og sige: Hey, der er faktisk 

nogen, der lever med de her beslutninger”, siger 

hun.

16 

DELFINEN 

TEMA: FASCINATION 

TEMA: Fascination 

THE WORD IS ON YOUR LIPS Sex Magt Mord Muskler 

Mystik fristelser nyheder design dukker kendte hende 

ham din stirren dine tanker bleer kicks motion had fødder 

kunst kærlighed ærlighed Sidney scorer Lee bryster 

bryster bryster pludselig sagde hun JEG VED IKKE OM 

DEN SLAGS TANKER ER NORMALE triceps biceps dyre 

ting kærester singler sko opmærksomhed politik tv teater 

poesi puls klovneri klapsalver skulderklap penge talent 

natur byer biler meget sne lidt rock’n’roll SAY THE WORD 

bedste venner værste fjender flotte fyre smukke kvinder 

lyse hoveder folk der styrer sort snak kloge ord modeller 

smykker stjerner Strunge ragnarok von Trier lir whisky 

Pattinson Robert pengene mig mig mig DØDEN SKAL JO 

HA’ EN ÅRSAG strip striber tern terninger kort spil sport 

skam mad kys erigeret penis ad libitum light diet store 

navne alle de andre livet som sådan ekstremer helte skurke 

Lassie Lucky Luke lømler landeplager succes succes succes 

serier seere lyttere beskuere beundrere bejlere kelly steve 

david donna brandon dylan BOB DYLAN lukkede rum åbne 

pladser store muligheder små chancer originaler særlinge 

psykopater FAS-CI-NA-TION WE LIVE ON FASCINATION


17 

DELFINEN

18 

DELFINEN 


DET 

HANDLER 

OM 

BRYSTER 

De var gode i filmene Wild Things 

og American Pie. I øjeblikket 

er de aktuelle sammen med 

Casper Christensen på plakaten 

til spillefilmen Klovn. Artiklens 

hovedpersoner (for der er nemlig 

to) har fascineret og forbløffet 

deres omgivelser gang på gang. 

Det handler om bryster. 

Hvad er det, der gør dem så fascinerende? 

Selvom undertegnede er kvinde og godt nok 

indehaver af egne eksemplarer af ovennævnte, 

mente jeg alligevel, at jeg ville få brug for lidt 

hjælp til at opklare mysteriet om de bløde 

kvindelige fordele. Jeg satte mig for at opsøge 

de i befolkningen, der formentlig får mest 

nydelse ud af vores hovedpersoner: mændene. I 

øvrigt vurderede jeg, at en flok lettere berusede 

drenge ville være at foretrække til afhøringen. For 

sandheden skal jo høres fra… 

Mystik 

Med et par veninder og en blok under armen 

tager jeg til fredagsbar. Vi lægger ud på medicin, 

hvor personlige erfaringer har vist, at der ofte er 

overvægt af mænd. Kommende læger, that’s is. 

Men jeg møder ikke mange medicinstuderende 

til medicinernes fredagsbar denne fredag. I 

stedet møder jeg Johnni, Simon og Martin 

fra maskinmesterskolen. Som eneste kvinde 

i selskabet starter vi sessionen med en vis 

forlegenhed. Fra min side. Drengene tager det med 

ophøjet ro og et glimt i øjet. Ikke noget der gør 

mig mindre genert. 

Jeg starter lidt forsigtig med det meget enkle 

spørgsmål: Hvad er det, der er så godt ved bryster? 

”Det er instinktivt”, forklarer Simon. 

”Det er jo noget, vi har med fra barns ben. Det er 

det første, vi har set som børn, og hvor vi har fået 

vores mad fra”, overtager Martin. 

Jeg mødte senere Jesper fra medicin og 

vennerne Rune og Brian, begge fra økonomi. 

”Det er super kvindeligt” siger Rune. 

”Det er mega frækt,” kvitterer Jesper. 

Der er tilsyneladende også noget mystik 

omkring brysterne. 

Jesper fra medicin forklarer: ”Det er noget med 

det skjulte. Vi kan fantasere om, hvad I gemmer 

under blusen.” 

Søren fra statskundskab er enig. ”I har dem, og 

det har vi ikke. Det er noget med ikke at kunne få 

det, man gerne vil have. Det er fedt, når I overlader 

lidt til fantasien”, siger han. 

Antydningen af formerne under blusen 

fascinerer mere end et par nøgne bryster. Jeg må 

indrømme, at mine fordomme er blevet rystet en 

smule. Jeg troede, at alle drenge ville foretrække 

nøgne bryster i gadebilledet, men selv på stranden 

er det tildækkede look et must. 

”Det er bedre med lidt bikini end slet ingen”, 

siger Jesper 

Til gården eller til gaden 

Den engelske zoolog Desmond Morris er kommet 

med et interessant bud på brysternes formål. 

Egentlig er brysterne til for, at vores nyfødte børn 

kan få mad, men de har også et andet formål. 

De fungerer som en slags lokkemad. Morris 

forklarer sin teori med, at da mennesket begyndte 

at gå oprejst, kunne hannerne ikke længere 

blive tiltrukket af kvindens numse og udsyn til 

skamlæberne, hvorfor brysterne har udviklet sig til

at skulle ligne en .. ja, røv. 

Dette fører til mit næste spørgsmål til drengene: 

Hvad foretrækker I? Røv eller bryster? Svarene kan 

opsummeres ganske kort: Røv! 

Selvom min rundspørge på omtrent 15 drenge 

muligvis ikke kan verificeres, synes jeg alligevel, at 

det er påfaldende mange. Jeg tillader mig i hvert 

fald at konkludere, at det er røven, der tænder. 

Ifølge Morris er det jo også på grund af den, at 

brysterne er blevet til noget seksuelt. 

Selvom røven åbenbart fascinerer drengene 

mest, kunne det være spændende at høre, hvordan 

en pige med relativt store bryster har det, når 

hun går ned ad gaden eller møder nye mandlige 

bekendte. Jeg spørger Maja fra statskundskab, der 

er indehaver af en D-skål. 

”Det kommer lidt an på, hvad jeg har på, men 

tit kigger de meget. Og uden at de ved det, tror 

jeg. Det virker i hvert fald tit lidt ubevidst,” siger 

hun. Hun griner lidt af sin sidste bemærkning og 

fortsætter, ”man ved jo nok godt, hvad de tænker. 

Selvom jeg egentlig godt kan blive lidt selvbevidst 

og tænke, om de bare tænker; ”Fuck, hun har store 

bryster”, og ikke andet. Jeg vil jo gerne være mere 

end bare hende med de store bryster”. 

Men Maja skal ikke bekymre sig, for en af de 

interviewede drenge forklarer, at for ham betyder 

størrelsen intet. ”Bryster er noget intimt og vil 

altid være frækt. Uanset hvordan de ser ud. Sådan 

er det bare. Det er noget meget privat, som hun 

deler med mig, når vi har sex. Det er det, der gør, at 

bryster er fascinerende for mig.” 

Små, runde og faste med en tokrone på toppen 

Hvis vi skal generalisere en smule – og det skal 

vi – så vil de fleste piger gerne have større bryster. 

Primært fordi vi tror, at vores kærester gerne 

vil have, at vi har større bryster. Så er det sagt. 

Heldigvis er det endnu en af mine fordomme, jeg 

kan vinke farvel til. 

”De må ikke være for store, så hellere for små”, 

siger Jesper fra medicin, og uddyber ”de må ikke 


komme til at hænge, og de sidder som regel bedre, 

når de er små. Så er de mere faste, og det er godt.” 

Rune fra økonomi er enig, og tilføjer, at ”det er 

vigtigt, at de sidder rigtigt, og at de er runde. Det 

er som regel, når de er små, at det er tilfældet.” 

Selv brystvorterne er der krav til. Simon fra 

maskinmesterskolen lægger ud: ”Det mørke 

område omkring selve brystvorten må helst ikke 

være større end en to-krone.” 

”Aa-ah” afbryder Martin prompte, ”en fem-krone. 

En to-krone er jo ingenting. Så udelukker du godt 

nok mange piger.” 

Der ser heldigvis ud til at være håb for os alle 

sammen. Som et lille ekstra tip fik jeg endda at 

vide, at en hvid bluse, hvor man lige kan ane en 

sort bh indenunder, er ”noget af det frækkeste”. Så 

der er opskriften til næste outfit til fredagsbaren, 

piger. Enjoy. 

19 

DELFINEN

20 

DELFINEN 


Jeg har 

serveret 

mad med 

oksekød for min 

vegetariske 

søster.

J e g v e d i k k e , o m d e n 

slags tanker er normale 

Du er ikke alene, hvis du synes, andres hemmeligheder er fascinerende. 

Vi elsker det forbudte og tabubelagte. Nettet er en guldgrube af 

beskidte bekendelser om alt fra små narrestreger til incest. 

TEKST | MARIE AHLBURG 

Det er nogle af de 500.000 hemmeligheder, folk 

har skrevet på postkort og sendt til Frank Warren, 

manden bag fænomenet www.postsecret.com. 

I 2004 uddelte Frank Warren 3000 postkort og 

opfordrede folk til at sende deres hemmeligheder 

til ham. Postkortuddelingen stoppede, men folk 

blev ved med at sende hemmeligheder. 

På postsecret.com kan du se et udsnit af 

hemmelighederne. Nogle er humoristiske, andre 

tragiske, skræmmende og triste. 375 millioner 

mennesker har indtil videre besøgt siden, der 

bliver opdateret med nye hemmeligheder hver 

søndag. Alene i løbet af de 24 timer, hvor jeg har 

skrevet på denne artikel, har over 500.000 besøgt 

hjemmesiden. 

Århusianernes saftige hemmeligheder 

På www.100hemmeligheder.dk kan man læse 

hemmeligheder indsamlet i et tilsvarende 

århusiansk projekt. 

Om amerikanerne er mere anstændige, 

eller om det skyldes censur i udvælgelsen 

af hemmeligheder, ved jeg ikke, men 

hemmelighederne på den danske side er 

endnu mere saftige end på postsecret.com På 

100hemmeligheder.dk kan man læse om anoreksi, 

lykkepiller, søskendesex, tyveri og utroskab 

Vi tror, det moderne menneske kan tale om 

alt, men PostSecrets popularitet vidner om, at 

tabuerne ikke døde. Der er stadig ting, vi ikke kan 

sige højt. Vi bliver lettede, når vi ser, andre har det 

ligesom os. Vi har nemlig brug for at vide, vi ikke 

er de eneste. Når vi læser andres hemmeligheder, 

føler vi os normale. Både når vi genkender os selv, 

og når vi læser hemmeligheder, der er så ekstreme, 

at vi kan sige til os selv, at sådan er vi i hvert fald 

ikke. 

Skygge secrets 

Jeg bekymrer 

mig ikke om 

genbrug (Men 

jeg lader som 

om jeg gør) 

Professor i psykologi, Henrik Høgh-Olesen, mener, 

at vores interesse for hemmeligheder stammer fra 

urmennesket, der levede i mindre stammer. 

Det hemmelige, det som ikke alle ved, har 

en særlig værdi i kampen mod andre om 

ressourcerne. Vores hjerner forstår ikke, at vi 

ikke har nogen fordel af at kende fremmedes 

hemmeligheder. 

Henrik Høgh-Olesen mener, at vi fascineres af 

andres hemmeligheder, fordi vi lærer noget om, 

hvad der gemmer sig i andre menneskers skygge. 

Det kan vi sammenligne med, hvad vi har i vores 

egen skygge. 

Vi har trang til at bekende hemmeligheder 

Henrik Høgh-Olesen tror, at så mange sender 

hemmeligheder, fordi mennesket er programmeret 

til at føle skyld og skam, og derfor har en trang til 

at bekende. 

Der er en lettelse forbundet med at dele sine 

hemmeligheder med andre og ikke at skulle gå 

med dem alene. Samtidig ved vi, at vi er anonyme, 

så andre ikke kan bruge det mod os. 

Geneviève (navnet er ændret), der har sendt 

to hemmeligheder ind til PostSecret, fortæller, 

at det har virket terapeutisk for hende. I begge 

tilfælde var det første skridt på vejen til at få sagt 

hemmeligheden højt. 

”Det hjalp mig at tænke mine hemmeligheder 

på en kreativ måde. Jeg kunne bedre forstå dem 

og indrømme dem overfor mig selv”, fortæller 

Geneviève. 

Jeg 

tisser i 

badet 

Høgh-Olesen mener, det har en katarsisfunktion 

at sende en hemmelighed til PostSecret. Det 

er med andre ord en måde at afreagere på. 

Måske er det ligefrem den skriftestol, vi mangler 

derhjemme: Det er dejligt at dele en hemmelighed, 

især når den stadig kan være hemmelig. 

Jeg 

elsker ét 

af mine 

børn 

Jeg 

løftede 

telefonrøret, 

mens min far 

talte med en 

prostitueret. 

Jeg hørte 

alt. 


21 

DELFINEN

22 

DELFINEN 


VILD MED BLEER 

Mads er en helt almindelig fyr 

på 25 år. Når han er hjemme, kan 

han godt lide at gå med ble. Han 

tænder faktisk på det. 

TEKST | VANESSA SALOME CHRISTOPHERSEN & MARIANNE TRIER JOSEFSEN 

FOTO | CLAUDINE ZIA 

et er ligesom andre fascinationer med 

”Dhensyn til sex”. Ordene tilhører Mads 

på 25 år. Han er infantilist. Det vil sige, at han er 

fascineret af ting, som man forbinder med babyer. 

Mads tænder på at have ble på. 

