152 - Delfinen
27.07.2013 • Views
Share Embed Flag

152 - Delfinen

152 - Delfinen

152 - Delfinen

SHOW MORE
SHOW LESS
ePAPER READ
DOWNLOAD ePAPER
delfinen.magasin.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

START NOW

DELFINEN # <strong>152</strong><br />

FÅ MERE UD AF DIT UNIVERSITET OG DIN BY<br />

tilbageblik:<br />

NOV.09<br />

00’erne<br />

TEMA om 00’erne: Metroseksualitet | Biografisme | Reality TV | Årtiet i musik, film, litteratur, tegneserier og mode<br />

Stort tillæg om universitets- og kommunalvalg | Interview med Jørgen Leth | Humanister i jobkarrusellen

FÅ TEGNET DANMARKS VILDESTE STUDIEFORSIKRING<br />

...MEN KUN HVIS DU ER INGENIØRSTUDERENDE ELLER STUD.SCIENT.<br />

Med IDA Studieforsikring får du Danmarks nok billigste og bedst dækkende forsikringer. Priserne er lave<br />

og naturligvis med 0,- i selvrisiko. Fordelene stopper heller ikke ved din dimission, for efter studiet kan du<br />

beholde studieforsikringerne til dit fyldte 29. år. Få IDA Studieforsikring – så er du dækket!<br />

Læs mere om den skinbarlige sandhed på ida.dk/studerende<br />

IDAs forsikringer tegnes gennem IDA FORSIKRING, INGENIØRERNES FORSIKRINGSGRUPPE Forsikringsagentvirksomhed. shc.dk

#<strong>152</strong><br />

22<br />

TEMA - METRO METRO MAN<br />

DELFINEN udgives af Studenterrådet ved<br />

Aarhus Universitet. Nordre Ringgade 3, 8000<br />

Århus C, tlf.: 89425469, fax: 89425474<br />

Oplag: 5000 ex.<br />

TEMA - Tilbageblik på 00’erne<br />

20<br />

22<br />

24<br />

26<br />

28<br />

30<br />

32<br />

VELKOMMEN TIL VIRKELIGHEDEN<br />

REALITY TV I DET FORGANGNE ÅRTI<br />

REDAKTIONEN<br />

NOV.<br />

VALGSEKTION<br />

12-19<br />

METRO METRO MAN<br />

OM 00’ERNES METROSEKSUALITET<br />

BIOGRAFIERNES ÅRTI<br />

Annoncer: Tom Poulsen, tlf: 28992317 -<br />

annoncer@sr.au.dk<br />

MODEÅRTIETS IDENDITETSSØGENDE INDIVIDUALISTER<br />

TENDENSER I 00’ERNES MODE<br />

00’ERNE I LITTERATUR OG MUSIK<br />

00’ERNE I TEGNESERIER<br />

00’ERNE I FILM<br />

CHEFREDAKTØR Jeppe Knudsen REDAKTIONSCHEF Niklas Steffesen Hessel<br />

KULTURREDAKTØR Katrine Villumsen LAYOUTER Jeppe Knudsen KLUMMESKRIBENT<br />

Christian Salling SKRIBENTER Puk Frederikke Qvortrup, Carsten Christiansen, Kristian<br />

Holmelund Jakobsen, Signe Trier Simonsen, Benedikte Fredenslund, Maria Maarbjerg,<br />

Sophie Holm-Nielsen, Lasse Winther Jensen, Kasper Lundberg, Ida Maria Christensen,<br />

Esben Rahr Gotfredsen, Linda L. Dürr Resen, Christoffer Hillgaard Pedersen TEGNER<br />

Thomas Dean Kris Gaardbo FOTOGRAFER Mia Brinkmann<br />

DELFINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenterrådet<br />

ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under andet navn end<br />

Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets opfattelse.<br />

SKRIV TIL DELFINEN PÅ: delfinen@sr.au.dk<br />

Næste deadline er 16. november 2009<br />

Læs mere på:<br />

WWW.DELFINEN-MAGASIN.DK<br />

HVERT NUMMER<br />

4<br />

5<br />

6<br />

50<br />

51<br />

KULTUR<br />

34<br />

36<br />

38<br />

42<br />

44<br />

45<br />

LEDER + KLUMMEN<br />

HUMOR<br />

MABOKO ABSURDO<br />

SPOT<br />

TRØJBORG<br />

SPORTEN<br />

BEGIVENHEDER I UNIVERSITETSSPORTEN<br />

NYT FRA STUDENTERRÅDET<br />

38<br />

KULTUR - INTERVIEW MED JØRGEN LETH<br />

FILM SKAL SES OVERALT<br />

OM ÅRHUS FILMFESTIVAL 2009<br />

KATAPULT<br />

TEATER MED MOD OG MENINGER<br />

INTERVIEW MED JØRGEN LETH<br />

ANMELDELSER<br />

MUSIK, KUNST OG TEATER<br />

KULTURKALENDER<br />

RETRO<br />

DEN STORE SODAVANDSKRIG<br />

3 DELFINEN

LEDER | VALGET ER DIT<br />

Niklas Steffensen Hessel og Jeppe Knudsen<br />

Redaktører<br />

November er traditionen tro valgmåned, og i år<br />

er der valg på både universitært og kommunalt<br />

niveau.<br />

På universitetet drejer det sig om valg til<br />

universitetsbestyrelsen (hvor de studerende<br />

er sikret to pladser), til Akademisk Råd på<br />

fakultetsniveau samt til de enkelte institutters<br />

studienævn.<br />

Som på landets andre universiteter er<br />

valgdeltagelsen på AU hvert år ekstremt lav – for<br />

valget til bestyrelsen gælder det, at omkring 15<br />

til 16 procent af de studerende årligt får sat deres<br />

kryds.<br />

Umiddelbart kan den lave deltagelse måske<br />

synes forståelig. Universitetsreformen i 2003 har<br />

langt hen ad vejen afviklet det institutionelle<br />

universitetsdemokrati. Man beskar de studerendes<br />

og ansattes indflydelse til et absolut minimum<br />

til fordel for en ’professionel’ ledelse med et<br />

eksternt flertal, primært fra erhvervslivet. To sølle<br />

studerende gør vel ikke den store forskel – slet ikke<br />

når universitetet i forvejen er bundet ministerielt af<br />

KLUMME | EN METAKLUMME<br />

ORD | CHRISTIAN SALLING<br />

Vi bliver kaldt en kultur af selviscenesættere.<br />

Gud og hvermand får skrevet en biografi<br />

over deres livsværk, uanset hvor ligegyldigt<br />

dette måtte være og uden særlig<br />

interesse for litterær kvalitet. Det er den<br />

ultimative demokratisering af kulturen og<br />

i øvrigt en glimrende løsning på det årligt<br />

tilbagevendende problem med, hvad man<br />

skal forære Onkel Jørgen i julegave. Jeg har<br />

derfor valgt at hoppe med på vognen ved at<br />

interviewe mig selv, og berige verden med<br />

insiderviden om livet som klummeskribent på<br />

<strong>Delfinen</strong>.<br />

4 DELFINEN<br />

DET REDAKTIONELLE |<br />

udviklingskontrakter og detailregulering.<br />

Så hvorfor stemme?<br />

En sådan indstilling er dog et farligt<br />

skråplan. Netop de seneste års indhug i<br />

universitetsdemokratiet gør det vigtigere end<br />

nogensinde at bruge sin stemme og markere<br />

modstand mod afdemokratiseringen. En<br />

lav stemmeprocent kan læses som et tegn<br />

på, at studerende slet ikke bekymrer sig om<br />

medbestemmelse. Dermed bliver det kun lettere<br />

for politikere at affærdige kritikken af topstyringen.<br />

Alt andet lige kan det også svække<br />

studentermedlemmernes gennemslagskraft i<br />

bestyrelsen, at deres de facto opbakning blandt de<br />

studerende er så lav. Der er derfor god grund til at<br />

stemme d. 23-26. november – og så i øvrigt huske<br />

på, at et levedygtigt demokrati ikke kun virker på<br />

årsbasis.<br />

Kommunalpolitisk har man som studerende<br />

i Århus virkelig mulighed for at påvirke slagets<br />

gang, da de studerende demografisk er en vægtig<br />

gruppe: 12 procent af alle indbyggere i Århus<br />

Kommune læser på en videregående uddannelse –<br />

og byen har brug for os.<br />

Århus er en god studieby, men den bliver<br />

Hvorfor skrive en klumme?<br />

Stillingen var ledig. Og nu har jeg altid fundet<br />

det sjovt at forsøge at vende tingene lidt på<br />

hovedet. Det bliver til en masse ævl, men<br />

måske ligger der en kerne af sandhed begravet<br />

et eller andet sted derinde.<br />

Hvordan griber du det an?<br />

Typisk forsøger jeg at finde et eller andet<br />

emne, der har en forholdsvis bred appel.<br />

Folk skal gerne føle en relation til det, der<br />

tales om. Det sjove opstår, når man kan få<br />

tvistet det fuldstændigt ud af proportioner<br />

og havner et helt andet sted, end hvor man<br />

startede. En del af pointen er at oparbejde en<br />

argumentation, der på overfladen kunne virke<br />

fornuftig nok, men bare lider af en eller anden<br />

fundamental logisk brist. Der er noget komisk<br />

ved påståelige typer, der har travlt med at give<br />

deres mening til kende, men desværre ikke<br />

formår at se tingene i et bredere perspektiv.<br />

Du er humanist. Ender det ikke let med at blive<br />

meget humanistisk-orienteret?<br />

Tjoh. Jeg overvejede at appellere til andre fag<br />

ved at skrive en klumme i binær kode, men<br />

Redaktionen fandt det uhensigtsmæssigt<br />

at fylde halvdelen af bladet med nuller og<br />

ettaller.<br />

Men er det ikke også bare fordi du ikke kan finde<br />

ud af at skrive en rigtig artikel?<br />

Øh…?<br />

dårligere at studere i, hvis vi ikke påvirker den<br />

retning kommunalpolitikken har nu. Eksempelvis<br />

bliver der ikke bygget nok ungdomsboliger i<br />

byen, og fortsætter det træge byggeri, vil 6000<br />

flere studerende i Århus i 2017 stå uden tag over<br />

hovedet.<br />

Studerende bruger mange forskellige<br />

kulturtilbud – og de studerende er samtidig med<br />

til at give kulturlivet i byen en dynamik. Men for at<br />

kulturen i Århus kan bibeholdes på det nuværende<br />

høje niveau, er det nødvendigt, at der bliver<br />

afsat flere penge. Vil kommunen nå sit mål om<br />

at være Europæisk Kulturhovedstad i 2017 er det<br />

nødvendigt at punge ud. Kultur er ikke gratis.<br />

I dette nummer af <strong>Delfinen</strong> finder du en<br />

valgsektion, hvor du kan læse om holdningerne<br />

hos studenterkandidater til universitetsvalget og<br />

studenterpolitikere til kommunalvalget. Valget<br />

overlader vi naturligvis til dig – men hvorfor ikke<br />

bruge det? <br />

Altså come on: Det er da billigt sluppet bare<br />

at ævle løs om et eller andet uden at foretage<br />

nogen som helst form for reel journalistisk<br />

research. Lav dog noget fornuftigt!<br />

Hey! Opfør dig ordentligt! Du er bare en fiktiv<br />

interviewer, jeg selv har fundet på!<br />

Du er jo ikke et hak bedre end alle de andre<br />

medieludere, der hungrer efter en eller anden<br />

eksponeringsplatform, der kan skille dem ud fra<br />

den grå mængde! Tror du selv, at der er nogen,<br />

der gider læse dit ligegyldige lort?<br />

Jamen jeg…<br />

Fy for satan for en gang selvpromoverende<br />

Sindey Lee-journalistik. Det handler jo bare om<br />

at skrive noget på CV’et, score en gratis drink, og<br />

noget fisse ikke?<br />

Jeg har faktisk aldrig…<br />

Men det er slut nu! Jeg har aftalt med din venstre<br />

hjernehalvdel, at vi nægter at samarbejde med<br />

dig længere. Prøv at skrive din møgklumme uden<br />

ortografi og syntaks. Så kan du måske lære at<br />

holde din kæft, indtil du har noget fornuftigt at<br />

dele med verden!<br />

HÆÆLJP!!! MTTYERI!!! QWEgfsd<br />

gHbpæOPmfasp

FOTOKONKURRENCE |<br />

AARHUS UNIVERSITETET HYLDER PANDADRUK<br />

Studiestart og rusuge bliver ofte fortbundet med hæmningsløs druk, tøjkæder og totalskadede træhytter. Det image forsøgte ledelsen på Syddansk Universitet i<br />

år at gøre op med ved at indskærpe, at fagligheden i stedet bør være i højsædet.<br />

Lykkeligvis ledes Aarhus Universitet ikke af en lignende samling party killers. I hvert fald ikke at dømme efter vinderfotoet fra den nyligt overståede<br />

fotokonkurrence på AU, hvor de indsendte billeder skulle ”fange den unikke studiestartstemning på universitetet”. Dommerkomiteen forelskede sig her i<br />

fotografiet af en panda, der er væltet om, tilsyneladende efter den har indtaget indholdet af en kasse med Ceres-øl.<br />

På <strong>Delfinen</strong> glæder vi os naturligvis over, at man fra universitetets side gerne vil slå et slag for druk og dyr - en kombination, man alt for sjældent ser promoveret.<br />

Men vi stiller os stærkt uforstående over for, at det netop er pandaen, der er løbet med lampelyset. <strong>Delfinen</strong> er af natur et drukfældigt dyr, og vi råder faktisk på<br />

redaktionens kontor over et skræddersyet Delfin-kostume (se illustrationen). Så er det sagt - bare til en anden gang.<br />

(Vinderfotoet er taget af Erik Jacobsen, nanoteknologi)<br />

5 DELFINEN

SPOT<br />

Universitetsbygningerne på Trøjborg<br />

Første gang man får at vide, at man skal møde op<br />

til undervisning i universitetets lokaler på Trøjborg,<br />

er det med en vis ængstelighed, man bevæger sig<br />

væk fra de velkendte bygninger på Ringgaden eller i<br />

Nobelparken og hen mod denne afsidesliggende del af<br />

Aarhus Universitet. For hvor ligger disse bygninger helt<br />

præcist, og hvad kan man forvente sig af stedet, der<br />

gemmer sig i en gård bag den store jernport?<br />

ORD & FOTO | PUK FREDERIKKE QVORTRUP pensum for en stund, kan man forsøge sig med<br />

at svinge sig i rebgyngen ud over skrænten<br />

Location, location…<br />

Bag Trøjborg Centret på Willemoesgade<br />

ligger de til tider glemte bygninger, der huser<br />

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole,<br />

Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og<br />

Oplevelsesøkonomi.<br />

Herfra er der ikke langt til de hyggelige<br />

gader på Trøjborg med cafeer, lækker italiensk<br />

is hos La Dolce Vita, gode bænke eller bare en<br />

sandwich on the go. Lige om hjørnet finder<br />

man ligeledes Løvbjerg, hvor man til kl. 21 kan<br />

proviantere i sodavand og smovs i de hårde<br />

eksamensperioder. Har man i stedet brugt for<br />

et kick af mere meditativ art, ligger Risskov i<br />

gå-afstand fra Trøjborg. Her kan man indsnuse<br />

naturen, kigge ud over vandet og glemme alt<br />

om Foucault. Er det helt galt med at slippe<br />

6 DELFINEN<br />

og råbe ’wuhuu’ - det kan i hvert tilfælde ikke<br />

skade. Så bygningerne på Willemoesgade får<br />

klart et plus for sine omgivelser.<br />

Til gengæld trækker det ned i<br />

regnskabet at denne del af universitetet<br />

ligger et pænt stykke fra dér, det sner, i<br />

universitetshenseender: man skal på med<br />

jakken, spænde hjelmen, op på cyklen<br />

og af sted for at kunne deltage i de store<br />

fredagsbarer og foredrag, som oftest foregår<br />

i universitetets mere primære bygninger. Det<br />

samme gælder, hvis man bare gerne vil låne en<br />

bog på Statsbiblioteket.<br />

Den øde gård<br />

Hvis man har vanskeligt ved at finde<br />

universitet på Trøjborg, skal man blot søge<br />

efter de karakteristiske gule bygninger med<br />

tæpper af grøn egeføj på murene, som minder<br />

én om, at dette er en del af Aarhus Universitet.<br />

Indgangen til de forskellige institutter er<br />

markeret med en jernlåge, som fører ind<br />

til en stor gård, der umiddelbart virker lidt<br />

menneskeforladt. Enkelte studerende står<br />

og ryger i hjørnerne, men ellers er der ikke<br />

meget udendørsaktivitet. Drejer man til højre<br />

ved indgangen, findes dog en fin lille kantine.<br />

Rummet er hyggeligt med bjælker i loftet og<br />

stearinlys i vinduerne. Udvalget af madvarer<br />

er småt, men i orden. Et minus er dog, at<br />

Inde i varmen<br />

Vover man sig indenfor i de gule bygninger i<br />

gården, vil man hurtigt opdage, at her gemmer<br />

sig nogle rigtigt rare lokaler, gange med<br />

mange studiegruppeborde og fede opholds-/<br />

arbejdsrum. F.eks. har Oplevelsesøkonomi for<br />

nyligt indrettet sig og pyntet deres lokaler<br />

med grønne planter, bloklys-i-forskelligehøjder-anretning,<br />

en væg prydet med<br />

Wullfmorgenthaler-striber, et lille basketnet<br />

osv. Her skal også fremhæves deres turkis bar,<br />

som stolt står ved siden af et sofaarrangement,<br />

som lokker i al sin blødhed. En fredagsbar her,<br />

hvor man sidder SÅ mageligt SÅ tæt på øl, må<br />

være en fornøjelse!<br />

Til dem, der er til et lettere rustikt look,<br />

vil Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultets<br />

afdeling sikkert være en fryd: Aller øverst<br />

oppe under taget er store klasselokaler med<br />

grove bjælker og skråvægge, som giver en<br />

anderledes stemning, end vi er vant til i<br />

lokalerne ved Ringgaden eller i Nobelparken.<br />

Kan man se bort fra at føle sig lidt udenfor<br />

Universitetets fysiske kerne, danner<br />

Willemoesgade altså en glimrende ramme for<br />

sine studerende.

enestående enestående<br />

tilbud tilbud<br />

kun kun for for studerende!<br />

studerende!<br />

coming coming<br />

soon! soon!<br />

computer computer<br />

premiere premiere<br />

d. d. 12 12 august august<br />

VanVittige VanVittige studenterpriser<br />

studenterpriser<br />

bredbånd bredbånd<br />

fri fri tale tale<br />

tdc tdc play play<br />

mobil mobil<br />

Med Med Studenterhus Studenterhus Århus Århus nye nye momobil-bil- og og bredbåndstilbud, bredbåndstilbud, kan kan du du have have<br />

vennerne vennerne i i røret røret og og surfe surfe på på internetinternettettet hele hele dagen dagen for for næsten næsten ingen ingen penge penge<br />

og og med med det det nyeste nyeste hardware! hardware! I I samarbejde samarbejde<br />

med med TDC, TDC, Dustin Dustin home home og og Århus Århus Kommune Kommune<br />

lanceres lanceres d. d. 12 12 august august en en række række fantastiske fantastiske<br />

tilbud tilbud for for studerende studerende i i Århus. Århus. (medlemskab (medlemskab af af<br />

Studenterhus Studenterhus Århus Århus er er et et krav.) krav.)<br />

internet internet<br />

følg følg med med på på<br />

www.studenterhusaarhus.dk<br />

www.studenterhusaarhus.dk<br />

Århus Kommune

8 DELFINEN<br />

TEMA | UDEFRA<br />

Humanist i jobkarrusellen<br />

Det seneste årti har været præget af en forrygende udvikling for humanisternes<br />

arbejdsvilkår. Derfor kan det virke ironisk, at netop de små 80’er årgange, der aldrig havde<br />

troet de skulle høre ordet ”arbejdsløshed”, dimitterer fra universiterne til en stigende mangel<br />

på beskæftigelse. For at modvirke denne tendens har universiteterne fået penge til at<br />

forbedre forholdene og forberede humanisterne bedre til et barskt arbejdsmarked.<br />

ORD | CARSTEN CHRISTIANSEN<br />

Tiderne har ændret sig for den danske humanist.<br />

Hvor humanistens liv engang var en ensporet rejse<br />

gennem offentlige institutioner – fra elev til lærer<br />

eller kommunalt ansat til plejehjemsbeboer – har<br />

det private erhversliv i højere og højere grad fået<br />

øje på humanistens kompetencer. I dag ansættes<br />

over halvdelen af humanisterne i det private<br />

erhvervsliv i alt fra projektledelse til marketing og<br />

PR.<br />

Ifølge Jannie Laigaard, fuldmægtig ved Det<br />

Humanistiske Fakultetssekretariat på Aarhus<br />

Universitet, er én af grundene til boomet i<br />

privatansatte humanister, at virksomhederne har<br />

fået en bedre forståelse for, hvad humanister kan<br />

bidrage med:<br />

”For en del virksomheder er det uklart, hvilke<br />

kompetencer en humanist har. Men når de<br />

så møder et helt konkret eksempel på, hvad<br />

en humanist laver, for eksempel i en anden<br />

virksomhed eller i en anden afdeling, så er<br />

indtrykket oftest meget positivt. Og det er den<br />

opfattelse af humanisten som en gevinst for<br />

virksomheden, der har spredt sig som ringe i<br />

vandet de seneste år”.<br />

Jannie Laigaard er projektleder på Projekt<br />

Karrierestarteren, et projekt der skal give<br />

humanisterne en forlomme i jobkøen. Dette<br />

gøres gennem kurser og samtaler, hvor de<br />

kandidatstuderende sættes i kontakt med<br />

erhvervslivet, får afklaret deres kompetencer, samt<br />

får inspiration til at forbedre deres kompetencer på<br />

områder, hvor der kunne være brug for det.<br />

”Tidligere kandidater har netop efterlyst<br />

ting som opgaveskrivning i samarbejde<br />

med virksomheder og bedre mulighed for<br />

praktikophold” siger Jannie Laigaard og<br />

påpeger, at det netop er for at udfylde disse<br />

huller, og derved give de nyuddannede et bedre<br />

udgangspunkt, at projektet blev startet.<br />

Den akademiske arbejdsløshedskarrusel<br />

Ser man på statistikkerne for beskæftigelsen<br />

blandt de nyuddannede akademikere kan<br />

det da også virke nedslående. Godt en<br />

tredjedel af de akademikere der har forladt<br />

uddannelsesinstitutionernes trygge rammer og<br />

fredagsbarer det sidste år står uden arbejde. Det<br />

er det højeste antal siden 1996. Stigningen er dog<br />

ikke jævnt fordelt på de forskellige studier. F.eks.<br />

har magistrene kun oplevet en stigning på 25,4<br />

procent i ledigheden fra august sidste år til august<br />

i år, mens ingeniørerne har oplevet en tredobling.<br />

Humanisterne skal dog ikke føle sig alt for sikre,<br />

mener Ole Grønne fra Dansk Magisterforening.<br />

”Ingeniørerne er altid mere tydelige i op- og<br />

nedgangstider. Arbejdsløsheden begynder først<br />

rigtigt at ramme humanisterne nu” siger Ole<br />

Grønne.<br />

Dansk Magisterforening har generelt ikke set<br />

så voldsomme tendenser hos deres medlemmer.<br />

Ifølge DM har magistrene som helhed ikke været<br />

ramt hårdt af finanskrisen. Det er gået mere<br />

nedad for juristerne og økonomerne hos DJØF,<br />

mens ingeniøerne også trækker deres del af det<br />

ubehagelige slæb i den overordnede statistik.<br />

”Hvad kan du egentlig?”<br />

De fleste humanister, og for den sags skyld flere

andre universitetsstuderende, har prøvet det. Du sidder til en familiefest<br />

og hygger dig. Pludselig kommer onkel Hans hen til dig, giver dig et alt<br />

for hårdt slag på skulderen og spørger ”Hvad i alverden kan du bruge<br />

din uddannelse til? Du kan jo ikke engang køre en gaffeltruck!”. Netop<br />

spørgsmålet om humanistens kompetencer er noget både politikere og<br />

erhvervslivet i mange år har efterspurgt afklaring omkring, og selvom<br />

dette er blevet væsentligt bedre, er det stadig vigtigt, at den humanistiske<br />

jobsøger ved, hvilke tangenter han kan spille på. Det kan være svært for en<br />

virksomhed at se, præcis hvad en historiestuderende der skrev speciale om<br />

absolutistiske kroningsceremonier kan tilbyde dem hvis han ikke kan skrive<br />

andet på sit CV. Og i en by som Århus, hvor gode studiejobs i bedste fald er<br />

sjældne, er det måske ikke så underligt at de studerende en gang imellem<br />

kan føle sig lidt frustrerede.<br />

Men universitetet er blevet bedre til at skabe en forbindelse mellem<br />

den studerende og det private erhvervsliv, og der er adskillige tilbud til<br />

den studerende om at få afklaret sine kompetencer. Det mener i hvert<br />

fald Jesper Hansen, der lige nu skriver speciale ved engelskstudiet på<br />

Aarhus Universitet. Han mener dog, at universitetet kan blive bedre til at<br />

gøre de studerende opmærksomme på de tilbud, der er. Men langtfra alle<br />

humanister svæver rundt på en isoleret sky, uden at være klar over, hvad der<br />

ligger forude.<br />

”De studerende er blevet mere opmærksomme, og de er begyndt at<br />

tænke mere på deres kompetencer og deres CV” , mener Jesper. Han<br />

tror, at finanskrisen og den ændrede jobsituation har hjulpet til at få de<br />

studerende op af stolen. Han påpeger desuden, at de studerende skal<br />

huske at tænke fremadrettet med deres speciale, da et godt speciale om<br />

det rigtige emne kan hjælpe en nyuddannet, især i det private. Selv er han<br />

interesseret i kommunikation og skriver derfor speciale om den amerikanske<br />

mediedækning af Irak-krigen.<br />

Vær kreativ<br />

Når det handler om den fremtidige arbejdsmarkedssituationen, skal<br />

humanisten ifølge Ole Grønne fra Dansk Magisterforening være villig til at<br />

tænke udover snævre fagkasser.<br />

”Humanisterne har en bred uddannelse, derfor er det også vigtigt at<br />

tænke bredt. Der er sket vildt meget de sidste 10 år, når det kommer til<br />

humanisternes arbejdsmuligheder, især i det private, så det er vigtigt at være<br />

