rave no mercy bliv millionær knallertræs - Delfinen

D E L F I N E N 

# 128 NOVEMBER 2006 

knallertræs 

hårrejsende acceleration i uniparken 

rave 

det dunker i den beskidte århusianske undergrund 

no mercy 

licenskriminalitet betaler sig stadig! 

bliv millionær 

stil op til valg på uni 

temamedier

hvert nummer 

4 

26 

27 

28 

29 

29 

30 

leder + siden sidst 

vi sender en tanke til valget + ikke mere pjækkeri 

anmeldelser - film 

fidibus, la moustache, science of sleep 

anmeldelser - bøger - omtaler 

20 begivenheder, der skabte danmark m.m. 

kultursiden 

guide: what to do in november??? 

kalender 

vi anbefaler bl.a. dicte 

klumme 

dommedagsprofetier 

nyt fra studenterrådet 

valget er lige om hjørnet 

18 

knallerterne 

brummer i parken 

6vinderne af bedste film 

ved award show 2006 

NovEMbER 20o6 

6 

8 

10 

12 

14 

16 

18 

20 

22 

24 

award show 

”de nominerede er...” 

de dater for vildt på katrinebjerg 

...og det er så hot! 

utv 

den hemmelige studenterkanal 

lavere licens til studerende 

kulturministeren er ikke til at stikke i 

voxpop 

”selvfølgelig skal vi betale en mindre i licens” 

opdagelsesrejsende med galathea 

anders og anders fortæller om deres søfærd 

brrrrmmm brmm 

der er ræs på puch’en i uniparken 

undergrund 

raveparty i århus 

en million står på spil... 

valg på uni 

TÅGEKAMMERET fylder 50 

tillykke! 

er 

rundet de 50 

24TÅGEKAMMERET 

# 128 

DELFINEN udgives af Studenterrådet ved Aarhus Universitet, Nordre Ringgade 

3, 8000 Århus C, tlf. 89425469 – fax: 89425474 - delfinen@sr.au.dk DEL- 

FINEN redigeres af en selvstændig bladgruppe med tilknytning til Studenter- 

rådet ved Aarhus Universitet. Meninger, der tilkendegives i bladet under an- 

det navn end Studenterrådets, kan ikke tages som udtryk for Studenterrådets 

opfattelse. DELFINEN påtager sig intet ansvar for uopfordret indsendt mate- 

riale og forbeholder sig ret til at forkorte debatindlæg næste deadline 20. 

november 2006 chefredaktør Irene Berg Sørensen (ansv.) redaktionschef 

Anne Mette Scharling Andresen AD’er Thomas Illemann kulturredaktør Na- 

dia Bjørnson-Langen siden-sidst-redaktør Jens Jørgensen skribenter Ann 

Bille Simonsen, Kirsten Møller Andersen, Mai Weber Andersen, Thomas Bech 

Hansen, Lise Gram, Morten Holm Petersen, Søren Knudsen, Jonas Greve Lysga- 

ard, Helle Rohde Andersen, Søren Black, Mikkel Smidt Maltesen, Line Gylling, 

Frederik Pagh Nilsen, fotografer Mathias Vestergaard, Thomas Illemann, Tho- 

mas Ottosen, Henrik Knudsen illustrator Mikkel Smidt Maltesen tegneserie 

Mikkel Smidt Maltesen annoncer Tom Poulsen, tlf. 28992317 - annoncer@ 

sr.au.dk redaktionen kan altid træffes på mail: delfinen@sr.au.dk

leder 

Leder Leder 

LAD 

POLITIKERNE 

GØRE ARBEJDET! 

Endelig har jeg forstået det! Efter fire år 

som studerende har jeg endelig fundet ud 

af, hvordan de politiske strukturer hænger 

sammen - og dog. Jeg kommer stadig i 

tvivl. Det ironiske er, at jo mere man ved, des 

mindre motiveret er man for at engagere sig i 

studenterpolitik. For hvad nytter det? 

Ind imellem får vi studerende følelsen af, at 

ingen lytter. Derfor gider vi ikke engagere 

eller ytre os, selvom der er rig mulighed for 

det. Vi undskylder os med, at det kræver for 

meget tid, og det virker for uoverskueligt, 

for har man forsøgt forgæves at få bare små 

ændringer gennemført i sit studienævn, så 

kender man den frustrerende fornemmelse af 

ikke at kunne trænge igennem de konservative 

holdninger og de dunkle politiske strukturer på 

universitetet. Det føles som at knalde døren i 

med alle kræfter, uden at den smækker. 

Den 23. november har vi studerende en oplagt 

mulighed for at gøre vores indflydelse gældende, 

uden det hverken koster tid eller kræfter. Der 

er valg til studienævn og bestyrelse, og vi 

studerende har med vores stemme mulighed 

for at gøre noget - uden at røre en finger selv. 

Det sure arbejde kan vi derefter trygt overlade 

til de energiske overskuds-studerende, som får 

et kick og et plus på CV’et ud af at kæmpe 

mod vejrmøller. De har brug for vores stemmer 

for at kunne gøre arbejdet. Det ved vi godt, 

men gider vi? 

På mit første år som historiestuderende blev vi 

som små skolebørn eskorteret af et medlem i 

fagudvalget fra forelæsning i jura-audiatoriet til 

valgstedet i vandrehallen ved aulabygningen. 

Fagudvalget ville åbenbart sikre sig, at vi fra 

starten fik opbygget nogle sunde engagerede 

studenterpolitiske vaner, så vi hvert år 

samvittighedsfuldt satte vores kryds og dermed 

sikrede studenter-indflydelsens fremtid. Men vi 

studerende er jo voksne mennesker. Det må da 

være op til os selv, om studenterpolitik er en 

sag, som vi orker at rejse os fra læsepladsen, 

æde en valg-æbleskive og sætte et kryds 

for. Delfinens redaktion burde måske som 

studenter-medie løfte pegefingeren og beordre 

de studerende til at tage sig sammen, men vi 

er heller ikke mønster-studerende. Derfor kan 

vi kun opfordre til, at man skænker valget (og 

æbleskiverne) en tanke. 

God valgkamp! 

Irene Berg Sørensen, Chefredaktør 

Og til sidst: 

Vil du have indflydelse på det, der virkelig 

betyder noget på uni, så er det med at bruge 

din stemme - også når der ikke er valg. 

4 // 4 5// 

5 

d e l f i n e n 

Flere studiejobs i Århus 

Arbejdsgruppe skal arbejde for at skabe 

flere studierelevante studiejobs i Århus. 

Der har igennem årene været kritik af, at der er for 

få studierelevante studiejobs i Århus. I forsøget på at 

rette op på problemet har borgmester Nicolai Wammen 

sammen med Erhvervskontaktudvalget nedsat en 

arbejdsgruppe til fremme af flere studierelevante 

studiejobs i Århus. Der har været stor interesse for at 

deltage i arbejdsgruppen, og det har derfor været muligt 

at få en bredt sammensat arbejdsgruppe bestående 

af erhvervsrepræsentanter fra både det offentlig og 

private samt studenterrepræsentanter fra universitetet 

og handelshøjskolen. 

Baggrunden for nedsættelsen af arbejds- 

gruppen er ønsket om at gøre Århus og byens 

uddannelsesinstitutioner endnu mere attraktive for 

nuværende og kommende studerende. Et bredt udvalg af 

Boliggarantien for nyoptagne studerende, der flytter 

til Århus fra kommuner uden for postnumrene 8000- 

8999 for at studere, kom kun til at gælde i fire år. 

Boliggarantien har sikret, at de nye studerende inden 

for fire måneder efter studiestart fik tilbudt en offentligt 

støttet kollegie- eller ungdomsbolig i kommunen, hvor 

kvaliteten var i orden og huslejen rimelig. 

I forbindelse med Århus Byråds vedtagelse af 

2007 valgte et flertal at spare boliggarantien. Ifølge 

Unyt ud fra en begrundelse om, at efterspørgslen efter 

ungdomsboliger er faldende, og at der er ledige boliger 

i en række kollegier med en ikke-central beliggenhed, 

f.eks. Skjoldhøjkollegiet. 

Tal fra kollegiekontoret viser ellers, at antallet af 

studiejobs hos både offentlige og private arbejdsgivere 

er et centralt element i dette ønske. 

Formanden for arbejdsgruppen, borgmester Nicolai 

Wammen, udtrykker det på denne måde. 

”Det er vigtigt for en uddannelsesby som Århus 

at kunne tilbyde studerende et bredt udvalg af både 

offentlige og private studiejobs, som er relevante for 

deres studium. Det er en opgave, byen skal løfte i flok. 

Derfor er jeg virkelig glad for den overvældende store 

opbakning fra alle sider til at deltage i arbejdsgruppen og 

i den vigtige opgave med at skabe flere studierelevante 

studiejobs i Århus. Det tegner meget lovende for 

gruppens arbejde og resultater.” 

Arbejdsgruppen skal mødes tre gange inden 

udgangen af januar 2007 og vil da præsentere et 

katalog af idéer, som skal medvirke til at fremme 

antallet af studierelevante studiejobs i Århus. 

slut med boliggaranti i Århus 

Fra næste år er boliggarantien for 

studerende i Århus sparet væk. En kort- 

sigtet beslutning mener Studenterrådet 

ved Aarhus Universitet. 

ansøgere til boliggarantien i år er steget kraftigt. Efter 

at have haft fra 500 til 650 ansøgere de første tre år, 

er antallet i år oppe på 990. Samtidig har antallet af 

ansøgere, der har fået bolig via boliggarantien været 

støt stigende fra 193 i 2003 til 286 i 2005. Tallene fra 

2006 er endnu ikke opgjort, da det sidste boligtilbud 

forventes givet i slutningen af oktober, men det 

forventes at blive over 300. 

Studenterrådet ved Aarhus Universitet finder 

afskaffelsen af boliggarantien stærkt kritisabel og 

mener, at kommunen tænker for kortsigtet. 

”Hvis politikerne afskaffer boliggarantien, er det 

vigtigt, at de er opmærksomme på, at der igen om 3 

- 4 år bliver brug for en boliggarantiordning, eftersom 

antallet af studerende vil vokse kraftigt. Antallet af 

studerende vil vokse, når den næste store generation 

optages på videregående uddannelser, og så er det 

vigtigt at kommunen og kollegiekontoret har en plan 

klar”, siger Mikkel Krogsholm, studielivsordfører i 

Studenterrådet, til Unyt. 

Find sortseeren 

- og vind en kasse øl! 

Et sted i krogene af denne udgave af Delfinen gemmer der sig en 

lusket sortseer. Kom licensmanden i forkøbet og find den lille 

forbryder. 

Når du har fundet den samvittighedsløse fyr, så send en 

afslørende mail til delfinen@sr.au.dk, mærket ”sortseer fundet” 

(i emnerubrikken). Beskriv kort hvor du har fundet i magasinet 

sortseeren. Finder du sortseeren før alle andre, får du en kasse 

øl i dusør. 

God jagt! sådan ser en sortseer ud > 

JJ 

JJ

erhvervsvejledningen halter pÅ universiteterne 

De universitetsstuderende føler ikke, at 

de bliver godt nok forberedt til arbejds- 

markedet, da erhvervsvejledningen er for 

dårlig. 

Hvad kræver det for at opnå drømmejobbet? Skal 

jeg tage fag på andre studier for at optimere mine 

erhvervsmuligheder? Hvad lægger arbejdspladserne 

vægt på, når jeg er færdig? De studerende har mange 

spørgsmål, når det gælder deres erhvervsmæssige 

fremtid, men det er langt fra sikkert, at de studerende 

mere kontrol skal minimere studietiden 

For mange studerende kan ikke administrere 

friheden og overskrider den normerede 

studietid. Mere kontrol og flere tests skal 

løse problemet 

Dut dut dut. Du slåer vækkeuret fra og ved, du bør 

stå op for at nå timerne, men dynen er så dejlig varm, 

og regnen trommer på taget. Efter en hurtig 

cost-benefit beregning konkluderer du, at det 

er bedre at få sovet ud og læse lidt bedre på 

tingene end at tage timerne, og du vender 

derfor tilbage til drømmeland. Du får dog ikke 

lov til at sove uforstyrret, for senere vækkes du 

af et telefonopkald fra universitetet. De vil høre, 

hvorfor du ikke har været til undervisning – om 

du har været syg, eller om der er noget andet 

i vejen? 

Sådan vil fremtiden tegne sig, hvis det 

står til universiteterne og videnskabsminister 

Helge Sander. Udover opringninger kan mange 

studerende også se frem til eksaminer hvert 

kvartal frem for hvert semester. Tiltagene skal 

ifølge Rektorkollegiet, der er universiteternes 

sammenslutning, være med til at holde de studerende 

til ilden og udpege dem, der har brug for hjælp. 

kan få ordentlig svar på deres spørgsmål. Ifølge en 

undersøgelse foretaget af Rambøll Management for 

Akademikernes Centralorganisation, er hver fjerde 

studerende på Københavns Universitet utilfreds med 

universitetets erhvervsvejledning eller mangel på 

samme. De studerende føler ikke, at universitetet gør nok 

for at forberede dem til arbejdsmarkedet og efterlyser 

vejledere, der selv har erfaringer fra erhvervslivet. 

”Arbejdsmarkedet har ændret sig og specielt 

humanister får i dag ofte job, der ikke direkte har 

noget med deres kernekompetence at gøre. Derfor 

bliver behovet for erhvervsvejledning mere og mere 

”Mange unge kan ikke administrere den totale 

frihed, man får på et universitet”, udtaler Jens 

Oddershede, Rektorkollegiet formand til Morgenavisen 

Jyllands-Posten. Tal fra Rektorkollegiet viser, at det er 

almindeligt, at 70 til 90 pct. af de studerende bliver 

forsinkede i løbet af bachelordelen. På kandidatdelen 

overskrider endnu flere den normerede tid. 

Eksempelvis 94 pct. på humaniorastudierne i Århus 

og 100 pct. på sundhedsvidenskab i København. Ved 

studerende skrev sig til 50.000 kr. 

boris Mølgaard Hansen og Sara 

bindeballe vandt årets Århuskrimikonkurrence 

i stedet for at tage 

på aktiv ferie. 

Handlingen i årets Århus-krimi finder sted i 

kældrene på Aarhus Universitet, hvor man forsøger 

at udvikle en vaccine mod den dødelige Marburgvirus. 

Hovedpersonen Christian Mørck modtager et 

brev fra en afdød ven, hvilket sætter ham på sporet 

af omfattende korruption i et af Danmarks største 

medicinalfirmaer. Sammen med forskeren Marija fra 

Litauen påbegynder han sin egen efterforskning. 

Det er ingen tilfældighed, at Aarhus Universitet er 

omdrejningspunktet for årets Århus-krimi, for her har 

den ene af forfatterne 25årige Sara Bindeballe sin 

daglige gang. Hun er i øjeblikket i gang med at tage 

en kandidatgrad i Mellemøststudier. Sammen med 

sin medforfatter, 24årige multimediedesigner Boris 

Mølgaard Hansen, fik hun idéen til bogen, da de sidste 

vinter brugte aftenerne på at tale om litteratur på 

diverse caféer i Århus. 

”I sidste ende tog vi beslutningen om at gå i gang, 

fordi det virkede som en anden og mere særlig form 

for par-udfordring end at tage på aktiv ferie”, siger 

påtrængende”, siger Jens Mølbach, sekretariatschef i 

AC, til Morgenavisen Jyllands-Posten. 

På Aarhus Universitet er der også kritik af 

studievejledningen. 