”Nogle gange er det hver dag, og andre gange 

er der pauser imellem”, siger han. 

Når han skal tisse, tisser han ofte i bleen, men 

ikke altid. Bleen giver ham tryghed og gør, at han 

kan stresse af. Hans fascination af bleer har altså 

intet med rigtige børn at gøre. 

”Man kan måske sammenligne det lidt med at 

tage en øl, når man kommer hjem fra arbejde. Så 

tager man måske en ble på i stedet for”, forklarer 

Mads. 

Det er ikke kun derhjemme, Mads kan lide at 

have ble på. 

”At gå ud og handler med ble på. Det kan godt 

tænde mig”, siger han. 

Stjal bleer fra naboen 

Mads husker stadig den dag, det hele begyndte. 

Dengang var han fem år. 

”Jeg stjal nogle bleer fra vores genbo, som 

havde nogle yngre børn. Og så prøvede jeg dem 

bare”, fortæller Mads. 

Dengang vidste han ikke, hvad det var, der drev 

ham. Han vidste heller ikke, at andre kunne lide at 

gå rundt med ble på. Han holdt det for sig selv. I 

starten handlede det kun om tryghed, men senere 

udviklede det sig til en seksuel fetich. Mads tænder 

ikke på at lege baby, selvom han har bodystocking 

og sut, som han har prøvet af. Det er mest bleerne, 

der fascinerer Mads. 

En fetich, der ikke vil dø 

Det er ikke uproblematisk at være infantilist. 

Hvordan siger man lige til sin kæreste: Hey skat, 

jeg kan faktisk godt lide at gå med ble? Det er ikke 

let, men Mads valgte alligevel at fortælle det til sin 

ekskæreste. Til Mads’ store overraskelse reagerede 

hun positivt, og de fik snakket rigtig meget om 

det. Det gik endda så langt, at hun var med på at 

bruge hans fetich seksuelt. Mads har ikke fortalt 

det til andre. Hvorfor ved han egentlig ikke. Det er 

jo heller ikke, fordi andre går hjem til mor og far 

og siger, at de er til lak og læder eller spanking. 

Mads har flere gange overvejet at fortælle både 

familie og venner om det, og måske gør han det 

en dag. For Mads er det svært. Det har på mange 

måder været en indre kamp at være infantilist. Han 

har flere gange prøvet at smide sin fetich ud af 

vinduet, og især da han var yngre, var det svært for 

ham at acceptere, at han er blebarn. Med tiden har 

han dog lært at acceptere sig selv og sin fetich ”Jeg 

har det rigtig fint med det i dag. Det er en stor del 

af mit liv”, siger Mads. 

Til middag med ble på 

Mads har opdaget, at han ikke er den eneste, der 

er til bleer. 

”Når man fandt ud af, at der var flere, var det ret 

befriende”, siger han. 

På forummet diaper.dk er der lige nu 703 

medlemmer, og der sidder formentlig flere derude 

og gemmer sig med deres ble. De er alle sammen 

forskellige og har forskellige måder at være

lebørn på, men på nettet kan de chatte og dele 

problemer og spørgsmål med hinanden. Mads har 

brugt sitet til at mødes med andre infantilister. Han 

har engang mødtes med et ungt par til en snak om 

bleer over en hyggelig middag. Efter maden fandt 

de det hyggeligt og naturligt at sidde lidt sammen 

med ble på. Men selv om Mads har fundet andre 

ligesindede gennem forummet, føler han stadig, 

at der er et tabu omkring hans fetich i Danmark,. 

Det gør det svært at rejse sig og gå ud at fortælle 

andre, at man er til bleer. 

Træt 


af pasta og 

- så kom ind til os! 

Book et møde og hør 

hvad vi kan gøre for 

dig og din økonomi. 

Medbring denne 

annonce - vi kvitterer 

med to biografbilletter. 

Find din afdeling på 

sparkron.dk/uddannelse 

23 

keTchup? 

Få 2 

billetter til 

biografen! 

DELFINEN

24 

DELFINEN 


‘Fascination’ er ikke blot en 

dansabel sang af Alphabeat 

eller Bowie. Vi indretter vores 

liv, efter hvad og hvem vi finder 

fascinerende. Fascination handler 

om sex og magt. 

ORD | LINNEA FONFARA 


Alle fascinationer kan ikke forklares på samme 

måde. Der er forskel på forelskelse, fascination 

og fetichisme. Men det er ikke tilfældigt, at vi 

fascineres af fodbold og celebrities. Professor 

i psykologi Henrik Høgh-Olesen forklarer, at 

fascination af fodbold kan spores tilbage til 

urmenneskets stammekulturer. Han kalder fodbold 

en kampsport - en sport, hvor der foregår en kamp 

mellem hold. Holdets udsmykning, farver, logo og 

maskot er stammesymboler. Symboler, der udover 

at vise sammenhold, også er et billede på vores 

trang til at slutte os sammen i grupper. Det hele 

kan føres tilbage til urtidens kamp om ressourcer 

og mager. Mennesket er et socialt, hierarkisk 

dyr. De øverste i hierarkiet har magten. Samme 

hierarkiske orden findes blandt stammerne. En 

stamme bekriger en anden. Den stamme, der 

vinder, rykker op i hierarkiet og kan selvfølgelig 

tage for sig af den besejrede stammes midler og 

kvinder. Sådan foregår det ikke helt i dag, selvom 

minutterne efter slutfløjt i Parken kunne blive et 

kønt syn. 

Vi tænder på de kendte 

Øverst i hierarkiet er alfadyret. Alfadyret har 

magt og parringsret. Man kunne kalde alfadyret 

førstevælgeren. Henrik Høgh-Olesen begrunder 

fascinationen af celebrities med, “at vi instinktivt er 

kodet til at orientere os efter dem, der er højere i 

hierarkiet end os selv”. 

Fra et evolutionært synspunkt, giver det mening 

at kopiere individer med høj status. Alfadyret 

er dyret, der som regel avler mest afkom. At 

følge og kopiere alfadyret kan derfor give større 

overlevelsesmuligheder. 

“Derfor er det essentiel viden, hvad alfadyret 

gør”, pointerer Henrik Høgh-Olesen. Celebrities 

er en slags moderne alfadyr De har anerkendelse, 

stærke ressourcer og gode parringsmuligheder. 

Derfor følger vi med i stjernernes liv i de kulørte 

blade og på nettets gossipsider. Det betyder ikke 

noget for vores dagligdag, at Brad Pitt er optaget, 

men fordi han er det, er han ikke på listen over 

mulige partnere. 

”Reality-tv har givet os endnu flere alfadyr og 

mere kamp mellem dem”, forklarer Henrik Høgh- 

Olesen. Tidligere var de, der kom i medierne, kloge, 

smukke eller meget specielle mennesker. Nu er der 

flere medier, og alle kan blive kendte. 

“Vejen til berømmelse gik gennem anerkendelse 

og vidnede om stærke ressourcer. Nu handler det 

bare om at være kendt”, fortæller Henrik Høgh- 

Olesen. Man skal bare være single og kunne feste 

som dem fra Paradise. 

Høgh-Olesen citerer Lily Allens “The Fear”: 

“And I’ll take my clothes off and it will be 

shameless/‘Cause everyone know that’s how you 

get famous.” 

Det er lige meget, hvorfor du er kendt, du skal 

bare være kendt. Hvis du er kendt, kan du omsætte 

din kendisstatus til parringsmuligheder i nattelivet. 

Høgh-Olesen bruger Sidney Lee som eksempel. 

Han kan score pigerne, fordi de kan genkende ham 

fra tv. Han skiller sig ud fra de ikke-kendte. 

Fascinerende fallos 

Den franske forfatter Pascal Quignard forklarer 

etymologien bag ordet ‘fascination’. Fascination 

stammer fra det ‘fascinus’, som romerne brugte 

om fallos. Fascination er stirren på den erigerede 

penis. En ambivalent stirren, der reflekterer både 

frygt og usikkerhed, men også manglende evne 

til ikke at kigge på den. Betydningen kan derfor 

pege i retning af noget mere fetichistisk, der 

ofte er seksuelt betonet. Den passer også godt 

på det voyeuristiske element i reality-tv. Voyeur- 

tingen bliver et pirringsmoment. Det er ægte, det 

skræmmer, og det får tæerne til at krumme sig 

sammen. Alligevel kan vi ikke lade være med at 

følge Amalies udskejelser på skærmen.

LØB OG DR SUKKER 

I BLODET 

ORD | DITTE VON FINTEL MØLLER OG BIRGITTE SVEJVIG 

FOTO | ANNE BAY DAVIDSEN 

Det er efterår i Århus. Bladene falder af træerne. 

Det regner, og det blæser. Alligevel kan 

man ikke gå en tur på Ringgaden uden at blive 

overhalet af et dusin løbere i høj fart. Hvor får de 

energien fra, og hvorfor gider de overhovedet, 

tænker du nok en smule fascineret. Det besluttede 

vi os for at finde ud af en eftermiddag i oktober, 

hvor vi besøgte en af Århus’ mange små 

løbegrupper. 

Torsdag: 15 Kilometer 

Klokken er 16.15, og vi står parate foran 

Friskoparken iført løbetøj og sko og venter på en 

lille flok unge løbere, som har lovet at tage os med 

ud på en ”lille nem rute på 15 kilometer.” Vi får kun 

lov at vente et par minutter, så dukker lederen 

Marie og fire andre unge piger og drenge op. Alle 

er klædt i det rigtige løbeudstyr. Vi spilder ikke 

tiden og sætter hurtigt i gang. Det handler om at 

holde sig varm. 

Marie på 26 år er den eneste af gruppens 

medlemmer, der har løbet et maraton. Hun er ud af 

en løbefamilie og har deltaget i mindre løb, siden 

hun var barn. Med tre gennemførte maratonløb 

i bagagen valgte Marie at starte sin egen 

løbegruppe, da flere af hendes medstuderende 

viste interesse for løb. 

Sæson for Maratontræning 

”Lige nu træner vi til Copenhagen Marathon. Det 

ligger midt i maj, så der skulle være en god chance 

for at nå den rette form inden” råber Marie, da vi 

svinger ind på Brabrandstien. 

Vi følger efter gruppen, så godt vi kan. Det er 

hårdt for os at tale, mens vi løber, men Marie og 

de andre ser ikke ud til at have de store problemer. 

Det handler om at udfordre sig selv. Delfinen tog med en flok ihærdige 

løbere på træningstur forud for forårets Copenhagen Marathon. 

De småsludrer lystigt med hinanden undervejs. 

Vi fornemmer, det bliver en hård tur, så vi vælger 

at fyre vores spørgsmål af så tidligt på turen som 

muligt. Hvorfor gider Marie overhovedet løbe 

maraton? 

”Jeg har altid været god til at løbe, men følte 

ikke rigtigt at jeg kom nogen vegne. Derfor 

besluttede min storesøster og jeg os for, at vi ville 

gennemføre et maraton”, fortæller hun. 

De trænede og trænede, og i 2004 gennemførte 

de deres første maraton, som var Copenhagen 

Marathon. Det krævede seriøs træning. Den 

sidste halvdel af træningsperioden løb de 10-15 

kilometer hver anden dag og en længere tur på 

20-25 kilometer en gang om ugen. 

”Da dagen for det første maraton endelig kom, 

gik det bare derud af. Vi fyldte os med druesukker 

hele vejen for at holde blodsukkeret oppe. Ved de 

32 km blev mine ben meget tunge og stive, og jeg 

følte, at jeg var nødt til at give op. Min søster var 

dog god til at presse mig, og vi fortsatte,” fortæller 

Marie. 

Tid: 04.08.36 

Da Marie når de 38 km, får hun det, man inden 

for løbeverdenen kalder ”runners high”: Et kick af 

uanede mængder energi. 

”Jeg begyndte at spurte af sted. Jeg ville 

bare i mål. Jeg anede slet ikke, at jeg havde de 

kræfter”, mindes Marie, mens hun sørger for, at 

løbegruppen holder tempoet ud af stien. 

Vi møder mange løbere undervejs og overhaler 

også en del af dem. Det er faktisk en fed 

fornemmelse, bliver vi hurtigt enige om. Selvom 

det er hårdt. 

”Min samlede tid blev fire timer og otte 


minutter,” fortæller Marie og fortsætter: ”Selvom 

mit mål var at komme under fire timer, kunne 

jeg alligevel ikke lade være med at tænke: ’Det er 

løgn, jeg har løbet en maraton, ‘ da jeg krydsede 

målstregen. Det var det vildeste.” 

Efter næsten 10 kilometers løb mod Brabrand, 

indleder vi den lille løbegruppe på, at vi vil vende 

næsen hjem til computeren, så vi kan få skrevet 

vores artikel. Vi takker mange gange for den lille 

introduktion til maraton, og da vi vender om, råber 

Marie efter os: ”Vi ses til Copenhagen Marathon 

næste år.” 

”Dream on,” råber vi tilbage. 

Maries maraton tips: 

Udstyret skal være i orden. Gode sko og et 

pulsur er vigtigt 

Find en træningsplan på nettet. Der er mange 

at vælge mellem 

Spis mange kulhydtrater. Proteinpulver- og 

barer er ikke nødvendige 

Hvil ugen op til maratonet, så dine ben ikke 

er ømme 

Start din egen løbegruppe eller find en på 

nettet – det er sjovere at have nogen at 

træne sammen med 

25 

DELFINEN

26 

DELFINEN 


666 klovne på omkring 40 kvadratmeter indhyllet i røg, latter og 

spiritusdampe. Hvem kan undgå at blive oversvømmet af fascination 

på Cirkuskroen? Eller måske ligefrem skræmt? 