kreativ. Der er mange alternative jobs for humanisterne, som man måske<br />

ikke umiddelbart kommer i tanke om”.<br />

Et af problemerne er ifølge Ole Grønne også mange<br />

universitetsstuderendes manglende evne til at tænke bredere geografisk.<br />

Han mener, at især humanisterne kan forbedre deres jobmuligheder<br />

drastisk, hvis de er villige til at være mobile og flytte efter arbejdet. <br />

Projekt Karrierestarteren:<br />

Det Humanistiske Fakultet kører i perioden efteråret 2009 til efteråret<br />

2010 Projekt Karrierestarteren på Det Humanistiske Fakultet. Initiativet<br />

er finansieret af Videnskabministeriet og skal hjælpe de humanistiske<br />

kandidatstuderende med at komme foran i jobkøen.<br />

Det sker gennem en række aktiviteter, man som humanistisk<br />

kandidatstuderende gratis kan benytte sig af - blandt andet:<br />

Mentorordning<br />

Erhvervsspecialer<br />

Mini-praktik<br />

Tema-workshops<br />

Karrierekreds<br />

Klar-til-job-kurser<br />

Individuel karrierevejledning<br />

Læs mere på www.humaniora.au.dk/karriere<br />

Hovedsponsorer:<br />

Øvrige sponsorer:<br />

ÅRHUS<br />

STUDEnTERHUS<br />

SønDagSSaLSa<br />

DøR: 18.00 pRiS: 65/50 (inSTRUkTion + SaLSaTEk + 1øL/1 vanD)<br />

koLLEgiERnES kamp - 1. SEmifinaLE<br />

DøR: 15.00 pRiS: gRaTiS<br />

inTERnaTionaL nigHT - DiSco paRTy<br />

DøR: 20.00 pRiS: gRaTiS<br />

INCUBA<br />

SCIENCE PARK<br />

nov<br />

foREDRag mED cLEmEnT kjæRSgaaRD I SAMARBEJDE MED FOF<br />

DøR: 16.00 pRiS: 100/130<br />

coRpoRaTE nigHT<br />

DøR: 20.00 pRiS: gRaTiS<br />

æD Dig TiL ET nETvæRk!<br />

DøR: 07.30 - 09.00 pRiS: 50,-<br />

JAzzSElSkABEt pRÆSENtERER:<br />

kLüvERS big banD fEaT. ED paRTyka<br />

DøR: 20.00 pRiS: SE WWW.STUDEnTERHUSaaRHUS.Dk<br />

mikE TRamp & THE Rock’n’RoLL ciRcUz<br />

DøR: 20.00 pRiS: 140/120<br />

HigH 5 kLUbbEn<br />

DøR: 22.00 pRiS: 50/30<br />

SønDagSSaLSa<br />

DøR: 18.00 pRiS: 65/50 (inSTRUkTion + SaLSaTEk + 1øL/1 vanD)<br />

TRio baREfooT<br />

DøR: 20.00 pRiS: 60/40<br />

inTERnaTionaL nigHT - LivE banD: miLE HigH DEaR<br />

DøR: 20.00 pRiS: gRaTiS<br />

koLLEgiERnES kamp 2. SEmifinaLE<br />

DøR: 15.00 pRiS: gRaTiS<br />

THE LaTE paRaDE<br />

DøR: 20.00 pRiS: 60/40<br />

LaURa mo • afEnginn<br />

DøR: 19.00 pRiS: 80/60<br />

SEconDHanD bazaR<br />

DøR: 13.00 pRiS: gRaTiS<br />

kaRmaLicioUS<br />

DøR: 19.00 pRiS: SE WWW.STUDEnTERHUSaaRHUS.Dk<br />

inTERnaTionaL nigHT - fiLm nigHT<br />

DøR: 20.00 pRiS: gRaTiS<br />

koLLEgiERnES kamp - DEn SToRE finaLE!<br />

DøR: 15.00 pRiS: 20,- inDTiL kL 21.00<br />

UnDER OvERFlADEN:<br />

Tomm LonDon • THE boy THaT goT aWay • SpaRkpLUg<br />

DøR: 20.00 pRiS: 60/40<br />

cLUb STRangE EaRS<br />

kELLERmEnScH • THE yoUTH • fivEDoLLaRkiLLboTWHoRE<br />

THE SLEEpingS • DEaTH RiDES a HoRSE Dj<br />

DøR: 20.00 pRiS: 50/30<br />

SønDagSSaLSa<br />

DøR: 18.00 pRiS: 65/50 (inSTRUkTion + SaLSaTEk + 1øL/1 vanD)<br />

byTTE byTTE købmanD<br />

DøR: SE WWW.STUDEnTERHUSaaRHUS.Dk pRiS: 275<br />

SønDagSSaLSa<br />

DøR: 18.00 pRiS: 65/50 (inSTRUkTion + SaLSaTEk + 1øL/1 vanD)<br />

SpiLafTEn<br />

DøR: 15.00 pRiS: gRaTiS<br />

kLüvERS big banD<br />

DøR: 20.00 pRiS: SE WWW.STUDEnTERHUSaaRHUS.Dk<br />

01<br />

SøN<br />

02<br />

MAN<br />

03<br />

tIRS<br />

04<br />

ONS<br />

04<br />

ONS<br />

05<br />

tORS<br />

05<br />

tORS<br />

06<br />

FRE<br />

07<br />

løR<br />

08<br />

SøN<br />

09<br />

MAN<br />

10<br />

tIRS<br />

11<br />

ONS<br />

12<br />

tORS<br />

13<br />

FRE<br />

14<br />

løR<br />

14<br />

løR<br />

17<br />

tIRS<br />

19<br />

tORS<br />

19<br />

tORS<br />

21<br />

løR<br />

22<br />

SøN<br />

25 - 28<br />

ONS-løR<br />

29<br />

SøN<br />

29<br />

SøN<br />

30<br />

MAN<br />

Århus Kommune

De studerende ikke hørt før<br />

bibliotekssammenlægning<br />

DE TRE INSTITUTBIBLIOTEKER PÅ JURA, STATSKUNDSKAB OG ØKONOMI SLÅS TIL SEMESTERSTART<br />

SAMMEN TIL ÉT NYT SAMLET FAKULTETSBIBLIOTEK PÅ DET SAMFUNDSFAGLIGE FAKULTET. FLERE<br />

STUDENTERORGANISATIONER ER STÆRKT KRITISKE OVER, AT BESLUTNINGEN ER BLEVET TAGET UDEN AT<br />

INDDRAGE STUDERENDE OG UNDERVISERE.<br />

10 DELFINEN<br />

ORD | KRISTIAN HOLMELUND JAKOBSEN

Når januareksamenerne er overstået<br />

og næste semester begynder på Det<br />

Samfundsfaglige Fakultet i starten af februar,<br />

har de over 5000 studerende ikke længere<br />

et bibliotek for hvert af institutter på<br />

fakultetet. Bibliotekerne på jura, økonomi,<br />

statskundskab bliver fra den 8. februar samlet<br />

i et fælles fakultetsbibliotek, der skal ligge<br />

i det nuværende Juridisk Biblioteks lokaler.<br />

Psykologisk Bibliotek forbliver i Nobelparken,<br />

men bliver administrativt en del af det nye<br />

samlede fakultetsbibliotek.<br />

Beslutningen om sammenlægningen<br />

Beslutningen om sammenlægningen af<br />

bibliotekerne blev taget af fakultetsledelsen<br />

i december 2008 på baggrund af en rapport<br />

om institutbibliotekernes tilstand, der var<br />

blevet udarbejdet af institutbibliotekerne<br />

to år tidligere. Den viste ifølge dekan på Det<br />

Samfundsfaglige Fakultet, Svend Hylleberg,<br />

at der var store økonomiske besparelser og<br />

en biblioteksmæssig effektivisering ved at<br />

slå bibliotekerne sammen. Svend Hylleberg<br />

forventer, at man årligt kommer til at spare fire<br />

millioner kroner ved at samle bibliotekerne.<br />

Penge som institutterne så kan bruge på andre<br />

faglige gøremål.<br />

Beslutningen om samlingen af bibliotekerne<br />

blev taget af fakultetsledelsen efter møder<br />

med institutlederne. Således blev hverken<br />

akademisk råd eller studenterorganisationerne<br />

hørt i selve beslutningsprocessen. Et faktum,<br />

som flere studenterpolitiske organisationer<br />

stiller sig kritiske overfor.<br />

Det samlede bibliotek<br />

”Tanken er, at vi nedlægger de tre biblioteker<br />

og skaber et nyt. Det er ikke en videreførelse<br />

af de ting som eksisterer nu, vi plukker de<br />

gode ting fra de nuværende biblioteker og<br />

starter på ny,” siger biblioteksleder Susanne<br />

Krag. Hun blev ansat i foråret som leder af<br />

det nye fakultetsbibliotek, og hun mener, at<br />

det nye samlede bibliotek er til fordel for alle<br />

fakultetets studerende. Hun forklarer, at man<br />

udvider på det nuværende Juridisk Bibliotek<br />

for at få plads til sammenlægningen, og at<br />

det nye store bibliotek giver mulighed bedre<br />

faciliteter og en mere individuel service. Det<br />

samlede antal læserpladser bliver forøget, og<br />

der er planer om, at biblioteket skal tilbyde<br />

undervisning indenfor informationssøgning<br />

og brug af databaser.<br />

Manglende studenterindflydelse<br />

Flere af de studerende fra fakultetet, som<br />

<strong>Delfinen</strong> har snakket med, forklarer, at de<br />

ikke er direkte imod sammenlægningen,<br />

men at de er imod, at beslutningen er taget<br />

uden at inddrage de studerende. Statsrådet<br />

på statskundskab, der repræsenterer de<br />

studerende i forskellige universitetspolitiske<br />

organer, mener, at det er problematisk, at<br />

hverken de studerende eller underviserne<br />

er blevet hørt i beslutningsprocessen:<br />

”Det er utilfredsstillende, at dekanen og<br />

institutlederne egenrådigt kan tage en<br />

beslutning, som har så stor betydning for<br />

både studerende og undervisere,” siger Sara<br />

Kjærgård fra Statsrådet og kalder det for en<br />

lukket og ensporet proces. Hun forklarer,<br />

at sammenlægningen har betydet, at flere<br />

foreninger har måttet flytte rundt fordi<br />

Juridisk Bogformidling skal flytte ud af<br />

bibliotekslokalerne. I den sammenhæng har<br />

man dog oplevet større samarbejdsvillighed<br />

fra institutterne, end man gjorde fra<br />

fakultetsledelsen lyder det fra Sara Kjærgård.<br />

På jura har der været en til tider ophedet<br />

debat om bibliotekssammenlægningen,<br />

som blandt andet har vist sig i studiebladet<br />

Paragraf. Her har en række artikler i foråret<br />

problematiseret, at det nye fakultetsbibliotek,<br />

der skal ligge i det nuværende Juridisk<br />

Biblioteks lokaler, ud over 1900 jurastuderende<br />

skal servicere 1200 økonomistuderende og<br />

1300 statskundskabsstuderende. Altså bliver<br />

antallet af brugere mere end fordoblet. Det,<br />

skriver man, vil give større efterspørgsel på<br />

læsepladser og mindre plads til bøger og<br />

fagligt materiale for hvert af de tre fag.<br />

I en artikel fremgår det, at man ifølge<br />

institutleder på Juridisk Institut, Jørgen<br />

Albæk Jensen, bevidst valgte ikke at inddrage<br />

de studerende i beslutningsprocessen. Det<br />

skulle være gjort af hensyn til usikkerhed<br />

om de fremtidige ansættelsesforhold blandt<br />

bibliotekspersonalet.<br />

Udtryk for topstyring<br />

”Det er helt sort”. Sådan lyder formanden for<br />

Studenterrådet, Svend Dyrholms, kommentar<br />

til beslutningsprocessen i den aktuelle sag.<br />

”Lige meget hvor god en ide det end måtte<br />

være, er det kritisabelt, at de studerende ikke<br />

bliver hørt. Det er en sag som betyder utroligt<br />

meget for rigtig mange,” siger formanden<br />

for Studenterrådet og forklarer, at det er<br />

udtryk for hvordan universitetet er blevet<br />

mere topstyret, og de studerendes mening er<br />

blevet mindre interessant efter indførelsen af<br />

universitetsloven af 2003. Loven betyder bland<br />

andet, at rektor i dag udpeger dekanerne,<br />

der vælger institutlederne. Førhen blev<br />

dekaner og institutledere valgt af bestyrelser<br />

på fakulteterne og institutterne, der bestod<br />

af ansatte og studerende. At fakultets- og<br />

institutlederne udpeges oppefra har ifølge<br />

formanden for Studenterrådet medført en klar<br />

svækkelse af de studerendes medindflydelse.<br />

Ligeledes mener Formanden for Frit Forum<br />

i Århus, Karl Kjær Bang, at det er stærkt<br />

kritisabelt, at de studerende ikke har haft<br />

indflydelse på beslutningen. ”De bedste<br />

beslutninger bliver taget ved at inddrage<br />

brugerne. Sagen viser, at der mangler et<br />

organ, hvor man drøfter det her med de<br />

studenterpolitiske organisationer.” Frit Forum<br />

viser dog forståelse for, at fakultetsledelsen<br />

på specielt humaniora og samfundsfag har<br />

store økonomiske udfordringer på grund af<br />

nedskæringer fra regeringens side.<br />

Ikke en hemmelig proces<br />

Dekan Svend Hylleberg forklarer, at man har<br />

diskuteret sammenlægningen igennem to år,<br />

og at beslutningsprocessen ikke har været<br />

hemmelig. ”Det er bestemt ikke fordi jeg<br />

ikke vil høre de studerende,” forklarer han<br />

og henviser til, at det svært at inddrage de<br />

studerende i så følelsesbetonede sager som<br />

denne. Han mener, at hvis ikke beslutningen<br />

var blevet taget ville man inden for en årrække<br />

stå i en situation, hvor man måtte overlade<br />

biblioteksdriften til Statsbiblioteket. ”Jeg er<br />

sikker på, at om nogle år vil alle være glade for<br />

sammenlægningen,” siger Dekanen.<br />

Den nye leder af biblioteket kalder<br />

diskussionen om sammenlægningen af<br />

bibliotekerne for sund. ”Det er helt naturligt.<br />

Det viser, at der er stor interesse for området,<br />

og det er sundt og almindeligt, at folk reagerer<br />

på den måde,” siger Susanne Krag. <br />

11 DELFINEN

Valg: Universitetsbestyre<br />

Universitetsvalget nærmer sig. Derfor har <strong>Delfinen</strong> givet spidskandidaterne fra de forskellige studenterpartier<br />

mulighed for at fortælle om sig selv, deres mærkesager og om hvorfor, det er vigtigt at stemme ved<br />

valget til universitetsbestyrelsen d. 23. - 26. november.<br />

ORD | SIGNE TRIER SIMONSEN<br />

Ikke alle ved det. Ikke alle er klar over, hvad det<br />

handler om. Og langtfra alle kommer til at deltage.<br />

Men faktum er, at det er ved at være tid til valg på<br />

Aarhus Universitet.<br />

Kandidaterne til de forskellige bestyrelser<br />

er derfor så småt ved at varme op i den<br />

akademiske kulisse. Argumenterne får den sidste<br />

finish, mærkesagerne kridtes op, og smilenes<br />

charmerende kurver justeres. De instanser, der skal<br />

besættes, er Universitetsbestyrelsen, Studienævnet<br />

og Akademisk Råd.<br />

Den blodigste del af valgkampen finder dog sted i<br />

forhold til Universitetsbestyrelsen. For det er i dette<br />

magtens forum, at man fastsætter de overordnede<br />

rammer på Aarhus Universitet.<br />

Kampen om at nå denne indflydelsens tinde står<br />

i år mellem en række kandidater fra henholdsvis<br />

Studenterrådet og forskellige studenterpolitiske<br />

organisationer såsom: Konservative Studerende,<br />

Anna Juul Bager<br />

Kandidat for Studenterrådet<br />

Den 22- årige Anna er Århus-pige fra det, hun<br />

kalder ”den forkerte side af Grenåvejen”. Der<br />

er dog sket meget, siden hun forlod denne<br />

barndommens geografiske destination. I dag<br />

læser hun statskundskab på syvende semester.<br />

Baggrunden for hendes valg af studie var, at<br />

hun ønskede at lære systemet at kende. For<br />

kun på den måde ville hun kunne forandre det.<br />

Den mission har Anna indtil nu forsøgt at<br />

føre ud i livet igennem en masse forskelligt<br />

studenterpolitisk arbejde. Hun har blandt<br />

andet siddet i Fagrådet på Statskundskab,<br />

Studienævnet samt Studenterrådets ledelse. I<br />

forbindelse med Universitetsbestyrelsen stiller<br />

hun op som spidskandidat for Studenterrådet.<br />

Hvorfor Universitetsbestyrelsen?<br />

Annas forandringsmission er drevet af<br />

overskud til at gøre en forskel samt en naturlig<br />

nysgerrighed. Sidstnævnte bruger hun til at<br />

tilegne sig en forståelse for, hvorfor tingene er<br />

skruet sammen, som de er.<br />

12 DELFINEN<br />

SÆRTILLÆG | UNIVERSITETSVALG<br />

Frit Forum og Liberale Studerende.<br />

Universitetsbestyrelsen?<br />

For de uvidende som pt. desperat forsøger at<br />

huske, hvad universitetsbetyrelsen er, kan det siges<br />

kort: det er toppen af kransekagen – den øverste<br />

myndighed på Aarhus Universitet.<br />

På indholdssiden består universitetsbestyrelsen<br />

af to studerende, repræsentanter fra universitetet<br />

og fra erhvervslivet. I fælles forening beslutter de<br />

blandt andet, hvordan universitetets penge skal<br />

bruges, og hvilke uddannelser der skal udbydes.<br />

De to studerende, der vælges hertil, repræsenterer<br />

altså alle de omkring 30.000 studerende, som har<br />

deres daglige gang på Aarhus Universitet.<br />

Valget til Universitetsbestyrelsen drejer sig<br />

dog også om cool cash for de råd og foreninger,<br />

der stiller op. Får en kandidat fra Frit Forum<br />

eksempelvis 70 procent af stemmerne til<br />

Universitetsbestyrelsen, følger der en tilsvarende<br />

stor pose penge med.<br />

Inden valget løber af stablen den 23.-<br />

”De fleste studerende betragter<br />

meddelelser fra universitetet som endelige<br />

domme. Men for mig, der kender systemet, er<br />

der kun tale om et forhandlingsudgangspunkt.<br />

Jeg kender systemet og kan derfor ændre det.”<br />

siger hun.<br />

Mærkesager<br />

Aarhus Universitet er for studerende. Det<br />

er dem, der går der til dagligt. Dem der<br />

prøver reglerne på egen krop. Derfor burde<br />

de studerende ifølge Anna også have større<br />

medbestemmelse og selvstædighed.<br />

”Universitetet i dag styres fra politisk hånd.<br />

Det er ikke særlig fornuftigt hverken for de<br />

studerende eller universitetet. Universitetet<br />

består – det gør regeringer ikke nødvendigvis”<br />

siger hun.<br />

Annas hjerte banker desuden for den<br />

Studentermiljøsundersøgelse, der er blevet<br />

udført på Aarhus Universitet i 2007. Den skal<br />

man følge op på. Universitetet skal ifølge<br />

hende hele tide evaluere sine egne procedure,<br />

for kun på den måde kan de optimale rammer<br />

26. november vil <strong>Delfinen</strong> give den menige<br />

studerende på Århus Universitet en mulighed<br />

for at kunne navigere lidt bedre i valg-junglen.<br />

Det gør vi ved at tegne et lille portræt af<br />

nogle af de spidskandidater, der stiller op til<br />

Universitetsbestyrelsen.<br />

skabes.<br />

Stem på mig fordi...<br />

”Jeg har brugt tre og et halvt år på at blive<br />

klogere på universitetet. Jeg ved hvilke kampe,<br />

der skal kæmpes og er ikke bange for mænd<br />

med slips. Jeg er kompetent, diplomatisk og<br />

formår at føre ting ud i livet. Igennem mig få<br />

de studerende en troværdig medspiller.”

lsen<br />

Kandidat for Liberale Studerende<br />

Bent er 24 år og stammer oprindeligt fra Tønder.<br />

At han har valgt, at tage rejsen til Århus skyldes, at<br />

han her kunne kombinere sin interesse for jura og<br />

økonomi. Sidstnævnte dannede baggrund for hans<br />

valg af uddannelse nemlig HA(jur) i Skat ved ASB.<br />

Her er han i gang med femte semester.<br />

I studenterpolitiske sammenhænge er Bent ifølge<br />

sig selv en smule grøn. Men efter at være kommet<br />

godt igang på ASB, har han fundet tiden og<br />

lysten til at ændre de ting, han anser for at være<br />

problematiske på Århus Universitet. Derfor stiller<br />

han op for de Liberale Studerende.<br />

Hvorfor Universitetsbestyrelsen<br />

Den personlige frustration over Århus Universitets<br />

Henriette Wetke<br />

Kandidat for Studenterrådet<br />

Henriette er med sine 21 somre en af årets yngste<br />

kandidat til Universitetsbestyrelsen. Men på trods<br />

af alderen er den sønderjyske pige fra Sydslesvig<br />

ikke ubevandret i studenterpolitik. I de fem<br />

semestre hun har læst HA.(jur) på Aarhus School of<br />

Buisness (ASB), har hun haft hænderne godt nede<br />

i studenterpolitikken. Henriette sidder således i<br />

ASB’s fag - og Akademisk Råd samtidig med, at<br />

hun også repræsentant i Universitets Fællesråd<br />

og Studenterråd. Sidstnævnte stiller hun op på<br />

baggrund af.<br />

Hvorfor Universitetsbestyrelsen?<br />

Henriettes forsøg på at nå det ypperste –<br />

universitetsbestyrelsen – indenfor studenterpolitik<br />

på Århus Universitet bunder i personligt<br />

engagement.<br />

”Det er vigtigt at engagere sig i det miljø, man<br />

dagligt bevæger sig i og at forbedre det, hvis man<br />

kan.”<br />

I forhold universitet mener Henriette<br />

desuden, at netop de studerende er bedst<br />

Bent Nissen Pedersen<br />

mangler danner altså baggrund for Bents<br />

kandidatur til Universitetsbestyrelsen. Igennem<br />

egne og bekendtes dårlige oplevelser har han<br />

derfor fået bekræftet, at forandring er tiltrængt.<br />

Konkret ønsker Bent blandt andet at arbejde for<br />

et bedre samarbejde internt og eksternt på Århus<br />

Universitet. Det skal eksempelvis gøres mindre<br />

besværligt at læse på andre fakulteter eller i<br />

udlandet. Nøglen hertil er bedre vejledning.<br />

Mærkesager<br />

En anden ting, som Bent vil arbejde for at forbedre,<br />

er desuden det indbyrdes forhold mellem Århus<br />

Universitet og den studerende. Reglerne skal<br />

overholdes både af de studerende men også af<br />

universitetet.<br />

”Det er meget vigtigt at universitetet overholder<br />

sine egne frister og regler blandt andet i<br />

forbindelse med eksamen. Det skyldes især den<br />

stramme linie, universitet selv fører overfor de<br />

studerende” mener Bent.<br />

Endvidere ser han et problem i, at<br />

studenterrådgivning til unge med depression og<br />

eksamensangst ikke får den støtte, som der er<br />

brug for. Ifølge Bent hober sagerne sig op, fordi<br />

til at bedømme, hvad der trænger til at<br />

blive forbedret. Dette kan ikke varetages af<br />

administratorerne og underviserne alene.<br />

Derfor er studenterrepræsentanterne i<br />

Universitetsbestyrelsen så vigtige.<br />

Mærkesager<br />

Kvalitet koster penge – så enkelt er det ifølge<br />

Henriette. Og Århus Universitet bør være<br />

kvalitet fra ende til anden: lige fra fredagsbaren til<br />

undervisningslokalerne.<br />

”Det er ikke godt nok kun at modtage 9 timers<br />

undervisning om ugen, at få undervisning via en<br />

tv-skærm eller ikke kunne få strøm til sin bærbar<br />

under en forelæsningen” siger hun.<br />

Henriettes mærkesag er derfor, at kæmpe for<br />

at der bliver sat penge af til at opfylde ønsket<br />

om uddannelse i verdensklasse, og at det bliver<br />

anerkendt, at kvalitet koster.<br />

Endvidere mener hun, at fredagsbarenes rolle som<br />

dynamo i det samlede studiemiljø skal anerkendes.<br />

Derfor skal de ifølge hende ikke betale husleje,<br />

sådan som restaurationsbranchen har krævet. Det<br />

kunne i værste fald betyde, at nogle af barene må<br />

studenterrådgivningen ikke har midlerne til at<br />

følge med.<br />

”Studenterrådgivningen skal have støtte til<br />

at tage sig af det stigende antal henvendelser<br />

de får fra studerende. Der skal tages hånd om<br />

deres problemer, når de er aktuelle, og ikke flere<br />

måneder senere.<br />

Stem på mig fordi...<br />

Bent vil arbejde hårdt på at forbedre vilkårene for<br />

de studerende og deres adgang til rådgivning og<br />

hjælp. Dette er hans motiv og intet andet. I denne<br />

forbindelse udtaler han:<br />

”Man skal stemme på mig, fordi jeg oprigtig kan<br />

sige, at jeg stiller op for de studerende, og ikke<br />

for egen vindings skyld. Der et relevant arbejde<br />

at udføre i bestyrelsen, og det er ikke kun for at<br />

inkassere pengene, at jeg stiller op”.<br />

lukke. Det er ifølge Henriette helt uacceptabelt.<br />

Stem på mig fordi...<br />

Ifølge Henriette selv skal man stemme på hende,<br />

fordi hun ikke er bange for at hæve sin røst – også<br />

selvom hendes mening ikke falder i god jord.<br />

13 DELFINEN

Kandidat for Konservative Studerende<br />

28årige Niels Christian Selchau-Mark er<br />

vokset op udenfor Århus i byen Hadsten. Det<br />

dynamiske forhold mellem politik og samfund<br />

har altid fascineret ham, og derfor har han<br />

læst historie på grundfag. Siden da er det<br />

interessen for politisk kommunikation, der<br />

har taget over. Derfor læser Niels Christian nu<br />

medievidenskab på supplering.<br />

Passionen for politik har været medvirkende<br />

til, at Niels Christian gennem tiden blandt<br />

andet har været involveret i Akademisk Råd,<br />

Studenterrådet og HUMrådet. Ved siden af sit<br />

kandidatur til Universitetsbestyrelsen stiller<br />

Niels Christian desuden op til Kommunalvalget<br />

i Århus. Begge dele for de Konservative.<br />

14 DELFINEN<br />

SÆRTILLÆG | UNIVERSITETSVALG<br />

Hvorfor Universitetsbestyrelsen?<br />

Niels Christians vil forandre tingene, og<br />

han mener at Universitetsbestyrelsen er det<br />

rigtige forum at gøre det fra. Hans mission<br />

er at gøre studenterpolitik vedkommende<br />

– det skal handle om politiske værdier og<br />

ikke kun Danmarks Største Fredagsbar.<br />

Derfor stiller han også op for Konservative<br />

Studerende - fordi han vil stå ved sin politiske<br />

overbevisning. Samtidig mener han ikke, at<br />

Studenterrådet alene er i stand til at varetage<br />

de studerendes problemer i Århus.<br />

Mærkesager<br />

Et universitet med plads til alle er ifølge Niels<br />

Christian et must i Danmark. Der skal være<br />

rum både til de studerende, der drømmer om<br />

at blive gymnasielærere, forskere men også til<br />

dem, der stiler mod det private erhvervsliv.<br />

Ydermere skal selvsamme studerende have<br />

de bedst mulige forhold indenfor IT. Dette<br />

kunne ifølge Niels Chirstian gøres ved, at lave<br />

indkøbsaftaler for studerende så alle kan få en<br />

computer.<br />

”Aarhus Universitet skal udnytte de<br />

Maja Viola Buskbjerg<br />

Kandidat for Studenterrådet<br />

Maja er en sjællander i Jylland. Født og<br />

opvokset i byen Holbæk endte hun alligevel<br />

med fødderne i den århusianske muld på<br />

grund af ambitionen om at læse idehistorie.<br />

Her har hun så slået sine folder i syv semestre,<br />

og har blandt andet være med til at starte et<br />

fagråd på studiet. Efterfølgende har hun været<br />

aktiv i HUMrådet, Studenterrådet og Styrelsen.<br />

Universitetsbestyrelsen er heller ikke en<br />

fremmed for Maja. I 2008 var hun opstillet for<br />

Studenterrådet, og overtog Christian Jølcks<br />

plads per 1. September 2009, da han blev<br />

færdiguddannet.<br />

Hvorfor Universitetsbestyrelsen?<br />

Universitetspolitik er vigtigt for Maja, fordi<br />

det omhandler hende og den nære hverdag.<br />

De studerende er ifølge hende eksperterne på<br />

Århus Universitet, fordi de ved præcis, hvor<br />

styrkerne og svaghederne findes i systemet.<br />

Derfor er det også vigtigt for Maja, at de<br />

studerende er repræsenteret med stærke<br />

Niels Christian Selchau<br />

stemmer, der taler den fælles sag.<br />

Mærkesager<br />

Ifølge Maja er den markedsgørelsen, der<br />

finder sted på Århus Universitet – og i<br />

Universitetsbestyrelsen – den største fjende<br />

for de studerende. Den betyder, at der skal<br />

spares penge, og at de studerende skal<br />

hurtigt igennem systemet. Skal det ændres, er<br />

Universitetsbestyrelsen ifølge Maja platformen<br />

at gøre det fra.<br />

”Univeristetbestyrelsen er AU’s<br />

ansigt ud ad til, og kan derfor præge<br />

videnskabsministeriets direktiver. Derfor<br />

der det afgørende, at kravet om kvalitet<br />

i uddannelse frem for markedsgørelse<br />

fremsættes af de studerendes stemme i<br />

bestyrelsen” siger Maja.<br />

Desuden vil hun arbejde for at få Århus<br />

Universitet indrettet efter de studerendes<br />

behov. Midlet hertil er blandt andet at tildele<br />

de studerende større medbestemmelse både<br />

på institut- og fakultetsniveau.<br />

”Jeg mener at de studerende skal kræve<br />

muligheder, der er på IT-området idag. Alle<br />

studerende skal have adgang til billige<br />

computere gennem universitetet. Desuden<br />

skal der tænkes i nye former for teknik<br />

eksempelvis podcasting af forelæsninger”<br />

siger han.<br />

Stem på mig fordi...<br />

Niels Christian mener at hans erfaring er<br />

det, der skiller ham ud fra andre. Han kender<br />

spillets regler, fordi han selv er en aktør<br />

i det. Desuden ser han sit kandidatur til<br />

Kommunalvalget som en styrke. Han siger:<br />

”Jeg har arbejdet med studenterpolitik i<br />

mange år. Derfor har jeg den nødvendige<br />

erfaring og evne til holde hovedet koldt i<br />

forhandlinger. At jeg desuden både stiller op<br />

til Kommunalvalget og Universitetsbestyrelsen<br />

betyder, at de studerende på Århus Universitet<br />

har en unik mulighed for at få en ambassadør<br />

begge steder.”<br />

universitet tilbage - for i bund og grund er det<br />

os, det burde dreje sig om” siger hun.<br />

Stem på mig fordi...<br />

Erfaring og vilje til at stå imod pres er<br />

ifølge Maja det, der er med til at gøre<br />

hende til en stærk kandidat. Hun råbe højt i<br />

Universitetsbestyrelsen, og sørge for, at de<br />

beslutninger, der her bliver truffet, kommer ud<br />

til de studerende. Maja siger selv:<br />

”Jeg har den erfaring der skal til for at<br />

repræsentere de studerendes interesser<br />

i bestyrelsen. Vigtigst er dog, at jeg ikke<br />

er bange for at repræsentere de krav om<br />

kvalitetsuddannelser, som modvægt til den<br />

markedsgørelse, der finder sted.”