”I dag kan man få hjælp fra en studievejleder, der 

selv er studerende eller af og til spørge en professor, 

der måske aldrig har arbejdet andre steder end 

på universitetet. Derfor kunne det være en idé, at 

universiteterne samarbejder om at ansætte vejledere, 

der har erfaring fra erhvervslivet”, siger Simon Krøyer, 

formand for Studenterrådet på AU, til Morgenavisen 

Jyllands Posten. 

at indføre den øgede kontrol og flere tests forventer 

videnskabsminister Helge Sander og universiteterne 

at kunne få flere studerende hurtigere igennem 

uddannelsessystemet, skriver Morgenavisen Jyllands- 

Posten. 

De studerende er dog skeptiske. 

”Hele ideen om at indføre flere tests og 

kontrollere studerende er en meget uheldig 

udvikling i forhold til, at vi gerne vil have 

et uddannelsesmiljø, hvor de studerende 

er ansvarlige for egen læring”, siger Mads 

Svaneklink, uddannelsespolitisk ordfører 

for Danske Studerendes Fællesråd, til 

Radioavisen. Det synspunkt forstår Jens 

Oddershede, formand for Rektorkollegiet 

og rektor på Syddansk Universitet, ikke. Han 

har på universitetet i Odense oplevet, at 

kontrolopkald til studietrætte studerende er 

en succes. 

”Hvis det foregår på en venlig måde, er 

det en opfordring til de studerende om at blive 

studieaktive igen. Det har vi gode erfaringer 

med”, konstaterer han i Radioavisen. 

Boris Mølgaard Hansen. 

Husets Forlag står bag konkurrencen om årets 

Århus-krimi, da forlaget ønsker at styrke det litterære 

miljø i Århus. I år fandt prisuddelingen sted 9. oktober 

som en del af krimi-ugen 06, og tanken er, at der hvert 

år skal udkomme et værk, som associerer Århus med 

et kulturcentrum. Konkurrencen er både for debutanter 

og etablerede forfattere. I dommerpanelet sidder bl.a. 

den berømte svenske krimiforfatter Maj Sjöwall. 

Læs mere på husetsforlag.dk 

JJ 

JJ 

IBS 

Siden SidST

Tema 

”Og de nOminerede er...” 

ord > anne mette scharling andresen 

billede > thomas illemann 

Lidt a la den amerikanske filmbranches Academy Awards 

afholdt Medievidenskab d. 29. september et award 

show, hvor medievidenskabsstuderendes egne tv-spots 

blev nomineret af en professionel jury bestående af 

film- og reklamefolk fra Århus. 

I alt deltog 160 studerende i 

nomineringen, og i alt var ikke 

mindre end 62 tv–spots med i 

bedømmelsen. 62 spots, som 

de medievidenskabsstuderende 

i det foregående forårssemester 

har arbejdet intenst med både 

i – og uden for undervisningen. 

På selve award–aftenen var 

der derfor masser af talentfulde 

indslag at vælge imellem for 

den kyndige jury, og af samme 

grund var konkurrencen hård 

og stemningen derefter, da 

selve prisuddelingen begyndte 

klokken 20. 

Film Noir og bordfodbold 

Mange af de spændte og ikke mindst feststemte 

deltagere var i aftenens anledning iført 50’er klæ’r i alle 

afskygninger. Fyrene med hatte, hvide skjorter, seler og 

cigarer (hvis tykke røg var med til at præge aftenens 

noir stemning). Og pigerne i skønne kjoler med bælte 

om livet, pels, krøller og drinks. De fleste af aftenens 

gæster havde dog holdt sig til de sædvanlige fredags- 

6 // 7 


Hovedarrangør af IMV-Awards Sune Jensen 

IMv-Awards 2006 blev sidst i september skudt af stablen, og denne gang 

var gallakjolerne skiftet ud med festligt 50’er look og bragende bigband. 

jeans, men ikke desto mindre blev alle revet med af 

50’er-suset fra de spændte deltagere og lærredets 

professionelle og meget oscar-agtige præsentation af 

de nominerede spots. Omvendt var de 50’er klædte 

deltagere heller ikke blege 

for et slag bordfodbold 

undervejs i nomineringen 

– ganske som var de til 

almindelig fredagsbar på 

studiet. 

Arrangementet fandt 

sted i Pakhuset, hvor 

showets 11 arrangører 

havde pyntet cafeen i 

bedste prisuddelingsstil. 

Siden august har 

arrangørerne mødtes hver 

uge for at planlægge 

festlighederne til mindste 

detalje. Sune Jensen, der 

læser på sit femte semester 

på medievidenskab, stod i 

spidsen for forberedelserne 

til showet, og han var derfor en lettet og glad mand, 

da vi mødte ham på selve aftenen, hvor han også selv 

bidrog med flere kampagnespots. 

Mere end bare en fest 

Og ifølge Sune er IMV-awards langtfra hverken en 

’wannabe’ Oscaruddeling eller en fjollet undskyldning 

for bare at holde en fed fest. Juryens nomineringer 

betyder nemlig meget for deltagerne. 

”Der ligger en stor ære i at blive nomineret af 

en professionel jury, og det er da også ret fedt at få 

lidt anerkendelse af sine medstuderende. Der er jo 

selvfølgelig konkurrence mellem os deltagere, og det er 

da sejt, hvis man vinder”, forklarer han men fremhæver 

også, at det selvfølgelig samtidig skal være en festlig 

aften for både deltagere og gæster. 

Drømmen om selv engang at deltage i den helt store 

amerikanske og prestigefyldte Oscaruddeling (som 

næste gang finder sted d. 27. februar 2007), er ikke 

noget Sune direkte satser på. 

”Der er lang vej til det amerikanske Academy Awards, 

og IMV Awards er nok nærmere en erkendelse af, at vi 

nok aldrig når så langt”, fastslår han beskedent og med 

et glimt i øjet. 

Den Gyldne Globus blev 

uddelt i kategorierne: 

1. Bedste lydside 

2. Bedste klipning 

3. Flotteste billedside 

4. Bedste effekt 

5. Bedste skuespiller/skuespillerinde 

6. AV-prisen (uddeles af de teknisk ansvarlige på IMV) 

7. Bedste historiefortælling 

8. Bedste koncept 

9. Bedste film

Høj cigarføring og hatten let på skrå.... 

Det 20 mands Big-Band satte fra aftenens 

begyndelse fut i festen. Efterfølgende tog DJ 

og PowerSolo publikum med storm. 

Astrid Hokken, Majken Kalhave, Martin Buhl og Andreas Bønnerup blev årets vinderhold 

af priserne ’Bedste film’ og ’Bedste lydside’. Deres begejstring er svær at tage fejl af: 

”Det er vildt stort det her, og vi er virkelig overraskede over at have vundet både 

bedste film og bedste lydside. Det er jo en professionel jury, som har nomineret filmene, 

så det er altså en ret fed anerkendelse at få.”. 

50’er-lookets forskellige facetter... 

Emil Johansen i det mest 

50’er-agtige outfit, han lige 

havde i skabet derhjemme. 

Hatten er i følge ham selv 

prikken over i’et. 

Mens mange havde valgt en 

klassisk Bogart stil, kom Kim 

Jensen som teenage-rebellen 

– ikke Elvis, men Fonzie fra 

Happy Days. 

Johanne Møller (t.v.) i en ægte 

50’er sag, som hun har arvet 

af sin farmor. Marie Jensen i 

sin venindes fineste bud på et 

festligt 50’er-look. 

Begge i prikket, rødt og hvidt.

Tema 

Dating 

Katrinebjerg 

Studerende og erhvervsliv har brug for hinanden, men det kan være svært at få øje på hinanden. 

Derfor er virksomhedsdating populært. Dating Katrinebjerg er endnu en af slagsen, men 

det specielle ved arrangementet er, at studerende og erhvervsliv bor i samme hus. 

ord < helle rohde andersen 

billede < mathias vestergaard 

I begyndelsen af maj 2006 stod IT-huset Katrinebjerg 

klar til at huse de 63 virksomheder, som i dag udfylder de 

mange kontorer i huset. Ved studiestart i september blev 

det 10.000 kvadratmeter store hus yderligere befolket af 

omkring 1600 studerende, primært fra datalogi, medievidenskab, 

multimedier og informationsvidenskab. IT-huset 

rummer udover virksomhedernes kontorer og konferencelokaler, 

en fælles kantine, to topmoderne auditorier 

og et nyt bibliotek til fri afbenyttelse for de studerende. 

Men hvordan fungerer hverdagen i IT-huset? Blander 

de studerende og virksomhederne sig overhovedet i 

8 // 9 d e l f i n e n 

hinandens verdener? Delfinen var med til dating-arrangement 

for virksomheder og studerende i det nye hus 

på Katrinebjerg. 

Dating-konceptet 

En date er ofte et sats, især hvis det er en blind én af 

slagsen. Man risikerer at blotte sig selv, blive ydmyget 

og måske endda blive til grin. En date kan selvfølgelig 

også munde ud i en længerevarende romance og måske 

endda et vedvarende kærlighedsforhold. 

Langt mindre følelser var dog på spil for de godt 

Studerende og virksomheder tog forsigtigt kontakt efter at have set hinanden an. 

150 studerende og virksomheder, der var mødt op til 

arrangementet ’Dating Katrinebjerg’ onsdag d. 11. 

oktober i IT-huset. Temaet for dagen var nemlig, ’Studerende 

og virksomheder i et innovativt miljø’ med fokus 

på, hvordan parterne kan drage nytte af hinanden. 

Den indledende flirt 

Der var fra arrangørernes side lagt op til networking, 

interaktion og flirt mellem de to parter. Alle fremmødte 

blev ved ankomsten udstyret med navneskilte, der angav 

hvilken studieretning eller virksomhed, bæreren

kom fra. Kantinen i IT-Huset, som normalt består af 

borde på lige rækker, var i dagens anledning brudt op 

i små intime klynger af borde og stole. På halvdelen af 

stolene var der malet blå prikker, hvor de studerende 

skulle sidde, mens resten af stolene skulle befolkes af 

ansatte fra virksomhederne. Ingen fik således lov til at 

holde sig blandt ’sine egne’, og matchmakingen mellem 

virksomhederne og de studerende gik antalsmæssigt 

næsten ligeligt op. 

Arrangementet begyndte med en række korte og 

præcise indlæg, som blev styret af en vittig, men punktlig 

ordstyrer. Indimellem var der plads til et par kaffepauser, 

hvor snakken ved bordene kunne udfolde sig frit. 

Gensidig bejlen 

Først bød IT-Husets direktør Hans Møller velkommen og 

talte kort om huset og dets mange muligheder. Dernæst 

og som en indkredsning af dagens tema, talte Anders 

Drejer (professor i strategi og forretningsudvikling ved 

Handelshøjskolen i Århus), om vigtigheden af inddragelsen 

af studerende og vidensorganisationer i skabelsen 

af innovation og fornyelse i virksomheder og samfundet 

generelt. 

Efter denne intro, var det først virksomhedernes tur 

til at bejle til de studerende. Tre mindre virksomheder 

berettede hver især om erfaringer med praktikanter og 

studentermedhjælpere. Især blev der lagt vægt på at se 

de studerende som en vej til at få tilført nye inputs, idéer 

og viden til virksomhederne. Dernæst fortalte en række 

studerende om forskellige måder, hvorpå man kan bygge 

bro mellem studie- og erhvervslivet. Der blev blandt 

andet holdt oplæg af studerende, der havde skrevet spe- 

ciale i samarbejde med en virksomhed, været i praktik, 

haft studiejob og PhD-samarbejde med en virksomhed. 

De studerende og virksomhederne havde således kun 

rosende ord tilovers for hinanden og efter oplægs-seancen, 

var det tid til at finde ud af, hvor langt denne 

date kunne udvikle sig. Dette blev der rig mulighed for 

over den stort anstillede pindemads buffet, hvor der 

forsigtigt blev taget et par kontakter imellem parterne. 

En længerevarende romance? 

Lars Fastrup Nielsen fra virksomheden Modosoft A/S og 

Niels Ladegaard Beck fra Datalogi var nogle af dem, 

for hvem dagens date måske vil føre til en mere seriøs 

kontakt fremover: 

”Vi sprang kaffepausen over og sad og snakkede lidt i 

stedet. Arrangementet har været rigtig godt, fordi vi i det 

daglige ikke ser så meget til folkene fra virksomhederne, 

selvom det var den oprindelige idé med huset”, fortæller 

Niels Ladegaard Beck. Lars Fastrup Nielsen supplerer: 

”I praksis finder virksomhederne og de studerende 

ikke hinanden af sig selv. Der skal sættes system i kontakten 

og det har dagen i dag været medvirkende til.” 

Lars Fastrup Nielsen fortæller, at de i Modosoft 

A/S tidligere har benyttet studentermedhjælpere, 

som en del af virksomhedens arbejdsstyrke: 

”Vi har især brugt datalogistuderende til at programmere, 

hvilket vi har haft rigtig god erfaring med. Dette 

gav os også et rigtig godt netværk til at finde andre studerende 

til virksomheden. Nu har vi tabt tråden og kontakten 

til de studerende, og derfor er vi på udkig i dag.” 

De griner begge lidt genert, da der spørges til, om daten 

er en engangsforestilling, eller om der er muligheder 

for en længerevarende romance. Men de er enige om, at 

kontakten nu er skabt, og at arrangementet har været 

med til at bringe virksomhederne og de studerende tættere 

sammen. 

Mellem Forsker- og Fakturaland 

Dating Katrinebjerg var dermed et skridt på vejen til 

at etablere nogle mere konkrete relationer mellem 

virksomhederne og de studerende. Det er måske paradoksalt, 

at der skal et sådant arrangement til for at få 

skabt denne kontakt mellem de to parter, som til dagligt 

færdes under samme tag. Til dette tilføjer direktøren for 

IT-huset Hans Møller: 

”Det akademiske miljø og erhvervslivet er to forskellige 

kulturer, der ofte ikke taler samme sprog. Arrangementet 

i dag har forhåbentlig været ét blandt mange, 

som vil være med til at nedbryde de barrierer, der hersker 

imellem de to verdener.” 

Hans Møller finder dermed dagens ’dating metafor’ 

meget sigende for det forhold, der hidtil har eksisteret 

mellem de to parter: 

”Først skal de generte miner nedbrydes, hvilket vi har 

forsøgt i dag. På sigt finder vi forhåbentlig ud af, at vi 

kan drage nytte af hinanden. Det er virkelig mit håb, at 

begge parter her i huset, vil få fornøjelse og glæde af 

hinanden fremover.” 

Det lader altså til, at alle parter håber på, at IT-huset 

Katrinebjerg bliver starten på en længerevarende romance 

mellem Forsker- og Fakturaland. 

Læs mere på www.it-huset.dk/ 

Datalogi-studerende Niels Ladegaard Beck (til venstre) flirtede med virksomheden Modosoft A/S.

Tema 

Interview Interview 

den 

hemmelige 

studenterkanal 

hvis nogen tror, at trøjborg-komplekset er rømmet for al menneskelig aktivitet, 

kan de godt tro om igen, for i de gamle universitetsbygninger, som Aarhus 

universitet for længst har sagt farvel til, styrer de to studerende rene Buur på 

28 år og esben Kobberå på 22 år tv-stationen utv. 

ord < søren black 

billede < thomas illemann 

Turen indtil hjertet i tv-stationen UTV, går op ad en udvendig 

trappe, ind ad en lav dør og hen ad en snæver gang. 

Derinde i de forladte bygninger på Trøjborg er de to redaktører 

Rene og Esben denne dag i fuld gang med at afholde 

et redigeringskursus for deres frivillige journalister. 

