152 - Delfinen

STUDENTERRÅDETS TEMASIDER
STUDENTERRÅDETS FOKUSOMRÅDER I VALGKAMPEN
KVALITET KOSTER:
Politikerne vil have, at Danmark skal stå
for uddannelse i verdensklasse. Alligevel
er der over de seneste 15 år blevet
skåret milliarder fra uddannelsesområdet.
Studenterrådet mener, at smertegrænsen
er nået. Forringelserne har store konsekvenser
for de studerendes hverdag, som
blandt andet byder på for få undervisningstimer
og overfyldte lokaler. Det kan
umuligt ses som et udtryk for kvalitet.
Konsekvenser af besparelserne
De studerende på Aarhus Universitet betaler
dagligt prisen for nedskæringerne.
På psykologistudiet oplever de studerende
den pressede økonomi gennem
dårlige undervisningsforhold. De kan ikke
være i auditorierne og modtager derfor
undervisning på en tv-skærm i et andet
lokale, afskåret fra kontakt med studiekammerater
og underviser.
Underfinansieringen betyder desuden,
at studerende på Aarhus Universitet har
en meget kort undervisningsuge. De
studerende modtager i gennemsnit 13
timers undervisning om ugen – og på
Humaniora kun ni timer. Resten af tiden
står den på selvstudie. Dermed risikerer
man at tabe de studerende på gulvet,
som ikke trives med så mange timers
selvstudie alene på læsesalen.
I dette semester er en ny færdiggørelsesbonus
trådt i kraft. Universiteterne får
penge, hvis de studerende gennemfører
studiet på normeret tid – det vil sige, at
Til demonstrationen den 6. oktober stod de studerende i Århus sammen i udbredelsen af
budskabet om kvalitet i uddanelse. Foto: Svend Dyrholm
MERE MEDBESTEMMELSE:
De studerende har ret til medbestemmelse.
Universitetets beslutninger har direkte
indflydelse på studerende og deres
uddannelse, og derfor er det vigtigt, at de
studerendes stemme er klar, og at den
bliver hørt.
Studenterrådet mener ikke, at de
studerende har nok indflydelse på deres
uddannelse. De studerende har krav på
mere medbestemmelse.
Manglende indflydelse
Der er i dag ingen regelfaste krav om, at
der skal være institutråd på alle universitetets
institutter. På flere institutter eksisterer
de slet ikke, og det er et problem,
fordi de studerende her faktisk kunne
have direkte indflydelse på de økonomiske
beslutninger.
I universitetsbestyrelsen sidder der
flere udefrakommende erhvervsfolk end
studerende og undervisere - et såkaldt
”eksternt flertal”. Det betyder, at erhvervsfolkene
har det afgørende ord i vigtige
sager, for eksempel hvilke uddannelser,
der udbydes på universitetet, og hvordan
pengene prioriteres.
Hvordan dit pensum ser ud, og hvordan
dit studie er bygget op, beslutter repræsentanterne
i studienævnet på dit studie.
Her sidder lige mange studerende og
undervisere, og derfor er graden af de
studerendes medindflydelse høj. Problemet
er dog, at der i flere studienævn står
tomme stole, fordi de studerende ikke er
opmærksomme på deres rettigheder og
mulighed for at deltage.
bacheloruddannelsen skal gennemføres
på fire år og kandidatuddannelsen på to.
Som resultat af den økonomisk trængte
situation ønsker universiteterne derfor at
få os hurtigt igennem systemet. Konsekvenserne
ved dette hastværk bliver, at
der ikke er plads til at blive forsinket eller
tage orlov, hvis det skulle blive nødvendigt.
Risikoen ved at sætte tempoet op
er, at niveauet, og dermed kvaliteten i
uddannelsen, falder.
Når politikerne smækker pengekassen
i, må de studerende i stedet punge ud til
bøger, kompendier, computer og i værste
fald deres egen undervisning i fremtiden.
Studenterrådet vil derfor kæmpe for
følgende sager:
Flere penge per studerende,
så der er plads til ordentlig og
nok undervisning
Færdiggørelsesbonussen skal
afskaffes, så der bliver tid til
fordybelse
Brugerbetaling skal afskaffes,
så alle kan være med
Studenterrådet vil derfor kæmpe for
følgende sager:
”Internt flertal” i universitetsbestyrelsen,
så dem, der har
deres daglige gang på universitet,
får det afgørende ord
Alle institutter skal have
beslutningsdygtige institutråd
De studerende er repræsenteret
i alle studienævn
53 DELFINEN