Kandidat for Frit Forum<br />

21årige Rolf er som så mange andre af<br />

Århus Universitets studerende tilflytter.<br />

Rødderne er begravet i den ålborgensiske<br />

muld. I tre semestre har han nu haft sin gang<br />

på Århus Universitet nærmere bestemt på<br />

matematik-økonomi. På trods af hans glæde<br />

ved naturvidenskabens tal og logik, har Rolf<br />

også en interesse for og tro på mennesker og<br />

fællesskab. Han vil skabe et bedre samfund –<br />

et bedre universitet – for alle.<br />

”Jeg tror på, at man ved at tilsidesætte sine<br />

egne behov, og i stedet tænke på helheden,<br />

kan opnå et bedre samfund. Jeg har altså et<br />

stille og roligt til-venstre-for-midten-værdisæt”<br />

siger han. Derfor stiller han op for Frit Forum.<br />

Tine skov jensen<br />

Kandidat for Frit Forum<br />

Ifølge Tine var hun allerede på barrikaderne,<br />

da hun lå i sin mors mave. Herfra oplevede<br />

hun sin første demonstration. Siden da har der<br />

banket et samfundsbevidst og interesseret<br />

hjerte i brystet på hende. Derfor valgte hun<br />

at læse statskundskab, hvor hun nu går på<br />

syvende semester.<br />

Det er første gang, Tine stiller op til et valg på<br />

universitetet. Studenterpolitik er ikke fremmed<br />

for hende, da hun igennem sin deltagelse i<br />

Frit Forum løbende har beskæftiget sig med<br />

studenterpolitiske mærkesager. Frit Forum er<br />

derfor også dem, Tine stiller op for.<br />

Hvorfor universitetsbestyrelsen?<br />

”Det er vigtigt at handle, når der er en sag,<br />

man tror på” siger Tine. Det og så lysten til<br />

at søge ansvar og indflydelse er baggrunden<br />

for hendes kandidatur. Desuden må vigtige<br />

beslutninger, der berører den studerendes<br />

dagligdag, ifølge Tine ikke dikteres af<br />

administrative og økonomiske interesser.<br />

Rolf Ramsgaard Wognsen<br />

Hvorfor universitetsbestyrelsen?<br />

Nysgerrigheden i forhold til studenterpolitik<br />

blev vakt i allerede tilbage i gymnasietiden,<br />

hvor Rolf deltog i diverse udvalg. At han<br />

nu ønsker prøve kræfter med universitets<br />

organisatoriske organer bunder i, at<br />

han ønsker forandring, og netop dette<br />

kan han skabe igennem en plads i<br />

Universitetsbestyrelsen.<br />

Desuden påpeger Rolf det vigtige i, at huske<br />

på, at studenterpolitik netop er politik! Derfor<br />

er det ifølge ham vigtigt, at repræsentanterne<br />

i Universitetsbestyrelsen har en klar<br />

værdimæssig politisk kurs samtidig med, at<br />

der holdes fast i de fælles standpunkter, som<br />

de studerende har.<br />

Mærkesager<br />

Århus Universitet skal være for alle – ikke<br />

kun for de stærkeste. Der skal være rum til, at<br />

hver enkelt studerende ifølge Rolf kan gives<br />

de bedste forudsætninger for at udvikle sig.<br />

Derfor er det ifølge ham også et problem,<br />

at der er kommet et større tidspres på de<br />

studerende.<br />

De studerende skal på banen og tage deres<br />

uddannelse alvorligt. Ellers vil kvaliteten dale<br />

frygter Tine.<br />

Mærkesager<br />

To sager har stor betydning for Tine. Som<br />

udgangspunk vil hun give livgivende<br />

førstehjælp til studenterpolitik generelt.<br />

Det ville ifølge hende have den positive<br />

effekt, at studerende ville tage større ansvar<br />

for deres uddannelse. Midlet er støtte fra<br />

Århus Universitet til et mere dynamisk og<br />

mangfoldigt studenterpolitisk miljø.<br />

Der ud over ønsker Tine større økonomisk<br />

lighed mellem uddannelserne på Århus<br />

Universitet. Det er ifølge hende ikke rimeligt,<br />

at nogle studerende har flere midler end<br />

andre.<br />

”Det nuværende takseringssystem er<br />

skævt. Især de samfundsvidenskabelige<br />

og humanistiske uddannelser lider. En<br />

naturvidenskabelig studerende får 99.000 kr.<br />

pr år, hvor en humanist får 41.600 kr. Det er for<br />

mig at se ikke rimeligt” siger Tine.<br />

”Der sker en langsom omdannelse fra<br />

studiested til studenterfabrik. Universitetets<br />

uddannelser må ikke ende med at handle om,<br />

at få studerende hurtigst muligt igennem, så<br />

økonomien kan hænge sammen. Der skal være<br />

rum og plads til alle” siger han.<br />

Stem på mig fordi...<br />

Rolf vil kæmpe for en struktur, der giver de<br />

studerende en klarere stemme i debatten. Han<br />

ønsker et bedre og mere rummeligt universitet<br />

for alle. Han udtaler at:<br />

”Jeg vil sammen med de andre kandidater fra<br />

Frit Forum kæmpe for, at Aarhus Universitet<br />

bliver et endnu bedre sted at studere og<br />

arbejde. Vi vil give universitetet en mere fair<br />

struktur, og træffe de rette valg.”<br />

Stem på mig fordi...<br />

Tine mener man skal stemme på hende, fordi<br />

hun repræsenterer klare politiske værdier.<br />

Hun markere hvor hun står - det har de<br />

studerende krav på. Ifølge hende er neutral<br />

studenterpolitik hverken et ideal eller en<br />

mulighed. Desuden vil hun give de studerende<br />

en stemme, som tør råbe højt. Hun udtaler:<br />

”Jeg arbejde benhårdt for at sikre at de<br />

studerendes bliver hørt. Der er brug for i en<br />

universitetsbestyrelse, som får deres midler fra<br />

en regering, hvis uddannelsesmæssige vision<br />

synes at være kvantitet frem for kvalitet”. <br />

15 DELFINEN

Studerende kandiderer til k<br />

En række studerende fra Aarhus Universitet stiller op til kommunalvalget d. 17. november. Mellem 50 - 60 procent af de universitetsstuderende i Danma<br />

Jørgen Elklit fra Aarhus Universitet, og det er et stykke under den generelle valgdeltagelse i Danmark, der ligger på cirka 70 procent. <strong>Delfinen</strong> vil gerne slå et<br />

på kommunalpolitik. Derfor lader vi dem her komme til orde.<br />

Liv Holm Andersen<br />

Alder: 22 år<br />

Studieretning på AU: Statskundskab<br />

Parti: Det Radikale Venstre<br />

Hvorfor vælger du at stille op i kommunalpolitik?<br />

Kommunalpolitik er interessant, da der er forholdsvis kort vej fra holdning til handling. Det vil sige, at man<br />

virkelig kan komme til at gøre en stor forskel. Desuden er der i Århus Kommune mange ting, der sagtens<br />

kunne gøres bedre, og dét vil jeg gerne være med til.<br />

Hvad er dine mærkesager?<br />

Jeg vil gerne arbejde for det mangfoldige Århus. Diskrimination skal bekæmpes, positiv integration skal i<br />

højsædet, små foreninger og alternativ kultur skal prioriteres, og Århus skal have mere vindue til verden i<br />

både studie- og erhvervsmæssig sammenhæng.<br />

Hvordan vil du kæmpe for de studerendes sag i kommunalpolitik?<br />

Jeg vil gerne kæmpe for et Århus med plads til de studerende. Der skal bygges flere og bedre kollegier og<br />

ungdomsboliger til rimelige penge. Ydermere skal Århus kommune gå forrest for at skabe spændende og<br />

relevante studiejobs.<br />

Hvad kan der gøres for at forbedre boligforholdene for studerende i Århus?<br />

Effektivt synes jeg, at man skulle starte med at rive Skjoldhøjkollegiet og Hejredalskollegiet ned og bygge<br />

nogle nyere, sundere og mindre kollegier indenfor ringvejen. Studerende skal ikke bo i sundhedsskadeligt<br />

beton, og uddannelse må og skal prioriteres i Århus.<br />

Hvad kan der gøres for kulturlivet i Århus?<br />

For mig er det essentielt, at kulturlivet i Århus er mangfoldigt og decentralt. Alle vores kulturmidler skal<br />

altså ikke gå til AroS og Multimediehus, men derimod i spil hos små teatergrupper, i øvelokalerne for lokale<br />

bands, kulturhuse i Århus’ bydele, kunstbiografer mv.<br />

16 DELFINEN<br />

SÆRTILLÆG | KOMMUNALVALG<br />

Niels Christian Selchau-Mark<br />

Alder: 28 år<br />

Studieretning på AU: Historie og Medievidenskab<br />

Parti: Det konservative Folkeparti<br />

Hvorfor vælger du at stille op i kommunalpolitik?<br />

Som mange af os studerende er jeg tilflytter til Århus Kommune. Jeg er rigtig glad for at bo og studere<br />

i Århus, men jeg tror samtidigt på, at Århus kan blive en endnu bedre by. Århus skal være den bedste<br />

studieby i Danmark, og jeg er overbevist om, at jeg kan være med til at trække Århus i den retning, hvis jeg<br />

får chancen i byrådet.<br />

Hvad er dine mærkesager?<br />

Århus - Danmarks bedste studieby, Tryg By - Sikkert, trygt og i balance, Grøn By - bæredygtigt, ambitiøst og<br />

fremsynet, Ren By - værd at smile over.<br />

Hvordan vil du kæmpe for de studerendes sag i kommunalpolitik?<br />

I byrådet vil jeg arbejde for, at det skal være let at få en studiebolig, og at den er til at betale for, og på at der<br />

er gode studiejobs for studerende og nyuddannede – bl.a. ved at arbejde på at få nogle af de ministerielle<br />

styrelser rykket til Århus. Og jeg vil selvfølgelig holde øje med, hvad Rektor og ledelsen på Aarhus Universitet<br />

render og laver, så jeg kan være med til at sikre, at vi studerende bliver behandlet ordentligt.<br />

Hvad kan der gøres for at forbedre boligforholdene for studerende i Århus?<br />

Når de universitetsnære hospitaler lukker som en følge af det nye Skejby-Sygehus, skal bygningerne<br />

inddrages til brug for universitetet og studerende – bl.a. som tidssvarende studienære kollegier og<br />

børnepasning tæt på læse- og arbejdspladsen.<br />

Hvad kan der gøres for kulturlivet i Århus?<br />

Århus skal være en by med liv i, hvor der er et rigt og spændende kulturliv, der favner bredt, og hvor der<br />

er højt til loftet – en by der ikke virker selvtilstrækkelig, men i stedet er åben og klar på noget nyt. Øget<br />

kulturmarkedsføring og flere privatfinansierede kulturtilbud skal være med til at drive kulturen, samtidig<br />

med at de små og smalle forestillinger skal understøttes.

kommunalvalget<br />

nmark stemmer til kommunalvalg, vurderer valgforsker<br />

lå et slag for studerende, der vælger at bruge deres fritid<br />

Michelle Holst<br />

Alder: 23 år<br />

Studieretning på AU: Teologi<br />

Parti: Venstre<br />

ORD | KRISTIAN HOLMELUND<br />

Hvorfor vælger du at stille op i kommunalpolitik?<br />

Jeg er ikke typen, der bare brokker mig. Jeg mener, at det er for nemt bare at brokke sig, hvis man ikke prøver<br />

at gøre noget ved problemerne, derfor stiller jeg op! Efter utallige opfordringer fra venner og bekendte<br />

besluttede jeg mig for at stille op.<br />

Hvad er dine mærkesager?<br />

Flere relevante studiejobs. Dækningsafgiften skal fjernes, så det bliver attraktivt for de store virksomheder at<br />

komme til Århus. Et opgør med smagsdommeriet i kulturforvaltningen. Samt en styrkelse af studenterhusets<br />

position i Århus.<br />

Hvordan vil du kæmpe for de studerendes sag i kommunalpolitik?<br />

Som allerede nævnt synes jeg det er vigtigt med fokus på etableringen af flere relevante studiejobs, samt<br />

styrkelsen af studenterhuset.<br />

Hvad kan der gøres for at forbedre boligforholdene for studerende i Århus?<br />

Der kan jo f.eks. bygges nogle flere kollegier, Gerne nogle centralt beliggende kollegier, så det ikke bliver en<br />

mindre dagsrejse at komme til universitetet. Så er det nok også på tide at se på forholdene på de allerede<br />

eksisterende kollegier, bl.a. Skjoldhøj, og forbedre nogle af faciliteterne.<br />

Hvad kan der gøres for kulturlivet i Århus?<br />

Jeg synes, at vi har et rigt kulturliv i byen, der i nogen grad måske oven i købet er for dyrt. Det var måske<br />

en ide at overveje noget brugerbetaling, og så i stedet lade nogle af kulturpengene gå til mere væsentlige<br />

områder som vedligeholdelse af cykelstier, skoler, og ordentlige forhold for ældre og handicappede.<br />

Anders Vistisen<br />

Alder: 22<br />

Studieretning på AU: Jura<br />

Parti: Dansk Folkeparti<br />

Hvorfor vælger du at stille op i kommunalpolitik?<br />

Fordi jeg håber at kunne være med til at skubbe Århus i en rigtig retning og bryde den vanetænkning, som<br />

præger byen.<br />

Hvad er dine mærkesager?<br />

Kernevelfærd før prestigeprojekter<br />

Indvandrere skal efterleve danske værdier<br />

Massive investeringer i moderne kollegier<br />

Hvordan vil du kæmpe for de studerendes sag i kommunalpolitik?<br />

Først og fremmest vil jeg arbejde hårdt for en gennemgribende renovering og udbygning af byens<br />

kollegiemasse. Herudover vil jeg presse på for et løft til foreningslivet i Århus, så børn og unge får flest<br />

mulige varierede og attraktive fritidstilbud. Endvidere arbejder vi i Dansk Folkeparti på at gøre studiebøger<br />

fradragsberettigede og sikre et generelt økonomisk løft til landets uddannelsesinstitutioner.<br />

Hvad kan der gøres for at forbedre boligforholdene for studerende i Århus?<br />

I lyset af finanskrisen skal vi bruge de offentlige investeringer på ting, der alligevel skal gøres og ikke<br />

prestigeprojekter som mediebiblioteket og kulturbyprojektet. Derfor foreslår jeg en gennemgribende<br />

renovering og nybygning af kollegiemassen i Århus.<br />

Hvad kan der gøres for kulturlivet i Århus?<br />

Kun den folkelige kultur og den kultur, som er vigtig for vores kulturarv, skal have offentlig støtte. Ellers må<br />

kultur generelt klare sig på markedsvilkår. <br />

17 DELFINEN

TEMA: Tilbageblik på 00’erne<br />

00’erne; årtiet, som mange af os har ødslet vores ungdomsår væk på, nærmer sig stødt sin afslutning.<br />

Da 90’erne var ved at rinde ud, stod dommedagsprofetien i teknologiens form for døren: Y2K-problemet,<br />

en undseelig computerfejl, ville få alverdens livsvigtige computersystemer til at bryde sammen og sætte<br />

alt fra sygehuse til finanscentre ud af drift. Som så ofte før udeblev dommedag, og selvom terrorismepanik<br />

snart indtog scenen som den nye modefrygt, syntes de fleste at følge præsident Bushs råd til frygtsomme<br />

amerikanere om at fortsætte med deres indkøb. Siden er vækstboblerne som bekendt bristet, og frygten for<br />

teknologisk nedsmeltning er erstattet af en lurende klimakatastrofe.<br />

Men inden vi i fællesskab tager springet ud i den nye afgrund, kan det være på sin plads at kaste et<br />

tilbageblik på det forgangne årti og nogle af de fænomener, der tegnede det. I det følgende gør <strong>Delfinen</strong><br />

status og retter blikket mod reality-tv, metroseksualitet og biografisme. Udklip fra en tid med fest i<br />

forbruget, bølger i slikhåret og dansende, hulkende og krakkende (semi-)kendisser på alle kanaler. Vi ser<br />

også nærmere på årtiets udvikling i mode, hvor gadens demokrati har truet med at aflive designerens<br />

diktater. Og så indtager vi den skamløse smagsdommerpositur og udvælger 00’ernes væsentligste værker<br />

indenfor film, litteratur, tegneserier og musik.<br />

Velkommen til virkeligheden<br />

Man skal have haft hovedet solidt begravet i jorden, hvis man ikke på et tidspunkt er faldet over en eller<br />

anden form for reality-tv. Og man skal være mere end almindeligt uærlig, hvis man påstår, man ikke lige er<br />

blevet hængende foran fjernsynet fra tid til anden under sådan en udsendelse. Reality-tv fylder mere og<br />

mere; både på sendefladen, men også i sladderspalter. Her optræder de nye reality-stjerner i stor stil.<br />

Det skønne ved disse stjerner er, at de i princippet kunne være vores underbo, for de kan i mange tilfælde<br />

ikke andet end at lade os andre følge med i deres liv med dertilhørende udskejelser, glæder og pinligheder.<br />

ORD | PUK FREDERIKKE QVORTRUP mere humør til en aften på sofaen med slik i<br />

skålen og statsministerfruen i split på skærmen.<br />

Ligeledes skal man ikke lede længe efter et reality-<br />

I løbet af de sidste ti år er en ny form for<br />

fjernsynsunderholdning blomstret op, hvor<br />

ganske almindelige mennesker og disses interne<br />

intriger fylder sendefladen og har givet alle<br />

os skærmkiggere endnu mere grund til at få<br />

firkantede øjne: Dokumentarens frække fætter,<br />

reality-showet, er født – et fænomen, der højst<br />

sandsynligt er kommet for at blive. Til stadighed<br />

dukker der nye realityshows op, som man kan<br />

vælge imellem: Har man lyst til at se en gal kok,<br />

der kaster med kammuslinger, skal man bare<br />

tænde for én kanal, mens man med et enkelt<br />

klik kan skifte hen til en anden, hvis man er i<br />

20 DELFINEN<br />

gameshows, hvor underholdningen er sikret ved<br />

den magiske blanding af en flok unge, smukke<br />

mennesker, et luksushotel med dobbeltsenge og<br />

en pengepræmie - det hele toppet med et skvæt<br />

alkohol og en sprød værtinde. Der er altså noget<br />

for selv de allermest kræsne.<br />

Begrebet reality-tv dækker over et kæmpe<br />

spektrum af underholdning lige fra talentshows<br />

som Vild med Dans og X-factor, til Fear Factor, til<br />

America’s Next Topmodel og til gameshows som<br />

Big Brother, Paradise Hotel og lignende, hvor ikkeskuespillere<br />

optræder. Listen er lang og seertallene<br />

høje, for om vi vil det eller ej, så er reality-tv<br />

kendetegnende for sin samtid. Vi lever i en tid, hvor<br />

et utal af mennesker vil strække sig meget langt<br />

for en art præmie og formentlig mere afgørende;<br />

femten minutter i rampelyset. Derfor har vi på<br />

den anden side af skærmen købt en fribillet til at<br />

fornøje os over disse menneskers kvaler, når de<br />

eksempelvist skal tabe sig drastisk, får knust deres<br />

hjerte eller bare skal spise en stor edderkop.<br />

”Big Brother is watching you”<br />

Reality er i evig udvikling, og det udfordrer<br />

konstant rammerne for, hvad der fra tvselskabernes<br />

side er muligt at skabe af<br />

underholdning, og hvem der har lyst til at stille sin<br />

person til rådighed til disse udskejelser. Samtidig<br />

skal vi som seere også have lyst til at tænde for

00<br />

programmet og stadig kunne forsvare, at andre kunne noget særligt eller havde et særligt talent. man kan vise folk have sex på en – relativt! – sober<br />

menneskers – dog iscenesatte – virkelighed, er Det eneste, der adskilte dem fra alle andre, var, at kanal, som TV3, hvor showet bliver sendt, og hvor<br />

vores aftenunderholdning.<br />

de tillod alle andre at se dem gøre… ja, egentlig meget lagen der i så tilfælde skal dække akten.<br />

Disse rammer kan rumme det meste. Dog sker bare, hvad de plejede. Og det er måske netop<br />

I den konstante søgen efter drama har TV3 også<br />

det, at tv-selskaber træder over grænsen, som vi så dét, som gør denne form for underholdning så forsøgt at blande de to realityprogrammer, hvor<br />

det med ’Det Store Donorshow’, hvor tre dødssyge pokkers interessant. Det er nemlig helt almindelige de såkaldte paradisoer bliver deltagere i Robinson<br />

patienter skulle konkurrere om én rask nyre. Dét mennesker, vi kan relatere os til.<br />

Ekspeditionen og skal stå ansigt til ansigt med<br />

var for meget for seerne (det viste sig dog også at Men for at denne form for reality ikke bliver strabadser af en ganske anden karakter end på<br />

være fake), men ellers er der stort set fri leg inden for almindelig og hverdagsagtig, findes der altid hotellet.<br />

for reality-tv.<br />

et indlagt konfliktelement. Alle deltagerne vil jo i<br />

Robinson Ekspeditionen havde sin første sæson sidste ende gerne have pengene med hjem, hvilket Reality som familieunderholdning<br />

i 1998, men den store realitybølge begyndte først sætter tingene på spidsen, når de samtidig skal I starten af 2010 ruller den tredje sæson af X<br />

i 2001 for alvor at tage fart, da vores egen version forsøge at blive venner for at få tiden i huset til at Factor over skærmen. Dette show er en anden<br />

af det meget omtalte Big Brother gik i luften.<br />

være udholdeligt. Så det, vi ser på skærmen, er en form for reality-tv, som retter sig mod et<br />

Konceptet for dette show er, at tolv personer,<br />

virkelighed sat i scene af smarte tv-selskaber.<br />

bredere udsnit af befolkningen med deltagere i<br />

som ikke kender hinanden på forhånd, bliver<br />

forskellige aldersgrupper og handler om sang og<br />

lukket inde i Big Brother-huset, hvor de skal holde Kamp på liv og død og sex på skærmen<br />

performance. Reality i familiehøjde er blevet meget<br />

hinanden ud de næste hundrede dage uden<br />

Siden har Big Brother udviklet sig, og flere<br />

populær underholdning, og her kan deltagerne<br />

nogen kontakt til omverdenen. Over hele huset er kendisser har også besøgt huset, blandt andre noget – for det meste.<br />

der placeret kameraer og mikrofoner, så de mange Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt og<br />

Medierne og seerne har ofte stærke meninger<br />

seere kan følge med i alt, deltagerne foretager kropspsyke-terapeuten Carl-Mar Møller. Den<br />

om de forskellige deltagere, og utallige forsider har<br />

sig – også selvom det er noget så trivielt som at sidste sæson i Danmark blev dog sendt i 2004. handlet om én eller anden af de mange personer,<br />

sove eller endnu bedre – skænderier eller sex. Big Brother er blot et af flere lignende game-<br />

der har været gennem realitykarrusellen. Til tider<br />

Deltagerne skal så løbende nominere hinanden shows, hvor en flok bliver isoleret fra omverdenen har dette haft stor indvirkning på de pågældende<br />

til udsendelse af huset, og i sidste ende er det last og må klare sig i hinandens selskab. I Robinson personers liv også længe efter, programmet<br />

man standing, der løber med pengepræmien. Ekspedition minder spillet om en kamp på liv og sluttede. F.eks. ser vi i dokumentarfilmen ’Solo’,<br />

Big Brother blev enormt populært og blev<br />

død med ydmygelser på stribe, hvor et program hvordan Jon Nørgaard fra Popstars har lidt under at<br />

samtaleemne og nyhedsstof i aviser og ugeblade. som Paradise Hotel er langt mere glamourøst. Her være i rampelyset efter programmet.<br />

De fleste af os husker nok også den sexglade Dildo er kærligheden og sex centralt og meget oplagt, Hvor meget mere intimt reality kan blive og hvor<br />

Jill og Christian på guitar. Men hvorfor denne<br />

eftersom deltagerne hele tiden skal danne par og længe det bliver ved med at være sjovt at kigge<br />

kæmpe interesse? For alle deltagerne – i hvert fald dele seng med en af modsatte køn. Dette har også på andre mennesker i en iscenesat virkelighed, vil<br />

i de først sæsoner – havde det til fælles, at de ikke afstedkommet flere diskussioner om, hvorvidt derimod kun fremtiden vise. <br />