I et tilstødende lokale har de to redaktører dog tid 

til at fortælle om baggrunden og visionerne for UTV. 

Rene lægger ud med at fortælle, at tv stationen 

er statsstøttet og derfor kører med et lavt budget. 

Som eksempel på det tilføjer han. 

”Vi er desværre løbet tør for kaffe, men vi kan 

da byde på en kop te eller et glas discountsodavand”, 

bryder Esben ind. 

”Når tv-stationen alligevel kan hænge økonomisk 

sammen, så skyldes det, at vi bor gratis her i Trøjborgkomplekset. 

Det er vi utrolig glade for, da det ville 

koste os en formue, hvis vi skulle ud i byen og skaffe 

tilsvarende lokaler. Vi er dog flere gange blevet sagt op 

af Aarhus Universitet, men foreløbig er det blevet ved 

truslerne” , siger Esben og smiler. Han fortæller, at de 

foreløbig er blevet lovet fra universitetets side, at de kan 

blive boende indtil februar næste år. 

Kvantitet fremfor kvalitet 

Motivationen bag Rene og Esbens engagement i UTV 

skal findes i, at de begge er studerende på Institut for 

Informations- og Medievidenskab. 

Rene er i gang med et sidefag i Film og Tv, mens 

Esben bruger tiden på Medievidenskab med henblik på 

at erhverve sig en bachelorgrad. 

10 // 11 d e l f i n e n 

De to tv entusiaster har netop overtaget styringen af 

UTV efter at have arbejdet der et års tid, som journalister. 

Esben fortæller, at UTV Århus blev startet i år 2002 

og fungerer som en underafdeling af UTV København. 

”Her i Århus har vi ikke noget tv-studie selv, 

så derfor bliver alle vores indslag sendt til København 

og udsendt derfra”, siger Esben. 

Når de to redaktører har valgt at stå i spidsen for den, 

for de fleste, ukendte tv-kanal, er det for at skabe 

mere opmærksomhed om stationen, fortæller Esben. 

”Vi har derfor sagt til vores journalister, at det her i 

starten handler om at få produceret så meget tv som 

muligt. Det lyder selvfølgelig ikke så godt, men her i 

starten er vi altså nødt til at satse mere på kvantitet 

end kvalitet”, siger Esben og griner. Rene nikker og supplerer: 

”Vi har selvfølgelig ingen intention om at være en 

hemmelig kanal for de få indviede, men da vores sendetid 

er begrænset til tirsdag og torsdag aften fra kl. 23.30 

på Kanal 4, kan det være ret så vanskeligt at trænge 

igennem til et bredere publikum.” 

Paradis for mediestuderende 

Udover de to redaktører er der i øjeblikket otte journalister 

tilknyttet tv stationen, og journalisterne har det til 

fælles, at de stort set alle kommer fra medievidenskab. 

”Vi har da haft frivillige fra andre studier, men vores 

erfaring er, at de hurtigt mister lysten til at lave fjernsyn”, 

fortæller Rene og fortsætter: 

”Når det er attraktivt for studerende fra medieviden- 

Redaktørerne Esben og Rene ser en fremtid i web tv. 

skab at frekventere på UTV, er det fordi, vi kan tilbyde de 

studerende, der drømmer om en fremtid i tv branchen, 

nogle fantastiske rammer at lave fjernsyn i. Her kan de 

frivillige få lov til at prøve kræfter med både det at filme, 

redigere og selv være skærmtrold.” 

Esben supplerer stolt: 

”Vi har lige købt helt nyt redigeringsudstyr og software, 

så vi har virkelig det bedste udgangspunkt nu 

for at lave tv. Softwaren, vi bruger til at redigere vores 

programmer med, er den samme som den, de bruger 

på TV2.” 

Fremtid på nettet 

For at få tv-stationen til at fungere holder Rene og 

Esben et ugentligt redaktionsmøde, hvor de frivillige 

kan komme med forslag til indslag. 

”Vi er meget åbne over for ideer, men de skal helst 

kunne relatere sig til det at være ung og studerende, 

da vores primære målgruppe jo er de studerende på 

de videregående uddannelser”, siger Esben og tilføjer, 

at han da håber, at der også er andre der kigger med. 

Selvom økonomien er stram for den lille tv-kanal, så 

ser fremtiden slet ikke så dyster ud, som man måske 

skulle tro. Det skyldes, at man fra hovedsædet i København 

arbejder ihærdigt på at begynde at sende web tv. 

”Når vi går i luften på internettet, kan vi for få 

midler, træn ge igennem til et stort publikum, og så 

er vores dage som hemmelig kanal forhåbentlig forbi”, 

fortæller Rene.

Tema 

ER DU 

SORT SEER 

? 

Betaler du din licens? Mange studerende undlader det, fordi budgettet med indkøb af bøger, kuglepenne, kaffe, 

ti-turskort og betaling af vandregning i forvejen netop kun lige balancerer. Studenterrådet kører en kampagne, der 

skal få politikerne til at nedsætte licensen for de studerende. Her giver studielivsordfører i Studenterrådet ved Aarhus 

Universitet Mikkel Krogsholm bolden op og kulturminister Brian Mikkelsen returnerer. 

ord < kirsten møller pedersen og mai weber andersen 

billede < sune jensen 

I forbindelse med den nye medieaftale, der træder i 

kraft fra januar 2007, er Studenterrådet i Århus gået til 

kamp for nedsættelse af medielicensen for studerende. 

Den årlige tv-licens pr. husstand udgør 2090 kroner: Et 

beløb, der ikke tager hensyn til den enkeltes indkomstniveau, 

og derfor rammer studerende uforholdsmæssigt 

hårdt. Studielivsordfører i Studenterrådet Mikkel Krogsholm 

synes netop, licensen udgør en urimelig stor del 

af de studerendes rådighedsbeløb, og han står derfor 

i spidsen for den studielicens-underskriftsindsamling, 

som Kim Andersen og Henrik Petersen, to sønderjyske 

lærlinge, oprindeligt igangsatte. 

Studenterrådets kampagne 

Mikkel Krogsholm forklarer, hvordan Studenterrådets 

engagement i sagen tog fart. 

”Vi modtog underskriftsindsamlingen som en rundemail, 

og det var fand’me en god ide, syntes vi. Som 

Studenterråd har vi jo et budget sat af til at forbedre 

12 // 13 d e l f i n e n 

studerendes vilkår. Samtidig kan vi også repræsentere 

på et helt andet niveau end de to lærlinge, og derfor 

spurgte vi Kim og Henrik, om vi måtte overtage den 

organisatoriske og politiske del af kampagnen.” 

Hvad vil underskriftindsamlingen hjælpe? 

Indsamlingen har resulteret i hele 71.742 underskrifter, 

hvilket ligger langt over de forventede 40.000. Underskrifterne 

fylder omkring 2200 A4-sider og blev den 10. 

oktober afleveret på kulturminister Brian Mikkelsens 

kontor. Mikkel Krogsholm forventede en positiv modtagelse, 

men sagde til Delfinen inden mødet, at en potentiel 

licensnedsættelse ikke vil blive aktuel allerede fra januar. 

”Det er positivt, at politikerne vil have os på besøg. 

De har jo vedtaget det her brede medieforlig, som 

skal løbe i fire år og tages op til evaluering efter to 

år. Det er måske her, vi kan få ændret noget. Men så 

kan man spørge: Kan vi bruge det her til noget nu? 

Og ja, det kan man. Det er bedre at starte kampagnen 

nu og bruge den som et værktøj til at få vendt politikerne 

til den tid, hvor evalueringen skal finde sted.” 

Tre hårdtslående argumenter 

Studenterrådet har ikke konkrete forslag til, hvordan en 

eventuel studielicens skal udregnes og administreres, 

men foreslår en halvering af licensbetalingen for studerende. 

Mikkel Krogsholm forventer, at en evt. nedsættelse 

vil reducere antallet af sortseere, men han lover 

dog ikke, at staten samlet set får flere kroner og ører i 

statskassen ved en eventuel ændring. I stedet fremfører 

Mikkel Krogsholm tre andre stærke argumenter for 

licensnedsættelsen: 

”For det første er studerende en lavindkomstgruppe. 

Vi er småt bemidlede, og vi ligger under EU’s fattigdomsgrænse. 

For det andet svarer licensen til en hel måneds 

rådighedsbeløb for en studerende. Og for det tredje er 

der i forvejen en rabatordning for pensionister, og hvorfor 

så ikke udvide denne rabatordning til de studerende?”

SU oG FoLKEPENSIoN 

Pensionister, der er berettiget til licensrabat, modtager minimum 

9.600 kr. i pension før skat. 

Studerende (udeboende) modtager 4.724 kr. i SU før skat. 

Licensen er 2.090 kr. om året, hvilket typisk svarer til mere 

end en studerendes rådighedsbeløb for en måned efter skat 

og husleje. I sammenligning hermed ville en person med en 

netoindkomst på 15.000 kr. og husleje på 5.000 kr. skulle betale10.000 

kr. om året i licens. 

Kilde: Studenterrådets hjemmeside www.sr.au.dk 

Kulturministerens returnering 

Kulturminister Brian Mikkelsen har forståelse for, at 

studerende ikke svømmer i penge, men understreger at 

studietiden kun varer i en begrænset periode, hvorefter 

indkomsten vil stige betragteligt. Derfor mener han heller 

ikke, en nedsættelse af licensen har sin berettigelse. 

”Ønsket om en særlig studielicens er jo ikke ny! Det 

er et ønske, der har været fremført gennem mange år, 

og jeg er for så vidt forstående over for ønsket. Men det 

er efter min mening ikke en god løsning. Sociale hensyn 

over for lavindkomstgrupper (hvoraf SU-modtagerne 

kun er én blandt flere) bør principielt varetages via sociallovgivningen 

eller anden relevant sektorlovgivning. 

Hvis vi skal give licensnedsættelse til studerende, hvad 

så med kontanthjælpsmodtagere, efterlønsmodtagere, 

invalidepensionister eller andre lavindkomstgrupper?” 

Licens på Internetbrug 

Fra januar vil der med den nye medieaftale blive pålagt 

licens på brug af Internet. Mikkel Krogsholm påpeger 

urimeligheden heraf, idet eksamenstilmelding, udprintning 

af forelæsningsnotater og generel informationssøgning 

er en nødvendighed for de studerende i dag. 

På denne kritik svarer kulturministeren: 

”Det er godt at vide, at vores uddannelsessystem gør 

brug af de elektroniske muligheder, der er i dag. Det er 

også derfor, at de studerende har adgang til computere 

med internetadgang på uddannelsesinstitutionerne. 

Alt andet ville være utidssvarende for de studerende i 

dag. Vi må også på licensområdet forholde os til den 

fagre nye verden og de muligheder, den tilbyder. Og 

det er for ikke at udhule licensfinansieringen af DR på 

sigt, at vi må gøre licenssystemet teknologineutralt.” 

vil studielicensen blive indført? 

71.742 underskrifter er mange, men det springende 

punkt er, om kulturministeren vil reagere på de studerendes 

ønske om en halveret licens. På spørgsmålet, om 

hvorvidt kulturministeren har tænkt sig at imødekomme 

kravene, svarer han: 

”Regeringen har i sommer indgået en ny medieaftale 

for 2007-2010 med opbakning fra Socialdemokratiet, 

Dansk Folkeparti, de Radikale og SF. Der er ikke 

i aftalen lagt op til ændringer af licensnedsættelserne. 

Jeg kan derfor ikke se en studielicens i fremtiden.” 

Mikkel Krogsholm udtrykker tilfredshed med resultatet 

efter mødet på trods af ministerens afslag. 

”Han var meget lydhør over for vores forslag, men 

havde selvsagt ikke den samme holdning. Der var en 

hyggelig stemning, mens vi fik vendt og drejet emnet. 

Medieforliget er jo ikke en beslutning, der ligger på hans 

bord, men noget der er vedtaget af folketingets partier. 

Derfor var det også rart at høre, at Holger K. Nielsen fra 

SF støttede op om vores forslag - derved har vi nu ét af 

forligspartierne med på forslaget. Nu mangler vi bare 

de andre.” Udenfor forligspartierne står Enhedslisten 

også klar til at støtte op om forslaget. De har bakket 

op om Studenterrådets forslag helt fra begyndelsen. 

Mikkel Krogsholm afleverede 71.742 underskrifter til kulturministeren. 

FAKTA oM MEDIELICENS 

Medielicensen vil principielt omfatte alle apparater, der er i 

stand til at modtage billedprogrammer og –tjenester. Medielicensen 

vil blandt andet omfatte: 

- Raditionelle tv-apparater 

- Computere med indbygget/tilkoblet tv-tuner. 

- Computere med en internetadgang, der muliggør modtagelse 

af levende billeder. Indtil videre er det lagt til grund, 

at dette kræver en bredbåndsforbindelse på minimum 256 

kbit/s. 

- Bærbare enheder (mobiltelefoner, PDA’er, video-IPOD’s 

mv.), forudsat at disse kan modtage billedprogrammer 

og –tjenester direkte via telenet (f.eks. 3G) eller Internet. 

Kilde: Kulturministeriets hjemmeside www.kum.dk 

Studerende lever under EU’s fattigdomsgrænse og bør derfor have en rabatordning i forhold til licens, 

mener Mikkel Krogsholm

Tema 

Interview Interview 

LAVERE LICENS TIL 

STUDERENDE? 

Som det ser ud i øjeblikket, må en SU-studerende betale over 2000 kr årligt for at få 

adgang til Tv og radio - eller også må den studerende efterligne de sortseende svenske 

ministre ved at smugkigge på studiekammeret uden at betale. Delfinen spurgte fire 

studerende, hvad de mener om en evt. lavere licens. 

ord + billede > mikael kristensen 

Læs mere om Studenterrådet og deres 

underskriftsindsamling for lavere licens 

på sr.au.dk/studielicens og mere generelt 

om licensreglerne på www.dr.dk/licens 

14 // 15 


Heine, 28 år, pædagogstuderende 

på Peter Sabroe Seminariet 

Hvad syntes du om lavere licens for studerende? 

”Det syntes jeg er en rigtig god idé, fordi de studerende ikke har ret mange 

penge i forvejen, og man skal jo betale rigtig mange penge for licensen.” 

Betaler du selv licens? 

”Ja – for ikke så lang tid siden betalte jeg kun radiolicens, selvom vi havde 

TV. Det var kun fordi, det var så dyrt, og vi kunne spare en masse penge ved 

kun at betale radiolicens.” 

Hvad mener du om, at pensionister betaler en lavere licens? 

”Det er uretfærdigt, fordi de har jo lige så mange penge, som vi har. De har 

nok flere penge, end vi har, tror jeg.” 

”Ja, jeg betaler 

radiolicens. Jeg 

hører også meget 

radio.” 

”... men så 

kom licensmanden 

på 

besøg” 

Christian, 24 år, studerende på 

Aarhus Universitet, historie og 

medievidenskab 


”Det syntes jeg ville være en god idé. Studerende har ikke så mange knaster, og det ville være 

rart at få lov at betale for at se TV, uden at man skal gå for lud og koldt vand.” 


”Ja, det gjorde jeg fra i mandags af. Inden da har jeg kun betalt radiolicens, men så kom 

licensmanden på besøg.” 


”Det er et paradoks, fordi det er nok den befolkningsgruppe, der ser mest fjernsyn og betaler 

det laveste beløb. De har nok også lidt flere penge at bruge af hver måned.” 

