De studerende ikke hørt før bibliotekssammenlægning DE TRE INSTITUTBIBLIOTEKER PÅ JURA, STATSKUNDSKAB OG ØKONOMI SLÅS TIL SEMESTERSTART SAMMEN TIL ÉT NYT SAMLET FAKULTETSBIBLIOTEK PÅ DET SAMFUNDSFAGLIGE FAKULTET. FLERE STUDENTERORGANISATIONER ER STÆRKT KRITISKE OVER, AT BESLUTNINGEN ER BLEVET TAGET UDEN AT INDDRAGE STUDERENDE OG UNDERVISERE. 10 DELFINEN ORD | KRISTIAN HOLMELUND JAKOBSEN
Når januareksamenerne er overstået og næste semester begynder på Det Samfundsfaglige Fakultet i starten af februar, har de over 5000 studerende ikke længere et bibliotek for hvert af institutter på fakultetet. Bibliotekerne på jura, økonomi, statskundskab bliver fra den 8. februar samlet i et fælles fakultetsbibliotek, der skal ligge i det nuværende Juridisk Biblioteks lokaler. Psykologisk Bibliotek forbliver i Nobelparken, men bliver administrativt en del af det nye samlede fakultetsbibliotek. Beslutningen om sammenlægningen Beslutningen om sammenlægningen af bibliotekerne blev taget af fakultetsledelsen i december 2008 på baggrund af en rapport om institutbibliotekernes tilstand, der var blevet udarbejdet af institutbibliotekerne to år tidligere. Den viste ifølge dekan på Det Samfundsfaglige Fakultet, Svend Hylleberg, at der var store økonomiske besparelser og en biblioteksmæssig effektivisering ved at slå bibliotekerne sammen. Svend Hylleberg forventer, at man årligt kommer til at spare fire millioner kroner ved at samle bibliotekerne. Penge som institutterne så kan bruge på andre faglige gøremål. Beslutningen om samlingen af bibliotekerne blev taget af fakultetsledelsen efter møder med institutlederne. Således blev hverken akademisk råd eller studenterorganisationerne hørt i selve beslutningsprocessen. Et faktum, som flere studenterpolitiske organisationer stiller sig kritiske overfor. Det samlede bibliotek ”Tanken er, at vi nedlægger de tre biblioteker og skaber et nyt. Det er ikke en videreførelse af de ting som eksisterer nu, vi plukker de gode ting fra de nuværende biblioteker og starter på ny,” siger biblioteksleder Susanne Krag. Hun blev ansat i foråret som leder af det nye fakultetsbibliotek, og hun mener, at det nye samlede bibliotek er til fordel for alle fakultetets studerende. Hun forklarer, at man udvider på det nuværende Juridisk Bibliotek for at få plads til sammenlægningen, og at det nye store bibliotek giver mulighed bedre faciliteter og en mere individuel service. Det samlede antal læserpladser bliver forøget, og der er planer om, at biblioteket skal tilbyde undervisning indenfor informationssøgning og brug af databaser. Manglende studenterindflydelse Flere af de studerende fra fakultetet, som <strong>Delfinen</strong> har snakket med, forklarer, at de ikke er direkte imod sammenlægningen, men at de er imod, at beslutningen er taget uden at inddrage de studerende. Statsrådet på statskundskab, der repræsenterer de studerende i forskellige universitetspolitiske organer, mener, at det er problematisk, at hverken de studerende eller underviserne er blevet hørt i beslutningsprocessen: ”Det er utilfredsstillende, at dekanen og institutlederne egenrådigt kan tage en beslutning, som har så stor betydning for både studerende og undervisere,” siger Sara Kjærgård fra Statsrådet og kalder det for en lukket og ensporet proces. Hun forklarer, at sammenlægningen har betydet, at flere foreninger har måttet flytte rundt fordi Juridisk Bogformidling skal flytte ud af bibliotekslokalerne. I den sammenhæng har man dog oplevet større samarbejdsvillighed fra institutterne, end man gjorde fra fakultetsledelsen lyder det fra Sara Kjærgård. På jura har der været en til tider ophedet debat om bibliotekssammenlægningen, som blandt andet har vist sig i studiebladet Paragraf. Her har en række artikler i foråret problematiseret, at det nye fakultetsbibliotek, der skal ligge i det nuværende Juridisk Biblioteks lokaler, ud over 1900 jurastuderende skal servicere 1200 økonomistuderende og 1300 statskundskabsstuderende. Altså bliver antallet af brugere mere end fordoblet. Det, skriver man, vil give større efterspørgsel på læsepladser og mindre plads til bøger og fagligt materiale for hvert af de tre fag. I en artikel fremgår det, at man ifølge institutleder på Juridisk Institut, Jørgen Albæk Jensen, bevidst valgte ikke at inddrage de studerende i beslutningsprocessen. Det skulle være gjort af hensyn til usikkerhed om de fremtidige ansættelsesforhold blandt bibliotekspersonalet. Udtryk for topstyring ”Det er helt sort”. Sådan lyder formanden for Studenterrådet, Svend Dyrholms, kommentar til beslutningsprocessen i den aktuelle sag. ”Lige meget hvor god en ide det end måtte være, er det kritisabelt, at de studerende ikke bliver hørt. Det er en sag som betyder utroligt meget for rigtig mange,” siger formanden for Studenterrådet og forklarer, at det er udtryk for hvordan universitetet er blevet mere topstyret, og de studerendes mening er blevet mindre interessant efter indførelsen af universitetsloven af 2003. Loven betyder bland andet, at rektor i dag udpeger dekanerne, der vælger institutlederne. Førhen blev dekaner og institutledere valgt af bestyrelser på fakulteterne og institutterne, der bestod af ansatte og studerende. At fakultets- og institutlederne udpeges oppefra har ifølge formanden for Studenterrådet medført en klar svækkelse af de studerendes medindflydelse. Ligeledes mener Formanden for Frit Forum i Århus, Karl Kjær Bang, at det er stærkt kritisabelt, at de studerende ikke har haft indflydelse på beslutningen. ”De bedste beslutninger bliver taget ved at inddrage brugerne. Sagen viser, at der mangler et organ, hvor man drøfter det her med de studenterpolitiske organisationer.” Frit Forum viser dog forståelse for, at fakultetsledelsen på specielt humaniora og samfundsfag har store økonomiske udfordringer på grund af nedskæringer fra regeringens side. Ikke en hemmelig proces Dekan Svend Hylleberg forklarer, at man har diskuteret sammenlægningen igennem to år, og at beslutningsprocessen ikke har været hemmelig. ”Det er bestemt ikke fordi jeg ikke vil høre de studerende,” forklarer han og henviser til, at det svært at inddrage de studerende i så følelsesbetonede sager som denne. Han mener, at hvis ikke beslutningen var blevet taget ville man inden for en årrække stå i en situation, hvor man måtte overlade biblioteksdriften til Statsbiblioteket. ”Jeg er sikker på, at om nogle år vil alle være glade for sammenlægningen,” siger Dekanen. Den nye leder af biblioteket kalder diskussionen om sammenlægningen af bibliotekerne for sund. ”Det er helt naturligt. Det viser, at der er stor interesse for området, og det er sundt og almindeligt, at folk reagerer på den måde,” siger Susanne Krag. 11 DELFINEN
Change language