Da jeg gik forbi Cirkuskroen første gang, 

ænsede jeg den ikke. Det gjorde jeg heller 

ikke anden eller tredje gang. Det var først den 

dag, jeg passerede stedet med en smøg i den ene 

hånd og en ugidelig lighter i den anden, at jeg 

virkelig så kroen. Jeg gik forbi det håndskrevne 

og ærlig talt lidt tarvelige skilt med en falmende 

klovn som kroens promoter og direkte ind i den 

største oversvømmelse af fascination længe. 

Cirkuskroen er bestemt ikke blevet navngivet 

ved et tilfælde, om end navnet kunne være mere 

specifikt. Der er klovne i hver en afkrog! Jeg stod 

stille med tekoppeøjne lidt for længe, før jeg gik 

de få skridt op til baren, bestilte en øl, greb en 

pakke tændstikker og var hooked for altid. 

The Holy Fool 

Klovnen har rødder tilbage til Biblen, hvor 

Kristus berører fjolset, der så pludselig optræder 

normal og velovervejet. The Holy Fool fungerer 

som et symbol på en liminal figur, der lever i 

grænselandet imellem kosmos og kaos, instinkter 

og civilisation, endda imellem det gode og det 

onde. Selvom klovnen kan besidde en sørgmodig 

og muligvis endda poetisk side, er han mest 

kendt for sin latterlighed og vanvittige opførsel. 

Fælles for alle slags klovne er, at de ikke passer 

ind i omlæggende strukturer. Måske er det netop 

derfor, at nogle har sympati for klovne, og måske 

er det præcis derfor, andre frygter dem. 

Klovnehulen 

Lyden af en rusten latter, terninger der bliver 

rystet en ekstra omgang og en øloplukker på 

hårdt arbejde, giver mig lyst til at blive længere, 

end jeg burde. Stamhundene Cleo og Wagner 

går rundt og tigger klap. Det er tydeligt at se, at 

de er vant til at omgås de fleste af krogæsterne. 

Klovnene, der hænger fra loftet og står på 

hylderne, gør på en eller anden måde rummet 

mindre. Jeg føler mig som et barn, der har bygget 

en hule og inviteret alle sine dukkegæster. Her 

er hyggeligt i den tilrøgede klovnehule, men 

jeg kan ikke lade være med at spekulere på, 

om jeg ville mene det samme, hvis jeg var her 

alene. Alene ville jeg sandsynligvis forestille mig 

klovnen fra Stephen Kings ”Det onde” dukke op 

imellem de andre klovne med et uhyggeligt 

tandsæt, blod på samvittigheden og mord som 

agenda. Føj. Pludselig føler jeg, at de utallige 

klovne på Cirkuskroen kigger på mig. 

Den farlige klovn 

Klovne er altid blevet fremstillet som onde. 

Klovnekarakterer i film som ”Det onde”, ”Killer 

Klowns from Outer Space”, jokeren i ”Batman” og 

endda Krusty i ”The Simpsons” har alle været med 

til at ændre klovnens umiddelbare og ligefremme 

persona. Men er klovnens onde ansigt blevet skabt 

af medierne, eller har medierne valgt klovnen 

som karakter, fordi den i forvejen vakte frygt 

blandt publikum? Klovnen er upassende følsom. 

Han er jaloux, grådig, beregnende, stortudende 

og højtgrinende. Han reagerer stærkt på alt. Den 

overdrevne brug af følelsesmæssige impulser er 

normbrydende, da klovnen stort set altid opfører 

sig, som han ikke bør, skal eller må. Selvom vi 

måske ikke kan identificere os med klovnens 

overreaktioner, kender vi alle hans forskellige 

følelser i større eller mindre grad. De fleste af os 

har for eksempel lyst til at bryde ud i latter, når 

vi ser en fremmed vælte harmløst på cyklen. I 

stedet spørger vi høfligt til personens fysiske 

velbefindende. Klovnen skraldgriner bare. Han 

frister os til normbrud og ekstremitet. Derfor er det 

måske slet ikke klovnen, vi frygter, men frigørelsen 

af vores egne undertrykte og upassende følelser? 

Den grædende klovn 

Klovnen er i sig selv et paradoks. Han er ond, god, 

sørgmodig og glad. Det evige smil sminket på hans 

ansigt er paradoksalt. Han er ikke munter hele 

tiden. Den grædende klovn symboliserer ikke bare 

en todelt personlighed, men også en todeling af 

selve livet. 

Jostein Gaarder skriver i ”I Et Spejl, I En Gåde”: 

"Vi græder, når noget er trist. Ligesom vi også 

gerne fælder en tåre, når noget er smukt. Når 

noget er morsomt eller grimt, ler vi. Måske bliver vi 

triste, når noget er smukt, fordi vi ved, at det ikke 

vil vare for altid. Ligesom vi begynder at le, når 

noget er grimt, fordi vi forstår, at det bare skaber 

sig. Klovner er morsomme at se på, fordi de er 

så gyseligt grimme. Når de tager klovnemasken 

af foran sminkespejlet, bliver de meget smukke. 

Derfor bliver klovner så triste og ulykkelige, hver 

gang de går ind i deres cirkusvogn og lukker døren 

hårdt i efter sig." 

Vi ved, at der gemmer sig mindre morsomme 

sandheder bag klovnens evige smil. Sandheder 

vi ikke nødvendigvis har lyst til at blive mindet 

om. Også han skal dø. Klovnes påtagede 

udtryk og paradoksale opførsel determinerer 

en opmærksomhed, der ikke stemmer overens 

med vores lykkelige forglemmelse af livets evige 

paradoks: Livet findes ikke uden døden. Vi ved 

aldrig, hvor vi har klovnen. Han er ikke til at 

regne med. Han er som livets kerne – upålidelig, 

uforudsigelig, ukontrolleret og enormt påvirket af 

tilfældigheder. Vores kropsvarmende tro på kontrol 

bliver udfordret i klovnens nærvær. Skræmmende, 

det er han! 

At klovnen symboliserer dikotomien imellem 

liv og død er måske en overanalyse, men der er en 

grund til, at de fleste har et deres tilhørsforhold 

til klovnen. Han kræver fuld opmærksomhed. 

Opmærsomhedsiveren, der resulterer i 

uforudsigelighed og manglende kontrol, gør 

mange utilpasse måske endda direkte bange. 

Hans opførsel minder lidt for meget om livets 

lunefuldhed eller om de normbrud, der frister. Det 

lader til, at de har indhyllet sig i klovnenes verden 

på Cirkus Kroen, når de knapper den næste øl 

op med et smil af rygertænder og en sætning, vi 

kender alt for godt: ”døden skal jo ha’ en årsag”.

BARTENDEREN VISER SIN TATOVERING AF CIRKUSKROENS LOGO 

“HER ER 666 KLOVNE HER PÅ KROEN. HVIS IKKE DU TÆLLER DEM DER DRIKKER 

ØL VED BORDENE MED” FORTÆLLER EN STAMGÆST. 


27 

DELFINEN

28 

DELFINEN 


” 

FANKULTUR OG FLOKMENTALITET 

”Nogle mennesker tror, at fodbold er et spørgsmål om liv og død. Jeg kan forsikre jer om, at det er 

meget vigtigere end det,” udtalte den legendariske fodboldmanager Bill Shankly engang. Men 

hvorfor? Hvorfor kaster millioner af mennesker verden over deres ubetingede kærlighed på 

ét fodboldhold, og hvorfor nærer de et afgrundsdybt had til et eller flere andre hold? Vi 

tager turen ind i hovedet på en dedikeret fodboldfan. 

Og efter kampen får man 

ORD | SVEND LOKJÆR 

FOTO | ANNE BAY DAVIDSEN 

selvfølgelig også en del øl i 

hovedet. Uanset om kampen 

skal fejres eller begraves, er det 

jo sådan, man gør. 

”Når de taber en kamp, bliver jeg virkelig træt af det hele. Jeg 

sidder med en følelse, hvor jeg ikke kan finde ud af, om jeg skal 

blive sur eller bare drikke mig ned. Et nederlag sætter sig, og 

det sidder i kroppen i mange dage efter.” 

Ordene kommer fra Simon Pallesen, 

journaliststuderende. 24 år gammel, vejlenser af 

fødsel, men emigreret til Århus. Selvom ordene 

bliver udtalt med et smil på læben, er man ikke 

i tvivl om Simons seriøsitet. Man fornemmer 

frustrationen i stemmen over bare at tale 

om et nederlag. 

På trods af sit østjyske tilhørsforhold 

har Simon kastet sin kærlighed 

på West Ham, et mandskab 

fra London, som havde sin 

absolutte glansperiode i 

1960’erne med enkelte 

opblomstringer 

sidenhen, men 

som i de senere 

år har 

fristet en 

tilværelse i den tunge ende af den bedste 

engelske række. Hvordan går det til, at man 

dedikerer sig til en klub, der ligger 800 kilometer 

og en Nordsø fra hjembyen Vejle? 

”Det startede, da jeg som 20-årig tog til London 

for at bo i et år. Min kammerat og jeg bestemte 

os egentlig bare for at holde med et hold, og så 

lå West Ham tættest på, hvor vi boede. Jeg blev 

hurtigt grebet af atmosfæren og intensiteten 

omkring kampene. Der er noget forførende ved 

den flokmentalitet, der hersker både på pubben 

før og efter kampen og på tilskuerpladserne under 

kampen”, siger Simon Pallesen. 

Engelsk mentalitet gør en forskel 

Langdistanceforhold er sjældent succesfulde. 

Alligevel varer Simons forhold til West Ham ved. 

Simons forklarer det med den specielle fankultur i 

pubbernes og kulminernes hjemland. 

”Mentaliteten i England er helt speciel. Der 

holder man med sit lokale hold, uanset hvor 

meget de stinker! Det er lige meget, om holdet 

spiller i toppen af rækken eller i røven af 4. 

division. Det lokale tilhørsforhold er det vigtigste. 

Herhjemme holder alle jo bare med Brøndby eller 

FCK”, siger han. 

Stemningen omkring kampene er også helt 

anderledes i England. En kamp er en begivenhed, 

der strækker sig over længere tid end blot de 

90 minutter, kampen varer. Simon forklarer, 

hvordan fansenes fællesskab udgør en 

ligeså stor del af en kampdag som 

selve spillet på banen. 

”En kampdag starter typisk på 

en pub flere timer før kampen. 

Man mødes, synger 

klubsange, drikker øl og 

samles med klubben 

som fællesnævner. 

Den stemning 

fortsætter på

tilskuerpladserne under kampen. Det er en stemning, som skal opleves, for 

at man fuldt ud kan forstå den. Der er en helt speciel vibe”, forklarer Simon 

henført og med en passion i stemmen, som antyder, præcis hvilket indtryk 

mentaliteten i fællesskabet har gjort på ham. 

Simon lægger ikke skjul på, at druk indgår som en fast bestanddel af 

lørdagsritualet. 

”Og efter kampen får man selvfølgelig også en del øl i hovedet. Uanset om 

kampen skal fejres eller begraves, er det jo sådan, man gør”, siger han. 

Kærlighed avler had 

Simon Pallesen fortæller, at den betingelsesløse kærlighed til én klub 

resulterer i foragt for- og had til en række andre klubber. Det er et had, han 

også føler, og som han mener er en naturlig del af det at være fodboldfan. 

”Som West Ham-fan er Tottenham en af ærkefjenderne. De to klubber 

ligger geografisk tæt på hinanden, og så har Tottenham også flere tidligere 

West Ham-folk i staben. Hjemmekampen mod Tottenham ser jeg på 

stadion hvert år. Det er en kamp, hvor man mere end nogensinde mærker 

rivaliseringen mellem klubberne. Det er et af de årlige højdepunkter som 

West Ham-fan”, forklarer han. 

Chelsea er en anden klub, som Simon har meget lidt til overs for. Chelsea 

blev købt af den russiske milliardær Roman Abramovich i 2003, og klubben 

har med hans penge i ryggen udviklet sig til at være et af engelsk fodbolds 

absolut bedste hold. At opnå succes på den måde er ifølge Simon foragteligt. 

”Hvis man skal have succes på fodboldbanen, skal det gøres gennem 

hårdt arbejde. Fodbold er ikke kun succesbaseret. Det er ligeså meget et 

spørgsmål om at opnå succesen på den rigtige måde. Skal man have et 

godt hold, skal man gøre det ved at udvikle sine egne talenter og gøre dem 

til storspillere. Der er intet imponerende ved at vinde titler, bare fordi man 

har nogle Gazprom-millioner i hånden. Jeg vil langt hellere se West Ham 

ligge i bunden og skabe deres egne profiler på banen, end jeg vil vinde 

mesterskaber på Chelseas måde”, siger Simon Pallesen. 

Hooligans og spånplader for vinduerne 

West Hams største rival er og bliver naboklubben Millwall. Hadet mellem de 

to London-klubber bunder i en 100 år gammel konflikt, hvor havnearbejdere 

fra Millwalls kvarter stjal arbejdspladser fra strejkende arbejdere fra 

Newham-området, hvor West Ham har deres hjemmebane. Konflikten 

mellem klubberne eskalerede i 1970’erne og 1980’erne, hvor de to klubber 

havde Englands mest berygtede hooligans. Da de to klubber spiller i hver 

deres division, går der flere år mellem, de mødes på banen. Det skete dog i 

august 2009, hvor hadet mellem dem brød ud i lys lue uden for banen. 

”Opgøret mod Millwall var noget af det mest sindssyge, jeg har oplevet. 