21 DELFINEN

22 DELFINEN<br />

TEMA | Tilbageblik på 00’erne<br />

Metro metro man<br />

00’erne var årtiet, hvor den metroseksuelle mand gjorde sit indtog i<br />

verdenen. Med agurkeskiver på øjnene og selvbruner i tasken vendte<br />

han op og ned på billedet af manddom og fejede tidligere tiders<br />

klassiske Malboro Man af vejen. Sådan da. Men hvad var det nu lige,<br />

alt det der med metroseksualitet var?<br />

ORD | BENEDIKTE FREDENSLUND mandig råstyrke. Der var noget, der ikke helt<br />

passede. Denne umage blanding betød, at selveste<br />

bevægelsens ’spotter’, Marc Simpson, udråbte<br />

Selvom begrebet metroseksualitet blev<br />

introduceret af den britiske journalist Marc<br />

Simpson allerede i 1994, skulle der gå mange<br />

år, før fænomenet for alvor tog fart. At fokus<br />

blev rettet på metroseksualiteten skyldtes<br />

blandt andet ’bevægelsens’ frontfigur David<br />

Beckham, og herhjemme pudsede og polerede<br />

teenageidoler som Nik & Jay og livstilseksperten<br />

Mads Christensen, der med bøger som Den Store<br />

Blærerøv guidede de danske mænd i passende stil<br />

og etikette. Tilbage i 1994 blev den metroseksuelle<br />

mand af Simpson defineret som ung, enlig<br />

storbybeboer med høj indkomst og et stort fokus<br />

på selvudtryk og udseende, der tidligere havde<br />

været primært forbundet med homoseksuelle<br />

og kvinder. Den metroseksuelle mand var ikke<br />

bange for at bruge flere penge på selvforkælelse<br />

end sine veninder, og han stod heller ikke tilbage<br />

for pectoral implantater og anden kirurgisk<br />

skønhedshjælp. Selvom Marc Simpson definerer<br />

seksualiteten på den metroseksuelle mand som<br />

underordnet, da han i det store og hele primært<br />

kun var forelsket i sig selv, ansås han af mange<br />

primært som heteroseksuel.<br />

Beckham-effekten<br />

At der skulle gå så forholdsvis lang tid, fra begrebet<br />

blev skabt, til det blev en del af sprogbrugen,<br />

skyldtes sandsynligvis den metroseksuelles<br />

usynlighed i medierne. Fokus på udseendet hos<br />

mænd blev i 90’erne stadig primært forbundet<br />

med homoseksualitet, men i 00’erne kom David<br />

Beckham til. Han var ikke bange for at vimse<br />

omkring i sarong og lyserød neglelak med<br />

kæresten, den tidligere Spice Girl Victoria, under<br />

armen. Derudover var han succesfuld professionel<br />

fodboldspiller, der var et klassisk billede på<br />

netop Beckham til metroseksuel frontfigur i 2002.<br />

Beckham blev desuden stilikon for et hav af unge<br />

mænd, der halsede til frisøren, når billeder af<br />

fodboldspilleren med en ny frisure dukkede op<br />

med et par ugers mellemrum.<br />

At mange unge mænd efterlignede frontfiguren<br />

førte til, at den metroseksuelle mand, der gik<br />

betydeligt op i sit udseende, blev mere synlig end<br />

tidligere. 2002 var derved også året, hvor ordet<br />

’metroseksuel’ indlemmedes i det danske sprog af<br />

Dansk Sprognævn, mens ’metroseksualitet’ kom<br />

til i 2003. Men allerede inden det skelsættende<br />

år 2002 havde 00’erne vist sig at skulle være<br />

årtiet for den selvoptagne mand. I 2000 blev<br />

fokus på den nye kropsfikserede mand for alvor<br />

skudt i gang med filmatiseringen af American<br />

Psycho, hvor hovedpsykopaten Patrick Bateman<br />

på overfladen fremstod som prototypen på den<br />

nye metroseksuelle mand. I 2004 debuterede De<br />

Fantastiske Fem så på TV3. Her hjalp fem fantastiske<br />

homoseksuelle, med hver deres ekspertområde,<br />

en mere eller mindre håbløs traditionel mand med<br />

at træde ind i de metroseksuelles rækker ved at<br />

omrokere hans tilværelse til noget meget mere<br />

fabelagtigt.<br />

At 00’ernes mand skulle være mindst ligeså<br />

velsoigneret som kvinder blev tydeliggjort af,<br />

at hårfjerningsgiganten Veet, der i årevis havde<br />

sørget for hårløse damekroppe, introducerede<br />

et hårfjerningsprodukt for mænd i 2005. Og at<br />

det derudover rent faktisk var socialt accepteret,<br />

at tilsyneladende ganske almindelige danske<br />

mænd kunne være optaget af udseendet blev<br />

understreget af cremekongen Ole Henriksens<br />

bog Velvære for mænd med forord af selveste<br />

forsvarsminister Søren Gade i 2007.<br />

At det netop var 00’erne, der blev det<br />

metroseksuelle<br />

årti, kan ifølge<br />

Mark Simpson<br />

være et resultat<br />

af den opløsning af<br />

kernefamilien, der har<br />

udviklet sig gennem de<br />

sidste årtier samt de ændrede<br />

kønsrollemønstre i samfundet.<br />

Hvor det tidligere hovedsageligt<br />

var mandens rolle at bringe mad på<br />

bordet og sørge for sin familie, var det<br />

nu ikke længere kun kvinden, der havde<br />

behov for at iscenesætte sig selv, blandt<br />

andet for at tiltrække det modsatte<br />

køn. Stigende skilsmissetal betød, at<br />

der var flere enlige på markedet og<br />

derfor yderligere grund til at gøre<br />

sig selv attråværdig.<br />

Metro, über, retro<br />

Som 00’erne er ved at rinde<br />

ud, er to nye begreber<br />

relateret til metroseksualitet<br />

dukket op, nemlig über- og<br />

retroseksualitet. Begrebet<br />

überseksualitet er en<br />

videreudvikling af<br />

metroseksualitet. Det<br />

bliver brugt om den<br />

metroseksuelles<br />

overmand, der er<br />

mere perfekt, mere<br />

velsoigneret og<br />

mere fokuseret på<br />

selviscenesættelse<br />

end den forholdsvis<br />

mere dæmpede<br />

metroseksuelle<br />

mand. Hvor

selviscenesættelsen hos den metroseksuelle<br />

er begrænset til udseende, inddrager den<br />

überseksuelle også holdninger og handlinger. Ikke<br />

kun udseendet skal være perfekt, men også måden<br />

han er i og forholder sig til verden. Det klassiske<br />

eksempel på en überseksuel offentlig person er<br />

musikeren Bono. Modspillet til såvel metro- som<br />

überseksualitet kom i retroseksualiteten, der er<br />

en Carl-Mar-inspireret tilbagevending til tidligere<br />

tiders mandebillede og et direkte opgør med ’den<br />

nye mand’, hvor det er fuld accepteret, om ikke<br />

velset, at være mere eller mindre usoigneret og<br />

brovtende.<br />

Død eller levende?<br />

Som vi står ved udgangen af 00’erne,<br />

er der blandede meninger om, hvor<br />

skæbnen for den metroseksuelle<br />

mand ligger. Ph.d.-stipendiat<br />

Rasmus Kjærgaard Rasmussen<br />

skrev i 2005 følgende<br />

dødsannonce for den<br />

metroseksuelle mand:<br />

”Ved dødstidspunktet<br />

var den metroseksuelle<br />

mand iført sarong<br />

og guldørering. Han<br />

blev identificeret på<br />

sit karakteristiske<br />

botoxsmil og<br />

glatbarberede bryst.<br />

Ved dødstidspunktet<br />

var metromand<br />

samboende med<br />

citygirl, og han<br />

efterlader sig en<br />

komplet samling<br />

af cremer fra Jean<br />

Paul Gaultier samt<br />

skødehunden Coco.<br />

Pårørende kan henvende sig til Uffe Buchardt c/o<br />

De Fantastiske Fem, TV3.”<br />

Begrundelsen for metroseksualitetens død<br />

ligger ifølge Kjærgaard Rasmussen for så vidt i den<br />

jævnlige forveksling med homoseksualitet og i<br />

det brudte skel mellem mandlige og kvindelige<br />

kropsidealer. Den metroseksuelle mand overtog<br />

en interesse for eget udseende og selvfremstilling,<br />

som tidligere typisk var blevet forbundet med<br />

homoseksualitet. For mange ledte dette til en<br />

formodning af, at den metroseksuelle også var<br />

homoseksuel. Desuden betød interessen for eget<br />

udseende en sammensmeltning af mandlige og<br />

kvindelige kropsidealer, hvilket ifølge Rasmus<br />

Kjærgaard Rasmussen betød, at mænd i sidste<br />

ende tog afstand til fænomenet.<br />

Som 00’erne lakker mod enden, er det<br />

efterhånden sjældnere, at vi støder på begrebet<br />

metroseksualitet. Men dette betyder måske<br />

ikke, at metromanden er på vej mod horisonten<br />

for aldrig at blive set igen. På trods af den<br />

metroseksuelle mands påståede endeligt og<br />

diverse modbevægelser var der i 2008 en fortsat<br />

stigning i salg af skønhedsprodukter markedsført<br />

til mænd. Hårfjerningsklinikker melder om stadigt<br />

stigende besøgstal af mænd, der vil have fjernet<br />

overflødig kropsbehåring, og undersøgelser<br />

viser, at der en stigning i procentdelen af mænd,<br />

der anser eget udseende som yderst vigtigt.<br />

Måske metroseksualitetens død snarere er en<br />

normalisering af det tabu, der har omgivet mænds<br />

interesse for eget udseende. Den velplejede mand<br />

er blevet accepteret af samfundet og er, måske,<br />

kommet for at blive - med skødehund og det hele.<br />

<br />

23 DELFINEN

24 DELFINEN<br />

TEMA | Tilbageblik på 00’erne<br />

Biografiernes årti<br />

ORD | MARIA MAARBJERG<br />

00’ernes tendens til at personificere gik ikke litteraturverdenen<br />

forbi. Årtiet flød med biografier om alt fra politikere til anoreksisyge<br />

topmodeller, fra pensionerede jægersoldater til IT -svindlere.<br />

Der blev udgivet biografier om håndboldspillere, skuespillere,<br />

sangere. Alt hvad der kunne krybe og gå (og som havde været i<br />

fjernsynet) havde potentiale som hovedperson i en biografi.

