Delfinen #158

More documents

Recommendations

Info

Studenterrådet op på mærkerne: ”Studienævnene er det sidste formelle sted, vi har indflydelse i den forstand, at der er et lige antal studerende og ansatte med stemmeret”, siger Studenterrådets formand Thea Frederiksen (universitetsreformen fra 2003 afviklede i vid udstrækning universiteternes demokratiske opbygning, red.). Hun frygter, at reformen vil føre til færre studienævn og dermed formindske de studerendes indflydelse på deres egne fag. ”Når der kommer større studienævn, kan du ikke længere være sikker på, at din egen faglighed er repræsenteret i det nævn, der skal kvalitetssikre din uddannelse”, siger hun. Det samme frygter HUMrådet, humanioras studenterpolitiske organisation. Formand Jakob Linddell Ruggaard skrev i maj i HUMmagasinet, at de studerende må forhindre ”et afdemokratiseret og fagligt devalueret AU, hvor vi som studerende mister følingen med vores studiers faglige udvikling og mister overblikket over de beslutninger, der træffes om vores hverdag.” Konsulenter: Beskær studienævnene Frygten for at reformen medfører færre studienævn er ikke grebet ud af den blå luft. I den konsulentrapport, universitetet fik udarbejdet som grundlag for den faglige udviklingsproces, fremstilles studienævnene som en mulig forhindring for den tværfaglighed og fleksibilitet i de studerendes uddannelsesmønstre, som ledelsen på AU ønsker: ”Some Study Boards tend to be conservative and protective of their subject’s ’purity’”, hedder det blandt andet. Rapporten foreslår at reducere antallet af studienævn, 12 DELFINEN TEMA | FREMTIDENS UNIVERSITET ”perhaps to no more than one or two for each of the (new) main academic units” – dvs. et eller to studienævn per hovedområde (4-8 studienævn). Det vil være en kraftig beskæring, da der i dag er 36 studienævn på universitetet. ”Når der kommer større studienævn, kan du ikke længere være sikker på, at din egen faglighed er repræsenteret i det nævn, der skal kvalitetssikre din uddannelse. - Studenterrådets formand Thea Frederiksen Indtil videre har ledelsen dog ikke spillet ud med, hvor mange eller hvor store studienævn, man ønsker sig, men har nøjedes med at tale om ”det rigtige antal studienævn”. Universitetsloven giver forholdsvis brede rammer for ledelsens ønsker, da det her kun hedder, at dekanen nedsætter ”det nødvendige antal studienævn”. Der er således også ganske store forskelle på antallet og størrelsen af studienævn på universitetet i dag. Mens man fx på humaniora har et studienævn for hvert institut, har man på naturvidenskab kun et studienævn for hhv. bachelorer og kandidater på hele hovedområdet. Konsulentrapporten fremhæver netop strukturen Studerende fra Statsrådet (fagrådet ved Statskundskab) protesterer mod den faglige udviklingsproces d. 17. juni. på naturvidenskab som et forbillede for en ny studienævnsstruktur. Kritik baseret på ”formodning” Studenterrådet er uforstående overfor ønsket om større studienævn. ”Man ønsker at reducere antallet af nævn, uden at man har argumenter for at gøre det. Ledelsen antager, at det vil gøre studienævnene mere effektive, hvis der bliver færre og større nævn, men det har man ikke undersøgt”, siger hun. <strong>Delfinen</strong> ville gerne have spurgt rektor Lauritz Holm-Nielsen om, hvad ledelsen og konsulenterne baserer deres kritik af studienævnsstrukturen på. Men da rektor var på sommerferie, svarer Flemming Larsen, kontorchef i Ledelsessekretariatet og tovholder på reformprocessens praktiske del. Han begrunder kritikken med, at studienævnene er en stopklods, når det gælder de studerendes muligheder for at sammensætte deres uddannelse af elementer fra flere fag og hvad angår udvikling af tværfagligt samarbejde: ”Det indre uddannelsesmarked fungerer ikke godt, og det er en kendsgerning, at fire år efter fusionen er der endnu ikke kommet skred i etableringen af nye uddannelser på tværs af fagene (AU blev i 2006-2007 fusioneret med bl.a. Aarhus Business School og Danmarks Pædagogiske Universitet, red.). Almindelige tilkendegivelser fra en række folk som studieledere og dekaner siger, at studienævnene er for lukkede om deres eget univers og for afvisende overfor muligheder i parallelle uddannelser eller andre faglige miljøer.” Har I lavet en undersøgelse af nævnene?