Alle pubs i området havde sat spånplader for vinduerne af frygt for at blive 

smadret. På stadion var flere afsnit rundt om Millwall-tilhængerne ryddet, 

fordi der ellers ville udbryde slagsmål mellem tilhængerne. Banen blev 

invaderet flere gange i løbet af kampen. Det var ekstremt”, fortæller Simon 

Pallesen. 

Oplevelsen med de to klubbers hooligans var voldsom og et godt 

eksempel på, at hadet til den ene klub og kærligheden til den anden kan 

komme ud af kontrol. Simon mener dog, at problemerne med hooligans i høj 

grad er samfundets skyld. 

”Folk, som tager deres klubfølelse ud til de ekstremer, har i forvejen sociale 

problemer. De er mennesker, som er socialt udsatte, og de ville formentlig 

opføre sig på den samme måde, selvom de ikke havde fodboldkampene som 

undskyldning for at slås og smadre ting”, siger han. 

Selv om Simon godt kan føle hadet til en anden klub som en naturlig del 

af fankulturen, er der alligevel grænser. Man hader hinanden, mens kampen 

står på, men man skal kunne komme overens som mennesker uden at 

fodboldkulturen fører til vold og hærværk. 

Hovedvægten i bogen er lagt på de 

konkrete lokaliteter, hvor der er tilknyt 

tet erindringer om fortiden, men også 

historiebrug og mindekulturen bliver 

inddraget. Det vil sige de ritualer, mindehøjtideligheder 

og jubilæer, som har 

udspillet sig på disse steder. Begrebet 

erindringssteder omfatter altså langt 

mere end det rumlige. Medvirkende 

til skabelsen af et erindringssted er 

først og fremmest, at der her foregår 

en fortolkning af fortiden. Det kan ske 

i form af rejsning af et mindesmærke 

eller i ritualiseret form på årsdage for 

begivenheder, der tillægges en særlig 

betydning. Om en lokalitet bliver til 

erindringssted afhænger ikke blot af, 

hvad der her erindres, men også af 

hvorfor det iscenesættes, hvordan det 

”italesættes”, og hvem der tager aktivt 

del i erindringsprocessen. 

Inge Adriansen, ph.d., er museumsinspektør 

ved Sønderborg Slot. 

516 sider kr. 475,- 

198,- 

Nyheder 


Stakbogladen 

Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3 

8000 Århus C. tlf 87128844 fax 86209102 

books@stakbogladen.com 

www.stakbogladen.com 

åben mandag-fredag kl. 10.00-17.00 

29 

DELFINEN 

Ved efterårssemestrets begyndelse i 1935 

(syv år efter, at Aarhus Universitet havde 

påbegyndt sin virksomhed) stod det første 

kollegium i Universitetsparken klar til at modtage 

sine beboere. Derfor fejres i september 

2010 parkkollegiernes 75-års jubilæum 

- bl.a. med udgivelse af en bog skrevet af en 

tidligere kollegianer, tidligere rektor Henning 

Lehmann. 

Bogen hedder Leopardspor, fordi den tager 

udgangspunkt i en kollegianersang, hvori 

man i 1948 fejrede genopbygningen af de 

fem første kollegier ved at udbring en skål 

for ´de sex leoparder på rad, de Bacchi gule 

katte på bakken´. Flere kollegier, og navnlig 

Kollegium IV, var blevet bombeskadet under 

krigen og man byggede nu Kollegium VI. 

Lehmann tilstræber at finde forskellige typer 

af spor efter de seks leoparder og de senere 

tilkomne tre geparder i Universitetsparkens 

østside 

130 sider kr. 148,- 

kun kr. 198,- 

Læsestativ i 

solidt egetræ 

Stakkevis af viden

30 

DELFINEN 

DELFINEN IN ENGLISH 

Saturday, the 2nd of October, the student’s house of Aarhus University celebrated their very own 

Oktoberfest. Many of you might have been there. For those of you who haven’t dared to cross the path of 

the Studenterhus, here is a brief description of what will probably be known as a more than great party from 

now on. 

WORDS | IRIS BARBULESCU 

Though the event started at 9 PM, by 9:30 everybody managed to make themselves at home. Those who were still waiting at the entrance queued anxiously while 

probably trying hard not start dancing. I know I was. Walking in, I noticed plenty of the students I had met during the Intro week. Some seated on the long rows 

of benches and some dancing next to the stage. All of them holding up giant jugs of beer picked up at the entrance. And let me tell you, drinking from those jugs 

was a constant exercise of strength and perseverance, an exercise we were all happy to oblige, given the considerable amount of hands raised in cheer and the 

endless line of youngsters waiting for beer. 

The atmosphere was, as Danes would put it, “hygge”-ly, and the designated word of the evening would probably be “skål”. At least if you take it by numbers. 

And while the DJ did a wonderful job in luring even the shyest of students onto the dance floor, I especially enjoyed the friendly damsels and gentlemen in 

lederhosen who mingled and danced and entertained us throughout the evening. 

As the party went on long into the night, I left with a thought: how would it be if I spoke with the people that made this happen, and gave you a piece of their 

mind? So, days later I went ahead and met with Anne Thorø Nielsen, director of the Studenterhus, for a friendly chat 

Is this the first edition of Oktoberfest held by the Studenterhus? 

“Yes, our former location did not allow us to have events that require such 

wide spaces. Now we have more logistical freedom and we are trying to make 

the best of it.” 

How did the idea for such an event occur to you? 

“First of all, we want to encourage international students to participate 

and integrate themselves in the social life of the university. That is why we 

have internationally-themed activities and parties throughout the year. Our 

international group is working hard for them. 

And secondly, when we saw the hall room of the Student house, we just 

thought ’this would be perfect as the Oktoberfest tent. The decorations and 

long rows of tables just naturally fit in.’ It just had to be done.” 

Was it hard to prepare and organize the event? 

“No, the event itself was not hard to set up. We have many dedicated and 

helpful volunteers. Decorating the big hall and cleaning it up after the party 

was, however, more of a challenge. “ 

I noticed the traditional costumes… 

“Yes. We had some of our volunteers wearing the lederhosen for the evening. 

But the surprise of the evening was that there were other groups of people 

who brought their own German traditional costumes. That was quite 

unexpected.” 

Will there be an Oktoberfest next year? 

“We surely hope so. I mean, we think this year’s party was a success. Therefore 

we feel encouraged to have it next year too.” 

What are the next international events at the Student House? 

“We will be having the Halloween party on 30th of October. We have been 

celebrating Halloween for the past few years at the student house, so it 

became quite the tradition. There will be carved pumpkins, live music and, of 

course, a dress code. 

And come December, we will have the Christmas dinner, probably in the first 

days of the month, so that the international students will be able to attend 

before going home for the holidays. This will give the new foreign students the 

chance to see what customs and traditions are practiced by the Danes. 

Of course, all the students of Århus are invited to these activities and it is nice 

to see so many of them show up. They represent a good chance for the Danish 

and international students to mingle, interact and get to know each other.”

WORDS | DOBRIYANA TROPANKEVA 

PHOTO | CLAUDINE ZIA 

Three degrees Celsius, freezing wind and considerable amount of raindrops. I suppose this would 

categorize the Danish autumn perfectly. This kind of weather would also keep most of the people 

staying “hyggelig” back home. But Friday October 15 is a special date for Århus. The city is celebrating 

the “Night of culture” and the streets are flooded with people. The crazy autumn weather is just an extra 

challenge for the team behind the event “Walk The film”. The idea for this project is to screen open air short 

films using walls of different buildings in the Århus city centre as screen. The audience is walking together 

with the films from one place to another. The peculiar weather is not stopping the determined organizers. 

They use quite inventively a baby-carriage to transport and protect the projector from the shower and 

screen the movies in the rain. 

“Walk The film” is merely the prelude for a much bigger event: Aarhus Film Festival ( November 12-14), 

which presents a unique selection of the most awarded documentary and short movies from around the 

world. The festival’s director, Karen Rais-Nordentoft chose for this year motto the title “Reframe reality”, 

underlining the strong message that the selected movies share. 

DELFINEN IN ENGLISH 

7 reasons to visit Aarhus film festival: 

If you want to watch movies for free… 

All of the screening at Aarhus film festival is free 

of charge. You just need to book a ticket in the 

cinema in order to ensure your place at the movie 

saloon. 

If you are an international student… 

Most of the movies are in English or with provided 

subtitles. 

If you are fan of serious documentaries… 

The festival offers an inside look in the different 

controversial aspects of human life such as 

migration, techno body, radicalism, underground, 

genocide and erosion. One of the highlights is 

the documentary “Enemies of the People” (2009) 

by Thet Sambath & Rob Lemkin. The film tells the 

story of the genocide in Cambodia. The journalist 

Thet Sambath lost his parent in the Killing fields. 

Years later he investigates both the simple 

soldiers and high political leaders for the reasons 

behind the genocide of the killed party members 

who were considered ‘Enemies of the People’. 

After the movie there is going to be a special 

seminar organized in cooperation with Amnesty 

International. The journalist and author Mette 

Holm will share her vast knowledge of the UN 

International Court working in Cambodia during 

the period covered by the film. 

If you are fan of the good old beer… 

You can join “Drink the film” at Slagtehal 3 on 

Friday, 12 November, where you can chill out to 

the sounds of nice music and discuss the latest 

impressions of the festival with other film fans. 

If you love swimming… 

You can jump into the pool and in the same time 

enjoy selection of “waterproof” and exciting short 

films on the one of the signature events of the 

festival “Swim the film” on Thursday November 11 

at Gellerupbadet. 

If you like live music… 

Join “Rock the Film” on Thursday November 11 

at Voxhall. The evening will start with the movie 

Taqwacore, dedicated to Muslim punk rock. After 

that there will be a live performance by the Danish 

rock band The Bang Bang Brain. 

If you want to escape from the raining 

autumn… 

Enjoy “screenings in the rain” and hide in some 

of the cinemas of Aarhus film festival on the 

November 12-14. 

31 

DELFINEN

32 

Den Århus-baserede kunstner 

Søren Behncke har i de seneste 

år gjort sig bemærket med sine 

papskulpturer. Behncke går 

under aliasset ”Papfar”. Udover 

sine papskulpturer står han 

bag en række gadeaktioner, 

hvor byrummet forskønnes 

med forskellige papværke, der 

kommenterer omgivelserne. 

Delfinen har mødt ham i atelieret 

til en lille snak om kunst, 

papsvaner, ølaber og guldhorn. 

ORD | CHRISTIAN SALLING 

FOTO | PETER FUNCH, MIKKEL AMBY, 

MØSTINGS HUS, SØREN BEHNCKE 

Vi sidder en torsdag formiddag i oktober i 

Sørens atelier i Århus. Diktafonen er død, men 

solen skinner og kaffen er dejlig varm, så den gode 

stemning skal ikke spoleres af den slags tekniske 

vanskeligheder. Der er ikke forberedt noget som 

helst. På spørgsmålet om, hvordan vi skal indlede 

interviewet og på en eller anden måde få snakket 

lidt om hans værker, lægger en veloplagt Søren 

Behncke derfor ud in medias res med en lille 

anekdote: 

”For nogle år siden skulle jeg udstille på 

Møstings Hus. Bygningen er den her gamle 

klassicistiske slotsagtige tingest med en anlagt sø 

foran. Jeg valgte at tage udgangspunkt i stedet 

og besluttede mig for at bygge denne her kæmpe 

svane i pap, som skulle stå og spejle sig i vandet. 

Det er jo et ret klassisk motiv i billedkunsten. I 

familie med hjorten ved skovsøen. Pap har to 

naturlige fjender: ild og vand, og noget af det 

interessante sker, når pappet kommer i forbindelse 

med netop de elementer og begynder at reagere 

på dem. Så jeg havde en ide om, at svanen skulle 

stå der og lige så stille gå i forfald. Inspirationen 

kom fra H.C. Andersens ”Den grimme ælling”, hvor 

jeg så bare ville fortsætte fortællingen derfra, hvor 

han slap den. Altså fra hvor svanen var ung og 

smuk, til den bliver gammel, forfalder og dør. 

Nuvel. Jeg får i hvert fald bygget denne her ret 

store svane på størrelse med en lille personbil. Og 

som man i øvrigt kan håndtere som en anden Pippi 

Langstrømpe, der bærer på sin hest, for noget af 

det fine ved pap er jo, at det næsten ikke vejer

34 

noget. Man kan uden større besvær tage denne 

her svane og drøne rundt med den i strakte arme. 

Min kammerat, der er fotograf, havde lovet at 

komme og tage nogle billeder af udstillingen, 

men da han dagen efter ferniseringen, der vel har 

været en fredag eller sådan noget, kommer med 

sit kamera, er svanen forsvundet. Der vækker 

selvfølgelig en del opstandelse, og det ender vist 

også med en politianmeldelse. Jeg skal da også 

gerne indrømme, at jeg ville give min højre arm for 

at have set ordensmagtens ansigtsudtryk, da de 

inde på politigården modtager en anmeldelse om 

en forsvunden, to meter høj papsvane. 

Svanemordet 

Nå. Kammeraten bevæger sig hjemad med 

uforrettet sag. På vej hjem passerer han 

Frederiksberg rådhus, som på daværende 

tidspunkt er under renovering. Og dér, 10-20 

meter over jorden klemt ind i stilladset, står svanen 

sørme med underlig brækket hals og kigger på folk 

nedenfor. 