Spektret af forskellige personlighedstyper,<br />

der lagde navn og liv til biografi-genren, var<br />

enormt, og man kan da spørge sig selv, hvorfor<br />

disse mennesker valgte at udbasunere til tider<br />

ret intime detaljer om deres hverdag. Jon Helt<br />

Haarder, cand. mag. I nordisk og filosofi, giver sit<br />

bud til Jyllandsposten i kronikken Hvad de andre<br />

ikke fortæller eller samtidens selvbiografiske<br />

cirkus: ”Det biografiske handler om at kalde på en<br />

særlig kunstnerisk effekt, kalde på reaktionerne,<br />

nå politiske mål, lave kassen, score fyrene og<br />

damerne, pleje et image ved at hviske og brøle:<br />

based on a true story. Og jo flere medier man kan<br />

brøle eller hviske ind i, jo bedre”.<br />

For at illustrere biografiernes forskellighed og<br />

Haarders påstand om meningen med galskaben,<br />

har <strong>Delfinen</strong> samlet en håndfuld af de mere<br />

markante personer, hvad enten de har skilt sig<br />

ud ved at være uhyre interessante eller lettere<br />

latterlige.<br />

Thomas Blachmans ego<br />

Manden vi alle enten elsker at hade, eller hader<br />

at elske, hele Danmarks Thomas Blachman, har<br />

selvfølgelig udgivet en biografi. Det vil sige, en<br />

traditionel biografi med en tidslinje og diverse<br />

anekdoter i kronologisk rækkefølge er der ikke<br />

tale om, men derimod en bog bygget op om<br />

Blachmans samtale med journalisten Torben<br />

Steno. Der er dog ikke udeladt en god mængde<br />

familiefotos fra 70’erne af en Blachman med<br />

hår på hovedet, og lidt baggrundsinfo om hans<br />

familie er også inkluderet, men ellers består bogen<br />

udelukkende af Thomas Blachmans meninger om<br />

sig selv og samfundet. Det kolossale menneske,<br />

som er bogens titel, synes ofte mest at handle<br />

om mandens ego, og det er svært at vide, om<br />

man skal tage ham seriøst eller ej, når han foreslår<br />

et Danmark, hvor arbejdsugen skal være på fire<br />

dage, og den femte til gengæld skal være ”kreativ<br />

helligdag”. Altså en lovpligtig undervisningsdag<br />

én gang om ugen hele livet igennem, hvor man<br />

selv kan bestemme hvilken viden, man vil tilegne<br />

sig - en idé, som Blachman kalder en genistreg,<br />

der vil løse alle vores samfundsproblemer. Hans<br />

såkaldte genistreg fremlagde han for samtlige<br />

partier, og i bogen kan man læse responsen fra en<br />

positivt indstillet Enhedsliste og en forvirret Jesper<br />

Langballe, der troede, det var en joke. Der skal dog<br />

ikke herske nogen tvivl om mandens mod: det<br />

er de færreste der åbent vil indrømme at de kun<br />

tager bad to gange om ugen, eller tør sige til Helle<br />

Thorning-Schmidt, at hvis hun vil vinde næste valg<br />

burde hun omgås genier. Om mandens fornuft er<br />

kolossal er så op til læseren at vurdere. For nu at<br />

parafrasere Jon Helt Haarders betragtninger om<br />

biografismen: efter at have læst Blachmans bog,<br />

føler man, at Blachman virkelig ønsker at nå et<br />

politisk mål og med bogens aparte layout kalde på<br />

en særlig kunstnerisk effekt, men resultatet bliver<br />

hovedsageligt plejning af sit image.<br />

Prinsessens garderobeskab<br />

At familien Danmark interesserer sig for<br />

kongefamilien er i og for sig ikke noget nyt,<br />

så da Mary Donaldson trådte ind i den danske<br />

kongefamilie, måtte hun selvfølgelig også have<br />

en biografi. I Mary – prinsesse med stil formår Jan<br />

Körner og Jim Lyngvild at fylde en hel bog med en<br />

yderst detaljeret beskrivelse af hendes garderobe.<br />

Der er separate kapitler om hendes hatte, smykker,<br />

sko - selv brudebuketten, og hvilke blomster<br />

den var lavet af, bliver nævnt. Og der er ikke<br />

sparet på hverken pressefotos eller ros til Marys<br />

stilbevidsthed. Som en bonus kan man sidst i<br />

bogen se en liste over forretninger der sælger tøj a<br />

la Mary-stil. Bogen indeholder ligeledes et stamtræ<br />

over kongefamilien. Den giver også indsigt i, hvor<br />

skræmmende nøje udvalgt hendes påklædning<br />

og frisure er. Det er en bog, der i den grad sætter<br />

fokus på stil og den moderne kvinde og gør Mary<br />

til forgangskvinde for begge. Bogen hører til dem,<br />

hvor hovedpersonen (eller i hvert fald stylisterne<br />

udenom) vil pleje image.<br />

Til bryllup med Dyne-Larsen<br />

I 2004 valgte kongen over alle dyner, Lars Larsen,<br />

at fejre sit 25 jubilæum ved at husstandsomdele<br />

(og det til 2,4 mio. husstande) et eksemplar<br />

af sin egen biografi. Desværre indeholdt<br />

den ikke nogen opskrift på hvordan man<br />

tjener penge, men derimod billeder fra hans<br />

bryllup og små anekdoter om ham og hans<br />

kone (vi siger tak). Biografien var ikke bare en<br />

personlighedsberetning, men også tænkt som en<br />

reklame. Og forfatteren må siges at høre ind under<br />

dem der vil lave kassen.<br />

Stein Bagger spiste kylling<br />

Mindre end et år efter at korthuset for alvor<br />

begyndte at falde sammen for it-svindleren Stein<br />

Bagger, er der udkommet ikke mindre end seks<br />

biografier om Baggers storhed og fald. Niels Ole<br />

Qvist og Morten Nøhr Mortensen har skrevet én<br />

af dem. Stein – bogen om Stein Bagger er en<br />

detaljeret beskrivelse af skandale-sagen om ITfactory.<br />

Som læser får man blandt andet viden om,<br />

at Bagger fik serveret kylling på flyet fra Dubai til<br />

USA. Bogen indeholder ikke nogen kommentar<br />

fra hovedpersonen selv, heller ikke fra hverken<br />

Jensby eller Sandberg som to vigtige bipersoner.<br />

Til gengæld bliver man ikke snydt for et interview<br />

med Finn Nørbygaard, der kan fortælle, at han skal<br />

til at arbejde igen.<br />

En bog til hr. og fru Vesten<br />

Før vi degraderer biografi-genren som<br />

udelukkende bestående af døgnfluer og<br />

lettilgængelig underholdning, skal der hives<br />

en biografi frem, hvis indhold både giver stof til<br />

eftertanke og beskriver et liv og en verden bedre<br />

og mere grundigt, end en avisartikel ville gøre.<br />

Ayaan Hirsi Ali, kvinden som skrev manuskriptet<br />

til Theo Van Gogh’s film Submission, fortæller i<br />

bogen Opbrud og oprør om hendes opvækst<br />

i både Somalia, Kenya og Saudi-Arabien. Hun<br />

giver endvidere et indblik i islam som religion og<br />

hendes tanker om tro. Bogen beretter også om<br />

rejsen til Holland på flugt fra et tvangsægteskab,<br />

om hendes uddannelse i Holland og om hvordan<br />

hendes liv ændrede sig efter drabet på Theo van<br />

Gogh i 2004, hvor hun efterfølgende var nødsaget<br />

til at leve under konstant beskyttelse af livvagter.<br />

Bogen er ganske vist let læst og indeholder ikke<br />

de store metaforer, men den er godt skrevet og<br />

eftersom den henvender sig til hr. og fru Vesten,<br />

er den lave lix-værdi mere et plus end et minus.<br />

Efter terrorangrebet 11. september blev der for<br />

alvor åbnet op for Mellemøst/Vest-problematikken,<br />

så at kalde på reaktioner var ikke noget Hirsi Ali<br />

behøvede - bogen må nok nærmere siges at pleje<br />

reaktioner.<br />

Biografiske laboratorier<br />

Spørgsmålet er, om biografiernes vækst vil<br />

fortsætte ind i 10’erne, og hvorvidt biografigenren<br />

vil udvikle sig. Til dét svarer Haarder: ”Det<br />

fortsætter - vi har altid biografien med os. Men<br />

det skifter jo undertiden udseende og bliver<br />

mere tydeligt, til andre tider måske mindre.<br />

Sammenhængen med teknologiudvikling og<br />

med mediesociologiske ændringer - altså hvordan<br />

medier ændrer måden, vi omgås hinanden på - er<br />

en væsentlig faktor. Tænk på mobiltelefonen og<br />

facebook som nutidige laboratorier for biografiske<br />

forehavender – men de er jo allerede velkendte.” <br />

25 DELFINEN

26 DELFINEN<br />

TEMA | Tilbageblik på 00’erne<br />

Modesårtiets identitetss<br />

Mode er, hvad folk vil have,<br />

mode skal være. I 00’erne<br />

tager modenverdenen<br />

de måske vigtigste skridt<br />

væk fra et aldrende<br />

designerdiktatur til et<br />

demokrati skabt af og for<br />

folket. Internettet skaber<br />

den fart, udbredelse og<br />

tilgængelighed, som<br />

modeindustrien længe har<br />

ventet på.<br />

ORD | SOPHIE HOLM-NIELSEN<br />

FOTO | THE SARTORIALIST OG AMERICAN APPAREL<br />

Modeverdenen opererer ikke med samme<br />

kalender som resten af os. Den følger ganske<br />

vist sommer og vinter, men ikke måneder, år<br />

og årtier. Moden følger sæsoner – og øjeblikke<br />

eller evigheder. Resten er perioder, der forsøges<br />

indsnævret som overskuelige definitioner på en<br />

industri, der aldrig står stille. Indsnævres skal det,<br />

for årtiet lakker mod enden. Har du båret noget<br />

med logo dette årti? Eller noget fra en secondhand<br />

butik? Mand eller kvinde, du har næsten<br />

med garanti iklædt dig et par sorte skinny jeans<br />

eller et stykke tøj, der med vilje var for stort?<br />

Alle disse trends har præget dette modeårti,<br />

men ingen synes at stå lige så stærkt alene som<br />

70’erns trompetbukser eller 80’ernes skulderpuder.<br />

Tendenserne har heddet neo-punk, neo-dandy,<br />

neo-80’ere, men vi ved, at intet ’neo’ rent faktisk er<br />

nyt. I 00’erne så vi tilbage for at se frem.<br />

Det nye i det gamle<br />

Et nyt årti, et nyt århundrede og et nyt årtusinde<br />

er en stor mundfuld. Især denne start blev svær<br />

og optimismen fløjet i sænk, før den overhovedet<br />

blomstrede op. Der er ikke noget direkte link<br />

imellem 9/11 og modetendenser, men faktum<br />

er, at den uskyldige, blomstrede hippie chic, der<br />

prægede årtiets første år, hurtigt blev dækket af<br />

beskyttende sorte læderjakker, der endnu ikke<br />

er kommet af igen. Måske derfor så vi tilbage<br />

til ældre mere ubekymrede og sikre tider og<br />

tendenser, eller måske modenverdenen bare som<br />

altid var på forkøb med den genbrugsæstetik,<br />

der senere skulle slå igennem – vintage blev det<br />

nye buzz word. Andengangsforholdet til tidligere

søgende individualister<br />

tiders mode åbner op for en før uset individualitet.<br />

”At mixe noget gammelt med noget nyt” bliver<br />

en velkendt erklæring, men det virker. Som<br />

udskiftelige facader kan man bære kjoler i 20’er<br />

snit den ene dag, yuppie-jakkesæt den næste. Man<br />

har ikke én stil, man har mange. Manglen på 00’er<br />

identitet bliver en identitet.<br />

Din stil er min stil<br />

Det beklædningsmæssige tilbageblik er tilladt<br />

for en designer, så længe det blot forbliver<br />

en inspiration - designerne skal jo skabe<br />

fremtiden. Folk på gadeniveau har ikke denne<br />

bindende arbejdsforudsætning, og ironisk nok<br />

ender fremtiden med at blive skabt netop på<br />

gadeniveau. Gademode-blogs på nettet er<br />

uden sammenligning blevet dette årtis største<br />

inspirationskilde for alle i modehierarkiet. Størst<br />

er måske thesartorialist.com, hvor skaberen og<br />

fotografen Scott Schuman er en af de første til<br />

konkret at visualisere det faktum, at trickle downeffekten<br />

i modebranchen er outdated. Den nye<br />

individualisme har skabt en inspirationsbevægelse,<br />

der er gået fra at være en nedadgående, passiv<br />

befaling fra de højere haute couture-magter til at<br />

gå både op, ned og på tværs. Også moden arbejder<br />

nu i netværk, og her har folket ny modemagt.<br />

Branding<br />

I starten af årtiet kendes modehusene på deres<br />

logo. Fake eller ægte, logoet siger noget om, hvem<br />

og hvad man som forbruger vil associeres med.<br />

Logoet hylder dog mere designeren end kunden,<br />

og da logomanien tager så meget overhånd,<br />

at hverken kunder eller modehuse længere vil<br />

kendes ved deres produkter, må designerne<br />

finde en anden måde at nå ud til folket på. Det<br />

folk, der ikke har råd til haute couture. Kunst og<br />

kapital hører sammen, og modenverdenen er det<br />

bedste eksempel på dette – H&M præsenterer<br />

Karl Lagerfeld, Viktor & Rolf og Roberto Cavalli.<br />

Kædebutikkerne er ikke længere det sorte får<br />

i familien, de har fat i kunderne på en måde,<br />

som de store modehuse kun drømmer om. Med<br />

berømtheder og topmodeller stoppet i tøjet<br />

står kædebutikkerne for en før uhørt hurtig<br />

disponering af trends. Fra en tendens ser dagen lys,<br />

til den findes i Zara eller H&M, går der sjældent en<br />

måned. Før skulle man vente en hel sæson.<br />

Dansk<br />

Apropos branding og tilgængelighed er 00’erne<br />

årtiet, hvor Mode-Danmark for alvor begynder<br />

at spille med musklerne. Copenhagen Fashion<br />

Week har eksisteret siden 1964, men først da<br />

Danish Fashion Institute stiftes i 2005 og tager<br />

over, kan modeugen være med på internationalt<br />

niveau. Samtidig udvikler også nordisk mode en<br />

politisk korrekt miljøsamvittighed. Nordic Fashion<br />

Association dannes i 2008 og står med deres<br />

projekt NICE for en ren og etisk bæredygtighed.<br />

Denne bæredygtighed får bl.a. sit udtryk i danske<br />

NOIRs ultra glamourøse og samtidig 100 procent<br />

miljøvenlige tøj . Eco-awarness vinder ikke kun<br />

indpas i Danmark, overalt i modeverden tages<br />

socialt og globalt ansvar. 80’ernes statement<br />

t-shirt’en bliver igen talerør for generationers<br />

frustrationer, og de bliver nu produceret af<br />

økologisk bomuld.<br />

De skæve og anderledes<br />

Den nye individualisme gælder ikke kun tøjet,<br />

den gælder også menneskene, der bærer det.<br />

90’ernes Barbie-skønhed er på retur (med<br />

undtagelse er Gisele Bündchen), og modellerne<br />

på catwalken kendetegnes nu ved deres store<br />

mellemrum mellem tænderne eller deres skæve<br />

næse. Dette gælder både mænd og kvinder.<br />

Forskellene skal findes i det anderledes, og de<br />

klassiske skønheder må vige for piger som Lily<br />

Cole, Agnyness Deyn og stadig uundgåelige<br />

Kate Moss. Med digitalkameraets og ikke mindst<br />

Photoshops indpas rejser debatterne sig om<br />

forskruede skønhedsidealer, og trods brugen af<br />

skæve modeller bliver denne ’normalisering’ aldrig<br />

oversat på gennemsnits-modemagasinernes<br />

skinnende sider. Dette dilemma er senest<br />

blevet beklaget fra fotografernes side, og uden<br />

at tage munden for fuld må det forventes, at<br />

retoucheringen går af mode i en meget nær<br />

fremtid. Fotografer som Terry Richardson og<br />

Jurgen Teller står for point and clip-stilen, der<br />

ikke gør brug af den religiøse tilbedelse af lys,<br />

set-up og især efterbehandling. Disse fotografer<br />

promoverer skønheden i det aldrende, det grimme<br />

og tilfældige.<br />

Unisex<br />

Danske modeller, der har sat deres præg på ’det<br />

skæve årti’, er Louise P og Freja Beha Erichsen -<br />

sidstnævnte bl.a. på grund af sit meget androgyne<br />

look. Er der noget, der har præget sidste halvdel<br />

af 00’erne, er det unisex-looket. Butikskæden<br />

American Apparel åbnede i 2003, og de kører et<br />

koncept uden køn. T-shirts er til dem, der vil købe<br />

dem - mand eller kvinde. Gadebilledet lyver ikke,<br />

Århus er et godt eksempel. Vi går i de samme<br />

skjorter, de samme hatte, de samme opsmøgede<br />

bukser, de samme jeans og de samme blazere.<br />

De samme tendenser og trends rammer begge<br />

køn, og ser man på det stærkt voksende svenske<br />

label Acne Jeans, er langt de fleste af deres mest<br />

populære designs svære at stemple med enten XX<br />

eller XY.<br />

Denne ensretning eller egalisering af kønnene<br />

gav også det nye årtusinde en særlig mandehybrid,<br />

hvis efternavn er Beckham, og hvis tendenser var<br />

metroseksuelle. Årtiet gav mænd rettighed til tid<br />

foran spejlet, og i bytte fik kvinderne en gennemgroomet<br />

mand.<br />

Alt er tilladt<br />

00’erne er trods de mange lån fra tidligere tider<br />

ikke et tabt årti eller et årti, der skal overstås.<br />

Det er et årti, der har været nødvendigt for at<br />

bryde med gamle hierarkier og redefinere, hvad<br />

mode er, og hvem der kan sætte en dagsorden.<br />

Med undtagelse af Karl Lagerfeld er de sidste<br />

store designere forsvundet med dette årti, men<br />

nye og meget anderledes skabere står klar til<br />

at tage over. Fx stiller Alexander McQueen, og i<br />

Danmark Henrik Vibskov, nye spørgsmål og nye<br />

udfordringer til modeverden med hvert show, han<br />

laver. Modeblogs og mode-reality har byttet om<br />

på rollerne, og alle i modeverdenen er ikke kun<br />

dømte, men også dommere.<br />

Der er ikke kun én trend at følge længere - alt er<br />

tilladt. Og hvis alt er tilladt, kan man lade som om,<br />

man ikke har truffet et bevidst valg. Med det visuelt<br />

orienterede selvbrandingsårti er beklædning<br />

noget, man ikke længere kan ignorere. <br />

27 DELFINEN

Årtiet i<br />

Litteratur<br />

ORD | LASSE WINTHER JENSEN<br />

Mark Z. Danielewski: House of Leaves (2000)<br />

Danielewskis monumentale værk udkom allerede<br />

på internettet i 1999, men først i år 2000 blev<br />

den udsendt i bogform. Således placerer House<br />

of Leaves sig på grænsen mellem de to årtier,<br />

hvilket synes passende for en bog, der på alle<br />

måder står som den definitive postmoderne<br />

roman. Her sætter en omfattende labyrinttematik<br />

sine spor langt ud i bogens typografi,<br />

og højkultur blandes med lavkultur i en grad, så<br />

værket både kan læses som en gyser a la Stephen<br />

King og som verdens mest omfattende net af<br />

højlitterær intertekstualitet. Lige meget hvordan<br />

man går til den, er man garanteret et mindfuck<br />

af en læseoplevelse baseret på en narrativ og<br />

typografisk nytænkning, der ikke kender sin mage<br />

i andre værker.<br />

Abo Rasul: Macht und Rebel (2002, da. 2006)<br />

Norske Mattias Faldbakken skrev i løbet af årtiet<br />

sin ætsende trilogi Skandinavisk misantropi<br />

under navnet Abo Rasul. Af de tre bøger står<br />

2’eren Macht und Rebel som den helt centrale i<br />

sin dekonstruktion af de hipsterfænomener, som<br />

velstanden i de skandinaviske lande er mundet<br />

ud i de seneste 10 år. Mach und Rebel er muligvis<br />

årtiets mest grænseoverskridende bog, men<br />

selvom den i udpenslet stil omhandler pædofile<br />

nazister, og selvom hovedpersonen Rebel<br />

allerede på side et stikker en agurk op i røven,<br />

hæver bogen sig langt over simpel provokation.<br />

I sin gennemførte, altomsluttende negation og<br />

ikke mindst ved sin humor (den er uden tvivl<br />

årtiets sjoveste bog), bliver den et langt mere<br />

subversivt statement end som så.<br />

Jonathan Lethem: Fortress of Solitude (2003,<br />

da. 2005)<br />

I løbet af årtiet er de postmoderne tendenser,<br />

der i 80’erne og 90’erne gjorde sig gældende i<br />

specielt amerikansk litteratur, blevet afløst af en<br />

ny seriøsitet og inderlighed, altså en art postpostmodernisme.<br />

Blandt kolleger som Michael<br />

Chabon, Dave Eggers og Jonathan Safran Foer<br />

ragede Jonathan Lethem op som et fyrtårn, og<br />

specielt hovedværket Fortress of Solitude bød<br />

på en helt egen og dybt gribende prosa, der<br />

formidlede en postmoderne tabserfaring, så<br />

helhedsindtrykket fremstod i et skær af nærmest<br />

modernistisk melankoli. Selvbiografi, magisk<br />

realisme og 70’er soul er hovedingredienserne<br />

i dette værk, der lige så meget gør indtryk<br />

ved sine mangler som ved sine blændende<br />

fortræffeligheder.<br />

28 DELFINEN<br />

TEMA | Tilbageblik på 00’erne<br />

Clausbeck-nielsen.net: Selvmordsaktionen<br />

(2005)<br />

En ny type biografisme – af kritikere døbt<br />

’performativ biografisme’ – har været det<br />

dominerende nybrud i dansk litteratur de sidste<br />

10 år, og ingen formåede at spille så intrikat med<br />

genrer og identiteter som den selverklæret afdøde<br />

Claus Beck-Nielsen. Med sin dødserklæring og<br />

sin selvbiografi som platform skabte han en helt<br />

ny type udsigelsesinstans, hvor biografisme,<br />

happenings, politik og medieformer smeltede<br />

sammen. Selvmordsaktionen udnyttede sit<br />

ophavsmæssige koncept til at formulere et<br />

enestående effektfuldt billede af verden i lyset af<br />

11. september. Velskrevet og med enorm politisk<br />

prægnans trængte den igennem alle barrierer og<br />

viste vejen for en ny samfundsengageret litteratur<br />

for det nye århundrede.<br />

Daniel Sjölin: Världens sista roman (2007, da.<br />

2008)<br />

Også i Sverige gjorde det biografistiske spil sig<br />

gældende, men ingen formåede at gennemføre<br />

et selvbiografisk opgør med samme konsekvens<br />

som Daniel Sjölin. Med Världens siste roman<br />

nåede han et fiktionens nulpunkt, hvor mistroen<br />

til litteraturen og til sprogets formidlende evner<br />

var så dyb, at det gav sig udslag i et decideret<br />

litterært sammenbrud. Dette værk giver indtryk<br />

af en fabelagtig forfatter på et indigneret korstog<br />

mod den realistiske roman og med en skepsis<br />

så dyb, at den til slut bliver decideret gribende.<br />

Hvor Sjölin – eller litteraturen som sådan – nu skal<br />

begive sig hen er svært at se, men den raketrejse<br />

mod sprogets, selvets og romanformens ende, som<br />

denne bog former sig som, bliver svær at overgå.<br />

<br />

00

’erne<br />

The Strokes – Is This It (2001)<br />

Is This It igangsatte en garage-rock revival i et årti,<br />

der siden skulle præges af retro-tendenser i alle<br />

retninger. The Strokes var her det rette band på<br />

det rette tidspunkt: gudesmukke og skødesløse<br />

skar de ind til benet, da man trængte allermest<br />

til det, med en samling sange, der hver og en sad<br />

lige i skabet. Ikke skyggen af en dyb tallerken<br />

blev opfundet, men det bekymrede ingen sig<br />

om, al den stund Is This It på alle måder føltes så<br />

rigtig. Sammen med debutpladerne fra Interpol<br />

og Arcade Fire står den som årtiets samlende og<br />

trendsættende rockalbum, men The Strokes var de<br />

første, de cooleste og de mest tiltrængte. Og hvert<br />

sekund af Is This It holder stadig i dag.<br />

Radiohead – In Rainbows (2007)<br />

Mod årtiets slutning kunne et band knap nå<br />

at stemple ud af studiet, før deres plade lå<br />

som leak på internettet. Pladeselskaber var<br />

desperate og pengegriske, bands ønskede nye<br />

udgivelseskanaler, men ingen kunne navigere i<br />

junglen. Så gik Radiohead deres egne veje ved selv<br />

at udsende deres længe ventede syvende album<br />

over nettet og lade deres fans bestemme prisen.<br />

Dette marketingstunt fik megen opmærksomhed,<br />

indtil folk satte sig ned og lyttede til In Rainbows.<br />

Her hørte de for første gang Radiohead fra en<br />

position, hvor de hverken forfulgte egne eller<br />

andres forventninger om nytænkning, men i<br />

stedet leverede en plade bestående af en forædlet<br />

blanding af alle de ting, vi i forvejen vidste, de<br />

mestrede. Deres absolutte mesterværk.<br />

Årtiet i<br />

Musik<br />

ORD | LASSE WINTHER JENSEN<br />

D’Angelo – Voodoo (2000)<br />

Allerede i år 2000 skete årtiets første artistiske<br />

genfødsel, da D’Angelo udsendte sin anden<br />

plade. Efter succes med perlen Brown Sugar fire<br />

år tidligere, havde han denne gang sat sig for at<br />

lave en plade ulig nogen anden r&b-udgivelse.<br />

Udført af et hold bestående af cremen af hiphopproducere<br />

samt kongeniale jazzmusikere er<br />

Voodoo på alle måder sin egen. Numrene er<br />

alenlange, sveddryppende og tågede lydplamager<br />

med D’Angelos falset som gennemgående<br />

holdepunkt, og kun af og til stikker et distinkt<br />

omkvæd frem. Med denne plade satte alle<br />

tiders r&b-auteur sin egen overligger for, hvor<br />

egensindigt man kan bøje en genre.<br />

Clipse – Hell Hath No Fury (2006)<br />

I et årti, hvor hiphoppen syntes at udspille sin<br />

rolle år for år, indgydede Clipse pludselig håb for<br />

kunsten. Hell Hath No Fury rygtedes og udsattes<br />

i en uendelighed på grund af problemer med<br />

pladeselskaber, men da den endelig kom, leverede<br />

Clipse varen i en grad, så man ikke troede sine<br />

egne øren. De bedste og mest kompromisløse<br />

Neptunes-produktioner til dato blev blandet med<br />

uhyggeligt skarpe tekster, hvor klicherækken<br />

kokain, paranoia, dollars og damer blev forvandlet<br />

til intelligente narrative forløb, i hvilke Clipse<br />

blaserte og iskolde malede deres isnende<br />

narkovirkelighed: ”The news call it crack, I call it<br />

diet coke”.<br />

Deerhunter – Microcastle/Weird Era Cont.<br />

(2008)<br />

Blogkulturen har i løbet af de sidste par år<br />

grebet om sig, så internettets demokratiske<br />

mulighedsrum synes næsten umuligt at overskue.<br />

En af dem der kan overskue blogosfæren er<br />

Bradford Cox, blogmusiker par excellence. På sin<br />

blog udsender han en lind strøm af fremragende<br />

musik, men det allerbedste gemmer han til sit<br />

band Deerhunter. Microcastle er en rystet pose<br />

med alle gode inspirationer fra musikhistorien<br />

filtreret gennem Cox’ blidt støjende indie-maskine,<br />

der umærkeligt springer fra det ene højdepunkt<br />

til det næste. For sjov (og som eksempel på<br />

blogmusikerens uudtømmelige reservoir)<br />

indeholder pladen bonus disc’en Weird Era Cont.,<br />

der, i stedet for de næstbedste sange, er en<br />

fremragende plade i sin egen ret. <br />

29 DELFINEN

TEMA | Tilbageblik på 00’erne<br />

Årtiet i<br />

Tegneserier<br />

Marjane Satrapi: Persepolis (2003, da. 2005)<br />

Det seneste årti har budt på betydelige eksempler<br />

på, at tegneseriemediet er velegnet til at behandle<br />

politiske brændpunkter – allerstærkest står måske<br />

tegneseriejournalisten Joe Saccos talrige værker<br />

om krigen i det tidligere Jugoslavien. Persepolis<br />

indskriver sig på den ene side i denne tendens: at<br />

Satrapis selvbiografiske tegneserie også må være<br />

en biografi over Irans nyere politiske historie følger<br />

af familien Satrapis persongalleri. Bedstefaren<br />

var en persisk prins, der mistede alt, da briterne i<br />

begyndelsen af det 20. århundrede hjalp shahen<br />

til magten. Prinsen blev siden marxist, og Satrapi<br />

selv voksede op i et intellektuelt, kommunistisk<br />

hjem, mens oprøret mod shahen degenererede til<br />

en fundamentalistisk, såkaldt islamisk revolution.<br />

Persepolis giver et indblik i det Iran, der gemmer<br />

sig bag mediernes stereotypiske opdeling i<br />

islamister og reformister. Men udover de politiske<br />

elementer er serien tillige, og måske i endnu<br />

højere grad, en formfuldendt barndomserindring<br />

og coming of age-historie. Teenageoprør og<br />

kærestesorger bliver ikke just mindre besværlige<br />

i en repressivt religiøs – og siden, da Satrapi<br />

emigrerer til Frankrig, ofte fremmedfjendsk<br />

– kontekst. Men der er dybest set tale om<br />

almenmenneskelige fænomener, som enhver læser<br />

vil kunne nikke genkendende til. Og det er netop<br />

i den subtilt poetiske skildring af den frihedstrang<br />

og kærlighed, der uundgåeligt løber under<br />

overfladen i selv de mest undertrykkende styrer,<br />

at Satrapis værk glimrer. De små vignethistorier,<br />

der udgør fortællingen, og de let naivistiske,<br />

papirsklipagtige tegninger, danner tilsammen et<br />

vægtigt humanistisk værk, der står som et modsvar<br />

til såvel vestlig som østlig intolerance.<br />

30 DELFINEN<br />

ORD | NIKLAS STEFFENSEN HESSEL OG KASPER LUNDBERG<br />

00’e<br />

Frank Miller: Sin City (2000)<br />

I den gode gamle begyndelse af 00’erne før amerikaneren Frank Miller begyndte sin karriere som<br />

middelmådig filminstruktør og producent, færdiggjorde han tegneserien Sin City. Med en ubegribeligt<br />

stram fortællemæssig og grafisk økonomi fremstår serien som en slags ultravoldelig tegneseriepoesi.<br />

Den æstetiske referenceramme er den amerikanske noir-tradition, men glem bare alt om The Maltese<br />

Falcon og Double Indemnity, for Marv og Ava får Sam Spade og Phyllis Dietrichson til at ligne Tommy og<br />

Annika.<br />

Syv bind samler Sin City, hvoraf de første fire bind udgør højdepunkterne The Hard Goodbye, A Dame to<br />

Kill for, The Big Fat Kill og That Yellow Bastard. Robert Rodriguez’s filmatisering fra 2005 er et interessant<br />

studie i, hvor nær en filmatisering kan holde sig til sit litterære forlæg.

’erne<br />

Chris Ware: Jimmy Corrigan , the<br />

Smartest Kid on Earth (2000)<br />

Et bekendtskab med historien om Jimmy<br />

Corrigan efterlader de fleste åndeløse<br />

og med ondt i øjnene. Billedsiden er så<br />

sirligt komponeret, at man får lyst til at<br />

forstørre hver eneste side og hver eneste<br />

billedramme og hænge dem overalt.<br />

Jimmy Corrigan er en forsagt<br />

midaldrende mand, der møder sin far<br />

for første gang over en akavet weekend.<br />

Flashbacks fra farens, bedstefarens og<br />

Jimmys egen barndom smelter sammen<br />

og skaber en mosaik, der er glimtvis<br />

hjerteskærende, ofte morsom og<br />

konstant smuk.<br />

Historien blev oprindelig trykt i en avis<br />

i Chicago og den stykvise produktion gør<br />

Chris Wares bog bemærkelsesværdigt<br />

rummelig. Hvor ellers finder man en bog<br />

med plads til komplekse diagrammer,<br />

klip-ud modeller, en levende<br />

miniaturehest og en mislykket superhelt,<br />

der begår selvmord ved at springe ud fra<br />

et tag?<br />

Sammen med det åndsbeslægtede<br />

værk David Boring af Daniel Clowes<br />

indvarslede Jimmy Corrigan en ny<br />

guldalder for den alternative amerikanske<br />

tegneserie, hvis kunstneriske frugtbarhed<br />

de seneste ti år kun matches af 60’ernes<br />

undergrundseksplosion.<br />

Anders Nilsen: Dogs and Water (2007)<br />

00’erne vil måske blive husket som det årti, hvor<br />

tegneseriemediet i højere grad end nogensinde før<br />

løsnede sig fra traditionelle, narrative fortællestrukturer<br />

og et særligt ’serieagtigt’ grafisk udtryk. I Frankrig lod det<br />

grænseoverskridende kollektiv Le Dernier Cri sig inspirere<br />

af såkaldt art brut – psykisk syges kunst – og skabte<br />

bogstaveligt talt smadrede serier; i Tyskland skabte Anke<br />

Feuchtenberger og Martin tom Dieck begge surreelle,<br />

urovækkende værker, der fulgte deres egen associative<br />

og drømmeagtige logik. Et lignende udtryk findes hos<br />

amerikanske Anders Nilsen, der i Dogs & Water udspinder<br />

en art post-apokalyptisk Sisyfosfortælling om en ung<br />

mand, der vandrer formålsløst og forvirret rundt i et goldt<br />

landskab med en teddybjørn på ryggen. Undervejs møder<br />

han lig, hunde og vand. Hele miseren er holdt i en skrabet,<br />

skitseagtig streg og leveres med en mangel på rammer og<br />

klar komposition, der understreger, at vi her er udleveret til<br />

tilfældets svigefulde spil. Nilsens serier virker snarere på et<br />

følelsesmæssigt end et intellektuelt plan – men her virker<br />

de til gengæld desto stærkere.<br />

Jason: Vent lidt (2001, da. 2006)<br />

Skandinavisk tegneseriekunst har generelt stået i skyggen<br />

af såvel den fransk-belgiske som den britisk-amerikanske<br />

tradition, og selv anmelderroste hjemlige serietegnere har<br />

ofte ikke formået andet end at imitere udenlandske helte. I<br />

de senere år er dette billede imidlertid begyndt at ændre sig,<br />

hvilket bl.a. kan bevidnes i antologien From Wonderland with<br />

Love, der præsenterer ny og innovativ dansk seriekunst for et<br />

engelsksproget publikum. Den, der mere end nogen anden<br />

har sat Skandinavien på det internationale seriekort i de<br />

senere år, er dog norske Jason. Hans serier kan da også synes<br />

at besidde en særlig nordisk tone, med deres ordknappe<br />

blanding af knastør humor, socialrealistisk nøgternhed<br />

og eksistentiel melankoli – alt sammen leveret gennem<br />

hyperminimalistiske funny animal-figurer. Hovedværket er<br />

Vent lidt, der i 2006 fandt vej til Danmark: en umådelig trist<br />

og betagende historie om at blive voksen og forblive fortabt.<br />

<br />

31 DELFINEN

Låt den rätte komma in (Tomas Alfredson 2008)<br />

00’erne har været et stort årti for horror. Da<br />

strømmen af 90’ernes pinlige teenageslashere<br />

endelig ebbede ud, stod japanske horrorperler<br />

med den suveræne Ringu (The Ring 1998) i<br />

centrum med nye muligheder for at dække<br />

biografpublikummets behov for stof til mareridt.<br />

Det affødte en række af amerikanske mere eller<br />

mindre remakes af både J-horror (The Ring, The<br />

Grudge) og ældre amerikansk horror (Dawn of<br />

the Dead, The Hills have Eyes, The Texas Chainsaw<br />

Massacre).<br />

I dette landskab stod den svenske vampyrfilm<br />

Låt den rätte komma ind strålende frem med<br />

sit portræt af forholdet mellem 12-årige Oskar<br />

og vampyren Eli i startfirsernes snedækkede<br />

Forstadssverige.<br />

Filmen er beslægtet med sine samtidige svenske<br />

mesterværker. I sin poetiske, dvælende billedside<br />

med Roy Anderssons Du Levande (2007) og Sånger<br />

från andra våningen (2000) og i sit nærmest<br />

ubærligt empatiske portrættering af forhold<br />

mellem unge mennesker med Lukas Moodyssons<br />

Fucking Åmål (1998) og Lilja 4-ever (2002).<br />

32 DELFINEN<br />

TEMA | Tilbageblik på 00’erne<br />

Chihiro og heksene (Sen to Chihiro no kamikakushi - Hayao Miyazaki 2001)<br />

Det store alternativ til den amerikanske animationsfilm har længe været det japanske<br />

produktionsselskab Studio Ghiblis film. De rækker fra det næsten rent kawaii i Min nabo<br />

Totoro (1988), til det mere voldsomme og alvorlige i Princess Mononoke (1997).<br />

Mesterværket Chihiro fra 2001 er fyldt med komplekse referencer til japansk mytologi og<br />

fragmenteret historiefortælling.<br />

I 2003 annoncerede Disney, at de ville holde op med at producere håndtegnede<br />

biograftegnefilm og i stedet satse på Pixars rent CGI-producerede film. Fra Toy Story (1995) til<br />

Up (2009) har selskabet dog holdt fast i simple karaktermotivationer og simple historier.<br />

Det tegnede har i dette årti vundet indpas i biografen ad flere veje. Blandt andet gennem<br />

ny teknik som i Richard Linklaters Waking Life (2001) og A Scanner Darkly (2006). Begge er<br />

optaget på film, og derefter tegnet over, hvilket giver en tegnefilmsagtig, semi-virkelig effekt.<br />

En teknik der senere blev brugt af Jørgen Leth i De fem benspænd (2003) og senest i den<br />

israelske Waltz with Bashir (2008).<br />

No Country for Old Men (Joel & Ethan Coen<br />

2007)<br />

Titlerne på Coen-brødrenes No Country for Old<br />

Men og Paul Thomas Andersons There will be<br />

Blood bliver ofte forvekslet. Om det er titlernes<br />

længde, eller at de begge udkom i 2007 er uklart.<br />

Et tredje bud at de begge fortæller en sarkastisk<br />

version af den store amerikanske historie på film.<br />

Andersons version lader Daniel Plainviews<br />

livsforløb inkarnere den amerikanske drøm, fra<br />

han kravler rundt i et hul og brækker sine knogler<br />

i sin søgen efter olie, til hans død som ensom<br />

industrimagnat. Coen-brødrene vender opskriften<br />

på vrangen og lader Javier Bardems tavse<br />

seriemorder, Anton Chigurh, være fuldstændig<br />

projektløs. Plainview følger opskriften på den<br />

amerikanske drøm til punkt og prikke, men dør<br />

ensom og ulykkelig og Chigurh repræsenterer det<br />

amerikanske mareridt: et monster der fratager<br />

andre muligheden for at søge lykken, uden at have<br />

en grund.<br />

Postmoderne amerikansk storfilm par<br />

excellence.

Årtiet i<br />

Film<br />

ORD | KASPER LUNDBERG<br />

00’erne<br />

Fahrenheit 9/11 (Michael Moore 2004)<br />

Da Michael Moore vandt de gyldne palmer i Cannes i 2004 for Fahrenheit 9/11, insisterede Quentin<br />

Tarantino, der sad i dommerpanelet, på, at det intet havde med politik at gøre. ”You were given the award<br />

because you made a great film,” sagde han ved overrækkelsen.<br />

Hvis Moores sejr intet havde med politik at gøre, burde han have vundet to år tidligere for Bowling for<br />

Columbine. Det dirrende engagement i Fahrenheit er så indbegrebet af tidsånden under Bush-regeringen,<br />

at Fahrenheit er umulig at se løsrevet fra sin politik. Filmen er et historisk dokument og et højdepunkt i<br />

dokumentarfilmens sejrsgang på mainstreamscenen.<br />

Indeværende årti har set en eksplosion af dokumentarfilmen med utallige undergenrer hvoraf især<br />

mockumentary er blevet et buzzword. Klassikeren er This is Spinal Tap (1984), men 00’erne fik genrens<br />

hidtil største kassesucces med Borat (2006) og den tyske instruktør Werner Herzogs utroligt morsomme og<br />

overraskende Incident at Loch Ness (2004).<br />

Antichrist (Lars von Trier 2009)<br />

Antichrists modtagelse varierede fra fuldkommen forargelse til næsegrus beundring, men de fleste tilskuere oplevede nok lidt af begge dele. I sidste ende er det<br />

nu nok Dogville (2003) eller Breaking the Waves (1996), der vinder kampen om placeringen som den danske auteurs hovedværk.<br />

Når filmen alligevel er så uomgængelig, skyldes det, at der er sket et voldsomt skred i hvordan køn og seksualitet behandles i biograffilm. Forholdene er ikke<br />

længere blot narrativ motor, men problematiseres direkte. Her lyser Antichrist op som det absolut modigste og mest kompromisløse bud på en kompleks kritik af<br />

mandens position både i og uden for filmen.<br />

Samtidig med at film som Gus van Sants Milk (2008) og Ang Lees Brokeback Mountain (2005) bragte eksplicit homoseksualitet til det store lærred, udfordrede<br />

Mickey Rourke den hypermaskuline karakters grænser som henholdsvis falleret bryder og noir-monster i The Wrestler (2008) og Sin City (2005).<br />

I 2006 kom den amerikanske film Shortbus von Trier i forkøbet med at dekonstruere sammenhængen mellem B-film og fremviste kønsdele. <br />

33 DELFINEN

FILM SKAL SES... OVERALT<br />

Ser du den her, eller skal du have den med?<br />

ORD | MAJA EGELUND, Aarhus Filmfestival<br />

Forestil dig dovne svømmetag i 28 grader varmt<br />

vand, afslapning i boblebadet, dæmpet belysning<br />

og røg på vandoverfladen. Og tilsæt så åndelig<br />

føde i form af eksperimenterende, tankevækkende<br />

og skæve kortfilm.<br />

Scenariet minder om skurkens hule i en obskur<br />

heltefilm, hvor skurken er en gal kulturforsker, der<br />

vil overtage verdensherredømmet og påtvinge<br />

menneskeheden sin passion for filmkunst.<br />

Men scenen er realistisk nok og kan opleves på<br />

dette års Aarhus Filmfestival – om end ganske<br />

frivilligt.<br />

Film i dialog med byens rum<br />

De succesrige film-events er Aarhus Filmfestivals<br />

særkende i programmet, der omfatter masser<br />

af eksperimenterende kortfilm, animationer og<br />

stærke dokumentarfilm fra ind -og udland.<br />

34 DELFINEN<br />

KULTUR | ÅRHUS FILMFESTIVAL<br />

Der er film ud-af-huset på Aarhus Filmfestival.<br />

Fra eventen Walk the Film, Aarhus Filmfestival 08. Walk the Film går (!) i år den 5. og 6.<br />