Anne, 26 år, pædagogstuderende på Jysk Pædagog Seminarium 


”Jeg syntes, det burde være en selvfølge, at licensen var lavere. Det er jo ikke 

fordi man har meget at gøre godt med som studerende. Og der sendes jo mange 

relevante programmer for studerende, så jeg syntes, det burde være billigere.” 


”Ja, både på radio og tv.” 

Maja, 25 år, studerende ved Aarhus Universitet, 

religionsvidenskab og nordisk 


”Det, syntes jeg, kun er rimeligt, da man som studerende 

ikke har så høj en indtægt. Og da man som studerende 

som oftest bor alene eller sammen med en anden, så er 

det ikke så fedt at få en stor regning.” 


”Ja, jeg betaler radiolicens. Jeg hører også meget radio.” 


”Hvis man vælger at sige, at licensen for studerende skal være lige så billig som 

for pensionisterne, så burde busbilletten måske også være billigere. Men det 

ville være meget godt med lavere licens, for så kunne vi spare der.”

’Vædderen’ i Grønnedal havn på Grønland. 

To dråber 

ord > line gylling 

billede > sune jensen (portrætfoto), anders isberg nielsen (Galathea) 

Det er en storslået og barsk natur, der omgiver ’Vædderen’, 

da den stævner ud fra Nuuk havn på Grønland 

og lægger kursen mod syd. Skibet har påbegyndt tredje 

etape af sejladsen jorden rundt tungt ladet med moderne 

måleudstyr, dygtige forskere, journalister og en mindre 

flok studerende. Anders Isak Jørgensen og Anders 

Isberg Nielsen fra Marin Biologi sejlede med fra Nuuk til 

Azorerne og fortæller ivrigt om deres oplevelser. 

”Vi var heldige at komme med. Vi befandt os det rette 

sted på det rette tidspunkt”, siger Anders Nielsen. 

Mange studerende står i kø for at få plads ombord, 

men Anders og Anders havde kontakt til de rette undervisere 

igennem deres fag ’Dynamik i det åbne ocean’ og 

fik mulighed for at hjælpe med nogle undersøgelser til 

projektet ’Kulstofkredsløb’. 

16 // 17 


Ikke ’bare’ på krydstogt 

De har valgt, at deres arbejde skal indgå som en del af 

deres studieforløb. Det indebærer, at de laver databehandling 

og skriver udførligt om undersøgelserne i en 

rapport. Deres delprojekt skal være med til at belyse 

havenes rolle i optagelsen af CO2 fra atmosfæren udledt 

af mennesker. 

”Vi hjalp til med at analysere det vand, der blev hentet 

op fra forskellige dybder og kiggede på fytoplankton-indhold 

og lavede fluorescens-målinger”, forklarer 

Anders Jørgensen. 

”Ved fluorescens-måling ser man på, hvor meget lys 

der kastes tilbage fra algerne. Det giver et indtryk af, 

hvor godt de har det, om de for eksempel er stressede 

eller får næring nok.” 

i haveT 

Galathea er mediernes ’hotte’ emne for tiden, og jævnligt berettes der om videnskabelige bedrifter 

ombord på skibet. To heldige biologistuderende fik plads på ’vædderen’ og smagte lidt på livet 

som forskere. 

Målinger af havvandet foregår med en CTD, et apparat 

der sænkes ned i vandet og måler saltholdighed og 

temperatur ved forskellige dybder og tager vandprøver 

med op. Udover de målinger de selv kigger på, har de 

også mulighed for at inddrage flere typer data fra ekspeditionen, 

som løbende sendes tilbage fra skibet. 

De to engagerede drenge viser billeder fra laboratoriet 

ombord på skibet med en masse avanceret udstyr 

og apparater, der kan få det til at løbe koldt ned ad 

ryggen på enhver humanist. 

De store fisk bestemmer 

Alt hvad der laves af undersøgelser ombord er nøje 

planlagt i forvejen. Tidsplanen er stram, og der arbejdes 

kun inden for de forskningsprojekter, som er blevet 

(Artiklen om Galathea fortsættes efter valgindstikket )

Foto: Thomas Illemann 

S t u d e n t e r r å d e t 

v e d A a r h u s U n i v e r s i t e t 

hvem skal repræsentere dig i 

Universitetets bestyrelse? 

Den 23. november afholdes der valg til Universitetets bestyrelse. 

To af pladserne i bestyrelsen er reserveret til studerende. 

Studenterrådets kandidater er: 

FREJA BOE-HANSEN SIMON KRØyER 

VæRD AT VIDE OM STUDENTERRÅDET: 

Studenterrådet er en upartipolitisk studenterorganisation, der arbejder for 

dig og dine medstuderende på Aarhus Universitet. Vi arbejder for at skabe 

gode vilkår for studerende, og er dagligt med til at træffe beslutninger om 

din undervisning, dine eksamener, dit studiemiljø og meget andet via vores 

repræsentanter i alle styrende organer på universitetet. 

Studenterrådet ved, hvad der rører sig blandt de studerende. Vores netværk 

forgrener sig over hele universitetet, hvor vi har kontakt til de enkelte 

studier igennem fagråd og fagudvalg. 

Hver en stemme på Studenterrådets kandidater er en økonomisk støtte til 

de projekter som Studenterrådet gennemfører. 

Din stemme er derfor betydningsfuld for, at vi kan fortsætte vores arbejde. 

Læs mere om valget og vores kandidater på de følgende sider, 

og på www.sr.au.dk/valg 

Foto: Thomas Illemann 

DET GØR STUDENTERRÅDET FOR DIG: 

Taler din sag i universitetets ledelse 

Afholder koncert med TV2 ved studiestart 

Arrangerer studiestartsmesse 

Afholder semesterstartsfest 

Udgiver Delfinen og Studenterhåndbogen 

Udbyder kurser i blandt andet studieteknik 

Tilbyder dig gratis retshjælp 

Tilbyder gratis studierelevante e-bøger 

Formidler studiejobs, boliger og fælles transport via vores hjemmeside 

Tilbyder fonde og legater 

Udgiver en gratis specialebog 

Arrangerer billige skiture 


- d i n v e j t i l i n d f l y d e l s e



Hvorfor genopstiller du til bestyrelsen? 

Jeg genopstiller, fordi jeg brænder for at sidde 

med ved bordet, for at gøre vores hverdag 

som studerende bare lidt bedre. Det er enormt 

krævende arbejde, men så meget desto større 

er glæden, når man får noget igennem. Med 

erfaringer fra flere styrende organer føler jeg 

mig godt rustet til at være med til at sikre en 

vis kontinuitet i de studerendes repræsentation 

i bestyrelsen. 

Hvad vil du særligt arbejde for? 

Jeg vil arbejde for en profilering af Aarhus 

Universitet, som et universitet i verdensklasse. 

STUDIEMILJØ 

Gode fysiske og psykiske 

rammer giver et godt 

studiemiljø. Et godt 

studiemiljø giver de bedste vilkår for læring og 

udvikling af faglighed, hvilket er vigtigt for den 

studerende, såvel som for universitetet, set i både 

et nationalt og globalt perspektiv. 

Studenterrådet vil skabe gode rammer for vores 

faglige nørderri og derigennem udvikling af 

den enkeltes faglighed. Studenterrådet har det 

som målsætning med arbejdet i bestyrelsen, at 

studerende får flere læsepladser samt gruppelokaler, 

hvor der er plads til fordybelse og at tænke de store 

tanker. Desuden vil Studenterrådet arbejde for, 

SIMON KRØyER 

25 år 

Statskundskab 

Formand for Studenterrådet 

siden marts 2005. Har været 

studenterpolitisk aktiv hele 

sin studietid. Er blandt andet 

medlem af Aarhus Universitets 

bestyrelse og formand for 

Studenterfonden af 1963. 

Det vil tiltrække kompetente studerende og 

forskere, samt skærpe erhvervslivets interesse 

for at ansætte kandidater fra universitetet. 

Profileringen skal komme indefra, hvor vi skal 

være bedre til at markedsføre os selv. Aarhus 

Universitet skal kobles til omverdenen og være 

en medspiller i den offentlige debat. 

Internationalisering er ligeledes et kodeord for 

mig. Jeg mener, at vi skal skabe gode rammer 

for at udenlandske studerende kan studere på 

Aarhus Universitet. Derudover skal det være 

lettere for danske studerende at tage dele af 

deres studie i udlandet, så Aarhus Universitet 

at der på hele universitetet oprettes trådløst 

internet. 

Mange føler sig i dag stressede, hvilket også 

gælder for studerende. Studenterrådet vil 

arbejde for, at alle der rammes, bliver mødt af 

universitetets hjælp og støtte. Desuden vil vi 

gøre alt for at forebygge stress, blandt andet 

ved nøje at følge de nye kvarterordninger på 

Naturvidenskab og søge nye løsninger, hvis det 

viser sig, at være en for stor belastning for de 

studerende. 

BRUGBAR VIDEN 

Som studerende kan det være svært at 

gennemskue, hvordan de akademiske 

”Vi skal belønne gode 

undervisere” 

”Det skal være lettere 

for danske studerende at 

tage dele af deres studie 

i udlandet” 

”Aarhus Universitet skal 

kobles til omverdenen og 

være en medspiller i den 

offentlige debat. 

kan uddanne kandidater med en god solid 

uddannelse krydret med international erfaring. 

Belønning af gode undervisere mener jeg 

vil bidrage til at højne kvaliteten af vores 

uddannelser. Undervisere skal have en god grund 

til at give god undervisning. Studenterrådet har 

indført, at undervisere skal dokumentere deres 

undervisningsevner når de ansættes. Nu bør vi 

tage skridtet videre og være parate til at give 

gode undervisere mere i løn. Her vil fornuftige 

evalueringsordninger være en god hjælp, hvilket 

vi derfor bør fokusere på. 

DET VIL STUDENTERRÅDETS KANDIDATER ARBEJDE FOR I UNIVERSITETETS BESTyRELSE 

kompetencer kan bruges ved jobsøgning og i det 

fremtidige job. Det vil Studenterrådet tage hånd 

om ved at arbejde for at universitetet indfører 

karriererådgivning, som skal give den studerende 

et større indblik i hvilke jobs, der findes og mere 

konkret hvilke arbejdsopgaver, der ligger i forskellige 

jobs. Karriererådgivning skal ligeledes bidrage til at 

afklare, hvilke kompetencer den enkelte studerende 

har erhvervet sig igennem studiet og andre 

aktiviteter. Studerende skal også have mulighed for 

at indgå i en mentorordning, hvor den studerende 

har kontakt til en person med en tilsvarende profil, 

som allerede er på arbejdsmarkedet. Herigennem 

skabes der en værdifuld kontakt mellem universitetet 

og arbejdsgivere. 





Hvorfor stiller du op til bestyrelsen? 

Jeg kan godt lide at være med til at præge den 

hverdag, jeg færdes i som studerende. Bestyrelsen 

er et sted, hvor jeg kan hjælpe studerende med at 

sætte deres emner på dagsordenen. Jeg vil kunne 

trække på mine erfaringer med studenterpolitik 

fra Studenterrådet, Danske Studerendes fællesråd 

samt diverse arbejdsgrupper og udvalg. 

Hvad vil du særligt arbejde for? 

Et godt fysisk og psykisk studiemiljø er vigtigt 

for studerendes trivsel. Studenterrådet fik i 

2005 ført studiemiljø ind i Aarhus Universitets 

udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet. 

UNIVERSITET I VERDENSKLASSE 

Aarhus Universitet skal kunne tiltrække de bedste 

studerende og forskere fra både ind- og udland. 

Vi mener, at det vil give universitetet en stærk 

og international profil samt sikre, at kvaliteten af 

uddannelse og forskning er i top. Fleksibilitet mellem 

uddannelsesinstitutioner er nødvendigt for at kunne 

tiltrække udenlandske studerende. Fleksibilitet er 

ligeledes kodeordet for, at studerende ved Aarhus 

Universitet har mulighed for at designe sin helt 

særegne stærke profil ved, at tage eksaminer på 

andre uddannelsesinstitutioner. 

Et universitet i verdensklasse skal profilere sig 

såvel nationalt som internationalt, så omverdenen 

er klar over hvilket kvalitetsprodukt universitetet 

FREJA BOE-HANSEN 

22 år 

Teologi 

Har været aktiv i Studenterpolitik hele sin 

studietid og har siddet i Studenterrådets 

styrelse siden maj 2005, og været 

næstformand siden februar 2006. Er 

derudover uddannelsespolitisk ordfører 

for Studenterrådet. Aktiv i forskellige 

udvalg og arbejder derigennem blandt 

andet med Videnskabsministeriet, samt 

med udvikling af et mentor-pilotprojekt 

på Aarhus Universitet. 

Jeg vil arbejde for, at studiemiljø fortsat er en 

prioritering, når der i 2007 udarbejdes en ny 

udviklingskontrakt. Jeg vil ligeledes arbejde 

for, at Aarhus Universitet virkeligt opprioriterer 

studiemiljø. Det vil jeg blandt andet gøre ved at 

tage del i udarbejdelsen af en metode til måling 

af studiemiljø. Ved måling af studiemiljø kan vi 

blive klogere på, hvor det virkeligt er vigtigt at 

sætte kræfterne ind. 

Brugbar viden er alfa omega for de studerendes 

engagement. Jeg hører ofte fra andre studerende 

og synes også selv, at det kan være svært at se, 

hvordan undervisningen bidrager til min faglige 

byder på. Denne profilering skal foregå igennem 

forbedret kontakt til uddannelsesinstitutioner og 

virksomheder i hele verden. 

BELØNNING AF GOD UNDERVISNING 

Vi skal belønne god undervisning – for hvis 

kvaliteten af vores uddannelser skal være i 

top kræves det, at undervisningen også er det. 

Derfor vil Studenterrådet arbejde for, at gode 

undervisere belønnes. Vi har tidligere fået indført, 

at undervisningsevner medtages i vurderingen ved 

ansættelse af nye medarbejdere; og nu skal der 

følges op med en undervisningsgulerod til dem, 

der allerede er ansat. Guleroden skal være, at god 

undervisning belønnes. I vurderingen af hvem, 

”Studerende skal have 

mulighed for at få sat ord 

på sine kompetencer” 

”Et godt fysisk og psykisk 

studiemiljø er vigtigt for 

den studerende” 

”Brugbar viden er alfa 

omega for studerendes 

engagement” 

udvikling, og hvordan jeg skal kunne overføre 

det jeg lærer, til et fremtidigt job. Det er en vigtig 

del af studiet, at den studerende har mulighed 

for at modtage karriererådgivning for at få sat 

ord på sine kompetencer, og få et billede af hvad 

det egentligt er, man kan komme til at arbejde 

med. 

der skal belønnes for god undervisning, spiller 

evalueringsordninger en afgørende rolle, og det 

understreger også behovet for fortsat at bearbejde 

og udvikle eksisterende evalueringsordninger. 

Læs mere om Studenterrådets arbejde og vores 

kandidater på www.sr.au.dk/valg 





Gør din valgdag til en festdag 

Studenterrådet fejrer valgdagen ved at holde valgfest. Når du den 23. november har stemt på din kandidat til 

universitetets bestyrelse, får du stukket en billet i hånden. Den billet giver adgang til en GRATIS valgfest om aftenen. 

Til festen vil der være lækker musik samt billige drinks og øl. 

BREVSTEM! 

Såfremt du er forhindret i at stemme den 

23. november kan brevstemmemateriale 

rekvireres og afleveres på Aarhus 

Universitets ledelsessekretariat seneste 

den 13. november kl. 10.00. 

Hent brevstemmematerialet på 

http://www.au.dk/da/2006/valg. 

HUSK: 

Medbring studiekort og 

indskrivningsbekræftelse 

når du stemmer. 