Det har tydeligvis været nogle ølaber på bytur, 

der er kommet forbi og har set den her enorme 

svane stå og kede sig. Sådan én skal da med på tur, 

ikke? Og jeg må da indrømme, at det nok ikke har 

været noget helt dårligt syn med fire-fem gutter, 

der dingler af sted med kæmpesvanen på slæb for 

sidenhen at kravle op i det her stillads og deponere 

den i nattens mulm og mørke. 

Min ven ringer så og får udstillingsstedet 

til at kontakte rådhuset. Kort efter tropper to 

rådhusbetjente så op som sådan nogle andre Kling 

og Klang-lignende typer med svanen under armen. 

I sandhed et syn for guder. 

Weekenden efter er den så gal igen. Denne 

gang ender svanen sine dage i søen. Har du set 

de der gør-det-selv-mekaniker ”Kend din Fiat”- 

Der havde jeg gerne set, at nogen var brudt ind på museet og havde stjålet paphornene og 

måske lavet dem om til genbrugspapir eller sådan noget i den stil. Det var 

værket bestemt ikke blevet dårligere af, selvom køberen nok 

ikke ville være helt enig. 

agtige bøger, hvor man ligesom kan se enkelt 

komponenterne spredt ud? Man skal forestille sig 

svanen ligge og flyde rundt, mens pappet ligesom 

allerede er gået i opløsning, og de her strimler 

og strukturelle fragmenter hænger og svæver i et 

vægtløst rum. 

Pointen er, at tingene udviklede sig eller 

indviklede sig, om man vil, i en anden retning, end 

jeg havde regnet med. Det blev ikke det værk, 

der legede med vand, som jeg troede, det skulle. 

Eller i hvert fald ikke på den måde, der oprindeligt 

var intenderet. Det var ikke umiddelbart 

tanken, at svanen skulle blive til sådan en gang 

papsvanemos. Men historien om svanens død er 

blevet langt mere spændende end den skulptur, 

jeg havde forestillet mig. 

Det er den her uforudsigelige 

forgængelighedshistorie, som tiltaler mig meget 

ved papværkerne. Altså: Man ved ikke helt, 

hvordan tingene vil udvikle sig. Ofte bliver det 

meget mere interessant, end man nogensinde 

kunne have planlagt sig frem til. Og det er jo 

også et grundvilkår, når man arbejder med pap 

som materiale. Altså: det holder jo ikke skide 

godt, haha. Det eneste, jeg ærger mig over, er, at 

jeg aldrig fik det der Kling og Klang billede med 

betjentene og den halshuggede svane. Det havde 

virkelig været kronen på værket i fotoserien.” 

For forgængeligt til museumfolk 

Søren Behnckes produktion dækker dog andet 

og mere end papskulpturer. Med en fortid som 

grafiker i bagagen producerer han også malerier, 

collager samt forskellige tryksager. Men det er med 

papskulpturerne, han for alvor fik sit gennembrud. 

”Der er selvfølgelig en forskel på de ting, jeg 

laver til museer, og så papfaraktionerne ude i 

byen. De ting, der bliver solgt på et galleri eller 

bliver udstillet på et museum, er jo anderledes 

tempererede end de værker, der foregår ude i ”den 

virkelige verden”. Pap er et meget forgængeligt 

materiale, hvilket gør det til en udfordring 

for museumsfolkene, De har jo en lovmæssig 

forpligtelse til at bevare værkerne, når de først er 

kommet på museum. 

Stjæl min kunst 

De kunstneriske foræringer kommer, når tingene 

får lov at leve helt deres eget liv, og man ikke helt 

ved, hvad der sker. Jeg lavede for eksempel de her 

kopier af Guldhornene i pap, som blev solgt til en 

samler og sidenhen udstillet på Aros. Der havde 

jeg gerne set, at nogen var brudt ind på museet og 

havde stjålet paphornene og måske lavet dem om 

til genbrugspapir eller sådan noget i den stil. Det 

var værket bestemt ikke blevet dårligere af, selvom 

køberen nok ikke ville være helt enig. I dag er mine 

paphorn jo faktisk stadig, de eneste originale horn 

der er tilbage. 

Men altså, der er jo en vis konflikt imellem det 

her med at lade tingene ske uforudsigeligt på 

gaden og så den etablerede kunstinstitution med 

gallerier, museer og samlere, hvor markedsværdien 

spiller en meget større rolle. Som kunstner er 

man jo nødt til at forholde sig til, at det er et 

kommercielt marked. Man vil jo også gerne 

leve af det, man laver. Men der skal jo både 

være plads til at lave den slags ting og så de 

her gadeaktioner, som ikke på samme måde har 

kommercielt potentiale. Jeg bilder mig selv ind, at 

der også sker noget med, den måde folk forholder 

sig til værkerne på, når de netop er lavet for at 

være forgængelige og dermed ikke rigtigt kan 

kommercialiseres. Og også i den forstand er pap jo 

pragtfuldt at arbejde med. Det koster ikke rigtigt 

noget.”

Telefon: +45 86 88 88 19 

Klosterport 2 • 8000 Århus C 

CANTINA 

3 retter for 200,- 

Cantina er det spanske ord for ”folkekøkken” 

– et sted hvor maden er velsmagende, robust 

og ikke mindst skabt af de friskeste råvarer. 

CANblaus Cantina har plads til 200 spisende 

gæster, som kan nyde en fastlagt menu, stærkt 

inspireret af det catalanske bondekøkken og 

hvor 3 retter serveres for kun 200 kr. 

Nyd en kande ægte kold sangria eller husets 

egne importerede rød- hvid eller rosevine til 

kun 250 kr. for en liter. 

Menuen i Cantinaen skifter 3-4 gange om måneden, 

se den nuværende på www.canblau.dk 

og bliv inspireret af de aktuelle menuer når de 

skifter. 

Cantinaen åbner hver dag kl. 18. 

Studenter rabat 25% 

25 % studenterrabat på hele regningen i Cantinaen. 

Inkluderer ikke tapas. Fremvisning af gyldigt 

studiekort kræves. 

Besøg også vores Tapas Bar 

Læs mere på canblau.dk

36 

1 2 3 4 STOPPER, 

PURPUR JAIPUR 

BEGYNDER 

Der er noget nærmest enestående ved at gå til 

en koncert, hvor man ikke kender de bands, der 

skal spille. Alle potentielle forventninger flagrer 

forvirrede rundt, for der er intet at holde dem op 

på. Man har måske hørt dem omtalt – kort – og kan 

huske, at det var positivt. Så det eneste, man har på 

forventningshorisonten, er, at nogen ude i verden 

godt kan lide dem (Hvem det var, og hvorfor har 

fortabt sig i nattågerne). 

Ok. Helt på bar bund gik aftenens anmelder ikke 

til koncerten, men tre sange per band på MySpace 

kan næppe siges at give det store kendskab. Det 

er lidt som at smage forretten og bagefter at skulle 

udtale sig om hele den syvretters menu, som 

den lille velgarnerede ærtefidus repræsenterede. 

Det er en indgangsvinkel. Og en genreindikator. 

Aha, ørene stilles ind på den i stigende grad 

bredfavnende term ”indie” – og så af sted. 

Purpur Jaipur 

Galten anføres som hjemstavn, men lyden og 

inspirationen må siges at være hentet noget 

længere vestpå – lad os kalde det England. 

Musikalsk kan Fleet Foxes tages i hånden på en 

rejse 40-50 år tilbage i tiden, og så er vi ved at være 

der. 

Guitarer, trommer, bas og en herlig hulens 

mængde vokalharmonier er kvartetten Purpur 

Jaipurs setup. Fine nedtonede melodier, der 

primært bæres af enkelte guitarfigurer med stor 

lyd på en bund af tunge, dynamiske og spartanske 

trommer. Purpur Jaipur fangede hurtigt publikums 

opmærksomhed på ganske uprætentiøs vis. Det 

helt simple i deres udtryk er klart deres force. Det 

lader melodierne stå forrest i lydbilledet, og deres 

stemmer er sunget godt ind på hinanden. Vi får 

små øjeblikke af magi, når stemmerne smelter helt 

sammen i smuk harmoni. 

Man kunne dog godt ønske sig, at der var mere 

bandkemi på scenen. De fire medlemmer stod 

relativt stationært hver for sig. Det skal ikke lægges 

dem til last, men de fremstod ikke som en helhed, 

hvilket sært kontrasterede det sammenspillede 

udtryk i musikken. 

Desværre mistede Purpur Jaipur lidt taget i 

publikum omkring halvvejs i koncerten, hvor de 

spillede den, om man så kan sige, mere rockede 

del af deres repertoire. Numrene holdt ikke samme 

niveau, som de lagde ud med, og udmeldingen ”vi 

har aldrig spillet så lang en koncert før” må siges at 

være... ja, sigende. Efter alt at dømme er materialet 

endnu ikke til en længere koncert, men det er 

forhåbentligt kun et spørgsmål om tid. 

Purpur Jaipur fik dog taget i publikum til sidst. 

Snakken blandt publikum fortonede sig noget, og 

fokus var igen fortjent vendt mod scenen. 

1 2 3 4 

1 2 3 4 er i gang med deres afskedsturné, hvilket 

aftenens koncert også bar præg af. Bandet, der 

musikalsk placerer sig i et melankoliinfiltreret 

indiehjørne, blander blandt andet Joy 

Division-mørke, Interpol-stringens og Blondie- 

discotrommer. Resultatet er svært appetitligt, 

når forsanger Rune Hedemans ubesværet lader 

sin mørke vokalklang flette sammen med et 

melodisk og ganske dansabelt lydbillede. Samtidig 

indtog han, med hvad der forekom som en vis 

tilbageholdenhed, scenen som det mest naturlige 

i verden. 

Det var et velspillende band, der gik på scenen. 

Og heldigvis også et band, der havde materiale 

til at bære en hel koncert. Fokus placerede sig 

helt naturligt på forsangeren, der nonchalant 

slentrede rundt på scenen og tog en tur nede hos 

publikum. En af de sange, hvis titel blev hængende 

hos undertegnede, var den durkdrevne ”Sjöwahl 

og Wahlöö”, der stod tilbage som et af koncertens 

højdepunkter. 

Bandet holdt generelt et højt niveau, både i 

forhold til at sende musikken udover scenekanten 

og få fat i publikum men så sandelig også i 

sangskrivningen. Der blev disket op med den 

ene sang efter den anden, hvor man som 

nyintroduceret tænkte, at et genlyt ville være helt 

på sin plads. 

1 2 3 4 var denne aften et band med en mission 

om at skabe en intim stemning, så der kunne 

blive sagt ”farvel og tak”. Missionen lykkedes, 

og publikum - der efter alt at dømme bestod af 

fans, der også gerne ville sende et ”farvel og tak” 

den anden vej – var med fra start til slut. Der var 

ingen snak at spore, men derimod let dansen. 

Men, som sidemanden pointerede, var det også 

lidt som at være på den første date, hvor daten 

straks deler ud af sit inderste. Man blev placeret 

midt i en intimsfære uden at have det mindste 

kendskab til nogen eller noget – og man fik en 

fornemmelse af at være inviteret til at bryde ind 

i en situation, hvor man ikke helt skulle være. 

Situationsmærkværdighed til trods må man også 

give 1 2 3 4, at de formåede at skabe denne meget 

intime atmosfære, men desværre tangerede det 

lidt en lukket fest. 

Når det er sagt, så var der ganske enkelt tale 

om en god koncert med et velspillende band, hvis 

sange ligger vel over gennemsnittet af meget 

andet, der kravler rundt på hitlisterne. Så missede 

man 1 2 3 4 som liveband, kan man gøre sig selv 

en tjeneste og investere i deres album. Og måske 

håbe på en gendannelse engang i fremtiden.

samarbejde med Kunstrådets litteraturudvalg 

I er Vilhelm Topsøes hovedværk fra 1875 netop 

blevet genudgivet i en tekstkritisk og kommenteret 

udgave. En genudgivelse, der skal applauderes for 

sine kulturbevarende og -formidlende egenskaber. 

Med sit hovedværk præsterede Vilhelm Topsøe 

at gå det moderne gennembrud i bedene. Han 

Efter fem minutter i selskab med Buried får 

man en uudholdelig trang til at komme ud. 

En trang, der både er filmens styrke og svaghed. 

Buried er, som film er færrest. Som tilskuer flytter 

man sig ikke ud af stedet på noget som helst 

tidspunkt. Det betyder ikke, at filmen ikke flytter 

sig, men det gør det svært at få en fuldkommen 

filmoplevelse, uanset hvor anderledes og 

interessant filmprojektet er. 

Filmen introduceres i bælgragende mørke ved 

en mands stønnen og klynken. Da manden efter 

noget tids fumlen får fat i en lighter og tænder 

den, ser han til sin forfærdelse undersiden af et 

kistelåg og indser, at han er levende begravet. 

Efter en del panisk råberi finder vores hovedperson 

en telefon. Han ringer til alarmcentralen i USA. Vi 

bliver her bekendt med, at mandens navn er Paul 

Conroy. Han er lastbilchauffør i Irak, og at han er 

åbenbart blevet kidnappet og begravet af nogle 

vrede irakere. Conroy ringer dernæst frustreret 

rundt til adskillige andre. Blandt andet FBI, sin kone 

og militæret. Kidnapperen har nemlig telefoneret 

Conroy og fortalt, at hvis ikke løsesummen på ”five 

million money” bliver indfriet, må han acceptere sit 

irakiske gravsted. Conroy får adskillige andre ting 

var på mange punkter forud for sin tid, men han 

nåede aldrig at blive krediteret for det. Georg og 

Edvard Brandes nægtede konsekvent at tillægge 

ham nogen som helst betydning. Manglen på 

anerkendelse skyldes, at han modsat de andre 

toneangivende kulturradikale aktører på den 

litterære scene var kulturkonservativ. Ja, ligefrem 

redaktør på den borgerlige avis Dagbladet. 