november. Foto: Michael Persson<br />

”Filmene får selvfølgelig et helt andet liv, når de<br />

vises udenfor biograferne. Men derudover giver vi<br />

publikum en utraditionel oplevelse med mediet,”<br />

forklarer Stine Ilona Eilertzen, der er produktionskoordinator<br />

på festivalen.<br />

”Ikke alene får vi folk op af sofaen, vi får dem<br />

også ud af de gængse biograf-rammer og viser<br />

filmene i dialog med byens rum. Og derfor opstår<br />

der et samspil mellem både filmene, byrummet og<br />

publikum selv,” fortsætter hun.<br />

Gratis entré<br />

Udover en tur i svømmehallen, kan man blandt<br />

andet tage med på en gåtur, hvor en stak film vises<br />

direkte på byens facader. Man kan også se film i<br />

følgeskab med en koncert på Voxhall, se dansefilm<br />

på Granhøj Dans, eller diskutere film og indtage<br />

drinks i en chill-out-stemning i Slagtehal 3.<br />

Og så er mange af arrangementerne gratis.<br />

”Vores mål er ikke at tjene penge til os selv. Vi<br />

vil bare gerne vise alle disse fantastiske film til så<br />

mange som muligt og give folk en anderledes oplevelse<br />

med film, der ikke normalt vises i hverken<br />

TV eller biografer. Derfor er det et af grundprincip-<br />

perne i Aarhus Filmfestival, at der er fri entré til<br />

forevisningerne,” siger Stine Ilona Eilertzen.<br />

Vælger man at lade badetøjet blive hjemme<br />

og i stedet se filmene i biografen, byder årets<br />

program udover kortfilmsprogrammet også på<br />

internationale og prisbelønnede dokumentarfilm,<br />

der behandler aktuelle emner som politik, økonomisk<br />

spekulation og menneskelige omkostninger<br />

ved et globaliseret forbrugssystem.<br />

Også filmkonkurrencen Go Wæst afholdes igen i<br />

år, hvor der uddeles priser for Bedste Vestdanske<br />

Film 09 og Bedste Talent 09. <br />

Aarhus Filmfestival finder sted 12.-15. november<br />

2009 i Øst for Paradis, Granhøj Dans<br />

Voxhall, AroS, Slagtehal 3, Badeanstalten<br />

Spanien, blandt mange andre steder.<br />

Gratis adgang.<br />

Adgang til forevisninger i biograferne<br />

kræver en billet. Udlevering og<br />

forudbestilling af billetter sker i de biografer,<br />

hvor forevisningerne finder sted. NB! Fat<br />

mod og trop op, hvis der fuldt booket – der<br />

er højst sandsynligt uafhentede eller<br />

ikke-benyttede billetter!<br />

www.aarhusfilmfestival.dk

storytellers<br />

con Katapult<br />

7. nov. & 5. dec. Kl. 20<br />

Inspireret af The Moth Storytellers i New York:<br />

Lyslevende, kendte og ukendte mennesker fortæller<br />

deres historier.VÆRT: Rune Green<br />

et sted mellem<br />

2. & 3.<br />

på den 2. side<br />

13. - 21. nov.<br />

Lysander præsenterer den prisbelønnede dramatiker<br />

Dejan Dukovskis’ ubarmhjertige efterkrigsunivers<br />

8.-11. dec. Kl. 20<br />

Tre fremmede sidder fast i en elevator d. 23. december,<br />

kort før stormagasinet lukker ned for julen. Et<br />

tragikomisk drama fra LilleLab<br />

Kultursalon<br />

9. nov. Kl. 19.30<br />

Oplæg fra kommunikationsrådgiver Christian Have<br />

om hvordan kunsten skal trænge gennem<br />

al mediestøjen.<br />

30% rabat til alle studerende<br />

billetter: 8620 2699 // www.katapult.dk<br />

Efterårs<br />

tilbud<br />

på udvalgt<br />

skønlitteratur<br />

25 %<br />

fratrækkes ved kassen<br />

Efterårsnyheder<br />

100,-<br />

300,-<br />

400,-<br />

250,-<br />

Stakbogladen A/S<br />

Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3<br />

8000 Århus C.<br />

Tlf 86128844 Fax 86209102<br />

e-mail: books@stakbogladen.com<br />

www.stakbogladen.com<br />

Åben mandag-fredag kl. 10.00-17.00<br />

Stakkevis af viden<br />

275,-<br />

299,95

I Rosengade i hjertet af Århus ligger Teater<br />

Katapult. En spraglet scene i latinerkvarteret, kun<br />

et stenkast fra Domkirken. Her lever kreativiteten<br />

i bedste velgående. Her bliver der talt og ikke tiet,<br />

og her kan man eftersigende stadig løbe ind i et af<br />

de spøgelser, der hjemsøger bygningen på grund<br />

af fortidens mørke eksperimenter, der fandt sted i<br />

kælderen.<br />

Provokatøren<br />

Når du i dag skubber den tunge hoveddør op i<br />

den gamle, lidt skæve bygning, træder du ind i<br />

en alternativ og eksperimenterende, men stadig<br />

jordbunden teaterverden. En verden, der ikke bare<br />

fornøjer og underholder, men også udfordrer og<br />

KULTUR | TEATER KATAPULT<br />

KATAPULT<br />

Teater med mod og meninger<br />

ORD | IDA MARIA CHRISTENSEN<br />

FOTO | TEATER KATAPULT<br />

36 DELFINEN<br />

provokerer.<br />

Katapults slogan står højt over Rosengades<br />

brosten på det iøjefaldende banner: ”Slå<br />

autopiloten fra” - en blafrende opfordring til at<br />

tænke selv, stole på sig selv og dermed udfordre<br />

sig selv og andre. På Katapult tages samtidens<br />

problemstillinger op og bliver udsat for mere eller<br />

mindre kærlig behandling af scenens skuespillere,<br />

dramatikere og teknikere.<br />

Faktisk havde scenens mod i 2004 nær kostet<br />

dem den nyligt tildelte statsstøtte, hvis det<br />

havde stået til daværende kulturordfører fra<br />

Dansk Folkeparti, Louise Frevert. Katapult og<br />

dramatikeren Christian Lollike satte en forestilling<br />

op ved navn ”Dom over Skrig”. Stykket handlede<br />

om voldtægt, og ”det syntes Frevert bestemt ikke<br />

man sådan kunne tale om”, fortæller Teaterchef<br />

Torben Dahl med et lidt trodsigt smil på læben.<br />

Stykket blev imidlertid ikke stoppet. Katapult<br />

beholdt sin statsstøtte og forestillingen fik<br />

fremragende anmeldelser. Derudover fik Katapult<br />

massiv, landsdækkende omtale og fik slået sit<br />

navn fast som en modig og intens scene. Teatret<br />

er stadig ikke bange for at stille sig i vejen for de<br />

højere instanser. Næste år præsenterer Katapult<br />

stykket ”GLOBEN ApS”, der handler om finanskrisen<br />

og som umiddelbart også er potentiel holdeplads<br />

for et par offentlige øretæver.<br />

Publikum i øjenhøjde<br />

Selve modet er drivkraften og en vigtig del af<br />

Teater Katapult. Men at stykkerne ofte provokerer<br />

folk til at tænke selv, er langt fra alt, hvad Katapult<br />

står for. I Rosengade sættes der stor pris på det<br />

jordnære og substansen i alt, hvad der produceres<br />

og opføres på stedet. Katapult har udgangspunkt<br />

i det traditionelle, tekstbundne teater, men er<br />

aldrig selvhøjtideligt eller snobbet. Dahl ryster på

hovedet af det kunstteater, man som publikum<br />

forlader som et stort spørgsmålstegn. Man skal tale<br />

i øjenhøjde til publikum og de skal kunne få noget<br />

ud af det, mener Torben Dahl.<br />

Teateret har også en mere løssluppen del end<br />

selve scenen. Husets cafe ”Sanatoriet” er åben,<br />

når der er forestillinger på scenen, men stedet<br />

fungerer også som platform for diverse events.<br />

Hver fredag er der fredagsbar og underholdning i<br />

form af poeter og musik og billedkunst samt den<br />

månedligt tilbagevendende kulturquiz.<br />

Selve navnet har Sanatoriet fået fra den skæve<br />

bygnings historie. Bygningen har tidligere huset<br />

Svalegangen og en masse andre kulturelle tilbud,<br />

men længe før det, lå der et hospital på stedet, og<br />

især kælderen emmer stadig af mystik og smerte.<br />

Spøgelserne og Sanatoriet<br />

Stedet dannede eftersigende rammer om et<br />

syfilishospital, og de patienter, der var blevet<br />

sindssyge af sygdommen, blev anbragt der. Kårene<br />

var elendige, og bygningen var ikke en, man<br />

frivilligt satte fod i. I kælderen eksperimenterede<br />

en gal kirurg med både levende og døde, hvorfor<br />

stedet i mange år var fyldt af smerte, gråd og sorg.<br />

Det var i hvert fald, hvad en clairvoyant i 2003<br />

kunne fortælle personalet.<br />

Selv om et enkelt husspøgelse eller to måske<br />

lyder harmløst og ligefrem hyggeligt for nogle,<br />

blev det hurtigt for meget for Dahl og Katapults<br />

øvrige ansatte, der ofte blev syge og følte sig<br />

tappet for energi.<br />

Teaterchefen fortæller, at han, uden ellers at<br />

være specielt overtroisk, en aften så et spøgelse.<br />

Eller i hvert fald skulderen af en. Han stod på<br />

den centrale trappes anden sal og talte med to<br />

skuespillere, da han pludselig hørte noget, der<br />

lød som en, der bevæger sig i en vindjakke. Han<br />

kiggede ned og så en gul skulder på etagen under,<br />

selv om han var sikker på, at han og skuespillerne<br />

var de eneste i huset. Teaterchefen råbte først<br />

på vedkommende, løb så ned ad trappen og<br />

gennemsøgte alle rum, der lå øde og stille hen.<br />

Hvis der havde været nogen dernede, ville de<br />

uden tvivl have hørt den tunge hoveddør smække,<br />

enten da vedkommende kom eller gik. ”Jeg tror<br />

lige jeg har set husspøgelset”, husker Dahl at have<br />

sagt til skuespillerne.<br />

Denne historie er langt fra enestående, og selv<br />

folk udefra, der har arbejdet i huset, og som ikke<br />

har kendt til historierne, har mærket, hørt eller set<br />

noget. Én har set en lille pige uden underkrop,<br />

en anden har hørt nogen skramle rundt midt om<br />

natten, og en tredje har hørt en mand synge opera<br />

i det tomme hus.<br />

Efter den clairvoyante i 2003 besøgte og<br />

manede lokalerne, holdt de uforklarlige hændelser<br />

op. Næsten da.<br />

Caféens navn, Sanatoriet, er udledt lidt ironisk<br />

distanceret til bygningernes skumle fortid,<br />

da et sanatorium i oprindelig forstand er et<br />

behandlingssted, og ordet bruges i dag også om<br />

kursteder. Måske er det det, der stadig binder<br />

enkelte besøgende fra en anden verden til stedet?<br />

Katapults fremtid<br />

Hvad enten man tror på spøgelseshistorierne eller<br />

ej, er Katapult et spændende sted at besøge. Med<br />

dette årti på bagen som selvstændig, modig og<br />

intens scene, er Katapult klar til at se næste årti<br />

i øjnene. Missionen er stor i forhold til teaterets<br />

størrelse. Dahl og de andre nyder scenens<br />

beskedne størrelse, og den intimitet det skaber<br />

at have publikum så tæt på. Alligevel bliver der<br />

lige nu tænkt større tanker, og ønsket er at udvide<br />

stedet. Dahl referer til det faktum, at det er surt at<br />

skulle sige nej til Reumert-vindende forestillinger<br />

– en oplevelse, som de har været ude for før, fordi<br />

deres scenerum simpelthen ikke er stort nok.<br />

Katapult har søgt om at få lov til at være<br />

en del af kommunens nyeste skud på<br />

kulturstammen, Godsbanegården. Den skal være<br />

produktionscenter for billedkunst, scenekunst og<br />

litteratur samt huse forskellige kulturelle tiltag, og<br />

det er her Katapult håber på at kunne bidrage med<br />

noget udfordrende teater. <br />

37 DELFINEN

ØRGEN LETH<br />

”Hver gang jeg kommer tilbage til Århus nu<br />

om dage, synes jeg, at det er en utrolig frisk<br />

by med masser af aktivitet. På mange måder<br />

bedre end København”<br />

44 38 DELFINEN<br />

ORD | JEPPE KNUDSEN<br />

FOTO | MIE BRINKMANN

N<br />

N<br />

JØRGEN LETH ER EN ORDEKVILIBRIST,<br />

JAZZEKSPERT, PASSIONERET<br />

CYKELKOMMENTATOR, FILMINSTRUKTØR,<br />

DIGTER, LEVEMAND, HEDONIST OG<br />

PROVOKATØR. MEN HAN ER OGSÅ<br />

ÅRHUSIANER. JØRGEN LETH FORTÆLLER HER<br />

OM SIN OPVÆKST I ÅRHUS, OG OM HVORDAN<br />

BYEN HAR VÆRET BETYDNINGSFULD FOR<br />

HANS LIV OG KUNST.<br />

OPVÆKST<br />

Du er født og opvokset i Århus. Hvor i byen boede I<br />

din barndom?<br />

Vi boede i Regenburgsgade 5 i en to-værelses<br />

lejlighed hele min barndom, indtil jeg blev student.<br />

Det er lige ved Silkeborgvej og Amtssygehuset.<br />

Vi boede på anden sal. En familie på fire personer.<br />

Jeg tænkte aldrig på det som trangt dengang – vi<br />

kunne godt være der. Jeg gik i Ingerslevs Skole<br />

først og så Fjordsgades Skole i mellemskolen, og så<br />

kom jeg på Marselisborg Gymnasium.<br />

Hvordan var det at vokse op i dit barndomshjem?<br />

Det var godt. Jeg kan godt tænke bagefter, når vi<br />

boede i en to-værelses lejlighed, hvordan kunne<br />

det lade sig gøre, men det kunne lade sig gøre. Jeg<br />

kunne jo læse.<br />

Jeg var en læsehest. Jeg var ikke interesseret i<br />

voldsomme lege, eksempelvis. Jeg tog meget lidt<br />

del i de almindelige lege nede på gaden. Jeg læste<br />

i stedet. Min far var selv en stor læser. Han havde<br />

et stort bibliotek i sin bogreol i betragtning af<br />

den sociale klasse, som han kom fra. Min far læste<br />

meget, og han læste god litteratur. Det smittede på<br />

en eller anden måde. Han var meget interesseret i<br />

verden. Han var meget venstreorienteret og aktiv<br />

i pacifistbevægelser og sådan noget. Han deltog<br />

eksempelvis i marchen imod atomvåben.<br />

Hvad lavede dine forældre?<br />

Min far var ved Statsbanerne. Han var uddannet<br />

maskinarbejder ved Frichs i Århus, og han<br />

avancerede og var i de sidste mange år af sit liv<br />

værkmester ved Statsbanerne. Han var en meget<br />

afholdt arbejdsleder, meget stille, meget beskeden<br />

og meget respekteret.<br />

Hvad er dine første minder om Århus?<br />

Jeg gik i skole på den anden side af Ringgaden,<br />

på den anden side af jernbanen, det vil sige, at jeg<br />

hver morgen skulle cykle over Ringgadebroen,<br />

og jeg kan huske, det var hårdt om vinteren.<br />

Rigtig hårdt. Det var ligesom et bjerg faktisk.<br />

Cykle i modvind. Men det skulle man jo. Hver<br />

eneste morgen cyklede jeg hjemmefra, over<br />

Ringgadebroen og ud til skolen. Og det fortsatte<br />

op i gymnasiet, der jo lå endnu længere ude. Jeg<br />

var på cykel altid. Det kan jeg huske tydeligt.<br />

Jeg kan huske en bestemt aften i Århus<br />

Jazzklub, hvor Knud Hjulmand ville fortælle om<br />

Duke Ellington. Det gjorde han så levende, så<br />

billedmæssigt levende. Beskrev Duke Ellington<br />

og hans orkester og sammenlignede det med<br />

mandskabet på et dampskib. Det var helt fantastisk<br />

morsomt, og det står levende for mig den dag i<br />

dag. Han var en fantastisk fortæller. Denne her<br />

musiker fortalte så vidunderligt, at man blev<br />

fuldstændig fanget ind i den verden. Og kun med<br />

ord - ingen musik. Det var en levende indførelse,<br />

og jeg tror, jeg derfor tidligt kom til at værdsætte<br />

gode fortællere. Jeg var vel en 17-18 år gammel på<br />

det tidspunkt.<br />

Hvordan var din skolegang?<br />

Lige fra starten havde jeg nogle fag, jeg var<br />

skidegod til, og nogle fag jeg overhovedet ikke<br />

var god til og nærmest stædigt nægtede at blive<br />

god til. Det var specielt matematik og fysik. Dem<br />

var jeg meget dårlig til, og det var svært at slæbe<br />

gennemsnittet op til at komme i gymnasiet. Jeg<br />

var meget skarp til dansk og til sprogfagene og til<br />

historie og geografi. De dygtigste elever sprang<br />

direkte fra mellemskolen til gymnasiet, men<br />

jeg måtte også tage realskolen med, fordi mine<br />

karakterer ikke var gode nok.<br />

Hvornår og hvordan blev du journalist?<br />

Jeg blev fuldbyrdig journalist i 1959 i København<br />

på Aktuelt. Jeg sprang fuldstændig over alt det<br />

med læreplads, men også journalistskolen. Jeg<br />

har været meget heldig. Det var fordi jeg kunne<br />

noget specielt. Jeg kunne skrive. Det kunne jeg<br />

meget tidligt. Allerede i gymnasiet. Jeg skrev på<br />

et jazzblad i 50’erne. Det blev udgivet i Århus af<br />

min onkel og blev landskendt. Min onkel og jeg<br />

startede det. Han havde lyst til at lave et blad, og<br />

han var begejstret for mit talent som skribent.<br />

Min første aktivitet som journalist var i et<br />

tillæg, som avisen Demokraten lavede, der<br />

hed Junioravisen. De inviterede talenter, nogen<br />

der havde udmærket sig ved stilekonkurrencer<br />

og sådan til at skrive dette tillæg. Jeg var<br />

chefredaktør sammen med en anden og mødte<br />

mange interessante folk der. Det var et meget<br />

frodigt miljø, og jeg var meget involveret i det<br />

århusianske jazz-miljø dengang i 50’erne. Jeg kom<br />

der altid, fik gode venner og skrev meget om jazz i<br />

Demokraten.<br />

LETH OG LITTERATUREN<br />

Hvornår begyndte du at skrive/at interessere dig for<br />

det litterære?<br />

Det gjorde jeg meget tidligt. Det første litterære<br />

jeg skrev, det var en stilekonkurrence, jeg<br />

vandt. Jeg tror, det var i 1955. Jeg skrev meget<br />

surrealistisk om Charles Parker og en indspilning<br />

i et studie, hvor jeg dæmoniserede studiet,<br />

mikrofonen - hele apparaturet. Fuldstændig<br />

umodent, men det var et litterært forsøg.<br />

Det næste, jeg kan huske, er, at hende, jeg var<br />

meget forelsket i, da jeg gik i gymnasiet, og som<br />

jeg har truffet ved et par lejligheder helt uventet<br />

her 50 år efter, hende skrev jeg et romantisk<br />

brev til. Hun viste mig for ganske nyligt brevet. I<br />

min ulykkelige stræben efter hende, havde jeg<br />

skrevet dette romantisk brev, som jeg læste med<br />

meget stor bevægelse her for mindre end ti dage<br />

siden. Hun havde dengang smidt brevet ud, men<br />

OM JØRGEN LETH<br />

Født i Århus i 1937.<br />

Sproglig student fra Marselisborg Gymnasium.<br />

Læste i en kort periode sammenlignende<br />

litteratur på Aarhus Universitet, men fik job på<br />

Aktuelt i København i 1959, og flyttede fra byen.<br />

Udgav sin første digtsamling Gult Lys i 1962.<br />

Debuterede som filminstruktør med kortfilmen<br />

Stopforbud i 1963. Blev en del af avantgardemiljøet<br />

i 60’erne og kollaborerede med folk som<br />

Per Kirkeby, Bjørn Nørgaard, Kristen Bjørnkjær<br />

og Hans Jørgen Nielsen.<br />

I 1970’erne konsulent for kortfilmrådet og<br />

programredaktør for Statens Filmcentral.<br />

I 1990’erne blev Jørgen Leth Tour de France<br />

kommentator på TV. Siden har han været stykke<br />

dansk folkeeje.<br />

Flyttede i 1991 til Haiti, hvor han ni år senere<br />

blev udnævt til Honorær Konsul. En post, som<br />

han i forbindelse den skandalesag der opstod<br />

efter udgivelsen af Det uperfekte menneske,<br />

frasagde sig.<br />

Har udgivet utallige film, bøger og<br />

digtsamlinger. Arbejder for tiden på filmen<br />

Det erotiske menneske, som, hvis alt går efter<br />

planen, udkommer på Film Festivalen i Venedig<br />

til næste år.<br />

Udvalgt bibliografi<br />

Gult lys, 1962<br />

Sportsdigte, 1967<br />

Eventyret om den sædvanlige udsigt, 1971<br />

Hvordan de ser ud, 1987<br />

Traberg. Roman, 1990<br />

Hundene gør: Kup i Haiti, 1994<br />

Historier fra Haiti – en ø’stat i Caribien, 2000<br />

Det uperfekte menneske - selvbiografi, 2005<br />

Guldet på havets bund, Det uperfekte<br />

menneske/2, 2007<br />

Udvalgt filmografi<br />

Stopforbud, 1963<br />

Det perfekte menneske, 1967<br />

Livet i Danmark, 1971<br />

Kinesisk bordtennis, 1972<br />

Stjernerne og vandbærerne, 1974<br />

En forårsdag i Helvede, 1976<br />

66 scener fra Amerika, 1982<br />

Udenrigskorrespondenten, 1983<br />

Notater fra Kina, 1986<br />

Notater om kærligheden, 1989<br />

Traberg, 1992<br />

Michael Laudrup – en fodboldspiller, 1993<br />

Haiti. Uden titel, 1996<br />

Nye scener fra Amerika, 2003<br />

De fem benspænd, 2003, sammen med Lars<br />

von Trier<br />

Aarhus, 2005<br />

47 39 DELFINEN

så havde hendes mor fundet det i papirkurven.<br />

Moren havde gemt det gennem mange år og<br />

givet det til hende senere. Brevet var af meget god<br />

papir, det lagde jeg mærke til. Jeg lagde mærke<br />

til kvaliteten. Det siger jo også noget om mig. Jeg<br />

havde valgt at skrive det på gult kraftigt papir med<br />

fyldepen og en meget pæn skrå håndskrift. Meget<br />

pænere end jeg skriver i dag. Og sproget var også<br />

væsentligt nydeligere end det, jeg bruger i dag.<br />

Det var sådan en slags romantisk Frank-Jægertilgang<br />

til kærligheden. Det var egentligt et meget<br />

godt brev - det var det sgu. Jeg var meget glad for<br />

at læse det, og jeg blev også bevæget over det.<br />

Det var fyldt med kontrolleret smerte og længsel.<br />

Det var ikke desperat. Det var køligt og velskrevet,<br />

men udtrykte det håbløse. Det var skrevet før jul i<br />

1954, det vil sige, at det var fra 1.g. Jeg betragter<br />

det sådan set som et første litterært skriveri.<br />

Er der nogle af dine gennemgående temaer, du<br />

allerede berørte dengang? Sport, mystik, kærlighed?<br />

Mystikken var der allerede i det stykke, jeg<br />

skrev om Charles Parker. Det var en fuldstændig<br />

surrealistisk tekst. Mystik var jeg interesseret i<br />

tidligt. Jeg gik hen og så Dr. Mabuses Testamente<br />

på et tidspunkt, hvor jeg sådan set ikke måtte for<br />

mine forældre. Jeg var tiltrukket af mystikken, tror<br />

jeg.<br />

Da jeg begyndte at skrive, kom kærligheden<br />

ind. Ret tidligt selvom jeg ikke havde nogle<br />

erfaringer i den. Og sporten? En ting er, hvad<br />

man oplever som barn og ung, en anden ting<br />

er, hvornår man begynder at bevidstgøre det.<br />

Sporten kommer først til mig meget senere som<br />

stof, ikke som oplevelse. Som oplevelse ligger<br />

det tilbage i 1940’erne og 50’erne, der starter det.<br />

Men som skriveri, som opdagelse og som stof,<br />

der dukker det op i lige præcis den periode der,<br />

hvor der var den kæmpe omvæltning i kunstlivet.<br />

Jeg fik tilknytning til gruppen med Per Kirkeby,<br />

Bjørn Nørgaard, Hans Jørgen Nielsen og Kristen<br />

Bjørnkjær. Og vi opdagede trivialkulturen. Det<br />

gjorde vi kollektivt på en eller anden måde.<br />

Kirkeby var den første, der skrev om Sergio Leone<br />

i Danmark, og jeg opdage, at jeg vidste enormt<br />

meget om cykelsport. Og det har jeg taget med<br />

som bagage. Jeg havde glemt det og gemt det<br />

af vejen alle de år, hvor jeg voksede op som ny<br />

intellektuel, og så glemmer man sporten, den<br />

glider væk, ud af horisonten. Men jeg opdagede, at<br />

det var fantastisk rigt stof, og jeg skrev Sportsdigte<br />

i 1967.<br />

Er temaerne noget, der er gået igen hele vejen?<br />

Et tema, der virkelig ligger dybt i mig, det er<br />

måske det kontrære, det at gøre det modsatte af<br />

det korrekte. Stædigheden og lysten til at være<br />

modsat. Det er den stædighed, der til udtrykkes<br />

i min lyst til at eksperimentere. Eksperimentere<br />

med film, eksperimentere med digte. Mit store<br />

gennembrud som digter, det er, det lyder så<br />

patetisk, men det er, da jeg holdt op med at skrive<br />

modernistisk.<br />

38 40 DELFINEN<br />

KULTUR | INTERVIEW MED JØRGEN LETH<br />

Hvornår vidste du, at du ville være forfatter?<br />

Det tror jeg kommer tidligt, omkring 1960. Det gik<br />

jo den vej tidligt, også i gymnasiet. Jeg var meget<br />

interesseret i bestemte danske digtere. Jeg var<br />

især interesseret i Frank Jæger og Erik Knudsen,<br />

som jeg holdt meget af. Og begge disse besøgte<br />

jeg, imens jeg gik i skole. Jeg besøgte Frank<br />

Jæger på Langeland, hvor han boede dengang.<br />

Det var inden hans forfald, det var inden hans<br />

drukperiode. Det var i hans lykkelige periode.<br />

Han var en fantastisk smuk mand, og han var en<br />

stor digter. Jeg besøgte ham dernede, og jeg var<br />

meget fascineret af ham, også fordi han spillede<br />

bas. Vi havde en fælles interesse i jazz. Jeg fik et fint<br />

interview med ham til skolebladet. Senere besøgte<br />

jeg Erik Knudsen i Humlebæk, hvor han være lærer<br />

på Højskolen. Ham fik jeg senere et udestående<br />

med, fordi han var så ekstremt venstreorienteret<br />

og politisk agiterende. Og der tog jeg afstand fra<br />

ham, og han tog afstand fra mig. Men dengang<br />

beundrede jeg ham, og det gør jeg stadigvæk, jeg<br />

synes, han er en meget undervurderet digter.<br />

I gymnasiet arrangerede jeg som<br />

elevrådsformand nogle poesiarrangementer på<br />

Marselisborg Gymnasium med nogle skuespillere<br />

fra Århus Teater, som læste digte af Langston<br />

Hughes, og så var der en musiker, der spillede<br />

boogie-woogie-jazz til.<br />

Jeg tror tidligt, jeg vidste, at jeg ville være<br />

skribent i hvert fald. Springet fra journalist til<br />

forfatter, det er jo ikke så stort.<br />

LETH OG FILMEN<br />

Hvad fik dig ind på filmsporet?<br />

Jeg har tit tænkt på, hvornår det skete. Det<br />

undslipper min egen bevidsthed, hvornår lige<br />

præcis det skete. Men det skete i forbindelse med,<br />

at jeg som journalist kom til at skrive om film og<br />

kom til at lave nogle interviews. Jeg interviewede<br />

Michelangelo Antonioni. Det var en stor oplevelse.<br />

Og der var jeg allerede i høj grad begyndt at<br />

se film. Jeg var fortrolig med Jean-Luc Godards<br />

arbejde. Ham mødte jeg i København meget<br />

tidligt - i 1961 eller sådan noget. Jeg mødte ham,<br />

da han var sammen med Anna Karina. De var på<br />

besøg hos hendes forældre, og der snakkede jeg<br />

med dem. Antonioni mødte jeg i hans store flotte<br />

lejlighed i Rom ved Tiberen. Jeg kan tydeligt huske<br />

det - jeg lavede selv billeder. Så jeg begyndte at<br />

udvikle filmstoffet, mens jeg var på aktuelt. Jeg tog<br />

til Sverige og lavede interview med Bo Wiederberg.<br />

Jeg blev meget opslugt af filmstoffet.<br />

Så mødte jeg Ole John, som blev min partner<br />

i meget af det vi lavede. Vi var fælles om en ting,<br />

og det var, at vi syntes, at den måde man lavede<br />

film på i Danmark var dødssyg. Vi tænkte, at vi ville<br />

lave det hele om, vi ville lave vores egen film. Så<br />

udgangspunktet var oprørsk og eksperimentelt,<br />

at vi kunne lave det på en helt anden måde, og vi<br />

skulle fandme vise dem.<br />

I lavede den film der hedder Stopforbud?<br />

Ja, det var den første. Der havde vi nogle<br />

kammerater til at hjælpe. Jens Jørgen Thorsen og<br />

en fjerde mand, der hed Keld Beck. Han havde<br />

4.000 kroner. Ole John lejede kameraet, vi fik<br />

nogle ruller film, og sådan var det. Det har været<br />

meget formativt for os, og for mig, at man kunne<br />

lave film uden penge. Lysten til at lave film uanset<br />

om der er penge til det, den har været der fra<br />

starten. At skabe sit eget sprog og sige, at det ikke<br />

er afgørende, at det foregår efter de foreskrifter,<br />

som man bruger i branchen. Vi var også meget<br />

mere inspireret af anden kunst end film. I<br />

udgangspunktet søgte vi inspiration andre steder.<br />

Hvordan tænkte du, at du kunne bruge det at skrive i<br />

et helt andet medie?<br />

Det var som om, at man kom legende til det. Det<br />

forekom mig ikke så svært at lave film. For det<br />

første syntes jeg, at der var noget visuelt i mine<br />

digte. Der var en billeddannende evne i digtene,<br />

så jeg synes ikke, at springet var så stort. Det var<br />

bare at flytte fra et udtryk til et andet, fra en teknik<br />

til en anden. For mig var det meget beslægtet, og<br />

det har jeg også følt lige siden. Jeg har altid følt, at<br />

digtene var meget i familie med filmene, jeg har<br />

også tænkt meget over det og bevidstgjort det<br />

meget i mine skriverier. Altså at filmene kan lære<br />

af digtene hele tiden. Det synes jeg stadigvæk. Jeg<br />

kan godt lide, at et digt starter i øverste venstre<br />

hjørne, og så ved man ikke, hvor det ender. Jeg vil<br />

gerne have, at filmene er på samme måde. Det er<br />

for mig det optimale, at filmen er en ligeså spontan<br />

proces som digtene.<br />

Var der nogle film som inspirerede dig?<br />

Der var Godard, og jeg tror, det var den vigtigste<br />

direkte inspiration. Godard legede med genrerne.<br />

Han brugte eksempelvis kriminalfilmene som<br />

en slags legetøj. Han pillede filmsproget ned til<br />

en meget rudimentær måde at sætte billeder og<br />

lyd sammen. Det var lige præcis det, der sagde<br />

os noget. Jeg oplevede det som om, han havde<br />

revet en hinde væk fra filmen i biografen. Man<br />

var vant til, at man blev inviteret indenfor i en<br />

historie, kom til at kende nogle personer, der<br />

havde et eller andet at sige hinanden. Men det var<br />

som om Godard havde revet en hinde væk, som<br />

om det var mere direkte det hele. Det var mindre<br />

uskyldigt, det var mere bevidst. En skuespiller er en<br />

skuespiller, sprog er sprog.<br />

Du bruger dig selv meget i din kunst – og i dine film.<br />

Kan det ikke være svært at skelne mellem dig selv som<br />

privatperson og som kunstner i kunsten?<br />

Jeg prøver at være nøgtern. Jeg er meget bevidst<br />

om, at jeg bruger mit eget liv som stof, og at det<br />

er et subjektivt stykke arbejde. Jeg tror, der går en<br />

hårfin linje mellem det private og det offentlige<br />

– og den tror jeg ikke, at jeg overskrider. Jeg<br />

mærkede det i korrespondancen med Morten<br />

Sabroe, hvor jeg kunne mærke præcist hvor linjen<br />

mellem privatlivet og kunsten gik. Jeg har med<br />

vellyst brugt mine egne oplevelser som en slags<br />

historier. Som stof. Den kunstneriske proces er at<br />

forvandle ingenting til noget. Det er den groveste<br />

form for kreativ proces – at forvandle ingenting

til noget. Der sker altid en transformering af<br />

personligt stof til et udtryk. Kunsten er jo ikke<br />

uforarbejdet. Man læser jo ikke bare den rå<br />

virkelighed. Der vil altid være et element af noget<br />

fiktivt i den måde, man bruger sig selv på. Det<br />

er jo en slags iscenesættelse. Jeg skriver meget<br />

spontant, men jeg tror, jeg har en indbygget<br />

sortering.<br />

Hvordan forholder du dig til dokumentarfilmgenren?<br />

Nogen vil nok kalde nogle af dine film for<br />

dokumentarfilm.<br />

I mange tilfælde vil jeg hellere se en god<br />

dokumentarfilm end en fiktionsfilm. Og så er der<br />

nogle tilfælde, hvor jeg synes det går begge veje.<br />

Jeg er eksempelvis meget begejstret for Bournetrilogien,<br />

men det er måske fordi de to sidste film<br />

er lavet af en tidligere dokumentarfilminstruktør,<br />

Poul Greengrass. De har hele den appetit<br />

på virkeligheden, som jeg synes, den gode<br />

dokumentarfilmmand skal have. En lyst til at<br />

fortælle og gøre almindelige ritualer til spændende<br />

ting at betragte. Jeg kan godt lide den energi, der<br />

er i de bedste dokumentarfilm. Og jeg synes også,<br />

at min egen søn Asgers film er banebrydende.<br />

Jeg glæder mig over, at der mere end nogensinde<br />

bliver lavet gode dokumentarfilm. Herhjemme<br />

synes jeg især, at Michael Nor er interessant.<br />

Ved dokumentarfilm skelner jeg mellem dem,<br />

som er nysgerrige, altså dem der gerne vil opdage<br />

verden, og dem der allerede kender verden på<br />

forhånd og bare vil føre bevis. Og der en himmel<br />