Foto: Søren Kjeldgaard/AU-foto 

Fredagsbarer forvandler sig til valgtorsdagsbarer 

Studenterrådet følger op på sidste års succes med ekstraordinære valgtorsdagsbarer. Et udvalg af universitetets 

fredagsbarer holder åbent torsdag den 23. november i anledning af valget. 

AKTIV FOR STUDENTERRÅDET 

Gennem Studenterrådet er der rig mulighed for 

at engagere sig i studenterpolitik. Har du den 

mindste interesse i at få indflydelse på, hvordan 

dit studie – eller universitetet generelt – skal 

udvikle sig, er Studenterrådet det oplagte sted at 

starte. Studenterrådet er åbent for alle, uanset fag 

eller partifarve. 

Du kan også tage aktivt del i dit studieliv som 

aktivist for Studenterrådet. Som aktivist hjælper 

du med forskellige praktiske opgaver hos 

Studenterrådet, du møder studerende fra andre 

studieretninger og får altid en god belønning for 

indsatsen. Opgaverne kan eksempelvis være at 

stå i bar til TV2-koncerterne eller hjælpe til ved 

studiestartsmessen. 



Fakta 

• Galathea-3 sejler fra august 2006 – april 2007. 

• Ekspeditionens hovedformål: At styrke dansk naturvidenskabelig 

forskning. At gøre moderne videnskab nærværende og interessant for 

især skole/gymnasium elever via formidling. 

• Følg med på www.galathea3.dk 

(Fortsat fra side 16) 

godkendt af Dansk Ekspeditionsfond. De studerende har derfor ikke mulighed for at 

arbejde på egne ideer undervejs. 

”Ja, vi er jo nok lidt i bunden af hierarkiet derude og er dem, der bliver sat til det hårde 

arbejde, men det vidste vi, inden vi tog af sted”, fortæller Anders Nielsen og griner. 

På trods af at forsker-debuttanterne ikke selv har valgt, hvilke undersøgelser de ville 

lave, er de ikke desto mindre blevet grebet at de ting, som de har beskæftiget med. 

”Så snart man kommer til at arbejde i dybden med et eller andet, synes jeg, man 

bliver bidt af det, og man går måske hen og bliver sådan lidt nørdet,” indrømmer Anders 

Nielsen med et smil. 

Skumsprøjt og søsyge 

Det er helt grundlæggende dele af de overordnede forskningsprojekter, som de studerende 

beskæftiger sig med, og det er vigtigt at brænde for emnet. De kommende biologer synes, 

at de har fået et godt indtryk af det arbejde, forskere laver ombord på et sådan skib. Det 

er ofte tidskrævende, besværligt og kræver meget tålmodighed, da mange målinger skal 

gentages flere gange og ind imellem mislykkes. 

Biologisk forskning er desuden svær at planlægge tidsmæssigt, da ydre omstændigheder 

kan gøre det vanskeligt at lave de rette målinger. Da ’Vædderen’ sejlede ind i en mindre 

orkan undervejs, hvilket skilte landkrabber fra søfolk, mistede ekspeditionen derfor to 

dage til indsamling af data, og det er, hvad der kan ske. 

Noget at skrive hjem om 

Begge synes samtidig, at de har oplevet nogle ting, som undervisningen på universitetet 

ikke har kunnet tilbyde dem. 

”Vi har haft mulighed for at arbejde med apparater, der ikke er forældede og dermed 

med nye metoder, der ellers ikke er faciliteter til på universitet,” siger Anders Nielsen. 

”Også bare det at kunne snakke med nogle forskellige forskere om deres arbejde har 

givet et godt indblik i, hvad der rører sig netop nu inden for marin biologi, og det har 

været utroligt spændende og lærerigt”, tilføjer Anders Jørgensen. 

De føler begge, at det har været et godt input i deres studium med praktisk arbejde, og 

de opfordrer generelt andre studerende til at prøve det samme. Man skal heller ikke lade 

sig slå ud af, at det måske er et højt rangerende projekt. 

”Det kan virke som et lukket land, og der er mange penge og meget prestige involveret 

i så stor en ekspedition, så ofte tør man ikke forsøge at involvere sig. Men det er dumt 

ikke at prøve”, mener Anders Jørgensen. 

Et par studerende går forbi og kigger nysgerrigt efter de to søfareres Galathea trøjer. 

Der er ingen tvivl om, at det giver ekstra opmærksomhed at have deltaget på netop den 

tur. Medieomtale af Galathea og medfølgende virak har imidlertid langt fra steget dem 

til hovedet. 

”Vi er meget stolte af og taknemmelige for at have været med. Det er en tur, man 

aldrig vil glemme,” siger Anders Nielsen. 

To gange Anders i Galathea T-shirts og ikke mindst 

med spændende Galathea-oplevelser i bagagen.

P r o m i l l e k ø r S e l i U n 

En gruppe studerende kombinerer fredagsbarer og knallertræs i Universitetsparken i 

ord + billede > søren knudsen og jonas greve lysgaard 

Fredag aften i Universitetsparken. Alt ånder fred og 

ro, og de eneste forstyrrelser er fredagsbargæster, der 

på usikre ben er på vej ud i nattelivets glæder. Idyllen 

brydes dog af hidsige to-taks motores karakteristiske 

staccato. Sekunder efter svinger fem-seks knallerter 

ind i lyskeglen foran søauditorierne. Som taget ud af 

Busters verden er knallertbøllerne fra barndommens 

skolegård tilbage. Vi er sat i stævne med en lyssky del 

af universitetslivet. En gruppe studerende med trang 

til fart og tempo mødes jævnligt i forbindelse med 

fredagsbarer på universitetet og kører halsbrækkende 

væddeløb på uniparkens stier. 

18 // 19 


Knallert-roadrage 

Aftenens program starter med timede enkeltstarter 

omkring den mindste af uni-søerne. 

”En god tid ligger omkring de 40 sekunder, og er man 

meget over det, kan man godt pakke sammen”, siger 

en af veteranerne Nils. Selv kører han på en velholdt 

Puch Maxi K fra 1978. 

”For små penge kan man få den til at løbe 

halvtreds”. 

Starterne er flyvende, hvilket vil sige, at knallerterne 

tager godt med tilløb nede fra unigrillen. Derefter er 

det på lykke og fromme rundt om søen, hvor specielt 

”For små penge kan man få 

den til at løbe halvtreds” 

Der gasses heftigt op før aftenens første omgang. 

træbroen over strædet imellem de to søer, byder på 

dramatiske udskridninger. Uheld er hyppige, men 

næsten aldrig alvorlige. 

”Sidste efterår gled Thomas i søen. Desværre var der 

ikke noget vand og han slog skulderen af led. Det var 

dog sket før til håndbold, så han vidste, hvad der skulle 

gøres”. 

Tydeligvis er faremomentet blevet dulmet af de 

indledende fredagsbarbesøg. Blandt gruppen omkring 

start/mål linien diskuteres omganges heltegerninger da 

også højlydt. Uheld beklages og gode omgangstider 

forvandler mus til mænd. På spørgsmålet om, hvorvidt 

det er forsvarligt at føre sig frem på knallert i beruset 

tilstand, mødes man oftest med affejende kommentarer 

om de rettigheder gamle knallerter normalt fører 

med sig. Det er dog, som om dette ikke altid virker 

troværdigt, specielt ikke når ølflaskerne svinges og 

rytterne forvandles af den allestednærværende knallertroadrage. 

Hårrejsende acceleration 

Efter enkeltstarterne venter aftenens hovedbegivenhed; 

fællessløb rundt om begge søer. Nils stiller sin Puch til 

rådighed så vi på egen krop kan opleve, hvad knallertræs 

har at tilbyde. Med et gok på hjelmen signaleres held 

og lykke, og maskinerne indfinder sig på startlinien. 

Nils sætter løbet igang ved at kaste en øldåse højt op 

i luften foran rækken af knallerter. Idet dåsen sprænges 

imod asfalten og sprøjter en kaskade af øl op i luften, 

vrides gasrullen på Puch’en helt i bund. Accelerationen er 

overraskende og kaster knallerten frem. Begynderheldet 

har en finger med i spillet, og imod det første sving er 

vores lånte Puch en halv knallertlængde foran resten af 

det brølende felt. Nils overdrev dog ikke med hensyn til 

bremserne, og da farten skal raspes af inden det første 

højresving, virker det som om, bremserne mestendels 

består af skumfiduser. Med tungen lige i munden og 

en afstikker hen over græsset klares svinget, men 

førstepladsen overtages af en hidsig yamaha 4-gears. 

Turen op igennem universitetsparken snævre stier er 

en hårrejsende affære. Forlygter med klare familiære 

bånd til NEFA cykellygter, bakker og sving er ikke 

hverdagskost for skribenter på Delfinen. Og der gives 

ikke ved dørene! Man ser sig ikke for fin til at give en 

skulder, og flere gange er knallerterne ude at vende på 

græsset, men ingen ser ud til at miste modet. 

”da farten skal raspes af inden 

det første højresving, virker det 

som om, bremserne mestendels 

består af skumfiduser.” 

Eufori trods svidende nederlag 

Ved amfiteateret får knallerterne mere plads at bevæge 

sig på og overhalinger bliver hyppigere, og farten højere. 

Vi hænger på, men ved økonomisk kantine opstår der 

problemer. En rivaliserende knallert leverer et hårdt 

skulderskub, og en tur i botanikken er uundgåelig.

i P a r k e n 

en hovedløs jagt efter omgangstider og hæder. 

Har du mod på knallertræs? Kom hurtig 

på vejen. Gode knallerter kan stadig 

findes til billige penge: 

• Puch Maxi fra kr 600 solid, idiotsikker, 

billige reservedele . 

• Yamaha 4 Gear fra kr 1800 kan klare 

stort tun, ustabil, kræver en vis indsigt. 

• Kreidler Florett fra kr 4000. 

Knallertens rolls royce, max respekt, max 

fart. 

Maskinen er ikke til at holde under kontrol, hvilket resulterer i en tumletur i græsset. Med 

nederlagets bitre smag i munden må Puch’en trækkes ned til mål. Her deles røverhistorier 

om knæ i asfalten og nærdødsoplevelser oplevelser og knallerterne gasses op til endnu 

en omgang. Euforien brydes dog af en DAN-Sikring vagtbil, der langsomt nærmer sig 

optrinnet med tændt projektor. Lynhurtigt sadler banden op, og efter et øjeblik er vi forladt 

på pladsen foran søauditoriet med kun er par malteserkors-baglygter i det fjerne og en 

dunst af to-taks røg til at afsløre aftenens begivenheder. 

Fart, lyssky spænding og en tyk rem af 

nostalgi gør knallertræs til en speciel 

oplevelse, der hurtig giver blod på 

tanden. Interesseret? Kontakt Nils og 

få en tur: nilsknallert@hotmail.com

En gruppe unge arrangerer 

ulovlige undergrundsfester i 

Århus. 

ord + billede > søren knudsen og 

jonas greve lysgaard 

Aftenkulden er ved at snige 

sig ind på den ventende flok 

mennesker. Pigerne piver, og 

fyrene tramper rundt for at 

holde efterårstemperaturen 

på afstand. Vi venter på at 

blive ført til aftenens OPP 

location. Det er tredje gang, 

konceptet udmønter sig 

i en fest på århusiansk 

grund. En tom bygning 

bliver, uden ejernes 

viden eller velsignelse, 

gjort til genstand for 

300-500 festklare 

mennesker og 

rigeligt med technobass. 

Indtil for få timer siden var der dog kun 

fem-seks mand, der vidste, hvor aftenens fest skulle 

løbe af stablen. Varslingen af festerne foregår ved hjælp 

af SMS’er, der oplyser, hvor og hvornår festen løber af 

stablen. Denne gang skal vi dukke op på Silkeborgvej 

ved Ringgaden, hvorefter vi vil blive ført over til festen 

i mindre grupper. 

Politiet på nakken 

Efter en 10 minutters ventetid bliver vi da også passet 

op af en fyr fra OPP. Der er gået ged i arrangementet. 

Politiet snuser rundt i området, og festen er indtil videre 

sat i bero. Vores gruppe bliver gennet ind i en baggård 

for ikke at tiltrække opmærksomhed. 

En opstemt stemning breder sig. Det 

er ikke hver dag, man har politiet på 

nakken! Pigers fnisen og halvkvalt latter 

punkterer dog hurtigt nervøsiteten, og 

kulden begynder at gøre sig bemærket 

igen. Efter få minutter titter vores 

kontaktmand ind til os og melder klar 

20 // 21 d e l f i n e n 

kyst. 

UndergrUnds fester i ÅrhUs 

Other People’s Pr 

Forventningsfulde 

bliver vi dirigeret til bygningen 

,hvor festen finder sted. Udefra er der ikke 

meget at komme efter. Vinduerne er mørklagte, så 

det eneste, der afslører, at der er noget i gære, er en 

drønende generator og en fjern dump bas-rytme. 

Øredøvende technorytmer 

Inden døre er sagen en anden. Lokalerne er stuvende 

fulde og technorytmerne øredøvende. Lyset kommer 

”Hvis Århus vil markere sig 

som en moderne, dynamisk storby, 

skal der være plads til en stærk 

undergrundsscene.” 

næsten 

udelukkende 

fra en centralt ophængt 

spejlkugle, der bader festen i en mosaik 

af rødt og hvidt lys. Dansegulvet er tætpakket, og DJ’s 

styrer musikken med hård hånd. Bassen er massiv og 

bombarderer mellemgulvet. Musikken når langt mere 

end øret og presser 

folk frem og tilbage 

under spejlkuglens 

skær. Vi søger ind i de 

tilstødende lokaler, der 

med madrasser og en 

noget mere afslappet 

stemning giver plads til

mere end fysikken på dansegulvet. 

Et alternativt natteliv 

Folkene bag aftenens OPP fest er opsatte på 

at skabe et alternativ til den café kultur, som 

de har set tage luften ud af byens elektroniske 

musikscene. 

”Åen har markeret sig som centrum for 

Århus’ natteliv. Langt hen ad vejen er dette 

dog med til at skabe en snæver og 

statisk musikkultur, der ikke 

rummer plads 

op rty 

Fakta om OPP 

OPP står for Other Peoples Property og 

arrangeres af en lille gruppe ildsjæle 

med tilknytning til den danske techno 

undergrund. Sommeren 2006 har budt 

på tre af disse fester. Vil man mærke en 

snert af stemningen fra festerne, kan 

man opleve technoen på Fabriken den 

17. november i år. 

til en udfordrende technoscene. Caféer byder 

hverken på dans eller alternativ musik, men 

sætter fokus på kødmarkedet, bling-bling og 

dumsmart druk. Vi forsøger at tilbyde et reelt 

alternativ til at bruge sine weekender på at 

sidde ned”, siger T, en af bagmændene bag 

OPP. 

”Før i tiden var det muligt at stable 

arrangementer på benene i Vestergade 58, 

men efter det er lukket, har vi ikke længere 

et sted, hvor man kan spille god techno. De 

resterende spillesteder har enten låst sig på 

enkelte genrer eller tilbyder ikke rammerne 

for technoen. Kupé og stederne langs åen 

er for lyse og smager for meget af café. 

Chokoladefabrikken kunne være et sted, 

men de har sat sig på reggae og rock. 

Rammerne er der ganske 

enkelt ikke”, 

forklarer 

han. 

Fest for 

festens skyld 

Inde ved siden af 

er der DJ-skift og 

lydstyrken sættes 

yderligere i vejret. 