I ”Jason med det gyldne skind” (i titlen stilles 

datidens occidentalisme til skue) møder man 

den danske læge og ingeniør Hastings, der 

igennem en årrække har forsøgt at gøre sin lykke 

i Indien. Bogen indledes med en symptomatisk 

allegori, der koncist formår at ramme datidens 

brydningsfelter, her udbasuneret i skibsturen 

mod Europa, hvor Hastings befinder sig midt 

i en polariserende diskussion mellem det 

britiske aristokrati og det franske bourgeoisi. 

Man fornemmer allerede de spændingsfelter, 

Topsøe, som en af de første, søgte at beskrive. 

Efter den indledende beskrivelse af den nye 

verden følger vi Hastings tilbagevenden til den 

sociale kontekst, han var en del af før afrejsen. 

Der er på mange måder løbet meget vand i åen 

i mellemtiden. Hastings gamle skolekammerater 

er, som perspektiv til hans hårdt erhvervede 

BURIED LÆGGER LÅG PÅ 

at se til nede i kisten, og fordi man netop tilbringer 

hele filmen under jorden, mærker man de nerver 

og frustrationer, en levende begravet må have. Det 

er også grunden til, at filmens skildring af forholdet 

mellem det udsatte individ og det kyniske 

bureaukrati er så vellykket og virkningsfuldt. 

Men hvor er det lang tid at tilbringe med den 

samme person i den omtrent samme situation. 

Efter pointen om, hvor ubehageligt det må være 

at ligge dernede, er feset ind, fiser filmen ud. 

Burried er heldigvis ikke helt humorforladt, og der 

er nogle komiske afbræk, der letter den nervøse 

grundstemning i filmen. Flere gange sættes 

Conroys absurde situation op imod almindelige 

menneskers stille hverdag hjemme i USA, og 

ironien virker ligeså godt, som den er tiltrængt. 

Det udligner dog ikke den lidt trivielle situation 

i kisten. Filmen får meget ud af sin idé om det 

klaustrofobiske mareridt, men når filmen er slut, 

sidder man alligevel tilbage med følelsen af, at 

der manglede et eller andet. På trods af de mange 

sindrige effekter, der bærer filmen langt hen ad 

vejen, og som alt i alt gør Buried til en ganske 

udmærket film, lægger filmens basale idé desværre 

også låg på sig selv. 

driftskapital, blevet formuende. Heri ligger en 

ironisk dissonans mellem romanens titel og 

Hastings faktiske situation. Forandringerne til 

trods indleder Hastings et erotisk forhold til den 

aldrig realiserede barndomskærlighed, der dog nu 

er blevet gift med et af hans formuende og gode 

bekendtskaber. Vi bevidner et trekantsdrama, 

hvori driftskapitalen får to betydninger. 

Gennem dramaet tager Topsøe afstand fra 

dannelsesromanens åndsliggørelse af forholdet 

og tager derimod, som der kort tid efter skulle 

blive god tradition for, det ubevidste til indtægt 

for forholdet. Det psykisk tærende forhold driver 

Hastings til Jylland, hvor han i splittelse må 

redefinere sig selv under overvejelse af jagten på 

det gyldne skind. 

Jason med det gyldne skind er en god roman, der 

fungerer som et rammende tidsbillede på tiden 

lige inden det moderne gennembrud. Samtidig er 

bogen interessant, fordi den indledte det moderne 

gennembrud, men blev afvist som dilettantisk i et 

politisk forsøg på at henvise romanen til glemslen. 

Dermed har personer, der tager ”det moderne 

gennembruds mænd” for pålydende, fået en 

chance for at udvide deres horisont. En chance, der 

bør benyttes. 

37

38 

MICHELLE EISTRUP 

wild as 

the wind 

Rolige om dagen, vilde om natten er hestene, 

hvilket kunstneren Michelle Eistrup gennem 

sin installation af fotografier, videoprojektion og 

lydcollage indfanger godt men overfladisk. 

Vi kender det allesammen: Forelæseren har 

tilsyneladende glemt alt om den lille ryge/ 

tissepause. Dydsmønsteret på første række 

insisterer på at åbne en længere debat om, hvad 

en poststrukturalistisk tilgang ville gøre for stoffet. 

Det hele resulterer i, at din koncentrationsevne 

kommer på hastigt tilbagetog, og noteskrivningen 

får præg af samme kvalitet som et Hanne Vibeke 

Holst-værk. Mange af os har nok oplevet, at musen 

helt af sig selv finder hen til Windows-ikonet ”spil” 

på laptopskærmen foran os. Men hvilken en af de 

udødelige Windows-klassikere er bedst? 

Skak 

Udstillingen på Galleri Image viser den skarpe 

kontrast mellem dyrenes adfærd om dagen og 

om natten. Særligt er Michelle Eistrup optaget af 

to dele af hestenes ’rejse’: Turene til stranden og 

turene ind i natten. I centrum er fotografierne af en 

flok heste i et åbent strandterræn på Læsø, taget i 

dagtimerne, hvor de nærmest indgår i skulpturelle 

formationer. Hvilende og majestætiske. 

Skak er et af Windows’ mere avancerede spil. Du 

får både 3D-grafik og varierende sværhedsgrader. 

Selvom det lyder umådeligt fristende, er en 

ordentlig skakduel desværre både lang og 

koncentrationskrævende. Det kan nemt føre til, at 

ORD| LINH LE 

Fotografierne er i lyse nuancer. Nærmest 

drømmelignende. Beskueren genkender med det 

samme den velkendte, rolige oplevelse af en tur på 

stranden. Desværre ligner fotografierne hinanden, 

hvilket gør dem kedelige at se på i længden. Det 

er en skam, at de fylder halvdelen af udstillingen. 

Fotografierne af nathestene er nemlig langt mere 

interessante. Når natten falder på, tager vildskaben 

over. De hurtige, sprælske bevægelser ikke er til 

at kontrollere og næsten umulige at fange med 

et kamera. I billederne efterlades konstant spor af 

skygger fra de tidligere bevægelser. Eistrup formår 

du misser resten af forelæsningen. Skak er desuden 

et intellektuelt krævende spil, som i virkeligheden 

er det stik modsatte af, hvad man har brug midt i 

en kedelig forelæsning. 

Dog vil jeg ikke dumpe spillet helt, da det 

bestemt kan bruges til at imponere sidemanden. 

Modsat 7-kabale signalerer skak nemlig 

intellektuelt overskud. 

Minestryger (testvinder) 

Minestryger er uden tvivl det perfekte 

forelæsningsspil. Det er underholdende og endda 

lidt adrenalinfremkaldende, da selv den mindste 

fejltagelse betyder, at det hele sprænger i luften. 

Spillet får også point for at have forskellige 

sværhedsgrader og for at vare så længe, at man 

får et lille pusterum, men så kort at man højst 

sandsynlig ikke går glip af en central del af 

forelæsningen. 

at indfange fandenivoldskheden med snapshottet 

af en hvid hest, der stirrer lige ind i kameraet 

med sine isblå, hjemmesøgende øjne. Billedet 

er i virkeligheden sammensat af tre fotografier: 

Et af nattehimlen, et af hesten ude i skoven og 

et af hesten på stranden. Kombinationen giver 

beskueren et indblik i den ’rejse’, Eistrup er så 

fascineret af. Eistrup fortjener store klapsalver for 

værket, men det er desværre det eneste værk, der 

gør det værd at besøge Galleri Image. Man længes 

efter flere fotografier af dyrene i aktion om natten. 

Her ligger det uudnyttede potentiale gemt. 

M e r e k u l t u r p å d e l f i n e n - m a g a s i n . d k 

Læs bl.a. stort interview med HURTS og 

anmeldelse af teaterforestillingen Antichrist 

GODTER TIL DE HÅRDE TIDER 

SPIL TIL FORELÆSNING 

Hjerterfri 

Kortspillet, der hos de fleste udløser nostalgiske 

minder om regnvåde dage med familien i 

sommerhus. Desværre er det ikke blevet mærkbart 

sjovere, end det var dengang, man var 10. Et 

fint touch er dog, at man kan omdøbe sine 3 

elektroniske modstandere. Så hvis du savner 

barndommens ferier med tante Berrit og farbror 

Ejner, kan du her genskabe lidt af magien. 

Mahjong 

Mahjong er et avanceret kinesisk brætspil, der 

faktisk er ganske underholdende, når man lige 

har regnet den ud. Mahjong bevirker også, at du 

hurtigt får lært de kinesiske talskrifttegn fra 1-9. 

Det ved man jo aldrig, hvornår man får brug for. 

Selvom spillet både vinder på sit multikulturelle 

islæt og sin underholdningsværdi, er det lidt for 

langt til at være det perfekte forelæsningsspil.

FACE PÅ FILM 

ORD| MARIA MAARBJERG 

David Fincher, som står bag Fight Club og Seven, har instrueret filmen, der er baseret på 

bogen ”The Accidental Billionaires” af Ben Mezrich om netværksfænomenet Facebook. Til 

hovedrollen har han valgt Jesse Eisenberg, der spiller supernørden Mark Zuckerberg, Facebooks 

grundlægger. Plottet er som sådan ganske banalt. Den unge Zuckerberg har grundlagt en succes. 

Spørgsmålet er, om ideen til den er hans egen eller stjålet fra nogle medstuderende, som nu har 

slæbt ham i retten og kræver en del af kagen. Filmen er ganske enkelt, hvad man ville kunne 

betegne som en klassisk amerikansk advokatfilm, hvor der er flere uenige parter, der hver giver 

deres version af forløbet. Det hele afbrydes af flashbacks, der understøtter deres udsagn. Samtidig 

rejser filmen moralske spørgsmål om værdier her i livet, om vigtigheden af venskaber, og om 

hvad penge kan gøre ved de førnævnte venskaber. Dertil kommer den obligatoriske ulykkelige 

kærlighedshistorie, der efter nærmere research viste sig ikke at være helt i tråd med virkelighedens 

Mark Zuckerberg. 

Plottet er set før. The Social Network skiller sig til gengæld ud ved at skildre den negative side 

af Zuckerberg. I stedet for en film med en helt, der må kæmpe en uretfærdig kamp mod de onde 

overmagter, som plakaten antyder, skildrer den mennesker med både dårlige og gode sider. Man 

sympatiserer ikke med en specifik karakter. Desværre tangerer rollerne til tider det stereotype. Af 

og til kan det endda virke som en parodi, hvilket gør filmen utroværdig. Det er lidt en skam, da 

det absolut ikke er skuespillet, der fejler noget. Uden behov for den helt store make-over spiller 

Eisenberg virkelig definitionen af en nørd. Karakteren er så nørdet, at man tilnærmelsesvis sidder 

og bliver irriteret på ham. 

Det, der gør The Social Network så interessant, er dens vedkommenhed og aktualitet. Filmen 

ville dog næppe have fået den samme opmærksom, hvis det ikke var, fordi den omhandler 

noget, der vedrører stort set hele den vestlige verden. Facebook er en integreret del af vores 

hverdag. Hvad enten det er som praktisk mailfunktion, selviscenesættelse eller en almen 

overspringshandling i eksamenstiden. 

Trods Facebooks popularitet er der næppe mange, der ved, hvor ideen kom fra. Er man 

interesseret i svaret, skal man ikke ty til The Social Network. Dette er underholdning og ikke en 

dokumentarfilm, som virkelighedens Zuckerberg næppe vil bryde sig om. Tværtimod har han 

allerede været ude og afvise flere af filmens centrale punkter. 

Filmens styrke er, at den sætter spørgsmålstegn ved fænomenet Facebook. Hvorfor det er så 

vigtigt at fortælle hele vennekredsen om dagligdagens ordinære gøremål. Hvornår vi går i seng, 

og hvor meget vi glæder os til weekenden. Hvis man vil se stor filmkunst, bliver man svært skuffet 

over The Social Network. Så foreslår jeg, at man i stedet går på Facebook, hvor Delfinen har sin egen 

profil, som man frit kan tilmelde sig. 

» 

» 

4. - 20. NOVEMBER 

SLÅET HJEM 

Rydningen af Brorsons Kirke bringer politibetjenten, 

Bjørn, i et etisk dilemma...og det bliver ikke bedre 

af, at privatlivet ligner en slagmark. 

GROTESK AKTUEL DRAMATIK FRA KATAPULT 

5. NOVEMBER... 

STAND UP MAGNUS BETNÈR (S) 

Livets Ord. Mød Sveriges svar på Anden. 90 

hæsblæsende minutter hvor intet er helligt! 

Showet foregår på engelsk. 

FOR FØRSTE GANG I ÅRHUS! 

22. NOVEMBER 

» 

KULTURSALON KATH MAINLAND (UK) 

Mød lederen af Edinburgh Fringe Festival, 

Kath Mainland i KulturSalon på Katapult. 

Hvordan gør gør de? Og kan vi gøre det samme i Århus? 

ROSENSGADE 11 » 8000 ÅRH. 

BILLETTER & INFO » KATAPULT.DK 8620 2699

40 

11. 

DEN 11. 

NOVEMBER. 

DEBAT MED SØREN 

KRARUP(DF). FRIT 

FORUM ÅRHUS 

UNIKALENDEREN 

DEN 28. 

NOVEMBER. 

UNIVERSITETETS BIG 

BAND M. PERNILLE 

VALENTIN, GYNGEN 

NOV. 2010 

Frit Forum stiller stolene klar 

til debat med Søren Krarup 

om stormoskéer og dansk 

identitet. Arrangementet 

er gratis. 