til forskel mellem de to typer film. Den sidste<br />

type film skælder jeg altid ud over. Den vigtigste<br />

dyd ved en dokumentarfilm er, at den skal være<br />

nysgerrig og se på verden med friske øjne. Hvis<br />

hensigten er for tydelig med filmen, så står jeg af.<br />

Kunne du finde på at lave en film med din søn Asger?<br />

Ja, vi har jo arbejdet sammen før. Han var meget<br />

stærkt involveret i De fem benspænd, og han<br />

har også være med på den sidste Amerikafilm<br />

og min Søren Ulrik Thomsen-film som min<br />

assistent. Men specielt i De fem benspænd var han<br />

meget instrumental i flere vigtige og vanskelige<br />

situationer. Jeg tror ikke, jeg kunne have løst<br />

opgaven med tegnefilmen uden Asgers hjælp. Og<br />

også den tredje opgave i filmen: Den frie opgave.<br />

Der hjalp han mig med at gøre opmærksom på<br />

noget, der findes i mine egne digte, som jeg ikke<br />

havde tænkt på. Han sagde: ”Jamen far, skal vi ikke<br />

lave en film noir. Der findes altid elementer af noir<br />

i dine gamle digte.” Vi tog nogle af disse elementer<br />

ud af digtene, og så fik vi et manuskript til en lille<br />

film noir.<br />

Asger har også udtænkt et projekt. Og han er i<br />

gang med at udvikle et manuskript til en caribisk<br />

film noir, han gerne vil have, jeg skal instruere.<br />

BYE BYE ÅRHUS<br />

Hvornår rejser du væk fra Århus?<br />

Det gjorde jeg i april 1959. Jeg blev ansat uden<br />

ansøgning på Aktuelt. Jeg tog til København på<br />

bar bund – jeg kendte ingen. De første, jeg kom til<br />

at kende, var Thomas Winding, som var tegner på<br />

Aktuelt, og han kone Vibeke Winding eller Busser<br />

Winding, som stadigvæk efter min mening var og<br />

er den bedste jazzfotograf, der er i Danmark. Hun<br />

fotograferede til mig. Det var et kunstnerpar, jeg<br />

kom til at kende. Jeg var heldig at møde Thomas<br />

Winding. Han bragte mig ind i et kulturradikalt<br />

miljø, kan man sige. Det var et decideret post-<br />

Poul-Henningsen-miljø. Det var et miljø, jeg ikke<br />

kendte, og som jeg forstod mere og mere. Meget<br />

venstreorienteret, meget politisk og meget<br />

legefuldt samtidig. Det var en skøn periode, for<br />

der var en meget bedre sammenhæng mellem det<br />

politiske og det legefulde i kunsten dengang.<br />

Hvad adskilte Århus og København?<br />

Dengang syntes jeg, Århus var meget provins i<br />

forhold til København. Det er overhovedet ikke<br />

tilfældet mere, synes jeg. Hver gang jeg kommer<br />

tilbage til Århus nu om dage, synes jeg, at det er en<br />

utrolig frisk by med masser af aktivitet. På mange<br />

måder bedre end København. Cafélivet i Århus,<br />

synes jeg, er bedre end i København. Mange steder<br />

er mere livfulde her - flere steder har man lyst til at<br />

gå ind.<br />

Men dengang jeg flyttede herfra var det en<br />

provinsby. Der var ikke noget caféliv. Universitetet<br />

var jo vidunderligt smukt, men der var ikke så<br />

mange aktiviteter, der var ikke så mange stimuli<br />

for en ung kunstner eller journalist som mig.<br />

København var simpelthen sagen, man skulle<br />

til København. Det var provinsmørket og den<br />

glitrende hovedstad. Jeg kom ind i et meget<br />

livligt miljø. En fantastisk avis med en fantastisk<br />

redaktion, excentriske personer flokkedes i<br />

gangene, det var virkelig en dejlig tid for mig. En<br />

frodig, en munter og en produktiv tid<br />

Hvordan er din tilknytning til Århus i dag?<br />

Den er bedre nu, end den har været i mange år. Der<br />

var en årrække, hvor jeg ikke var særlig interesseret<br />

i at komme tilbage til Århus. I dag tænker jeg, hver<br />

gang jeg er her, at det er dumt, jeg ikke bliver lidt<br />

længere. Århus er en meget venlig by for mig. Jeg<br />

føler mig stadig hjemme her, det gør jeg. Når jeg<br />

er oppe og tale på universitetet, så er det også<br />

altid fuld hus. Jeg synes, det er min hjemmebane<br />

på en måde. Den følelse er kommet tilbage meget<br />

kraftigt i de senere år. Jeg kan mærke, at der er<br />

en stor varme, også en stor varme over, at jeg<br />

er fra Århus. Det er også derfor, jeg var meget<br />

glad for at lave Århus-filmen. Den kom jo som en<br />

bestillingsopgave. Det gav mig meget anledning til<br />

at se på mit liv og på min barndom.<br />

Hvor går du hen når du er i Århus?<br />

Jeg går altid ned og spiser frokost på<br />

Teaterbodegaen. Det har jeg nu været to dage i<br />

træk, og så kan jeg godt lige at bo på Hotel Royal.<br />

Jeg går op ad Strøget når jeg er her, det er ligesom<br />

bare min bygang.<br />

Hvor er dit yndlingssted i Århus?<br />

Cykelbanen er mit yndlingssted, men det er<br />

ikke noget opmuntrende syn. Jeg er meget<br />

ked af, at den der forladt. Den er jo et tegn på<br />

tidens gang, kan man sige, i rent patetisk eller<br />

sentimental forstand. Den er i den grad et tegn<br />

på forfald. Noget, der er gået ned, noget, der er<br />

forsvundet. Man kan måle sit eget liv i forhold til<br />

omgivelser, som man kender. Området omkring<br />

Observatoriestien, som jeg kendte så godt i 50’erne<br />

er totalt forandret. Det eneste, der er tilbage, det<br />

er Observatoriestien selv og væddeløbsbanen. De<br />

villaveje, som jeg forholder mig til, de har stadig<br />

de der vidunderlige navne, men det er ikke det<br />

samme. Det er meget forandret. Det giver mig en<br />

hvis tristhedsfornemmelse.<br />

FREMTIDIGE PROJEKTER<br />

Hvor langt er du med filmen ”Det Erotiske Menneske”?<br />

Jeg er ret langt fremme. De sidste locations tager<br />

vi til, og så er den færdigt optaget. Man kan godt<br />

sige, at det i gåseøjne er en antropologisk film.<br />

Der er noget fra Brasilien, Canada, Haiti, Senegal,<br />

Paris, en togrejse i Østeuropa og så Filippinerne<br />

og Laos. Og så er der nogle glimt fra nogle af<br />

de gamle film også. Der er en meget geografisk<br />

fornemmelse i den. En antropologisk undersøgelse<br />

af erotikkens væsen. Jeg tror, filmen er den mest<br />

radikalt eksperimenterende, jeg har lavet. Vi er<br />

allerede i gang med klipningen nu, så den er ved at<br />

tage form. Jeg er meget tilfreds med, hvor den er.<br />

Jeg har været meget bange for den, for jeg tænkte,<br />

at den var for svær at lave. Hvordan fortæller man<br />

på film om erotik, når man på forhånd udelukker<br />

pornografiske og eksplicitte tilgange til sex? Så den<br />

er meget beroende på stemninger, på en poetisk<br />

tilgang til erotikken, og i bedste fald også en vis<br />

humor.<br />

Hvornår regner du med, filmen får premiere?<br />

Jeg håber på, at den bliver færdig til at komme<br />

med til Venedig næste år. Der havde jeg meget stor<br />

succes med De Fem Benspænd. Det er den bedst<br />

egnede filmfestival, synes jeg, for min type film.<br />

Hvis Venedig nominerer den, så vil vi ikke holde<br />

premiere på den før.<br />

Er det den sidste film, du vil lave?<br />

Nej, det er det ikke. Der er nogle projekter som<br />

jeg ikke har haft tid eller energi til at udvikle. Jeg<br />

har flere projekter, der egentlig er lidt i gang. En<br />

portrætfilm om maleren John Kørner. Den har jeg<br />

lavet nogle optagelser til, så det er et projekt der så<br />

småt er begyndt. Jeg kunne også godt tænke mig<br />

at lave en film om Michael Rasmussen. Han er en<br />

martyr, som er blevet straffet uretfærdigt hårdt. Og<br />

han er anderledes. Han er en ener. Han betaler for<br />

sin anderledeshed, synes jeg. Jeg har snakket med<br />

ham om det, og han vil gerne have, at jeg laver<br />

en film om ham, men jeg er ikke kommet så langt<br />

med det endnu. Jeg har også et andet projekt, som<br />

mere er en fortsættelse af mine antropologiske<br />

film: En ny udgave af Livet i Danmark. <br />

41 DELFINEN

MUSIK TEATER<br />

The Raveonettes: In And Out of Control<br />

Vice Records<br />

The Raveonettes blander det sure med det søde og<br />

det hårde med det bløde på deres nye album “In<br />

And Out of Control”, der udkom d. 5. oktober.<br />

Bandet, der blev dannet i 2001, havde et af sit<br />

første gigs på SPOT festival i Århus, og siden da er<br />

det gået utroligt stærkt for Sune Wagner og Sharin<br />

Foo.<br />

De to har dog for en tid lagt deres ellers så<br />

hjemmevante og intense post-punk lyd på hylden.<br />

I stedet er de på deres femte udspil gået sammen<br />

med producer og hitmager Thomas Troelsen, og<br />

sød musik er opstået. Aldrig har The Raveonettes<br />

lydt så poppet. Musikken er sødmefuld, men i<br />

stærk kontrast står de mørke tekster, der byder<br />

lytterne på alt fra stoffer til voldtægt og selvmord.<br />

”And everytime you overdose, I rush to intensive<br />

care, Another said I stare, Before you disappear”<br />

lyder det eftertænksomt på den første single ”Last<br />

Dance”. Sangen understreger desuden endnu<br />

engang, hvor godt Wagner og Foos stemmer<br />

klæder hinanden.<br />

Kontrasten mellem de poppede melodier og<br />

de dystre tekster har en vis virkning, men om<br />

sangenes dybde og pladens indhold er meget<br />

mere end en omgang god musik kan diskuteres.<br />

Hardcore fans af duoen vil dog nok se sig en smule<br />

skuffede over den meget poppede lyd. De ellers så<br />

velkendte og støjende Raveonettes-toner er skiftet<br />

ud med ørehængende omkvæd, men mon ikke<br />

bandets nye og mere lettilgængelige stil også kan<br />

byde nye lyttere velkommen?<br />

På enkelte numre som ”Bang!” og ”Heart of<br />

Stone” formår Wagner og Foo dog at bryde<br />

igennem med Raveonettes velkendte og mere<br />

kantede lyd, og duoen ender ikke bare som<br />

statister i Troelsens popverden.<br />

42 DELFINEN<br />

KULTUR | ANMELDELSER<br />

Om man er til det sure eller det søde er en<br />

smagssag, men faktum er, at der er masser af guf at<br />

hente på albummet for selv den allermest kræsne.<br />

For dem, der er klar til at hoppe på den helt store<br />

Raveonettes-buffet, så gæster duoen Århus på<br />

Voxhall d. 1. december.<br />

Katrine Villumsen<br />

Undskyld gamle, hvor finder jeg tiden,<br />

kærligheden og den galskab, der smitter?<br />

Aarhus Teater, Scala, frem til 14/11<br />

Hvordan er det at blive gammel? Hvordan<br />

er livet i den tredje alder? Og hvordan<br />

behandler samfundet vores ældste? Det er de<br />

grundlæggende problemstillinger, som behandles<br />

i “Undskyld gamle…” Siden 2005 er en række<br />

forestillinger af Christian Lollike blevet opsat i<br />

Århus. Alle hans stykker, der bl.a. tæller ”Afrikas<br />

Stjerne”, ”Dom over skrig” og ”Himlen over<br />

os”, omhandler mere eller mindre tabuiserede<br />

emner som gruppevoldtægt, selvmord, religion,<br />

prostitution osv. Fascinationen ved tabuer<br />

havde Lollike åbenbart med fra starten, for<br />

“Undskyld gamle…” er Lollikes afgangsmanuskript<br />

fra dramatikeruddannelsen og hans første<br />

helaftensstykke fra 2001. Stykket bliver nu spillet<br />

for første gang på Aarhus Teater, hvor Lollike i dag<br />

er husdramatiker og nyudnævnt kunstnerisk rektor<br />

for teatrets dramatikeruddannelse. At stykket er fra<br />

2001 gør ikke problemstillingerne mindre aktuelle.<br />

Det virker derimod desværre som om, stykket<br />

sætter sig mellem to stole, når det både vil have<br />

en dybt kritisk stillingtagen til plejesystemet,<br />

mens det samtidigt ønsker at portrættere de<br />

menneskelige historier og små liv, der udspiller<br />

sig på et plejehjem. Dette gør, at ingen af delene<br />

lykkes helt.<br />

Når det er sagt, så introduceres der nogle<br />

fantastisk rørende skæbner i forestillingen. Billedet<br />

af de gamle sørgelige eksistenser, nærmest<br />

forstenede i apati, der langsomt bryder ud i sang,<br />

er dybt rørende. Man opdager, at man troede, at<br />

åndslivet havde forladt dem, og man bliver lettet<br />

over, at de stadig er der.<br />

At karaktererne bryder ud i sang leder tankerne<br />

hen på Lollikes flirt med teaterkoncerten i<br />

“Kødkarrusellen”. Man er blot ærgerlig over, at

iscenesætteren ikke nøjes med at lade de gamle<br />

synge deres ungdoms gode sange på dansk, men<br />

tilsyneladende også mener, at de skal synges på<br />

engelsk.<br />

Blandt de mere anonyme, muligvis demente<br />

ældre, tegner sig et billede af stadig potente<br />

personligheder. Sammenholdet mellem de to<br />

”våbenbrødre”, den blinde Don Otto og den<br />

lungesyge Biermann/Spækhukkerens, og deres<br />

venskabelige hakken på hinanden og små eventyr<br />

får en til at trække behageligt på smilebåndet.<br />

Desuden er særligt karakteren Vera, spillet af Inge<br />

Sofie Skovbo, smuk i sin rolige forelskelse og naive,<br />

levende tilgang til livet, trods hendes fremskredne<br />

alder. Hendes små tvangshandlinger fuldender<br />

billedet af en elskelig, ældre dame, hvis liv vågner<br />

på ny.<br />

Der er et interessant spænd mellem de parallelle<br />

liv, som plejere og beboere lever. De har alle det<br />

til fælles, at de er nogle småhustlere, både unge<br />

som gamle, hvilket er lidt hyggeligt. Plejernes<br />

dobbeltliv er dog på grænsen til det utroværdige.<br />

En ting man kan sige om Lollikes forestillinger<br />

er, at de aldrig ligner nogle af de foregående,<br />

og at de altid griber i en ny retning med gode,<br />

velskrevne replikker. Denne forestilling er, i denne<br />

iscenesættelse, desværre ikke blandt hans bedste.<br />

Men de små finurlige skæbner blandt de ældre,<br />

og deres lavintensive kampe for bare lidt mening<br />

og indhold i en næsten statisk dagligdag, gør<br />

stadig forestilling seværdig. Og om ikke andet er<br />

det virkelig godt at få udfordret sin egen, delvist<br />

fortrængte frygt for alderdom, forfald og død.<br />

Esben Rahr Gotfredsen<br />

KUNST<br />

HuskMitNavn: Fra vugge til grav<br />

Galleriet Charlotte Fogh, frem til 7/11<br />

På Charlotte Fogh galleriet i Århus kan man i disse<br />

dage opleve en bemærkelsesværdig soloudstilling<br />

med den danske street art kunstner HuskMitNavn.<br />

Udstillingen ”Fra vugge til grav” tager de<br />

besøgende med på en humoristisk og bevægende<br />

rejse gennem det univers, som kendetegner street<br />

art kunstneren.<br />

HuskMitNavn er et pseudonym for den<br />

anonyme street art kunstner fra Taastrup, der<br />

oprindeligt startede ud som lovløs graffitimaler.<br />

Kunstneren har længe været kendt i København,<br />

hvor tegninger i mange år har været med til at<br />

pryde bymure og hjemmelavede plakater. Siden<br />

hen er kunsten flyttet ind på gallerierne i både<br />

ind– og udland, og sidste skud på stammen kan nu<br />

opleves på Charlotte Fogh galleriet.<br />

Den verden, som HuskMitNavn præsenterer<br />

os for i udstillingen ”Fra vugge til grav”, ligner på<br />

mange måder vores egen: man bliver født, lærer<br />

at gå, går til fester, møder sin kæreste, gifter sig,<br />

får børn, og på et tidspunkt sover man stille ind.<br />

Vi kender alle sammen historien, men med sin<br />

særlige facon formår HuskMitNavn at skildre den<br />

på en ny og interessant måde, som absolut er værd<br />

at opleve.<br />

HuskMitNavn har skabt sin egen kuriøse stil - en<br />

blanding mellem den karikerede tegneseriefigur,<br />

graffitistilen og det fotorealistiske. I værkerne<br />

flyder stilarterne sammen og viser os verden,<br />

som kunstneren ser den: tegneseriehelten har<br />

forladt tegneseriehæftet og balancerer nu på<br />

sengekanten, fester side om side med dine venner<br />

eller inviterer til en flyvetur. Sådan er verden ifølge<br />

HuskMitNavn - det imaginære flyder sammen<br />

med virkeligheden, og det giver rum til en<br />

fantasiverden, som vi alle kan forstå.<br />

”Fra vugge til grav” kan opleves frem til d. 7/11<br />

i galleriet Charlotte Fogh, Klostergade 32, 8000<br />

Århus C. Værkerne er desuden til salg.<br />

Linda L. Dürr Resen<br />

43 DELFINEN

44 28 DELFINEN<br />

DELFINEN<br />

■ KULTURKALENDER<br />

Kollegiernes kamp<br />

2. november, Studenterhuset<br />

Kl. 20 åbner Studenterhuset dørene til årets første runde I kampen om den ærefulde titel som “Århus’ klogeste kollegium”.<br />

Deltagerne skal igennem en række konkurrencer indenfor aktuelle samfundsspørgsmål, paratviden og indsigt i byens og landets<br />

tilstand. Vinderne kan se frem til en præmie i form af en julefrokost.<br />

Semifinalen ligger den 11. november, og den 19. november afholdes selve finalen.<br />

Kvindefest 2009<br />

6. november, Gbar<br />

Er du lesbisk, homo eller queer, så holder Gbar i Skolegade den årlige kvindefest d. 6. november. Er du en af dem, der har<br />

erhvervet en af de 40 guldbilletter, kan du se frem til en aften, der starter kl. 18.30, og som byder på velkomstdrink, buffet, og<br />

gode priser på alkohol.<br />

For dem, der derimod har en sølvbillet, åbner dørene kl. 21, hvor der ligeledes er gode tilbud at finde i baren. Kl. 22 fyrer DJ Frau<br />

Hoppe Aus Hamburg op for festen.<br />

Storytellers con Katapult<br />

7. november, Katapult<br />

Har du en god historie, du gerne vil dele med andre, eller har du lyst til at høre nogle spændende fortællinger fra kendte såvel<br />

som ukendte mennesker, så byder Katapult på en aften med en broget flok historiefortællere. Sammen med folk som Rune<br />

Green, Aase Klith, Lisbeth Nielsen m.fl. kan du se frem til en masse lyslevende, hyggelige og intime historier.<br />

Objectified<br />

17. november, Øst for Paradis<br />

LYNfabrikken og Øst for Paradis inviterer til design-hygge-morgen d. 17. november kl. 8.30. Objectified er en dokumentar, der<br />

tager udgangspunkt i menneskets komplekse forhold til formgivne produkter og i vid udstrækning til de folk, der designer<br />

dem. Vi får et indblik i alt fra tandbørster til teknologiske gadgets, og de designere, der konstant revurderer, evaluerer og<br />

genskaber vores producerede omverden.<br />

PureLove<br />

26. november, Rum 46<br />

Med PureLove kan du med et bæredygtigt og stråleneutralt design afspille dine yndlings-kærlighedserklæringer igen og igen.<br />

Hvad enten det er i bilen, i soveværelset eller på kontoret, kræver det blot lidt sollys, så solcellen kan opsamle energi til at<br />

afspille dine kærlige budskaber. Er du interesseret i en bæredygtig og klimavenlig kærlighed, så skal du kigge forbi Rum46, der<br />

holder et PureLove lanceringsevent fra d. 26. november kl. 16 til og med d. 28. november. PureLove-produkter kan købes, og<br />

helt unikke eksemplarer kan skabes.<br />

Mew<br />

27. november, Musikhuset<br />

Musikhuset lægger scene til, når Mew gæster Århus d. 27. november. Bandet har netop udsendt deres 5. album og besøget i<br />

den jyske hovedstad er en del af gruppens nordiske turné. Koncerten er, foruden en koncert I KB Hallen I København, en af de<br />

to eneste indendørskoncerter med Mew i Danmark. Billetter koster 275 kr.

Den store sodanvandskrig<br />

ORD | CHRISTOFFER HILLGAARD PEDERSEN<br />

RETRO<br />

I slutningen af 1800-tallet forsøgte kolonimagterne af al magt at underlægge sig de sidste ukendte områder i Afrika. På samme måde brugte<br />

sodavandsproducenterne nittenhalvfemserne på at bade børn og unge i citronsyre og sukker, inden myndighederne for alvor vågnede op til dåd. Nye<br />

varianter kom til, og gamle kendinge skiftede smag som følge af halvfemsernes store sodavandskrig.<br />

Gnisten, der satte ild til krudtønden, var introduktionen af en ny flaske i plast, der kunne rumme en halv liter sodavand. Dermed var sodavand ikke længere<br />

et gode, der kom i glasflasker til særlige lejligheder. Når halvfemsernes børn smuttede over til naboen til et slag Doom eller Wolfenstein skete det med en<br />

halv liter lunken Coca-Cola i lommen.<br />

Netop Coca-Cola og resten af ”den hellige treenighed”, Fanta og Sprite, skulle komme til at eje årtusindets sidste årti. Blandt andet på bekostning af<br />

fynskejede Jolly Cola, der i firserne sad på op imod halvdelen af det danske colamarked.<br />

I 1993 satte Jolly Cola ved hjælp af Tina Kjærs modne frugter nye standarder for brugen af sex i danske reklamer. Alligevel blev halvfemserne et kriseårti<br />

for firmaet. I ren desperation introducerede man sidst i halvfemserne en ny og mere ”moden” smag. Til stor fortrydelse for den samlede danske stand af<br />

pølsemænd.<br />

Urge – Norges bidrag til skaterkulturen<br />

En førerposition på de brungyldne colamarked var dog ikke nok for mastodonten Coca-Cola. Man var hofdrink blandt nørder, men Coca-Cola ville også nå<br />

det urbane segment. Inspirationen kom fra Norge, hvor en grumset væske ved navn Urge gik som varmt brød blandt skatere og ekstremsportsudøvere.<br />

At selve ordlyden i så mistænkelig grad lød som en, der brækkede sig, fik ikke advarselslamperne til at blinke hos de ansvarlige. Urge blev i 1997 lanceret i<br />

Danmark. Da nyhedens interesse forsvandt, blev Urge imidlertid stående på hylderne for blot et par år senere at forsvinde helt.<br />

En svunden tid<br />

Jeg skriver dette med et skær af nostalgi. I halvfemserne gik sodavand for alvor fra at være et sjældent gode forbeholdt weekenden til at udgøre majoriteten<br />

af vores væskeindtag. Nutidens børn og teenagere klamrer sig i stedet til pvc-bløde vandflasker.<br />

Vil de mon nogensinde mærke forventningens glæde over hvilken Fanta-variant, der mon bliver den næste? Vil de føle den maniske tilfredsstillelse ved en<br />

sommer at have samlet halvtreds colalåg og siden modtage et papirstyndt håndklæde med tryk?<br />

Jeg tror det ikke. Men hvis de skynder sig, kan de tage til Norge og købe en Urge. Her forsvandt den nemlig aldrig. <br />

45 DELFINEN

Aktivitetskravene eksisterer ikke<br />

Michael Hunnicke harcelerer mod aktivitetskrav,<br />

eksamener og deadlines, der lader til at tage<br />

magten fra den studerende og gøre os til<br />

dårligere akademikere. Spørgsmålet er, om det er<br />

sandheden? Det kan næppe være de kvartals eller<br />

halvårlige eksamener, han refererer til. Ej heller<br />

kan det være de ikke-eksisterede deadlines, med<br />

mindre han refererer til, at en uge-eksamen skal<br />

afleveres efter en uge? Med aktivitetskrav mener<br />

han velsagtens den ikke-eksisterende mødepligt<br />

og manglende vurdering af faglig aktivitet i<br />

timerne?<br />

De pågældende problemer er altså mere<br />

eller mindre ikke eksisterende. Alligevel formår<br />

deres tilstedeværelse at gøre os dummere,<br />

mindre kompetente og til dårligere akademikere.<br />

Det forholder sig nærmere direkte omvendt!<br />

Manglende aktivitetskrav, eksamener og deadlines<br />

gør studerende dummere, mindre kompetente og<br />

til dårlige akademikere.<br />

DEBAT | UNIVERSITETSDEMOKRATI<br />

”Reclaim your responsibility”<br />

DEBATINDLÆG:<br />

Michael Hunnicke Jensen skriver i <strong>Delfinen</strong>s oktobernummer om bevægelsen Reclaim Your<br />

Educations protester mod det, han kalder neoliberaliseringen af den offentlige sektor.<br />

Men indlægget er galt afmarcheret og et eksempel på, hvordan man vælger at give<br />

uddannelsessystemet og oven i købet finanskrisen skylden i stedet for at tage personligt<br />

ansvar.<br />

ORD | EBBE ELHAUGE KRISTENSEN, STUD. SCIENT. POL.<br />

46 DELFINEN<br />

Dermed ikke sagt at vi skal indføre de<br />

pågældende aktivitetskrav etc. Det er nærmere en<br />

holdningsændring, der skal initieres.<br />

Et spørgsmål om at tage ansvar<br />

Problemet er således næppe den lange liste af<br />

ansvarsunddragende klicheer, Hunnicke opstiller.<br />

Det er nærmere det senmoderne samfunds evne til<br />

at fratage den enkelte ansvaret for vores eget liv og<br />

uddannelse. Nemmere er det at skyde ansvaret og<br />

dermed skylden for evt. fiasko over på systemet. Et<br />

system, der indrømmet indeholder problematiske<br />

elementer, men det er nu engang et systems natur.<br />

Det er prisen for at have et system – en pris, der må<br />

betales for at have kosmos i stedet for kaos.<br />

Hvis Hunnicke brugte tiden og spaltepladsen<br />

på at opfordre den enkelte studerende til at tage<br />

ansvar for sin akademiske fremtid, ville vi måske<br />

kunne sætte os imod den usunde offermentalitet<br />

vi projicerer over på os selv. Dermed ville det være<br />

muligt at skabe akademikere, der er attraktive for<br />

arbejdsmarkedet, også selvom de skulle bruge et<br />

par år ekstra.<br />

”Reclaim your responsibility”<br />

Det danske uddannelsessystem giver os en<br />

ekstrem frihed til at bruge tiden, som vi selv finder<br />

bedst. Der er således ikke mødepligt og krav<br />

om læst pensum, men kun et krav om at bestå<br />

eksamen. Hvordan, man vælger at gøre det, er<br />

op til den enkelte. Nogle foretrækker at følge det<br />

forslag til en plan, hver uddannelse foreligger<br />

sine studerende, mens andre går egne veje.<br />

Denne model er en ultimativ tillidserklæring til de<br />

studerende. En tillidserklæring, der kræver, vi er<br />

tilliden voksen. Hunnickes indlæg er et eksempel<br />

på, hvordan man flygter fra denne ansvarliggørelse<br />

ved at angribe giveren af tilliden. Det vil jeg ikke<br />

være med til. Derfor: ”Reclaim your responsibility”!

for<br />

studerende<br />

i Århus<br />

Er du <strong>Delfinen</strong>s nye layouter?<br />

Arbejdstid:<br />

Ca. 25 timer om måneden<br />

Arbejdsopgaver:<br />

Deltagelse i redaktionsmøder<br />

Opsætning af magasinet (ca. én hel weekend pr. blad)<br />

Organisering af den månedlige produktion og distribution<br />

Profil:<br />

Du har indgående kendskab til PhotoShop og InDesign.<br />

Du er kreativ og har et øje for grafiske løsninger.<br />

Du kan arbejde koncentreret op til deadlines.<br />

Du er engageret og kan blande arbejde med fornøjelse.<br />

JOBBET ER LØNNET<br />

Send en mail til delfinen@sr.au.dk senest d. 10. november

<strong>Delfinen</strong> søger skribenter<br />

Er du interesseret i at formidle din faglige<br />

kunnen, udforske og skrive om det<br />

århusianske kulturliv eller bedrive<br />

undersøgende kritisk journalistik? Så er<br />

<strong>Delfinen</strong> stedet for dig.<br />

<strong>Delfinen</strong> er magasinet af og for de<br />

studerende på Aarhus Universitet.<br />

Magasinet er modsat de øvrige<br />

institutblade uafhængigt af universitetet.<br />

Vi kan derfor tage historier op, som de<br />

andre blade ikke kan. Vi er de studerendes<br />

vagthund.<br />

<strong>Delfinen</strong> er mere end en kritisk stemme.<br />

Vi forsøger at dække kulturlivet bredt i<br />

det århusianske. Og vi forsøger at være<br />

en tværfaglig portal, hvor alle faggrupper<br />

på universitetet kan komme til orde og<br />

formidle relevant viden.<br />

Lyder det interessant?<br />

KLIPPESTUDIE<br />

86 10 20 00<br />

Åbningstilbud i<br />

oktober og november<br />

Studierabat<br />

20%<br />

(ved visning<br />

af studiekort)<br />

Frit valg af alle L´oréal & ID produkter<br />

1 stk. 125,-<br />

3 stk. 250,-<br />

Thorvaldsensgade 28, 8000 Århus C<br />

Online booking på www.klippestudie.dk<br />

M<br />

h<br />

D<br />

H<br />

G<br />

D<br />

s<br />

D<br />

s<br />

K<br />

G<br />

h<br />

D<br />

S<br />

o

Moderne dans, hiphop, disco<br />

hvad med at prøve noget nyt?<br />

Dans Den Saltede Hund,<br />

Hattemagerens Totur,<br />

Gallopkontra og meget andet.<br />

Det er traditionelt, udfordrende,<br />

sjovt og så fjerne fjerner det dellerne fra maven.<br />

Det er Folkedans, hvor vi kommer<br />

som vi er, og danser som vi vil.<br />

Kom og vær med i Folkedansernes hus,<br />

Gjellerupvej 83C, 8230 Åbyhøj<br />

hvor vi danser hver tirsdag 18.15-19.15.<br />

Det er gratis!<br />

Se næste nummer af <strong>Delfinen</strong> med<br />

oplysninger om nyt hold i januar 2010<br />

IT-UNIVERSITETET I KBH<br />

Gratis<br />

Gratis<br />

Gratis<br />

Gratis<br />

HVOR DIGITAL<br />

ER DU?<br />

IT-UNIVERSITETET TILBYDER<br />

4 KANDIDATUDDANNELSER<br />

FRA SPIL OG KOMMUNIKATION TIL BUSINESS OG SOFTWARE<br />

itu.dk/kandidat<br />

Dedikeret til den digitale verden<br />

IT-Universitetet i København · Rued Langgaards Vej 7 · 2300 København S

Ta’ med AUS på skitur til Avoriaz<br />

Ta’ med AUS på skitur til Avoriaz<br />

Vi er så småt begyndt at gå vinteren i<br />

Vi møde, er så småt hvilket begyndt også betyder, at gå vinteren at AUS’ i<br />

møde, fantastiske hvilket skitur også nærmer betyder, sig. at AUS’ Turen<br />

fantastiske går i år (uge skitur 5, 2010) nærmer til Avoriaz sig. Turen i<br />

går Frankrig, i år (uge som 5, 2010) med sine til Avoriaz 650 km i piste,<br />

Frankrig, der strækker som med sig helt sine ind 650 i Schweiz, km piste, er<br />

der et strækker af verdens sig største helt ind sammenhængende<br />

i Schweiz, er<br />

et skiområder. af verdens største Avoriaz sammenhængende<br />

er den højest<br />

skiområder. beliggende Avoriaz by i det er enorme den højest område<br />

beliggende ”Portes du by soleil”, i det enorme og med område en<br />

”Portes beliggenhed du soleil”, på 1.800 og med meter en er<br />

beliggenhed snesikkerheden på 1.800 i top. meter er<br />

snesikkerheden i top.<br />

Der er altid en lokal og afslappet<br />

stemning i idylliske Avoriaz. Byen er<br />

Der bilfri, er altid så det en er lokal hestekaner og afslappet og ski, der<br />

stemning bringer dig i idylliske rundt mellem Avoriaz. de Byen mange er<br />

bilfri, hyggelige så det restauranter, er hestekaner cafeer, og ski, barer, der<br />

bringer delikatesse- dig rundt og skibutikker. mellem de mange De sidste<br />

hyggelige par år har restauranter, vi haft omkring cafeer, 100 barer, glade<br />

delikatesse- gæster på turen, og skibutikker. så der er rig De mulighed sidste<br />

par for år både har vi god haft skiløb omkring og socialt 100 glade samvær.<br />

gæster på turen, så der er rig mulighed<br />

for både god skiløb og socialt samvær.<br />

50 DELFINEN<br />

Rejsens koster kun 3.895 kr. og<br />

Rejsens inkluderer: koster 6 dages kun 3.895 liftkort kr. (kan og<br />

inkluderer: udvides til 6 7 dages eller 8 liftkort dage), transport (kan i<br />

udvides luksus hvilebus til 7 eller med 8 dage), DVD transport og minibar i<br />

luksus (samt AUS’ hvilebus legendariske med DVD og minibar<br />

(samt busunderholdning AUS’ legendariske med banko og<br />

busunderholdning quiz og som altid med fede banko præmier), og<br />

quiz AUS og byder som igen altid på med et par fede øl præmier), eller tre<br />

AUS på busturen byder igen til Avoriaz, på et par ophold øl eller i gode tre<br />

på lejligheder busturen i til centrum Avoriaz, af ophold Avoriaz i tæt gode<br />

lejligheder på pisterne, i centrum guideservice af Avoriaz samt skatter tæt<br />

på & pisterne, afgifter. Du guideservice kan tilmelde samt dig skatter denne<br />