Der kan ikke være 

tvivl om, at grejet skal 

være i orden for at holde 

det niveau. En tidligere 

reception er blevet lavet 

om til bar og salget af tyske 

dåseøl og shots går lystigt. 

Ingen fancy cocktails i sigte 

her. 

”Målet er, at vi skal arrangere 

legale fester. Hemmelighedskræmmeriet 

og den overhængende 

fare for bøder og konfiskation af 

grej er et pres, der ikke kun gør det 

sjovere. Men vi opfører os pænt, rydder 

op efter os og vælger kun locations, 

der ikke bliver brugt, eller som skal rives 

ned. Vi koster ikke nogen noget”, siger T. 

Engagementet er tydeligt, og det er ikke 

just besætterideer, der driver værket frem. 

”Dette er en nødløsning på et stort 

problem. Hvis Århus vil markere sig selv 

som en moderne, dynamisk storby, skal der 

være plads til en stærk undergrundsscene. 

Ellers smutter alle med gang i til København 

eller udlandet. Det hele skal ikke være så 

poleret. Det mere uformelle og beskidte skal 

der også være plads til. De fester, vi holder, 

forsøger at byde folk på en mere essentiel 

oplevelse; fest for festen skyld. Her kommer 

man ikke for at vise sit nye tøj frem, men for 

at fyre den af og høre musikken.” 

I den forladte kontorbygning ved 

Silkeborgvej er der stadigvæk masser af 

gang i den. Bassen drøner videre, og det 

festglade publikum fortsætter dansen. Det 

virker som om, Århus måske kunne bruge 

flere fester med plads til undergrunden?

UNIVERSITETSVALGET 

ord + illustration > mikkel smidt maltesen 

Hvad stemmer vi om? 

I november er der igen valg til fagråd og studienævn 

på de enkelte fag – og så er der selvfølgelig valg til de 

to poster i universitetets bestyrelse, som er forbeholdt 

studerende. Det er disse to indflydelsesrige poster, der 

egentlig interesserer de fleste lister, som stiller op. 

Men mange glemmer, at vi også stemmer om, hvem der 

skal forvalte ca. en million kr. som stilles til rådighed af 

universitetet 

Studenterrådet 

Studenterrådet, som er det største opstillede listeforbund, 

er ikke interesseret i at blande sig i de mere lokale valg. 

Deres fokus er at komme med i bestyrelsen, hvor de i 

øvrigt har haft begge pladser så længe, der har været 

en bestyrelse – dvs. siden 2003. 

d e l d df e ei l ln f fe i n 

n e n 

”Det er her, vi har været med til at præge udviklingskontrakterne, 

som er de planer, universitetet har for 

fremtiden”, fortæller Studenterrådets spidskandidat 

Simon Krøyer og fortæller videre, at Studenterrådet 

arbejder for at forbedre undervisningen bl.a. gennem 

undervisningsportofolier. Herudover har Studenterrådet 

lige afsluttet en længerevarende kampagne, hvor de 

har indsamlet omkring 70.000 underskrifter for en 

nedsættelse af licensen for de studerende. 

Studenterrådet ser valget i november som et valg 

af tillidsrepræsentanter, der skal repræsentere de 

studerende i bestyrelsen. De ser ikke valget som 

politisk. 

”Vi er ikke påvirkede af nogen politik eller af 

ideologier, og derfor kan vi gøre, hvad der er i alle 

studerendes interesser”, siger Simon Krøyer. 

oppositionen 

Der findes dog også lister på uni, som gerne vil være 

ved, at de er politiske. De største lister, som anser sig for 

at være oppositionen til Studenterrådet, er henholdsvis 

Konservative Studerende, Liberale Studerende og Frit 

Forum. 

De Konservative Studerende er uenige i 

Studenterrådets udlægning af valget og kalder på 

deres hjemmeside Studenterrådets ønske om at 

være upolitiske for en ”klam, løgnagtig ideologi”. På 

samme måde mener Tej Egefjord, som er spidskandidat 

for Liberale Studerende, at Studenterrådet bliver 

en uigennemskuelig masse, som konstant kan 

skifte holdningsmæssigt ståsted afhængig af hvilke 

medlemmer, der er med i Studenterrådet for tiden. 

Det socialdemokratisk funderede Frit Forum er enige i 

dette: 

”Det her er et valg om uni’s fremtid. Derfor er det 

meget beklageligt, at det er svært at gennemskue 

Studenterrådet politiske ståsted, og det dur ikke, at man 

ikke kender deres holdninger til fx eliteuniversiteter og 

fusionen”, siger spidskandidat Peter Løhmann. 

Hvorfor melder andre studenterorganisationer sig 

ikke ind i Studenterrådet, og på den måde gør deres 

indflydelse gældende? 

”Vi er ikke interesserede i en enhedskultur. Vi mener, 

der skal være plads til forskellighed. Og det mener jeg 

ikke, der er under Studenterrådet, som er udemokratisk 

og topstyret”, siger Peter Løhmann og fortsætter: 

”Jeg forstår desuden ikke, hvorfor Studenterrådet 

skal bestikke folk med æbleskiver og efter-valg-fest for 

at få dem til at stemme. Studenterrådet prøver at bilde 

de studerende ind, at valget ikke handler om politik, 

men om at komme til fest på Broen”. Tej Egefjord 

tilføjer: 

”Jeg tror, at valget ved uni vil få dårligere karakterer 

end valget i Hviderusland. Der er for mange steder, hvor 

Studenterrådet kommer ind over valget, for mange 

studerende ser det ud som om, studenterrådet er 

medarrangør af valget.” 

Penge 

Penge til aktive studerende bliver fordelt gennem valget. 

Grunden til at Studenterrådet bruger så mange resurser 

op til valget skal findes i, at det er her Studenterrådet 

har deres økonomiske grundlag. 

Universitetet uddeler hvert år ca. en million kr til 

studenterforetagender. Disse penge fordeles procentvist 

efter den mængde stemmer, som listerne får ved valget 

i november. 

Studenterrådet, som normalt vinder stort med 

firefemtedele af stemmerne, får derfor også omkring 

80% af pengene. Ifølge Simon Krøyer er disse penge 

de eneste, de får udefra, og det er de midler, der 

bruges på bl.a. semesterstartsfesten, gratis retshjælp til 

studerende og på dette blad: Delfinen. 

Peter Løhmann og Tej Egefjord så begge gerne, at 

denne pulje penge ikke blev fordelt efter stemmerne, 

men i stedet blev givet til konkrete studentergavnlige 

aktiviteter – altså en pulje, som hvem som helst 

kunne søge. De mener begge, at hvis ikke systemet 

nødvendiggjorde, at Studenterrådet skal have 

hovedparten af stemmerne for at kunne køre deres 

organisation, kunne der blive en mere frugtbar 

diskussion af de politiske emner 

Valget i november handler altså både om, hvem der 

skal side i bestyrelsen, og hvem der skal have pengene.

- EN KAMP OM MAGT OG PENGE 

Fakta om Liberale Studerende 

Spidskandidat: 

• Tej Egefjord 

Politisk baggrund: 

• Liberale studerende samarbejder med det, de selv kalder 

’den liberale familie’. 

Grundholdninger: 

• Imod ensretning og for mere frihed i studierne: fx i forhold 

til valg af fag. 

• Det skal være nemmere at komme til udlandet, og man 

skal kunne tage sin SU med. 

• Kurser i pædagogik for dårlige undervisere. 

• For eliteuniversiteter med et stærkt undervisningsmiljø 

særligt med fokus på naturvidenskab og konkret 

grundforskning. 

• I forbindelse med fusionen, mener de Liberale Studerende, 

at det går alt for stærkt, og at regeringen giver for lidt 

plads til debat. 

Fakta om Konservative Studerende* 

Formand: 

• Nikolaj Stenberg 


• Konservative Studenter er en borgerlig tænketank og en social 

forening for studerende i Århus. 


• Universitetet skal indføre en incitamentsstruktur, som tilgodeser 

de dygtigste studerende. 

• Der skal være større valgfrihed for de studerende og fokus på 

forskning. 

• Ønsker professionelle studievejledere og ikke studerende ansat 

som vejledere. 

• SU-systemet skal afløses af et lån, der gradvist bliver indfriet, 

hvis man består inden for normeret tid. 

• Udenlandske studerende skal betale gebyr. 

• Momsen skal væk på lærebøger. 

• Går ind for fusionen. 

*Der har desværre ikke været personlig kontakt med Konservative 

Studerende. Alle informationer er hentet fra deres hjemmeside. 

Fakta om Frit Forum 


• Peter Løhmann 


• Frit Forum har ingen formelle bånd 

til Socialdemokratiet, men har en 

socialdemokratisk og humanistisk 

grundholdning. 


• Humaniora skal have flere penge; Humaniora 

har i årevis været inde i en ond spiral af 

nedskæringer. 

• Bedre undervisning fx gennem en 80/20 

ordning, hvor gode undervisere kun forsker 

20% af tiden og underviser resten og 

omvendt for de gode forskere. 

• Det er en utopi, at alle studerende skal være 

forskere. Derfor skal uddannelserne også rette 

deres fokus mod erhvervslivet bl.a. gennem 

samarbejde med arbejdsformidlingen. 

• Imod ideen om eliteuniversiteter. 

Fakta om Studenterrådet 


• Simon Krøyer 


• Studenterrådet har ikke en politisk overbevisning 

og ser sig selv som tillidsrepræsentanter frem for 

politikere. 


• Lektorer skal ansættes på undervisningskompetencer 

sammen med deres forskningskompetencer. 

• Universitetet skal have bedre kontakt med 

omverdenen. 

• Vil have lavere licens for studerende. 

• Studenterrådet har ikke lagt sig fast på en linje. 

De vil gerne opfordre alle studerende til at komme 

med emner til dem, som de så vil tage op.

TILLyKKE TÅGEKAMMER! 

Den sære festforening fyldte 50 år den 11. oktober. Det blev fejret 

med fadøl og fede foredrag. 

ord > irene berg sørensen 

billede > lånt fra hjemmesiden taagekammer.au.dk 

Hujende studerende og fadøl på rækkerne oplever man 

ikke hver dag i auditorierne på det naturvidenskabelige 

fakultet, men onsdag den 11. oktober 2006 slog 

undervisere og studerende sig løs i anledning af, at 

fakultets festforening TÅGEKAMMERET holdt 50 års 

jubilæum. 

Dagen blev fejret med reception i vandrehallen på 

Matematik, hvor man bl.a. kunne se billeder fra de 

vilde drukture og romancer i 50’ernes TÅGEKAMMER 

og med efterfølgende foredrag af blandt andre en af 

foreningens stiftere Per Mark. 

Fra Parentesen til TÅGEKAMMERET 

TÅGEKAMMERET blev stiftet som pendant til 

festforeningen Parentesen på det naturvidenskabelige 

fakultet på Københavns Universitet, fortalte Per Mark 

indledningsvist. 

24 // 25 d e l f i n e n 

”En parentes det er noget, man sætter - og så går man 

videre”, lød det som en spids kommentar fra Per Mark, 

hvilket udløste latterbrøl og opstemte tilråb fra de fyldte 

tilskuerpladser i auditoriet. TÅGEKAMMERETs eget 

navn fik kun en hentydning med på vejen om, at det var 

blevet valgt, fordi det i mere end én betydning passede 

godt til en festforening for naturvidenskabsstuderende. 

Uskyldig punch og finsprit 

Per Mark kunne også fortælle om en af foreningens 

første fester, hvor der til lejligheden blev produceret 

finsprit som en lille ekstra ingrediens til den ellers 

så uskyldige punch, hvilket resulterede i, at en af 

TÅGEKAMMER-medlemmerne blev kørt hjem i trillebør 

og tippet ind af et kældervindue til sit studenterhummer. 

Den pågældende studerende blev senere formanet om, 

at alkohol altså var noget, man kunne få børn af! 

Konkurrenterne skåler for hinandens indsats. 

brie og bodycrashing 

Der manglede i det hele taget ikke sjove anekdoter 

og historier om baggrunden for TÅGEKAMMERETS 

mærkelige traditioner og obskure interne regelsæt, 

da Per Mark som en blændende fortæller underholdte 

nutidens TÅGEKAMMER-entusiaster. Efterfølgende blev 

der takket af med højlydte klapsalver i stor respekt. Det 

understregede meget godt den løsagtige men samtidig 

højtidelige stemning, som TÅGEKAMMERET er kendt 

for. 

Foreningen har eksempelvis en ceremonimester, som 

bl.a. står for den rituelle tradition med at fodre den 

19årige brieost ’vagtbrien Brian’, når der er fuldmåne 

på en torsdag. Derudover er foreningen også kendt 

for den årlige dyst mellem undervisere om verdens 

kedeligste foredrag og ikke mindst den umenneskeligt 

ulækre ædekonkurrence - Bodycrashing. 

Regler i TÅGEKAMMERET 

(lokale B1 over for Mat-Fys Studenterråd) 

TÅGEKAMMERET staves udelukkende med 

store bogstaver. 

Øl & sodavand må ikke åbnes med 

noget, som er beregnet til at åbne med, 

som fx en oplukker eller et dørhåndtag i 

TÅGEKAMMERET. 

Knipsning af kapsler er forbudt, da det går 

for stærkt. 

Kun medlemmer af NæstFormationen 

(foreningens kommunikationsafdeling) må 

røre ved den ældgamle skrivemaskine, som 

har navnet RemTor. 

Man må gerne trutte i CERMs 

(ceremonimesteren) horn, hvis man giver en 

øl eller en sodavand til alle, der hører det. 

Man må ikke skrive summationstegn i 

TÅGEKAMMERET. 

Overholder man ikke de ovenstående regler, 

får man en streg i ’skyldnerfeltet’ på den 

sorte tavle i TÅGEKAMMERET – dvs. så 

skylder man en omgang. 

Læs mere på taagekammeret.au.dk

RIANFoDRING 

boDyCRASHING 

om tågekamre: 

Et tågekammer er et redskab inden for 

fysik, der synliggør atomare partiklers 

bevægelser. Tågekammeret fyldes med en 

overmættet gas fx luft, brint eller helium, 

og når en partikel passerer igennem 

gassen, viser synlige kondensstriber sig. 

Den i dag 19-årige gamle brieost 

(flaskens indhold t.v.) fodres af 

ceremonimesteren. 

vERDENS KEDELIGSTE FoREDRAG 

Gaaab! 

Bodycrashing! Der spises, der 

drikkes, der kastes op...og der 

skåles! 

Stakkevis af viden 

Frederick Copleston: 

History of Philosophy 

1-11 

Samlet pris 

Kun 

kr. 999,- 

Stakbogladen A/S 

Studenternes Hus, Ndr. Ringgade 3 

8000 Århus C. 

Tlf 86128844 Fax 86209102 

e-mail: books@stakbogladen.com 

www.stakbogladen.com 

Åben mandag-fredag kl. 10.00-17.00

film 

KRIMINEL KæRLIGHED 

Instruktør: Hella Joof 

Hella Joof har begået endnu en komedie og denne 

gang af den småkriminelle slags. ”Fidibus” udspiller sig 

i og omkring Christianias pushermiljø. Her sidder hashbaronen 

”Paten” så fedt på de fede, at han har købt 

sig en penthouse lejlighed og installeret sig i bedste 

prollestil med en dum blondine, tomme ølflasker galore 

og designermøbler ’en masse’. Patens blondine Saby er 

dullet og dum som en burhøne med silikoneimplantater. 

Hun har et sprog som en 5-årig og relaterer konstant 

sin omverden til ”den-der-film-med-ham-der-du-ved”. 

Det synes derfor på ingen måde at være skrevet på rullepapiret, 

at den retorikstuderende Kalle, af småborgerligt 

afstamning, skulle forelske sig hovedkuls i hende. 