Skyd hoften af led på forskud. 

Universitetets Big Band spiller 

koncert på gyngen, og alle er 

inviteret til søndagsjazz for 

sølle 40 kr. i døren, hvis du 

husker dit studiekort. 

28. 

DEN 

12.NOVEMBER. 

MASKEBAL, 

LITTERATURHISTORIE, 

KASERNEN 

DEN 7. 

NOVEMBER. 

TØMMERMÆNDSBANKO, 

STUDENTERHUS AARHUS, 

STAKLADEN 

DEN 26. 

NOVEMBER. 

NOBELBAR, FYSIK, 

FYSISK KANTINE. 

12. 

Lidt noget med at vinde priser, 

mest noget med at hygge 

sig med øl. Fysisk fredagsbar 

holder Nobelbar på syvende 

sal med udsigt over vor 

fagre by. 

Litteraturhistories festforening, 

Apéritif, inviterer til maskebal på 

kasernen. Så find din flotteste, mest 

mystiske eller voldsomste maske 

frem fra gemmeren. Hvis du er så 

uheldig ikke at være indehaver 

af noget nær en maske, er 

litteraturhistorikerne så søde at 

dele nogle ud i indgangen. 

Maskeraden begynder kl. 20. 

07. 

Klokken 12 søndag kan du spille 

dig ud af dine uoverkommelige 

tømmermænd på Studenterhus 

Aarhus. Højskolejuntaen 

ryster posen, og hvis du får 

pladen fuld, kan du være så 

heldig at komme hjem 

med burgermenuer, 

kolde colaer eller 

hjemmelavede 

kastanjedyr. 

26.

fange nogle af de tendenser, der præger kunstscenen inden for litteratur, billedkunst, scenekunst og musik. 

17.- 21. 

Kulturhus Århus, Litteratur På Scenen, Geiger og I Do Art sætter spæd kunstfestival i søen. Festivalen giver kunstnere og 

kulturarrangører mulighed for at udføre og udfolde en række kunstneriske aktiviteter i og omkring Ridehuset. Intentionen er at 

NYBYGGERNE, KUNSTFESTIVAL, RIDEHUSET 

internettet. History of Disappearance tager fat på nogle af performancekunstens højdepunkter 

gennem tiden. 

Fra den 

13. 

HISTORY OF DISAPPEARANCE, UDSTILLING, ÅRHUS KUNSTBYGNING. 

Fra 70’ernes avant-garde over 80’ernes politisk skiftende tid frem til kunstnernes brug af 

12. 

Lagerfeld. Det hele begynder kl. 08.00, og filmen starter kl. 08.30, så det er med at komme ud af fjerene. 

MORGENPREMIERE: LAGERFELD CONFIDENTIAL, FILMARRANGEMENT, ØST FOR PARADIS 

Øst for Paradis lader hyggetæppet gå og inviterer inden for til kaffe, croissanter og dokumentarfilmen om modeikonet Karl 

05. 

Figurines er vendt frygtløst tilbage med deres selvbetitlede fjerde album, mens The Kissaway Trail har nået nye himmellag i 

udlandet med den svære toer. Dans dig varm til to af den danske musikscenes mest velspillende navne på en kold fredag i 

november. 

THE KISSAWAY TRAIL & FIGURINES, KONCERT, VOXHALL 

04.- 20. 

sætter spørgsmålstegn ved, om vi i Danmark selv lever op til de krav, vi nu stiller til de 

lande, vi fører krig i. 

SLÅET HJEM, TEATERFORESTILLING, TEATERKATAPULT 

Teaterforestilling om rydningen af Bronsons Kirken i 2009. Instruktøren Katrine Sekjær 

KULTURKALENDEREN NOV. 2010 

41

Oprykninger i JAI-fodbold 

JAI-fodbolds herre 1 har netop sikret sig 

oprykning til serie 3. Det har længe været 

klubbens ambition at komme tilbage til 

serie 3, og træner Peter Sand blev ansat 

netop med denne ambition for øje. Det er 

nu lykkedes – tilmed i sikker stil! Med 

7 point flere end nummer to, og med en 

overbevisende målscore på 33-9 forlader 

JAI nu serie 4 til fordel for det grønnere 

græs i serie 3. 

Klubbens serie 6-hold, bedre kendt som 

Diamanterne, valgte i denne sæson at vise 

at de ikke blot er de bedste rent socialt, 

men også kan spille god fodbold og de 

blev sikre vindere af deres pulje med hele 

6 point ned til nærmeste forfølger. Om de 

vælger at rykke op eller forblive kongerne 

af Serie 6, er stadigvæk uvist. 

JAIs fantastiske damer jubler efter de netop er kommet foran 1-0 

(foto: Søren Riis) 

Også på damesiden lugter det lidt af 

oprykning i JAI. Her skal Dame 1 spille 

oprykningskamp søndag d. 24. oktober 

mod arvefjenderne fra ASA. Damerne 

sikrede sig førstepladsen i puljen med en 

1-0 sejr over Skovbakken, og nu står kun 

arbejderklubben ASA i vejen for 

akademikernes videre færd op i serie 1. 

Det er en klar ambition fra klubbens side 

at rykke op i serie 1, og det er derfor håbet 

at pigerne kan leve op til drengenes 

oprykning. Vi krydser fingre! 

Damer 1s topscore viser her flot teknik (foto: Søren Riis) 

JAI-fodbold har i alt 3 damehold og 5 

herrehold, og træner på Ellekærskolen 

og Katrinebjergskolen. Se mere på deres 

hjemmeside www.jai-fodbold.dk 

Flere medaljer til Århus Universitets 

Ultimate 

Sidste gang der blev afholdt et ultimate 

DM, nærmere bestemt DM i mix blev det 

til metal af den ædleste klasse til Århus 

Universitets Ultimate – og det blev tilmed 

sikret dagen efter Idrætsdagen og 

Danmarks Største Fredagsbar! Weekenden 

efter stod den så på udendørs DM både for 

herrer og damer. Her blev der igen høstet 

medaljer, da både damerne og herrerne fik 

en andenplads og dermed hev sølvet med 

hjem til Århus. Begge hold måtte desværre 

se sig slået af Københavnerhold, som 

dermed hev guldet til Djævleøen. Men et 

stort tillykke med sølvet! 

Dermed er udendørssæsonen sluttet, og 

indendørssæsonen skudt i gang. Århus 

Universitets Ultimate træner indendørs fra 

1. oktober til 1. marts, og der er altid optag 

af nye medlemmer. 

Se mere information på deres hjemmeside 

www.aarhusultimate.dk. 

Kutterjagt i Jagtforeningen 

Søndag d. 14. november afholder Jydsk 

Akademisk Jagtforening deres årlige 

kutterjagt, hvor edderfulge, gråænder, 

måger og andet vildt skal frygte for deres 

liv farvandet ud fra Grenå. Det er ifølge 

medlem Thomas Højen en rigtig god jagt, 

med en masse gode traditioner, der blandt 

andet omhandler fælles morgenmad, røde 

pølser, masser af frisk luft og gode 

jagtmuligheder. Sidste gang var de 12 

mand af sted, og havde en rigtig god dag 

på den gamle fiskekutter, så 

forventningerne til årets jagt er høje. 

Har du jagttegn og lyder det som noget for 

dig, så meld dig ind i foreningen og hop 

med på turen! 

Se mere information om Jydsk Akademisk 

Jagtforening på www.jydskakademisk.dk 

Stadig plads i motionscenteret 

Der er stadig pladser i AUS’ 

motionscenter! Så hvis du gerne vil have 

et fleksibelt og billigt at træne, så kig forbi 

vores kontor og meld dig ind. 

Vores motionscenter har åbent hver dag 

fra 7.00-22.00, er udstyret med alle de 

nødvendig faciliteter til styrketræning 

samt kredsløbsmaskiner og kettlebells, og 

et års medlemskab koster kun max. 950,-. 

Se mere information på vores hjemmeside 

ww.aus.dk

STUDENTERRÅDETS SIDER 

Alle sammen eller alle hver for sig? 

Studenterrådets spidskandidater til valget til universitetsbestyrelsen, Maja Viola Buskbjerg og Maria Juhler- 

Larsen. Foto: Lea Pasgaard. 

HVEM ER STUDENTERRÅDET? 

Studenterrådet er din organisation 

på Aarhus Universitet. Vi arbejder for 

at sikre de studerendes rettigheder 

og forbedre de studerendes vilkår på 

Aarhus Universitet og på landsplan. 

Studenterrådet er derfor dit talerør på 

universitetet og er repræsenteret på 

alle niveauer for at sikre størst mulig 

indfl ydelse for de studerende. 

Fra fagrådene på alle uddannelser, 

Studienævn og Akademisk Råd til 

Aarhus Universitets bestyrelse og 

Danske Studerendes Fællesråd, der 

arbejder for de studerendes vilkår på 

landsplan. 

Studenterrådet tilbyder derudover 

Danmarks Største Fredagsbar og 

Idrætsdag, kurser, retshjælp, studenterhåndbog, 

studiekalender og andre 

services, der er med til at hjælpe dig 

godt igennem din studietid. 

Hvordan tror du, vi som studerende får 

mest indfl ydelse på universitetet? 

Spørgsmålet bør du stille dig selv, 

inden du stemmer til valgene til studienævn, 

akademisk råd og universitetsbestyrelsen 

den 22. til 25. november. Dit 

svar bør være afgørende for, hvor du 

sætter dine kryds. 

Bestyrelsen er det organ, der tager de 

overordnede beslutninger på universitetet. 

Det er også et sted, hvor der sidder 

mange fi ne mænd fra erhvervslivet og 

få studerende. Man kan spørge sig selv, 

hvorfor de skulle lytte til os. Det er der i 

hvert fald tre gode grunde til: 

1. Vi studerende er en af universitetets 

primære indtægtskilder. Det betyder, at 

det for eksempel er virkelig dyrt, når vi 

falder fra vores studier. 

2. Vi er universitetets største interessegruppe. 

På AU er vi cirka 39.000 studerende 

– står vi sammen, er vi mange. 

3. Vi er universitetets vigtigste ambassadører. 

Gode uddannelser giver AU 39.000 

positive ambassadører. 

For at vi kan bruge ovenstående argumenter, 

er to ting afgørende: Vi skal sikre 

en høj stemmeprocent ved valgene, og vi 

skal stå sammen. 

Hvad angår stemmeprocenten, er det 

nemt i teorien men svært i praksis. Det er 

nødvendigt, at vi som studerende letter 

røven og får stemt. 

Sammenholdet er for mig at se 

afgørende. Hvis vi står sammen, bliver 

bestyrelsen nødt til at lytte til os. Hvis 

vi derimod fremstår splittede, er det alt 

for nemt for ledelsen og de eksterne 

bestyrelsesmedlemmer at afskrive de 

studerendes input som særinteresser og 

egne idéer. 

Du har nok gættet min holdning til indledningsspørgsmålet. 

Jeg synes, vi skal 

stille os sammen. Jeg tror, det er sådan, 

vi sikrer, at bestyrelsen lytter til de studerendes 

ønsker og erfaringer. 

’Sammen står vi stærkest’ skal være 

mottoet, og derfor skal du stemme på en 

af Studenterrådets kandidater. Studenterrådet 

er nemlig den eneste organisation 

på universitetet, der stiller op til valg og 

samler studerende på tværs af fag og 

partipolitiske synspunkter. 

Thea P. Frederiksen 

Formand for Studenterrådet 

Ndr. Ringgade 3 Tlf.: 8942 5464 E-mail: sr@sr.au.dk Sekretariatet har åbent: 

8000 Århus C Fax: 8942 5474 www.sr.au.dk Man-tors kl. 9- 14.30 

www.facebook.com/studenterraad Fre kl. 9-13

TEMA: UNIVERSITETSVALG 

STUDENTERRÅDET GØR DET... 

... ALLEREDE! 

De partipolitiske lister bruger alle 

muligheder for at snakke om oprettelsen 

af et studenterparlament, men 

det findes ALLEREDE. Studenterrådets 

Fællesråds fungerer i praksis 

som det studenterparlament, de higer 

efter. Her sidder folk fra hele AU med 

et demokratisk mandat bag sig og 

diskuterer de ting, der er relevante for 

studerende. 

... HVER GANG! 

De sidste mange år 

har Studenterrådet 

vundet valget og 

dermed besat de to 

pladser i bestyrelsen. 

HVER GANG vores 

indvalgte går til bestyrelsesmøde, 

har de et 

demokratisk mandat 

i ryggen. Inden hvert 

møde bliver dagsordenen 

til bestyrelsesmødet 

diskuteret igennem 

af et udvalg under 

Fællesrådet, og der bliver 

stemt om, hvordan 

de skal forholde sig til 

hvert enkelt punkt. 

… PÅ MANGE MÅDER! 

Studenterrådets arbejde for at forbedre de studerendes 

vilkår på AU foregår PÅ MANGE MÅDER. Studenterpolitisk 

interesseorganisation, der deltager i den 

politiske debat med de studerendes interesser for øjet. 

Derudover forsøger Studenterrådet også at forbedre 

de studerendes tilværelse med en lang række servicetilbud. 

Studenterrådet arrangerer blandt andet Danmarks 

Største Fredagsbar samt Studiemessen. Vi har 

også en retshjælp, der er drevet af frivillige studerende, 

magasinet Delfinen og en lang række studierelevante 

kurser. Alt sammen noget, der gerne skulle gøre det 

sjovere og bedre at være studerende på AU. 