&<br />

fantastiske<br />

afgifter. Du<br />

tur<br />

kan<br />

på:<br />

tilmelde dig denne<br />

fantastiske<br />

http://nortlander.dk/aus.<br />

tur på:<br />

Tilmelding sker som altid efter først til<br />

http://nortlander.dk/aus.<br />

mølle princippet dog senest den 15/11.<br />

Tilmelding sker som altid efter først til<br />

Yderligere information om turen kan<br />

mølle princippet dog senest den 15/11.<br />

findes på vores hjemmeside:<br />

Yderligere information om turen kan<br />

www.aus.dk.<br />

findes på vores hjemmeside:<br />

Udbred endelig dette glade budskab til<br />

www.aus.dk.<br />

dine venner. Det er ikke et krav at man<br />

Udbred<br />

er studerende.<br />

endelig<br />

Vi<br />

dette<br />

glæder<br />

glade<br />

os<br />

budskab<br />

til endnu<br />

til<br />

en<br />

dine<br />

omgang<br />

venner.<br />

livlig<br />

Det<br />

leben<br />

er ikke<br />

i de<br />

et<br />

franske<br />

krav at<br />

alper!<br />

man<br />

er studerende. Vi glæder os til endnu en<br />

omgang livlig leben i de franske alper!<br />

Århus Universitet sport får nyt<br />

motionscenter<br />

Århus Universitet sport får nyt<br />

motionscenter<br />

D. 1/12-09 flytter AUS motionscenter<br />

ind D. 1/12-09 i nye lokaler flytter på AUS Otto motionscenter<br />

Rudsgade,<br />

Trøjborg. ind i nye lokaler Det nye på center Otto giver Rudsgade, i kraft<br />

af Trøjborg. mere plads, Det de nye nuværende center giver og i nye kraft<br />

medlemmer, af mere plads, gode de nuværende forbehold for og både nye<br />

styrketræning medlemmer, gode og pulstræning. forbehold for I både<br />

forbindelse styrketræning med og flytning pulstræning. kan AUS I<br />

præsentere forbindelse en med ny kvindelig flytning kan instruktør, AUS<br />

som præsentere både skal en tage ny kvindelig sig enkelte instruktør,<br />

holdtræninger som både skal og tage personlig sig enkelte<br />

instruktion. holdtræninger Der og bliver personlig i løbet af<br />

november<br />

instruktion.<br />

og<br />

Der<br />

december<br />

bliver i<br />

solgt<br />

løbet af<br />

medlemskaber<br />

november og december<br />

til studerende.<br />

solgt<br />

I forbindelse med indflytning vil der<br />

medlemskaber til studerende.<br />

fra 17/10 kunne købes medlemskaber<br />

I forbindelse med indflytning vil der<br />

billige priser.<br />

fra 17/10 kunne købes medlemskaber<br />

Prisen gælder til og med 1/1 2010.<br />

billige priser.<br />

Prisen gælder til og med 1/1 2010.<br />

Gratis prøvemedlemskab frem til 1/2<br />

2010<br />

Gratis prøvemedlemskab frem til 1/2<br />

Medlemskab<br />

2010<br />

til og med 1/9 2010<br />

550 kr.<br />

Medlemskab til og med 1/9 2010<br />

550 kr.<br />

Vidste du at…<br />

Aarhus Vidste du Universitets-sport at… med sine<br />

godt 5.500 medlemmer er en af<br />

Danmarks Aarhus Universitets-sport største idrætsforeninger med sine og<br />

at godt AUS 5.500 hvert medlemmer år støtter er en af<br />

studenteridrætten Danmarks største i idrætsforeninger Århus med over en og<br />

halv at AUS million hvert kr. år støtter<br />

studenteridrætten i Århus med over en<br />

halv million kr.

STUDENTERRÅDETS SIDER<br />

Den 6. oktober gik Studenterrådet sammen med elever og studerende fra alle<br />

sektorer på gaden for at demonstrere imod besparelser på uddannelsesområdet.<br />

Foto: Svend Dyrholm<br />

HVEM ER STUDENTERRÅDET?<br />

Studenterrådet er din organisation<br />

på Aarhus Universitet. Vi arbejder for<br />

at sikre de studerendes rettigheder<br />

og forbedre de studerendes vilkår på<br />

Aarhus Universitet og på landsplan.<br />

Studenterrådet er derfor dit talerør på<br />

universitetet og er repræsenteret på<br />

alle niveauer for at sikre størst mulig<br />

indflydelse for de studerende.<br />

Fra fagrådene på alle uddannelser,<br />

Studienævn og Akademisk Råd til<br />

Aarhus Universitets bestyrelse og<br />

Danske Studerendes Fællesråd, der<br />

arbejder for de studerendes vilkår på<br />

landsplan.<br />

Studenterrådet tilbyder derudover<br />

Danmarks Største Fredagsbar,<br />

kurser, retshjælp, studenterhåndbog,<br />

studiekalender og andre services, der<br />

er med til at hjælpe dig godt igennem<br />

din studietid.<br />

VALG<br />

Kære studerende!<br />

Mørke, rusk og regn og en nærtstående<br />

vintereksamen er ikke det eneste,<br />

november måned byder på. På Aarhus<br />

Universitet spirer studenterpolitiken, og<br />

der uddeles valgkaffe og valgflæsk.<br />

Det er nemlig endnu engang blevet<br />

tid til universitetsvalg den 23. til 26.<br />

november, hvor der skal vælges<br />

studenterrepræsentanter til de styrende<br />

organer på Aarhus Universitet.<br />

Studenterrådet opstiller i år tre<br />

kompetente spidskandidater til<br />

universitetsbestyrelsen. De er klar med<br />

skarpe krav til universitetsledelsen og<br />

politikerne om bedre studiemiljø, mere<br />

medbestemmelse og flere penge.<br />

I en tid hvor studerende næsten har<br />

mindre demokratisk indflydelse end før<br />

studenteroprøret, er det vigtigt, at vi<br />

tager den indflydelse vi har alvorligt.<br />

Endnu vigtigere er det, at vi bruger den<br />

til at kæmpe med for mere indflydelse.<br />

Der er selvfølgelig mange steder, du<br />

som studerende kan tage fat, men et<br />

sted at starte er til valget den 23. til 26.<br />

november.<br />

Valgdeltagelsen ved<br />

universitetsvalgene har i mange<br />

år ligget nede omkring de 15<br />

procent. Studenterrådet håber, at<br />

mange flere studerende i år vil gå til<br />

stemmeurnerne.<br />

Det er altafgørende, at de<br />

studerende, som arbejder for dig og<br />

dine behov, har din opbakning. Med<br />

en høj stemmeprocent i ryggen vil<br />

de valgte stå stærkere over for både<br />

universitetsledelsen og politiske<br />

beslutningstagere.<br />

Derfor: Brug din stemme. Sæt dit<br />

elektroniske kryds den 23. til 26<br />

november!<br />

Thea Frederiksen,<br />

Næstformand ved Studenterrådet<br />

Ndr. Ringgade 3<br />

8000 Århus C<br />

Tlf.: 8942 5464<br />

Fax 8942 5474<br />

E-mail: sr@sr.au.dk<br />

Web: www.sr.au.dk<br />

Sekretariatet har åbent:<br />

Man-tors kl. 9-14.30<br />

Fredag kl. 9 -13

WWW.SR.AU.DK<br />

TEMA: UNIVERSITETSVALG<br />

STUDENTERRÅDETS SPIDSKANDIDATER:<br />

Foto: Lea Pasgaard<br />

Anna Bager er 22 år<br />

og studerer statskundskab<br />

HVAD STEMMER VI TIL?<br />

I midten af november går århusianerne til<br />

stemmeurnerne for at afgøre, hvem der<br />

skal bære rundt på borgmesterkæden<br />

de næste fire år. Kommunalvalget er dog<br />

ikke det eneste betydningsfulde valg, der<br />

finder sted i denne måned.<br />

Den 23. til 26. november er der valg<br />

til flere styrende organer på Aarhus<br />

Universitet: Studienævnene, der blandt<br />

andet udarbejder og vedtager studieordninger,<br />

Akademiske Råd, som rådgiver<br />

dekanerne på de enkelte fakulteter og<br />

Universitetsbestyrelsen.<br />

Alle studerende, som den 1. oktober i år<br />

var indskrevet ved Aarhus Universitet,<br />

kan være med til at stemme om, hvilke<br />

to kandidater, der skal repræsentere de<br />

studerende i bestyrelsen det næste år.<br />

Foruden de to studerende består bestyrelsen<br />

af undervisere, teknisk- og administrativt<br />

personale og et flertal af eksterne<br />

medlemmer fra erhvervslivet. Inden for<br />

Maja Viola Buskbjerg er 24 år<br />

og studerer Idéhistorie<br />

de lovmæssige rammer bestemmer de<br />

blandt andet, hvilke uddannelser universitetet<br />

udbyder, og hvor stor en del af den<br />

samlede sum penge de enkelte fakulteter<br />

skal have.<br />

Universitetsbestyrelsen har altså både<br />

stor magt og reel indflydelse på de studerendes<br />

liv. Derfor er det ikke ligegyldigt,<br />

hvor på stemmesedlen du sætter dit<br />

kryds.<br />

Studenterrådets bedrifter<br />

Sætter du dit kryds hos Studenterrådet,<br />

vil vi kæmpe din sag hele året og sørge<br />

for, at de studerendes stemme høres.<br />

Studenterrådet har opnået mange resultater<br />

gennem årene.<br />

Senest har vi været med til at redde din<br />

SU i februar 2009, da skattekommisionen<br />

i et udspil lagde op til at skære SU’en ned<br />

til fire år.<br />

Derudover har Studenterrådet haft en<br />

finger med i spillet for at få den ulovlige<br />

Henriette Wetke Korsgaard er 21 år<br />

og studerer HA (jur) på Handelshøjskolen<br />

brugerbetaling på Erasmus Mundusuddannelserne<br />

afskaffet.<br />

Sidst med ikke mindst har Studenterrådet<br />

været med til at lægge pres på<br />

regeringen, som for første gang i hele<br />

dens siddende periode nu sætter flere<br />

penge af til uddannelse.<br />

I år opstiller Studenterrådet tre spidskandidater<br />

til universitetsbestyrelsen; Maja<br />

Viola Buskbjerg (HUM), Anna Bager<br />

(SAM) og Henriette Wetke Korsgaard<br />

(ASB).<br />

De tre kandidater går til valg med<br />

ønsket om bedre studiemiljø, bedre<br />

finansiering af de danske universiteter og<br />

mere medbestemmelse til de studerende.<br />

Du kan læse mere om de tre<br />

fokusområder på de følgende sider.<br />

Du kan læse <strong>Delfinen</strong>s interview med<br />

spidskandidaterne andet sted i bladet.

STUDENTERRÅDETS TEMASIDER<br />

STUDENTERRÅDETS FOKUSOMRÅDER I VALGKAMPEN<br />

KVALITET KOSTER:<br />

Politikerne vil have, at Danmark skal stå<br />

for uddannelse i verdensklasse. Alligevel<br />

er der over de seneste 15 år blevet<br />

skåret milliarder fra uddannelsesområdet.<br />

Studenterrådet mener, at smertegrænsen<br />

er nået. Forringelserne har store konsekvenser<br />

for de studerendes hverdag, som<br />

blandt andet byder på for få undervisningstimer<br />

og overfyldte lokaler. Det kan<br />

umuligt ses som et udtryk for kvalitet.<br />

Konsekvenser af besparelserne<br />

De studerende på Aarhus Universitet betaler<br />

dagligt prisen for nedskæringerne.<br />

På psykologistudiet oplever de studerende<br />

den pressede økonomi gennem<br />

dårlige undervisningsforhold. De kan ikke<br />

være i auditorierne og modtager derfor<br />

undervisning på en tv-skærm i et andet<br />

lokale, afskåret fra kontakt med studiekammerater<br />

og underviser.<br />

Underfinansieringen betyder desuden,<br />

at studerende på Aarhus Universitet har<br />

en meget kort undervisningsuge. De<br />

studerende modtager i gennemsnit 13<br />

timers undervisning om ugen – og på<br />

Humaniora kun ni timer. Resten af tiden<br />

står den på selvstudie. Dermed risikerer<br />

man at tabe de studerende på gulvet,<br />

som ikke trives med så mange timers<br />

selvstudie alene på læsesalen.<br />

I dette semester er en ny færdiggørelsesbonus<br />

trådt i kraft. Universiteterne får<br />

penge, hvis de studerende gennemfører<br />

studiet på normeret tid – det vil sige, at<br />

Til demonstrationen den 6. oktober stod de studerende i Århus sammen i udbredelsen af<br />

budskabet om kvalitet i uddanelse. Foto: Svend Dyrholm<br />

MERE MEDBESTEMMELSE:<br />

De studerende har ret til medbestemmelse.<br />

Universitetets beslutninger har direkte<br />

indflydelse på studerende og deres<br />

uddannelse, og derfor er det vigtigt, at de<br />

studerendes stemme er klar, og at den<br />

bliver hørt.<br />

Studenterrådet mener ikke, at de<br />

studerende har nok indflydelse på deres<br />

uddannelse. De studerende har krav på<br />

mere medbestemmelse.<br />

Manglende indflydelse<br />

Der er i dag ingen regelfaste krav om, at<br />

der skal være institutråd på alle universitetets<br />

institutter. På flere institutter eksisterer<br />

de slet ikke, og det er et problem,<br />

fordi de studerende her faktisk kunne<br />

have direkte indflydelse på de økonomiske<br />

beslutninger.<br />

I universitetsbestyrelsen sidder der<br />

flere udefrakommende erhvervsfolk end<br />

studerende og undervisere - et såkaldt<br />

”eksternt flertal”. Det betyder, at erhvervsfolkene<br />

har det afgørende ord i vigtige<br />

sager, for eksempel hvilke uddannelser,<br />

der udbydes på universitetet, og hvordan<br />

pengene prioriteres.<br />

Hvordan dit pensum ser ud, og hvordan<br />

dit studie er bygget op, beslutter repræsentanterne<br />

i studienævnet på dit studie.<br />

Her sidder lige mange studerende og<br />

undervisere, og derfor er graden af de<br />

studerendes medindflydelse høj. Problemet<br />

er dog, at der i flere studienævn står<br />

tomme stole, fordi de studerende ikke er<br />

opmærksomme på deres rettigheder og<br />

mulighed for at deltage.<br />

bacheloruddannelsen skal gennemføres<br />

på fire år og kandidatuddannelsen på to.<br />

Som resultat af den økonomisk trængte<br />

situation ønsker universiteterne derfor at<br />

få os hurtigt igennem systemet. Konsekvenserne<br />

ved dette hastværk bliver, at<br />

der ikke er plads til at blive forsinket eller<br />

tage orlov, hvis det skulle blive nødvendigt.<br />

Risikoen ved at sætte tempoet op<br />

er, at niveauet, og dermed kvaliteten i<br />

uddannelsen, falder.<br />

Når politikerne smækker pengekassen<br />

i, må de studerende i stedet punge ud til<br />

bøger, kompendier, computer og i værste<br />

fald deres egen undervisning i fremtiden.<br />

Studenterrådet vil derfor kæmpe for<br />

følgende sager:<br />

Flere penge per studerende,<br />

så der er plads til ordentlig og<br />

nok undervisning<br />

Færdiggørelsesbonussen skal<br />

afskaffes, så der bliver tid til<br />

fordybelse<br />

Brugerbetaling skal afskaffes,<br />

så alle kan være med<br />

Studenterrådet vil derfor kæmpe for<br />

følgende sager:<br />

”Internt flertal” i universitetsbestyrelsen,<br />

så dem, der har<br />

deres daglige gang på universitet,<br />

får det afgørende ord<br />

Alle institutter skal have<br />

beslutningsdygtige institutråd<br />

De studerende er repræsenteret<br />

i alle studienævn<br />

53 DELFINEN

STUDENTERRÅDETS TEMASIDER<br />

BEDRE STUDIEMILJØ:<br />

Gode læsesale, en hyggelig fredagsbar<br />

og ordentlige undervisningsforhold.<br />

Studenterrådet ved, at et godt socialt og<br />

faglige rum er vigtigt for de studerende.<br />

Derfor kæmper Studenterrådet for et<br />

bedre studiemiljø på Aarhus Universitet.<br />

Forældet studiemiljø<br />

Studiemiljøet på Aarhus Universitet lider<br />

desværre mange steder under forældede<br />

forhold. Aarhus Universitets bygninger er<br />

utidssvarende og nedslidte og kan derfor<br />

mange steder ikke leve op til de forhold,<br />

som et universitetsstudie i dag kræver.<br />

På mange institutter mangler der ordentlige<br />

lokaler, som de studerende kan<br />

bruge til gruppearbejde, og der er ikke<br />

nok læsepladser til de studerende. På<br />

nogle institutter eksisterer der end ikke en<br />

læsesal, og man tvinger derfor de studerende<br />

til at benytte læsesale andre steder<br />

på universitetet – afskåret fra institutbiblioteket<br />

og kontakt til medstuderende.<br />

Studenterrådet lavede tidligere på efteråret en<br />

aktion på Statskundskab, for at gøre opmærksom<br />

på det dårlige studiemiljø. Et nedslidt<br />

grupperum blev spærret af med afdækningstape,<br />

og Studenterrådet gav indeklimaet og<br />

faciliteterne en sur smiley.<br />

Foto: Louise Thomsen<br />

SÅDAN STEMMER DU!<br />

Det sociale studiemiljø er også i farezonen.<br />

Fredagsbarerne presses økonomisk,<br />

da restaurationslivet i Århus råber højt for<br />

at få fredagsbarerne til at betale husleje<br />

som udskænkningsstederne i byen. Hvis<br />

fredagsbarerne skal betale husleje, vil<br />

det betyde, at små barer må dreje nøglen<br />

om. De studievenlige priser kommer til at<br />

ligne dem, som man møder ved Åboulevarden,<br />

og et af de vigtigste sociale rum<br />

på universitetet går tabt.<br />

Studenterrådet vil derfor kæmpe for<br />

følgende sager:<br />

Der skal være tidssvarende<br />

undervisnings- og arbejdsforhold<br />

på universitet<br />

Det sociale studiemiljø skal<br />

styrkes og bevares. Derfor<br />

skal fredagsbarerne ikke<br />

betale husleje<br />

DEN 23.- 26. NOVEMBER ER DER VALG PÅ AARHUS UNIVERSITET. VALGET FOREGÅR ELEKTRONISK, OG DU KAN<br />

STEMME FRA ALLE COMPUTERE MED INTERNETOPKOBLING FRA OG MED DEN 23. NOVEMBER. DET ER SIMPELT OG<br />

ENKELT – DET KRÆVER KUN GANSKE FÅ KLIK.<br />

TIL STUDERENDE PÅ<br />

GAMLE AU:<br />

1. Gå ind på www.au.dk/valg<br />

2. Tryk på knappen ”Stem nu”.<br />

3. Herefter bliver du sendt videre til<br />

valgsystemet, hvor du skal logge<br />

på med dit CPR-nummer og din<br />

adgangskode til selvbetjeningen.<br />

4. Så vælger du, hvem du vil stemme<br />

på. Husk at fjerne bindestregen<br />

i dit CPR-nummer.<br />

TIL ANDRE STUDERENDE:<br />

Er du studerende på ASB, HIH og<br />

DPU og ikke bruger selvbetjeningen<br />

til daglig, skal du oprettes, før du kan<br />

stemme.<br />

1. Det gør du ved at gå ind på<br />

https://mit.au.dk/<br />

2. Tryk på ’ny bruger’ og herefter<br />

’glemt adgangskode’.<br />

3. Derpå skal du opgive dit<br />

CPR-nummer, og så får du en mail<br />

med et aktiveringslink tilsendt,<br />

som du skal bruge til at oprette dig<br />

selv med under selvbetjeningen.<br />

Alternative valgsteder<br />

Har du ikke adgang til internet derhjemme,<br />

kan du bruge en af de offentlige<br />

computere, der står på universitetet. Du<br />

kan også vælge at papirstemme på Informationscentret<br />

den 26. november mellem<br />

kl. 12 og 16.<br />

Rundt omkring på campus og Handelshøjskolen<br />

vil der under valget være opstillet<br />

boder med computere og udførlige<br />

guides til, hvordan du stemmer.<br />

Information og valgresultater<br />

På Studenterrådets valg-hjemmeside<br />

www.stem-sr.dk kan du i løbet af<br />

november læse mere om valget.<br />

Valgresultatet offentliggøres hurtigst<br />

mulig efter valget på www.au.dk/valg, dog<br />

senest mandag den 30. november.

STUDENTERRÅDETS OPSLAGSTAVLE<br />

STUDENTERRÅDET INVITERER STUDIENÆVN PÅ<br />

SEMINARWEEKEND VIGTIGE DATOER<br />

Traditionen tro inviterer<br />

Studenterrådet i samarbejde med<br />

Aarhus Universitet studerende i studienævn<br />

til seminar på Sandbjerg<br />

Gods den 6. til 7. februar 2010.<br />

På seminaret er der både faglige og<br />

netværksskabende aktiviteter på programmet.<br />

Weekenden vil foruden god<br />

forplejning og socialt samvær bestå af<br />

oplæg, workshops og diskussioner, der<br />

alt sammen skal styrke studienævnsmedlemmerne,<br />

så de kan vende hjem<br />

og varetage de studerendes interesser<br />

bedst muligt.<br />

Hvad laver studienævn?<br />

Studienævnene arbejder blandt andet<br />

med undervisnings-, eksamens- og<br />

læseplaner samt reviderer studie-<br />

KURSER I NOVEMBER<br />

ordningerne. Derudover behandler<br />

studienævnene sager om dispensation<br />

og merit, og diskuterer uddannelsens<br />

rammer og struktur.<br />

Studienævn består af lige dele studerende<br />

og undervisere med ligevægtige<br />

stemmer – det vil sige, at de studerende<br />

har mulighed for at få indflydelse på et<br />

helt andet plan, end de fleste forestiller<br />

sig.<br />

Kontakt studienævnet på dit studie, hvis<br />

du vil høre mere om, hvad de arbejder<br />

med, og hvordan du kan være med til at<br />

gøre en forskel lokalt.<br />

Ønsker du at høre mere om weekendseminaret<br />

eller tilmelde dig, kontakt da<br />

Studenterrådets næstformand, Thea<br />

Frederiksen på thea@sr.au.dk.<br />

Studenterrådets kurser er for dig, som ønsker at klare sig bedre<br />

gennem studiet. De giver dig redskaber til at effektivere din læsning,<br />

ruste dig til eksamen og giver dig sunde studievaner – alt sammen<br />

midler, som gør dig til en bedre studerende. Der er stadig ledige<br />

pladser på nedenstående kurser i efteråret.<br />

Studieøkonomi den 4. november kl. 15-19<br />

Pris: 50 kroner<br />

Kurset er for dig, som gerne vil have råd og vejledning i, hvordan du<br />

får en sund studenterøkonomi. På kurset forklares svære ord som<br />

selvangivelse, årsopgørelse og restskat på en måde, som er til at<br />

forstå.<br />

Den gode opgave den 14. november kl. 10-16<br />

Pris: 250 kroner<br />

Det kan være svært at strukturere og få hul på en akademisk opgave.<br />

Kurset er for dig, der ønsker at få redskaber og gode råd til,<br />

hvordan du strukturerer dine opgaver.<br />

Eksamenssamtaler 30. november mellem kl. 14 og 17<br />

Pris pr. samtale (af en halv times varighed): 50 kroner<br />

Samtalen henvender sig til dig, der frygter eksamen og den berygtede<br />

klap, der går ned. På eksamenstræningskurset arbejder vi<br />

bl.a. med at styrke selvværdsfølelsen og tænke positivt samt møde<br />

angsten og tale om den.<br />

Du kan læse flere detaljer om kurserne, samt om tilmelding og betaling<br />

på vores hjemmeside www.sr.au.dk.<br />

Studenterrådets tilbyder en ny, spændende række kurser i foråret<br />

2010, som du allerede nu kan læse om og tilmelde dig, så du kommer<br />

først i køen. Læs vores kursuskatalog på hjemmesiden.<br />

I NOVEMBER:<br />

5. november:<br />

Borgmesterkandidatdebat<br />

på statskundskab<br />

10. november:<br />

Kommunalvalgsdebat på<br />

DPU<br />

11. november:<br />

Kommunalvalgsdebat på<br />

æstetik<br />

12. november:<br />

Kommunalvalgsdebat på<br />

medicin<br />

14. november:<br />

Fagrådsseminar<br />

17. november:<br />

Kommunalvalg<br />

17. november:<br />

Fællesrådsmøde<br />

23.-26. november:<br />

Universitetsvalg<br />

FAGRÅDSSEMINAR<br />

Lørdag den 14. november afholder<br />

Studenterrådet seminar for<br />

frivillige og aktive i fagråd på<br />

Aarhus Universitet.<br />

Sidder du i fagrådet eller fagudvalget<br />

på dit studie, eller ønsker du blot at<br />

høre mere om fagrådenes virke og få<br />

inspiration, så mød op til seminar.<br />

Formålet med seminaret er at give<br />

deltagerne redskaber og kompetencer<br />

til at styrke fagrådenes effektivitet.<br />

Seminaret er samtidig bygget<br />

op således, at du kan udvikle dine<br />

personlige kompetencer igennem oplæg<br />

og workshops om projektledelse<br />

og kommunikation.<br />

Seminaret starter klokken 12 og er<br />

gratis for alle. Studenterrådet vil<br />

sørge for forplejning i løbet af dagen,<br />

og seminaret sluttes af med en fest<br />

om aftenen.<br />

For nærmere information og tilmelding<br />

kontakt Studenterrådets organisationskonsulent,<br />

Hannah Nagler på<br />

hannah@sr.au.dk<br />

55 DELFINEN

logo

products

Resources

Company

Terms of service
Privacy policy
Cookie policy
Cookie settings
Imprint
Change language
Made with love in Switzerland
© 2024 Yumpu.com all rights reserved

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!