Men det gør han. 

Kalle bliver ufrivilligt genansat som fidibus, eller stiki-rend-dreng, 

for Paten, for at afbetale noget narkogæld 

efter en retorikfest på Rudolph Steinerkollegiet. Dette 

karrieremove ender dog brat, da Paten bliver anholdt 

af narkopolitiet med bukserne nede om anklerne og 

Sabys ben hævet i umulige vinkler. Kalle bliver derefter 

(igen meget mod sin vilje) Sabys fidibus, for Saby er en- 

LA MOUSTACHE 

Instruktør: Emmanuel Carrere 

Det første jeg tænkte, da jeg så titlen var, at det enten 

var den type intellektuelle franske film, som Café Noir 

reklamerne bygger på eller, at det var en munter fransk 

komedie om 

ti pingviner 

i Charles de 

Gaulles overskæg. 

Ved 

nærmere syn 

kom jeg skuffet 

frem til, at 

filmen ikke var 

om pingviner. 

En sort fransk 

film plejer at 

have et ob- 

Et flot overskæg. Foto Camera Film 

skurt kedeligt 

indhold udført 

THE SCIENCE OF SLEEP – 

I GRæNSELANDET MELLEM DRØM 

OG VIRKELIGHED 

Instruktør: Michel Gondry / Medvirkende: 

Gael Garcia Bernal, Charlotte Gainsbourg, 

Miou-Miou m.fl. 

Stéphane (Gael García Bernal, 

tidligere set i bl.a. Motorcykeldagbog) 

er, efter mange år hos 

sin far i Mexico, draget til Frankrig 

for at bo hos sin franske mor. 

Hun har lokket sin opfinder-ivrige 

søn til Frankrig, med løftet om et 

kreativt job. Jobbet han får, viser 

sig dog at være knapt så kreativt, 

men midt i sin skuffelse, lærer han 

nabopigen Stéphanie at kende, 

som er kreativ på samme måde 

som ham selv, og de to udvikler 

på baggrund af deres fælles lidenskab, 

et sælsomt venskab. 

Forud for denne fortælling præsenteres 

man for Stéphanes tvprogram 

Television Education, 

hvor han ene mand, fungerer 

som husorkester, kameramand og 

vært. Her giver Stéphane, i filmens 

26 // 27 


som og hjælpeløs uden sin sugar daddy og substituerer 

pragmatisk Kalle med Paten. Og inden Kalle ser sig om, 

har han forbrudt sig mod Patens tre forbud. Han tager 

af Patens penge, tager Patens bil og tager på Patens 

dame. 

Humoren i ”Fidibus” er en generelt vellykket blanding 

af sjofle underlivsfokuserede replikker og subtil 

hverdagssatire. Sommetider kammer sjofelhederne dog 

over i det decideret platte, som Joof måske burde have 

lagt bag sig med Det Brune Punktum. Nu er det hverken 

provokerende eller sjovt længere. Skuespillet er godt, 

og skuespillerne et friskt pust af nye ansigter og spøjse 

biroller. Sjældent har man set en bimborolle udført så 

overbevisende, nuanceret og underspillet som Lene 

Maria Christensen gør det. Samtidig er Rudi Køhnkes 

portrættering af den sårbare Kalle, der hænger fast 

i studiet med neglerødderne, lovende. Alt i alt er der 

dømt lårklasker af den solide danske slags, som er både 

raffineret uden at blive farlig, og folkelig uden at blive 

for kedelig. 

i et laaangsomt tempo. ”La Moustache” ligger dog ikke 

under for den sidste fordom. Kameraføringen, skuespillet 

og en flot lydside skaber en dejlig intens stemning. 

Til gengæld er filmens handling sort. 

Det handler om en pariser i fyrrene ved navn Marc. 

Han har et godt liv, en sød kone etc. I femten år har 

han tilmed haft en ordentlig måtte under næsen. En 

dag barberer han skægget af og glæder sig til at se 

folks reaktion. Intet sker. Kollegaerne, vennerne og selv 

konen bemærker det slet ikke. Komisk! Men Marc bliver 

snart sur, og så bliver filmen alvorlig. Han konfronterer 

konen, der svarer, at han aldrig har haft overskæg? 

HVAD? Flere mærkelige ting begynder herefter at ske, 

og hverdagen skrider ud for Marc. Er han ved at blive 

vanvittig eller måske offer for et komplot? 

Hertil fungerer La Moustache fedt! Det er en sjov 

beskrivelse af det civiliserede menneske, der føler en 

særlig identitet på grund af et flot overskæg. Når man 

fjerner det, så bliver man et helt andet menneske. Men 

instruktøren, Emmanuel Carrère, må have været i tvivl 

om, hvordan han skulle føre filmen videre. Uheldig- 

allerførste scene, os opskriften på drømme, samtidig 

med at han, som en anden tv-kok, blander opskriftens 

ingredienser; dagens reminiscenser af oplevelser, tanker 

og lign., i en stor gryde. Blandingen i gryden eksploderer 

i en rød sky, og Stéphane vikles ind i endnu 

et drømmelag. Således introduceres vi for Stéphanes 

absurde drømmeunivers, der filmen igennem konstant 

griber ind i virkeligheden, som på den måde også bliver 

Bjørnebanden som husorkester? Foto SF Film 

Af Morten Holm Petersen 

Vises i Cinemaxx og BioCity 

Drengene tjekker varerne ud. Foto Nordisk Film 

vis ender filmen nemlig med at være mere gådefuld 

end sammenhængende. Man kunne nærmest trække 

spørgsmålstegn ud af ørerne på publikum, da filmen 

var slut. Den mystiske spænding i filmens første halvdel 

forsvinder i et virvar af plotdrejninger. Filmens fokus 

forsvinder i takt med Marcs identitet og min kop Café 

Noir. 

Instruktøren har givet udtryk for, at dét faktisk er 

meningen. Han ønsker med filmen at gøre os utrygge 

ved det, vi er sikre på; til at stille spørgsmålstegn ved 

”virkeligheden”. I sig selv giver filmen ingen svar. Carrerè 

skaber rammerne og tvinger os selv til at forsøge 

at fylde dem ud, selvom det er umuligt. Konklusionen 

er, at ”La Moustache” er værd at se, men kun hvis man 

kan tåle følelsen af ”hvad fanden skete der lige der”. 

Denne anmeldelse blev i øvrigt sponseret af Café Noirs 

productplacing-afdeling… 

Af Frederik Pagh Nielsen 

Vises i Øst For Paradis 

et halvabsurd univers i sig selv. En drøm i et snefyldt 

skilandskab, ender fx brat ved, at Stéphane vågner op i 

sin seng, rystende af kulde, med fødderne placeret i en 

iskold fryser... 

The Science of Sleep er pakket med finurlige effekter og 

genremæssige brud og fortællegreb, der spænder lige 

fra tegneseriebrug, til filt-landskaber, og personer der 

kører rundt i biler af pap. Michel Gondry, der 

også har instrueret Eternal sunshine in a spotless 

mind, brød oprindeligt igennem med skæve 

reklamer og kortfilm, og det er samme absurde 

visualitet han nu på sprudlende vis breder ud i 

spillefilmslængde. 

De mange effekter og den fortælletekniske 

’stream of consciousness’ som filmen gør brug 

af, mimer på fin vis Stéphanes komplekse drømmeunivers. 

Formen kan dog samtidig virke meget 

forstyrrende for historien, og man står som 

seer imellem at opfatte det som frustrerende 

’larm’, eller at acceptere det som en del af filmens 

univers og forsøge at følge dens bevidsthedsstrøm. 

Ligegyldigt hvad, lades man tilbage, 

nøjagtigt som vores hovedkarakter; forvirret 

over, hvad der er drøm, og hvad der er virkelighed 

i Gondrys univers og med en tvivl om, hvad 

der egentlig skete... 

Af Ann Bille Simonsen 

Vises i Metropol

20 BEGIVENHEDER 

DER SKABTE 

DANMARK 

Red. Kasper Elbjørn & David 

Gress 

Gyldendal 

Den liberale tænketank CEPOS 

har netop udgivet deres seneste 

indspark i den liberale kulturkamp. 

Et indspark, som skal ses som et forsøg på at 

”vinde befolkningens hjerter.” 

Der er tale om 20 brogede kapitler, skrevet af otte 

mandlige forfatter med meget forskellige udgangspunkter, 

skrivestile og argumenter. 

Bogens forord proklamerer, at den vil gøre op med 

myter skrevet af radikale historieskrivere, der dominerer 

den faglige historieskrivning. Desværre viser skriben- 

DET ER UTROLIGT, 

MEN SANDT... 

Den utrolige historie om Kavalier 

& Clay af Michael Chabon 

Borgen 

Året er 1939. Stedet Brooklyn. 

To jødiske fætre sidder anspændte 

og afventende med 

sengen og det krøllede lagen under dem. Der er en 

usynlig streg imellem dem, og fremtiden ligger foran 

dem. Den ene, Samuel Louis Klayman, en arketypisk 

amerikansk teenager med en drøm om at tjene penge. 

Den anden, Joe Kavalier, en ung udbryderkonge netop 

K U LT U R L I G H E D 

- IDENTITET OG 

DANNELSE 

Red. Simon Lauman Jørgensen 

& Morten Sandberg 

Antologier er sjældent uden 

kvaliteter. Som redaktør på 

en sådan skal man være meget 

uheldig, hvis ikke det lykkes at inddrage bare et par 

skribenter, som har noget på hjerte eller i det mindste 

kan levere en bramfri historie. Kulturlighed er da også et 

klassisk eksemplar af en antologi. 

Ni danske akademikere med forskellige fagområder 

har givet deres besyv angående forholdet mellem 

MODERNE KLASSIKERE 

Biografen Øst For Paradis fortsætter sommerens succes 

og sender efteråret igennem gamle og moderne klassikere. 

Så de, der - med god grund – nød den danske 

sommer udendørs, får nu mulighed for at gemme sig i 

mørket og se eller gense filmperlerne. Det drejer sig om 

film af store instruktører som: Antonioni, Sergio Leone, 

Visconti, Borman, Akira Kurosawa, Orson Welles, Jim 

Jarmusch og Wim Wenders samt af nyere betydende 

instruktører: Ulrich Seidel, Martin Scorsese, Wong Karwai, 

Michael Haneke, Ken Loach og mange flere. 

Fra november-programmet kan vi anbefale Leoparden. 

Det er en af filmhistoriens hovedværker, og den 

udspiller sig på Sicilien i 1860-1862. Italien er ved at 

blive samlet til én nation. Filmen rummer krig og politik, 

følelser og kærlighed. Med Burt Lancaster i sit livs 

rolle samt Alain Delon og Claudia Cardinale. Spiller 5. 

November. 

Se udførligt program på www.paradisbio.dk 

Billetpris med klassiker-rabat: 50 kr. 

terne i denne bog sig at være en flok B-historikere, der 

tager kampen op mod den litteratur, de havde i deres 

skoletid eller litteratur, skrevet for 30 år siden. Hovedparten 

af de myter, som skribenterne ønsker at gøre op 

med, er allerede for længst blevet afmytologiseret af 

andre historikere. 

Mange af bogens første kapitler er rent til grin. Det 

første afslører, at det danske folk i 1000 år ikke lavede 

andet end at begå vold, mord og modbydeligheder. 

Lidt senere i bogen vil den kedelige retshistoriker Ditlev 

Tamm gerne ”afmytologisere” forestillingen om, at 

middelalderen var en mørk tid. 

Der er dog også interessante artikler i bogen. David 

Gress skriver i et godt sprog og stiller nogle gode 

spørgsmål til reformationen og beskriver i en anden artikel 

tendensen til ansvarsflugt hos danske politikere. I 

Mikael Plums indlevende afsnit Fra flower-power til PO- 

WER bliver 1970’ernes socialistiske ungdomsbevægelser 

i Danmark betegnet som totalitære og reaktionære, 

brudt ud af Prag og den kiste, han sammen med den 

sagnomspundne lerfigur Golem er ankommet i. Joe og 

Sammy udgør, som henholdsvis tegner og fortæller, det 

perfekte makkerpar. Sammen skaber de sig ud af v-formede 

næser og krølfrijakkesæt og frembringer utallige 

populære terneseriehæfter. Papirets helte tager kampen 

op mod virkelighedens fjender, så nazister, talebobler, 

kærlighed og tragedie uløseligt vikles ind i hinanden, 

og gør det vanskeligt at afgøre, hvornår virkeligheden 

ender og fiktionen begynder. En forfatternote bagerst 

i bogen understreger det maskerede blandingsforhold, 

idet forpligtelsen på fakta ophæves i det øjeblik, den 

ikke længere tjener fiktionen. 

Værkets banale symbolik er næsten ikke til at sparke 

sig igennem, men det fungerer, fordi det sammenholdt 

med todimensionale karakterskildringer, tragikomisk di- 

idealet om lighed og behovet for kulturel identitet. 

Indlæggene svinger fra det stramt teoretiske over mere 

case-orienterede indlæg. For eksempel leverer Aarhus 

Universitets egen Per Mouritsen et kompetent indblik 

i den feterede multikulturalismes begrebsapparat og 

giver en fin indføring i aktuelle forfattere og debatter. 

De mere praktiske indlæg svinger over pædagoger og 

gymnasieelevers møde med forskellige kulturer. 

Så vidt så godt. Der kan som sådan ikke herske tvivl 

om bidragsydernes indlysende akademiske kompetencer. 

Desto mere kan det frustrere, at der så sjældent 

bliver gået til stålet. I en tid hvor kulturkamp, Muhammedkrise 

I og II regner ned om ørene på os, kan det 

virke mere end tandløst, at de kloge hoveder ikke vil 

have skidt under neglene. Bevares, Lise Paulsen Galal, 

RUC, beretter om øget polarisering blandt muslimer og 

kristne, nærmere betegnet Koptisk-ortodokse kristne i 

hvilket må siges at være en kraftig udmelding. 

Bogens sidste indlæg bruges til at anklage statsminister 

Anders Fogh for at forbigå det liberalistiske projekt. 

Der bliver i det sidste indlæg dog også langet ud efter 

vestreorienterede akademikere og meningsdannere, der 

i råd og nævn blander sig i debatten med et skær af 

uafhængelighed og faglighed. Her viser bogen, at den 

ikke har noget problem med dobbeltmoral, når det tjener 

til en bedre sag. 

Misforstå mig ikke; jeg mener bestemt, at man bør 

læse denne bog! Den er underholdende – til tider også 

ufrivillig morsom. Jeg kunne tænke mig, at det også 

kunne være sjovt for en mere liberalt tænkende end mig 

at læse en historiebog, hvor venstrefløjen får en over 

næsen. Med andre ord: en bog for begge fløje. 

Af Mikkel Smidt Maltesen 

stance og en plotdrevet fremdrift, hensætter læseren i 

tegneseriens univers. Det er i selve tilnærmelsen til tegneserien 

værkets største styrke ligger, som når udbryderkongen 

Joe smelter sammen med tegneseriehelten 

”Ekskapisten”, og der ud fra tyvenes læber strømmer 

”vanvittige bølger af typografiske tegn og tilfældig 

tegnsætning.” 

Selv om værket desværre kun i gyldne øjeblikke bliver 

en tegneserie på skrift, er det som titlen lover En utrolig 

historie. Om ikke helt igennem sand, så i hvert fald både 

troværdig, gribende og meget underholdende. 