”Nej, men det sker i det analysearbejde, der skal laves i efteråret”. Har I nogle konkrete eksempler på, at et studienævn har spændt ben for fleksibilitet eller sammenhæng i uddannelserne? ”Jeg tør ikke påstå, at vi har en præcis case – vi har en formodning om, at nævnskonstruktionen pt. ikke er optimal. Og når vi alligevel vender andre sten, kan vi ligeså godt se på den også”, siger Flemming Larsen. Taxameterpenge kan være hæmsko Thea Frederiksen fra Studenterrådet tvivler på, at studienævnenes konservatisme er hovedårsag til den manglende tværfaglighed og studentermobilitet. Hun henviser derimod til, at taxameterpengene, der finansierer uddannelserne, udbetales forskelligt fra fagområde til fagområde. Det betyder, at nogle fag fattes penge, og økonomien kan derfor være en hæmsko, når studienævn fx skal tage stilling til, om en studerende kan få merit til at tage uddannelseselementer udenfor sit eget fag. Flemming Larsen fra Ledelsessekretariatet erkender, at studienævnene ikke er eneste hindring for at tænke på tværs af fag – det samme er for eksempel ”statens styring af uddannelser efter snævre faglige uddannelsesbekendtgørelser. Der er ingen, der siger, at løsningen ligger ét sted, men vi må starte et sted”, siger han. Et stækket studenterdemokrati? Ét er spørgsmålet om antallet af studienævn; et andet er, hvilken rolle de skal spille fremover. AU’s ledelse ønsker, at studienævnene fremover skal være mere strategiske organer. Som eksempler på strategiske opgaver nævner konsulentrapporten analyser af arbejdsmarkedet for enkelte uddannelser, udvikling af nye uddannelser og ’rationalisering’ af eksisterende uddannelser. Mere fagnære spørgsmål skal til gengæld diskuteres i en række underudvalg knyttet til de enkelte fag – sådan som det i dag foregår på naturvidenskab. Ifølge Thea Frederiksen fra Studenterrådet er problemet med modellen, at de, der står for det fagnære arbejde, ikke er demokratisk valgt. ”På naturvidenskab er de overordnet tilfredse med deres model, men de er ikke tilfredse med, at de underudvalg, der kvalitetssikrer de enkelte fag, ikke er lovfæstede, og at der ikke er nogen procedure for, hvordan der vælges folk til dem”, siger hun. Flemming Larsen mener ikke, at en reduktion af studienævnene vil svække studenterdemokratiet. ”Hvis der kommer aktive faglige udvalg, vil større studienævn ikke begrænse de studerendes indflydelse. Vi er på et universitet, så indflydelse skabes oftest i dialog og via argumenter – det er mere afgørende end formel indflydelse”, siger han og understreger, at ledelsen ønsker engagerede studerende. Thea Frederiksen mener derimod, at underudvalg, der skal tage sig af fagnære spørgsmål i en ny struktur også må gøres lovfæstede med procedurer for valg mv. – ”og dermed risikerer man at lave et dobbeltsystem, der snarere komplicerer end forenkler”, siger hun. Hun kan støtte sig til, at universitetsloven fastslår, at det er studienævnenes opgave at kvalitetssikre uddannelserne fagligt – derfor kan AU’s ledelse HVAD LAVER STUDIENÆVNENE? Der er i dag 36 studienævn ved Aarhus Universitet. Ifølge studenterorganisationer hører nævnene til de sidste studenterdemokratiske islæt på danske universiteter efter universitetsreformen fra 2003, der indførte en topstyret ledelsesstruktur. Men hvad laver studienævnene egentlig? ORD | Niklas Steffensen Hessel Ifølge universitetsloven skal studienævnene ”sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og udvikling af uddannelse og undervisning, herunder