… HELE ÅRET! 

Studenterrådet har to spidskandidater 

til posterne i universitetsbestyrelsen 

i år. Men engagementet i 

studenterpolitik rækker for Studenterrådets 

vedkommende langt ud 

over månederne lige omkring valget. 

HELE ÅRET arbejder Studenterrådet 

som de studerendes interesseorganisation 

på Aarhus Universitet for at 

forbedre de studerendes vilkår. Vi 

deltager aktivt i debatten på universitetet, 

og er dit talerør over for både 

universitetsledelsen og politikerne. 

Fællesrådet - Studenterrådets studenterparlament 

… UDEN PARTIPOLITIK! 

Som en studenterpolitisk interesseorganisation 

er vores mål at sikre de 

studerendes rettigheder og forbedre 

de studerendes vilkår. Selv om vi er 

en politisk organisation, kæmper vi 

vores kamp UDEN PARTIPOLITIK. 

Studenterrådet er ikke knyttet til 

noget politisk parti. Vores politik bliver 

vedtaget i Fællesrådet, som består 

af en række studerende, der kommer 

fra forskellige fag på universitetet. I 

Studenterrådet mener vi, at vi som 

studerende har en lang række fællesinteresser, 

som vi sammen bør 

kæmpe for. Disse interesser er ikke 

betinget af politisk tilhørsforhold, og 

derfor er Studenterrådets grundlag 

faglig repræsentation - og ikke 

politisk. 

... PÅ ALLE NIVEAUER! 

Studenterrådet er aktivt PÅ 

ALLE NIVEAUER af universitetet. 

Vi har fagråd på de 

fleste studier, og studerende 

er valgt ind i de fleste studienævn 

og akademiske råd. 

Det vil sige, at vores arbejde 

i bestyrelsen og generelt 

bliver kvalificeret af, at vi har 

en kæmpe stor vidensressource 

til rådighed. Vi deler 

vores viden og erfaringer, og 

det kommer alle studerende 

til gode hver dag. 

… OVER DET HELE! 

Der, hvor der træffes beslutninger, der berør de studerende, 

finder du Studenterrådet. Studenterrådet er repræsenteret 

OVER DET HELE for at sikre de studerende bedst mulig 

indflydelse på universitetet. 

På dit studie finder du et fagråd, som er en del af Studenterrådet. 

Fagrådet sender repræsentanter til Fællesrådet, som 

er Studenterrådets øverste organ. Her diskuterer studerende 

fra alle studieretninger Studenterrådets politik og beslutter, 

hvordan Studenterrådet skal arbejde. Studenterrådet består 

altså af en bred sammensætning af studerende, der sammen 

kæmper din sag.


STUDENTERRÅDETS SPIDSKANDIDATER: 

Maja Viola Buskbjerg, 25 år 

Idéhistorie, 8. semester 

Hvorfor stiller du op til universitetsbestyrelsen? 

I foråret oplevede jeg, at der var langt fra den enkelte studerendes hverdag 

til, hvad de foretog sig i den øverste ledelse. Det var i forbindelse med den 

faglige udviklingsproces (FU), hvor det blandt andet blev besluttet at lægge 

de ni hovedområder sammen til fire og lave institut- og studienævnsstrukturen 

om. I denne proces var der fra start ikke lagt op til, at de studerende 

skulle inddrages. Jeg stiller derfor op til bestyrelsen for at sikre, at det bliver 

en selvfølge for AU’s ledelse, at de studerende i højere grad skal inddrages. 

Hvad er din personlige mærkesag? 

Min personlige mærkesag tager udgangspunkt i FU, hvor jeg opdagede, hvor 

lidt medbestemmelse de studerende i praksis har. Jeg mener, at det er vigtigt 

at inddrage de studerende i langt højere grad, når der tages beslutninger om 

blandt andet deres uddannelses indhold og rammerne for deres uddannelse. 

Udover at inddrage de studerende i beslutningsprocessen er det også vigtigt 

at sikre den faglige debat blandt de studerende. Jeg har alt for ofte oplevet, 

at mine medstuderende ikke ved, hvad FU er. Det skal der laves om på. 

Hvordan vil du arbejde for denne sag? 

Mere konkret vil jeg gennem bestyrelsesarbejdet kæmpe for et fagligt flertal 

i bestyrelsen. Det vil sige, at medarbejdere og studerende tilsammen har 

flertal i bestyrelsen frem for eksterne bestyrelsesmedlemmer, der i dag er i 

overtal. Det er vigtigt, at dem, der har deres daglige gang på universitetet 

kan sidde med den endelige beslutning. Herudover vil jeg arbejde for flere 

åbne punkter til møderne, en højere grad af inddragelse af medarbejdere og 

studerende i bestyrelsens arbejde og sikre, at den enkelte studerende har 

viden om, hvad bestyrelsen foretager sig. Altså skal der være kortere vej fra 

de studerende til den øverste ledelse. 

Læs mere om Maria og hendes kandidatur på 

www.facebook.com/stemmariajuhlerlarsen. 

Hvorfor genopstiller du op til universitetsbestyrelsen? 

Jeg har været en af de studerendes to repræsentanter i bestyrelsen siden 

september 2009. Jeg har kæmpet hårdt for at præge bestyrelsen, så den 

sætter de studerendes interesserer i centrum for de langsigtede beslutninger 

for universitetet. Der er imidlertid stadig lang vej, før de studerendes interesser 

får det fokus, som vi fortjener. Derfor ønsker jeg at fortsætte med at 

påvirke bestyrelsen til at sætte dine interesser i centrum. 

Hvad er din personlige mærkesag? 

AU har den tvivlsomme ære at blive repræsenteret offentligt af nogle af de 

mest ihærdige forkæmpere for brugerbetaling på videregående uddannelser. 

Vores rektor, Lauritz B. Holm Nielsen, mener blandt andet, at brugerbetaling 

skaber mere motiverede studerende. Sikke noget vrøvl! Det, der motiverer 

studerende, er spændende, relevante og gode uddannelser, og det skaber 

man altså ikke ved at lade studerende betale regningen. Brugerbetaling vil 

også betyde, at universitetet i endnu højere grad end i dag vil blive for elitens 

børn, der kommer fra veluddannede, boglige hjem, mens slagterens søn og 

den tosprogede knægt fra Gellerup ekskluderes. Jeg kæmper for et universitet 

for alle – og kæmper derfor mod brugerbetaling. 

Hvordan vil du arbejde for denne sag? 

Bestyrelsen må markere, at den ikke går ind for brugerbetaling, og at rektors 

udtalelser om brugerbetaling står for egen regning. Derfor har jeg allerede 

bedt om at få brugerbetaling på dagsordnen i bestyrelsen. Bestyrelsen har 

det økonomiske ansvar på AU, og jeg vil kæmpe for højere offentlige bevillinger 

til universitetet, frem for brugerbetaling. Jeg vil derudover arbejde for, 

at vores uddannelser bliver opprioriteret – også økonomisk. 

Læs mere om Maja og hendes kandidatur på Facebookgruppen ’Stem Maja 

Viola Buskjbjerg i unibestyrelsen’. 

Maria Juhler Larsen, 22 år 

Statskundskab, 5.semester


STUDENTERRÅDET GÅR TIL VALG PÅ: 

’Uddannelse for alle’ i AU-strategien 

Brobygning for folkeskole- og gymansieelever 

Flere og bedre mentorordninger 

Pulje på 1 million til studiemiljøet 

Studenterstyrede, fagnære rum 

Fælles IT-system 

Bevar SU i nomeret tid + 1 år 

SU’en skal følge lønudviklingen 

Bedre SU for handicappede og forældre 

UDDANNELSE FOR ALLE 

Det er ikke altid sjovt at gå på universitetet, når 

ens familie ikke forstår, hvad det er man laver, 

når man mangler et netværk til faglig hjælp, eller 

man ikke forstår fagets ’hemmelige’ koder. 

Disse problemer er langt større for unge fra 

ikke-akademiske familier. Det er både moralsk 

og økonomisk forkert ikke at sikre, at flere unge 

fra ikke-akademiske hjem får en universitetsuddannelse. 

Studenterrådet kæmper derfor for, at Aarhus 

Universitet påtager sig ansvar for at få et mere 

socialt alsidigt universitet. For eksempel skal 

folkeskole- og gymnasieelever inspireres til at 

tage en længerevarende uddannelse, ligesom 

der skal sikres gode mentorordninger på alle 

studier. 

STUDIEMILJØ DER KNYTTER DIG TIL AU 

Når institutter og fakulteter slås sammen, hvad 

bliver der så af studiemiljøet? Foredragsrækker, 

fredagsbarer og andre faglige foreninger er 

med til at give de studerende et tilhørsforhold til 

Aarhus Universitet og deres fag. 

Undersøgelser viser, at en stærk tilknytning til 

det enkelte studie er afgørende for at forhindre 

stress, ensomhed og deraf følgende frafald. 

Studenterrådet vil arbejde for at universitetet 

skal afsætte en pulje på 1 million kroner, der 

skal sikre studiemiljøet efter sammenlægningerne. 

EN SU DER ER TIL AT LEVE AF 

Det er fint, at vi studerende ikke svælger i foie 

gras og lange dyre ferier. Men når der ikke er 

råd til de nødvendige bøger eller et ordentligt 

sted at bo, er det et problem. SU'en sikrer, at 

mange tager en uddannelse, og i fremtiden 

bliver der brug for endnu flere højtuddannede. 

Studenterrådet kæmper derfor for, at SU'en 

ikke sættes ned. Gennem vores nationale organisation 

Danske Studerendes Fællesråd har vi 

forhandlet med samtlige af Folketingets partier 

og sikret store politiske resultater. Planerne om 

forkortelse af SU-perioden eller omlægning til 

lån er i denne omgang – forhåbentlig – taget af 

bordet. Ligesom i 2008 og 2009 var Studenterrådets 

protester og forhandlinger en stor del af 

dette. 

Læs mere på stem-sr.au.dk

STUDENTERRÅDETS SIDER 

HVORFOR STEMMER DU TIL UNIVERSITETSVALGET? 

Jonas Svenningsen, medicin: 

Det er vigtigt at stemme, fordi studenterrepræsentanterne 

i bestyrelsen med 

deres mandat skal kunne sende et signal 

til de øvrige bestyrelsesmedlemmer om, 

at de studerende ikke er ligeglade med, 

hvad der sker. At vi ikke finder os i, at 

noget bliver proppet ned over hovedet 

på os. 

Jeg mener, at det er de studerendes pligt 

at stemme. Hvis man vil have indflydelse 

på universitetet, er det også den eneste 

måde at blive hørt på. 

NYT STYRELSESMEDLEM 

Per Dalbjerg, 23 år, læser økonomi 

per@sr.au.dk 

Per Dalbjerg blev valgt ind i Studenterrådets styrelse 

på Fællesrådsmødet den 7. oktober 2010. 

Et af Pers fokusområder vil blandt andet være 

at sikre, at Studenterrådet og dets arbejde bliver 

mere synligt ude hos de enkelte studerende. Det 

skal være nemt for den enkelte studerende at 

deltage i den studenterpolitiske debat. 

Per vil kæmpe for, at de studerende har nogle 

gode fysiske rammer, sådan at man som studerende 

har lyst til at opholde sig på universitetet, 

både til forelæsningerne og bagefter. Dette er 

ifølge Per meget aktuelt i forbindelse med de 

mange bygningsplaner, der i øjeblikket er lagt 

frem. 

Mads Fabricius, datalogi: 

Stemmeprocenten til universitetsvalget 

har været utrolig lav de seneste år, og 

det synes jeg er direkte pinligt. Jeg stemmer 

til universitetsvalget, fordi de studerende 

i bestyrelsen skal føle, at de har et 

bagland, og at de virkelig repræsenterer 

de studerende. 

Det er virkelig nemt at stemme over nettet, 

så jeg mener ikke, at der er nogen 

undskyld for ikke at gøre det. Hvis de 

studerende ikke ved, hvem de vil stemme 

på, kan de i det mindste stemme blankt. 

VIGTIGE DATOER I NOVEMBE 

5. - 7. november: 

Vil du møde studenterpolitikere fra hele landet? 

terrådet afholder politikkonference for Danske S 

derendes Fællesråd. Kontakt Thea P. Frederiks 

thea@sr.au.dk, hvis du ønsker at deltage. 

15. november: 

Studenterrådet afholder sammen med rektorate 

åbent møde, hvor de studerende kan komme og 

på universitetets samlede ledelse, herunder de fi 

nye dekaner. Det sker kl. 12-13.30 i Studenterne 

mødelokale 2. 

17. november: 

Fællesrådsmøde, Studenternes Hus. 

22. - 25 november: 

Universitetsvalg. 

Claus Bjørn-Diderichsen, 

Jeg stemmer til universitets 

det er min chance for at få i 

på, hvem der står for den o 

studenterpolitik, og hvem de 

og forsvare mine interesser 

bestyrelsen. 

Bestyrelsen tager sig af ma 

daglige opgaver. De bestem 

studiemiljøet skal være, hvo 

ne allokeres og den slags. D 

følgelig betydning for alle st 

STUDIERELEVANTE KURSER: 

Perfektionstrang og utilstrækkelighedsfølelse? 2/11 

Bliv den bedste oplægsholder, 20/11 og 27/11 kl. 10 

Studieøkonomi, 10/11 kl. 15-18 

Eksamenssamtaler, 29/11 kl. 14-17. 

Læs mere om kurserne på www.sr.au.dk eller hent en 

der på Studenterrådets sekretariat.

NOV.10 FASCINATION - Delfinen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?