Af Lise Gram 

1990’ernes Egypten (!). Ikke uden interesse, men vi har 

lignende problemer lige om hjørnet herhjemme. Ikke at 

Egypten er ubrugelig i denne sammenhæng, men det 

kunne da være interessant at se al den herlige viden 

benyttet på de hjemlige problemstillinger. Hvorfor humanister 

over en bred kam skyr aktuelle samfundsproblemer, 

vil for altid være en gåde for denne læser. 

Denne antologi gør desværre ikke op med traditionen. 

Læs den, for de mange belæste hoveders indsigtsfulde 

udredelser, og ring dem så op og spørg, om de også 

gælder i virkeligheden. 

Af Jonas Greve Lysgaard 

ØDELAGTE VERDENER OG REKONSTRUKTIONENS UTOPI 

Den aktuelle udstilling i Århus Kunsbygning er en gruppeudstilling 

med danske og internationale kunstnere, 

Heriblandt Mark Dion (USA), Marco Evaristti (CL/DK), 

som på hver deres måde tematiserer vores forhold til 

det kunstige og det naturlige. Værkerne sætter fokus på 

det utopiske i rekonstruktionen af ødelagte, forandrede 

og manipulerede verdener, i kølvandet på 1970’ernes 

og 1980’ernes økologiske debat. Trangen til at opbygge, 

konstruere, genetablere eller ligefrem re-designe, er 

opstået som resultat af den hastigt udviklende tekno- 

logiske udvikling, der fundamentalt har ændret vores 

oprindelige naturbegreb. 

“Ødelagte Verdener og rekonstruktionens utopi” viser 

et bredt spektrum af kunstneriske udtryk i både form 

og indhold som video, fotografi, skulptur, objekter, installationer 

og værker, der lægger op til interaktion. 

Publikum får blandt andet mulighed for at forbedre 

deres egne fysiske og professionelle attributter ved at 

købe ekstra virtuelle kropsdele eller selv at vælge dagens 

vejr. Af andre spændende værker indgår blandt 

andet rødmalede islandske bjerge og individuelt designet 

landbrugsbeklædning baseret på farvekoder. 

16. september – 17.december, Århus Kunstbygning, 

entré 40 kr. 

Se mere på: www.aarhuskunstbygning.dk 

bøger

gUide 

NOVEMBER, NOVEMBER… 

Når sommertid bliver til vintertid og anorakker til vinterfrakker, kan man sagtens få lyst til at gemme sig under dynen med begyndende 

vinterdepression. Men fortvivl ikke – der er masser af hyggelige ting at lave på en november efterårsdag i Århus. 

ord>nadia bjørnson-langen 

1. 

5. 

28 // 29 d e l f i n e n 

Turist i egen by 

Tag din kæreste eller mor under armen og leg turist i din egen by. Prøv for eksempel et af de små 

museer: Naturhistorisk Museum, Århus Bymuseum eller Dansk Plakatmuseum. Man kan kun blive 

klogere... 

2. 

7. 

På med vanten 

Blæs på blæsevejret og gå i skoven. Tag flyverdragten på og kast blade på hinanden 

i Marselisborgskoven eller Riis Skov. 

3. 

4. 

Slik og sofahygge 

Vådt er godt 

Til de virkelig friske: vinterbadning! Der findes flere 

vinterbadeklubber, hvor man i selskab med andre vikinger 

kan nyde det kolde gys efterfulgt af en varm saunatur. Se 

www.vinterbadning.dk. Smugtræn eventuelt under den 

kolde bruser derhjemme først. 

Suppe til folket 

Lav en kæmpe gryde suppe af årstidens tunge rødder og 

invitér vennerne over. Der er masser af suppeopskrifter på 

www.webopskrifter.dk og www.dk-kogebogen.dk. 

Nogle gange er inde-hørm det bedste. Lej en dvd. Blockbuster har det meste og 

det nyeste, Byens Video på Trøjborg har de smalle og de gode gamle. 

6. 

Når jul er cool 

Vær i god tid med julegaverne. Hvis du vil undgå stress og (dyre) sidste-øjebliks-køb, er det nu, 

du skal i gang. Så tag en rolig shoppetur og en kop kakao, eller, hvis du er den kreative type, find 

strikkepindene frem. 

Landsindsamling 

Gør som de kendte – saml ind til Dansk Flygtningehjælp d. 12. november. Du ofrer kun tre 

timer, men hjælper derved blandt andet ofrene for borgerkrigen i Liberia.

VI ANBEFALER 

VI ANBEFALER 

kUlTUrkalender 

MEDICINERREVyEN 

31. oktober – 3.november kl. 19.30, Teatersalen i Tivoli Friheden, 60 kr. 

I medicinernes revy ”Den første Karse på Månen” kommer tidsaktuelle 

emner under kærlig behandling, heriblandt Reimer Bo, Fugleinfluenza og 

cykelhjelme. 

DICTE – DUO 

6. november, Musikhuset kl. 20, 180 kr. 

Den seje sangsild Dicte spiller sammen med guitarist Mika Vandborg nye 

fortolkninger af sange fra det seneste album. 

RECESSION06 

3.-4. november, Lynfabrikken, Voxhall, Musikcafeen og Fabriken. 

På denne musikfestival kan du opleve musik med noget på hjerte, primært 

inden for genrerne rock, elektronisk og hip hop. 

ÅRHUS SANGSKRIVERVæRKSTED 

8. november kl 21, Gyngen, gratis entré 

Hør et udvalg af byens singer/songwritere præsentere deres egen musik. 

GREIFSWALDER STRASSE 

10.november – 2. december, 90 kr. 

Det nye kuld skuespillere fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater opfører et 

stykke dramatik fra Berlin. 

DE SyNGENDE LUSSINGER 

15. november kl. 20, Voxhall, entré 100 kr. 

Det tre spradebasser Martin Preisler, Bjarne Langhoff og Eskild Dohn leverer 

musikalsk entertainment, der både inkluderer parodier og sekshændig guitar. 

FORTæL SÅ DET FANGER 

28. november kl. 18-21, Studenterhus Århus, gratis ved tilmelding på 

aarhus@dm.dk 

DMstud arrangerer workshop i journalistikkens tegn, hvor du kan få redskaber 

til at skrive fængende og forståeligt. 

XPOSITIONREVERSE 

29. november-2. december kl. 20, Entré Scenen, studerende 40 kr. 

Kassandra Productions nye forestilling er en moderne performance om 

position og identitet på og med internettet, og den udføres simultant i Århus 

og Gøteborg. 

DOMMEDAGS- 

PROFETIER 

ord > thomas bech hansen 

billede > martin kurt haglund 

Chefredaktør på Commerciel - de studerendes blad på handelshøjskolen i Århus. 

Vi husker vel alle tiden op til 

d. 31. december 1999, hvor 

alverdens computernørder, 

religiøse kultsamfund, 

Nostradamus-afficionados 

og medier havde travlt 

med at udråbe sekundet 

mellem 23.59.59 og 

00.00.00 til det tidspunkt, 

hvor jorden mere eller 

mindre ville gå under. 

1. januar 2000 vågnede 

langt de fleste dog op, 

som de havde gjort så 

mange gange tidligere 

på en nytårsdag, til Treo, 

gråvejr og skisport i TV. 

Ingen vildfarne computersystemer, nedstyrtede fly eller jordskælv. 

Nothing. Zip. Nada. 

I 2006 går studerende, undervisere og andre med tilknytning til 

Aarhus Universitet (AU) og Handelshøjskolen i Århus (ASB) så 

rundt og brygger på deres egne dommedagsprofetier, idet ’den 

store fusion’ er lige om hjørnet. Mange forudser kaotiske tilstande 

med undervisningstimer i både den ene og den anden ende af 

Ringgaden, identitetskriser hvor uni-studerende ser ASB som 

kapitalismen og jakkesættets højborg, mens det omvendte billede 

hedder (lomme)filosofi, rundkreds og fodformede gymnasielærere 

’in spe’. Går jeg på AU, ASB eller måske noget helt tredje? 

Jeg forudser desværre, at alle disse spekulationer og dyrkning 

af fordomme vil vise sig at være åh så forgæves den dag, hvor 

fusionen bliver til en realitet. Det bliver en administrativ fusion, som 

vi studerende reelt ikke kommer til at mærke i vores dagligdag. 

Hvad så hvis ASB’s rektor i stedet får titlen afdelingsleder og skal 

referere til rektor på AU? Det hele foregår i afdelinger, hvor vi ikke 

færdes, og rektor ser vi på ASB alligevel kun en eller to gange 

om året. 

Mange vil sikkert ånde lettet op, men jeg synes, det er en 

spildt mulighed for at samle de studerende i Århus. Førnævnte 

fordomme virker som karikaturer, og det er de også, men faktum 

er, at de ofte bliver taget frem, når snakken falder på ’de andre’. 

Studiemiljøet i denne by er højt besunget, men i virkeligheden 

tager det mere form som et provinsielt ligusterhæk-samfund, hvor 

vi hver især har nok i vores egen matrikel og nyder at hviske i 

krogene om de andre. 

klUmme

Lokumskampampagnen vender tilbage 

Studenterrådet 

Simon Krøyer, formand 

kroyer@sr.au.dk 

Freja Boe-Hansen, uddannelsespolitisk sekretær, 

næstformand 

freja@sr.au.dk 

Mikkel Krogsholm, studielivssekretær 

mikkel@sr.au.dk 

Jonas Elsborg, organisationssekretær 

jonas@sr.au.dk 

Aske Dahl Sløk, BOS-udvalgssekretær 

(Begivendhed, Organisation og Service) 

aske@sr.au.dk 

Lars Therkelsen 

larst@sr.au.dk 

Anne Bernth, valgkampsansvarlig 

ab@sr.au.dk 

www.sr.au.dk 

STUDIEJobS 

PÅ SR.AU.DK 

Studenterrådet ved Aarhus Universitet 

Ndr. Ringgade 3 - 8000 Århus C 

30 // 31 d e l f i n e n 

STUDIELICENS 

– SÅDAN GIK DET 

Tirsdag d. 10. oktober blev Kulturminister Brian Mikkelsen 

70.000 underskrifter rigere. Så mange havde valgt 

at støtte Studenterrådets forslag om at indføre studielicens 

til studerende. Underskrifterne blev afleveret af 

Mikkel Krogsholm, der er studielivsordfører ved Studenterrådet, 

og med sig havde han Esben Ehmsen fra Danske 

Studerendes Fællesråd. Mikkel Krogsholm er tilfreds 

med det godt 40 minutters lange ministermøde: 

”Brian Mikkelsen var meget interesseret i vores 

synspunkter. Han var lydhør over for vores forslag, men 

selvsagt ikke enig. Han havde en model fra DR, hvor de 

gik ud fra at alle studerende betalte licens. Den viste, 

at DR mister 90 mio. kr., hvis studerende får halv pris 

på licensen. Men nu er det jo ikke alle studerende, der 

betaler licens. Lavere licens vil give mange flere kunder 

i butikken,” pointerer Mikkel Krogsholm. 

Herfra overtager Danske Studerendes Fællesråd (DSF) 

arbejdet for lavere licens til studerende. Mikkel Krogsholm 

forklarer: 

HoLD ØJE MED DIN ToILETDØR 

Leder du efter studierelevante jobs, så besøg sr.au.dk. I samarbejde med Moment Studenterhjælpen lancerer Studenterrådet 

nu studiejobs direkte fra hjemmesiden. Den nye feature får sin plads under menuen ”Vi tilbyder”, hvor du 

også kan finde Studenterrådets kurser, billig transport, boligformidling, gratis e-bøger og retshjælp. 

Studenterrådet tilbyder igen i år 

underfundig underholdning ved 

besøg på det lille hus. 

Når tegneserien med Flipper, 

Finn og Sille indtager Universitetets 

mange toiletdøre, er det 

slut med at kede sig, mens man 

sidder på tønden. 

Anledningen er valget på Universitetet, 

der foregår torsdag d. 

23. november. Du kan læse mere 

om Studenterrådets kandidater, 

valgtemaer- og fest i indstikket, 

der udgør midtersiderne af 

dette nummer af Delfinen. 

Se også www.sr.au.dk/valg 

”DSF har den fordel, at de er en paraplyorganisation 

med mange uddannelsesinstitutioner i ryggen. 

Det giver organisationen en stor tyngde i den politiske 

debat. Samtidig har de allerede en del gode kontakter 

siddende i forskellige politiske udvalg og partier på 

Christiansborg, som de vil kunne trække på i den videre 

debat. Studenterrådet har stor tillid til, at DSF vil føre 

sagen videre på bedste vis, men vi følger selvfølgelig 

sagen løbende.” 

Ifølge Mikkel Krogsholm bliver især de næste to års arbejde 

for studielicens afgørende, eftersom det herefter 

er tid til en evaluering af medieforliget. 

Sekretariatet har åbent man-tors kl. 9-14.30, fredag 9-13 

Telefon 8942 5464 - Fax 8942 5474 - e-mail: sr@sr.au.dk www.sr.au.dk

Studenterrådet mener: 

Det er altså ikke ligegyldigt! 

Valget til universitetsbestyrelsen er lige rundt om hjørnet. Men mange steder på campus har dette valg et støvet 

image. Det kan være svært at forstå, hvorfor du skal gå hen og stemme på nogen, du ikke kender, til en hemmelighedsfuld 

bestyrelse, du ikke ved, hvad laver. 

Af Anne B. Christensen, Studenterrådet 

- nuværende studenterrepræsentant i bestyrelsen på Aarhus Universitet (genopstiller ikke) 

Ikke alle studerende går op i valget, som de gør på Samfundsvidenskab. 

Derfor kan det virke, som om der er 

meget langt fra dig som helt almindelig studerende op 

til os, der sidder i bestyrelsen på dine vegne. Men så er 

det måske værd at blive mindet om, hvad din stemme 

til bestyrelsesvalget OGSÅ er en stemme på. Det drejer 

sig i virkeligheden om langt, langt mere end valg af to 

repræsentanter. 

Studenterrådet er der ikke kun i november 

Året rundt er vi i gang med forskellige aktiviteter, som 

skal komme dig eller fremtidige studerende til gode. 

Vi har forsvaret din fredagsbars eksistensberettigelse i 

pressen og arbejdet for, at kommunen opretter flere stu- 

diejobs. Vi arrangerer messer og koncerter, og formidler 

boliger via vores hjemmeside. Vi repræsenterer dig i en 

masse udvalg på universitetet – lige nu er vi for eksempel 

i Studieudvalget med til at udarbejde et system til en 

årlig studiemiljø-måling. Og vi har lige afleveret 70.000 

underskrifter for studielicens til kulturministeren. 

Din stemme er vores finansiering 

Men Studenterrådets aktiviteter er afhængige af, at 

vi har en organisation, som fungerer og servicerer de 

mange studerende, der er en del af netværket. Dette 

bagland er livsvigtigt for, at vi altid ved, hvad der rører 

sig i fagmiljøerne og kan repræsentere de studerende 

bredt. 

Det skal altid være muligt at komme i kontakt med nogen 

på Rådsgangen i Studenternes Hus. Vi skal sørge 

for, at kurser kan blive afholdt og for at Delfinen har et 

sted at arbejde, så du kan følge med i livet på campus. 

Kort sagt: det handler om finanisering af Studenterrådets 

aktiviteter. 

Og bottom line er, at stemmeprocenten afgør fordelingen 

af de midler som universitetet støtter studenterorganisationerne 

med. Derfor er en stemme på en af Studenterrådets 

lister den 23. november din mulighed for 

at sikre, at Studenterrådet fastholder og udvider aktiviteterne 

i fremtiden. Så har du altid nogen på din side.

rave no mercy bliv millionær knallertræs - Delfinen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?