at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning.” Loven fastslår også, at ”Hvert studienævn består af et lige stort antal repræsentanter for det videnskabelige personale og de studerende, som vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale og de studerende.” Loven siger intet om, hvor mange studienævn, der skal være - det hedder blot, at dekanen nedsætter ”det nødvendige” antal studienævn. Der er 36 studienævn på Aarhus Universitet. Studerende kan have stor indflydelse Ifølge Thea Frederiksen, formand for Studenterrådet, har de studerende stor indflydelse i de studienævn, hvor de vælger at engagere sig. ”De studerende kan få indflydelse på studieordninger, hvilke fag der udbydes, hvilke bøger der skal læses, evalueringer af fagene, timetal, tilrettelæggelse af rusuger og meget andet”, siger hun. måske ikke uden videre uddelegere den opgave til underudvalg, hvis status er uklar. “Vi er på et universitet, så indflydelse skabes oftest i dialog og via argumenter – det er mere afgørende end formel indflydelse. Flemming Larsen, Ledelsessekretariatet Analysearbejde forude Hvad der konkret kommer til at ske med studienævnene vil først stå klart efter en analyse af den nuværende struktur, som begynder i efteråret. Studenterrådet har fået lovning på, at de studerende vil blive inddraget i dette arbejde. Men hvordan arbejdet konkret vil forløbe, vedtages først af rektoratet i slutningen af august, siger Flemming Larsen og fortsætter: ”Sandsynligvis vil vi starte åbent med en høringsrunde, hvor vi spørger på studier, blandt studerende og studenterorganisationer, hvad de finder hensigtsmæssigt, og så vil der blive arbejdet videre med konkrete problemstillinger i nogle arbejdsgrupper”. Flemming Larsen tilføjer desuden, at det ikke er utænkeligt, at der også efter reformen vil være forskelle på antal og størrelse af studienævn imellem de enkelte hovedområder, som det også er tilfældet i dag. Derudover står studienævnene for at give studerende meritter, dispensationer, behandle klager mv. Udover studienævnene findes også fagråd og fagudvalg. Disse organer arbejder med nogle af de samme spørgsmål om studieordninger og studiemiljø, som også behandles af studienævn, men er knyttet til de enkelte fag - og så består de kun af studerende (og altså ikke også ansatte som i studienævnene). Udvalgene er ikke skrevet ind i universitetsloven og er derfor ikke formelt garanteret nogen indflydelse, ligesom de ikke har bemyndigelse til at give dispensationer mv. Endelig er der de såkaldte ’uddannelsesudvalg’, der findes på naturvidenskab, hvor der kun er et studienævn for hhv. hele fakultetets bachelor- og kandidatniveau. Disse udvalg tager sig af mere fagnære spørgsmål, men har ikke den samme demokratiske legitimitet som studienævnene, hvis repræsentanter vælges af de studerende. 13 DELFINEN
Page 1 and 2: DELFINEN # 158 FÅ MERE UD AF DIT U
Page 3 and 4: #158 SEPT.10 4 5 6 20 42 43 8 10 11
Page 5: Naturvidenskab og Teknologi/Aarhus
Page 9 and 10: 9 DELFINEN
Page 11: MINDRE DEMOKRATI STUDIENÆVN UNDER
Page 15 and 16: IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN Følg
Page 17 and 18: FLYTTER uhensigtsmæssigt at blive
Page 21 and 22: Jazz, Hip hop and Drum ‘n’ Bass
Page 25 and 26: NYHED! NESCAFÉ ORIGINAL, MERE SMAG
Page 27 and 28: 1423 1421 1422 1431 1415 1414 1512
Page 29 and 30: når vi kommer i gang. Så er man i
Page 31 and 32: ”En del af det er et formmæssigt
Page 33 and 34: hvilket giver god plads og opmærks
Page 35 and 36: glædesfyldt rejse tilbage til en t
Page 37 and 38: ER VI FRA NATUR? I det ovenstående
Page 39 and 40: KULTURKALENDEREN_SEPTEMBER 2010 ELU
Page 41 and 42: www.stakbogladen.com www.stakboglad
Page 43 and 44: STUDENTERRÅDETS SIDER HVEM ER STUD
Page 45 and 46: STUDENTERRÅDETS SIDER FRA BACKSTAG
Page 47 and 48: STUDENTERRÅDETS OPSLAGSTAVLE FØLG

Delfinen #158

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?